1994 LSF 60 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF MOMSLOVEN, LØNSUMSAFGIFTSLOVEN OG TOLDLOVEN (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF EU'S UDVIDELSE M.V.)

§ 1

I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven) foretages følgende ændringer

1. I § 5 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser i forbindelse med byggeri m.v. til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds leverancer.«

2. § 6, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

3. § 7, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

4. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »opnået«.

5. I § 28, stk. 3, ændres »§§ 6 og 7« til: »§ 5, stk. 4, og §§ 6 og 7«.

6. I § 34, stk. 1, nr. 5, ændres i 2. pkt. »Finland, Norge eller Sverige« til: »Norge«.

7. I § 37, stk. 2, ændres i nr. 4 »nr. 3.« til: »nr. 3,», og som nr. 5 indsættes

»5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.«

8. I § 37, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Fradragsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved udtagningen.«

9. I § 44, stk. 2, sidste pkt., udgår », jf. § 43, stk. 3, nr. 3, 4 eller 5,».

10. I § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »en aftager« til: »en afgiftspligtig aftager«.

11. I § 52, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »leverancer«: », og som ikke er registrerede herfor«.

12. I § 57, stk. 1, § 59, stk. 1, § 64, stk. 2, § 65, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og § 68, stk. 3, ændres »15 dage« til: »10 dage«.

13. I § 57, stk. 3, udgår 2. pkt.

14. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »Virksomheder« til: »Afgiftspligtige aftagere« og »§ 46, stk. 1, nr. 3« til: »§ 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.«

15. I § 66, stk. 2, ændres »10.000 kr.« til: »20.000 kr.«

16. I § 69, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 49, stk. 1« til: »§ 49, stk. 1 og 2«.

17. § 83, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Eftergivelse kan kun meddeles skyldnere, som er fysiske personer, jf. dog stk. 8.«

18. I § 83 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende.«

19. § 84, stk. 11, ophæves.

Stk. 12 bliver herefter stk. 11.

§ 1

I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven) foretages følgende ændringer

1. I § 5 indsættes som stk. 4

» Stk. 4. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser i forbindelse med byggeri m.v. til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds leverancer.«.

2. § 6, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

3. § 7, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

4. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår: »opnået«.

5. I § 28, stk. 3, ændres »§§ 6 og 7« til: »§ 5, stk. 4, og §§ 6 og 7«.

6. I § 34, stk. 1, nr. 5, ophæves 2. og 3. punktum og i 4. punktum udgår: »andre steder«.

7. I § 37, stk. 2, ændres i nr. 4 »nr. 3.« til: »nr. 3,» og som nr. 5 indsættes

»5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.«

8. I § 37, stk. 3, indsættes som 2. punktum

»Fradragsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved udtagningen.«

9. I § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »en aftager« til: »en afgiftspligtig aftager«.

10. I § 52, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »leverancer« : », og som ikke er registrerede herfor«.

11. I § 57, stk. 1, § 59, stk. 1, § 64, stk. 2, § 65, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og § 68, stk. 3, ændres »15 dage« til: »10 dage«.

12. I § 57, stk. 3, udgår 2. punktum.

13. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »Virksomheder« til: »Afgiftspligtige aftagere« og »§ 46, stk. 1, nr. 3« til: »§ 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.«

14. I § 66, stk. 2, ændres »10.000 kr.« til: »20.000 kr.«.

15. I § 69, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 49, stk. 1 » til:» § 49, stk. 1 og 2«.

16. § 83, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Eftergivelse kan kun meddeles skyldnere, som er fysiske personer, jf. dog stk. 8.«.

17. I § 83 indsættes som stk. 8

» Stk. 8. Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende.«.

18. § 84, stk. 11, ophæves.

Stk. 12 bliver herefter stk. 11.

§ 1, nr. 12, der ophæver den gældende adgang til at benytte kortere afgiftsperiode end 1 måned, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes fra den 1. januar 1995. Virksomheder, der ved lovens ikrafttræden anvender en kortere afgiftsperiode end 1 måned, overføres til at anvende kalendermåneden som afgiftsperiode. Disse virksomheders første afgiftsperiode bliver herefter januar måned 1995. I det omfang virksomhedens afgiftsperiode går hen over ikrafttrædelsesdatoen, medregnes omsætningen vedrørende denne afgiftsperiode ikke til opgørelsen for januar måned.

Den forkortede angivelses- og indbetalingsfrist i § 2, nr. 3, finder først anvendelse for opgørelsesperioder, der påbegyndes fra den 1. januar 1995.

§ 1

I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven) foretages følgende ændringer

1. I § 5 indsættes som stk. 4

» Stk. 4. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser i forbindelse med byggeri m.v. til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds leverancer.«.

2. § 6, stk. 1, sidste pkt. , ophæves.

§ 1. Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1-3, nr. 5-8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog nedenfor stk. 2, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser.

Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke virksomheder, der udøver aktiviteter vedrørende

1) Social forsorg og bistand.

2) Amatørsport.

3) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom.

4) Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed.

5) Persontransport, når transporten sker direkte til eller fra udlandet.

3. I § 6, stk. 2, og § 6 a, stk. 2, ændres: »3 måneder og 15 dage« til : »2 måneder og 25 dage«.

§ 1

I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven) foretages følgende ændringer

1. I § 5 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser i forbindelse med byggeri m.v. til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds leverancer.«

2. § 6, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

3. § 7, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

4. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »opnået«.

5. I § 28, stk. 3, ændres »§§ 6 og 7« til: »§ 5, stk. 4, og §§ 6 og 7«.

6. I § 34, stk. 1, nr. 5, ændres i 2. pkt. »Finland, Norge eller Sverige« til: »Norge«.

7. I § 37, stk. 2, ændres i nr. 4 »nr. 3.« til: »nr. 3,», og som nr. 5 indsættes

»5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.«

8. I § 37, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Fradragsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved udtagningen.«

9. I § 44, stk. 2, sidste pkt., udgår », jf. § 43, stk. 3, nr. 3, 4 eller 5,».

10. I § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »en aftager« til: »en afgiftspligtig aftager«.

11. I § 52, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »leverancer«: », og som ikke er registrerede herfor«.

12. I § 57, stk. 1, § 59, stk. 1, § 64, stk. 2, § 65, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og § 68, stk. 3, ændres »15 dage« til: »10 dage«.

13. I § 57, stk. 3, udgår 2. pkt.

14. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »Virksomheder« til: »Afgiftspligtige aftagere« og »§ 46, stk. 1, nr. 3« til: »§ 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.«

15. I § 66, stk. 2, ændres »10.000 kr.« til: »20.000 kr.«

16. I § 69, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 49, stk. 1« til: »§ 49, stk. 1 og 2«.

17. § 83, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Eftergivelse kan kun meddeles skyldnere, som er fysiske personer, jf. dog stk. 8.«

18. I § 83 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende.«

19. § 84, stk. 11, ophæves.

Stk. 12 bliver herefter stk. 11.

§ 2

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-3, nr. 5-8« til: »nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8«.

2. I § 1, stk. 2, udgår nr. 1 og 4.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2, og nr. 5 bliver herefter nr. 3.

§ 2

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-3, nr. 5-8« til: »nr. 1, nr. 3, nr. 5-6, nr. 8«.

2. I § 1, stk. 2, udgår nr. 1 og 4.

Nr. 2 og 3 bliver nr. 1 og 2 og nr. 5 bliver nr. 3.

3. I § 6, stk. 2, og § 6 a, stk. 2, ændres: »3 måneder og 15 dage« til : »2 måneder og 25 dage«.

§ 2

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt. , ændres »nr. 1-3, nr. 5-8« til: »nr. 1, nr. 3, nr. 5-6, nr. 8«.

2. I § 1, stk. 2 , udgår nr. 1 og 4.

Nr. 2 og 3 bliver nr. 1 og 2 og nr. 5 bliver nr. 3.

§ 2

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-3, nr. 5-8« til: »nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8«.

2. I § 1, stk. 2, udgår nr. 1 og 4.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2, og nr. 5 bliver herefter nr. 3.

§ 3

I toldloven, lov nr. 1116 af 22. december 1993, som ændret ved lov nr. 376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer

1. § 6 ophæves.

2. I § 72, stk. 1, ændres »§ 39 d« til: »§ 83«.

§ 3

I toldloven, jf. lov nr. 1116 af 22. december 1993, som ændret ved lov nr. 376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer

1. § 6 ophæves.

2. I § 72, stk. 1, ændres »§ 39 d« til: »§ 83«.

§ 3

I toldloven, jf. lov nr. 1116 af 22. december 1993, som ændret ved lov nr. 376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer

1. § 6 ophæves.

§ 3

I toldloven, lov nr. 1116 af 22. december 1993, som ændret ved lov nr. 376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer

1. § 6 ophæves.

2. I § 72, stk. 1, ændres »§ 39 d« til: »§ 83«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. § 1, nr. 13, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar 1995. Virksomheder, der inden lovens ikrafttræden anvender en kortere afgiftsperiode end 1 måned, overføres fra dette tidspunkt til at anvende kalendermåneden som afgiftsperiode.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte de fornødne overgangsbestemmelser til gennemførelse af loven.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. § 1, nr. 12, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar 1995. Virksomheder, der inden lovens ikrafttræden anvender en kortere afgiftsperiode end 1 måned, overføres fra dette tidspunkt til at anvende kalendermåneden som afgiftsperiode.

Stk. 3. § 2, nr. 3, har virkning for opgørelsesperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder ændringer af momsloven, lønsumsafgiftsloven og toldloven.

Der foreslås forskellige ændringer som følge af Finlands, Norges, Sveriges og Østrigs forventede medlemskab af EU pr 1. januar 1995. Landenes indtræden i EU indebærer, at der ikke længere svares importmoms ved indførsel af varer fra disse lande. Import fra disse lande skal efter ændringen først momsbelægges ved første videresalg i Danmark. Hidtil er det sket i forbindelse med ankomsten til landet. Udskydelsen af momsningen medfører en likviditetsgevinst for erhvervene og et tilsvarende tab for staten. Bogholderiteknisk vil dette fremtræde som et engangstab på momsen i 1995. Disse forskydninger foreslås neutraliseret ved en ophævelse af den tidligere gennemførte forlængelse af momskredittiden med 5 dage fra 1997, ved en reduktion af kredittiden i lønsumsafgiftsloven og ved at ophæve eksportvirksomheders adgang til at være ugeregistrerede.

Forslaget indeholder herudover visse ændringer i momsloven. Der har således vist sig at være behov for enkelte præciseringer af den nye momslov. Endelig indeholder forslaget enkelte redaktionelle ændringer.

Det foreslås, at momslovens adgang til at anvende en kortere afgiftsperiode end kalendermåneden ophæves. Efter lovens § 57, stk. 3, kan virksomheder, hvis udgående afgift regelmæssigt er mindre end halvdelen af den indgående afgift, få tilladelse til at anvende en kortere afgiftsperiode end 1 måned, dog ikke under 1 uge. Det foreslås således, at denne adgang ophæves, så disse virksomheder i stedet må anvende kalendermåneden som afgiftsperiode. Ændringen får ikke nogen større reel betydning for eksportvirksomhederne.

Ved lov nr. 487 af 30. juni 1993 er momslovens angivelses- og indbetalingsfrist blevet forlænget med 5 dage fra 1 måned og 10 dage til 1 måned og 15 dage efter afgiftsperiodens udløb. Forlængelsen har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes efter den 31. december 1996. Det foreslås, at denne forlængelse ophæves.

Det foreslås, at der i lønsumsafgiftsloven sker en nedsættelse af angivelses- og indbetalingsfristen for de kvartalsvise opgørelsesperioder. Det foreslås således, at fristen nedsættes fra 3 måneder og 15 dage til 2 måneder og 25 dage.

Provenumæssige konsekvenser

Finansieringen vedrørende udvidelsen af EU omfatter 3 elementer.

- bortfald af forlængelsen af momskredittiden fra 1997 med 5 dage.

- bortfald af mulighed for ugeregistrering for eksportvirksomheder.

- nedsættelse af kredittiden for lønsumsafgiften.

Importmoms.

Ved den forventede udvidelse af EU fra 1. januar 1995 vil indførslen af varer fra disse lande ikke længere blive belastet med importmoms.

Importmomsen opkræves på baggrund af oplysningerne i fortoldningsangivelserne, der afleveres i forbindelse med indførslen af varer fra lande uden for EU. Importmomsen pålægges al vareindførsel bortset fra skibe og fly. Importmomsgrundlaget omfatter foruden importværdien også eventuel told og punktafgifter, der opkræves i forbindelse med importen.

Importmomsen er i de færreste tilfælde en endelig momsindtægt. Langt hovedparten af importmomsen bliver senere godtgjort de momsregistrerede virksomheder.

Udvidelsen får således som virkning, at provenuet fra importmomsen falder, men også at udgifterne til godtgørelse af importmoms falder med samme beløb. Da godtgørelsen imidlertid finder sted med en vis forsinkelse, vil der i 1995 komme et provenutab een gang for alle.

I 1993 var indførslen fra de nye EU-lande

Finland 5,5 mia. kr. Norge 9,9 mia. kr. Sverige 20,8 mia. kr. Østrig 2,3 mia. kr. --------------------------------------------------------- I alt 38,5 mia. kr.

For 1994 kan importen fra disse lande anslås til 43 mia. kr. og for 1995 til 47 mia. kr. eksklusiv skibe og fly, der ikke pålægges importmoms, jf. at importen forventes at stige med 14 pct. i 1994 og 9,5 pct. i 1995.

Afskaffelse af importmomsen af en indførsel på 47 mia. kr. vil medføre et fald i importmomsprovenuet på 11.750 mill. kr. Udgifterne til godtgørelse af importmomsen vil imidlertid falde tilsvarende, men med forsinkelse. Importmomsprovenutabet vedrørende de første tre kvartaler vil således blive modsvaret af mindre godtgørelse af importmoms i 1995, mens importmomsbeløbet vedrørende det fjerde kvartal (2,9 mia. kr.) i hovedsagen først godtgøres i næste finansår. En vis del af importmomsen vedrørende fjerde kvartal (0,1 mia. kr.) når dog at blive godtgjort i fjerde kvartal til månedsregistrede virksomheder, og provenutabet vil ligeledes blive reduceret, fordi en mindre forsinkelse ved bogføringen af importmomsen ikke længere får betydning (0,2 mia. kr.).

Samlet medfører udvidelsen af EU et momsprovenutab i 1995 på 2,6 mia. kr. målt på DAU. Heraf vedrører ca. 375 mill. kr. Finland, ca. 675 mill. kr. Norge, ca. 1.400 mill. kr. Sverige og ca. 150 mill. kr. Østrig.

Målt på betalinger vil eengangstabet skulle reduceres, idet december måneds importmoms ikke betales før i det nye år. Betalingstabet udgør således ca. 1,8 mia. kr. Da EU's egne indtægter fra momsgrundlaget baserer sig på betalingerne, vil Danmarks bidrag falde med ca. 90 mill. kr. een gang for alle. Beløbet vil indgå i reguleringen i 1996 vedrørende 1995.

Det reelle mål for lettelsen for virksomhederne er imidlertid eengangstabet i statens gennemsnitlige likviditet. I gennemsnit stilles importmomsbeløbet til rådighed for staten i 54 dage af de kvartalsregistrerede virksomheder, der netto betaler moms, mens der er tale om ca. 30 dage for kvartalsvirksomheder, der skal have udbetalt moms. Vurderet ud fra fordelingen af importmomsen på de forskellige virksomhedstyper bliver engangstabet i den gennemsnitlige likviditet på 1,7 mia. kr. Forrentningen heraf udgør 170 mill. kr. ved en rentesats på 10 pct. Det er disse to beløb, der er den reelle momslettelse ved udvidelsen af EU. Ved lovforslaget sikres der finansiering af såvel DAU tabet i 1995 og fra 1997 også af det varige tab i den gennemsnitlige likviditet.

Nedsættelse af den almindelige kredittid for momsregistrerede virksomheder med 5 dage fra 1997.

I øjeblikket skal momsen angives og betales senest 1 måned og 10 dage efter kvartalets udløb. For landbrugsvirksomheder er kredittiderne væsentligt længere.

I forbindelse med skattereformen blev det fastlagt, at denne kredittid skulle forlænges med 5 dage til en måned og 15 dage fra og med 1997. Med udvidelsen af EU og den dermed forbundne lettelse af virksomhedernes likviditet ved importmomsens bortfald er udvidelsen af kredittiden i 1997 ikke længere fornøden og foreslås derfor afskaffet.

Forkortelse af momskredittiden med fem dage vil ud fra de forventede 1995-indtægter medføre en varig forbedring af statens gennemsnitlige likviditet med ca. 2.125 mill. kr. vedrørende moms. Virksomhederne vil imidlertid også få energiafgifterne mv., der godtgøres, hurtigere tilbage, således at der netto bliver tale om en forbedring af statens gennemsnitlige likviditet med ca. 2.050 mill. kr. Forrentningen heraf udgør 205 mill. kr. årligt ved en rente på 10 pct. Af de 205 mill. kr. vedrører ca. 125 mill. kr. leverancer til forbrugerne. Det må forventes, at den mindre kreditfordel vil blive væltet videre til forbrugerne i samme omfang som momsen selv, hvorved der vil komme en afledt momsindtægt på godt 30 mill. kr. Ligeledes vil der komme en afledt indtægt fra punktafgifter, der beregnes af værdien - herunder fra registreringsafgiften af biler - på henved 10 mill. kr. Samlet vil kredittidsstramningen således medføre afledte afgiftsindtægter på ca. 40 mill. kr. årligt. Nedsættelsen af kredittiden vil også reducere statens risiko for tab på debitorer.

Forslaget har først virkning fra 1997, idet forlængelsen af kredittiden først skulle være sket pr. 1. januar 1997.

Ud over rentevirkningen og de afledte virkninger på afgiftsindtægterne vil kredittidsstramningen ikke have nogen effekt på DAU.

Uge- og månedsregistrerede virksomheder.

Der er ikke moms på eksportsalget, og momsen på varer og ydelser indkøbt til eksport kan afløftes. Eksportvirksomheder får derfor moms tilbage fra Told * Skat, og virksomhederne har en interesse i, at dette sker så hurtigt som muligt.

Den normale afgiftsperiode er kvartalet. Momsen skal efter de nuværende regler angives og betales 40 dage efter kvartalets udløb. Det giver en gennemsnitlig kredittid på 85 dage (40 dage plus halvdelen af 90 dage).

Eksportvirksomhederne kan imidlertid blive månedsregistreret eller ugeregistreret.

Told- og skatteregionerne skal udbetale den negative moms til virksomhederne senest tre uger efter, at de har modtaget angivelsen. Medmindre der er særlige kontrolforanstaltninger, regnes der med en ekspeditionstid på en uge.

Hvis virksomhederne angiver den negative eksportmoms umiddelbart efter udløbet af måneden eller ugen, er kredittiden således ca. tre uger (præcis 22,2 dage) for månedsvirksomheder og halvanden uge for ugevirksomheder.

Efter lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter kan uge- og månedsvirksomheder få stillet et forskud til rådighed på henholdsvis 3/104 (svarer til 1 1/2 uge) og 3/52 (svarer til 3 uger) af det seneste års momstilsvar. Forskuddet er rentefrit.

Herved opnås, at eksportvirksomhederne i realiteten ikke har nogen kredittid bortset fra en eventuel selvvalgt forsinkelse i angivelsen til myndighederne og strengt taget 1 dag for månedsvirksomheder, jf. at en måned er lidt længere end 4 uger.

Økonomisk er der således ikke nogen videre forskel mellem uge- og månedsregistrering for så vidt angår moms. Ca. 1.000 virksomheder er ugeregistrerede, og ca. 5.000 virksomheder er månedsregistrerede.

Forslaget om at afskære eksportvirksomhederne fra at blive ugeregistrerede har imidlertid stor betydning for DAU på grund af bogføringsreglerne.

Ved at afskære muligheden for ugeregistrering vil de nuværende ugevirksomheder, der i 1995 kan forventes at angive et negativt eksportmomsbeløb på ca. 35 mia. kr., blive månedsregistrerede.

Det medfører, at udgifterne til de månedsregistrerede virksomheder stiger med 11/12 af 35 mia. kr. i 1995, mens den sidste 1/12 først bogføres som udgift i 1996. Udgifterne til månedsregistrerede virksomheder stiger således med ca. 32,1 mia. kr.

Udgifterne til de ugeregistrerede virksomheder vil dog modsat falde med 51/52 af 35 mia. kr. i 1995, mens den sidste uge først bogføres som mindre udgift i 1996. Udgifterne til ugeregistrerede virksomheder falder således med 34,3 mia. kr.

I 1995 vil DAU således blive forbedret med ca. 2,2 mia. kr. een gang for alle.

Forskudsbeløbet, der ikke indgår i DAU, vil stige med 1 mia. kr. Ligeledes vil der ultimo 1995 komme et fald i statens kreditorer på ca. 675 mill. kr., således at kasseunderskuddet alene bliver forbedret med 5-600 mill. kr. Forskuddet indgår ikke i opgørelsen af de egentlige momsbetalinger, hvoraf Danmark bidrager til EU's egne indtægter. Danmarks bidrag til EU forventes derfor at stige med ca. 75 mill. kr. een gang for alle. Dette beløb vil indgå i reguleringen af momsbidragene i 1996 vedrørende 1995.

For staten bliver den varige forbedring i den gennemsnitlige likviditet på ca. 115 mill. kr. een gang for alle. Forbedringen i statens gennemsnitlige likviditet er den reelle virkning af forslaget, og de reelle virkninger for eksportørerne begrænses ligeledes hertil.

De 115 mill. kr. fremkommer ved, at der alene gives et forskud svarende til 3 uger til månedsvirksomhederne, mens den reelle forsinkelse er på 22,2 dage, hvis virksomheden angiver umiddelbart efter månedens udløb og myndighedernes ekspeditionstid er 1 uge.

Nedsættelse af kredittiden for lønsumsafgiften.

Hovedparten af lønsumsafgiften angives for et kvartal af gangen. Efter kvartalet har virksomhederne en kredit på yderligere et kvartal og 15 dage. Ved forslaget om at rykke betalings- og angivelsesfristen frem til den 25 i den tredje måned efter afgiftsperioden vil staten målt på DAU få en gevinst på ca. 550 mill. kr. svarende til, at indtægterne vedrørende juli kvartal fremover ikke vil blive bogført den 15. januar året efter, men første hverdag efter den 25. december i samme finansår. Da der er forholdsvis få hverdage efter den 25. december inden året udløber, er der dog af forsigtighedsgrunde regnet med, at en del af denne rate først når at blive bogført som indtægt i det nye finansår. DAU gevinsten er på denne baggrund skønnet til ca. 500 mill. kr. een gang for alle.

Den reelle virkning er forbedringen af statens gennemsnitlige likviditet med 20/360 af henved 2,4 mia. kr. altså varigt ca. 130 mill. kr., hvilket giver en årlig rentegevinst på 13 mill. kr. ved en rente på 10 pct.

Samlet kan provenuvirkningerne - eksklusive de afledte virkninger af lovforslaget - opgøres således, idet provenuvirkningerne af forslaget er sammenholdt med provenuvirkningerne af importmomstabet ved EU udvidelsen

Skønnet påvirkning af saldo på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU)

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1995 1996 1997 --------------------------------------------------------------------- Bortfald af ugeregistrering 2.240 0 0 Ekstra EU-bidrag som følge heraf 0 -75 0 Forkortelse af angivelses- frist for lønsumsafgift 550 0 0 Forsinket bogføring i dagene 25.12-31.12 -50 0 0 Bortfald af kredittids- forlængelse for moms med 5 dage i 1997 - - 0 Udvidelse af EU med Sverige m fl. -2600 0 0 Mindre bidrag til EU som følge heraf 0 90 0 --------------------------------------------------------------------- Netto 140 15 0 ---------------------------------------------------------------------

Samlet set er der således tale om en forbedring på ca. 150 mill. kr. een gang for alle af DAU - eksklusive de afledte virkninger.

Målt på den gennemsnitlige likviditet og inklusive de afledte virkninger af forslaget skønnes provenuvirkningen således

Ændringer i statens gennemsnitlige likviditet

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1995 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- Overførsel fra forrige år - -1570 -1.712 348 Bortfald af importmoms for Sverige m.fl. -1.700 - - - 5 dages momskredit i 97 - - 2.050 - - Lønsumsafgift 130 - - - Ingen ugeregistrering 115 - - - EU-bidrag - 15 - - Afledte virkninger - - 30 40 Rentevirkning -115 -157 -20 35 --------------------------------------------------------------------- I alt gennemsnitlig likviditet -1570 -1.712 348 443 ---------------------------------------------------------------------

Det ses, at der i 1995 og 1996 er tale om en forringelse af statens gennemsnitlige likviditet med 1,6- 1,7 mia. kr., men at denne forringelse neutraliseres fra og med 1997.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Samlet set er forslaget sammen med den mindre importmoms neutralt for erhvervene set over en årrække. I perioden frem til 1997 tilfalder der erhvervene en betydelig likviditetsgevinst.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter i Told * Skat i 1994 på ca. 1,5 mill. kr. og i 1995 på ca. 2 mill. kr. Udgifterne kan hovedsageligt henføres til information og porto samt tilretning af edb-systemer.

Der skønnes herudover ikke at være nævneværdige administrative konsekvenser af lovforslaget.

Udvidelsen af EU indebærer derimod ændringer i og bortfald af hidtidige procedurer i forbindelse med samhandel med de nye medlemslande, herunder bortfald af gebyrindtægter i Told * Skat på op mod 20 mill. kr. årligt.

Spaltehenvisninger

Momsloven. Lov 1994 nr. 375 (L 124). FT 1993-94: sp. 3355, 4852, 10404, 10640. Till. A 4315, B 1017, C 853.

Lønsumsafgiftsloven. Oprindelig lov. Lov 1989 nr. 830 (L 86). FT 1989-90: sp. 2848, 3130, 3430, 4043. Till. A 2259, B 285, C 221. Seneste ændringslov. Lov 1994 nr. 376 (L 125). FT 1993-94: sp. 3356, 4865, 10408, 10641. Till. A 4487, B 1065, C 903.

Toldloven. Lov 1993 nr. 1116 (L 79). FT 1993-94: sp. 2034, 2675, 3751, 4154. Till. A 1371, B 323, C 183. Ændret ved lov 1994 nr. 376 (L 125). FT 1993-94: sp. 3356, 4865, 10408, 10641. Till. A 4487, B 1065, C 903.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes en særlig bestemmelse for udtagning af varer og ydelser i forbindelse med byggeri m.v. Lovens §§ 6 og 7 om opførelse af bygninger m.v. for egen regning omfatter ikke bygge- og anlægsvirksomheders udtagning af byggeri. Reglerne om udtagning findes i lovens § 5, men reglerne sikrer ikke fuldt ud, at der betales moms ved udtagning af byggeri m.v. i samme omfang som efter den tidligere momslov. Med forslaget præciseres det, at der skal betales moms ved sådan udtagning i samme omfang, som det var gældende efter de tidligere regler. Aktiviteten byggeri m.v. omfatter bl.a. projektering og håndværksarbejde i forbindelse med opførelse af fast ejendom, ombygning og modernisering samt reparation og vedligeholdelse. Endvidere er omfattet byggeadministration samt anlægsarbejder, herunder byggemodning af jordarealer.

Til nr. 2 og 3

Efter lovens § 6, stk. 1, sidste pkt., og § 7, stk. 1, sidste pkt., skal der ikke betales afgift af byggearbejder m.v. for egen regning i det omfang, virksomheden ville have fradragsret for de pågældende byggearbejder, hvis de var udført af en anden virksomhed. Denne begrænsning af afgiftspligten kan give problemer, hvis den pågældende bygning efterfølgende overgår til en brug, for hvilken virksomheden har en lavere eller ingen fradragsret eller sælges. Der skal i så fald ske regulering efter reglerne i lovens §§ 43 og 44, men i reguleringsbeløbet vil ikke indgå værdien af virksomhedens eget arbejde, fordi der ikke er betalt afgift heraf. Reguleringsbeløbet bliver hermed for lille. Det foreslås derfor, at disse begrænsninger af afgiftspligten ophæves. Det indebærer, at virksomheden skal betale afgift af byggearbejdet m.v. Virksomheden kan så samtidig fradrage denne afgift, i det omfang virksomheden har fradragsret for dette arbejde, jf. den foreslåede ændring i nr. 7.

Til nr. 4

Den gældende ordlyd kan give anledning til tvivl om bestemmelsens rækkevidde ved salg af aktiver, der er købt af en privatperson, og hvor virksomheden derfor ikke reelt har opnået noget fradrag ved købet. Det præciseres ved den foreslåede ændring, at der også skal betales moms ved salg af sådanne aktiver.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 1 og indebærer, at afgiftsgrundlaget ved udtagning af byggeri m.v. efter den foreslåede § 5, stk. 4, fastsættes på samme måde som for byggeri for egen regning efter §§ 6 og 7. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens almindelige pris ved levering af den pågældende vare eller ydelse. Dette svarer, til hvad der galt efter de tidligere regler.

Til nr. 6

Ved Finlands, Norges og Sveriges medlemskab af EU pr. 1. januar 1995 vil rejsende fra disse lande ikke længere kunne foretage afgiftsfri indkøb i forretninger her i landet. Ændringen er en konsekvens heraf.

Til nr. 7

Ændringen er en konsekvens af ændringerne i nr. 2 og 3, hvorefter der skal betales afgift af byggearbejder m.v. for egen regning. Det foreslås, at der indføres fradragsret for denne afgift.

Til nr. 8

Efter lovens § 37, stk. 3, kan der, når der skal betales afgift ved udtagning, foretages fradrag for afgiften af indkøb m.v. hertil i det omfang, det ikke allerede er sket. Det foreslås, at der i lighed med hvad der efter lovens § 43, stk. 3, nr. 3, gælder ved udtagning af investeringsgoder fastsættes et loft for det kompenserende fradrag, så fradragsbeløbet ikke kan overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved udtagningen. Fradraget kan således ikke blive større end det afgiftsbeløb, der skal betales ved udtagningen.

Til nr. 9

Ændringen præciserer, at det kun er afgiftspligtige modtagere af de omhandlede ydelser, der er betalingspligtige. Såfremt aftageren er en privatperson, skal den udenlandske leverandør således lade sig registrere her i landet og betale afgift af leverancen.

Til nr. 10

Ændringen præciserer, at det er en forudsætning for at fakturere med afgift, at virksomheden også er registreret.

Til nr. 11

Det foreslås, at lovens frist for angivelse og indbetaling af afgift ændres fra 1 måned og 15 dage til 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb. Ændringen indebærer, at den tidligere gennemførte forlængelse af kredittiden pr. 1. januar 1997 ophæves. Ændringen betyder ingen ændring af den gældende kredittid, der er 1 måned og 10 dage, jf. lovens § 84, stk. 11, 2. pkt.

Til nr. 12

Efter lovens § 57, stk. 3, kan virksomheder, hvis udgående afgift regelmæssigt er mindre end den indgående afgift, få tilladelse til at anvende kalendermåneden i stedet for kvartalet som afgiftsperiode. Hvis den udgående afgift regelmæssigt er mindre end halvdelen af den indgående afgift, kan der gives virksomheden tilladelse til at anvende en kortere afgiftsperiode end 1 måned, dog ikke under 1 uge. Det foreslås, at adgangen til at anvende en kortere afgiftsperiode end 1 måned ophæves.

Til nr. 13

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 9.

Til nr. 14

Efter lovens § 66, stk. 2, kan virksomheder med landbrug og fiskeri m.v., selv om de har en omsætning på indtil 10.000 kr. om året af andet end varer fra landbruget og fiskeriet m.v., lade sig registrere under eet i det særlige register for landbrug og fiskeri m.v. Det foreslås, at grænsen på 10.000 kr. hæves til 20.000 kr. svarende til lovens registreringsgrænse i § 49, stk. 1.

Til nr. 15

Ændringen indebærer, at de særlige bestemmelser for brugte varer m.v. i lovens § 69 også kan anvendes, når varerne er leveret til virksomheden af en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter de særlige fritagelser i § 49, stk. 2.

Til nr. 16 og 17

Efter de gældende regler er der ikke som i kildeskatteloven en bestemmelse, hvorefter der for fysiske personer kan bevilges henstand eller eftergivelse, når »forholdene i ganske særlig grad taler derfor«. Dette har ved reglernes administration vist sig at være en ulempe for told- og skattemyndighederne. Det foreslås derfor, at der indsættes en tilsvarende bestemmelse i momsloven. Da toldloven og punktafgiftslovene henviser til momslovens regler om eftergivelse og henstand, ændres disse love samtidig i kraft af henvisningen.

Bestemmelsen tænkes - i lighed med bestemmelsen i kildeskatteloven - administreret ganske restriktivt og fortrinsvis anvendt i tilfælde, hvor der foreligger myndighedsfejl, force majeure, eller force majeure lignende situationer.

Til nr. 18

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 11.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til nr. 3

Det foreslås, at fristen for angivelse og indbetaling for den kvartalsvise opgørelsesperiode nedsættes fra 3 måneder og 15 dage til 2 måneder og 25 dage efter opgørelsesperiodens udløb.

Til § 3

Til nr. 1

Den gældende toldlovs § 6 følger af en nordisk aftale om cabotage på godstransportområdet. Denne aftale er ophørt ved EØS-aftalens ikrafttrædelse pr. 1. juli 1994. Toldlovens § 6 kan derfor ophæves.

Til nr. 2

I toldlovens § 72, stk. 1, findes en henvisning til momslovens § 39 d.

Ved lov nr. 375 af 18. maj 1994 blev der vedtaget en ny momslov. Bestemmelserne om eftergivelse og henstand findes i denne lovs § 83, som finder tilsvarende anvendelse på en række beløb efter toldloven.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1995.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. § 1, nr. 13, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar 1995. Virksomheder, der inden lovens ikrafttræden anvender en kortere afgiftsperiode end 1 måned, overføres fra dette tidspunkt til at anvende kalendermåneden som afgiftsperiode.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte de fornødne overgangsbestemmelser til gennemførelse af loven.

§ 6. Der betales afgift af afgiftspligtige personer bortset fra offentlige institutioner m.v. omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, der for egen regning på egen, lejet eller lejers grund opfører bygninger til salg eller udlejning, eller som på egne eller lejede bygninger udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde med henblik på salg eller udlejning, hvis den pågældende eller dennes ansatte udfører arbejde ved projekteringen, opførelsen eller ombygnings- eller moderniseringsarbejdet. Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere end 50.000 kr. årligt sidestilles med ombygnings- eller moderniseringsarbejde. Der skal dog ikke betales afgift i det omfang, byggeriet m.v. omfattes af en frivillig registrering, jf. § 51, stk. 1.

Stk. 2. - - -

3. § 7, stk. 1, sidste pkt. , ophæves.

§ 6. Opgørelsesperioden er kvartalet, jf. dog §§ 6 a og 6 b.

Stk. 2. Virksomhederne skal senest 3 måneder og 15 dage efter opgørelsesperiodens udløb til told- og skatteregionen angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse. Samme dag er sidste rettidige indbetalingsdag. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling udløber.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

§ 6 a. For virksomheder, der opgør afgiftsgrundlaget efter § 5, stk. 1, skal der foretages en foreløbig opgørelse og indbetaling af afgiften alene på grundlag af virksomhedens lønsum. Opgørelsesperioden for den foreløbige opgørelse er kvartalet. Den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften på grundlag af virksomhedens samlede afgiftsgrundlag skal foretages efter reglerne i § 6 b.

Stk. 2. Virksomhederne skal senest 3 måneder og 15 dage efter opgørelsesperiodens udløb til told- og skatteregionen angive virksomhedens lønsum og afgiftens størrelse. Samme dag er sidste rettidige indbetalingsdag. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. § 6, stk. 2, 4. pkt., og § 6, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 6. Midlertidigt fritaget for told er erhvervskøretøjer, der er hjemmehørende i Finland, Norge og Sverige, uanset at disse midlertidigt anvendes til transport i det danske toldområde.

2. I § 72, stk. 1 , ændres »§ 39 d« til: »§ 83«.

§ 7. Der betales afgift af afgiftspligtige personer bortset fra offentlige institutioner m.v. omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, der for egen regning på egen eller lejet grund lader bygninger opføre til virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug, eller som udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde på egne eller lejede bygninger til virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug, hvis den pågældendes ansatte udfører arbejde ved projekteringen, opførelsen eller ombygnings- eller moderniseringsarbejdet. Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere end 50.000 kr. årligt sidestilles med ombygnings- eller moderniseringsarbejde. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder dog ikke i det omfang, virksomheden har fradragsret for afgiften.

Stk. 2. - - -

4. I § 8, stk. 1, 1. pkt. , udgår: »opnået«.

§ 8. Levering mod vederlag omfatter salg af virksomhedens aktiver, når der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af aktivet. Det samme gælder salg af aktiver ved virksomhedens afmeldelse fra registrering. Til levering mod vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse af aktiver som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, når den nye indehaver driver registreret virksomhed. Virksomheden skal inden 8 dage efter overdragelsen give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse om den nye indehavers navn og adresse samt om salgsprisen for de overdragne aktiver.

Stk. 2. - - -

5. I § 28, stk. 3 , ændres »§§ 6 og 7« til: »§ 5, stk. 4, og §§ 6 og 7«.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 28. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. For varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved byggeri m.v., og hvoraf der skal betales afgift efter §§ 6 og 7, fastsættes afgiftsgrundlaget på den i stk. 2 anførte måde.

Stk. 4. - - -

6. I § 34, stk. 1, nr. 5 , ophæves 2. og 3. punktum og i 4. punktum udgår: »andre steder«.

§ 34. Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift

1)-4) - - -

5) Levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som ikke er registreret her i landet, eller for disses regning udføres til steder uden for EF. Ved levering til rejsende, der medbringer varen i deres personlige bagage, og som har bopæl i Finland, Norge eller Sverige, er fritagelsen betinget af, at salgsprisen for den enkelte vare overstiger 1.200 kr. inkl. afgift. En gruppe af ting, der normalt udgør en helhed, anses som een vare. Ved levering til rejsende, der medbringer varen i deres personlige bagage, og som har bopæl andre steder uden for EF, er fritagelsen betinget af, at købet er foretaget i samme forretning og omfatter varer til en værdi over 300 kr. inkl. afgift. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

6)-16) - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

7. I § 37, stk. 2 , ændres i nr. 4 »nr. 3.« til: »nr. 3,» og som nr. 5 indsættes

»5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.«

8. I § 37, stk. 3, indsættes som 2. punktum

»Fradragsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved udtagningen.«

§ 37. - - -

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EF-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EF, jf. dog § 69, stk. 2,

4) afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter § 46, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Såfremt der skal betales afgift ved udtagning, kan afgiften af indkøb m.v. hertil fradrages i det omfang, dette ikke allerede er sket.

Stk. 4. - - -

9. I § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. , ændres »en aftager« til: »en afgiftspligtig aftager«.

§ 46. Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

1) aftageren er en registreret virksomhed, der har modtaget varen fra et andet EF-land ved en trekantshandel, jf. § 35, stk. 1, nr. 2,

2) aftageren er en registreret virksomhed, der får leveret og installeret eller monteret varer her i landet af en virksomhed, der er etableret i et andet EF-land, eller for dennes regning. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at aftageren er betalingspligtig,

3) aftageren er en registreret virksomhed, der modtager en af de i § 19, stk. 2, § 20, stk. 2, eller § 21 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i udlandet. Det samme gælder, når en aftager modtager en af de i § 18 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i udlandet.

Stk. 2.-Stk. 6. - - -

10. I § 52, stk. 3, 1. pkt. , indsættes efter »leverancer« : », og som ikke er registrerede herfor«.

§ 52. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Virksomheder, der ikke driver virksomhed med afgiftspligtige leverancer, må ikke på fakturaer anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Modtager virksomheden afregningsbilag, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal virksomheden gøre den, der har udstedt afregningsbilaget, opmærksom herpå og tilbagebetale modtagne afgiftsbeløb.

Stk. 4.-Stk. 6. - - -

11. I § 57, stk. 1, § 59, stk. 1, § 64, stk. 2, § 65, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og § 68, stk. 3, ændres »15 dage« til: »10 dage«.

12. I § 57, stk. 3 , udgår 2. punktum.

13. I § 65, stk. 1, 1. pkt. , ændres »Virksomheder« til: »Afgiftspligtige aftagere« og »§ 46, stk. 1, nr. 3« til: »§ 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.«

§ 57. Registrerede virksomheder skal senest 1 måned og 15 dage efter udløbet af hver afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Virksomheder, hvis udgående afgift regelmæssigt er mindre end den indgående afgift som følge af, at en væsentlig del af leverancerne er fritaget for afgift efter § 34, kan af de statslige told- og skattemyndigheder få tilladelse til at anvende kalendermåneden som afgiftsperiode. Såfremt den udgående afgift for sådanne virksomheder regelmæssigt er mindre end halvdelen af den indgående afgift, kan der gives virksomheden tilladelse til at anvende kortere afgiftsperiode end 1 måned, dog ikke under 1 uge.

Stk. 4. - - -

§ 59. Afgiften for en afgiftsperiode forfalder til betaling 1 måned efter afgiftsperiodens udløb og skal indbetales senest 15 dage derefter. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2.-Stk.5. - - -

§ 64. Virksomheder m.v., der er registreret efter § 48, skal afregne afgiften efter reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Når virksomheden i en afgiftsperiode har foretaget afgiftspligtige erhvervelser, skal den senest 1 måned og 15 dage efter udløbet af afgiftsperioden angive den samlede værdi uden afgift af disse erhvervelser og den samlede størrelse af afgiften heraf til de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen. Afgiftsperioden er kvartalet. § 58, stk. 1 og 2, og § 59 finder tilsvarende anvendelse.

§ 65. Virksomheder, der ikke er registreret, men som er betalingspligtige for køb af ydelser i udlandet efter § 46, stk. 1, nr. 3, skal

1) føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgift, der skal betales for de pågældende ydelser for hver afgiftsperiode, som er det kvartal, i hvilket de pågældende ydelser er leveret, og for kontrollen med afgiftens betaling,

2) senest 1 måned og 15 dage efter udløbet af afgiftsperioden, når der er foretaget betalingspligtige køb i perioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af det afgiftsbeløb, der skal betales for afgiftsperioden. § 58, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 for en afgiftsperiode forfalder til betaling 1 måned efter afgiftsperiodens udløb og skal indbetales senest 15 dage derefter. Er den samlede afgift for perioden under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. § 59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

§ 66. - - -

Stk. 2. Har den pågældende foruden landbrug og fiskeri m.v. anden virksomhed med afsætning af varer og ydelser, sker registrering af virksomhederne under eet i det særlige register, såfremt omsætningen af andet end varer fra landbruget og fiskeriet m.v. ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Det samme gælder, hvis sådan omsætning i øvrigt er af mindre omfang og alene vedrører levering af tjenesteydelser med benyttelse af det til landbruget og fiskeriet hørende materiel eller levering af naturprodukter fra ejendommens område.

Stk. 3. - - -

15. I § 69, stk. 1, nr. 5 , ændres »§ 49, stk. 1 » til:» § 49, stk. 1 og 2«.

§ 68. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Af afgiften for en afgiftsperiode forfalder halvdelen til betaling den 1. i den sjette kalendermåned og halvdelen til betaling den 1. i den niende kalendermåned efter afgiftsperiodens udløb. Beløbene skal indbetales senest 15 dage efter, at de er forfaldne til betaling.

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

14. I § 66, stk. 2 , ændres »10.000 kr.« til: »20.000 kr.«.

§ 69. Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer m.v. er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EF-land af

1)-4) - - -

5) en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter § 49, stk. 1, eller som er under registreringsgrænsen i et andet EF-land, når leveringen omfatter et investeringsgode.

Stk. 2.-Stk. 6. - - -

16. § 83, stk. 4 , affattes således

» Stk. 4. Eftergivelse kan kun meddeles skyldnere, som er fysiske personer, jf. dog stk. 8.«.

17. I § 83 indsættes som stk. 8

» Stk. 8. Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende.«.

§ 72. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 39 d finder tilsvarende anvendelse på told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, gebyrer efter § 37, stk. 3, og § 69, ekspeditionsafgift efter § 81 og administrative bøder efter kapitel 7.

Stk. 2. - - -

Efter 2. behandling den 14. december 1994

§ 83. Afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov kan eftergives, såfremt

1) skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og

2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Eftergivelse kan udelukkende meddeles skyldnere, som er fysiske personer. Eftergivelse eller henstand kan dog, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende.

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

Stk. 7. - - -

18. § 84, stk. 11 , ophæves.

Stk. 12 bliver herefter stk. 11.

§ 84. Loven træder i kraft den 1. juli 1994 og finder anvendelse på transaktioner, der finder sted fra og med denne dato.

Stk. 2.- Stk. 10. - - -

Stk. 11. Fristen på 1 måned og 15 dage i § 57, stk. 1, § 64, stk. 2, og § 65, stk. 1, og fristen på 15 dage i § 59, stk. 1, § 65, stk. 2, og § 68, stk. 3, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes efter den 31. december 1996. For afgiftsperioder, der påbegyndes til og med denne dato, er fristen 1 måned og 10 dage i § 57, stk. 1, § 64, stk. 2, og § 65, stk. 1, og 10 dage i § 59, stk. 1, § 65, stk. 2, og § 68, stk. 3.

Stk. 12. Lov nr. 102 af 31. marts 1967 om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 1. februar 1993, som ændret ved lov nr. 487 af 30. juni 1993, ophæves.

Ingen

Nr LSF 60

Forslag til Lov om ændring af momsloven, lønsumsafgiftsloven og toldloven (Ændringer som følge af EU's udvidelse m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 23. november 1994

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. december 1994

Lov nr. 1114 af 21/12/1994