1994 LSF 69 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF BESTEMMELSEN OM SUPPLERENDE TILSKUD TIL FORÆLDRE PÅ ORLOV TIL BØRNEPASNING, HVOR GRUNDLAGET FOR ORLOV ER KONTANTHJÆLP)
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som bl.a. ændret ved lov nr. 499 af 30. juni 1993, lov nr. 1134 af 22. december 1993 og senest ændret ved lov nr. 450 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer
1. § 69 b, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
2. I § 69 b indsættes efter stk. 4 som nyt stykke
»Stk. 5. For ledige orlovshavere, hvis grundlag for orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til den kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter § 37, stk. 2.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som bl.a. ændret ved lov nr. 499 af 30. juni 1993, lov nr. 1134 af 22. december 1993 og senest ændret ved lov nr. 450 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer
1. § 69 b, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
2. I § 69 b indsættes efter stk. 4 som nyt stk.
» Stk. 5. For ledige orlovshavere, hvis grundlag for orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til den kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter § 37, stk. 2.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som bl.a. ændret ved lov nr. 499 af 30. juni 1993, lov nr. 1134 af 22. december 1993 og senest ændret ved lov nr. 450 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer
1. § 69 b, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
2. I § 69 b indsættes efter stk. 4 som nyt stk.
» Stk. 5. For ledige orlovshavere, hvis grundlag for orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til den kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter § 37, stk. 2.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1995.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1995.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I forlængelse af finanslovforhandlingerne for 1995 og for at sikre en konjunkturtilpasning af tilgangen til børnepasningsorloven foreslås der af arbejdsministeren en række justeringer af orlovsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 15. april 1994). Forslaget til lov om ændring af lov om orlov, der fremsættes samtidig med dette lovforslag, indeholder bl.a. forslag om ændring af orlovsydelsen til børnepasning, således at denne pr. 1. januar 1995 nedsættes fra 80 pct. til 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
For en del kontanthjælpsmodtagere, der holder orlov til børnepasning, indebærer denne ændring, at orlovsydelsen nedsættes i forhold til den kontanthjælp, de var berettigede til forud for orloven. Disse orlovshavere vil derfor opleve en indtægtsnedgang ved overgangen til orloven.
Supplerende tilskud til forældre, der holder orlov til børnepasning, har ikke hidtil kunnet gives til orlovshavere, når grundlaget for orlovsydelse var modtagelse af kontanthjælp. Baggrunden for denne bestemmelse var, at orlovsydelsen til kontanthjælpsmodtagere svarede til kontanthjælpen.
Med den foreslåede ændring af orlovsloven vil der for kontanthjælpsmodtagere nu kunne blive tale om et indtægtstab ved overgangen til orlov. Der er derfor ikke længere nogen begrundelse for, at kontanthjælpsmodtagere ikke kan modtage supplerende tilskud.
For i højere grad at ligestille ledige på orlov uanset om de forinden var kontanthjælpsmodtagere eller arbejdsløshedsforsikrede foreslås det derfor med nærværende forslag, at kontanthjælpsmodtagere på orlov til børnepasning på lige fod med andre får ret til supplerende tilskud, hvis der er tale om et indtægtstab i forhold til den hidtidige kontanthjælp efter § 37, stk. 2, ved overgangen til orlov.
Lovforslaget indebærer ikke i øvrigt ændringer i forhold til størrelsen af det supplerende tilskud.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser og har ingen økonomiske konsekvenser for forholdet mellem staten og kommunerne. Forslaget vil blive forhandlet med de kommunale parter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Med bestemmelsen kan der ydes supplerende tilskud til kontanthjælpsmodtagere, der holder orlov til børnepasning, i det omfang, der er tale om et indtægtstab i forhold til den hidtidige kontanthjælp efter § 37, stk. 2, ved overgang til orlov.
For de orlovshavere, der oplever indtægtstab ved overgangen til orlov, bliver der på tilsvarende måde som for alle øvrige orlovshavere, tale om en ret til supplerende tilskud, hvis kommunen har besluttet sig for at indføre det.
Supplerende tilskud og orlovsydelse kan tilsammen ikke overstige det beløb, som orlovshaveren ville være berettiget til efter § 37, stk. 2. Det er således heller ikke for kontanthjælpsmodtagere muligt med det supplerende tilskud at få en højere indtægt, end vedkommende havde før orlovens begyndelse.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 69 b. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et supplerende tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning, jf. lov om orlov. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe. Tilskuddet kan ikke gives, når grundlaget for orlovsydelsen er modtagelse af kontanthjælp, jf. lov om orlov § 10, stk. 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddene, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr. årligt. Tilskuddene kan fastsættes, så de varierer med barnets alder.
Stk. 3. For beskæftigede orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt. For beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere skal tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre tilskuddet hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.
Stk. 4. For ledige orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5. Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til børnepasning.
Ingen
Nr LSF 69
Forslag til Lov om ændring af lov om social bistand (Ændring af bestemmelsen om supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning, hvor grundlaget for orlov er kontanthjælp)
Fremsat af socialministeren (Karen Jespersen)
den 23. november 1994
Vedtaget ved tredjebehandling den 15. december 1994
Lov nr. 1130 af 21/12/1994