1994 LSF 51 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI OG LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP (ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABERS FORMÅL M.V.)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 7. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Et almennyttigt boligselskab kan endvidere organiseres som et andelsselskab, der som sit eneste formål har at administrere byggeri, der er omfattet af denne lov eller af lov om boliger for ældre og personer med handicap.«

2. § 3 c affattes således

»§ 3 c. Udstedelse af pantebreve, herunder ved omprioritering i henhold til lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v. og ved konvertering, i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Undtaget herfra er dog pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med

1) Ejendomserhvervelse.

2) Optagelse af byggelån.

3) Endelig prioritering af nyopførte ejendomme.

4) Konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri, hvor udstedelse af pantebreve kun kan ske med boligministerens godkendelse.

Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af et pantebrev i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet indeholde oplysning om, at der foreligger godkendelse efter stk. 1, eller erklæring om, at godkendelse er ufornøden, jf. stk. 1, nr. 1-3. Hvis godkendelse eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af godkendelse eller erklæring.

Stk. 3. Almennyttige boligselskaber kan kun optage lån til finansiering af grundkøb med henblik på bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra pengeinstitut eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre selskabet eller dets boligtagere tab. Erhvervelse af ejendomme, der ikke udelukkende finansieres ved optagelse af lån, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives selskabet meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af selskabets ansøgning.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold.«

3. § 5, stk. 1 og 2, affattes således

»Et almennyttigt boligselskabs hovedformål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almennyttige boliger med tilhørende fællesfaciliteter og andre boliger med tilhørende fællesfaciliteter, hvortil der ydes eller er ydet offentlig støtte efter denne eller tidligere love om boligbyggeri eller efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Selskabet kan herudover udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, selskabet har oparbejdet gennem sin virksomhed.

Stk. 2. Selskabets nybyggeri skal tilrettelægges efter rationelle, produktivitetsfremmende byggemetoder og søges gennemført for den lavest mulige pris under hensyntagen til kvaliteten. Boligerne skal være uden luksuspræg, men udstyret og indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art.«

4. I § 10, stk. 2, indsættes efter »fornyelse af«: »ruder,».

5. § 48, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nyt almennyttigt boligbyggeri, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap i kommunen, der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct.«

6. § 54, stk. 1, affattes således

»Der kan for den 4-årige periode 1995-1998 gives tilsagn om offentlig støtte til indtil 1.600 almennyttige boliger, ungdomsboliger eller boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggemetoder, nye tekniske installationer, bygningsudformninger og drifts- og vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.«

7. § 54 a, 2. pkt., affattes således

»Staten kan dog for den 4-årige periode 1995-1998 inden for en ramme på 16 mio. kr. yde et tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen til kompensation for bygningsejerens eller kommunens udgifter til byggeriet, herunder udviklingsomkostninger.«

8. § 55, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der påfører de pågældende bebyggelser et lejetab.«

9. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »1994« til: »1995«.

10. § 67, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nye ungdomsboliger, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap i kommunen, der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct.«

11. § 67, stk. 9, 1. pkt., affattes således

»Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af ledige almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der påfører de pågældende bebyggelser et lejetab.«

12. Efter § 83 a indsættes

»§ 83 b. Selvejende lette kollektivboliginstitutioner, hvortil der er givet tilsagn om støtte i medfør af bestemmelserne i §§ 81-83 a inden udgangen af 1987, kan med samtykke af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er beliggende, sammenlægges til en institution. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt offentlig støtte overføres til denne institution. Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele samtykke til, at en sådan boliginstitution overgår til at være en afdeling af et almennyttigt boligselskab, og at det meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til afdelingen.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.«

13. § 89 affattes således

»§ 89. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af offentlig støtte og statslige garantier samt den efterfølgende administration heraf udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 2. I det omfang kommunalbestyrelsen yder en del af den offentlige støtte, kan Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning foretage en samlet udbetaling af støtten til det långivende realkreditinstitut. Kommunalbestyrelsen indbetaler på opkrævning andelen af den offentlige støtte til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 3. Boligministeren kan til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning helt eller delvis henlægge de beføjelser, som er tillagt ministeren i henhold til denne lov.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 3, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 7. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Et almennyttigt boligselskab kan endvidere organiseres som et andelsselskab, der som sit eneste formål har at administrere byggeri, der er omfattet af denne lov eller af lov om boliger for ældre og personer med handicap.«.

2. § 3 c affattes således

»§ 3 c. Udstedelse af pantebreve, herunder ved omprioritering i henhold til lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v. og ved konvertering, i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Undtaget herfra er dog pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med

1) Ejendomserhvervelse.

2) Optagelse af byggelån.

3) Endelig prioritering af nyopførte ejendomme.

4) Konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri, hvor udstedelse af pantebreve kun kan ske med boligministerens godkendelse.

Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af et pantebrev i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet indeholde oplysning om, at der foreligger godkendelse efter stk. 1, eller erklæring om, at godkendelse er ufornødent, jf. stk. 1, nr. 1-3. Hvis godkendelse eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af godkendelse eller erklæring.

Stk. 3. Almennyttige boligselskaber kan kun optage lån til finansiering af grundkøb med henblik på bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra pengeinstitut eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre selskabet eller dets boligtagere tab. Erhvervelse af ejendomme, der ikke udelukkende finansieres ved optagelse af lån, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives selskabet meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af selskabets ansøgning.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold.«.

3. § 5, stk. 1 og 2, affattes således

»§ 5. Et almennyttigt boligselskabs hovedformål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almennyttige boliger med tilhørende fællesfaciliteter og andre boliger med tilhørende fællesfaciliteter, hvortil der ydes eller er ydet offentlig støtte efter denne eller tidligere love om boligbyggeri eller efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Selskabet kan herudover udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, selskabet har oparbejdet gennem sin virksomhed.

Stk. 2. Selskabets nybyggeri skal tilrettelægges efter rationelle, produktivitetsfremmende byggemetoder og søges gennemført for den lavest mulige pris under hensyntagen til kvaliteten. Boligerne skal være uden luksuspræg, men udstyret og indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art.«.

4. I § 10, stk. 2, indsættes efter »fornyelse af«: »ruder,».

5. § 48, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nyt almennyttigt boligbyggeri, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap i kommunen, der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct.«.

6. § 55, stk. 2, 1. pkt. affattes således

»Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der påfører de pågældende bebyggelser et lejetab.«.

7. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »1994« til: »1995«.

8. § 67, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nye ungdomsboliger, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap i kommunen, der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct.«.

9. § 67, stk. 9, 1. pkt., affattes således

»Kommunalbestyrelsen skal hvert år foreta-ge en opgørelse af ledige almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der påfører de pågældende bebyggelser et lejetab.«.

10. Efter § 83 a indsættes

»§ 83 b. Selvejende lette kollektiv boliginstitutioner, hvortil der er givet tilsagn om støtte i medfør af bestemmelserne i §§ 81-83 a inden udgangen af 1987, kan med samtykke af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er beliggende, sammenlægges til een institution. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt offentlig støtte overføres til denne institution. Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele samtykke til, at en selvejende lette kollektiv boliginstitution overgår til at være en afdeling af et almennyttigt boligselskab, og at det meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til afdelingen.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.«.

11. § 89 affattes således

»§ 89. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af offentlig støtte og statslige garantier samt den efterfølgende administration heraf udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 2. I det omfang kommunalbestyrelsen yder en del af den offentlige støtte, kan Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning foretage en samlet udbetaling af støtten til det långivende realkreditinstitut. Kommunalbestyrelsen indbetaler på opkrævning andelen af den offentlige støtte til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 3. Boligministeren kan til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning helt eller delvis henlægge de beføjelser, som er tillagt ministeren i henhold til denne lov.

Stk. 4. Nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold fastsættes af finansministeren efter indstilling af bankens bestyrelse og efter forhandling med boligministeren.

Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«.

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 7. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Et almennyttigt boligselskab kan endvidere organiseres som et andelsselskab, der som sit eneste formål har at administrere byggeri, der er omfattet af denne lov eller af lov om boliger for ældre og personer med handicap.«.

Stk. 3. Et almennyttigt boligselskab kan organiseres som en andelsboligforening eller et selvejende boligselskab. Selskaber med indbetalt garantikapital (garantiselskaber), der er godkendt inden den 15. juni 1984, bevarer retten til at udøve almennyttig boligvirksomhed.

2. § 3 c affattes således

»§ 3 c. Udstedelse af pantebreve, herunder ved omprioritering i henhold til lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v. og ved konvertering, i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Undtaget herfra er dog pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med

1) Ejendomserhvervelse.

2) Optagelse af byggelån.

3) Endelig prioritering af nyopførte ejendomme.

4) Konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri, hvor udstedelse af pantebreve kun kan ske med boligministerens godkendelse.

Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af et pantebrev i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet indeholde oplysning om, at der foreligger godkendelse efter stk. 1, eller erklæring om, at godkendelse er ufornødent, jf. stk. 1, nr. 1-3. Hvis godkendelse eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af godkendelse eller erklæring.

Stk. 3. Almennyttige boligselskaber kan kun optage lån til finansiering af grundkøb med henblik på bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra pengeinstitut eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre selskabet eller dets boligtagere tab. Erhvervelse af ejendomme, der ikke udelukkende finansieres ved optagelse af lån, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives selskabet meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af selskabets ansøgning.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold.«.

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 7. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Et almennyttigt boligselskab kan endvidere organiseres som et andelsselskab, der som sit eneste formål har at administrere byggeri, der er omfattet af denne lov eller af lov om boliger for ældre og personer med handicap.«

2. § 3 c affattes således

»§ 3 c. Udstedelse af pantebreve, herunder ved omprioritering i henhold til lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v. og ved konvertering, i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Undtaget herfra er dog pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med

1) Ejendomserhvervelse.

2) Optagelse af byggelån.

3) Endelig prioritering af nyopførte ejendomme.

4) Konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri, hvor udstedelse af pantebreve kun kan ske med boligministerens godkendelse.

Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af et pantebrev i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet indeholde oplysning om, at der foreligger godkendelse efter stk. 1, eller erklæring om, at godkendelse er ufornøden, jf. stk. 1, nr. 1-3. Hvis godkendelse eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af godkendelse eller erklæring.

Stk. 3. Almennyttige boligselskaber kan kun optage lån til finansiering af grundkøb med henblik på bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra pengeinstitut eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre selskabet eller dets boligtagere tab. Erhvervelse af ejendomme, der ikke udelukkende finansieres ved optagelse af lån, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives selskabet meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af selskabets ansøgning.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold.«

3. § 5, stk. 1 og 2, affattes således

»Et almennyttigt boligselskabs hovedformål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almennyttige boliger med tilhørende fællesfaciliteter og andre boliger med tilhørende fællesfaciliteter, hvortil der ydes eller er ydet offentlig støtte efter denne eller tidligere love om boligbyggeri eller efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Selskabet kan herudover udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, selskabet har oparbejdet gennem sin virksomhed.

Stk. 2. Selskabets nybyggeri skal tilrettelægges efter rationelle, produktivitetsfremmende byggemetoder og søges gennemført for den lavest mulige pris under hensyntagen til kvaliteten. Boligerne skal være uden luksuspræg, men udstyret og indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art.«

4. I § 10, stk. 2, indsættes efter »fornyelse af«: »ruder,».

5. § 48, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nyt almennyttigt boligbyggeri, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap i kommunen, der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct.«

6. § 54, stk. 1, affattes således

»Der kan for den 4-årige periode 1995-1998 gives tilsagn om offentlig støtte til indtil 1.600 almennyttige boliger, ungdomsboliger eller boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggemetoder, nye tekniske installationer, bygningsudformninger og drifts- og vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.«

7. § 54 a, 2. pkt., affattes således

»Staten kan dog for den 4-årige periode 1995-1998 inden for en ramme på 16 mio. kr. yde et tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen til kompensation for bygningsejerens eller kommunens udgifter til byggeriet, herunder udviklingsomkostninger.«

8. § 55, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der påfører de pågældende bebyggelser et lejetab.«

9. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »1994« til: »1995«.

10. § 67, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nye ungdomsboliger, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap i kommunen, der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct.«

11. § 67, stk. 9, 1. pkt., affattes således

»Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af ledige almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der påfører de pågældende bebyggelser et lejetab.«

12. Efter § 83 a indsættes

»§ 83 b. Selvejende lette kollektivboliginstitutioner, hvortil der er givet tilsagn om støtte i medfør af bestemmelserne i §§ 81-83 a inden udgangen af 1987, kan med samtykke af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er beliggende, sammenlægges til en institution. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt offentlig støtte overføres til denne institution. Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele samtykke til, at en sådan boliginstitution overgår til at være en afdeling af et almennyttigt boligselskab, og at det meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til afdelingen.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.«

13. § 89 affattes således

»§ 89. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af offentlig støtte og statslige garantier samt den efterfølgende administration heraf udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 2. I det omfang kommunalbestyrelsen yder en del af den offentlige støtte, kan Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning foretage en samlet udbetaling af støtten til det långivende realkreditinstitut. Kommunalbestyrelsen indbetaler på opkrævning andelen af den offentlige støtte til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 3. Boligministeren kan til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning helt eller delvis henlægge de beføjelser, som er tillagt ministeren i henhold til denne lov.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 3, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

Bilag 2

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri

Folketingsåret 1982-83

Sp. 9505, 10062, 12299.

A 3973, B 2689.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 12368, 12531.

A 4519, B 2817.

Folketingsåret 1983-84 (1. samling)

Sp. 73, 428, 1155, 1351.

A 89, B 31, C 53.

Loven stadfæstet 16. november 1983.

(Lovtidende nr. 532).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 3095, 3555, 6484.

A 3513, B 567, C 559.

Loven stadfæstet 6. juni 1984.

(Lovtidende nr. 283).

Folketingsåret 1984-85

Sp. 6290, 6876.

A 3603.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 8902, 9247, 10800, 11070.

A 4775, B 1805, C 625.

Loven stadfæstet 6. juni 1985.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1985-86

Sp. 4325, 770, 4098, 4647.

A 837, B 323, C 141.

Loven stadfæstet 19. december 1985.

(Lovtidende nr. 577)

Sp. 5959, 6618.

A 3647.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504.

A 5951, 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 2522, 2949, 4417, 4812.

A 1971, B 369, C 201.

Loven stadfæstet 19. december 1986.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 3441, 4128, 11850, 12128.

A 2345, B 1795, B 2343, C 733.

Lovforslaget stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 379).

Sp. 6863, 7870, 10965, 11097.

A 4103, B 1037, C 493.

Loven stadfæstet 13. maj 1987.

(Lovtidende nr. 265).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 2210, 3211, 3914, 4236.

A 2019, B 197, C 163.

Loven stadfæstet 23. december 1987.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501, 5257, 7622, 7976.

A 2933, B 453, C 337.

Loven stadfæstet 23. marts 1988.

(Lovtidende nr. 161).

Folketingsåret 1988-89

Sp. 1893, 2189, 3580, 4327.

A 2647, B 397, B 561, C 503.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 830).

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834.

A 2685, B 791, C 639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989.

(Lovtidende nr. 192).

Folketingsåret 1989-90

Sp. 2851, 3198, 3458, 4051.

A 2325, B 197, B 451, C 233.

Loven stadfæstet 20. december 1989.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4626, 4855, 8326, 8369.

A 3637, B 679, C 437.

Loven stadfæstet 25. april 1990.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1990-91

Sp. 829.

A 1499.

Folketingsåret 1990-91 (2. samling)

Sp. 904, 1646, 4083, 4235.

A 2017, B 295, C 255.

Loven stadfæstet 13. april 1991.

(Lovtidende nr. 229).

Sp. 5080, 5362, 6818, 7179.

A 5771, B 1439, C 819.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1991-92

Sp. 462, 1045, 4131, 4566.

A 945, B 133, 371, C 177.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 9307, 9623, 10046, 10304.

A 6633, B 1495, 2227, C 1273.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1992-93

Sp. 3184, 3443, 3815, 4152.

A 5777, B 373, C 367.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1047).

Sp. 3577, 4380, 6964, 7584.

A 5879, B 925, C 903.

Loven stadfæstet 14. april 1993.

(Lovtidende nr. 181).

Sp. 7017, 7561, 9027, 9363.

A 8033, B 1377, C 1199.

Loven stadfæstet 9. juni 1993.

(Lovtidende nr. 347).

Sp. 9179, 9726, 11192, 11227.

A 10069, B 2091.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 439).

Sp. 9180, 9740, 11193, 11227.

A 10085, B 2093.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 440).

Sp. 9182, 9759, 11198, 11228.

A 10137, B 2103.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 441).

Folketingsåret 1993-94

Sp. 1263, 2050, 3475, 3744.

A 985.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1071).

Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.

A 1009.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1072).

Sp. 5238, 6215, 8322, 8755.

A 6063, B 697, 811, C 673.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 280).

Sp. 6688, 7455, 8956, 9425.

A 7141, B 817, C 741.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 282).

Efter 2. behandling den 24. januar 1995

§ 2

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. november 1994, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn efter stk. 1-3, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger for ældre og personer med handicap i kommunen, der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct.«

2. I § 14, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 6,» til: »§ 3 c«.

3. § 21 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af ledige almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der påfører de pågældende bebyggelser et lejetab.«

4. § 32 affattes således

» § 32. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af offentlig støtte og den efterfølgende administration heraf udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 2. I det omfang kommunalbestyrelsen yder en del af den offentlige støtte, kan Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning foretage en samlet udbetaling af støtten til det långivende realkreditinstitut. Kommunalbestyrelsen indbetaler på opkrævning andelen af den offentlige støtte til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 3. Boligministeren kan til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning helt eller delvis henlægge de beføjelser, som er tillagt ministeren i henhold til denne lov.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 3, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 2

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. november 1994, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn efter stk. 1-3, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger for ældre og personer med handicap i kommunen, der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct.«.

2. I § 14, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 6,» til: »§ 3 c«.

3. § 21 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af ledige almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der påfører de pågældende bebyggelser et lejetab.«.

4. § 32 affattes således

» § 32. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af offentlig støtte og den efterfølgende administration heraf udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 2. I det omfang kommunalbestyrelsen yder en del af den offentlige støtte, kan Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning foretage en samlet udbetaling af støtten til det långivende realkreditinstitut. Kommunalbestyrelsen indbetaler på opkrævning andelen af den offentlige støtte til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 3. Boligministeren kan til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning helt eller delvis henlægge de beføjelser, som er tillagt ministeren i henhold til denne lov.

Stk. 4. Nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold fastsættes af finansministeren efter indstilling af bankens bestyrelse og efter forhandling med boligministeren.

Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«.

§ 2

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. november 1994, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn efter stk. 1-3, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger for ældre og personer med handicap i kommunen, der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct.«.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ikke yde støtte efter stk. 1-3, hvis den i § 21 a, stk. 2 nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige ældreboliger samt almennyttige lejligheder og undomsboliger, der er opført med støtte efter lov om boligbyggeri, i alt overstiger 2 pct.

2. I § 14, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 6,» til: »§ 3 c«.

Stk. 2. Pantebreve, der udstedes med hjemmel i § 3, stk. 6, i lov om boligbyggeri kan dog uden kommunalbestyrelsens tilladelse udstedes med pantesikkerhed forud for lån, hvortil der i medfør af denne lov er ydet kommunegaranti.

3. § 21 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af ledige almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der påfører de pågældende bebyggelser et lejetab.«.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse om færdigmelding, i ældreboligbyggeri samt i almennyttigt byggeri og ungdomsboligbyggeri, der er opført med støtte efter lov om boligbyggeri. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i ældreboligerne og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.

4. § 32 affattes således

»§ 32. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af offentlig støtte og den efterfølgende administration heraf udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 2. I det omfang kommunalbestyrelsen yder en del af den offentlige støtte, kan Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning foretage en samlet udbetaling af støtten til det långivende realkreditinstitut. Kommunalbestyrelsen indbetaler på opkrævning andelen af den offentlige støtte til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 3. Boligministeren kan til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning helt eller delvis henlægge de beføjelser, som er tillagt ministeren i henhold til denne lov.

Stk. 4. Nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold fastsættes af finansministeren efter indstilling af bankens bestyrelse og efter forhandling med boligministeren.

Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«.

» § 32. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af støtten udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Nærmere regler herom fastsættes af finansministeren efter indstilling af bankens bestyrelse og efter forhandling med boligministeren.

§ 2

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. november 1994, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn efter stk. 1-3, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger for ældre og personer med handicap i kommunen, der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct.«

2. I § 14, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 6,» til: »§ 3 c«.

3. § 21 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af ledige almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der påfører de pågældende bebyggelser et lejetab.«

4. § 32 affattes således

» § 32. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af offentlig støtte og den efterfølgende administration heraf udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 2. I det omfang kommunalbestyrelsen yder en del af den offentlige støtte, kan Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning foretage en samlet udbetaling af støtten til det långivende realkreditinstitut. Kommunalbestyrelsen indbetaler på opkrævning andelen af den offentlige støtte til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 3. Boligministeren kan til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning helt eller delvis henlægge de beføjelser, som er tillagt ministeren i henhold til denne lov.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 3, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 3

Stk. 1. Boligministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dog træder § 1, nr. 2 og 4 -13, og § 2 i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 4, finder anvendelse på gældende kontraktsforhold uanset indholdet af disse.

Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning for samtlige almennyttige boligselskabers aktiviteter, uanset hvornår aktiviteterne er påbegyndt. Aktiviteter, der ikke er tilladt i regler fastsat i medfør af § 5, stk. 6, i lov om boligbyggeri, skal afvikles.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan et boligselskab, som inden den 17. november 1994 har erhvervet aktier, anparter, garantibeviser, andele eller lignende i danske selskaber eller virksomheder eller har stiftet private selskaber eller virksomheder, der udelukkende er beskæftiget i Danmark, opretholde investeringen eller selskabet eller virksomheden i op til 5 år fra lovens ikrafttræden. Hvis boligselskabet ikke inden udløbet af denne dato afhænder investeringen eller afhænder eller opløser det private selskab eller virksomheden, finder bestemmelserne i § 18, stk. 2, 5 og 6, i lov om boligbyggeri tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for tilladte aktiviteter, jf. stk. 3.

Stk. 5. Påviser boligselskabet, at den i stk. 4 nævnte afhændelse eller opløsning ikke kan finde sted, uden at selskabet påføres et økonomisk tab, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation herfra.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Boligministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dog træder § 1, nr. 2, og nr. 4 -11 samt § 2 i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 4, finder anvendelse på gældende kontraktsforhold, uanset indholdet af disse.

Stk. 3. § 1, nr. 3 har virkning for samtlige almennyttige boligselskabers aktiviteter, uanset hvornår aktiviteterne er påbegyndt. Aktiviteter, der ikke er tilladt i regler, fastsat i medfør af § 5, stk. 6, i lov om boligbyggeri, skal afvikles.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan et boligselskab, som inden den 17. november 1994 har erhvervet aktier, anparter, garantibeviser, andele eller lignende i danske selskaber eller virksomheder, eller har stiftet private selskaber eller virksomheder, der udelukkende er beskæftiget i Danmark, opretholde investeringen eller selskabet eller virksomheden i op til 5 år fra lovens ikrafttræden. Hvis boligselskabet ikke inden udløbet af denne dato afhænder investeringen eller afhænder eller opløser det private selskab eller virksomheden, finder bestemmelserne i § 18, stk. 2, 5 og 6, i lov om boligbyggeri tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for tilladte aktiviteter, jf. stk. 3.

Stk. 5. Påviser boligselskabet, at den i stk. 4, nævnte afhændelse eller opløsning ikke kan finde sted, uden at selskabet påføres et økonomisk tab, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation herfra.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder følgende

I Almennyttige boligselskabers formål og accessoriske virksomhed,

II Kvote til private andelsboliger og

III Tekniske ændringer og præciseringer af bestemmelser i lov om boligbyggeri og i lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Ad I (Almennyttige boligselskabers formål og accessoriske virksomhed)

Diskussionerne de seneste år om, hvilke opgaver de almennyttige boligselskaber kan påtage sig, har vist, at der er et behov for en præcisering af de almennyttige boligselskabers formålsbestemmelse. Bl.a. udlandsvirksomhed, og den risiko dette medfører for tab af afdelingernes (selskabernes) midler, har givet anledning til overvejelser af, om de pågældende aktiviteter har ligget inden for de virksomhedsgrænser, som et boligselskab skal respektere.

Den gældende formålsbestemmelse har givet anledning til en fortolkning, der på visse punkter er bredere og på andre punkter snævrere, end det var tiltænkt ved lovens tilblivelse.

Eksempelvis er også de private, ustøttede udlejningsbyggerier, som kan finansieres med langvarige indekslån, men som Boligministeriet udtrykkeligt har meddelt ikke må administreres af et almennyttigt boligselskab, omfattet af bestemmelsens ordlyd.

Samtidig er der et behov for en klar hjemmel for selskaberne til at foretage aktiviteter, der har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, men som ligger ved siden af selskabernes kernevirksomhed (accessorisk virksomhed). Således er f.eks. administration af børneinstitutioner i almennyttige afdelinger ikke nævnt i bestemmelsen.

Bemyndigelsen i boligbyggerilovens § 5, stk. 6, har ikke hidtil været udnyttet til udstedelse af en bekendtgørelse, der fastlægger det nærmere indhold af de almennyttige boligselskabers tilladte virksomhed. Man har således gennem årene klaret sig med administrativ fastlæggelse i relation til konkrete sager.

I efteråret 1991 fremsatte den daværende boligminister forslag om ændring af lov om boligbyggeri, L 49, som bl.a. indeholdt forslag til en ændret formålsbestemmelse for de almennyttige boligselskaber.

Formålsbestemmelsen blev ikke vedtaget, idet et flertal i Folketingets Boligudvalg fandt, at indholdet ville betyde en begrænsning i selskabernes virke, som ikke fandtes rimelig.

Flertallet tilkendegav samtidig, at det ønskede at opretholde muligheden for, at den almennyttige boligsektor også kan administrere bl.a. kommunale ejendomme i Danmark, og at det tillige ønskede udnyttelse af boligselskabernes viden om boligbyggeri og boligadministration, herunder ved salg af know-how til udlandet, men at det må ske under betryggende former, således at lejerne ikke bliver berørt.

Der har herefter været ført forhandlinger om spørgsmålet med Boligselskabernes Landsforening, Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner, ligesom disse organisationer og kommuner er blevet hørt over nærværende lovforslag inden fremsættelsen. Yderligere er de syv kendte fællesadministrationer blevet hørt.

I lovforslaget foreslås det præciseret i lovteksten, hvad der er boligselskabets hovedformål, og hvilke formål, der herudover må kunne accepteres.

Selskabernes kerneområde er opførelse og drift af støttet byggeri, det vil sige almennyttige boliger, ungdomsboliger, ældreboliger, lette kollektivboliger, private andelsboliger og særlige bofællesskaber.

Yderligere foreslås hjemmel til aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og deres administration samt - som noget nyt - mulighed for aktiviteter baseret på den viden, selskabet har oparbejdet gennem sin virksomhed. Ved udførelse af sådanne aktiviteter er det indgået i overvejelserne, at der ikke påføres private virksomheder urimelig konkurrence.

Det er meningen at benytte den omtalte bemyndigelse i boligbyggerilovens § 5, stk. 6, til udstedelse af en bekendtgørelse, som mere præcist fastsætter, hvilke tilknyttede aktiviteter et boligselskab må udføre ud over kernevirksomheden.

Den tilsynsførende kommunalbestyrelse vil til enhver tid kunne forlange at få samtlige de oplysninger om boligselskabernes accessoriske aktiviteter, som kommunalbestyrelsen måtte ønske, med henblik på at vurdere aktiviteten og selskabets drift i det hele taget. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse til enhver tid anmode selskabets revisor om en særskilt erklæring om nærmere angivne forhold, herunder et selskabs sideaktiviteter.

Ifølge den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse fastsætter boligministeren tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden. Det foreslås, at bestemmelser om accessorisk virksomhed og den ovennævnte bekendtgørelse træder i kraft samtidig.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen om accessorisk virksomhed indeholder desuden forslag til en overgangsregel, som indebærer, at allerede foretagne investeringer i aktier o.lign., der ikke tillades efter bekendtgørelsen, kan opretholdes maksimalt i en 5 års periode. På grund af uacceptabel risiko for tab er udlandsaktiviteter ikke omfattet af overgangsreglen. Udlandsaktiviteter, der er i strid med gældende regler, og som ikke omfattes af den nye positivliste, må derfor straks afvikles.

Tilsynsmyndighederne har inden lovforslagets fremsættelse pålagt en række boligselskaber at afvikle nogle aktiviteter/indskud, som klart falder uden for de hidtil gældende regler. I det omfang disse aktiviteter også vil falde uden for de kommende regler, vil sådanne aktiviteter/indskud ikke være omfattet af overgangsreglen.

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt reglerne vil være i strid med EF-traktatens konkurrenceregler, fordi de almennyttige boligselskabers afdelinger modtager offentlig støtte. Justitsministeriet har fået forelagt spørgsmålet og har tilrådet, at lovforslaget anmeldes over for Europa-Kommissionen.

Ad II (Kvote til private andelsboliger)

Der foreslås i 1995 opretholdt en årlig kvote til private andelsboliger på 3.000 boliger.

Ad III (Tekniske ændringer og præciseringer af bestemmelser i lov om boligbyggeri og i lov om boliger for ældre og personer med handicap)

I henhold til de gældende bestemmelser er det boligministeren, der som udgangspunkt skal godkende udstedelsen af pantebreve i ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber. Bestemmelserne indeholder imidlertid så mange undtagelser fra denne hovedregel, at boligministeren i realiteten kun skal godkende udstedelse af pantebreve i forbindelse med konverteringer af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring, samt i forbindelse med optagelse af lån til ganske særlige formål.

Bestemmelsernes udformning har samtidig i flere tilfælde, såvel hos låntagere som kommuner m.v., givet anledning til tvivl om, hvem der til de forskellige låneformål skal godkende pantebrevsudstedelsen.

Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen, således at det klart fremgår, at det som udgangspunkt er kommunalbestyrelsen, der skal godkende pantebrevsudstedelse, såvel ved optagelse af nye lån som ved konvertering.

Foruden denne præcisering af gældende praksis på området sker der en mindre udvidelse af kommunalbestyrelsens kompetence, idet den fremover også skal godkende pantebrevsudstedelse til de ovenfor nævnte lån til særlige formål. Dette er formål, hvortil der som udgangspunkt ikke bør ske låneoptagelse, eksempelvis lån til dækning af driftsunderskud, og hvor Bygge- og Boligstyrelsen, der hidtil har haft godkendelseskompetencen, derfor har anlagt en meget restriktiv praksis. Kommunalbestyrelserne forventes at videreføre denne restriktive praksis.

Herudover foreslås en række tekniske ændringer og præciseringer i lov om boligbyggeri og i konsekvens heraf også i ældreboligloven.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes kun at medføre en meget begrænset forøgelse af den offentlige administration eller dermed af de offentlige udgifter.

Accessorisk virksomhed

For den kommunale administration vil det være en lettelse, at det med de foreslåede regler bliver tydeliggjort, hvilke sideaktiviteter boligselskaberne har mulighed for at udøve. Boligselskaberne skal efter forslaget indberette de sideaktiviteter, som de udøver, til kommunalbestyrelsen, hvorefter denne skal kontrollere indberetningen. Der henvises herom til bemærkninger til de enkelte bestemmelser til nr. 3. Dette sidste vil indebære en begrænset forøgelse af den kommunale administration.

Der er til indberetningspligten ikke knyttet en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at godkende aktiviteten. Nogle aktiviteter - først og fremmest investeringer i udenlandsselskaber og i selskaber, der forestår ekstern byfornyelse - vil dog, for at kunne udøves, nødvendiggøre en kommunal godkendelse.

Det kan ikke udelukkes, at der samlet vil blive tale om en forøgelse af den kommunale administration, men den skønnes i så fald at være af meget begrænset omfang.

Private andelsboliger

Kvoten til private andelsboliger for 1993 blev ikke udnyttet fuldt ud. I løbet af 1994 er ganske mange af de projekter, der blev givet tilsagn til i 1993, opgivet. Da bortfald af tidligere uudnyttede tilsagn overføres til næste års kvote vil kvoten til private andelsboliger i 1994 blive i størrelsesordenen ca. 6.000 boliger. Denne kvote vil langt fra blive udnyttet i 1994.

Den manglende udnyttelse af kvoten til private andelsboliger skal ses i sammenhæng med udviklingen på boligmarkedet i de seneste par år. Denne udvikling har bevirket, at de nybyggede støttede andelsboligers konkurrencemæssige situation er forringet.

Dette skyldes først og fremmest, at prisfaldet igennem en periode på eksisterende ejerboliger samt nedgangen i renteniveauet har forrykket forholdet mellem boligudgiften i ejerboliger og støttede andelsboliger til ugunst for sidstnævnte. Denne udvikling har endvidere medført, at en del andelshavere i eksisterende støttede andelsboliger har vanskeligt ved at sælge deres andelsbolig uden tab. Boligministeren har derfor nedsat et udvalg, som skal belyse udviklingen i de støttede andelsboligers vilkår igennem de senere år. Udvalget skal bl.a. analysere udviklingen i såvel andelshavernes andele som den offentlige støtte.

Udvalget forventes af have afsluttet sit arbejde inden udgangen af juni 1995.

Tekniske ændringer

Forslaget om en yderligere decentralisering af kompetencen til at godkende pantebrevsudstedelse ved almennyttige boligselskabers låneoptagelse forventes ikke at indebære øget administration i kommunerne. Bygge- og Boligstyrelsen, der hidtil har haft kompetencen til godkendelse af pantebrevsudstedelse ved lån til andre formål, har således de seneste år kun haft ganske få ansøgninger om godkendelse.

Forslaget om at kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til, at flere selvejende lette kollektive boliginstitutioner kan sammenlægges m.v., vil ikke indebære merarbejde for kommunerne, idet kommunalbestyrelserne allerede i dag tager stilling til ansøgningerne. Forslaget indebærer således i realiteten, at dobbeltarbejde undgås.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at give øget beskæftigelse i tilknyttede selskaber til de boligselskaber, der påtager sig nye arbejdsopgaver, f.eks. ved eksport af viden om boligbyggeri. På den anden side er der en del boligselskaber, som må afvikle visse hidtidige aktiviteter. Afvikling må dog i nogen grad antages at blive opvejet af en tilsvarende tilgang af opgaver i det private erhverv. Det er ikke muligt at skønne over, hvor stor tilgang eller afgang af arbejdspladser, der kan blive tale om.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Almennyttige boligselskaber kan administreres af selskaberne selv, af andre almennyttige boligselskaber eller af forretningsførerselskaber. Almennyttige boligselskaber kan endvidere administreres af andre, herunder advokater.

En del almennyttige boligselskaber administreres i dag af ikke-almennyttige forretningsførerselskaber (fællesadministrationer).

Efter det oplyste findes der 7 sådanne fællesadministrationer, der administrerer ca. 35.000 lejligheder.

Udover de nuværende muligheder for administration foreslås en helt ny model for administration, nemlig et almennyttigt boligselskab, der organiseres som et andelsselskab, og hvis eneste formål er at administrere støttet byggeri.

Efter det oplyste har de 7 kendte fællesadministrationer tilkendegivet, at de i givet fald vil søge omdannelse til denne nye type almennyttig boligselskab.

Denne nye form for almennyttige boligselskaber skal være tomme i den forstand, at de ikke skal kunne have tilknyttet hverken datterselskaber eller afdelinger (med boliger). De vil således ikke kunne have repræsentation i andre boligselskabers bestyrelser, ligesom de ikke skal kunne være bygherre.

Selskaberne vil kunne etableres som andelsselskaber. Dette indebærer, at det administrerende boligselskabs ledelse direkte eller indirekte vil blive valgt af beboerne i de administrerede selskaber.

Selskaberne skal ikke have mulighed for at lade de administrerede boligselskabers midler indgå i fællesforvaltning, med mindre der efter tilsvarende regler, som i dag gælder for ikke-almennyttige administratorer, opnås en særlig tilladelse hertil fra Boligselskabernes Landsbyggefond.

Det skal i princippet være åbent for alle at kunne etablere et sådant selskab, men uden at der dog skal eksistere et retskrav herpå, idet selskabet skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hjemstedskommunen. Herudover vil hvert enkelt boligselskab, som ønskes administreret af dette selskab, skulle indhente sin egen tilsynskommunes godkendelse.

De administrerede boligselskaber skal være berettigede til at indskyde et begrænset beløb i det administrerende selskab i form af et indskud eller en foreningsandel. Størrelsen af foreningsandelen skal godkendes af kommunalbestyrelsen i såvel det administrerede boligselskabs som i det administrerende selskabs hjemstedskommune.

Selskaberne skal være undergivet tilsyn fra kommunalbestyrelserne i deres respektive hjemstedskommuner, ligesom selskaberne skal være omfattet af de almennyttige regler - herunder Boligselskabernes Landsbyggefonds garantiforpligtigelse og regnskabskonsulentordning - i det omfang disse almennyttige regler efter forholdets natur kan finde anvendelse.

Konsekvensen af forslaget vil være, at almennyttige boligselskaber og andet støttet byggeri udover at kunne administreres af almennyttige boligselskaber, herunder de 9 eksisterende almennyttige forretningsførerselskaber, skal kunne administreres af disse nye almennyttige boligselskaber.

Herudover vil der ikke være noget til hinder for, at andre ejendomsadministratorer, herunder advokater, administrerer støttet byggeri. Det skal dog ikke være muligt for almennyttige boligselskaber at foretage indskud i sådanne private foretagender. Allerede foretagne indskud vil skulle afvikles over en periode.

For så vidt angår kommunalbestyrelsens adgang til at føre tilsyn med ikke-almennyttige ejendomsadministratorer bemærkes, at kommunalbestyrelsen ikke skal føre tilsyn med administrator som sådan, men alene med dennes virksomhed som administrator af støttet byggeri. Tilsynet bør dog også omfatte de rammer, hvorunder administrator har opbygget eller tilrettelagt sin administration, til sikring af at den opfylder de almindelige regler for betryggende administration af almennyttige boliger. Afgørende vil være, at kommunalbestyrelsen får indsigt med administrators forhold, således at den vil kunne gribe ind overfor boligselskabet med henblik på at sikre en forsvarlig administration.

Det tilføjes, at der i dag eksisterer enkelte fællesadministrationer af støttede ungdomsboliger. Sådanne fællesadministrationer vil kunne omdannes til den nye type boligselskaber, hvis de udelukkende administrerer byggeri, der er omfattet af boligbyggeriloven eller af lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Til nr. 2

Efter forslaget er det kommunalbestyrelsen, der som udgangspunkt skal godkende enhver pantebrevsudstedelse i ejendomme, der tilhører et almennyttigt boligselskab. Dette gælder også ved pantebrevsudstedelse i forbindelse med omprioritering af lån efter lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering og ved konvertering.

Efter forslaget skal boligministeren fremover alene godkende pantebrevsudstedelse ved konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes statslig støtte i form af rentesikring.

Til nr. 3

Det foreslåede stk. 1 indeholder regler om hovedformål og accessorisk virksomhed.

Stk. 1, 1. pkt., omhandler selskabets egentlige formål. Heri præciseres selskabets kernevirksomhed - det støttede byggeri.

Stk. 1, 2. pkt., omhandler rammerne for accessorisk virksomhed. Dette vil blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Kerneområdet, jf. stk. 1, 1. pkt., omfatter også almennyttige boliger, som er tilvejebragt uden offentlig støtte, f.eks. de ældste almennyttige afdelinger og beboelsesejendomme, som et selskab har erhvervet fra en kommune, en privat udlejer eller en selvejende institution.

Om almennyttige boliger, som tilvejebringes i en byfornyet ejendom findes en særlig regel i boligbyggerilovens § 2, stk. 4. Disse boliger får også almennyttig status.

Formålsbestemmelsen vil gælde for al almennyttig boligvirksomhed. Den regulerer såvel selskabets brug af driftsmidler som dets brug af egenkapital. Den gælder både for almindelige selskaber og for forretningsførerselskaber.

Vedrørende accessorisk virksomhed, jf. stk. 1, 2. pkt., er det Boligministeriets opfattelse, at det ikke vil være muligt at lave en udtømmende præcisering af tilladte aktiviteter, der alene er baseret på generelt beskrivende formuleringer, idet sådanne vil efterlade en betydelig fortolkningstvivl. I en bekendtgørelse vil der ske en relativ tæt regulering for at forhindre selskaberne i at påtage sig nye opgaver som følge af overskudskapacitet eller ønske om udvidelse af virksomheden.

Bekendtgørelsen vil få form af en positivliste, som udelukker nye aktiviteter, der ikke er opført på listen. Samfundsudviklingen kan tilsige, at der fra tid til anden skal ændres på positivlisten.

Ved afgørelsen af hvilke aktiviteter, der skal medtages i bekendtgørelsens positivliste, vil der blive lagt afgørende vægt på,

at der er en naturlig sammenhæng mellem kerneområdet for selskabernes virksomhed og den pågældende aktivitet,

at der ikke er en uacceptabel risiko for, at midler, der direkte eller indirekte hidrører fra lejerne og dermed også fra de offentlige kasser, kan bringes i fare for at gå tabt,

at der ikke er tale om konkurrenceforvridning i forhold til private virksomheder og andre administratorer, samt

at skatteretlige hensyn ikke taler imod at lade selskaberne forestå opgaven. Dette skal ses i sammenhæng med selskabernes skattefrihed, som virker konkurrenceforvridende i forhold til andre administratorer. På den anden side har selskaberne ikke samme skatteretlige fradragsmuligheder som private firmaer.

Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet efter forhandling med Konkurrencerådet for at sikre den fornødne gennemsigtelighed samt for at forhindre, at der sker krydssubsidiering.

Tilladt accessorisk virksomhed

Følgende aktiviteter forudsættes medtaget i positivlisten

- fortsat ejerskab og driftsadministration af eksisterende erhvervsarealer (butikker og serviceerhverv) i byggeri, som falder inden for formålet, og som enten har fået tilsagn om offentlig støtte til opførelse før den 1. januar 1992 (dato for nye støtteregler) eller havde almennyttig status før denne dato

- bygge- og driftsadministration af erhvervslokaler (butikker og serviceerhverv) i byggeri, der falder inden for formålet

- ejerskab og bygge- og driftsadministration af de institutioner og boliger, som er omfattet af kapitel 12 i lov om boligbyggeri (daginstitutioner for børn, daghjem, dagcentre, plejehjem, beskyttede boliger, rådgivningscentre for børn og unge, revalideringsinstitutioner, særlige daginstitutioner for børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, døgninstitutioner for børn og unge, svangre- og mødrehjem, forsorgshjem, institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og særlige plejehjem. De drives af kommunerne eller amtskommunerne i henhold til bistandslovens kap. 16 eller kap. 17.)

- ejerskab og bygge- og driftsadministration af egne administrationsbygninger, kursuslokaler til internt brug og ferieboliger til de ansatte og til beboerne. Kursuslokaler og ferieboliger vil dog i forbindelse med sociale aktiviteter under visse betingelser kunne anvendes af andre. Udgifter til kursuslokaler og ferieboliger skal stå i et rimeligt forhold til selskabets størrelse og økonomiske forhold og forudsættes finansieret med arbejdskapital

- ejerskab og bygge- og driftsadministration af anlæg til vandforsyning, varmeforsyning, kombineret kraft/varmeforsyning, radio/tv-signalforsyning og renovation, hvor kundekredsen i meget begrænset omfang som følge af den kommunale planlægning går ud over den pågældende afdeling/det pågældende boligselskab

- indskud i og deltagelse i ledelsen af anlæg til vandforsyning, varmeforsyning, kombineret kraft/varmeforsyning, radio/tv-signalforsyning og renovation forudsat en afdeling/det pågældende boligselskab aftager anlæggets produkter

- driftsadministration af grundejerforeninger og ejerlejlighedsforeninger, hvori selskabet eller en afdeling er medlem

- sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter, herunder forebyggende arbejde (beboerrådgivere), der primært er rettet mod beboere i selskaberts afdelinger samt administrerede almennyttige selskabers afdelinger, forudsat at der ikke er tale om løsning af en kommunal opgave. Med henblik på at opfylde de intentioner, som er kommet til udtryk i de af Byudvalget foreslåede initiativer, vil der være mulighed for, at andre i området/kvarteret end beboerne i selskabet og dets afdelinger samt administrerede almennyttige selskaber vil kunne benytte de af boligselskabet oprettede aktivitetstilbud. Det er dog en betingelse, at den tilsynsførende kommunalbestyrelse på forhånd har godkendt, at aktivitetstilbuddet er åbent for andre beboere i området/kvarteret end beboere i selskabets afdelinger samt administrerede almennyttige selskabers afdelinger. Den tilsynsførende kommunalbestyrelse vil i denne relation være komunalbestyrelsen i den kommune, hvor udgifterne til de sociale aktiviteter m.v. afholdes. Dette vil kunne være beliggenhedskommunen eller boligselskabets hjemstedskommune (hvis selskabet anvender sin arbejdskapital til aktiviteterne) eller begge kommuner. Det er endvidere en betingelse, at kommunen eller andre (f.eks. de frivillige organisationer) til boligselskabet betaler et beløb, der skønsmæssigt svarer til den udgift, som boligselskabet eller afdelingerne påføres ved, at andre end beboerne gør brug af aktivitetstilbuddet, med mindre at der er tale om helt ubetydelige beløb. Det er herudover en betingelse, at det af en note til boligselskabets og afdelingernes årsregnskab fremgår, hvilke udgifter driften af aktiviteterne har belastet selskabet eller afdelingerne med. Herved får såvel den tilsynsførende kommunalbestyrelse som selskabs- og afdelingsbestyrelserne samt beboerne på afdelingsmødet mulighed for at tage stilling til de afholdte udgifter. Tilsynsmyndigheden vil således på et hvilket som helst tidspunkt kunne gribe ind overfor de omhandlede aktiviteter, og f.eks. pålægge selskabet at standse aktiviterne eller at begrænse eller standse dem til kun at omfatte de beboere, der bor i almennyttige bebyggelser

- indskud i byfornyelsesselskaber og almennyttige forretningsførerselskaber, der står i et rimeligt forhold til selskabets størrelse og økonomiske forhold

- begrænsede indskud i almenyttige administrationsselskaber, jf. § 1, nr. 1

- udførelse af intern teknisk rådgivning og af intern håndværksvirksomhed. Ydelserne må ikke sælges til andre, heller ikke til andre boligselskaber, med mindre disse administreres af selskabet, eller der er tale om samdrift i samme bebyggelse af to eller flere afdelinger under forskellige boligselskaber. Ydelserne må dog sælges til beboerne i selskabet og til beboerne i administrerede selskaber. Der må ikke laves arbejder, som efter gældende regler skal udbydes

- afholdelse af arkitektkonkurrencer i forbindelse med opførelse af støttet boligbyggeri

- driftsadministration af kommunale beboelsesejendomme

- bygge- og driftsadministration af andre kommunale ejendomme end beboelsesejendomme og de ejendomme, der er nævnt i boligbyggerilovens kap. 12, hvis ejendommen er en integreret del af en bebyggelse, som i øvrigt har almennyttig status eller ældreboliglovsstatus (f.eks. en kommunal ejerlejlighed med et bibliotek)

- administration af andre kommunale institutioner og selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen eller amtet

- udlån af medarbejdere til eksportselskaber o. lign., forudsat fuld dækning af omkostningerne herved

- etablering eller indskud i eksportselskab til salg i udlandet af viden om boligbyggeri og boligadministration, forudsat kommunalbestyrelsens godkendelse. Eksportselskabet skal være et aktieselskab eller et anpartsselskab, og boligselskabet kan deltage i eksportselskabets ledelse. Summen af indskuddene i et eksportselskab og i et særligt selskab, der forestår byfornyelse efter byfornyelsesloven, kan højst andrage 1 mio. kr. pr. boligselskab og højst halvdelen af boligselskabets arbejdskapital. Boligselskabet skal tegne en ansvarsforsikring mod tab som følge af rådgivningsfejl, og risikoen for tab skal minimeres

- etablering eller indskud i et særligt selskab, der som forretningsfører forestår ekstern byfornyelse efter byfornyelsesloven, forudsat kommunalbestyrelsens godkendelse. Det særlige selskab skal være et aktieselskab eller et anpartsselskab, og boligselskabet kan deltage i det særlige selskabs ledelse. Summen af indskuddene i et særligt selskab, der forestår byfornyelse efter byfornyelsesloven, og et eksportselskab kan højst andrage 1 mio. kr. pr. boligselskab, dog højst halvdelen af boligselskabets arbejdskapital. Boligselskabet skal tegne en ansvarsforsikring mod tab som følge af rådgivningsfejl, og risikoen for tab skal minimeres

- erhvervelse af eksisterende private ejendomme, herunder private og kommunale udlejningsboliger samt parcelhuse, med henblik på omdannelse til boliger, der falder inden for formålet, eventuelt i forbindelse med byfornyelse. Erhvervelse forudsætter, at der kan opnås balance mellem udgifter og indtægter

- udgivelse af publikationer og bøger om almennyttig boligvirksomhed samt salg af edb-programmer til administration af støttet byggeri

- driftsadministration af private udlejningsboliger, forudsat at kommunalbestyrelsen har anvisningsretten til minimum hver fjerde ledige lejlighed. Yderligere forudsættes kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis de private udlejningsboliger ligger i en anden kommune end den, hvori boligselskabet har hjemsted, kræves godkendelse fra såvel hjemstedskommunens som beliggenhedskommunens kommunalbestyrelse. Administrationen af de boliger, som skal overdrages fra Københavns kommune til et nyt selskab - Ejendomsselskabet TOR I/S - vil kunne falde ind under aktiviteten

- driftsadministration af private kollegier, hvortil der ikke ydes offentlig støtte, forudsat at kommunalbestyrelsen har godkendt administrationsforholdet og har anvisningsretten til minimum hver fjerde ledige værelse

- opretholdelse af indskud i eksisterende håndværksvirksomheder, som er organiseret som et aktieselskab eller et anpartsselskab, og som også udfører vedligeholdelses- og reparationsarbejder på bygninger uden for boligselskabets selskabskonstruktion. Boligselskabets indskud i håndværksvirksomheden kan ikke forøges. Boligselskabet må ikke forestå administration af virksomheden. Kommunalbestyrelsen skal som tilsynsmyndighed med boligselskabet have ret til at blive gjort bekendt med de oplysninger, som boligselskabet i kraft af sit indskud er i besiddelse af om virksomheden, og ret til at kontrollere boligselskabets engagement i den pågældende virksomhed. Kommunalbestyrelsen skal også kunne påbyde indskuddet nedbragt eller afviklet

- opretholdelse af indskud i eksisterende virksomheder, der har som et væsentligt formål at levere varer, tjenesteydelser eller entreprenørydelser til almennyttige boligselskaber eller afdelinger. Virksomheden skal være organiseret som et aktieselskab, et anpartsselskab eller et andelsselskab, hvor tabsrisikoen skal være begrænset til den indskudte kapital. Boligselskabet må ikke forestå administration af virksomheden. Kommunalbestyrelsen skal som tilsynsmyndighed med boligsselskabet have ret til at blive gjort bekendt med de oplysninger, som boligselskabet i kraft af sit indskud er i besiddelse af om virksomheden, og ret til at kontrollere boligselskabets engagement i den pågældende virksomhed. Kommunalbestyrelsen skal også kunne påbyde indskuddet nedbragt eller afviklet. Der må således ikke foretages nye indskud i sådanne former for virksomheder

- KAB's fortsatte driftsadministration af de private boliger (fonde og andelsforeninger), selskabet administrerede ved sin godkendelse i 1986. KAB blev godkendt efter vedtagelse af et lovforslag, hvori det var oplyst, at selskabet administrerede en række private ejendomme.

Selve kernevirksomheden - opførelse og administration af almennyttige boliger, og de øvrige støttede boligtyper - nævnes i lovteksten og skal derfor ikke medtages i positivlisten. Det samme gælder for de fællesfaciliteter, som hører til boligerne.

Særligt om servicearealer ved ældreboligbebyggelser bemærkes, at et boligselskab kun kan have ejerskab af den del af servicearealet, som hører under boligbyggerilovens kap. 12. Det indebærer, at lokaler til f.eks. hjemmehjælp, hjemmesygepleje og sundhedspleje - herunder kontor- og mødefaciliteter hertil - ikke kan ejes af boligselskabet. Disse arealer vil godt kunne administreres af boligselskabet.

Med hensyn til de eksisterende håndværksvirksomheder kan oplyses, at der - efter de foreliggende oplysninger - er 2 virksomheder af denne karakter. Det drejer sig om Byggeriets Malerfirma A/S (AAB i København), FSB's Malerselskab SBM (A/S i København).

Herudover foreligger oplysninger om 2 andre aktieselskaber, Boliggruppen A/S (Randers Boligforening af 1940) og Håndværkerafdelingen A/S (Boligforeningen Vesterport i Frederikshavn). Disse 2 selskaber udfører kun arbejde inden for boligselskabets selskabskonstruktion og er derfor ikke omfattet af positivlisten. Dette indebærer, at de må nedlægges som aktieselskaber og indgå i boligselskabernes regi.

Ikke tilladt accessorisk virksomhed

Som eksempler på aktiviteter, der ikke forudsættes medtaget, og som derfor ikke kan finde sted, kan nævnes

- udlandsaktiviteter og byfornyelsesaktiviteter, som indebærer indskud af midler ud over det ovenfor nævnte niveau, eller som indebærer en uacceptabel risiko for økonomisk ansvar ud over indskuddet

- aktieinvestering m.v. i andre virksomheder end de særlige udlands- og byfornyelsesvirksomheder. Der kan f.eks. ikke investeres i banker og forsikringsselskaber, ligesom der heller ikke kan foretages nyinvesteringer i håndværks-, entreprenør- og leverandørvirksomheder

- indskud af midler i kursusvirksomhed o.lign., som andre end selskabets beboere eller ansatte benytter

- opførelse af ejerboliger med salg for øje

- erhvervelse af ejendomme, herunder boliger, med salg for øje

- opførelse af privat udlejningsbyggeri

- administration af private udlejningsboliger i drift, med mindre kommunalbestyrelsen har godkendt administrationsforholdet og har anvisningsretten til minimum hver fjerde ledige lejlighed (med den nævnte undtagelse for KAB)

- administration af private kollegier, hvortil der ikke ydes offentlig støtte, med mindre kommunalbestyrelsen har godkendt administrationsforholdet og har anvisningsretten til minimum hver fjerde ledige værelse

- administration af private andelsboliger, der ikke er opført med offentlig støtte

- administration af andre kommunale ejendomme end beboelsesejendomme, institutioner og de ejendomme, der er nævnt i boligbyggerilovens kap. 12, med mindre ejendommen er en integreret del af en bebyggelse, som i øvrigt har almennyttig status

- Indskud i vindmøller. Baggrunden herfor er, at indskuddet vil skulle følge reglerne i Energiministeriets bekendtgørelse om tilslutning af vindkraftanlæg til elnettet (bekendtgørelse nr. 838 af 7. oktober 1992). Det indebærer bl.a., at indskuddet skal stå i forhold til elforbruget hos den forbruger, der har elmåleren. I praksis betyder det, at en adgang til at lade afdelingerne investere i vindmøller kan modvirke bestræbelserne på at få udbredt individuelle elmålere til alle lejere. Der er intet til hinder for, at lejere med individuelle målere på privat basis kan deltage i vindmølleprojekter.

De foreslåede regler giver en passende balance mellem de forskellige hensyn, som er skitseret ovenfor. En af konsekvenserne er, at en række selskaber må opgive at administrere private ejendomme og andelsboligforeninger. Hvis denne administration foregår i et særligt selskab uden almennyttig status, vil administrationen dog kunne fortsætte i en 5 års periode, jf. lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse.

Selskabernes accessoriske virksomhed kan organiseres på 2 forskellige måder.

I det ene tilfælde foregår al aktivitet - også den accessoriske - i selskabets regi, såvel i relation til regnskaber som ledelse og medarbejdere. Derfor er virksomheden i det hele underlagt det kommunale tilsyn.

I det andet tilfælde er den accessoriske virksomhed udskilt og foregår i et selvstændigt selskab. I dette tilfælde har det særskilte selskab eget regnskab, egen ledelse og egne medarbejdere - selv om der kan være personsammenfald med ledelse og medarbejdere, som udlånes af boligselskabet. Sådan et selskab er ikke direkte underlagt tilsyn efter lov om boligbyggeri, men i den udstrækning tilsynsmyndigheden finder, at dets forhold påvirker det almennyttige boligselskabs økonomi, skal tilsynet gennem boligselskabet kunne få fremskaffet alle nødvendige oplysninger.

Det er meningen at ændre reglerne om regnskabsaflæggelse og revision, således at oplysninger om accessorisk virksomhed kommer til at fremgå, uanset om virksomheden foregår i selskabets regi eller i et selvstændigt selskab. Det overvejes endvidere, på hvilken måde revisionen af boligselskabernes regnskaber kan udvides svarende til principperne om forvaltningsrevision. Dette vil bl.a. indebære en styrkelse af det kommunale tilsyn med boligselskaberne.

Yderligere overvejes fortsat, om der skal ske ændringer i reglerne ud fra habilitetsbetragtninger.

Som tidligere nævnt, vil der til opfølgning af ny lovgivning om boligselskabernes accessoriske virksomhed skulle udstedes en bekendtgørelse.

I denne bekendtgørelse, som skal indeholde en fortegnelse, den såkaldte positivliste, over tilladt accessorisk virksomhed, er det samtidig tanken at fastsætte bestemmelser, hvorefter boligselskaberne får pligt til inden en nærmere fastsat frist overfor den tilsynsførende kommunalbestyrelse at indberette eventuelle eksisterende aktiviteter. Boligselskaberne skal samtidig angive, hvilke aktivitetsnumre i positivlisten, aktiviteterne efter selskabernes opfattelse kan henføres under.

En tilsvarende indberetningspligt for selskaberne forudsættes fastsat, for så vidt angår påtænkte nye eller væsentlige ændringer i eksisterende aktiviteter, således at disse tilsvarende indberettes til kommunalbestyrelsen, forinden de påbegyndes.

Udover at angive aktivitetsnummer forudsættes indberetningen at skulle indeholde en nærmere beskrivelse af aktiviteten.

Den tilsynsførende kommunalbestyrelse kan naturligvis til enhver tid afkræve selskabet yderligere oplysninger om aktiviteten.

Det skal understreges, at der ikke til indberetningspligten er knyttet en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at godkende aktiviteten. Der kræves dog godkendelse, hvis der er tale om et eksportselskab eller et særligt selskab, der som forretningsfører forestår ekstern byfornyelse efter byfornyelsesloven, eller driftsadministration af private udlejningsboliger. Yderligere skal aktivitetstilbud, der benyttes af andre end beboere i almennyttige bebyggelser, godkendes.

Kommunalbestyrelsen skal - når der ikke er tale om godkendelsespligt - blot påse, at aktiviteten er i overensstemmelse med lovgivningen, og hvis den finder, at dette ikke er tilfældet, skal den kunne kræve den standset. Det samme skal være tilfældet, hvis kommunalbestyrelsen finder, at aktiviteten strider mod økonomiske eller planlægningsmæssige forhold i kommunen, således eksempelvis energimæssige eller sociale hensyn.

Det foreslåede stk. 2 samler det nuværende stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, 1. pkt. Når »udstyret med moderne bekvemmeligheder« foreslås at gå ud, skyldes det, at nogle boligsøgende har opfattet dette som et lovbestemt krav om f.eks. køleskab, fryser og vaskemaskine. Det nye stk. 2 indebærer ingen realitetsændringer i forhold til tidligere love, og heller ingen ændringer i forhold til praksis.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvens af den ændring af lejelovens § 20, som har virkning fra den 1. juli 1994. Efter den anførte ændring af lejeloven påhviler forpligtelsen til at vedligeholde ruder ikke længere lejeren. Ved ruder forstås også termoruder.

Retstillingen for lejere i almennyttigt boligbyggeri og andet udlejningsbyggeri har hidtil været ens på dette område.

Ved forslaget stilles lejeren i det almennyttige byggeri derfor på samme måde som øvrige lejere.

Ændringen får virkning for alle lejeforhold i det almennyttige boligbyggeri, uanset om den pågældende lejekontrakt indeholder bestemmelser om, at vedligeholdelse af ruder påhviler lejeren, eller at forholdet ikke er omhandlet i lejekontrakten. Dette indebærer, at afdelingen som udgangspunkt betaler for f.eks. udskiftning af punkterede termoruder.

Til nr. 5, 6, 8 og 9

Den gældende bestemmelse i lov om boligbyggeri forudsatte, at der blev etableret et administrativt edb-baseret system, der uden større administration i den enkelte kommune kunne opgøre omfanget af ledige boliger, der medfører lejetab for de pågældende bebyggelser. På grund af metodemæssige problemer er det på nuværende tidspunkt ikke fundet hensigtsmæssigt at etablere et sådant system. Bestemmelsen foreslås derfor ændret således, at kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende, f.eks. når denne vurderer, at der i den pågældende kommune er tale om et betydeligt antal ledige boliger, skal kunne godtgøre, at de ledige boliger, der medfører lejetab, ikke overstiger 2 pct.

I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 985 af 14. december 1993 med senere ændringer om støttet byggeri blev der i overensstemmelse med hensigten ved den gældende bestemmelse i lov om boligbyggeri og lov om boliger for ældre og personer med handicap indføjet, at det kun var, hvor det ledige antal lejligheder påfører de pågældende bebyggelser lejetab, at nye tilsagn ikke kunne gives. Forudsætningen om lejetab foreslås nu direkte anført i lovteksten. Dette indebærer bl.a., at ledige lejligheder, hvortil der endnu ikke er givet meddelelse om færdigmelding, og lejligheder der kortvarigt står tomme i forbindelse med lejerskifte ikke indgår i opgørelsen.

Til nr. 7

Det foreslås, at kvoten for private andelsboliger uændret fastsættes til 3.000 boliger. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

I perioden 1. april 1976 til 31. december 1987 blev der i medfør af kapitel 12 i lov om boligbyggeri givet tilsagn til opførelse af lette kollektivboliger. Disse boliger kunne opføres enten af en selvejende institution eller af en afdeling af et almennyttigt boligselskab.

Selv om disse boliger ikke længere kan opføres, har det regelsæt, der gjaldt for disse boliger, bevaret sin gyldighed. Der henvises til § 7, stk. 2 i lov nr. 379 af 10. juni 1987 om ændring af lov om boligbyggeri, lov om indeksregulerede realkreditlån, lov om realkreditinstitutter, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om individuel boligstøtte og lov om ejerlejligheder (følgelovgivning til lov om boliger for ældre og personer med handicap).

Boligministeriet får med mellemrum henvendelser fra kommuner og selvejende lette kollektiv boliginstitutioner, dels med ønske om at flere institutioner i samme kommune sammenlægges til een institution, dels med ønske om at selvejende institutioner overgår til at være en afdeling af et almennyttigt boligselskab. Disse sager drejer sig også om overførelse af det meddelte tilsagn om statsstøtte til den nye institution eller afdeling. Adgangen til at sammenlægge eller overføre institutioner vil kunne komme på tale i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen skønner, at en sammenlægning eller overførsel kan sikre, at driften hermed kan tilrettelægges administrativt mere rationelt og hensigtsmæssigt. En sådan sammenlægning eller overførsel vil kunne gøre en lette kollektiv boliginstitution mindre økonomisk sårbar og sikre den økonomiske stabilitet.

Overgår en selvejende lette kollektiv boliginstitution til en afdeling af et almennyttigt boligselskab, vil bebyggelsen blive omfattet af regnskabskonsulenttjenesten og garantiordningen fra Boligselskabernes Landsbyggefond. Endvidere er der mulighed for støtte fra dispositionsfonden og selskabets arbejdskapital (egenkapital).

Der er ingen bestemmelse herom i lov om boligbyggeri, og derfor foreslås indsat en udtrykkelig hjemmel til, at der under nærmere fastsatte, objektive betingelser vil kunne ske en sådan sammenlægning eller overførsel. Det foreslås endvidere, at godkendelseskompetencen, som led i decentraliseringen af det støttede byggeri overlades til kommunalbestyrelsen. De nærmere betingelser vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

I bemærkningerne til L 229, fremsat den 6. april 1994 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om individuel boligstøtte, der blev vedtaget ved lov nr. 419 af 1. juni 1994, blev det i bestemmelserne om tilbudspligt tilkendegivet, at den her foreslåede bestemmelse ville blive søgt tilvejebragt ved den kommende revision af boligbyggeriloven.

Til nr. 11

Forslaget indebærer en ændring, hvorved de beføjelser, som det helt eller delvis overlades til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning at udøve på boligministerens vegne, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Den offentlige støtte omfatter rentesikring, rentebidrag, rente- og afdragsbidrag samt ydelsesstøtte, herunder kommunale andele af renter på indekslån eller dele af ydelsesstøtten.

Det foreslås endvidere at indsætte en udtrykkelig hjemmel til, at Hypotekbanken af praktisk administrative grunde kan udbetale den fulde offentlige støtte til det långivende realkreditinstitut.

Offentlig støtte i form af rentesikring udbetales til låntager.

Den kommunale andel af den offentlige støtte opkræves efterfølgende hos kommunerne.

For ydelsesstøtte gælder dette både i tilfælde, hvor det drejer sig om den kommunale andel af ydelsesstøtten og i de tilfælde, hvor kommunen ved godkendte overskridelser af det vejledende rammebeløb skal betale den fulde støtte for overskridelsen.

Til § 2

Til nr. 1 og 3

De foreslåede ændringer svarer til de ændringer, som er omtalt under bemærkningerne til § 1 nr. 5, 6, 8 og 9.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den ændring, som er omtalt under bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Til nr. 4

De foreslåede ændringer svarer til de ændringer, som er omtalt under bemærkningerne til § 1, nr. 11.

Til § 3

Det foreslås, at boligministeren fastsætter ikrafttrædelsen af lovens bestemmelser om etablering af nye andelsselskaber, jf. § 1, nr. 1, og af de nye bestemmelser om boligselskabernes accessoriske virksomhed, jf. § 1, nr. 3. Baggrunden for den foreslåede ikrafftædelse af disse bestemmelser er, at lovforslagets bestemmelser herom skal notificeres over for Europa-kommissionen efter statsstøttebestemmelserne i EF-traktaten. Bestemmelserne kan derfor først komme til at træde i kraft senere, når Kommissionen har behandlet forslaget.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen indeholder forslag til en overgangsregel, som indebærer, at investeringer i aktier o.lign., som allerede er foretaget, og som ikke er i overensstemmelse med positivlisten, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3, kan opretholdes i en overgangsperiode på 5 år. Undtaget fra overgangsreglen er som nævnt en række boligselskabers aktiviteter/indskud, som klart falder uden for de hidtil gældende regler, og som de pågældende selskaber har fået pålæg om at afvikle.

Udlandsaktiviteter, som ikke er tilladt efter gældende regler, er ikke medtaget i den foreslåede overgangsregel. Dette indebærer, at samtlige selskaber straks må afvikle eventuelle dispositioner, hvis disse ikke er i overensstemmelse med den nye positivliste.

Da det ikke kan udelukkes, at et boligselskab vil kunne påføres et økonomisk tab, når det ved udløbet af den nævnte overgangsperiode på 5 år må skaffe sig af med investeringen i aktier m.v., foreslås det, at den tilsynsførende kommunalebstyrelse kan dispensere fra kravet om afhændelse m.v., hvis boligselskabet kan påvise, at afhændelsen vil påføre selskabet et økonomisk tab. Det forudsættes herved, at tabet er af nogen betydning, ligesom dispensationen forudsættes at være tidsbegrænset, men med mulighed for forlængelse, hvis det fortsat er påkrævet.

§ 3 c. Udstedelse af pantebreve i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med boligministerens samtykke. Undtaget herfra er dog pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med

1) ejendomserhvervelse,

2) optagelse af byggelån,

3) endelig prioritering af nyopførte ejendomme,

4) endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret eller ombygget med støtte efter § 36, stk. 2, § 52, stk. 2, eller kapitel 9 a eller § 73 b, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,

5) endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret efter lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med påtegning herom,

6) endelig prioritering af ejendomme, hvor der med kommunalbestyrelsens godkendelse er optaget lån til finansiering af ekstraordinære renoveringsarbejder, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,

7) optagelse af lån til finansiering af forandringer, som kommunalbestyrelsen har godkendt i medfør af § 3 b, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en ptåegning herom og lånet ikke skal have sikkerhed sideordnet med eller forud for statslån eller statsgaranterede lån,

8) optagelse af lån til finansering af forandringer, som ikke kræver kommunalbestyrelsens samtykke efter § 3 b, når lånet ikke skal have sikkerhed sideordnet med eller forud for statslån eller statsgaranterede lån,

9) optagelse af nominallån i forbindelse med omprioritering, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med påtegning herom,

10) ydelse af kommunale lån til almennyttige boligafdelinger efter reglerne i § 39,

11) optagelse af driftsstøttelån ydet af et realkreditinstitut, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom, og

12) optagelse af lån i selskabets administrationsejendomme, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom.

Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af et pantebrev i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 1, medmindre pantebrevet indeholder boligselskabets erklæring om, at betingelserne for udstedelse af pantebrevet uden samtykke er opfyldt, jf. stk. 1. Hvis samtykke eller erlæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af samtykket efter erklæringen.

Stk. 3. Almennyttige boligselskaber kan kun optage lån til finansering af grundkøb med henblik på senere bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra bank, sparekasse eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre selskabet eller dets boligtagere tab. Erhvervelse af ejendomme, der ikke udelukkende finansieres ved optagelse af lån, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives selskabet meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af selskabets ansøgning.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold, herunder om fravigelse af kravet om samtykke ved konverteringer af de i stk. 1 nævnte lån.

3. § 5, stk. 1 og 2, affattes således

»§ 5. Et almennyttigt boligselskabs hovedformål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almennyttige boliger med tilhørende fællesfaciliteter og andre boliger med tilhørende fællesfaciliteter, hvortil der ydes eller er ydet offentlig støtte efter denne eller tidligere love om boligbyggeri eller efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Selskabet kan herudover udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, selskabet har oparbejdet gennem sin virksomhed.

Stk. 2. Selskabets nybyggeri skal tilrettelægges efter rationelle, produktivitetsfremmende byggemetoder og søges gennemført for den lavest mulige pris under hensyntagen til kvaliteten. Boligerne skal være uden luksuspræg, men udstyret og indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art.«.

§ 3

Boligministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dog træder § 1, nr. 2 og nr. 4 -11 samt § 2 i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 4, finder anvendelse på gældende kontraktsforhold, uanset indholdet af disse.

Stk. 3. § 1, nr. 3 har virkning for samtlige almennyttige boligselskabers aktiviteter, uanset hvornår aktiviteterne er påbegyndt. Aktiviteter, der ikke er tilladt i regler, fastsat i medfør af § 5, stk. 6, i lov om boligbyggeri, skal afvikles.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan et boligselskab, som inden den 17. november 1994 har erhvervet aktier, anparter, garantibeviser, andele eller lignende i danske selskaber eller virksomheder, eller har stiftet private selskaber eller virksomheder, der udelukkende er beskæftiget i Danmark, opretholde investeringen eller selskabet eller virksomheden i op til 5 år fra lovens ikrafttræden. Hvis boligselskabet ikke inden udløbet af denne dato afhænder investeringen eller afhænder eller opløser det private selskab eller virksomheden, finder bestemmelserne i § 18, stk. 2, 5 og 6, i lov om boligbyggeri tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for tilladte aktiviteter, jf. stk. 3.

Stk. 5. Påviser boligselskabet, at den i stk. 4, nævnte afhændelse eller opløsning ikke kan finde sted, uden at selskabet påføres et økonomisk tab, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation herfra.

§ 3

»Stk. 1. Boligministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dog træder § 1, nr. 2 og 4 -13, og § 2 i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 4, finder anvendelse på gældende kontraktsforhold uanset indholdet af disse.

Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning for samtlige almennyttige boligselskabers aktiviteter, uanset hvornår aktiviteterne er påbegyndt. Aktiviteter, der ikke er tilladt i regler fastsat i medfør af § 5, stk. 6, i lov om boligbyggeri, skal afvikles.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan et boligselskab, som inden den 17. november 1994 har erhvervet aktier, anparter, garantibeviser, andele eller lignende i danske selskaber eller virksomheder eller har stiftet private selskaber eller virksomheder, der udelukkende er beskæftiget i Danmark, opretholde investeringen eller selskabet eller virksomheden i op til 5 år fra lovens ikrafttræden. Hvis boligselskabet ikke inden udløbet af denne dato afhænder investeringen eller afhænder eller opløser det private selskab eller virksomheden, finder bestemmelserne i § 18, stk. 2, 5 og 6, i lov om boligbyggeri tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for tilladte aktiviteter, jf. stk. 3.

Stk. 5. Påviser boligselskabet, at den i stk. 4 nævnte afhændelse eller opløsning ikke kan finde sted, uden at selskabet påføres et økonomisk tab, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation herfra.

§ 5. Selskabet skal have til formål at opføre og administrere beboelsesejendomme. Boligerne skal være uden luksuspræg, men udstyret med almindelige moderne bekvemmeligheder og indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art.

Stk. 2. Selskabets nybyggeri skal tilrettelægges efter rationelle, produktivitetsfremmende byggemetoder og søges gennemført for den lavest mulige pris. Til supplering af boligerne kan der i begrænset omfang indrettes butiks-, kontor- og værkstedslokaler, garager og andre fællesanlæg.

4. I § 10, stk. 2, indsættes efter »fornyelse af«: »ruder,».

Stk. 2. Afdelingen foretager og afholder udgiften til vedligeholdelse og fornyelse af låse, vand- og gashaner, elafbrydere, wc-kummer, cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende installationer, medmindre forringelsen skyldes boligtagerens forsømmelse.

5. § 48, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nyt almennyttigt boligbyggeri, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap i kommunen, der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct.«.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til nyt almennyttigt byggeri, hvis den i § 55, stk. 2, nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, i alt overstiger 2 pct.

6. § 55, stk. 2, 1. pkt. affattes således

»Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der påfører de pågældende bebyggelser et lejetab.«.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse om færdigmelding, i almennyttigt byggeri, ungdomsboligbyggeri og byggeri, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i det almennyttige byggeri og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.

7. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »1994« til: »1995«.

Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 3.000 andelsboliger i finansåret 1994. Fordelingen af støtten til boligerne til kommunerne foretages af boligministeren. Udnyttes bevillingskvoten i et finansår ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal boliger til et følgende finansår bortset fra tilsagn meddelt i 1989.

8. § 67, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nye ungdomsboliger, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap i kommunen, der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct.«.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til nye ungdomsboliger, hvis den i stk. 9 nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, ialt overstiger 2 pct.

9. § 67, stk. 9, 1. pkt., affattes således

»Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af ledige almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der påfører de pågældende bebyggelser et lejetab.«.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse om færdigmelding, i almennyttigt byggeri, ungdomsboligbyggeri og byggeri, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i ungdomsboligerne og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.

10. Efter § 83 a indsættes

»§ 83 b. Selvejende lette kollektiv boliginstitutioner, hvortil der er givet tilsagn om støtte i medfør af bestemmelserne i §§ 81-83 a inden udgangen af 1987, kan med samtykke af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er beliggende, sammenlægges til een institution. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt offentlig støtte overføres til denne institution. Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele samtykke til, at en selvejende lette kollektiv boliginstitution overgår til at være en afdeling af et almennyttigt boligselskab, og at det meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til afdelingen.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.«.

11. § 89 affattes således

»§ 89. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af offentlig støtte og statslige garantier samt den efterfølgende administration heraf udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 2. I det omfang kommunalbestyrelsen yder en del af den offentlige støtte, kan Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning foretage en samlet udbetaling af støtten til det långivende realkreditinstitut. Kommunalbestyrelsen indbetaler på opkrævning andelen af den offentlige støtte til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 3. Boligministeren kan til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning helt eller delvis henlægge de beføjelser, som er tillagt ministeren i henhold til denne lov.

Stk. 4. Nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold fastsættes af finansministeren efter indstilling af bankens bestyrelse og efter forhandling med boligministeren.

Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«.

§ 89. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af statsstøtten udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Nærmere regler herom fastsættes af finansministeren efter indstilling af bankens bestyrelse og efter forhandling med boligministeren. Boligministeren kan i øvrigt til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning helt eller delvis henlægge de beføjelser, som er tillagt ministeren i henhold til denne lov.

Ingen

Nr LSF 51

Forslag til Lov om ændring af lov om boligbyggeri og lov om boliger for ældre og personer med handicap (Almennyttige boligselskabers formål m.v.)

Fremsat af boligministeren (Ole Løvig Simonsen)

den 17. november 1994

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. februar 1995

Lov nr. 87 af 08/02/1995