1994 LSF 64 FORSLAG TIL LOV OM BEGRÆNSNING AF SKYLDNERES MULIGHEDER FOR AT DELTAGE I OFFENTLIGE UDBUDSFORRETNINGER OG OM ÆNDRING AF VISSE ANDRE LOVE (EFFEKTIVISERING AF INDDRIVELSEN AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1. En ordregiver, jf. § 2, der udbyder bygge- og anlægsarbejder samt indkøb af varer eller tjenesteydelser, skal i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet kræve, at enhver tilbudsgiver samtidig med afgivelsen af sit tilbud afgiver en erklæring på tro og love om, i hvilket omfang tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2. En ordregiver må ikke antage et tilbud fra en tilbudsgiver, der ikke har afgivet den i stk. 1 nævnte gældserklæring, eller som har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. En ordregiver kan dog antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, hvis samtlige tilbudsgivere, der opfylder betingelserne i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet, har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. En ordregiver kan endvidere antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har ubetalt, forfalden gæld på over 100.000 kr. til det offentlige, hvis tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der overstiger 100.000 kr. Det samme gælder, hvis tilbudsgiver i rimelig tid inden tilbudstidspunktet har indgået aftale med inddrivelsesmyndigheden om en afviklingsordning og denne ordning er overholdt.

Stk. 3. Uanset gældens størrelse kan en ordregiver udelukke en tilbudsgiver fra at deltage i en udbudsforretning under henvisning til, at denne har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige.

§ 1. En ordregiver, jf. § 2, der udbyder bygge- og anlægsarbejder samt indkøb af varer eller tjenesteydelser, skal i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet kræve, at enhver tilbudsgiver samtidig med afgivelsen af sit tilbud afgiver en erklæring på tro og love om, i hvilket omfang tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2. En ordregiver må ikke antage et tilbud fra en tilbudsgiver, der ikke har afgivet den i stk. 1 nævnte gældserklæring, eller som har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. En ordregiver kan dog antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, hvis samtlige tilbudsgivere, der opfylder betingelserne i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet, har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. En ordregiver kan endvidere antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har ubetalt, forfalden gæld på over 100.000 kr. til det offentlige, hvis tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der overstiger 100.000 kr.

Stk. 3. Uanset gældens størrelse kan en ordregiver udelukke en tilbudsgiver fra at deltage i en udbudsforretning under henvisning til, at denne har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige.

§ 1. En ordregiver, jf. § 2, der udbyder bygge- og anlægsarbejder samt indkøb af varer eller tjenesteydelser, skal i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet kræve, at enhver tilbudsgiver samtidig med afgivelsen af sit tilbud afgiver en erklæring på tro og love om, i hvilket omfang tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2. En ordregiver må ikke antage et tilbud fra en tilbudsgiver, der ikke har afgivet den i stk. 1 nævnte gældserklæring, eller som har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. En ordregiver kan dog antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, hvis samtlige tilbudsgivere, der opfylder betingelserne i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet, har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. En ordregiver kan endvidere antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har ubetalt, forfalden gæld på over 100.000 kr. til det offentlige, hvis tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der overstiger 100.000 kr.

Stk. 3. Uanset gældens størrelse kan en ordregiver udelukke en tilbudsgiver fra at deltage i en udbudsforretning under henvisning til, at denne har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige.

§ 1. Loven gælder for edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder personoplysninger.

Stk. 2. Ved edb-registre forstås registre eller andre systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling.

Stk. 3. Ved personoplysninger forstås oplysninger, som kan henføres til bestemte personer, selv om det forudsætter kendskab til personnummer, registreringsnummmer eller lignende særlige identifikationer.

Stk. 4. Loven omfatter ikke edb-registre, der alene indeholder retskildemateriale (retsinformationssystemer), som indgår i det statslige retsinformationssystem, og som er offentligt tilgængeligt.

Stk. 5. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet tillade, at andre retsinformationssystemer helt eller delvis undtages fra lovens bestemmelser, når dette skønnes ubetænkeligt. Justitsministeren kan fastsætte betingelser for tilladelsen til beskyttelse af de registreredes privatliv.

Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse på edb-registre, der er omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser.

Stk. 7. Loven finder ikke anvendelse på edb-registre, hvori der udelukkende er indlagt allerede offentliggjorte periodiske skrifter eller lyd- og billedprogrammer, der er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 1 eller 2, eller dele heraf, når indlæggelsen i informationsdatabasen er sket uændret i forhold til offentliggørelsen.

Stk. 8. Loven gælder endvidere ikke for informationsdatabaser, hvori der udelukkende er indlagt allerede offentliggjorte tekster, billeder og lydprogrammer, der omfattes af medieansvarslovens § 1, nr. 3, eller dele heaf, når indlæggelsen i informationsdatabasen er sket uændret i forhold til offentliggørelsen.

2. Efter kapitel 5 indsættes

»Kapitel 5 a

Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige

§ 1. En ordregiver, jf. § 2, der udbyder bygge- og anlægsarbejder samt indkøb af varer eller tjenesteydelser, skal i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet kræve, at enhver tilbudsgiver samtidig med afgivelsen af sit tilbud afgiver en erklæring på tro og love om, i hvilket omfang tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2. En ordregiver må ikke antage et tilbud fra en tilbudsgiver, der ikke har afgivet den i stk. 1 nævnte gældserklæring, eller som har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. En ordregiver kan dog antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, hvis samtlige tilbudsgivere, der opfylder betingelserne i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet, har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. En ordregiver kan endvidere antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har ubetalt, forfalden gæld på over 100.000 kr. til det offentlige, hvis tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der overstiger 100.000 kr. Det samme gælder, hvis tilbudsgiver i rimelig tid inden tilbudstidspunktet har indgået aftale med inddrivelsesmyndigheden om en afviklingsordning og denne ordning er overholdt.

Stk. 3. Uanset gældens størrelse kan en ordregiver udelukke en tilbudsgiver fra at deltage i en udbudsforretning under henvisning til, at denne har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige.

Bilag 2

Udviklingen i de offentlige restancer 1991-1993

Mia. kr. ultimo året

------------------------------------------------------ 1991 1992 1993 ------------------------------------------------------ Restancer i alt 34,2 42,0 44,3 ------------------------------------------------------ Skatter og afgifter i alt 26,9 29,7 31,0 A-skat 2,8 3,2 3,2 Selskabs- og fondsskat 2,7 3,7 4,4 Moms og afgifter m.v. 9,0 9,5 9,8 Personskat 12,2 12,8 13,2 Vægtafgift(* 1) - 0,3 0,3 Forbrugsrenteafgift 0,2 0,2 0,1 ------------------------------------------------------ Justitsministeriet i alt(* 1) - 0,4 0,4 ------------------------------------------------------ Kommunale krav i alt 7,3 7,5 7,9 ------------------------------------------------------ Hypotekbanken i alt(* 1) - 4,3 4,9 Studiegæld 2,2 2,4 Øvrige statskrav i alt 1,2 1,3 Renter 0,7 1,1 Ikke overførte statskrav 0,2 0,1 ------------------------------------------------------

(* 1) Restancerne for 1991 foreligger ikke opgjort.

Kilder: Svar på spørgsmål 46 i Folketingets Skatteudvalg, folketingsåret 1993-1994, og opgørelse af maj 1994 fra Kommunernes Landsforening.

Efter 2. behandling den 8. december 1994

Offentlige udbudsforretninger

§ 2. Ved ordregivere forstås i denne lov alle dele af den offentlige forvaltning samt modtagere af støtte til almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger og kollektive bofællesskaber efter lov om boligbyggeri samt til ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 2. Ved gæld til det offentlige forstås i denne lov, at en tilbudsgiver ikke har opfyldt sine forpligtelser til at betale skatter, afgifter samt bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen i Danmark eller det land, hvor tilbudsgiveren er etableret.

§ 2. Ved ordregivere forstås i denne lov alle dele af den offentlige forvaltning samt modtagere af støtte til almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger og kollektive bofællesskaber efter lov om boligbyggeri samt til ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 2. Ved gæld til det offentlige forstås i denne lov, at en tilbudsgiver ikke har opfyldt sine forpligtelser til at betale skatter, afgifter samt bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen i Danmark eller det land, hvor tilbudsgiveren er etableret.

§ 2. Ved ordregivere forstås i denne lov alle dele af den offentlige forvaltning samt modtagere af støtte til almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger og kollektive bofællesskaber efter lov om boligbyggeri samt til ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 2. Ved gæld til det offentlige forstås i denne lov, at en tilbudsgiver ikke har opfyldt sine forpligtelser til at betale skatter, afgifter samt bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen i Danmark eller det land, hvor tilbudsgiveren er etableret.

§ 2. Ved ordregivere forstås i denne lov alle dele af den offentlige forvaltning samt modtagere af støtte til almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger og kollektive bofællesskaber efter lov om boligbyggeri samt til ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 2. Ved gæld til det offentlige forstås i denne lov, at en tilbudsgiver ikke har opfyldt sine forpligtelser til at betale skatter, afgifter samt bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen i Danmark eller det land, hvor tilbudsgiveren er etableret.

§ 3. En tilbudsgiver, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sit gældsforhold til det offentlige, jf. § 1, stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. En ordregiver, der overtræder § 1, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Indberetning af skyldnere til private kreditoplysningsbureauer

§ 3. En tilbudsgiver, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sit gældsforhold til det offentlige, jf § 1, stk 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. En ordregiver, der overtræder § 1, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Indberetning af skyldnere til private kreditoplysningsbureauer

§ 3. En tilbudsgiver, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sit gældsforhold til det offentlige, jf § 1, stk 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. En ordregiver, der overtræder § 1, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 3. En tilbudsgiver, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sit gældsforhold til det offentlige, jf. § 1, stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. En ordregiver, der overtræder § 1, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Indberetning af skyldnere til private kreditoplysningsbureauer

§ 4. I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, som ændret ved lov nr. 337 af 14. maj 1992 og lov nr. 430 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Kapitel 5 a gælder også for edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder oplysninger om virksomheder m.v.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

2. Efter kapitel 5 indsættes

»Kapitel 5 a

Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige

§ 4. I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, som ændret ved lov nr. 337 af 14. maj 1992 og lov nr. 430 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Kapitel 5 a gælder også for edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder oplysninger om virksomheder m.v.«.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

2. Efter kapitel 5 indsættes

»Kapitel 5 a

Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige

§ 4. I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, som ændret ved lov nr. 337 af 14. maj 1992 og lov nr. 430 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Kapitel 5 a gælder også for edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder oplysninger om virksomheder m.v.«.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

§ 4. I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, som ændret ved lov nr. 337 af 14. maj 1992 og lov nr. 430 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Kapitel 5 a gælder også for edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder oplysninger om virksomheder m.v.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

2. Efter kapitel 5 indsættes

»Kapitel 5 a

Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige

§ 5. I lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 386 af 20. maj 1992 og lov nr. 430 af 1. juni 1994, indsættes i § 12, stk. 3, efter »Statstidende«: », er indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i kapitel 5 a i lov om offentlige myndigheders registre«.

§ 5. I lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 386 af 20. maj 1992 og lov nr. 430 af 1. juni 1994, indsættes i § 12, stk. 3, efter »Statstidende«: », er indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i kapitel 5 a i lov om offentlige myndigheders registre«.

§ 5. I lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 386 af 20. maj 1992 og lov nr. 430 af 1. juni 1994, indsættes i § 12, stk. 3, efter »Statstidende«: », er indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i kapitel 5 a i lov om offentlige myndigheders registre«.

§ 5. I lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 386 af 20. maj 1992 og lov nr. 430 af 1. juni 1994, indsættes i § 12, stk. 3, efter »Statstidende«: », er indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i kapitel 5 a i lov om offentlige myndigheders registre«.

§ 6. I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 29. maj 1990, som ændret ved § 19 i lov nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende ændring

Efter § 42 a indsættes

»§ 42 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af manglende betaling for befordring af passagerer, indskrevet bagage samt gods og køretøjer m.v. til kreditoplysningsbureauer, når gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af insolvenserklæring.«

§ 6. I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 29. maj 1990, som ændret ved § 19 i lov nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende ændring

Efter § 42 a indsættes

»42 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af manglende betaling for befordring af passagerer, indskrevet bagage samt gods og køretøjer m.v. til kreditoplysningsbureauer, når gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse, eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af insolvenserklæring.«.

§ 6. I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 29. maj 1990, som ændret ved § 19 i lov nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende ændring

Efter § 42 a indsættes

»42 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af manglende betaling for befordring af passagerer, indskrevet bagage samt gods og køretøjer m.v. til kreditoplysningsbureauer, når gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse, eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af insolvenserklæring.«.

§ 6. I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 29. maj 1990, som ændret ved § 19 i lov nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende ændring

Efter § 42 a indsættes

»§ 42 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af manglende betaling for befordring af passagerer, indskrevet bagage samt gods og køretøjer m.v. til kreditoplysningsbureauer, når gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af insolvenserklæring.«

§ 7. I lov nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, som ændret senest ved lov nr. 505 af 30. juni 1993, foretages følgende ændring

Efter § 6 a indsættes

»§ 6 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for rejser med S-tog i hovedstadsområdet efter § 6, stk. 2, til kreditoplysningsbureauer, når gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af insolvenserklæring.«

Registrering som indeholdelsespligtig for A-skat m.v.

§ 7. I lov om nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, som ændret senest ved lov nr. 505 af 30. juni 1993, foretages følgende ændring

Efter § 6 a indsættes

»§ 6 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for rejser med S-tog i hovedstadsområdet efter § 6, stk. 2, til kreditoplysningsbureauer, når gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse, eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af insolvenserklæring.«.

Registrering som indeholdelsespligtig for A-skat m.v.

§ 7. I lov om nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, som ændret senest ved lov nr. 505 af 30. juni 1993, foretages følgende ændring

Efter § 6 a indsættes

»§ 6 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for rejser med S-tog i hovedstadsområdet efter § 6, stk. 2, til kreditoplysningsbureauer, når gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse, eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af insolvenserklæring.«.

§ 7. I lov nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, som ændret senest ved lov nr. 505 af 30. juni 1993, foretages følgende ændring

Efter § 6 a indsættes

»§ 6 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for rejser med S-tog i hovedstadsområdet efter § 6, stk. 2, til kreditoplysningsbureauer, når gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af insolvenserklæring.«

Registrering som indeholdelsespligtig for A-skat m.v.

§ 8. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, foretages følgende ændringer

1. § 56, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal, uanset hvad der følger af stk. 1, 1. pkt., anvende en afregningsperiode på 14 dage eller en uge samt angive og indbetale indeholdt A-skat senest den 3. hverdag efter afregningsperiodens udløb, når

1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag eller

2) den indeholdelsespligtige er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) den indeholdelsespligtige ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afregningsperiode m.v.«

2. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Skatteministeren kan fritage en virksomhed for forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. Hvor særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan skatteministeren endvidere træffe afgørelse om, at der fastsættes en kortere frist end den, der følger af stk. 2, samt pålægge den indeholdelsespligtige ændret betalingssted. Skatteministeren kan herudover pålægge den indeholdelsespligtige at indsende angivelse med specificerede oplysninger for hver enkelt indkomstmodtager.

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, som inden for dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.

Stk. 5. Indeholdelsespligtige kan i stedet for at anvende forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 vælge at stille sikkerhed for et beløb, der svarer til den indeholdelsespligtiges restancer vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar heraf for en 3-måneders-periode. Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders-periode, i hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende A-skat og andre registreringsforhold. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2.

Stk. 6. Indeholdelsespligtige, der efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 er pålagt forkortet afregningsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afregningsperiode m.v. efter stk. 1, når den indeholdelsespligtige i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat og den indeholdelsespligtige ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 7. Skatteministeren kan give særlige regler om indbetalingen, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når

a) indeholdelsespligten ophører eller

b) den indeholdelsespligtige er nægtet registrering i medfør af § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde A-skat.

Stk. 8. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afregningsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet afregningsperiode efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 9.

3. Efter § 56 indsættes

»§ 56 A. Skatteministeren kan pålægge en indeholdelsespligtig virksomhed, der ikke overholder et pålæg om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, at stille sikkerhed. Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede tilsvar heraf i en 3-måneders-periode. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog kan forlænges efter anmodning herom. Virksomheder, der stiller den krævede sikkerhed, skal uanset § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, ikke anvende forkortet afregningsperiode m.v. Sikkerhed skal dog kun stilles, når det efter et konkret skøn vurderes, at en fortsat tilsidesættelse af kravet om forkortet afregningsperiode m.v. indebærer en risiko for tab for staten.

Stk. 2. Skatteministeren kan i stedet for at stille krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, pålægge indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, jf. § 85, stk. 1, at stille sikkerhed. Krav om sikkerhed kan stilles, når en ejer af virksomheden, jf. herved også § 56, stk. 4, 3. pkt., eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden indeholdelsespligtig virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet insolvent, hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms. Sikkerhed skal dog kun stilles, når der efter et konkret skøn vurderes at være en nærliggende risiko for, at et krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms indbetales rettidigt. Sikkerhed skal stilles for et beløb, der efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn svarer til det forventede gennemsnitlige tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms i en 3-måneders-periode. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog i ganske særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom.

Stk. 3. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og 2 meddeles den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Stilles sikkerhed som krævet i medfør af stk. 2 ikke rettidigt, meddeles det den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev, at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat og virksomheden ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.«

4. I § 65 B, stk. 2, indsættes efter »56,»: »56 A,».

5. Efter § 74 indsættes

»§ 74 A. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for A-skat, jf. § 85, stk. 1, 1. pkt., uanset at registrering som indeholdelsespligtig for A-skat er nægtet i medfør af § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af A-skat, jf. § 56, stk. 7, litra b.«

6. I § 77 indsættes efter »74«: », 74 A«.

7. I § 85, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Hvis der som betingelse for registrering stilles krav om sikkerhed efter § 56 A, stk. 2, skal den indeholdelsespligtige have meddelelse herom senest 14 dage efter anmeldelsen.«

8. I § 85, stk. 2, indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.«

§ 8. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, foretages følgende ændringer

1. § 56, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal, uanset hvad der følger af stk. 1, 1. pkt., anvende en afregningsperiode på 14 dage eller een uge samt angive og indbetale indeholdt A-skat senest den 3. hverdag efter afregningsperiodens udløb, når

1) den indeholdelsespligtige 2 gange indenfor de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, eller

2) den indeholdelsespligtige er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) den indeholdelsespligtige ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afregningsperiode m.v.«.

2. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Skatteministeren kan fritage en virksomhed for forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. Hvor særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan skatteministeren endvidere træffe afgørelse om, at der fastsættes en kortere frist end den, der følger af stk. 2, samt pålægge den indeholdelsespligtige ændret betalingssted. Skatteministeren kan herudover pålægge den indeholdelsespligtige at indsende angivelse med specificerede oplysninger for hver enkelt indkomstmodtager.

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion indenfor de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, som indenfor dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.

Stk. 5. Indeholdelsespligtige kan i stedet for at anvende forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, stk. 3, 2 pkt., og stk. 4, vælge at stille sikkerhed for et beløb, der svarer til den indeholdelsespligtiges restancer vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar heraf for en 3-måneders-periode. Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders-periode, i hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende A-skat og andre registreringsforhold. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2.

Stk. 6. Indeholdelsespligtige, der efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 er pålagt forkortet afregningsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afregningsperiode m.v. efter stk. 1, når den indeholdelsespligtige i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat, og den indeholdelsespligtige ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 7. Skatteministeren kan give særlige regler om indbetalingen, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når

a) indeholdelsespligten ophører, eller

b) den indeholdelsespligtige er nægtet registrering i medfør af § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde A-skat.

Stk. 8. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afregningsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet afregningsperiode efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 9.

3. Efter § 56 indsættes

»§ 56 A. Skatteministeren kan pålægge en indeholdelsespligtig virksomhed, der ikke overholder et pålæg om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, at stille sikkerhed. Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede tilsvar heraf i en 3-måneders-periode. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog kan forlænges efter anmodning herom. Virksomheder, der stiller den krævede sikkerhed, skal uanset § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, ikke anvende forkortet afregningsperiode m.v. Sikkerhed skal dog kun stilles, når det efter et konkret skøn vurderes, at en fortsat tilsidesættelse af kravet om forkortet afregningsperiode m.v. indebærer en risiko for tab for staten.

Stk. 2. Skatteministeren kan i stedet for at stille krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, pålægge indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, jf. § 85, stk. 1, at stille sikkerhed. Krav om sikkerhed kan stilles, når en ejer af virksomheden, jf. herved også § 56, stk. 4, 3. pkt., eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt, eller et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion, indenfor de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden indeholdelsespligtig virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet insolvent, hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms. Sikkerhed skal dog kun stilles, når der efter et konkret skøn vurderes at være en nærliggende risiko for, at et krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms indbetales rettidigt. Sikkerhed skal stilles for et beløb, der efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn svarer til det forventede gennemsnitlige tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms i en 3-måneders-periode. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog i ganske særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom.

Stk. 3. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og 2 meddeles den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Stilles sikkerhed, som krævet i medfør af stk. 2, ikke rettidigt, meddeles det den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev, at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat, og virksomheden ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.«.

4. I § 65 B, stk. 2, indsættes efter »56,»: »56 A,».

5. Efter § 74 indsættes

»§ 74 A. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for A-skat, jf. § 85, stk. 1, 1. pkt., uanset at registrering som indeholdelsespligtig for A-skat er nægtet i medfør af § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af A-skat, jf. § 56, stk. 7, litra b.«.

6. I § 77 indsættes efter »74«: », 74 A«.

7. I § 85, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Hvis der som betingelse for registrering stilles krav om sikkerhed efter § 56 A, stk. 2, skal den indeholdelsespligtige have meddelelse herom senest 14 dage efter anmeldelsen.«.

8. I § 85, stk. 2, indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.«.

§ 8. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, foretages følgende ændringer

1. § 56, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal, uanset hvad der følger af stk. 1, 1. pkt., anvende en afregningsperiode på 14 dage eller een uge samt angive og indbetale indeholdt A-skat senest den 3. hverdag efter afregningsperiodens udløb, når

1) den indeholdelsespligtige 2 gange indenfor de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, eller

2) den indeholdelsespligtige er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) den indeholdelsespligtige ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afregningsperiode m.v.«.

2. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Skatteministeren kan fritage en virksomhed for forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. Hvor særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan skatteministeren endvidere træffe afgørelse om, at der fastsættes en kortere frist end den, der følger af stk. 2, samt pålægge den indeholdelsespligtige ændret betalingssted. Skatteministeren kan herudover pålægge den indeholdelsespligtige at indsende angivelse med specificerede oplysninger for hver enkelt indkomstmodtager.

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion indenfor de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, som indenfor dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.

Stk. 5. Indeholdelsespligtige kan i stedet for at anvende forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, stk. 3, 2 pkt., og stk. 4, vælge at stille sikkerhed for et beløb, der svarer til den indeholdelsespligtiges restancer vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar heraf for en 3-måneders-periode. Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders-periode, i hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende A-skat og andre registreringsforhold. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2.

Stk. 6. Indeholdelsespligtige, der efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 er pålagt forkortet afregningsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afregningsperiode m.v. efter stk. 1, når den indeholdelsespligtige i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat, og den indeholdelsespligtige ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 7. Skatteministeren kan give særlige regler om indbetalingen, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når

a) indeholdelsespligten ophører, eller

b) den indeholdelsespligtige er nægtet registrering i medfør af § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde A-skat.

Stk. 8. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afregningsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet afregningsperiode efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 9.

§ 8. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, foretages følgende ændringer

1. § 56, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal, uanset hvad der følger af stk. 1, 1. pkt., anvende en afregningsperiode på 14 dage eller en uge samt angive og indbetale indeholdt A-skat senest den 3. hverdag efter afregningsperiodens udløb, når

1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag eller

2) den indeholdelsespligtige er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) den indeholdelsespligtige ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afregningsperiode m.v.«

2. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Skatteministeren kan fritage en virksomhed for forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. Hvor særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan skatteministeren endvidere træffe afgørelse om, at der fastsættes en kortere frist end den, der følger af stk. 2, samt pålægge den indeholdelsespligtige ændret betalingssted. Skatteministeren kan herudover pålægge den indeholdelsespligtige at indsende angivelse med specificerede oplysninger for hver enkelt indkomstmodtager.

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, som inden for dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.

Stk. 5. Indeholdelsespligtige kan i stedet for at anvende forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 vælge at stille sikkerhed for et beløb, der svarer til den indeholdelsespligtiges restancer vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar heraf for en 3-måneders-periode. Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders-periode, i hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende A-skat og andre registreringsforhold. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2.

Stk. 6. Indeholdelsespligtige, der efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 er pålagt forkortet afregningsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afregningsperiode m.v. efter stk. 1, når den indeholdelsespligtige i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat og den indeholdelsespligtige ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 7. Skatteministeren kan give særlige regler om indbetalingen, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når

a) indeholdelsespligten ophører eller

b) den indeholdelsespligtige er nægtet registrering i medfør af § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde A-skat.

Stk. 8. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afregningsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet afregningsperiode efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 9.

3. Efter § 56 indsættes

»§ 56 A. Skatteministeren kan pålægge en indeholdelsespligtig virksomhed, der ikke overholder et pålæg om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, at stille sikkerhed. Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede tilsvar heraf i en 3-måneders-periode. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog kan forlænges efter anmodning herom. Virksomheder, der stiller den krævede sikkerhed, skal uanset § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, ikke anvende forkortet afregningsperiode m.v. Sikkerhed skal dog kun stilles, når det efter et konkret skøn vurderes, at en fortsat tilsidesættelse af kravet om forkortet afregningsperiode m.v. indebærer en risiko for tab for staten.

Stk. 2. Skatteministeren kan i stedet for at stille krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, pålægge indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, jf. § 85, stk. 1, at stille sikkerhed. Krav om sikkerhed kan stilles, når en ejer af virksomheden, jf. herved også § 56, stk. 4, 3. pkt., eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden indeholdelsespligtig virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet insolvent, hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms. Sikkerhed skal dog kun stilles, når der efter et konkret skøn vurderes at være en nærliggende risiko for, at et krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms indbetales rettidigt. Sikkerhed skal stilles for et beløb, der efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn svarer til det forventede gennemsnitlige tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms i en 3-måneders-periode. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog i ganske særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom.

Stk. 3. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og 2 meddeles den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Stilles sikkerhed som krævet i medfør af stk. 2 ikke rettidigt, meddeles det den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev, at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat og virksomheden ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.«

4. I § 65 B, stk. 2, indsættes efter »56,»: »56 A,».

5. Efter § 74 indsættes

»§ 74 A. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for A-skat, jf. § 85, stk. 1, 1. pkt., uanset at registrering som indeholdelsespligtig for A-skat er nægtet i medfør af § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af A-skat, jf. § 56, stk. 7, litra b.«

6. I § 77 indsættes efter »74«: », 74 A«.

7. I § 85, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Hvis der som betingelse for registrering stilles krav om sikkerhed efter § 56 A, stk. 2, skal den indeholdelsespligtige have meddelelse herom senest 14 dage efter anmeldelsen.«

8. I § 85, stk. 2, indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.«

§ 9. I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 28. september 1994, foretages følgende ændringer

1. § 13, stk. 9, affattes således

»Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om indbetalinger af bidrag i tilfælde, hvor indeholdelsespligten ophører.«

2. I § 13 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke

»Stk. 10. For indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6, der er registreringspligtige efter § 21, stk. 1, finder reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2. pkt., om forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat, sikkerhedsstillelse for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms samt registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering, tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsbidrag. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter 1. pkt. samt fastsætte regler om indbetalingen af bidrag, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når den indeholdelsespligtige er nægtet registrering efter 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde bidrag.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

3. I § 18 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, uanset at registrering som indeholdelsespligtig er nægtet i medfør af § 13, stk. 10, 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af bidrag, jf. § 13, stk. 10, 2. pkt.«

§ 9. I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 28. september 1994, foretages følgende ændringer

1. § 13, stk. 9, affattes således

»Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om indbetalinger af bidrag i tilfælde, hvor indholdsespligten ophører.«.

2. I § 13 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke

»Stk. 10. For indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6, der er registreringspligtige efter § 21, stk. 1, finder reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2. pkt., om forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat, sikkerhedsstillelse for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms samt registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering, tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsbidrag. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter 1. pkt., samt fastsætte regler om indbetalingen af bidrag, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når den indeholdelsespligtige er nægtet registrering efter 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde bidrag.«.

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

3. I § 18 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, uanset at registrering som indeholdelsespligtig er nægtet i medfør af § 13, stk. 10, 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af bidrag, jf. § 13, stk. 10, 2. pkt.«.

§ 9. I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 28. september 1994, foretages følgende ændringer

1. § 13, stk. 9, affattes således

»Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om indbetalinger af bidrag i tilfælde, hvor indholdsespligten ophører.«.

2. I § 13 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke

»Stk. 10. For indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6, der er registreringspligtige efter § 21, stk. 1, finder reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2. pkt., om forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat, sikkerhedsstillelse for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms samt registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering, tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsbidrag. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter 1. pkt., samt fastsætte regler om indbetalingen af bidrag, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når den indeholdelsespligtige er nægtet registrering efter 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde bidrag.«.

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

§ 9. I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 28. september 1994, foretages følgende ændringer

1. § 13, stk. 9, affattes således

»Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om indbetalinger af bidrag i tilfælde, hvor indeholdelsespligten ophører.«

2. I § 13 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke

»Stk. 10. For indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6, der er registreringspligtige efter § 21, stk. 1, finder reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2. pkt., om forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat, sikkerhedsstillelse for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms samt registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering, tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsbidrag. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter 1. pkt. samt fastsætte regler om indbetalingen af bidrag, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når den indeholdelsespligtige er nægtet registrering efter 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde bidrag.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

3. I § 18 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, uanset at registrering som indeholdelsespligtig er nægtet i medfør af § 13, stk. 10, 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af bidrag, jf. § 13, stk. 10, 2. pkt.«

§ 10. I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven) foretages følgende ændringer

1. I § 47, stk. 5, indsættes efter »registreringspligtig virksomhed«: », jf. dog § 62, stk. 10«.

2. § 62 affattes således

»§ 62. Registrerede virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode skal uanset § 57 anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og indsende angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter, når

1) virksomheden 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt afgift eller

2) virksomheden er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) virksomheden ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 2. Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 1 skal anvendes med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor den i stk. 1, nr. 3, nævnte frist udløber. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og indbetalt, skal angives og indbetales samtidig med afgiften for den første forkortede afgiftsperiode.

Stk. 3. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., skal uanset § 68 indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15. i den tredje kalendermåned efter afgiftsperioden, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 4. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF, skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens angivelse til fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er opfyldt.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage en virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter reglerne i stk. 1, 3 og 4. Krav om forkortet afgiftsperiode m.v. pålægges efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 4.

Stk. 7. Virksomheder kan i stedet for at anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6 vælge at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 5. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6.

Stk. 8. Virksomheder, der efter stk. 1, 3, 4 eller 6 er pålagt forkortet afgiftsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afgiftsperiode m.v., når virksomheden i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt afgiften og virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke overholder kravene om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3 og 6, at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 1. Virksomheder, der stiller sikkerhed, skal uanset stk. 1, 3 og 6 ikke anvende forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan i stedet for at stille krav om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 6 pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Et pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at virksomheden anmeldes til registrering.

Stk. 11. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 9 og 10 meddeles virksomheden ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 10 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter det vil være strafbart at drive virksomheden efter bestemmelsen i § 81, stk. 3, 2. pkt. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste 12-måneders-periode har indbetalt afgift rettidigt og virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 12. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afgiftsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet afgiftsperiode efter stk. 1, 3 og 6.«

3. I § 81, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes ligeledes den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at virksomheden er nægtet registrering efter § 62, stk. 10.«

Ikrafttræden

§ 10. I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven) foretages følgende ændringer

1. I § 47, stk. 5, indsættes efter »registreringspligtig virksomhed«: », jf. dog § 62, stk. 10«.

2. § 62 affattes således

»§ 62. Registrerede virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode skal uanset § 57 anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og indsende angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter, når

1) virksomheden 2 gange indenfor de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt afgift, eller

2) virksomheden er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) virksomheden ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 2. Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 1 skal anvendes med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor den i stk. 1, nr. 3, nævnte frist udløber. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og indbetalt, skal angives og indbetales samtidig med afgiften for den første forkortede afgiftsperiode.

Stk. 3. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., skal uanset § 68 indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15. i den tredje kalendermåned efter afgiftsperioden, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 4. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF, skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens angivelse til fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er opfyldt.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage en virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter reglerne i stk. 1, 3 og 4. Krav om forkortet afgiftsperiode m.v. pålægges efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 4.

Stk. 7. Virksomheder kan i stedet for at anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6 vælge at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 5. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6.

Stk. 8. Virksomheder, der efter stk. 1, 3, 4 eller 6 er pålagt forkortet afgiftsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afgiftsperiode m.v., når virksomheden i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt afgiften, og virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke overholder kravene om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3 og 6 at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 1. Virksomheder, der stiller sikkerhed, skal uanset stk. 1, 3 og 6 ikke anvende forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan i stedet for at stille krav om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 6 pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Et pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at virksomheden anmeldes til registrering.

Stk. 11. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 9 og 10 meddeles virksomheden ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 10 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter det vil være strafbart at drive virksomheden efter bestemmelsen i § 81, stk. 3, 2. pkt. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste 12-måneders-periode har indbetalt afgift rettidigt, og virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 12. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afgiftsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet afgiftsperiode efter stk. 1, 3 og 6.«.

3. I § 81, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes ligeledes den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at virksomheden er nægtet registrering efter § 62, stk. 10.«.

Ikrafttræden

§ 10. I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven) foretages følgende ændringer

1. I § 47, stk. 5, indsættes efter »registreringspligtig virksomhed«: », jf. dog § 62, stk. 10«.

§ 10. I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven) foretages følgende ændringer

1. I § 47, stk. 5, indsættes efter »registreringspligtig virksomhed«: », jf. dog § 62, stk. 10«.

2. § 62 affattes således

»§ 62. Registrerede virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode skal uanset § 57 anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og indsende angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter, når

1) virksomheden 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt afgift eller

2) virksomheden er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) virksomheden ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 2. Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 1 skal anvendes med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor den i stk. 1, nr. 3, nævnte frist udløber. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og indbetalt, skal angives og indbetales samtidig med afgiften for den første forkortede afgiftsperiode.

Stk. 3. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., skal uanset § 68 indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15. i den tredje kalendermåned efter afgiftsperioden, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 4. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF, skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens angivelse til fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er opfyldt.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage en virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter reglerne i stk. 1, 3 og 4. Krav om forkortet afgiftsperiode m.v. pålægges efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 4.

Stk. 7. Virksomheder kan i stedet for at anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6 vælge at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 5. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6.

Stk. 8. Virksomheder, der efter stk. 1, 3, 4 eller 6 er pålagt forkortet afgiftsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afgiftsperiode m.v., når virksomheden i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt afgiften og virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke overholder kravene om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3 og 6, at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 1. Virksomheder, der stiller sikkerhed, skal uanset stk. 1, 3 og 6 ikke anvende forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan i stedet for at stille krav om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 6 pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Et pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at virksomheden anmeldes til registrering.

Stk. 11. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 9 og 10 meddeles virksomheden ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 10 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter det vil være strafbart at drive virksomheden efter bestemmelsen i § 81, stk. 3, 2. pkt. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste 12-måneders-periode har indbetalt afgift rettidigt og virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 12. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afgiftsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet afgiftsperiode efter stk. 1, 3 og 6.«

3. I § 81, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes ligeledes den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at virksomheden er nægtet registrering efter § 62, stk. 10.«

Ikrafttræden

§ 11. §§ 1-3 træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. §§ 4-7 træder i kraft ved finansministerens bekendtgørelse herom.

Stk. 3. §§ 8-10 træder i kraft den 1. juli 1995. Krav om sikkerhed over for nye virksomheder efter bestemmelserne kan gøres gældende over for virksomheder, der anmeldes til registrering fra og med den 1. juli 1995. Virksomheder, der er pålagt forkortet afregning efter de tidligere bestemmelser i kildeskatteloven, momsloven og lov om arbejdsmarkedsfonde, anses for overført til forkortet afregning efter bestemmelserne i §§ 8-10 fra og med den 1. juli 1995.

§ 11. §§ 1-3 træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. §§ 4-7 træder i kraft ved finansministerens bekendtgørelse herom.

Stk. 3. §§ 8-10 træder i kraft den 1. juli 1995. Krav om sikkerhed overfor nye virksomheder efter bestemmelserne kan gøres gældende overfor virksomheder, der anmeldes til registrering fra og med den 1. juli 1995. Virksomheder, der er pålagt forkortet afregning efter de tidligere bestemmelser i kildeskatteloven, momsloven og lov om arbejdsmarkedsfonde anses for overført til forkortet afregning efter bestemmelserne i §§ 8-10 fra og med den 1. juli 1995.

§ 11. §§ 1-3 træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. §§ 4-7 træder i kraft ved finansministerens bekendtgørelse herom.

Stk. 3. §§ 8-10 træder i kraft den 1. juli 1995. Krav om sikkerhed over for nye virksomheder efter bestemmelserne kan gøres gældende over for virksomheder, der anmeldes til registrering fra og med den 1. juli 1995. Virksomheder, der er pålagt forkortet afregning efter de tidligere bestemmelser i kildeskatteloven, momsloven og lov om arbejdsmarkedsfonde, anses for overført til forkortet afregning efter bestemmelserne i §§ 8-10 fra og med den 1. juli 1995.

§ 12. Lovens §§ 4 og 5 gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne eller i Grønland. Lovens § 4 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

Offentlige udbudsforretninger

§ 12. Lovens §§ 4 og 5 gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne eller i Grønland. Lovens § 4 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

De statslige og kommunale restancer udgjorde ved udgangen af 1993 ca. 44 mia. kr. Det samlede restancetal er således fortsat i stigning, men stigningstakten er dog faldende inden for nogle områder. Det gælder f.eks. skatte- og afgiftsområdet, hvor stigningen fra 1992 til 1993 udgjorde 4,6% medens stigningen fra 1991 til 1992 udgjorde 10,6%. En del af den samlede stigning må i øvrigt tilskrives, at de statskrav, som i 1991 blev samlet til fælles inddrivelse af Hypotekbanken, først indgår i restancestatistikken fra og med 1992. Ultimo 1993 udgorde Hypotekbankens fordringsmasse ca. 5 mia. kr.

Skatteministerens besvarelse af spørgsmål 46 af 1. december 1993 fra Folketingets Skatteudvalg (alm. del - bilag 98) indeholder en specificeret opgørelse inden for de enkelte restanceområder. En oversigt over udviklingen i de offentlige restancer er optaget som bilag 2 til lovforslaget.

I de senere år er der gennemført en række initiativer med henblik på effektivisering af den offentlige restanceinddrivelse, som har medvirket til at dæmpe stigningstakten. De initiativer, der er gennemført, vedrører

- adgang til lønindeholdelse for en række fordringstyper udover skatte- og afgiftskrav

- forhøjelse af den maksimale lønindeholdelsesprocent fra 15 til 20,

- adgang til nægtelse og fratagelse af autorisationer for virksomheder, hvis aktiviteter udøves på grundlag af særlig offentlig bevilling,

- delvis modregning af en række erhvervs- og miljøtilskud, og

- delvis modregning af børnefamilieydelsen med daginstitutionsrestancer.

2. Lovforslaget

Selv om de indtil nu iværksatte lovinitiativer har medført en positiv effekt på restanceudviklingen, er der fortsat anledning til at overveje, om inddrivelsen af især erhvervsvirksomheders gæld til det offentlige kan effektiviseres yderligere.

Spørgsmålet har været drøftet i et samarbejde mellem Justitsministeriet, Skatteministeriet, Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet og Finansministeriet, og resultatet heraf er udmøntet i nærværende forslag, som indeholder 3 elementer

a) Begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger.

b) Indberetning af oplysninger om skyldnere til private kreditoplysningsbureauer.

c) Stramning af reglerne for afregning, sikkerhedsstillelse og for registrering som indeholdelsespligtig for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms (tre-trins-modellen).

Ad pkt. a) Begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger

Forslaget har til formål dels at effektivisere inddrivelsen af erhvervsvirksomheders gæld til det offentlige og dels at begrænse muligheden for konkurrenceforvridning mellem virksomheder, der ikke har gæld til det offentlige, og virksomheder, der har gæld til det offentlige.

Med disse formål for øje foreslås det, at offentlige myndigheder og almennyttige boligselskaber m.v. (såkaldte ordregivere) får pligt til at udelukke virksomheder, der har en betydelig, forfalden gæld (mere end 100.000 kr) til det offentlige, fra at deltage i offentlige udbudsforretninger, hvis gælden angår betaling af skatter, afgifter eller sociale sikringsordninger.

For at en sådan ordning ikke skal virke unødigt hæmmende på de offentlige indkøberes dispositionsmuligheder, foreslås det dog, at en ordregiver i særlige tilfælde kan antage et tilbud, uanset at tilbudsgiveren har betydelig gæld til det offentlige. Det gælder situationer, hvor samtlige tilbudsgivere har en gæld til det offentlige på over 100.000 kr. En ordregiver vil ligeledes kunne antage et tilbud fra en tilbudsgiver, der har betydelig gæld til det offentlige, hvis tilbudsgiveren senest på accepttidspunktet stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der på accepttidspunktet overstiger 100.000 kr. Herved ligestilles en tilbudsgiver, hvis gæld til det offentlige med stor sandsynlighed kan påregnes nedbragt til 100.000 kr. eller derunder ved, at dennes tilbud bliver antaget, med de øvrige tilbudsgivere. Såfremt sikkerhedsstillelsen ikke foreligger på tilbudstidspunktet, må gældserklæringen dog af hensyn til ordregivernes behandling af de indkomne tilbud være ledsaget af en tilkendegivelse af, at der vil blive stillet sikkerhed.

Herudover foreslås det, at der indføres adgang - men ikke pligt - til også at udelukke virksomheder, der har gæld af mindre betydeligt omfang (under 100.000 kr.) til det offentlige, fra at deltage i udbudsforretninger.

Efter EU's udbudsdirektiver er der mulighed for at udelukke virksomheder, der er i restance med betaling af skatter, afgifter og bidrag til sociale sikringsordninger, fra deltagelse i en udbudsforretning og til at afkræve tilbudsgivere restancedokumentation. Disse direktiver gælder for kontrakter, hvis værdi er lig med eller overstiger nærmere fastsatte beløbsgrænser (tærskelværdier), der varierer for de forskellige kontraktstyper (128.771/200.000 ECU for varekøb, 200.000 ECU for tjenesteydelser og 5.000.000 ECU for bygge- og anlægsarbejder).

Forslaget indebærer således, at det - i modsætning til direktivernes fakultative udelukkelsesmuligheder - som hovedregel vil være obligatorisk at udelukke tilbudsgivere med en forfalden gæld til det offentlige på mere end 100.000 kr., hvis gælden angår betaling af skatter, afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger.

Man har overvejet, om et tilsvarende regelsæt tillige skulle indføres også for offentlige ordregivere, der indgår aftale med en tilbudsgiver uden forudgående udbudsrunde. Det ville i givet fald omfatte ethvert indkøb, som offentlige myndigheder foretager, hvilket dog ikke ville være rimeligt og kun vanskeligt ville kunne administreres. Man har derfor fundet det hensigtmæssigst indtil videre kun at lade reglerne gælde for deciderede udbudsforretninger.

Ad pkt. b) Indberetning af oplysninger om skyldnere til private kreditoplysningsbureauer

1. Lovforslagets formål m.v.

Med baggrund i finanslovsaftalen for 1992 har det været overvejet at oprette et centralt offentligt skyldnerregister.

Overvejelserne har imidlertid ført til, at oprettelse af et sådant register i offentligt regi næppe vil være økonomisk rentabelt eller særligt effektivt.

I stedet foreslås etableret en ordning, hvorved der åbnes adgang for offentlige myndigheder til at videregive oplysninger om gæld fra offentlige myndigheders edb-registre til kreditoplysningsbureauer.

Lovforslaget tilsigter således ikke at regulere videregivelse af sådanne oplysninger fra andet end edb-registre. Baggrunden herfor er, at der efter det oplyste hverken er praktisk mulighed eller behov for videregivelse af de pågældende oplysninger i manuel form.

De foreslåede regler omfatter enhver form for videregivelse af oplysninger om gæld til det offentlige fra offentlige myndigheders edb-registre.

Lov om offentlige myndigheders registre omfatter kun personoplysninger, og det vil i vidt omfang være relevant tillige at videregive oplysninger om erhvervsvirksomheders gæld til det offentlige. Lovens område foreslås derfor udvidet til også at omfatte oplysninger om virksomheder m.v.

Lovforslaget tilsigter at tilvejebringe en større lighed i behandlingen af henholdsvis gæld til det offentlige og gæld til private - hvad angår muligheden for at videregive oplysninger om gælden til kreditoplysningsbureauer.

Efter forslaget bliver ligheden - idet der foreslås en række yderligere garantier til beskyttelse af skyldneren - dog ikke fuldstændig.

For det første er det fundet rimeligt at fastsætte en minimumsgrænse for, hvornår videregivelse må finde sted, på 25.000 kr. for hver fordrings størrelse, mens grænsen for så vidt angår gæld til private er på 1.000 kr., når oplysningerne videregives i summarisk form. Endvidere vil oplysninger om gæld til det offentlige efter forslaget ikke kunne videregives, hvis der er indrømmet henstand eller indgået og overholdt en aftale om afdragsvis betaling. Hertil kommer, at den offentlige myndighed efter forslaget skal varsle skyldneren om den påtænkte videregivelse, mindst 4 uger før den foretages. Herved får skyldneren dels mulighed for at opklare og rette eventuelle fejl og misforståelser, dels mulighed for at betale gælden eller indgå en aftale om afdragsvis betaling og dermed undgå, at oplysningerne videregives.

Efter lovforslaget skal offentlige myndigheder ikke være forpligtet til at videregive de omhandlede oplysninger til kreditoplysningsbureauer. Med forslaget søges alene tilvejebragt en mulighed herfor, som kan udnyttes, såfremt det på et givet område må anses for hensigtsmæssigt.

Baggrunden herfor er, at det må være den enkelte myndighed, der bedst kan vurdere, om en udnyttelse af muligheden for at videregive de pågældende oplysninger vil have den ønskede restanceinddrivelseseffekt.

2. Gældende regler.

2.1. Lov om private registre (kreditoplysningsbureauvirksomhed)

Den nærmere regulering af den virksomhed, som udøves af kreditoplysningsbureauer, og som består i at registrere og videregive oplysninger til bedømmelse af personers eller virksomheders økonomiske soliditet og kreditværdighed, er indeholdt i kapitel 3 i lov om private registre.

Et kreditoplysningsbureau skal - inden virksomheden påbegyndes - foretage anmeldelse til Registertilsynet.

Bureauet må kun registrere og videregive oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.

Dette betyder bl.a., at et kreditoplysningsbureau ikke må registrere oplysninger om fordringer, der er bestridt af skyldneren, såfremt fordringen ikke har været forelagt en retslig instans. Baggrunden herfor er, at der i så fald ikke er tale om registrering af oplysninger om betalingsevne, men derimod registrering af oplysninger om betalingsvilje.

Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold samt - som hovedregel - oplysninger om forhold, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, må ikke registreres eller videregives.

Et kreditoplysningsbureau skal inden 4 uger efter registreringen give meddelelse til den, der første gang optages i registeret med oplysninger om andet end navn, adresse, stilling, erhverv eller oplysninger, der fremgår af Statstidende eller frit kan indhentes fra erhvervsregisteret.

Kreditoplysningsbureauernes virksomhed bygger oftest på et abonnementssystem, der forudsætter en gensidig udveksling af oplysninger mellem kreditorer (abonnenterne) og bureauet. Abonnenterne får adgang til bureauets registreringssystem mod indgåelse af en abonnementsaftale, hvorved abonnenterne for deres vedkommende forpligter sig til at levere oplysninger om restanter til bureauet. En sådan aftale indeholder endvidere i almindelighed en række vilkår for levering og anvendelse af oplysningerne.

Herudover registrerer bureauerne typisk af egen drift oplysninger indhentet fra Statstidende.

Kreditoplysningsbureauets videregivelse af oplysninger om kreditværdighed til bureauets abonnenter sker dels i form af såkaldt bredere bedømmelser, dels som summariske kreditoplysninger. De summariske kreditoplysninger er den altovervejende videregivelsesform, når det drejer sig om private skyldnere, mens der oftere er tale om bredere bedømmelser med hensyn til virksomheder m.v.

Registrerede oplysninger om kreditværdighed må kun videregives i summarisk form, hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende, eller hvis oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere end 1.000 kr. Ved de sidstnævnte skyldforhold er det desuden en betingelse for videregivelse, at kreditor har erhvervet den registreredes skriftlige erkendelse af en forfalden gæld, eller at der er foretaget retslige skridt mod den pågældende.

Som følge af betingelserne for videregivelse af summariske kreditoplysninger er abonnenterne forpligtet til at dokumentere, at fordringen er større end 1.000 kr., samt at debitor har erkendt den forfaldne gæld enten i form af en underskrevet skylderklæring eller et frivilligt forlig eller, at kreditor har foretaget retslige skridt mod debitor, f.eks. udtaget stævning.

Et kreditoplysningsbureau skal af egen drift sikre sig, at oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, snarest muligt slettes af registeret eller berigtiges.

Den registrerede kan kræve at blive gjort bekendt med de oplysninger, der er registreret om vedkommende (egenacces). Den registrerede kan endvidere kræve, at urigtige eller vildledende oplysninger slettes, samt at bureauet foretager berigtigelse af even- tuelt videregivne urigtige eller vildledende oplysninger. Spørgsmål herom kan indbringes for Registertilsynet.

2.2. Lov om offentlige myndigheders registre (videregivelse)

Videregivelse af oplysninger om gæld til det offentlige vil i almindelighed indebære en videregivelse af fortrolige oplysninger.

Reglerne om videregivelse af almindeligt fortrolige oplysninger til private fra offentlige myndigheders registre er indeholdt i kapitel 5 i lov om offentlige myndigheders registre.

Efter gældende ret vil der ikke inden for rammerne af dette kapitel uden særlig hjemmel kunne foretages en systematisk videregivelse af de omhandlede oplysninger til kreditoplysningsbureauer.

Dette er baggrunden for, at der foreslås indsat et nyt særligt kapitel vedrørende videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gældsforhold.

3. Ordningens opbygning og indhold

Med lovforslaget foreslås en ordning, der i nærmere bestemt omfang indebærer, at gæld til det offentlige kan behandles på samme måde som gæld til private.

Det foreliggende forslag indeholder bestemmelser vedrørende selve videregivelsen samt visse andre forhold i forbindelse med offentlige myndigheders videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld.

Når oplysningerne om gældsforholdet er registreret i kreditoplysningsbureauet, finder bestemmelserne i kapitel 3 i lov om private registre desuden anvendelse, herunder de bestemmelser hvorefter Registertilsynet har mulighed for at meddele bureauet pålæg af forskellig karakter.

Sagsgangen i den foreslåede ordning forudsættes i praksis i vidt omfang at komme til at svare til den, der følges ved private kreditorers indberetning af oplysninger om dårlige betalere, når bortses fra, at en offentlig myndighed efter forslagets § 20 c vil være forpligtet til at give skyldneren meddelelse, 4 uger forinden videregivelse finder sted. Skyldneren får derved en mulighed for at opklare og rette eventuelle fejl og misforståelser samt mulighed for at betale gælden eller indgå en afdragsordning.

Det skal særligt bemærkes, at det - hvor videregivelsesgrundlaget er, at gælden kan inddrives ved udpantning - er fundet rimeligt at bestemme, at der tillige skal være fremsendt 2 rykkere.

Når videregivelsesbetingelserne er opfyldt, og 4 ugers-fristen er udløbet, vil myndigheden herefter være berettiget til at videregive oplysninger om skyldneren til et kreditoplysningsbureau. Der må ikke videregives oplysninger om personnummer. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at der benyttes et særligt kontrolnummer - eller for virksomheders vedkommende SE-nummeret - hvis dette kan medvirke til at sikre entydig identifikation, hvilket bl.a. er vigtigt i forbindelse med sletning. Videregivelsen vil både kunne ske skriftligt og via edb (on-line).

Der må kun videregives oplysninger om skyldnerens identitet, jf. ovenfor, og myndighedens navn. Spørgsmål vedrørende selve videregivelsen vil kunne indbringes for Registertilsynet.

Registrering hos bureauet vil sædvanligvis ske samme dag, som oplysningerne modtages, og der sendes herefter en kvittering til myndigheden. Endvidere skal kreditoplysningsbureauet efter § 10 i lov om private registre sende en registreringsmeddelelse til den nu registrerede skyldner med henblik på at gøre denne opmærksom på, at registrering har fundet sted, hvad der skal til for at blive slettet, samt hvilke klagemuligheder der findes m.v.

Det forudsættes, at en myndigheds beslutning om videregivelse af oplysninger om gæld ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men derimod et led i myndighedens faktiske forvaltningsvirksomhed, jf. bemærkningerne ad § 20 c.

Dette indebærer bl.a., at selve beslutningen om videregivelsen ikke vil kunne indbringes for den eventuelle særlige administrative rekursmyndighed, som den videregivende myndigheds afgørelser i øvrigt måtte være undergivet.

Klage over den videregivende myndigheds virksomhed - herunder videregivelse af oplysninger om gældsforhold - vil derimod i sædvanligt omfang kunne indgives til en overordnet myndighed i henhold til en almindelig ulovbestemt adgang til at klage inden for over/underordelsesforhold.

Fra registreringstidspunktet vil oplysningerne være tilgængelige for samtlige bureauets abonnenter - såvel private som offentlige.

En registreret skyldner slettes som udgangspunkt senest 5 år efter registreringstidspunktet, dog tidligere i tilfælde af betaling af gælden. Der skal endvidere ske sletning eller berigtigelse, såfremt oplysningen viser sig at være urigtig eller vildledende. Det bemærkes, at den omstændighed, at skyldneren efter registreringstidspunktet indgår en afdragsaftale, ikke i sig selv medfører, at der sker sletning.

Spørgsmål om sletning eller berigtigelse kan indbringes for Registertilsynet, der træffer den endelige afgørelse i sagen.

Kreditoplysningsbureauernes videregivelse af summariske kreditoplysninger til abonnenterne sker efterhånden hovedsageligt ved hjælp af edb. Herudover videregives der dog også i et vist omfang oplysninger telefonisk eller pr. telefax m.v.

Uanset videregivelsesform skal et kreditoplysningsbureau opbevare spørgerens navn og adresse i mindst 6 måneder med henblik på at kunne opfylde registerlovgivningens krav om, at bureauet, såfremt der er videregivet urigtige eller vildledende oplysninger, straks skal give skriftlig underretning om berigtigelse til den registrerede og alle, der har modtaget oplysningen eller bedømmelsen inden for de sidste 6 måneder, før bureauet blev bekendt med forholdet. Den registrerede skal i sådanne tilfælde endvidere have meddelt, hvem der er blevet underrettet om berigtigelsen.

Den registrerede kan til enhver tid anmode om at få meddelt registerindsigt og herunder bekræftelse på, om vedkommende er registreret eller ej.

Bestemmelserne i kapitel 3 i lov om private registre hviler på den forudsætning, at det er kreditoplysningsbureauet, der har ansvaret for de af bureauet registrerede oplysningers rigtighed m.v., og som derfor er forpligtet til - i givet fald overfor Registertilsynet i forbindelse med en konkret klagesag - at fremlægge fornøden dokumentation for registreringens lovlighed.

Med henblik på at gøre det muligt for bureauet at opfylde denne forpligtelse er abonnenten sædvanligvis forpligtet til at fremsende dokumentation til bureauet for, at registrerings- og videregivelsesgrundlaget er i orden.

Dette udgangspunkt, hvorefter det er kreditoplysningsbureauet, der er ansvarligt, må imidlertid fraviges, når det drejer sig om registrering foretaget på baggrund af en offentlig myndigheds videregivelse af oplysninger om gæld.

Baggrunden herfor er, at kreditoplysningsbureauet, såfremt bureauet overfor Registertilsynet skulle dokumentere registreringens rigtighed m.v., i givet fald efter omstændighederne måtte have adgang til nærmere oplysninger om gældsforholdets karakter, herunder oplysninger, der tillige kunne afsløre oplysninger om eksempelvis væsentlige sociale problemer m.v. Dette stemmer ikke med det, der er hensigten med den foreslåede ordning, jf. også den foreslåede § 20 a, stk. 2.

Derfor forudsættes det, at en klage til Registertilsynet over en offentlig myndigheds videregivelse af oplysninger om gæld til et kreditoplysningsbureau i videst muligt omfang behandles som en sag mellem Registertilsynet og den myndighed, som har videregivet oplysningerne.

Dette er imidlertid ikke til hinder for, at klagesagen resulterer i, at Registertilsynet meddeler bureauet pålæg om at slette den pågældende oplysning, eller - i tilfælde af gentagne overtrædelser af reglerne fra myndighedens side - pålæg om at ophøre med at benytte den pågældende myndighed som abonnent.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke kreditoplysningsbureauer det offentlige skal benytte sig af i forbindelse med en udnyttelse af de muligheder, der tilvejebringes med de foreslåede regler, forudsættes det, at der bliver tale om en samlet ordning i givet fald i form af en central udbudsforretning i overenstemmelse med de herom gældende regler.

Det er ikke muligt præcist at angive tidsrammen for gennemførelse af en sådan udbudsforretning. Det foreslås derfor, at finansministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden, når de fornødne aftaler er indgået.

4. Internationale regler

Der findes en række internationale regelsæt om databeskyttelse, herunder Europarådets konvention nr. 108 af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og Europarådets rekommandation nr. R (91) 10 om offentlige myndigheders videregivelse af personoplysninger til tredjepersoner.

Bestemmelserne i disse regelsæt, der i vidt omfang har karakter af rammebestemmelser, er ikke til hinder for de foreslåede ændringer i lov om offentlige myndigheders registre.

Endvidere skal nævnes, at der i 1992 blev fremlagt et revideret forslag til Rådets direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Formålet med dette direktivforslag er at sikre et ensartet og højt beskyttelsesniveau i hele EU med henblik på at sikre den fri udveksling af personoplysninger i det indre marked.

Der er heller ikke i dette direktivforslag, der fortsat er under behandling, bestemmelser, der i sig selv vil være til hinder for de foreslåede ændringer i registerlovgivningen.

Ad pkt. c) Stramning af reglerne for afregning, sikkerhedsstillelse og for registrering som indeholdelsespligtig for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms (tre-trins-modellen)

På baggrund af erfaringerne i forbindelse med den i 1991 vedtagne lov om nægtelse og fratagelse af autorisationer inden for en række erhvervsområder foreslås nu en model, hvorefter misbrug af pligten til at opkræve A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms for det offentlige sanktioneres efter en gradueret skala indeholdende 3 led.

Den foreslåede model skal i varierende omfang gælde for såvel igangværende virksomheder, d.v.s. registrerede virksomheder, som for nye virksomheder, der anmeldes til registrering.

Første led indebærer, at de statslige told- og skattemyndigheder kan kræve, at virksomheden afregner A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med en forkortet frist i forhold til den normalt gældende.

Andet led indebærer, at virksomheder kan pålægges at stille sikkerhed for tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, når virksomheden efter at være sat på forkortet afregning fortsat ikke afregner til tiden. Nystartede virksomheder kan også umiddelbart i stedet for forkortet afregning pålægges at stille sikkerhed, når et pålæg om forkortet afregning ikke kan anses som tilstrækkeligt til at sikre, at A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms vil blive afregnet rettidigt.

Tredje led indebærer, at nye virksomheder, der anmelder sig til registrering, og som ikke stiller en krævet sikkerhed, nægtes registrering som indeholdelses- og momspligtig. Igangværende, d.v.s. registrerede virksomheder, der ikke stiller en krævet sikkerhed, kan efter forslaget ikke fratages registreringen, men i stedet vil told- og skattemyndighederne i disse tilfælde overveje konkursbegæring.

Med den foreslåede models første led gennemføres en harmonisering af momslovens, kildeskattelovens og lov om arbejdsmarkedsfondes bestemmelser om at sætte virksomheder, der er i restance, på forkortet afregning. Dette indebærer en ændring af de gældende kriterier for at anvende forkortet afregning i alle tre love. Der er ved den foreslåede harmonisering taget udgangspunkt i momslovens standardiserede regler for at sætte virksomheder på forkortet afregning.

I momsloven blev der pr. 1. januar 1993 gennemført en stramning af reglerne for afregning af moms for dårlige momsbetalere. Ændringen indebar en standardisering af kriterierne for, at virksomheder i restance blev overført til forkortet afregning gennem fastsættelse af kortere afgiftsperioder og kortere angivelses- og indbetalingsfrister.

Efter forslaget vil igangværende virksomheder som udgangspunkt blive sat på forkortet afregning, når de to gange indenfor en 12-måneders-periode ikke indbetaler A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms rettidigt, eller hvis de i øvrigt er i restance med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms eller tilsvar vedrørende andre registreringsforhold indenfor skatte- og afgiftsområdet, og den samlede restance overstiger 25.000 kr. Virksomhederne skal yderligere sidde en skriftlig advarsel overhørig.

Efter de gældende regler i momsloven skal virksomheden 2 gange indenfor 12 måneder komme i restance i mere end 3 uger med et beløb på over 50.000 kr., hvis de yderligere har siddet en skriftlig advarsel overhørig. Også efter de gældende regler kan virksomheder sættes på forkortet afregning efter momsloven, hvis der er restancer vedrørende andre registreringsforhold, men det sker efter konkret afgørelse og ikke efter den standardiserede procedure.

Den foreslåede ændring indebærer derfor som udgangspunkt en stramning af de gældende regler i momsloven, navnlig fordi virksomheder vil blive pålagt forkortet afregning, hvis de har været i restance 2 gange inden for det sidste år uanset restancens størrelse. På den anden side er dispensationsmulighederne efter den gældende momslov meget begrænsede, idet de statslige told- og skattemyndigheder kun under ganske særlige omstændigheder kan fritage en virksomhed for forkortet afregning, hvis der er aftalt en betalingsordning med virksomheden. Denne dispensationsmulighed foreslås udvidet, således at de statslige told- og skattemyndigheder også i andre tilfælde, hvor der efter et konkret skøn ikke er behov for at sætte virksomheden på forkortet afregning, kan undlade dette.

Virksomheder vil - som hidtil i momsloven - kunne afværge et pålæg om forkortet afregning ved at stille sikkerhed.

De gældende regler i momsloven om forkortet afregning for virksomheder, der er under likvidation m.v., foreslås ophævet, da disse situationer vil være omfattet af de foreslåede standardiserede regler om forkortet afregning.

Efter forslaget indføres der tilsvarende regler for forkortet afregningsperiode m.v. i kildeskatteloven og lov om arbejdsmarkedsfonde. Da opkrævning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag sker under eet, er bestemmelserne udformet således, at eventuel kreditbegrænsning vil ske samtidig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Efter de gældende regler i kildeskatteloven og lov om arbejdsmarkedsfonde kan en virksomhed pålægges forkortet afregning m.v., når virksomheden har udvist uorden eller forsømmelighed med indeholdelse og afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, eller virksomheden er i restance vedrørende andre registreringsforhold.

Som noget nyt vil der efter forslaget også være adgang til at kræve forkortet afregningsperiode m.v. for nye virksomheder, der anmeldes til registrering vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Efter de gældende regler har der kun i momsloven i et vist omfang været adgang til at kræve forkortet afregningsperiode m.v. for nye virksomheder efter et konkret skøn.

Efter forslaget kan nye virksomheder sættes på forkortet afregning, når de personer, der står bag virksomheden, har haft væsentlig indflydelse på en anden virksomhed, der tidligere har været i restance med indbetaling af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms eller vedrørende andre registreringsforhold. Som personer, der står bag virksomheden, anses foruden ejeren også de personer, der er knyttet til ejeren ved ægteskab, slægtsskab i op- eller nedstigende linie, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær, f.eks. en samlever eller registreret partner. Som personer, der står bag virksomheden, anses tillige bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af direktionen. Der vil efter bestemmelsen kun blive stillet krav om forkortet afregning, når der er grund til at antage, at der også i den nye virksomhed vil opstå problemer med rettidig indbetaling. Det må således forventes, at adgangen til at stille krav om forkortet afregning overfor nye virksomheder kun i begrænset omfang vil blive benyttet.

Andet led i den foreslåede model indebærer, at der kan stilles krav om sikkerhed både overfor igangværende virksomheder og overfor nye virksomheder.

For igangværende virksomheder skal dette kunne ske, når virksomheden ikke overholder et pålæg om forkortet afregning. Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til de nuværende restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede tilsvar heraf indenfor en 3-måneders-periode.

Der vil efter bestemmelsen kun blive stillet krav om sikkerhed, når der er grund til at antage, at den fortsatte tilsidesættelse af kravet om forkortet afregning indebærer en risiko for tab. Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive administreret på den måde, at der som udgangspunkt kun vil blive stillet krav om sikkerhed, når alternativet ellers ville være indgivelse af konkursbegæring mod virksomheden. Det er derfor også hensigten, at det i den situation meddeles virksomheden, at undladelse af at efterkomme kravet om sikkerhedsstillelse kan indebære, at der indgives konkursbegæring mod virksomheden. Sikkerhedsstillelsen kan således i disse tilfælde afhjælpe en truende konkurs, i det omfang der ikke er risiko for, at sikkerhedsstillelsen bliver omstødelig i tilfælde af, at en anden kreditor indgiver konkursbegæring. Det bemærkes dog, at told- og skattemyndighederne altid vil kunne indgive konkursbegæring, når betingelserne i konkursloven herfor er opfyldt. Det er således ikke en betingelse, at virksomheden forudgående har været sat på forkortet afregning eller er afkrævet sikkerhed.

Efter forslaget kan der også stilles krav om sikkerhedsstillelse overfor nye virksomheder, der anmeldes til registrering. Sikkerhed vil kunne kræves i de situationer, hvor de personer, der står bag virksomheden, tidligere har haft væsentlig indflydelse på en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet insolvent, hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et tab på mere end 50.000 kr.

Som tredje led i modellen foreslås det, at nye virksomheder nægtes registrering, når virksomheden ikke stiller en krævet sikkerhed. Sikkerhedsstillelsen er således i disse tilfælde en betingelse for, at virksomheden kan blive registreret. Uden registrering vil mulighederne for at drive virksomhed være stærkt begrænsede.

Der skal dog efter forslaget kun stilles sikkerhed i de tilfælde, hvor der efter et konkret skøn vurderes at være en nærliggende risiko for, at krav om forkortet afregning ikke vil være tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke opstår restancer i den nye virksomhed. Det er hensigten at administrere bestemmelsen således, at den kun vil blive brugt i de situationer, hvor der vurderes at være en betydelig risiko for nye tab, f.eks. fordi der er tale om virksomheder uden personligt gældsansvar og med utilstrækkeligt kapitalgrundlag. Det må forventes, at denne mulighed for at stille krav om sikkerhed først og fremmest vil have en præventiv virkning og i praksis kun vil blive brugt i meget begrænset omfang. Formålet med denne del af forslaget er således at forhindre, at de samme personer, dvs. »konkursryttere« o. lign., gang på gang starter virksomheder op uden at afregne moms og skat til told- og skattemyndighederne.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at der skal foretages ændringer i de eksisterende edb-systemer. Da der i forvejen arbejdes på store edb-udviklingsopgaver, som skal sættes i produktion indenfor det næste halve år, kan edb-løsningen af den foreslåede model mest hensigtsmæssigt først påbegyndes i begyndelsen af 1995. På denne baggrund foreslås det, at denne del af bestemmelserne i lovforslaget først træder i kraft den 1. juli 1995.

Høring

Forslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, København og Frederiksberg kommuner, Finansrådet, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning og Boligselskabernes Landsforening.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at indbringe et merprovenu på 300 mill. kr. i form af inddrevne restancer, ligesom forslaget vil have en forebyggende effekt på forekomsten af nye restancer.

For 1995 skønnes lovforslaget for Told*Skat at ville medføre engangsudgifter til edb-udvikling og information på 4 mill. kr.

De årlige driftsudgifter for Told*Skat skønnes at ville udgøre 1 mill. kr. samt et årsværksforbrug på 15, hvilke udgifter afholdes indenfor Told*Skat's bevillinger.

Registertilsynet skønner, at arbejdsbyrden for så vidt angår kreditoplysningsbureauer på det offentlige område tilnærmelsesvis vil svare til det private område, og at det derfor med virkning fra lovforslagets ikrafttræden vil være nødvendigt at øge Registertilsynets bevilling til løn og drift til dækning af omkostningerne ved ansættelse af tre juridiske sagsbehandlere, svarende til merudgifter på ca. 1,0 mio. kr. årligt.

Endelig vil en vedtagelse af lovforslaget medføre udgifter i forbindelse med etablering af en aftale med et kreditoplysningsbureau. Udgifterne hertil kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om begrænsning af skyldnerens muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger vil indebære, at det - alt andet lige - vil blive lettere for de virksomheder, der ikke har gæld til det offentlige, at opnå ordrer fra de offentlige udbydere. Disse virksomheder vil derfor kunne få forbedret deres omsætning, hvilket imødekommer ønsket om, at virksomheder ikke skal kunne opnå en konkurrencemæssig fordel ved at opbygge en betydelig gæld til det offentlige.

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at nogle af de virksomheder, der herved afskæres fra at deltage i offentlige udbudsforretninger, mister et sådant forretningsgrundlag og dermed får sådanne indtjeningsmæssige problemer, at de må ophøre.

Det er ikke muligt nærmere at skønne over størrelsen af ændringerne i virksomhedernes omsætning og likviditet. Totalt set skønnes lovforslaget dog ikke at indebære nævneværdige ændringer i virksomhedernes samlede omsætning.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Notifikation

Lovforslaget skal notificeres for Europa-kommissionen for så vidt angår bestemmelserne om begrænsning af skyldneres adgang til deltagelse i offentlige udbudsforretninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Offentlige udbudsforretninger

Til § 1

Til stk. 1

Det foreslås, at ordregivere ved udbud får pligt til at afkræve oplysning om, i hvilket omfang tilbudsgiveren har gæld til det offentlige.

Den gæld, der skal gives oplysning om, skal være restancer i form af ubetalte, forfaldne skatter, afgifter og bidrag til sociale sikringsordninger.

En erhvervsdrivendes ikke-afregnede mellemværende med det offentlige, f.eks. løbende momsangivelser, hvor fristen for angivelse og indbetaling ikke er overskredet, skal der således ikke oplyses om.

Til stk. 2

Reglen indebærer, at en ordregiver, der har anvendt udbudsformen, ikke må antage et bud fra en tilbudsgiver, hvis denne ikke har afgivet den krævede gældserklæring.

Hensynet til effektiviteten i inddrivelsen af offentlige restancer er baggrunden for den foreslåede ordning med obligatorisk afvisning af tilbud fra tilbudsgivere med en ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Da der kan være tilfælde, hvor det eneste tilbud, der opfylder udbudsbetingelserne, afgives af en tilbudsgiver med gæld af et sådant omfang, eller hvor samtlige tilbudsgivere, der opfylder udbudsbetingelserne, har gæld til det offentlige af den størrelse, er det nødvendigt at åbne adgang for, at ordregiver i disse tilfælde må antage et tilbud fra en tilbudsgiver, der har en gæld på over 100.000 kr. til det offentlige.

Et tilbud fra en tilbudsgiver, der har en gæld på over 100.000 kr. til det offentlige, skal ligeledes kunne antages, såfremt tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der overstiger 100.000 kr.

Når ordregiveren anvender kvalifikationsproceduren ved udbud, må det anses for bedst stemmende med direktiverne, at de ansøgere, som har anmodet om at deltage, og hvis bud ikke vil kunne antages på grund af ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, ikke opfordres til at afgive bud. Hvis alle ansøgere har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, er dette ikke til hinder for, at disse kan opfordres til at afgive bud.

Til stk. 3

Det foreslås endvidere, at man giver de offentlige ordregivere en mulighed for, men ikke nogen pligt til, at afvise tilbudsgivere, der er i restance med skyldige skatter m.v. og uanset størrelsen af gælden til det offentlige.

Der er ved den foreslåede fakultative afvisningsadgang for skyldnere med gæld under 100.000 kr. lagt vægt på en varetagelse af lovens inddrivelsesformål på en måde, der samtidig tilgodeser hensynet til det offentliges indkøbsdispositioner. Endvidere er der taget hensyn til, at der i EU-direktiverne ikke er fastsat nogen minimumsgrænse for, hvor stor gælden til det offentlige skal være for, at udelukkelsesreglerne kan anvendes.

Denne frivillige udelukkelsesadgang vil imidlertid kunne indebære en risiko for diskrimination mellem tilbudsgivere. Udelukker en ordregiver en tilbudsgiver med henvisning til, at tilbudsgiveren er i restance med f.eks. skatter, og ordregiveren derefter vælger et tilbud fra en anden ordregiver, der ligeledes skylder det offentlige skat, vil dette antagelig udgøre en overtrædelse af Traktatens og udbudsdirektivernes ligebehandlingsprincip - i hvert fald, hvis de to tilbudsgivere har restancer af nogenlunde ens omfang. Dette gælder både, hvor der er tale om to danske tilbudsgivere, og i ikke mindre grad, hvis den første tilbudsgiver, der udelukkes, er udenlandsk, og der vælges en dansk tilbudsgiver. Såfremt der er behov herfor, vil der blive udarbejdet en vejledning, som udsendes til samtlige berørte ordregivere, med henblik på at undgå klager over diskrimination.

Til § 2

Til stk. 1

Bestemmelsen angiver, hvad man i § 1 forstår ved udtrykket »ordregiver«.

Ordregivere er herefter alle dele af den offentlige forvaltning som defineret i forvaltningslovens kapitel 1 samt almennyttige boligselskaber m.v.

Loven omfatter derved alle forvaltningsmyndigheder, såvel statslige, amtskommunale som kommunale, og både almindelige forvaltningsmyndigheder, særlige nævn eller råd, myndigheder, hvis virksomhed udelukkende er af rådgivende karakter og midlertidige udvalg, kommissioner m.v. samt sammenslutninger af sådanne myndigheder. Selvejende institutioner og foreninger, der udøver offentlig virksomhed af omfattende karakter og derved er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol og eventuelt modtager offentlige driftstilskud, vil ligeledes falde ind under begrebet den offentlige forvaltning, eksempelvis selvejende institutioner, der udfører opgaver efter bistandsloven på grundlag af standardoverenskomster med kommuner og amtskommuner. Endvidere vil også kommunale fællesskaber, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov, være omfattet af loven.

Endvidere foreslås det, at de dele af det offentligt støttede byggeri, som er underlagt offentligt tilsyn, omfattes.

Til stk. 2

Bestemmelsen definerer, hvad der forstås ved gæld til det offentlige.

Af hensyn til effektiviteten af den foreslåede regel foreslås det at medtage de offentlige krav, der typisk vil kunne opstå i forbindelse med virksomhedsudøvelse, og som er nævnt i direktiverne: Skatter, afgifter og bidrag til sociale sikringsordninger. Dette er de i praksis mest betydende gældsforhold, der udspringer af erhvervsudøvelsen.

Anden gæld til det offentlige, som f.eks. er opstået ved en virksomheds uberettigede modtagelse af løntilskud eller ydelser i henhold til erhvervsfremmeordninger, falder derimod uden for bestemmelsen. Tilsvarende falder restancer, der har sammenhæng med den erhvervsdrivendes personlige forhold som f.eks. skyldige børnepenge uden for bestemmelsen.

Reglen gælder såvel for den gæld, som en tilbudsgiver har til offentlige myndigheder i Danmark, som for den gæld ordregiveren har til offentlige myndigheder i det land, hvor tilbudsgiveren er etableret.

Til § 3

Bestemmelsen indeholder hjemmel til at straffe tilbudsgivere, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i den krævede erklæring om restancer til det offentlige. Endvidere kan man straffe ordregivere, der ikke overholder forpligtelserne til dels at afkræve en tilbudsgiver denne erklæring, dels at afvise tilbud, hvor der foreligger restancer på mere end 100.000 kr.

Bestemmelsen giver på sædvanlig måde mulighed for at pålægge selskaber som sådanne samt staten, kommuner og kommunale fællesskaber bødeansvar for overtrædelser af loven.

Indberetning af skyldnere til private kreditoplysningsbureauer

Til § 4

Til nr. 1

Efter § 1 i lov om offentlige myndigheders registre gælder loven i dag for edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder personoplysninger.

Der vil imidlertid i vidt omfang også være behov for at videregive oplysninger om erhvervsvirksomheders gæld til det offentlige fra offentlige myndigheders edb-registre. Det foreslås derfor at udvide lovens anvendelsesområde med hensyn til videregivelse af oplysninger om gæld.

I lovens § 4 foreslås derfor indsat et nyt stk. 4, hvorefter lovens kapitel 5 a også gælder for edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder oplysninger om virksomheder m.v.

Udtrykket »virksomheder m.v.« omfatter alle former for erhvervsvirksomheder, erhvervsdrivende institutioner, foreninger og lignende, uanset om der er tale om en juridisk person eller ej.

Til nr. 2

En systematisk videregivelse af de omhandlede oplysninger fra offentlige myndigheder til kreditoplysningsbureauer vil ikke umiddelbart kunne ske inden for rammerne af reglerne i kapitel 5 i lov om offentlige myndigheders registre (videregivelse til private). Der foreslås derfor indsat et nyt kapitel om videregivelse til kreditoplysningsbureauer i lov om offentlige myndigheders registre.

I det følgende omtales de enkelte bestemmelser i det foreslåede kapitel 5 a.

Til § 20 a

Efter denne bestemmelse skal offentlige myndigheder kunne videregive oplysninger om gæld til kreditoplysningsbureauer, som er omfattet af kapitel 3 i lov om private registre m.v. Reglerne om kreditoplysningsbureauer, herunder kravet om anmeldelse til Registertilsynet, er omtalt under punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Omfattet af udtrykket »oplysninger om gæld« er edb-registrerede oplysninger om skyldnerens identitet (eksempelsvis navn, adresse, SE-nummer og telefonnummer samt fødselsdato og år) og gældens størrelse. Det er disse oplysninger og oplysninger om kreditors identitet, som kan videregives. Der skal derimod ikke kunne videregives oplysninger om gældens art, f.eks. om gælden udspringer af et krav efter sociallovgivningen.

Ved »gæld« forstås en gæld, der udspringer af et konkret retsforhold, der vedrører en bestemt form for ydelse, betaling m.v.

Således vil manglende betaling af en løbende ydelse - som f.eks. daginstitutionsbetaling - udgøre en samlet gæld i forslagets forstand, uanset at gælden f.eks. vedrører betaling for mere end et barn og i flere perioder.

På tilsvarende måde vil skatte- og afgiftskrav skulle ses under eet, for så vidt der er tale om samme inddrivelsesmyndighed, uanset om kravene udspringer fra forskellige indtægter, dispositioner m.v. og/eller er påløbet i forskellige tidsrum.

Der er ikke noget til hinder for, at der videregives oplysninger om flere krav, i det omfang kravene hver for sig opfylder betingelserne for videregivelse herunder beløbsgrænsen.

Efter bestemmelsens stk. 2 må der ikke til kreditoplysningsbureauer videregives oplysninger som nævnt i lovens § 9, stk. 2, dvs. oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold. Uanset at den omhandlede videregivelse som udgangspunkt ikke vil indebære en videregivelse af oplysninger af denne karakter, er det fundet hensigtsmæssigt udtrykkeligt at medtage en bestemmelse herom.

Baggrunden herfor er, at de pågældende oplysninger efter § 9, stk. 2, i den private registerlov ikke må registreres af kreditoplysningsbureauer. Bestemmelsen er således først og fremmest medtaget for at skabe sammenhæng med bestemmelserne i den private registerlov.

Den omstændighed, at en offentlig myndighed til en videre kreds videregiver fortrolige oplysninger, kan efter omstændighederne bevirke, at oplysningerne mister deres fortrolige karakter (bliver offentligt tilgængelige), hvilket ligeledes kan få indflydelse på afgørelsen af spørgsmål om aktindsigt.

Det er fundet uheldigt, såfremt en myndigheds videregivelse af oplysninger fra edb-registre efter bestemmelserne i forslaget skulle medføre en videre adgang til for enhver at kræve aktindsigt i dokumenter indeholdende de pågældende oplysninger. Hertil kommer, at der med en videregivelse efter forslagets bestemmelser er tale om en videregivelse til en lukket kreds bestående af kreditoplysningsbureauet og dets abonnenter, i det omfang disse forespørger på den pågældende person. Abonnenterne er kontraktsligt forpligtet til at hemmeligholde de modtagne oplysninger.

Det er derfor fundet hensigtsmæssigt og rimeligt at foreslå en bestemmelse i forslagets § 20 a, stk. 3, hvor det udtrykkeligt fastslås, at fortrolige oplysninger videregivet efter reglerne i det foreslåede kapitel 5 a ikke bliver offentligt tilgængelige i øvrigt. Oplysningerne mister således ikke af den grund deres fortrolige karakter, ligesom videregivelsen ikke har betydning for afgørelsen af spørgsmål om aktindsigt med hensyn til de pågældende oplysninger.

Til § 20 b

I bestemmelsen er indeholdt de nærmere betingelser for, hvornår en myndighed må videregive oplysninger om gæld til et kreditoplysningsbureau. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den enkelte minister og eventuelt den enkelte myndighed efter de foreslåede regler herom fastsætter yderligere eller skærpede betingelser for videregivelsen. Bestemmelsen har således karakter af en minimumsregel.

Efter bestemmelsen kan der for det første ske videregivelse, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Det er fundet hensigtsmæssigt udtrykkeligt at omtale denne videregivelsesmulighed, der først og fremmest vil få betydning indenfor områder, hvor der hovedsageligt er tale om fordringer, der ikke opfylder beløbsgrænsen på 25.000 kr., men hvor man uanset dette finder, at der skal være mulighed for at benytte kreditoplysningsbureauer. Det bemærkes, at forslagets øvrige bestemmelser tillige finder anvendelse for så vidt angår videregivelse efter sådanne særligt fastsatte bestemmelser, i det omfang andet ikke er bestemt.

Det er oplyst, at Kulturministeriet i medfør af § 61, § 62 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov nr. 1065 af 23. december 1992 om radio og fjernsynsvirksomhed har udstedt en bekendtgørelse nr. 1025 af 15. december 1993 om radio-og fjernsynsafgift. Efter § 8, stk. 5, i denne bekendtgørelse kan Danmarks Radio til kreditoplysningsbureauer videregive oplysninger om licensbetalere, der står i restance til Danmarks Radio, når gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse, eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af insolvenserklæring.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 6 og § 7, der indeholder forslag til ændring af henholdsvis lov om DSB og lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik.

Herudover kan der efter bestemmelsen som noget nyt ske videregivelse af oplysninger om gæld til kreditoplysningsbureauer, hvis gælden er forfalden og overstiger 25.000 kr., og gælden ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling. Endelig skal en af de i stk. 2 nævnte betingelser tillige være opfyldt.

Med hensyn til beløbsgrænsen på 25.000 kr. er det - henset til, at der sædvanligvis ikke ligger det samme element af en frivillig disposition til grund for en opstået gæld til det offentlige og for at begrænse omfanget af videregivelse af oplysninger om bagatelagtig gæld - fundet rimeligt at fastsætte en minimumsgrænse for kravets størrelse, der ligger noget højere end den, der gælder for private kreditorers vedkommende.

Den samlede gæld, der på videregivelsestidspunktet skal udgøre eller overstige 25.000 kr., består af en hovedfordring med tillæg af eventuelle renter og gebyrer m.v.

Det vil ikke være muligt at kumulere en række mindre selvstændige krav med henblik på at opfylde beløbsgrænsen på 25.000 kr., jf. dog det ovenfor anførte vedrørende bl.a. løbende betalingsforhold.

Det er også en betingelse for videregivelse, at gælden er forfalden. Forfaldstiden er det tidspunkt, på hvilket fordringshaveren kan kræve betaling.

Hvis der er bevilget henstand eller indgået en aftale om afdragsvis betaling, og denne aftale overholdes, kan videregivelse af oplysninger om gælden ikke ske. Denne begrænsning er i overensstemmelse med lovforslagets formål, nemlig at tilskynde til betaling af gælden, herunder afdragsvis betaling af gælden. Derimod forhindrer den omstændighed, at forhandlinger om en afdragsaftale er indledt inden videregivelsen, ikke, at oplysninger om gælden kan videregives. I sådanne tilfælde, særligt hvor myndigheden skønner, at aftalen vil kunne indgås inden for kort tid, vil det dog ofte være hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen om at videregive de pågældende oplysninger.

Den omstændighed, at skyldneren inden videregivelsen af oplysningerne har indgivet klage over kravets eksistens eller størrelse, er ikke til hinder for videregivelsen, i det omfang kravet er eksigibelt, dvs. at kravet umiddelbart kan tvangsfuldbyrdes. Medmindre klagen er åbenbart grundløs, vil det dog oftest være hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen om at videregive oplysningerne, indtil klagesagen er behandlet og afgørelsen meddelt skyldneren.

Med hensyn til den i stk. 2 indeholdte betingelse vedrørende udpantningsret, er det fundet rimeligt at bestemme, at der udover den omstændighed, at gælden kan inddrives ved udpantning, tillige skal være fremsendt 2 rykkere til skyldneren. En lang række offentlige krav - herunder skatter og afgifter m.v. - er tillagt udpantningsret.

Med hensyn til betingelsen om, at der skal være foretaget eller forsøgt foretaget udlæg, er det en forudsætning, at skyldneren har været til stede under udlægsforretningen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at inddrivelsesmyndigheden har tilsagt skyldneren til en udlægsforretning, hvis skyldneren ikke er mødt op, eller at skyldneren ikke er truffet hjemme ved en udgående forretning.

Hvis kravet ikke er tillagt udpantningsret, vil videregivelse til private kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gælden kun kunne ske, hvis kravet er fastslået ved dom eller hvis skyldneren, efter at kravet er forfaldent, skriftligt har erkendt den forfaldne gæld.

Til § 20 c

Bestemmelsen om, at skyldneren skal varsles i form af en skriftlig meddelelse om den påtænkte videregivelse mindst 4 uger, før videregivelsen foretages, foreslås af 2 grunde. For det første vil et sådant varsel give skyldneren mulighed for at rette henvendelse til myndigheden med henblik på at opklare eventuelle misforståelser. For det andet vil varslet give skyldneren mulighed for at undgå videregivelsen ved at betale gælden, opnå henstand eller indgå en aftale om afdragsvis betaling af gælden.

Den skriftlige meddelelse, som først kan afgives, når betingelserne for videregivelse i forslagets § 20 b er opfyldt, skal efter bestemmelsens stk. 2 indeholde oplysning om, hvilke oplysninger der vil blive videregivet, til hvilket kreditoplysningsbureau oplysningerne vil blive videregivet, og hvornår videregivelse vil finde sted (normalt 4 uger efter). Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om, at videregivelse ikke vil ske, hvis betaling af gælden sker inden videregivelsen, eller hvis der indrømmes henstand eller indgås og overholdes en aftale om afdragsvis betaling.

Når der er gået 4 uger fra meddelelsens afgivelse, kan videregivelse ske, medmindre gælden er betalt, eller der er bevilget henstand eller indgået en aftale om afdragsvis betaling. Hvis videregivelse undlades, fordi der på dette stadium indgås en aftale om afdragsvis betaling, skal der ikke - såfremt denne aftale ikke overholdes - ske meddelelse på ny efter forslagets § 20 c.

Hvis myndigheden efter udløbet af 4 ugers-fristen ikke i øvrigt uden ugrundet ophold videregiver de pågældende oplysninger til kreditoplysningsbureauet, og det ikke skyldes skyldnerens forhold, skal der gives meddelelse på ny, såfremt myndigheden nu ønsker at foretage videregivelsen.

Det bemærkes, at en myndigheds beslutning om videregivelse af oplysninger om gæld til et kreditoplysningsbureau ikke er at betragte som en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Til § 20 d

Det foreslås, at vedkommende minister efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet skal kunne fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige.

Reglerne kan f.eks. gå ud på, at oplysninger om visse gældsforhold ikke må videregives. Fastsættelse af sådanne regler forudsættes navnlig at ske med hensyn til krav, der udspringer af bøder, der er pålagt virksomheder m.v., idet allerede oplysninger om kreditormyndighedens identitet vil indebære en afsløring af, at de pågældende har begået et strafbart forhold. For så vidt angår privatpersoner bemærkes, at det allerede følger af forslagets § 20 a, stk. 2, at oplysninger om sådanne krav ikke må videregives.

Reglerne kan også ud på, at der skal iagttages visse yderligere eller skærpede betingelser end nævnt i den foreslåede § 20 b. Der kan eksempelvis fastsættes en højere beløbsgrænse for videregivelse af oplysninger om visse former for gæld. Der kan også fastsættes regler om, at sidste betalingsfrist skal være overskredet i en vis periode, eller at udpantning skal være forsøgt og indsigelsesfristen udløbet, inden meddelelse efter den foreslåede § 20 c kan afgives. Der kan også fastsættes regler om, at der skal gælde en længere varselsfrist end de 4 uger, som gælder efter den foreslåede § 20 c.

Udover de regler, der skal fastsættes efter denne bestemmelse, skal en myndigheds udnyttelse af adgangen til at videregive oplysninger om gæld fra edb-registre også afspejle sig i de eventuelle forskrifter, der er fastsat i henhold til lov om offentlige myndigheders registre. Sådanne forskrifter og ændringer heraf skal efter de almindelige regler fremsendes til Registertilsynet og vil være tilgængelige for offentligheden ved henvendelse såvel til myndigheden som til Registertilsynet.

Den enkelte opkrævningsmyndighed kan således tillige i forbindelse med fastsættelse/ændring af forskrifter for de registre, hvorfra der bliver tale om at videregive oplysninger, detailregulere videregivelsesadgangen.

Mere generelt skal myndigheder i øvrigt under udøvelsen af deres virksomhed iagttage den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, hvilket vil sige, at en myndighed skal behandle lige tilfælde ens - eller udtrykt på en anden måde - en myndighed skal sagligt kunne begrunde en eventuel forskelsbehandling af borgerne.

Denne lighedsgrundsætning vil også skulle iagttages af myndighederne i forbindelse med videregivelse af oplysninger om gæld til kreditoplysningsbureauer.

Lighedsgrundsætningen er imidlertid ikke til hinder for, at der fastsættes og følges forskellige regler fra eet myndighedsområde til et andet afhængig af de pågældende myndigheders virksomhed.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i lovens § 1.

Til § 5

Langt størstedelen af den videregivelse af oplysninger, der finder sted fra kreditoplysningsbureauer, sker i form af summariske kreditoplysninger.

Summariske kreditoplysninger fungerer i praksis som en advarsel til modtageren af oplysningerne om at undlade at indlade sig i sædvanlige forretningsforhold med den registrerede.

Kreditoplysningsbureauers videregivelse af sådanne oplysninger er reguleret i § 12, stk. 3, i lov om private registre. Efter denne bestemmelse må summariske oplysninger om skyldforhold kun videregives, hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende, eller hvis oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere end 1.000 kr. og kreditor har erhvervet den registreredes skriftlige erkendelse af en forfalden gæld, eller hvis der er foretaget retslige skridt mod den pågældende.

Under hensyn til, at oplysninger om gæld videregivet af offentlige myndigheder ikke i alle tilfælde kan forventes at opfylde disse kriterier, er det fundet mest hensigtsmæssigt at foreslå bestemmelsen ændret således, at der i opregningen af, hvilke oplysninger der kan videregives som summariske kreditoplysninger, særligt nævnes oplysninger, som er modtaget fra en offentlig myndighed efter bestemmelserne i det foreslåede kapitel 5 a i lov om offentlige myndigheders registre.

Til §§ 6 og 7

Som nævnt under bemærkningerne til den under § 4 foreslåede nye § 20 b i lov om offentlige myndigheders registre kan der ske videregivelse, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Denne regel vil hovedsageligt få betydning indenfor områder, hvor der overvejende er tale om fordringer, der ikke opfylder den ellers gældende beløbsgrænse på 25.000 kr., men hvor det desuagtet vil være hensigtsmæssigt at åbne adgang for videregivelse af oplysninger til kreditoplysningsbureauer.

Det foreslås her, at der i lighed med, hvad der gælder for videregivelse af oplysninger om gæld i form af skyldig licens til Danmarks Radio, tillige kan videregives oplysninger, dels om gæld i form af manglende betaling til DSB for befordring af passagerer, indskrevet bagage samt gods og køretøjer på banestrækningerne uden for det storkøbenhavnske S-banenet (lovforslagets § 6), og dels om gæld i form af ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for transport med S-tog i hovedstadsområdet uden gyldig billet eller kort (lovforslagets § 7).

Der er her tale om fordringer, som antalsmæssigt er af stort omfang, men som enkeltvis ikke opfylder den generelle beløbsgrænse på 25.000 kr., og adgangen til videregivelse skønnes at have en betydelig effekt indenfor disse områder.

Det foreslås, at det, som det også er tilfældet for videregivelse af oplysninger om skyldig licens til Danmarks Radio, gøres til en forudsætning, at gælden er retligt fastslået ved en kendelse eller på anden måde tilført fogedbogen.

Registrering som indeholdelsespligtig for A-skat m.v.

Til § 8

Til nr. 1 og 2

Efter de gældende regler i kildeskatteloven kan der allerede i dag fastsættes en kortere frist for indbetaling og for indgivelse af angivelse samt pålægges den indeholdelsespligtige ændret betalingssted, når en indeholdelsespligtig har udvist uorden eller forsømmelighed med indeholdelserne, indbetalingen eller indgivelse af angivelserne. Tilsvarende gælder, hvor den indeholdelsespligtige er i restance vedrørende andre registreringsforhold.

Det foreslås, at de gældende bestemmelser i § 56, stk. 2, om forkortet afregningsperiode m.v. ændres som led i gennemførelsen af tre-trins-modellen, således at der sker en harmonisering af reglerne i kildeskatteloven, lov om arbejdsmarkedsfonde og momsloven. Ændringerne indebærer en standardisering af de nærmere kriterier for at pålægge en indeholdelsespligtig forkortet afregningsperiode m.v.

Det bemærkes, at opkrævning og afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i praksis sker under eet. Efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 56, stk. 2, og lov om arbejdsmarkedsfonde § 13, stk. 10, jf. det til § 9, nr. 2 anførte, vil eventuel kreditbegrænsning ske samtidig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Efter det foreslåede stk. 2, skal en virksomhed herefter anvende en afregningsperiode på 14 dage eller een uge samt angive og indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag senest den 3. hverdag efter afregningsperiodens udløb, når virksomheden 2 gange indenfor de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, eller når virksomheden er i restance med A-skat eller tilsvar vedrørende andre registreringforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr. Med andre registreringforhold forstås registreringsforhold indenfor skatte- og afgiftsområdet.

Det er dog en betingelse for at pålægge virksomheden forkortet indbetalingsfrist m.v., at virksomheden ikke indbetaler restancen inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afregningsperiode m.v. Det er told- og skattemyndighederne, der efter et konkret skøn afgør, om den forkortede afregningsperiode skal udgøre 14 dage eller een uge.

Efter det foreslåede stk. 3 kan der dispenseres fra krav om forkortet indbetalingsfrist m.v., når virksomheden har indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at sætte virksomheden på forkortet indbetalingsfrist m.v. Dette kan være tilfældet, hvor det er indlysende, at det er udefra kommende omstændigheder, der midlertidigt umuliggør rettidig indbetaling. Dispensationsadgangen vil navnlig også kunne finde anvendelse, hvor virksomheden er under anmeldt betalingsstandsning og dermed et beskikket tilsyn, eller der er åbnet forhandling om tvangsakkord, eller virksomheden er under konkurs. I de tilfælde, hvor virksomheden udelukkende foretager lønudbetalinger en gang om måneden, vil der kunne gives dispensation i forhold til de forkortede afregningsperioder, dog med bevarelse af den forkortede indbetalingsfrist.

Der kan endvidere i ganske særlige tilfælde fastsættes en kortere indbetalingsfrist m.v., end hvad der følger af det foreslåede stk. 2. Dette kan være tilfældet, hvor virksomheden er af ganske kortvarig karakter (f.eks. enkeltdagsarrangementer).

Efter det foreslåede stk. 4 indføres der endvidere hjemmel til at kræve forkortet afregningsperiode samt angivelses- og indbetalingsfrist for nye virksomheder, der ikke allerede er registreret som indeholdelsespligtige for A-skat.

Betingelserne for at pålægge en ny virksomhed forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist er, at en ejer af virksomheden eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af bestyrelsen eller direktionen, indenfor de seneste 5 år har været ejer af eller været medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, som indenfor dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat eller har været i restance vedrørende andre registreringforhold.

Efter aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., betragtes en person som værende knyttet til ejeren, når der foreligger ægteskab, slægtsskab i op- eller nedstigende linie, eller når personen på anden måde står ejeren særlig nær, f.eks. som samlevende eller registreret partner. Med denne del af bestemmelsen sikres det, at »stråmands«-forhold også inddrages under bestemmelsen.

Når den indeholdelsespligtige virksomhed er et selskab m.v., anses som ejer også en person, der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden (selskabet), som henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4. Herved forstås navnlig en person, der ejer eller på noget tidspunkt indenfor de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller som råder eller i den nævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Heri medregnes bl.a. aktier, der tilhører den pågældendes nærmeste familie. Som ejer anses tillige selskaber m.v., der er koncernforbundet med virksomheden, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

Der vil efter bestemmelsen kun blive stillet krav om forkortet afregning, når der er grund til at antage, at virksomheden i modsat fald ikke vil foretage rettidige indbetalinger.

Efter det foreslåede stk. 5 kan virksomheden afværge et pålæg om forkortet afregningsperiode m.v. ved at stille sikkerhed. Med hensyn til sikkerhedens art og størrelse henvises der til det til nr. 3 anførte vedrørende den foreslåede bestemmelse i § 56 A. Opstår der efter sikkerhedsstillelsen nye restancer, overføres virksomheden til forkortet afregningsperiode m.v. efter det foreslåede stk. 2.

Efter det foreslåede stk. 6 føres virksomheden tilbage til sædvanlig afregningsperiode og angivelses- og indbetalingsfrist, når der rettidigt er indbetalt A-skat i en 12-måneders-periode. Det er dog en betingelse, at den indeholdelsespligtige ikke er i restance med A-skat eller tilsvar vedrørende andre registreringsforhold.

Kompetencen til at træffe afgørelse om forkortet afregningsperiode m.v. foreslås formelt i loven tillagt skatteministeren, der med hjemmel i kildeskattelovens § 89 B vil kunne - og agter - at udlægge kompetencen til de statslige told- og skatteregioner.

En afgørelse om forkortet indbetalingsfrist m.v. vil kunne påklages til Told- og Skattestyrelsen, men klage vil ikke have opsættende virkning.

Efter det foreslåede stk. 7, litra a, kan skatteministeren i lighed med den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 56, stk. 2, litra a, fastsætte særlige regler om indbetalingen, når indeholdelsespligten ophører. Den foreslåede ændring er udelukkende af redaktionel karakter og medfører ikke nogen ændringer i forhold til de gældende regler.

Efter stk. 7, litra b, kan skatteministeren ligeledes give særlige regler om indbetalingen i de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige er nægtet registrering som følge af manglende sikkerhedsstillelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 56 A, stk. 2, men hvor virksomheden dog kan foretage visse dispositoner som led i afviklingen af virksomheden, der indebærer, at der skal indeholdes A-skat, jf. den under nr. 5 foreslåede straffebestemmelse i § 74 A.

Efter de gældende regler skal en virksomhed tilmelde sig registrering som indeholdelsespligtig for A-skat senest 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt. Efter den foreslåede bestemmelse i § 56 A, stk. 2, kan registrering imidlertid gøres betinget af, at der stilles sikkerhed. Følgen af, at en sådan sikkerhed ikke stilles inden en nærmere fastsat frist er, at registrering nægtes. Fra det tidspunkt, hvor den indeholdelsespligtige modtager meddelelse fra de statslige told- og skattemyndigheder om, at registrering er nægtet som følge af manglende rettidig sikkerhedsstillelse, vil det være strafbart at fortsætte den indeholdelsespligtige virksomhed, dog med undtagelse af nødvendige afviklingsdispositioner.

Der kan således forekomme tilfælde, hvor en virksomhed i en kortere periode er såvel berettiget som forpligtet til at opkræve og afregne A-skat på trods af, at virksomheden er nægtet registrering.

Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til at kunne fastsætte særlige regler for indbetaling m.v. i disse situationer.

Det bemærkes, at det tillige vil være påkrævet at fastsætte regler for den særlige registreringsordning, der nødvendigvis må etableres i en eventuel afviklingsperiode.

Til nr. 3

Med den foreslåede bestemmelse i § 56 A indføres der hjemmel til at kræve sikkerhedsstillelse af såvel igangværende som nye virksomheder.

Efter bestemmelsen i stk. 1 kan skatteministeren pålægge en igangværende virksomhed, d.v.s. en registreret virksomhed, at stille sikkerhed for nuværende og fremtidige krav på A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, hvis virksomheden ikke overholder kravene om forkortet afregningsperiode m.v. efter den foreslåede § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog kan forlænges efter anmodning. En sådan anmodning bør sædvanligvis imødekommes, hvis den indeholdelsespligtige kan godtgøre, at den krævede sikkerhed kan stilles indenfor rimelig tid.

Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til de nuværende restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede tilsvar heraf for en 3-måneders-periode. Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders-periode, i hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende A-skat og andre registreringsforhold. Sikkerhedsstillelse kan alene ske i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante indskud eller anden betryggende sikkerhed efter told- og skattemyndighedernes bestemmelse.

Der vil efter bestemmelsen kun blive stillet krav om sikkerhed, når der er grund til at antage, at den fortsatte tilsidesættelse af kravet om forkortet afregning indebærer en risiko for tab. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. c).

Stiller virksomheden den krævede sikkerhed, ophæves pålæg om forkortet indbetalingsfrist m.v.

Efter stk. 2 kan der, som vilkår for at opnå registrering som indeholdelsespligtig for A-skat, pålægges en ny virksomhed at stille sikkerhed, når en ejer af virksomheden eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af bestyrelsen eller direktion indenfor de seneste 5 år har været ejer af eller været medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden indeholdelsespligtig virksomhed, hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et tab på mere end 50.000 kr. vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms.

For så vidt angår ejerbegrebet og aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., henvises der til det til under nr. 2 anførte vedrørende den foreslåede bestemmelse i § 56, stk. 4.

Der kan dog kun kræves sikkerhed, når der efter et konkret skøn vurderes at være nærliggende risiko for, at et krav om forkortet indbetalingsfrist m.v. ikke er tilstrækkelig til at sikre, at tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms indbetales rettidigt. Det er hensigten at administrere denne bestemmelse således, at der kun vil blive stillet krav om sikkerhed, når det må antages, at staten i modsat fald vil blive påført tab som følge af driften af den nye virksomhed. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. c).

Bestemmelsen tager således først og fremmest sigte på de særlige tilfælde, hvor de personer, der reelt står bag virksomheden, er kendt for tidligere groft at have misbrugt pligten til at opkræve beløb på det offentliges vegne, hvorved det offentlige er blevet påført tab. Bestemmelsens primære formål er således at hindre, at »konkursryttere« o.lign. gang på gang kan starte ny virksomhed op, uden at staten forinden sikres mod nye tab.

Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog i ganske særlige tilfælde kan forlænges. Dette vil kunne ske i de tilfælde, hvor virksomheden godtgør, at den krævede sikkerhed kan og vil blive stillet, men at dette blot ikke kan ske indenfor 8-dages-fristen.

Sikkerhed skal stilles med et beløb, der svarer til det forventede gennemsnitlige tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms i en 3-måneders-periode. Det er de statslige told- og skattemyndigheder, der fastsætter det forventede tilsvar. I almindelighed bør sikkerhed, der kræves som betingelse for at opnå registrering som indeholdelsespligtig for A-skat, dog minimum udgøre et beløb på 50.000 kr.

Den direkte følge af, at en ny virksomhed ikke stiller en krævet sikkerhed rettidigt, er, at registrering nægtes, hvilket indebærer, at en fortsættelse af virksomheden efter det tidspunkt, hvor den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev har modtaget meddelelse om, at registrering er nægtet, er strafbar efter den foreslåede bestemmelse i § 74 A.

Efter stk. 3 skal sikkerhed, der kræves i medfør af det foreslåede stk. 1 og 2 meddeles den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev. Når sikkerhed kræves af nye virksomheder som betingelse for at opnå registrering, skal meddelelsen herom indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed inden udløbet af den fastsatte frist indebærer, at registrering nægtes, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i den foreslåede § 74 A, jf. det til nr. 5 anførte.

Stiller en ny virksomhed ikke en krævet sikkerhed rettidigt, meddeles det den pågældende ved anbefalet brev, at registrering er nægtet, og det gentages, at en fortsættelse af den indeholdelsespligtige virksomhed herefter vil være strafbar efter den foreslåede bestemmelse i § 74 A.

En stillet sikkerhed frigives, når der er sket rettidig indbetaling af A-skat i den seneste 12-måneders-periode. Dette gælder dog ikke, hvis den indeholdelsespligtige på dette tidspunkt er i restance med A-skat eller tilsvar vedrørende andre registreringsforhold.

Kompetencen til at træffe afgørelse om sikkerhedsstillelse foreslås formelt i loven tillagt skatteministeren, der med hjemmel i kildeskattelovens § 89 B vil kunne - og agter - at udlægge kompetencen til de statslige told- og skatteregioner.

En afgørelse om sikkerhedsstillelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, men klage vil ikke have opsættende virkning.

Til nr. 4

Med den foreslåede bestemmelse i § 65 B, stk. 2, indføres der hjemmel til, at de foreslåede bestemmelser i § 56 A om adgangen til at kræve sikkerhedsstillelse tilsvarende finder anvendelse på tilfælde omfattet af § 65 B, stk. 1 (arbejdsudleje). Den gældende bestemmelse i § 65 B, stk. 2, indeholder i forvejen en henvisning til § 56, hvorfor der ligeledes vil være adgang til at stille krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter de foreslåede nye bestemmelser i § 56.

Til nr. 5

Med den foreslåede bestemmelse i § 74 A indføres der hjemmel til at straffe den, der på trods af, at registrering er nægtet som følge af, at der ikke er stillet sikkerhed som krævet i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 56 A, stk. 2, fortsætter den indeholdelsespligtige virksomhed udover, hvad der er nødvendigt til afvikling af ansættelses- og kontraktforhold indgået inden tidspunktet for nægtelsen. Det er en betingelse, at overtrædelsen er sket forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Der skal kunne straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, hvilket svarer til de gældende sanktionsmidler overfor virksomheder, der overtræder kildeskatteloven med forsæt til at unddrage det offentlige skat.

Følgen af, at registrering nægtes, er, at eventuelle ansatte må afskediges. I praksis vil de ansatte imidlertid typisk have krav på et vist opsigelsesvarsel, hvilket indebærer, at der i en sådan opsigelsesperiode skal ske indeholdelse af A-skat med deraf følgende pligt for virksomheden til at afregne indeholdt A-skat. Sådanne dispositioner kan lovligt foretages efter, at registrering er nægtet, dog skal eventuelle afskedigelser ske med kortest muligt varsel.

Når overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan sagen afgøres administrativt efter de gældende bestemmelser i Kildeskattelovens § 79.

Registreringsnægtelse som følge af manglende rettidig sikkerhedsstillelse svarer til et påbud om at undlade at drive indeholdelsespligtig virksomhed udover de nødvendige afviklingsdispositioner. De særlige regler i retsplejelovens kapitel 57 om fogedforbud vil derfor kunne finde anvendelse overfor den, der, efter at registrering er nægtet, fortsætter registreringspligtig virksomhed udover de nødvendige afviklingsdispositioner.

Fogedforbud vil, når de almindelige betingelser herfor er opfyldt, kunne tænkes anvendt i de tilfælde, hvor formålet med registreringsnægtelsen vil forspildes, såfremt told- og skattemyndighederne henvises til at gøre registreringsnægtelsen gældende ved de almindelige domstole.

Til nr. 6

Ved den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 77 gives der i lighed med, hvad der gælder i forhold til de gældende straffebestemmelser i kildeskatteloven, mulighed for at pålægge et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende som sådant bødeansvar, hvis overtrædelsen er begået af selskabet.

Til nr. 7

Efter den foreslåede bestemmelse i § 85, stk. 1, skal den indeholdelsespligtige have meddelelse om et eventuelt krav om sikkerhedsstillelse senest 14 dage efter, at den statslige told- og skatteregion har modtaget anmeldelsen til registrering.

Til § 9

Til nr. 1

Efter den foreslåede ændrede affattelse af § 13, stk. 9, kan skatteministeren i lighed med den gældende affattelse af bestemmelsen fastsætte regler om indbetalingen, når indeholdelsespligten ophører. Denne bemyndigelse til skatteministeren er udmøntet i bekendtgørelse nr. 827 af 20. september 1994, § 15, stk. 1.

Den foreslåede ændring er i øvrigt en konsekvens af, at de gældende bemyndigelser til skatteministeren til at fastsætte regler om forkortet afregning mv. ændres og lovfæstes efter forslaget i nr. 2.

Til nr. 2

Den foreslåede nye § 13, stk. 10, sikrer, at de under § 8, nr. 1-3, og § 8, nr. 7, foreslåede regler i kildeskatteloven for indeholdelsespligtige om forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat, sikkerhedsstillelse for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms samt registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse tilsvarende finder anvendelse for indeholdelsespligtige arbejdsgivere m.fl. efter arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 1 og 6.

Første led i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 10, 2. pkt., giver hjemmel til, at skatteministeren kan udlægge kompetencen til at træffe afgørelser om forkortet afregningsperiode m.v. og sikkerhedsstillelse vedrørende indeholdelsespligtige efter arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 1 og 6, til de statslige told- og skatteregioner. Dette vil ske i overensstemmelse med det i bemærkningerne til § 8, nr. 1-2, og § 8, nr. 3, anførte om tilsvarende kompetenceudlægning af afgørelser vedrørende indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven. Andet led i bemyndigelsesbestemmelsen svarer til det i § 8, nr. 2, foreslåede § 56, stk. 7, litra b, i kildeskatteloven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 8, nr. 1-3, og § 8, nr. 7.

I forhold til gældende regler bevirker forslaget, at der ikke længere er hjemmel for skatteministeren til at fastsætte regler om, at indeholdelsespligtige pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter efter § 11, stk. 5, kan sættes på forkortet afregning mv. for den årlige indbetaling af indeholdte bidrag i arbejdsgiverindbetalte pensionsbidrag til en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19. Ændringen vurderes ikke at få praktisk betydning.

Det bemærkes, at de pågældende indeholdelsespligtige i egenskab af arbejds- eller hvervgivere - og dermed indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6, - er omfattet af de foreslåede regler.

Til nr. 3

Den foreslåede straffebestemmelse i § 18, stk. 5, svarer til den under § 8, nr. 5 og 6, foreslåede indføjelse af § 74 A og ændring af § 77 i kildeskatteloven. Der henvises til bemærkningerne til disse forslag.

Til § 10

Til nr. 1

Det foreslås, at der i momslovens § 47, stk. 5, ind-sættes en henvisning til den foreslåede § 62, stk. 10, hvorefter der i visse tilfælde kan stilles krav om sikkerhedsstillelse, inden virksomheden kan registreres.

Til nr. 2

Det foreslås, at reglerne i momslovens § 62 om forkortet afregning ændres som led i gennemførelsen af tre-trins-modellen, således at der sker en harmonisering af reglerne om forkortet afregning i momsloven, kildeskatteloven og lov om arbejdsmarkedsfonde. Der henvises til de almindelige bemærkningers pkt. c) til lovforslaget.

Efter stk. 1 sker der en ændring af de nærmere kriterier for at sætte virksomheder på forkortet afregning. Det foreslås, at virksomheder skal sættes på forkortet afregning, når virksomheden 2 gange indenfor det seneste år har betalt moms for sent, eller når virksomheden er i restance med mere end 25.000 kr. vedrørende moms eller andre registreringsforhold.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, om erindringsskrivelse svarer til stk. 1, nr. 3, i den gældende lov.

Stk. 2 svarer til stk. 2 i den gældende lov.

Stk. 3 og 4 svarer til stk. 3 og 4 i den gældende lov med de ændringer, der følger af det foreslåede stk. 1.

Stk. 5 svarer til stk. 9 i den gældende lov, idet der dog foreslås en videre dispensationsadgang end hidtil. Der skal som hidtil kunne dispenseres fra forkortet afregning, hvis virksomheden indgår en betalingsordning, som overholdes. Herudover foreslås det, at der også skal kunne dispenseres i andre tilfælde, hvor der ikke skønnes at være behov for at anvende forkortet afregning. Der henvises til bemærkningerne til § 8, nr. 1 og 2.

Efter stk. 6 foreslås, at der under nærmere betingelser skal kunne pålægges nye virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afregning. Der henvises til bemærkningerne til § 8, nr. 1 og 2.

Efter stk. 7 skal virksomheder i stedet for at anvende forkortet afregning kunne vælge at stille sikkerhed. Bestemmelsen svarer til stk. 6 i den gældende lov, men størrelsen af den krævede sikkerhed forhøjes, så den svarer til den sikkerhed, der skal stilles efter forslagets stk. 9. Samtidig strammes kravene til, at der ikke må opstå nye restancer, idet også nye restancer vedrørende andre registreringsforhold vil indebære, at virksomheden igen sættes på forkortet afregning. Efter de gældende regler må der blot ikke opstå nye momsrestancer.

Det foreslåede stk. 8 svarer til stk. 7 i den gældende lov, men er tilpasset de foreslåede nye kriterier for forkortet afregning. Virksomheder på forkortet afregning skal således alene kunne overføres til sædvanlig afregning, hvis der ikke i den seneste 12-måneders-periode er opstået nye restancer.

Efter stk. 9 foreslås det som noget nyt, at igangværende virksomheder, der ikke overholder kravene om forkortet afregning, skal kunne pålægges at stille sikkerhed. Der henvises til bemærkningerne til § 8, nr. 3. Når virksomheden stiller den krævede sikkerhed, overføres den til sædvanlig afregning.

Tilsvarende foreslås det i stk. 10, at også nye virksomheder, der anmeldes til registrering, skal kunne pålægges at stille sikkerhed, når et pålæg om forkortet afregning ikke kan anses for tilstrækkeligt til at imødegå nye tab. Der henvises til bemærkningerne til § 8, nr. 3. Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter dette stykke, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Undladelse af at stille sikkerhed vil derfor indebære, at der ikke vil være mulighed for at starte den pågældende virksomhed.

Efter stk. 11 skal krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 9 og 10 meddeles virksomheden ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse overfor nye virksomheder oplyses virksomheden samtidig om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres. Kravet om sikkerhed ophører igen, når virksomheden i den seneste 12-måneders-periode har betalt moms rettidigt og ikke i øvrigt er i restance med moms eller vedrørende andre registreringsforhold.

Gebyrbestemmelsen i stk. 12 svarer til stk. 10 i den gældende lov.

Til nr. 3

Det foreslås, at der i lovens § 81, stk. 3, indsættes et nyt punktum, hvorefter virksomheder, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset virksomheden er nægtet registrering som følge af manglende sikkerhedsstillelse efter den foreslåede § 62, stk. 10, skal kunne straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Der skal således kunne anvendes samme sanktionsmuligheder overfor sådanne virksomheder, som overfor virksomheder, der overtræder momsloven med forsæt til at unddrage statskassen moms.

Til § 11

Til stk. 1

Det foreslås, at lovens bestemmelser om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger træder i kraft den 1. april 1995.

Til stk. 2

Det foreslås, at det overlades til finansministeren at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden for så vidt angår reglerne om videregivelse af oplysninger til kreditoplysningsbureauer.

Baggrunden herfor er, at det ikke er muligt præcist at angive tidsrammen for gennemførelse af den udbudsforretning, der forudsættes at skulle gennemføres med henblik på etablering af en samlet ordning med hensyn til spørgsmålet om, hvilke kreditoplysningsbureauer offentlige myndigheder skal benytte sig af i forbindelse med udnyttelsen af de muligheder, der tilvejebringes ved de foreslåede regler.

Disse bestemmelsers ikrafttræden kommer herved til at afhænge af, hvornår de fornødne aftaler kan indgås.

Først fra dette tidspunkt vil der kunne videregives oplysninger om gæld fra offentlige myndigheders edb-registre til kreditoplysningsbureauer.

Det bemærkes, at videregivelsesadgangen ikke er begrænset til kun at omfatte gæld, der er opstået efter lovens ikrafttræden.

Det forudsættes endvidere ved den valgte ikrafttrædelsesmåde, at de enkelte ministre har tilstrækkelig tid til at fastsætte regler som nævnt i forslagets § 20 d, stk. 1, og at den enkelte opkrævningsmyndighed på grundlag heraf har mulighed for at udfærdige/ændre forskrifter, inden loven træder i kraft.

Til stk. 3

Det foreslås i stk. 3, at bestemmelserne i §§ 8-10 om stramning af reglerne for forkortet afregning, sikkerhedsstillelse og registrering som indeholdelsespligtig for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms træder i kraft den 1. juli 1995. Det bemærkes, at virksomheder kan pålægges forkortet afregning efter de nye regler på grundlag af ikke-rettidig indbetaling eller restancer oparbejdet inden bestemmelsens ikrafttræden. Krav om sikkerhedsstillelse overfor nye virksomheder kan tidligst gøres gældende overfor virksomheder, der anmelder sig til registrering fra og med den 1. juli 1995. Virksomheder, der er sat på forkortet afregning efter de gældende regler i kildeskatteloven, momsloven og lov om arbejdsmarkedsfonde, anses for overført til forkortet afregning efter bestemmelserne i §§ 8-10 fra den 1. juli 1995. Det indebærer, at de pågældende virksomheder fra denne dato anses for at være på forkortet afregning efter de foreslåede nye regler.

Til § 12

Lov om offentlige myndigheders registre og lov om private registre gælder ikke for Færøerne og kun delvis for Grønland. Bl.a. er § 12, stk. 3, i lov om private registre ikke sat i kraft i Grønland.

§ 12. Lovens §§ 4 og 5 gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne eller i Grønland. Lovens § 4 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

§ 13. Indeholdt bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. For bidrag, der forfalder den 1. januar, er sidste rettidige indbetalingsdag dog den 17. januar. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

Stk. 7. - - -

Stk. 8. - - -

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om indbetalinger af bidrag i tilfælde, hvor indeholdelsespligten ophører, eller hvor den indeholdelsespligtige har udvist uorden eller forsømmelighed med indeholdelserne. Skatteministeren kan herunder fastsætte særlige regler for indbetaling af bidrag efter denne lov, hvis indeholdelsespligtige er i restance vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 10. Reglerne om eftergivelse og henstand i kildeskattelovens §§ 73 B og D finder til svarende anvendelse på bidrag, afgifter, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ikke beregnes afgifter eller gebyrer efter denne lov i tilfælde, hvor der over for den indeholdelsespligtige beregnes tilsvarende afgifter eller gebyrer efter kildeskatteloven.

3. I § 18 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, uanset at registrering som indeholdelsespligtig er nægtet i medfør af § 13, stk. 10, 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af bidrag, jf. § 13, stk. 10, 2. pkt.«.

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

a) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget,

b) undlader indeholdelse af bidrag, eller

c) undlader rettidig indbetaling af indeholdte bidrag.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage staten bidrag, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 3. Er en lovovertrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 4. - - -

§ 20 a. Oplysninger om gæld til det offentlige kan efter bestemmelserne i dette kapitel videregives til kreditoplysningsbureauer, jf. kapitel 3 i lov om private registre.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, må ikke videregives.

Stk. 3. Fortrolige oplysninger videregivet efter reglerne i dette kapitel anses ikke af den grund for offentligt tilgængelige i øvrigt.

§ 20 b. Oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives til et kreditoplysningsbureau, hvis

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller

2) gælden er forfalden og overstiger 25.000 kr., og gælden ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for videregivelse efter stk. 1, nr. 2, at

1) gælden kan inddrives ved udpantning, og der er fremsendt 2 rykkere til skyldneren,

2) der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet,

3) kravet er fastslået ved endelig dom, eller

4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld.

§ 20 c. Myndigheden skal give skyldneren skriftlig meddelelse herom, forinden videregivelse finder sted. Videregivelse må tidligst ske 4 uger efter, at denne meddelelse er givet.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal indeholde oplysninger om,

1) hvilke oplysninger der vil blive videregivet,

2) til hvilket kreditoplysningsbureau videregivelse vil ske,

3) hvornår videregivelse vil finde sted, og

4) at videregivelse ikke vil ske, hvis betaling af gælden sker inden videregivelsen, eller der indrømmes henstand eller indgås og overholdes en aftale om afdragsvis betaling.

§ 20 d. Vedkommende minister kan efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige. Det kan i den forbindelse bestemmes, at oplysninger om visse former for gæld til det offentlige ikke må videregives, eller kun må videregives, hvis yderligere betingelser end de i § 20 b nævnte er opfyldt.

3. I § 28, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 5« til: »§ 1, stk. 6«.

§ 20 a. Oplysninger om gæld til det offentlige kan efter bestemmelserne i dette kapitel videregives til kreditoplysningsbureauer, jf. kapitel 3 i lov om private registre.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, må ikke videregives.

Stk. 3. Fortrolige oplysninger videregivet efter reglerne i dette kapitel anses ikke af den grund for offentligt tilgængelige i øvrigt.

§ 20 b. Oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives til et kreditoplysningsbureau, hvis

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller

2) gælden er forfalden og overstiger 25.000 kr. og gælden ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for videregivelse efter stk. 1, nr. 2, at

1) gælden kan inddrives ved udpantning og der er fremsendt 2 rykkere til skyldneren,

2) der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet,

3) kravet er fastslået ved endelig dom eller

4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld.

§ 20 c. Myndigheden skal give skyldneren skriftlig meddelelse herom, forinden videregivelse finder sted. Videregivelse må tidligst ske 4 uger efter, at denne meddelelse er givet.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal indeholde oplysninger om,

1) hvilke oplysninger der vil blive videregivet,

2) til hvilket kreditoplysningsbureau videregivelse vil ske,

3) hvornår videregivelse vil finde sted, og

4) at videregivelse ikke vil ske, hvis betaling af gælden sker inden videregivelsen eller der indrømmes henstand eller indgås og overholdes en aftale om afdragsvis betaling.

§ 20 d. Vedkommende minister kan efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige. Det kan i den forbindelse bestemmes, at oplysninger om visse former for gæld til det offentlige ikke må videregives eller kun må videregives, hvis yderligere betingelser end de i § 20 b nævnte er opfyldt.«

3. I § 28, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 5« til: »§ 1, stk. 6«.

§ 20 b. Oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives til et kreditoplysningsbureau, hvis

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller

2) gælden er forfalden og overstiger 25.000 kr. og gælden ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for videregivelse efter stk. 1, nr. 2, at

1) gælden kan inddrives ved udpantning og der er fremsendt 2 rykkere til skyldneren,

2) der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet,

3) kravet er fastslået ved endelig dom eller

4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld.

§ 20 c. Myndigheden skal give skyldneren skriftlig meddelelse herom, forinden videregivelse finder sted. Videregivelse må tidligst ske 4 uger efter, at denne meddelelse er givet.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal indeholde oplysninger om,

1) hvilke oplysninger der vil blive videregivet,

2) til hvilket kreditoplysningsbureau videregivelse vil ske,

3) hvornår videregivelse vil finde sted, og

4) at videregivelse ikke vil ske, hvis betaling af gælden sker inden videregivelsen eller der indrømmes henstand eller indgås og overholdes en aftale om afdragsvis betaling.

§ 20 d. Vedkommende minister kan efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige. Det kan i den forbindelse bestemmes, at oplysninger om visse former for gæld til det offentlige ikke må videregives eller kun må videregives, hvis yderligere betingelser end de i § 20 b nævnte er opfyldt.«

3. I § 28, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 5« til: »§ 1, stk. 6«.

§ 20 a. Oplysninger om gæld til det offentlige kan efter bestemmelserne i dette kapitel videregives til kreditoplysningsbureauer, jf. kapitel 3 i lov om private registre.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, må ikke videregives.

Stk. 3. Fortrolige oplysninger videregivet efter reglerne i dette kapitel anses ikke af den grund for offentligt tilgængelige i øvrigt.

§ 20 b. Oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives til et kreditoplysningsbureau, hvis

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller

2) gælden er forfalden og overstiger 25.000 kr., og gælden ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for videregivelse efter stk. 1, nr. 2, at

1) gælden kan inddrives ved udpantning, og der er fremsendt 2 rykkere til skyldneren,

2) der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet,

3) kravet er fastslået ved endelig dom, eller

4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld.

§ 20 c. Myndigheden skal give skyldneren skriftlig meddelelse herom, forinden videregivelse finder sted. Videregivelse må tidligst ske 4 uger efter, at denne meddelelse er givet.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal indeholde oplysninger om,

1) hvilke oplysninger der vil blive videregivet,

2) til hvilket kreditoplysningsbureau videregivelse vil ske,

3) hvornår videregivelse vil finde sted, og

4) at videregivelse ikke vil ske, hvis betaling af gælden sker inden videregivelsen, eller der indrømmes henstand eller indgås og overholdes en aftale om afdragsvis betaling.

§ 20 d. Vedkommende minister kan efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige. Det kan i den forbindelse bestemmes, at oplysninger om visse former for gæld til det offentlige ikke må videregives, eller kun må videregives, hvis yderligere betingelser end de i § 20 b nævnte er opfyldt.

3. I § 28, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 5« til: »§ 1, stk. 6«.

§ 20 a. Oplysninger om gæld til det offentlige kan efter bestemmelserne i dette kapitel videregives til kreditoplysningsbureauer, jf. kapitel 3 i lov om private registre.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, må ikke videregives.

Stk. 3. Fortrolige oplysninger videregivet efter reglerne i dette kapitel anses ikke af den grund for offentligt tilgængelige i øvrigt.

§ 47. - - -

Stk. 5. Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed. Ændringer i en virksomheds registreringsforhold skal meddeles til de statslige told- og skattemyndigheder senest 8 dage efter ændringen.

- - -

2. § 62 affattes således

»§ 62. Registrerede virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode skal uanset § 57 anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og indsende angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter, når

1) virksomheden 2 gange indenfor de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt afgift, eller

2) virksomheden er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) virksomheden ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 2. Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 1 skal anvendes med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor den i stk. 1, nr. 3, nævnte frist udløber. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og indbetalt, skal angives og indbetales samtidig med afgiften for den første forkortede afgiftsperiode.

Stk. 3. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., skal uanset § 68 indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15. i den tredje kalendermåned efter afgiftsperioden, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 4. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF, skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens angivelse til fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er opfyldt.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage en virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter reglerne i stk. 1, 3 og 4. Krav om forkortet afgiftsperiode m.v. pålægges efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 4.

Stk. 7. Virksomheder kan i stedet for at anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6 vælge at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 5. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6.

Stk. 8. Virksomheder, der efter stk. 1, 3, 4 eller 6 er pålagt forkortet afgiftsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afgiftsperiode m.v., når virksomheden i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt afgiften, og virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke overholder kravene om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3 og 6 at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 1. Virksomheder, der stiller sikkerhed, skal uanset stk. 1, 3 og 6 ikke anvende forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan i stedet for at stille krav om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 6 pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Et pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at virksomheden anmeldes til registrering.

Stk. 11. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 9 og 10 meddeles virksomheden ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 10 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter det vil være strafbart at drive virksomheden efter bestemmelsen i § 81, stk. 3, 2. pkt. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste 12-måneders-periode har indbetalt afgift rettidigt, og virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 12. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afgiftsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet afgiftsperiode efter stk. 1, 3 og 6.«.

§ 56. De beløb, som den indeholdelsespligtige har indeholdt i en kalendermåned, skal han indbetale til det offentlige i den påfølgende måned inden for nærmere af skatteministeren fastsatte frister, der kan være forskellige for forskellige grupper af indeholdelsespligtige. Udgør det indeholdte beløb med tillæg af bidrag, som skal indbetales efter § 11, stk. 1, 6 og 9, i lov om arbejdsmarkedsfonde, under 25 kr., kan indbetaling udelades.

Stk. 2. Skatteministeren kan give særlige regler om indbetalingen i tilfælde, hvor

a) indeholdelsespligten ophører,

b) den indeholdelsespligtige har udvist uorden eller forsømmelighed med indeholdelserne, eller

c) den indeholdelsespligtige er i restance vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 3. Tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige skal kun finde sted, hvis beløbet sammen med en eventuel tilbagebetaling efter lov om arbejdsmarkedsfonde udgør 25 kr. eller derover. Medmindre særlige forhold taler imod, kan tilbagebetalingen afvente, at den indeholdelsespligtige modregner beløbet i den førstkommende indbetaling af indeholdte beløb.

3. Efter § 56 indsættes

»§ 56 A. Skatteministeren kan pålægge en indeholdelsespligtig virksomhed, der ikke overholder et pålæg om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, at stille sikkerhed. Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede tilsvar heraf i en 3-måneders-periode. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog kan forlænges efter anmodning herom. Virksomheder, der stiller den krævede sikkerhed, skal uanset § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, ikke anvende forkortet afregningsperiode m.v. Sikkerhed skal dog kun stilles, når det efter et konkret skøn vurderes, at en fortsat tilsidesættelse af kravet om forkortet afregningsperiode m.v. indebærer en risiko for tab for staten.

Stk. 2. Skatteministeren kan i stedet for at stille krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, pålægge indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, jf. § 85, stk. 1, at stille sikkerhed. Krav om sikkerhed kan stilles, når en ejer af virksomheden, jf. herved også § 56, stk. 4, 3. pkt., eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt, eller et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion, indenfor de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden indeholdelsespligtig virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet insolvent, hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms. Sikkerhed skal dog kun stilles, når der efter et konkret skøn vurderes at være en nærliggende risiko for, at et krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms indbetales rettidigt. Sikkerhed skal stilles for et beløb, der efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn svarer til det forventede gennemsnitlige tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms i en 3-måneders-periode. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog i ganske særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom.

Stk. 3. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og 2 meddeles den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Stilles sikkerhed, som krævet i medfør af stk. 2, ikke rettidigt, meddeles det den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev, at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat, og virksomheden ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.«.

4. I § 65 B, stk. 2, indsættes efter »56,»: »56 A,».

§ 62. Registrerede virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode skal uanset § 57 anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og indsende angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter, når

1) virksomheden ikke har betalt skyldig afgift for en afgiftsperiode senest 3 uger efter sidste rettidige indbetalingsdag og afgiftsbeløbet overstiger 50.000 kr.,

2) virksomheden for en af de forudgående 3 afgiftsperioder ikke har indbetalt skyldig afgift som anført i nr. 1, og afgiftsbeløbet overstiger 50.000 kr. og

3) virksomheden ikke indbetaler skyldig afgift inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode og angivelses- og indbetalingsfrist efter dette stykke.

Stk. 2. Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 1 skal anvendes med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor 10-dages-fristen udløber. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og indbetalt, skal angives og indbetales samtidig med afgiften for den første forkortede afgiftsperiode.

Stk. 3. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., skal uanset § 68 indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15. i den tredje kalendermåned efter afgiftsperioden, når

1) virksomheden ikke har indbetalt skyldig afgift for en afgiftsperiode senest 3 uger efter sidste rettidige indbetalingsdag, og afgiftsbeløbet overstiger 50.000 kr.,

2) virksomheden for en af de forudgående 3 afgiftsterminer ikke har indbetalt skyldig afgift som anført i nr. 1, og afgiftsbeløbet overstiger 50.000 kr., og

3) virksomheden ikke indbetaler skyldig afgift som anført i stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF, skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens angivelse til fortoldning, når

1) virksomheden ikke har indbetalt skyldig afgift for en afgiftsperiode senest 3 uger efter sidste rettidige indbetalingsdag, og afgiftsbeløbet overstiger 50.000 kr.,

2) virksomheden inden for de sidste 12 måneder har været i restance mindst 2 gange med mere end 50.000 kr., og

3) virksomheden ikke indbetaler skyldig afgift som anført i stk. 1, nr. 3.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1, 3 og 4 om forkortet afgiftsperiode m.v. finder anvendelse, selv om virksomheden har angivet, men ikke indbetalt afgiftsbeløbet. Reglerne finder endvidere anvendelse, hvis virksomheden ikke har angivet afgiftsbeløbet og afgiftsskylden er blevet foreløbigt fastsat af de statslige told- og skattemyndigheder, men beløbet ikke er blevet indbetalt.

Stk. 6. Virksomheder, der stiller sikkerhed for er beløb svarende til det højeste afgiftstilsvar inden for den seneste 12-måneders-periode, skal uanset stk. 1, 3 og 4 ikke anvende forkortet afregningsperiode m.v. Sikkerheden skal stilles for mindst 1 år, i hvilket der ikke må opstå nye restancer. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, overføres virksomheden til forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3 eller 4.

Stk. 7. Virksomheder, der efter stk. 1, 3 eller 4 er overført til forkortet afgiftsperiode m.v., kan føres tilbage til sædvanlig afgiftsperiode m.v., såfremt virksomheden i en 12-måneders-periode ikke har været i restance i mere end 7 dage med et beløb over 50.000 kr. Virksomheder i restance kan dog ikke overføres til sædvanlig afgiftsperiode m.v.

Stk. 8. De statslige told- og skattemyndigheder kan i andre tilfælde end fastsat i stk. 1, 3 og 4 forkorte en virksomheds afgiftsperiode og fristen for indsendelse af angivelse og indbetaling af afgift, hvis virksomheden ikke har indbetalt afgift rettidigt, eller virksomhedens indehaver er i restance vedrørende andre registreringsforhold. Det samme gælder, hvis en virksomheds indehaver ved eksekution er fundet ude af stand til at betale sin gæld, hvis indehaveren har standset sine betalinger eller er under frivillig akkord eller likvidation, eller hvis virksomheden er et aktieselskab, og dette er under likvidation efter reglerne om insolvente selskaber. Ligeledes gælder dette for en virksomhed, hvis indehavers bo er under konkursbehandling eller tvangsakkordforhandling, eller hvis indehaverens dødsbo behandles efter kapitel III i lov om skifte af dødsbo og fællesbo.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan under ganske særlige omstændigheder fritage en virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder.

Stk. 10. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afgiftsperiode for virksomheder, der er omfattet af stk. 1 og 3.

3. I § 81, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes ligeledes den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at virksomheden er nægtet registrering efter § 62, stk. 10.«.

§ 65 B. Af indkomst som nævnt i § 43, stk. 2, litra h), der ydes til et selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra e), svares en skat på 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 44-46, 56, 57, 63, stk. 2, 69 og 84-86 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår den i stk. 1 omhandlede skat.

5. Efter § 74 indsættes

»§ 74 A. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for A-skat, jf. § 85, stk. 1, 1. pkt., uanset at registrering som indeholdelsespligtig for A-skat er nægtet i medfør af § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af A-skat, jf. § 56, stk. 7, litra b.«.

6. I § 77 indsættes efter »74«: », 74 A«.

§ 77. Er en af de i §§ 74 og 76 nævnte lovovertrædelser begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

7. I § 85, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Hvis der som betingelse for registrering stilles krav om sikkerhed efter § 56 A, stk. 2, skal den indeholdelsespligtige have meddelelse herom senest 14 dage efter anmeldelsen.«.

8. I § 85, stk. 2, indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.«.

§ 81. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, § 63 og § 72,

2) overtræder § 8, stk. 1, 4. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt., § 30, stk. 2, § 38, stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3, nr. 1, 4 eller 5, § 47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., eller stk. 5, § 48, 1. pkt., § 52, stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt., stk. 2, 3, 5 eller 6, § 53, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., § 56, stk. 3, 2. pkt., § 57, stk. 1, 1. pkt., § 64, stk. 2, 1. pkt., § 65, stk. 1, § 67, 2. pkt., § 68, stk. 1, 1. pkt., § 70, stk. 2, § 72, stk. 3 eller 4, § 74, stk. 2 eller 4, § 75, stk. 1, 2, 3 eller 4, eller § 76, stk. 5, 2. pkt.,

3) overtræder angivelsesfristen i § 62, stk. 1, 2 eller 3,

4) undlader at foretage anmeldelse efter § 65, stk. 3, 1. pkt., eller overtræder anmeldelsesfristen i § 65, stk. 3, 2. pkt.,

5) undlader at efterkomme et påbud efter § 29, stk. 1, eller § 38, stk. 3, 1. pkt.,

6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer eller ydelser, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, eller forsøger herpå.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, § 63 og § 72, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. - - -

§ 85. Skattemyndighederne fører registre over de indeholdelsespligtige efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 2. Ved de i stk. 1 nævnte regler kan det pålægges de indeholdelsespligtige at give skattemyndighederne meddelelse om

a) indtræden og ophør af indeholdelsespligt,

b) ændringer i den indeholdelsespligtiges adresse,

c) tilgang og afgang af modtagere af A-indkomst.

Stk. 3. - - -

Offentlige udbudsforretninger

Ingen

Nr LSF 64

Forslag til Lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af visse andre love (Effektivisering af inddrivelsen af restancer til det offentlige)

Fremsat af finansministeren (Mogens Lykketoft)

den 23. november 1994

Vedtaget ved tredjebehandling den 13. december 1994

Lov nr. 1093 af 21/12/1994