1994 LSF 45 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKATTEKONTROLLOVEN, SKATTESTYRELSESLOVEN, KILDESKATTELOVEN, LIGNINGSLOVEN OG VURDERINGSLOVEN (DIVERSE JUSTERINGER AF ADMINISTRATIV KARAKTER, BL.A. ÆNDREDE OPLYSNINGSPLIGTER,FORLÆNGET LIGNINGSFRIST, INDEHOLDELSESPLIGT FOR VISSE UDENLANDSKE ARBEJDSGIVERES HERVÆRENDE FULDMÆGTIGE SAMT TILPASNING AF REGLERNE OM BESKATNING AF VISSE HUSLEJEBINDINGER)

Bilag 1

Spaltehenvisninger

Skattekontrolloven

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 24. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 3 indsættes

» § 3 A. Alle, der i et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet, skal senest en måned efter ejerrettens respektive råderettens indtræden underrette selskabet skriftligt om ejerens m.v. identitet. For fysiske personer opgøres ejerforholdet respektive rådeforholdet som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.

Stk. 2. Identitetsoplysningerne skal omfatte navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren m.v. ikke CPR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses SE-nr. Har ejeren m.v. hverken CPR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren m.v. er en fysisk person.

Stk. 3. Selskabet skal vedlægge selvangivelsen oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 om dem, der i indkomståret har haft den i stk. 1 nævnte ejerret respektive råderet.«

2. I § 7, stk. 1, ændres »nr. 1-7« til: »nr. 1-3«, og nr. 3-5 og 7 ophæves og nr. 1, 2 og 6 bliver herefter nr. 1-3; i stk. 2, nr. 2 og 4, udgår »for så vidt angår beløb omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2«; stk. 4 ophæves; i stk. 5-7, der herefter bliver stk. 4-6, udgår fem steder »og 4«; i stk. 8, der bliver stk. 7, udgår », 4«, og i stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »6-8« til: »5-7«.

3. Efter § 7 indsættes

» § 7 A. Alle, der i det foregående kalenderår i deres virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af beløb, der efter skatteministerens bestemmelse, jf. stk. 2, er omfattet af indberetningspligten, skal, hvad enten der er tale om løbende beløb eller om engangsbeløb, hvert år uden opfordring foretage indberetning om beløb og beløbsmodtager til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst

1) Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst og der efter merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift af beløbet, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse. Tilsvarende gælder, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet og vederlaget er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

2) Vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person.

3) Gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7, litra w, 1. pkt., samt den del af sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.

4) Ydelser som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 2.

5) Erstatning for arbejdsindtægt eller skattepligtig erstatning i øvrigt.

Stk. 3. Alle, der i det foregående kalenderår som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal foretage indberetning herom i det omfang, skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet fastsætter regler derom. Skatteministeren bestemmer i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinjer eller med hvilken værdi indberetningen skal foretages.

Stk. 4. § 7, stk. 2-8, finder tilsvarende anvendelse.«

4. I § 7 B, stk. 3, ændres »5-8« til: »4-7«.

5. Efter § 7 B indsættes som ny paragraf

»§ 7 C. Skatteministeren kan efter aftale med socialministeren fastsætte regler, hvorefter indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven vedrørende A-skat skal foretage månedlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder af personnumrene (CPR-nr.) på de personer, den indeholdelsespligtige har udbetalt A-indkomst til i den foregående kalendermåned. Indberetningspligten består i givet fald, uanset om der er foretaget indeholdelse af A-skat i udbetalingen eller ej.

Stk. 2. Skatteministeren kan efter aftale med arbejdsministeren fastsætte regler, hvorefter statsanerkendte arbejdsløshedskasser skal foretage løbende edb-indberetninger af personnumrene på dagpengemodtagere i den foregående ydelsesperiode.

Stk. 3. Sker indberetning efter stk. 1 og 2 ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på 500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for indeholdelsen efter kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 3 og 4, og §§ 85 og 86, finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2, der modtages af de statslige told- og skattemyndigheder, kan i elektronisk form stilles til rådighed for statslige og kommunale myndigheder og for statsanerkendte arbejdsløshedskasser med henblik på kontrol af udbetaling af offentlige ydelser og dagpenge m.v. bl.a. ved hjælp af registersamkøring.«

6. § 8 A ophæves.

7. § 8 B, stk. 7 og 8, ophæves.

8. I § 8 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »der kan tjene disse myndigheder til vejledning ved udførelsen af deres hverv« til: »når det må antages, at oplysningerne vil være af væsentlig betydning for skatteligningen«.

9. § 8 D, stk. 2-4, ophæves.

10. § 8 G, stk. 1, affattes således

»Vekselerere, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler eller udlåner penge, skal, i det omfang en skattemyndighed anmoder derom og oplysningerne er af væsentlig betydning for skatteligningen, give skattemyndigheden oplysninger om

1) Kunders indskud, lån, depot eller boks.

2) Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kreditmidler og værdipapirer.

3) Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og salgsretter.

4) Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.

5) Ydelse af garantier.

Oplysninger om ikkenavngivne kunder kan kun kræves efter Ligningsrådets bestemmelse.«

11. I § 8 H, stk. 1, 2. pkt., ændres »i øvrigt« til: »som led i deres virksomhed«.

12. I § 8 K, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 5« til: »§ 7, stk. 4«.

13. I § 8 L, stk. 1, indsættes efter »som nævnt i«: »§ 7 A,».

14. I § 8 M, stk. 1, indsættes efter »efter«: »§ 7 A,».

15. I § 8 P, stk. 1, udgår »til personer«.

16. I § 9, stk. 1, indsættes efter »bestemmelserne i«: »§ 3 A, stk. 1 og 3,».

17. I § 9 A indsættes efter »§ 7,»: »§ 7 A,».

18. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »udbetaling« til: »tilskrivning eller forfald«.

19. I § 11 A, stk. 6, § 11 B, stk. 6, og § 11 C, stk. 5, ændres »kan de statslige told- og skattemyndigheder« til: »kan skatteministeren«.

20. I § 11 A, stk. 7, § 11 B, stk. 7, og § 11 C, stk. 6, ændres fem steder »de statslige told- og skattemyndigheder« til: »skatteministeren«.

21. I § 11 C, stk. 6, ændres »De statslige told- og skattemyndigheder« til: »Skatteministeren«.

22. I § 11 A, stk. 8, 1. pkt., ændres »Pengeinstitutter her i landet« til: »Pengeinstitutter og andre, der som led i deres virksomhed formidler pengeoverførsler,», og to steder indsættes efter »pengeinstituttet«: »m.v.«

23. § 11 B, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

24. I § 11 C, stk. 1, 1. pkt., ændres »Ved tegning af direkte livs- og pensionsforsikring« til: »Ved besiddelse af livs- eller pensionsforsikring«.

25. I § 11 C, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til udbetaling af forsikringen.«

26. I § 11 C, stk. 3, indsættes efter »livs- eller pensionsforsikring«: »eller ved indtræden af fuld skattepligt her til landet«.

27. I § 14, stk. 2, indsættes efter »i medfør af«: »§ 3 A, stk. 1 og 3,», og efter »§ 7,» indsættes: »§ 7 A,».

28. § 19 affattes således

» § 19. I sager om overtrædelse af §§ 13-18, der behandles administrativt, jf. § 20, finder § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

29. I § 23 ophæves stk. 2.

30. § 23 A affattes således

» § 23 A. Bøder i sager, der afgøres administrativt efter § 20, opkræves og inddrives af skatteministeren.

Stk. 2. Bøderne kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne herom i kildeskatteloven. Der er udpantningsret for bøderne.

Stk. 3. Reglerne i kildeskattelovens § 73 B om eftergivelse og henstand finder tilsvarende anvendelse.«

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 24. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 3 indsættes

» § 3 A. Alle, der i et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet, skal senest en måned efter ejer- respektive råderettens indtræden underrette selskabet skriftligt om ejerens m.v. identitet. For fysiske personer opgøres ejer- respektive rådeforholdet som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.

Stk. 2. Identitetsoplysningerne skal omfatte navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren m.v. ikke CPR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses SE-nr. Har ejeren m.v. hverken CPR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren m.v. er en fysisk person.

Stk. 3. Selskabet skal vedlægge selvangivelsen oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2, om de, der i indkomståret har haft den i stk. 1 nævnte ejer- respektive råderet.«

2. I § 7, stk. 1, ophæves nr. 3-5 og 7, og nr. 1, 2 og 6, bliver herefter nr. 1-3; i stk. 2, nr. 2 og 4, ophæves: »for så vidt angår beløb omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2«; stk. 4 ophæves; i stk. 5-7, der herefter bliver stk. 4-6, ophæves fem steder: »og 4«; i stk. 8, der bliver stk. 7, ophæves: », 4«; og i stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »6-8« til: »5-7«.

3. Efter § 7 indsættes

» § 7 A. Alle, der i det foregående kalenderår i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af beløb, der efter skatteministerens bestemmelse, jf. stk. 2, er omfattet af indberetningspligten, skal, hvad enten der er tale om løbende beløb eller om engangsbeløb, hvert år uden opfordring foretage indberetning om beløb og beløbsmodtager til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst

1) Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst og der efter merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift af beløbet, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse. Tilsvarende gælder, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet og vederlaget er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

2) Vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person.

3) Gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7, litra w, 1. pkt., samt den del af sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for modtageren, jf, pensionsbeskatningslovens § 19.

4) Ydelser som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 2.

5) Erstatning for arbejdsindtægt eller skattepligtig erstatning i øvrigt.

Stk. 3. Alle, der i det foregående kalenderår som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal foretage indberetning herom i det omfang, skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet fastsætter regler derom. Skatteministeren bestemmer i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier eller med hvilken værdi indberetningen skal foretages.

Stk. 4. § 7, stk. 2-8, finder tilsvarende anvendelse.«

4. I § 7 B, stk. 3, ændres »5-8« til: »4-7«.

5. § 8 A ophæves.

6. I § 8 B, stk. 7 og 8, ophæves.

7. I § 8 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »der kan tjene disse myndigheder til vejledning ved udførelsen af deres hverv« til: »når det må antages, at oplysningerne vil være af væsentlig betydning for skatteligningen«.

8. § 8 D, stk. 2-4, ophæves.

9. § 8 G, stk. 1, affattes således

» § 8 G. Vekselerere, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler eller udlåner penge, skal, i det omfang en skattemyndighed anmoder derom og oplysningerne er af væsentlig betydning for skatteligningen, give skattemyndigheden oplysninger om

1) Kunders indskud, lån, depot eller boks.

2) Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kreditmidler og værdipapirer.

3) Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og salgsretter.

4) Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.

5) Ydelse af garantier.

Oplysninger om ikke-navngivne kunder kan kun kræves efter Ligningsrådets bestemmelse.«

10. I § 8 H, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »efter«: »som led i deres virksomhed«.

11. I § 8 K, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 5« til: »§ 7, stk. 4«.

12. I § 8 L, stk. 1, indsættes efter »som nævnt i«: »§ 7 A,».

13. I § 8 M, stk. 1, indsættes efter »efter«: »§ 7 A,».

14. I § 8 P, stk. 1, udgår: »til personer«.

15. I § 9, stk. 1, indsættes efter »bestemmelserne i«: »§ 3 A, stk. 1 og 3,».

16. I § 9 A indsættes efter »§ 7,»: »§ 7 A,».

17. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »udbetaling« til: »tilskrivning eller forfald.«

18. I § 11 A, stk. 6, § 11 B, stk. 6, og § 11 C, stk. 5, ændres »kan de statslige told- og skattemyndigheder« til: »kan skatteministeren«.

19. I § 11 A, stk. 7, § 11 B, stk. 7, og § 11 C, stk. 6, ændres fem steder »de statslige told- og skattemyndigheder« til: »skatteministeren«.

20. I § 11 C, stk. 6, ændres »De statslige told- og skattemyndigheder« til: »Skatteministeren«.

21. I § 11 A, stk. 8, 1. pkt., ændres »Pengeinstitutter her i landet« til: »Pengeinstitutter og andre, der som led i deres virksomhed formidler pengeoverførsler,», og to steder indsættes efter »pengeinstituttet«: »m.v.«.

22. I § 11 B, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

23. I § 11 C, stk. 1, 1. pkt., ændres »Ved tegning af direkte livs- og pensionsforsikring« til: »Ved besiddelse af livs- eller pensionsforsikring«.

24. I § 11 C, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til udbetaling af forsikringen.«

25. I § 11 C, stk. 3, indsættes efter »livs- eller pensionsforsikring«: »eller ved indtræden af fuld skattepligt her til landet«.

26. I § 14, stk. 2, indsættes efter »i medfør af«: »§ 3 A, stk. 1 og 3,», og efter »§ 7,»: »§ 7 A,».

27. § 19 affattes således

» § 19. I sager om overtrædelse af §§ 13-18, der behandles administrativt, jf. § 20, finder § 752, stk. 1 i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

28. I § 23 ophæves stk. 2.

29. § 23 A affattes således

» § 23 A. Bøder i sager, der afgøres administrativt efter § 20, opkræves og inddrives af skatteministeren.

Stk. 2. Bøderne kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne herom i kildeskatteloven. Der er udpantningsret for bøderne.

Stk. 3. Reglerne i kildeskattelovens § 73 B om eftergivelse og henstand finder tilsvarende anvendelse.«

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 24. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 3 indsættes

» § 3 A. Alle, der i et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet, skal senest en måned efter ejer- respektive råderettens indtræden underrette selskabet skriftligt om ejerens m.v. identitet. For fysiske personer opgøres ejer- respektive rådeforholdet som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.

Stk. 2. Identitetsoplysningerne skal omfatte navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren m.v. ikke CPR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses SE-nr. Har ejeren m.v. hverken CPR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren m.v. er en fysisk person.

Stk. 3. Selskabet skal vedlægge selvangivelsen oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2, om de, der i indkomståret har haft den i stk. 1 nævnte ejer- respektive råderet.«

2. I § 7, stk. 1, ophæves nr. 3-5 og 7, og nr. 1, 2 og 6, bliver herefter nr. 1-3; i stk. 2, nr. 2 og 4, ophæves: »for så vidt angår beløb omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2«; stk. 4 ophæves; i stk. 5-7, der herefter bliver stk. 4-6, ophæves fem steder: »og 4«; i stk. 8, der bliver stk. 7, ophæves: », 4«; og i stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »6-8« til: »5-7«.

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 24. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 3 indsættes

» § 3 A. Alle, der i et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet, skal senest en måned efter ejerrettens respektive råderettens indtræden underrette selskabet skriftligt om ejerens m.v. identitet. For fysiske personer opgøres ejerforholdet respektive rådeforholdet som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.

Stk. 2. Identitetsoplysningerne skal omfatte navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren m.v. ikke CPR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses SE-nr. Har ejeren m.v. hverken CPR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren m.v. er en fysisk person.

Stk. 3. Selskabet skal vedlægge selvangivelsen oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 om dem, der i indkomståret har haft den i stk. 1 nævnte ejerret respektive råderet.«

2. I § 7, stk. 1, ændres »nr. 1-7« til: »nr. 1-3«, og nr. 3-5 og 7 ophæves og nr. 1, 2 og 6 bliver herefter nr. 1-3; i stk. 2, nr. 2 og 4, udgår »for så vidt angår beløb omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2«; stk. 4 ophæves; i stk. 5-7, der herefter bliver stk. 4-6, udgår fem steder »og 4«; i stk. 8, der bliver stk. 7, udgår », 4«, og i stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »6-8« til: »5-7«.

3. Efter § 7 indsættes

» § 7 A. Alle, der i det foregående kalenderår i deres virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af beløb, der efter skatteministerens bestemmelse, jf. stk. 2, er omfattet af indberetningspligten, skal, hvad enten der er tale om løbende beløb eller om engangsbeløb, hvert år uden opfordring foretage indberetning om beløb og beløbsmodtager til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst

1) Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst og der efter merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift af beløbet, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse. Tilsvarende gælder, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet og vederlaget er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

2) Vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person.

3) Gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7, litra w, 1. pkt., samt den del af sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.

4) Ydelser som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 2.

5) Erstatning for arbejdsindtægt eller skattepligtig erstatning i øvrigt.

Stk. 3. Alle, der i det foregående kalenderår som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal foretage indberetning herom i det omfang, skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet fastsætter regler derom. Skatteministeren bestemmer i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinjer eller med hvilken værdi indberetningen skal foretages.

Stk. 4. § 7, stk. 2-8, finder tilsvarende anvendelse.«

4. I § 7 B, stk. 3, ændres »5-8« til: »4-7«.

5. Efter § 7 B indsættes som ny paragraf

»§ 7 C. Skatteministeren kan efter aftale med socialministeren fastsætte regler, hvorefter indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven vedrørende A-skat skal foretage månedlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder af personnumrene (CPR-nr.) på de personer, den indeholdelsespligtige har udbetalt A-indkomst til i den foregående kalendermåned. Indberetningspligten består i givet fald, uanset om der er foretaget indeholdelse af A-skat i udbetalingen eller ej.

Stk. 2. Skatteministeren kan efter aftale med arbejdsministeren fastsætte regler, hvorefter statsanerkendte arbejdsløshedskasser skal foretage løbende edb-indberetninger af personnumrene på dagpengemodtagere i den foregående ydelsesperiode.

Stk. 3. Sker indberetning efter stk. 1 og 2 ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på 500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for indeholdelsen efter kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 3 og 4, og §§ 85 og 86, finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2, der modtages af de statslige told- og skattemyndigheder, kan i elektronisk form stilles til rådighed for statslige og kommunale myndigheder og for statsanerkendte arbejdsløshedskasser med henblik på kontrol af udbetaling af offentlige ydelser og dagpenge m.v. bl.a. ved hjælp af registersamkøring.«

6. § 8 A ophæves.

7. § 8 B, stk. 7 og 8, ophæves.

8. I § 8 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »der kan tjene disse myndigheder til vejledning ved udførelsen af deres hverv« til: »når det må antages, at oplysningerne vil være af væsentlig betydning for skatteligningen«.

9. § 8 D, stk. 2-4, ophæves.

10. § 8 G, stk. 1, affattes således

»Vekselerere, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler eller udlåner penge, skal, i det omfang en skattemyndighed anmoder derom og oplysningerne er af væsentlig betydning for skatteligningen, give skattemyndigheden oplysninger om

1) Kunders indskud, lån, depot eller boks.

2) Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kreditmidler og værdipapirer.

3) Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og salgsretter.

4) Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.

5) Ydelse af garantier.

Oplysninger om ikkenavngivne kunder kan kun kræves efter Ligningsrådets bestemmelse.«

11. I § 8 H, stk. 1, 2. pkt., ændres »i øvrigt« til: »som led i deres virksomhed«.

12. I § 8 K, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 5« til: »§ 7, stk. 4«.

13. I § 8 L, stk. 1, indsættes efter »som nævnt i«: »§ 7 A,».

14. I § 8 M, stk. 1, indsættes efter »efter«: »§ 7 A,».

15. I § 8 P, stk. 1, udgår »til personer«.

16. I § 9, stk. 1, indsættes efter »bestemmelserne i«: »§ 3 A, stk. 1 og 3,».

17. I § 9 A indsættes efter »§ 7,»: »§ 7 A,».

18. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »udbetaling« til: »tilskrivning eller forfald«.

19. I § 11 A, stk. 6, § 11 B, stk. 6, og § 11 C, stk. 5, ændres »kan de statslige told- og skattemyndigheder« til: »kan skatteministeren«.

20. I § 11 A, stk. 7, § 11 B, stk. 7, og § 11 C, stk. 6, ændres fem steder »de statslige told- og skattemyndigheder« til: »skatteministeren«.

21. I § 11 C, stk. 6, ændres »De statslige told- og skattemyndigheder« til: »Skatteministeren«.

22. I § 11 A, stk. 8, 1. pkt., ændres »Pengeinstitutter her i landet« til: »Pengeinstitutter og andre, der som led i deres virksomhed formidler pengeoverførsler,», og to steder indsættes efter »pengeinstituttet«: »m.v.«

23. § 11 B, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

24. I § 11 C, stk. 1, 1. pkt., ændres »Ved tegning af direkte livs- og pensionsforsikring« til: »Ved besiddelse af livs- eller pensionsforsikring«.

25. I § 11 C, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til udbetaling af forsikringen.«

26. I § 11 C, stk. 3, indsættes efter »livs- eller pensionsforsikring«: »eller ved indtræden af fuld skattepligt her til landet«.

27. I § 14, stk. 2, indsættes efter »i medfør af«: »§ 3 A, stk. 1 og 3,», og efter »§ 7,» indsættes: »§ 7 A,».

28. § 19 affattes således

» § 19. I sager om overtrædelse af §§ 13-18, der behandles administrativt, jf. § 20, finder § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

29. I § 23 ophæves stk. 2.

30. § 23 A affattes således

» § 23 A. Bøder i sager, der afgøres administrativt efter § 20, opkræves og inddrives af skatteministeren.

Stk. 2. Bøderne kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne herom i kildeskatteloven. Der er udpantningsret for bøderne.

Stk. 3. Reglerne i kildeskattelovens § 73 B om eftergivelse og henstand finder tilsvarende anvendelse.«

Bilag 2

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 2

I skattestyrelsesloven, jf. lov nr. 824 af 19. december 1989 om skattemyndighedernes organisation og opgaver, som ændret ved lov nr. 445 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

»§ 3. Skatteansættelsen skal være foretaget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår (ligningsfristen). Den kommunale skattemyndighed kan ændre skatteansættelser inden for ligningsfristen.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kan foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser.

Stk. 3. Den kommunale skattemyndighed kan ikke foretage eller ændre en skatteansættelse i det omfang, hvor en anden skattemyndighed har taget stilling til ansættelsen. Den kommunale skattemyndighed kan heller ikke foretage eller ændre en skatteansættelse, som en anden skattemyndighed har under behandling.

Stk. 4. Agter den kommunale skattemyndighed at foretage en skatteansættelse på et andet grundlag end det, der er selvangivet, herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse ikke foreligger, eller agter den kommunale skattemyndighed at ændre en skatteansættelse, skal den skattepligtige underrettes skriftligt derom. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at skatteansættelsen vil blive foretaget som varslet, hvis den skattepligtige ikke over for skattemyndigheden fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod skatteansættelsen inden en nærmere angiven frist. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig inden fristens udløb, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).

Stk. 5. Underretning som nævnt i stk. 4, 1. og 2. pkt., kan undlades i tilfælde, hvor skatteansættelsen foretages efter anmodning fra den skattepligtige og afgørelsen fuldt ud imødekommer anmodningen. I givet fald skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).«

2. I § 4 ophæves stk. 2-4, og i stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »reglerne i stk. 1 og 3« til: »stk. 1«.

3. I § 14, stk. 4, 4. pkt., og i § 19, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 3, stk. 3, 4.-6. pkt.« til: »§ 3, stk. 4 og 5«.

4. I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 3, stk. 1« til: »§ 3, stk. 4«.

5. I § 21, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 1«.

6. I § 25, stk. 4, indsættes i 5. pkt. efter »klagen«: »af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse«.

§ 2

I skattestyrelsesloven, jf. lov nr. 824 af 19. december 1989 om skattemyndighedernes organisation og opgaver, som ændret ved lov nr. 445 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

§ 2

I skattestyrelsesloven, jf. lov nr. 824 af 19. december 1989 om skattemyndighedernes organisation og opgaver, som ændret ved lov nr. 445 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

» § 3. Skatteansættelsen skal være foretaget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår (ligningsfristen). Den kommunale skattemyndighed kan ændre skatteansættelser inden for ligningsfristen.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kan foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser.

Stk. 3. Den kommunale skattemyndighed kan ikke foretage eller ændre en skatteansættelse i det omfang en anden skattemyndighed har taget stilling til ansættelsen, eller en anden skattemyndighed har ansættelsen under behandling.

Stk. 4. Agter den kommunale skattemyndighed at foretage en skatteansættelse på et andet grundlag end det, der er selvangivet - herunder tilfælde hvor behørig selvangivelse ikke foreligger, eller agter den kommunale skattemyndighed at ændre en skatteansættelse, skal den skattepligtige underrettes skriftligt derom. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at skatteansættelsen vil blive foretaget som varslet, hvis den skattepligtige ikke overfor skattemyndigheden fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod skatteansættelsen inden en nærmere angiven frist. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig inden fristens udløb, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).

Stk. 5. Underretning som nævnt i stk. 4, 1. og 2. pkt., kan undlades i tilfælde, hvor skatteansættelsen foretages efter anmodning fra den skattepligtige, og afgørelsen fuldt ud imødekommer anmodningen. I givet fald skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).«

§ 2

I skattestyrelsesloven, jf. lov nr. 824 af 19. december 1989 om skattemyndighedernes organisation og opgaver, som ændret ved lov nr. 445 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

»§ 3. Skatteansættelsen skal være foretaget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår (ligningsfristen). Den kommunale skattemyndighed kan ændre skatteansættelser inden for ligningsfristen.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kan foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser.

Stk. 3. Den kommunale skattemyndighed kan ikke foretage eller ændre en skatteansættelse i det omfang, hvor en anden skattemyndighed har taget stilling til ansættelsen. Den kommunale skattemyndighed kan heller ikke foretage eller ændre en skatteansættelse, som en anden skattemyndighed har under behandling.

Stk. 4. Agter den kommunale skattemyndighed at foretage en skatteansættelse på et andet grundlag end det, der er selvangivet, herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse ikke foreligger, eller agter den kommunale skattemyndighed at ændre en skatteansættelse, skal den skattepligtige underrettes skriftligt derom. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at skatteansættelsen vil blive foretaget som varslet, hvis den skattepligtige ikke over for skattemyndigheden fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod skatteansættelsen inden en nærmere angiven frist. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig inden fristens udløb, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).

Stk. 5. Underretning som nævnt i stk. 4, 1. og 2. pkt., kan undlades i tilfælde, hvor skatteansættelsen foretages efter anmodning fra den skattepligtige og afgørelsen fuldt ud imødekommer anmodningen. I givet fald skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).«

2. I § 4 ophæves stk. 2-4, og i stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »reglerne i stk. 1 og 3« til: »stk. 1«.

3. I § 14, stk. 4, 4. pkt., og i § 19, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 3, stk. 3, 4.-6. pkt.« til: »§ 3, stk. 4 og 5«.

4. I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 3, stk. 1« til: »§ 3, stk. 4«.

5. I § 21, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 1«.

6. I § 25, stk. 4, indsættes i 5. pkt. efter »klagen«: »af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse«.

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 46 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Når den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i landet og udbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, er indkomsten A-indkomst uanset bestemmelsen i § 44, litra b, og det påhviler den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.«

2. Efter § 55 A indsættes

» § 55 B. Afgørelser om grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter § 45, stk. 3, § 48 og §§ 50-53 samt afgørelser efter § 55 træffes af den kommunale skattemyndighed.

Stk. 2. Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til skatteankenævnet, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

3. § 65, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. § 65 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende indeholdelse af udbytteskat.«

4. I § 73, stk. 10, ændres »§ 57, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 57, stk. 4, 2. pkt.«

5. § 77 affattes således

» § 77. Er en af de i § 74 og § 76 nævnte lovovertrædelser begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

6. § 78 affattes således

» § 78. I sager om overtrædelse af §§ 74-77, der behandles administrativt, jf. § 79, finder § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

7. Efter § 79 indsættes

» § 79 A. Bøder i sager, der afgøres administrativt efter § 79, opkræves og inddrives af skatteministeren.

Stk. 2. Bøderne kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne herom i kildeskatteloven. Der er udpantningsret for bøden.«

8. § 86, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Den centrale told- og skatteforvaltning forestår kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er pålagt efter denne eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse.

Stk. 2. Skattemyndighederne kan hos de indeholdelsespligtige, uanset om disse fører egentligt regnskab eller ej, foretage eftersyn af alt regnskabsmateriale og herunder kræve fremlagt skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit regnskabsmateriale med bilag.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

9. Efter § 89 B indsættes

» § 89 C. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal varetage opgaver i forbindelse med beregning, opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter m.v. efter denne lov.«

§ 3. Skatteansættelsen skal være foretaget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår (ligningsfristen). Den kommunale skattemyndighed kan ændre skatteansættelser inden for ligningsfristen.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kan foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser.

Stk. 3. Den kommunale skattemyndighed kan ikke foretage eller ændre en skatteansættelse i det omfang en anden skattemyndighed har taget stilling til ansættelsen, eller en anden skattemyndighed har ansættelsen under behandling.

Stk. 4. Agter den kommunale skattemyndighed at foretage en skatteansættelse på et andet grundlag end det, der er selvangivet - herunder tilfælde hvor behørig selvangivelse ikke foreligger, eller agter den kommunale skattemyndighed at ændre en skatteansættelse, skal den skattepligtige underrettes skriftligt derom. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at skatteansættelsen vil blive foretaget som varslet, hvis den skattepligtige ikke overfor skattemyndigheden fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod skatteansættelsen inden en nærmere angiven frist. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig inden fristens udløb, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).

Stk. 5. Underretning som nævnt i stk. 4, 1. og 2. pkt., kan undlades i tilfælde, hvor skatteansættelsen foretages efter anmodning fra den skattepligtige, og afgørelsen fuldt ud imødekommer anmodningen. I givet fald skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).'

2. I § 4 ophæves stk. 2-4, og i stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »reglerne i stk. 1 og 3« til: »stk. 1«.

3. I § 14, stk. 4, 4. pkt., og i § 19, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 3, stk. 3, 4.-6. pkt.« til: »§ 3, stk. 4 og 5«.

4. I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 3, stk. 1« til: »§ 3, stk. 4«.

5. I § 21, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 1«.

6. I § 25, stk. 4, indsættes i 5. pkt., efter »klagen«: »af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse«.

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 46 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Når den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.«

2. Efter § 55 A indsættes

» § 55 B. Afgørelser om grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter § 45, stk. 3, § 48 og §§ 50-53 samt afgørelser efter § 55 træffes af den kommunale skattemyndighed.

Stk. 2. Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til skatteankenævnet, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

3. § 65, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. § 65 C, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse vedrørende indeholdelse af udbytteskat.«

4. I § 73, stk. 10, ændres »§ 57, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 57, stk. 4, 2. pkt.«

5. § 77 affattes således

» § 77. Er en af de i § 74 og § 76 nævnte lovovertrædelser begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

6. § 78 affattes således

» § 78. I sager om overtrædelse af §§ 74-77, der behandles administrativt, jf. § 79, finder § 752, stk. 1 i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

7. Efter § 79 indsættes

» § 79 A. Bøder i sager, der afgøres administrativt efter § 79, opkræves og inddrives af skatteministeren.

Stk. 2. Bøderne kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne herom i kildeskatteloven. Der er udpantningsret for bøden.«

8. § 86, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

» § 86. Den centrale told- og skatteforvaltning forestår kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er pålagt efter denne eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og fastsætter de nærmere retningslinier for kontrollens udførelse.

Stk. 2. Skattemyndighederne kan hos de indeholdelsespligtige, uanset om disse fører egentligt regnskab eller ej, foretage eftersyn af alt regnskabsmateriale og herunder kræve fremlagt skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit regnskabsmateriale med bilag.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

9. Efter § 89 B indsættes

» § 89 C. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal varetage opgaver i forbindelse med beregning, opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter m.v. efter denne lov.«

§ 3. Når den kommunale skattemyndighed agter at foretage en skatteansættelse på et andet grundlag end det, der fremgår af selvangivelsen, skal den skattepligtige underrettes skriftligt herom. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skattemyndigheden inden for en frist, der fastsættes af skattemyndigheden. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage skatteansættelsn i overensstemmelse med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsne.

Stk. 2. Stk. 1 anvendes tilsvarende, når den kommunale skattemyndighed agter at foretage en skatteansættelse, uden at der foreligger behørig selvangivelse.

Stk. 3. Den kommunale skattemyndighed kan tage en skatteansættelse op til fornyet behandling og eventuel ændring. Det gælder dog ikke i det omfang, en anden skattemyndighed har taget stillling til ansættelsen eller har en sag herom under behandling. Den fornyede behandling skal være afsluttet inden udløbet af fristen i stk. 4. Når skattemyndigheden agter at ændre en skatteansættelse, skal den skattepligtige underrettes herom, medmindre afgørelsen fuldt ud imødekommer vedkommendes anmodning. Skattemyndigheden skal tillige underrette den skattepligtige om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skattemyndigheden. Der skal gives den skattepligtige skriftlig underrenting om afgørelsen.

Stk. 4. Skatteansættelsen skal være foretage senest den 31. marts i det andet kalenderår efter det indkomstår, som ansættelsen vedrører.

2. I § 4 ophæves stk. 2-4, og i stk. 5 , der bliver stk. 2, ændres »reglerne i stk. 1 og 3« til: »stk. 1«.

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 46 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Når den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.«

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 46 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Når den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i landet og udbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, er indkomsten A-indkomst uanset bestemmelsen i § 44, litra b, og det påhviler den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.«

2. Efter § 55 A indsættes

» § 55 B. Afgørelser om grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter § 45, stk. 3, § 48 og §§ 50-53 samt afgørelser efter § 55 træffes af den kommunale skattemyndighed.

Stk. 2. Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til skatteankenævnet, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

3. § 65, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. § 65 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende indeholdelse af udbytteskat.«

4. I § 73, stk. 10, ændres »§ 57, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 57, stk. 4, 2. pkt.«

5. § 77 affattes således

» § 77. Er en af de i § 74 og § 76 nævnte lovovertrædelser begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

6. § 78 affattes således

» § 78. I sager om overtrædelse af §§ 74-77, der behandles administrativt, jf. § 79, finder § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

7. Efter § 79 indsættes

» § 79 A. Bøder i sager, der afgøres administrativt efter § 79, opkræves og inddrives af skatteministeren.

Stk. 2. Bøderne kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne herom i kildeskatteloven. Der er udpantningsret for bøden.«

8. § 86, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Den centrale told- og skatteforvaltning forestår kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er pålagt efter denne eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse.

Stk. 2. Skattemyndighederne kan hos de indeholdelsespligtige, uanset om disse fører egentligt regnskab eller ej, foretage eftersyn af alt regnskabsmateriale og herunder kræve fremlagt skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit regnskabsmateriale med bilag.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

9. Efter § 89 B indsættes

» § 89 C. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal varetage opgaver i forbindelse med beregning, opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter m.v. efter denne lov.«

§ 4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, foretages følgende ændringer

1. § 14 G, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Det samme gælder for godtgørelser, der efter § 4 i lov om kommunal anvisningsret afsættes på ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 18 b.«

2. I § 14 G, stk. 2, udgår »§ 18 a eller«.

3. § 14 G, stk. 5, 2. pkt., affattes således

»Beløb, der udbetales efter lejelovens § 63 f, boligreguleringslovens § 22 e eller § 4, stk. 8, i lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om individuel boligstøtte, medregnes i ejerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt.«

4. I § 14 G, stk. 6, udgår »18 a,».

5. I § 14 G, stk. 7, udgår »§ 18 a eller«.

6. I § 14 I udgår »§ 18 a og«.

7. § 32 D affattes således

» § 32 D. Skatteministeren fastsætter regler om

1) Optagelse af mandtal over skattepligtige personer og dødsboer.

2) I hvilken kommune en skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til statsskat.

3) Indgivelse af selvangivelse og skatteligning samt opkrævning, inddrivelse og forrentning m.v. af skat i følgende tilfælde

a) Hvor der for en person i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene.

b) Hvor en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

c) Vedrørende dødsboer.

4) Værdiansættelse efter kildeskattelovens § 16, stk. 4 og 5, samt beregning af passivposter og afgivelse af forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A.«

§ 4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, foretages følgende ændringer

1. § 14 G, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Det samme gælder for godtgørelser, der efter § 4 i lov om kommunal anvisningsret afsættes på ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 18 b.«.

2. I § 14 G, stk. 2, udgår: »§ 18 a eller«.

3. § 14 G, stk. 5, 2. pkt., affattes således

»Beløb, der udbetales efter lejelovens § 63 f, boligreguleringslovens § 22 e eller § 4, stk. 8, i lov nr. 419 af 1. juni 1994, medregnes i ejerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt.«.

4. I § 14 G, stk. 6, udgår: »18 a,».

5. I § 14 G, stk. 7, udgår: »§ 18 a eller«.

6. I § 14 I, udgår: »§ 18 a og«.

7. § 32 D affattes således

» § 32 D. Skatteministeren fastsætter regler om

1) Optagelse af mandtal over skattepligtige personer og dødsboer.

2) I hvilken kommune en skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til statsskat.

3) Indgivelse af selvangivelse og skatteligning samt opkrævning, inddrivelse og forrentning m.v. af skat i følgende tilfælde

a) Hvor der for en person i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene.

b) Hvor en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

c) Vedrørende dødsboer.

4) Værdiansættelse efter kildeskattelovens § 16, stk. 4 og 5, samt beregning af passivposter og afgivelse af forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A.«

§ 4. Den kommunale skattemyndighed kan genoptage en skatteansættelse, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, som kan medføre en ændret skatteansættelse. Begæringen om genoptagelse skal indgives inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed uden anmodning derom kan ændre skatteansættelser efter udløbet af fristen i § 3, stk. 4.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsættes regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed kan foretage skatteansættelser efter udløbet af fristen i § 3, stk. 4, hvor disse tidligere med urette ikke er foretaget.

Sk. 4. Reglerne i § 3 og kapitel 3 anvendes tilsvarende, hvis en ansættelse ændres efter reglerne i stk. 1-2 eller foretages efter stk. 3.

Stk. 5. Reglerne i kapitel 3 anvendes tilsvarende, når den kommunale skattemyndighed har givet afslag på en begæring efter reglerne i stk. 1 og 3.

3. I § 14, stk. 4, 4. pkt., og i § 19, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 3, stk. 3, 4.-6. pkt.« til: »§ 3, stk. 4 og 5«.

§ 4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, foretages følgende ændringer

1. § 14 G, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Det samme gælder for godtgørelser, der efter § 4 i lov om kommunal anvisningsret afsættes på ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 18 b.«.

2. I § 14 G, stk. 2, udgår: »§ 18 a eller«.

§ 4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, foretages følgende ændringer

1. § 14 G, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Det samme gælder for godtgørelser, der efter § 4 i lov om kommunal anvisningsret afsættes på ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 18 b.«

2. I § 14 G, stk. 2, udgår »§ 18 a eller«.

3. § 14 G, stk. 5, 2. pkt., affattes således

»Beløb, der udbetales efter lejelovens § 63 f, boligreguleringslovens § 22 e eller § 4, stk. 8, i lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om individuel boligstøtte, medregnes i ejerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt.«

4. I § 14 G, stk. 6, udgår »18 a,».

5. I § 14 G, stk. 7, udgår »§ 18 a eller«.

6. I § 14 I udgår »§ 18 a og«.

7. § 32 D affattes således

» § 32 D. Skatteministeren fastsætter regler om

1) Optagelse af mandtal over skattepligtige personer og dødsboer.

2) I hvilken kommune en skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til statsskat.

3) Indgivelse af selvangivelse og skatteligning samt opkrævning, inddrivelse og forrentning m.v. af skat i følgende tilfælde

a) Hvor der for en person i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene.

b) Hvor en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

c) Vedrørende dødsboer.

4) Værdiansættelse efter kildeskattelovens § 16, stk. 4 og 5, samt beregning af passivposter og afgivelse af forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A.«

§ 5

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 18. oktober 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1 i lov om udstykning og sammenlægning m.m. af fast ejendom« til: »§ 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen«.

2. I § 23, stk. 1, 11. pkt., ændres »Valgene« til: »Udnævnelserne«.

3. I § 42, stk. 2, 2. pkt., ændres »og § 4 B« til

», § 4 B og § 33 A«.

4. § 46, stk. 2, ophæves.

§ 5

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 18. oktober 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1 i lov om udstykning og sammenlægning m.m. af fast ejendom« til: »§ 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen«.

2. I § 23, stk. 1, 11. pkt., ændres »Valgene« til: »Udnævnelserne«.

3. I § 42, stk. 2, 2. pkt., ændres »og § 4 B« til: », § 4 B og § 33 A«.

4. § 46, stk. 2, ophæves.

§ 5

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 18. oktober 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1 i lov om udstykning og sammenlægning m.m. af fast ejendom« til: »§ 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen«.

§ 5

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 18. oktober 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1 i lov om udstykning og sammenlægning m.m. af fast ejendom« til: »§ 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen«.

2. I § 23, stk. 1, 11. pkt., ændres »Valgene« til: »Udnævnelserne«.

3. I § 42, stk. 2, 2. pkt., ændres »og § 4 B« til

», § 4 B og § 33 A«.

4. § 46, stk. 2, ophæves.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 22, 24-26 og 30, § 2, nr. 1-5, § 3, nr. 1, 2 og 5, og § 4, nr. 1-6, træder dog først i kraft den 1. januar 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 20 og 24-26, § 2, nr. 1-5, § 3, nr. 1-2 og 5, og § 4, nr. 1-6 træder dog først i kraft den 1. januar 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget har til formål at justere en række bestemmelser af hovedsagelig administrativ karakter i henholdsvis skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, kildeskatteloven, ligningsloven og vurderingsloven.

De væsentligste forslag er

1) At bemyndige skatteministeren til at bestemme, hvilke indkomster blandt en række nærmere angivne indkomstarter, der skal foretages årlige indberetninger om til skattemyndighederne.

2) At justere pligten for pengeinstitutter til efter anmodning at give oplysninger til skattemyndighe derne.

3) At udvide pligten for vekselerere, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler eller udlåner penge, til efter anmodning at give oplysninger til skattemyndighederne.

4) At udvide indberetningspligten vedrørende renteudgifter fra kun at omfatte udlån til fysiske personer til også at omfatte udlån til selskaber, fonde, foreninger og andre juridiske personer.

5) At udvide kredsen af dem, der ved formidling af pengeoverførsler til konti i udlandet har pligt til at sikre, at kontoanmeldelse er foretaget til skattemyndighederne.

6) At flytte kompetencen til at inddrive administrativt fastsatte bøder for overtrædelse af skattekontrolloven fra politimestrene til skatteministeren.

7) At lovfæste administrativ praksis i straffesager, der afsluttes administrativt efter skattekontrolloven eller kildeskatteloven, hvorefter der vejledes om retten til ikke at udtale sig om det strafbare forhold.

8) At ændre ligningsfristen fra den 31. marts til den 30. juni.

9) At ophæve skattemyndighedernes pligt til, ved ansættelsesændringer at underrette den skattepligtige om ansættelsesændringen, når den skattepligtige ikke er fremkommet med indsigelser mod en forudgående »agterskrivelse«.

10) At udvide adgangen til at få tilbagebetalt klagegebyr til Landsskatteretten til også at omfatte de tilfælde, hvor en domstol efterfølgende giver klageren helt eller delvis medhold i klagen.

11) At udvide pligten for fuldmægtige her i landet for udenlandske arbejdsgivere til at foretage indeholdelse af kildeskat i lønudbetalinger.

12) At flytte kompetencen til at afgøre klager over afslag på anmodninger om fremskyndet tilbagebetaling af forskudsskat fra de statslige told- og skattemyndigheder til de kommunale skatteankenævn.

13) At bemyndige skatteministeren til at fritage for indeholdelse af kildeskat i aktieudbytter m.v., der ikke skal indkomstbeskattes hos modtageren.

14) At gøre offentlige institutioner strafansvarlige for manglende indeholdelse m.v. af A-skat.

15) At tilpasse reglerne i ligningslovens §§ 14 G og § 14 I om visse lejeindtægter fra udlejningsejendomme til ændrede regler i boligreguleringsloven.

Lovforslagets gennemførelse vil effektivisere skatteadministrationen gennem tydeliggørelse og smidiggørelse af skatteregler. På en række områder opnås en mere enkel administration.

Provenumæssige konsekvenser

Adgangen til at udvide indberetningspligten med erstatninger inkl. renter sikrer, at disse indkomster kommer til beskatning, og udvidelsen af kontrollen med pengeoverførsler til udlandet vil effektivisere kontrol- og ligningsarbejdet. På den baggrund skønnes lovforslaget at medføre et beskedent merprovenu, som det dog ikke er muligt at skønne nærmere over.

Administrative konsekvenser

For de statslige told- og skattemyndigheder skønnes lovforslaget at medføre engangsudgifter på 1 mill. kr. i 1995 til edb-tilretning. Derudover skønnes forslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for de statslige told- og skattemyndigheder.

For kommunerne skønnes lovforslaget at ville medføre en administrativ lettelse.

Høring

Assurandør-Societetet, Finansrådet, Advokatrådet, Realkreditrådet, Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune har afgivet udtalelser over lovforslaget.

Spaltehenvisninger

Spaltehenvisningerne er medtaget som bilag til lovforslaget.

Bemærkninger til de enkelte bestemmeler

Til § 1

Til nr. 1, 8, 15 og 26

Der stilles forslag om at ophæve skattekontrollovens § 8 D, stk. 2, hvorefter bestyrelser for aktieselskaber m.v. efter anmodning skal oplyse skattemyndighederne om identiteten af aktionærer m.v. samt størrelsen af deres aktieposter m.v., og hvorefter skattemyndighederne under visse betingelser kan udlevere sådanne oplysninger til hovedaktionærer m.v.

Bestemmelsen anses ikke for nødvendig ved siden af reglerne om ejerfortegnelser i aktie- og anpartsselskabslovene samt efter ophævelse af »værnsaktionærbeskatningsreglerne« ved ændringen af aktieavancebeskatningsloven i forbindelse med skatteomlægningen i 1993, jf. lov nr. 421 af 25. juni 1993.

Der stilles endvidere forslag om en redaktionel udskillelse i en selvstændig paragraf (§ 3 A) af de gældende bestemmelser i skattekontrollovens § 8 D, stk. 3 og 4, om oplysningspligt vedrørende hovedaktionærforhold.

Der stilles forslag om, at bødesanktionere manglende overholdelse af dels pligten for den enkelte hovedaktionær til at oplyse selskabet om hovedaktionærforholdet inden en måned efter forholdets indtræden, dels selskabets pligt til at vedlægge selvangivelsen oplysninger herom, jf. den foreslåede ændring af skattekontrollovens § 14, stk. 2.

Til nr. 2-4, 11-13 og 16

Der stilles forslag om at bemyndige skatteministeren til af pålægge indberetningspligt vedrørende en række nærmere angivne indkomstarter.

En sådan ordning kendes allerede i dag på kildeskatteområdet, hvor skatteministeren efter kildeskattelovens § 43, stk. 2 kan bestemme, om nærmere angivne indkomstarter skal gøres til A-indkomst med deraf følgende pligt til at indeholde A-skat ved udbetaling og til at foretage indberetninger derom.

Efter gældende ret er der indberetningspligt vedrørende B-indkomster som nævnt i forslaget til § 7 A, stk. 2, nr. 1-2, og indkomst i form af personalegoder som nævnt i forslaget til § 7 A, stk. 3, jf. skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 3-5 og 7, samt stk. 4. Endvidere er der i dag delvis indberetningspligt vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og renter deraf, jf. skattekontrollovens § 8 B, stk. 8.

Forslaget indebærer således alene mulighed for at udvide indberetningspligten vedrørende ydelser som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 2 - i det omfang ydelsen ikke er gjort til A-indkomst, og ydelse af visse skattepligtige erstatninger. Dertil mulighed for at pålægge indberetningspligt vedrørende arbejdsgiveres indbetaling af gaver, gratialer og godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7, litra w til en pensionsordning for modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.

Indkomst, der i dag indberettes efter skattekontrollovens § 7 B (legater fra fonde og foreninger) samt § 8 B og F (visse pensionsudbetalinger), berøres ikke af forslaget, bortset fra bestemmelsen i § 8 B, stk. 8 om indberetning vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. forslaget under § 1, nr. 6.

Forslaget tilsigter at smidiggøre indberetningssystemets tilpasning til dels indkomstkilder, dels ændrede skatteregler.

Efter forslaget kan der administrativt pålægges indberetningspligt vedrørende erstatninger, der er skattepligtige for modtageren og som ikke er A-indkomst.

Indberetningspligt kan således ikke kun pålægges forsikringsselskaber, men også arbejdsgivere, der udbetaler erstatning for manglende arbejdsindtægt, eller fagforeninger, der udbetaler en sådan erstatning efter forhandling med arbejdsgiveren.

Forslagene under § 1, nr. 2, 4, 11-13 og 16 er konsekvensændringer som følge af forslaget under nr. 3.

Til nr. 5

Der foreslås at ophæve skattekontrollovens § 8 A, hvorefter skatteministeren er bemyndiget til at pålægge pengeinstitutter, vekselerere og andre, der erhvervsmæssigt handler med værdipapirer, at oplyse skattemyndighederne derom.

Oplysninger om køb og salg af værdipapirer indberettes nu i vidt omfang automatisk, jf. skattekontrollovens § 10 B, eller oplysningerne vil kunne rekvireres efter skattekontrollovens § 8 D eller § 8 G, jf. de under § 1, nr. 7 og 9 foreslåede affattelser af disse bestemmelser.

Til nr. 6

Vedrørende ophævelsen af § 8 B, stk. 7 henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 24 og 25.

Vedrørende ophævelsen af § 8 B, stk. 8 henvises til forslaget under § 1, nr. 3, hvorefter hjemmel for indberetningspligt vedrørende skattepligtige erstatninger indsættes i den foreslåede § 7 A som stk. 2, nr. 5.

Vedrørende indberetning om forrentning af erstatninger henvises til forslaget under § 1, nr. 10.

Til nr. 7

Det foreslås, at pengeinstitutters pligt til efter anmodning af give skattemyndighederne oplysninger, der er af væsentlig betydning for skatteligningen, forenkles, således at pengeinstitutternes oplysningspligt samles i skattekontrollovens § 8 D.

Det gøres teknisk ved, at omtalen af pengeinstitutter i skattekontrollovens § 8 G, stk. 1 udgår.

Herved undgås de uklarheder, der i dag kan være i regelvalget mellem bestemmelserne i skattekontrollovens § 8 D, stk. 1 og § 8 G, stk. 1, der begge omfatter pengeinstitutters pligt til at give skattemyndighederne oplysninger efter anmodning. Disse uklarheder er primært til gene for skattemyndighederne, men også for pengeinstitutterne.

Hensigten med forslaget er ikke fremover at afkræve pengeinstitutter oplysninger om indskud, lån, depot eller boks i videre omfang end hidtil efter skattekontrollovens § 8 G, stk. 1, dvs. »oplysninger om størrelsen af lån og af indestående eller forvaltede midler og disses afkast, om bevægelser på indskuds- eller lånekonti, herunder oplysninger om trukne og indsatte checks, om diskonterede veksler samt om sikkerhedsstillelse for lån og kreditter.

Det foreslås samtidig, at skattemyndighedernes adgang efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 1 til at rekvirere oplysninger til brug for skattemyndighedernes virksomhed fra juridiske personer m.v. begrænses til kun at omfatte oplysninger, der skønnes at at ville være af væsentlig betydning for skattemyndighedernes virksomhed.

I væsentlighedskriteriet ligger bl.a., at skattemyndighederne skal være tilbageholdende med at kræve nødvendige oplysninger direkte fra disse juridiske personer m.v., hvis oplysningerne lige så vel kan kræves af den skattepligtige selv eller gennem denne.

Til nr. 9

Der foreslås, at den særlige bestemmelse i skattekontrollovens § 8 G, stk. 1 om pligten for banker, sparekasser, andelskasser, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager penge og andre værdier til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, til efter anmodning at oplyse skattemyndighederne derom, begrænses til kun at omfatte personligt erhvervsdrivende, jf, bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 7.

Efter § 8 G, stk. 1, kan oplysninger kræves om størrelsen af lån og af indestående eller forvaltede midler og disses afkast, om bevægelser på indskuds- eller lånekonti, herunder oplysninger om trukne eller indsatte checks, om diskonterede veksler samt om sikkerhedsstillelse for lån og kreditter.

Oplysninger om eksempelvis terminsforretninger (finansielle kontrakter) eller om formidlede arrangementer med udenlandske pengeinstitutter, hvor formidleren ikke yder lån, modtager indskud eller er depositar, kan imidlertid ikke kræves efter den gældende § 8 G.

Sådanne oplysninger kan, når de vedrører ikke-erhvervsdrivende kunder, heller ikke kræves fra personligt erhvervsdrivende efter skattekontrollovens øvrige bestemmelser, jf. § 8 C og § 8 D.

Det foreslås derfor, at skattekontrollovens § 8 G, stk. 1 udvides til også at omfatte oplysninger om disse erhvervsdrivendes omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kreditmidler og værdipapirer, aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe-og salgsretter, og besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.

Endvidere bemærkes, at den foreslåede udvidelse af § 8 G, stk. 1 indebærer en tilsvarende udvidelse af skattemyndighedernes adgang efter § 8 G, stk. 2, til at foretage stikprøvekontrol i pengeinstitutter og hos vekselerere, jf. henvisningen i § 8 G, stk. 2, sidste pkt., til stk. 1.

Ved siden af denne bestemmelse har skattemyndighederne dog en almindelig adgang til at foretage krydsrevision efter skattekontrollovens § 6.

Til nr. 10

Der stilles forslag om at præcisere skatteministerens bemyndigelse til at pålægge pligt til at foretage indberetning til skattemyndighederne om renteindtægter.

Efter forslaget præciseres, at skatteministerens kompetence alene vedrører forrentning af beløb som led i en virksomhedsudøvelse, men uanset om virksomheden udøves af en fysisk eller juridisk person.

Efter bestemmelsen kan skatteministeren pålægge indberetningspligt ikke kun vedrørende forrentning af beløb, der er modtaget til forrentning, men også beløb, der forrentes på grund af forsinket udbetaling, f.eks. forsikringsselskabers forrentning af erstatninger.

Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til administrativt at pålægge forsikringsselskaber at foretage årlige indberetninger om forrentning af erstatninger, idet sådanne forrentninger kan være af betydelig størrelse.

Til nr. 14

Det foreslås, at erhvervsmæssige udlåneres pligt til at foretage årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder om udlån udvides fra at omfatte udlån til debitorer, der er fysiske personer, til også at omfatte udlån til debitorer, der er juridiske personer som selskaber, foreninger, selvejende institutioner m.v.

Den foreslåede udvidelse sker bl.a. efter ønske fra de indberetningspligtige, specielt pengeinstitutterne, der har vanskeligt ved at administrere en indberetningsordning, hvor lån til personlige debitorer skal adskilles fra lån til selskaber og andre juridiske personer.

Til nr. 17

Der stilles forslag om en præcisering af bestemmelsen, således at indberetningskriteriet bliver bragt i overensstemmelse med det tilsvarende kriterium vedrørende renter i skattekontrollovens § 8 H (indlån), § 8 P (udlån) og § 8 Q (pantebreve).

Til nr. 18-20

Forslagene er redaktionelle. De er begrundet i ønsket om at lade disse kompetencer blive omfattet af de almindelige regler for sagsudlægning og klageafkortning, jf. bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994 om henlæggelse af visse beføjelser til de kommunale skattemyndigheder, told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl.

Til nr. 21

I forbindelse med overførsel af reglerne om skattekontrol med finansielle aktiver i udlandet fra »valutabekendtgørelsen« til skattekontrolloven, jf. lov nr. 298 af 27. april 1994, blev der indført en bestemmelse i skattekontrollovens § 11 A, stk. 8, hvorefter pengeinstitutter ikke må overføre beløb til konti i udlandet, før pengeinstituttet enten har sikkerhed for, at ejeren har foretaget kontoanmeldelse til de danske skattemyndigheder - under forudsætning af at ejeren er skattepligtig af kontoen her til landet - eller pengeinstituttet selv foretager en sådan kontoanmeldelse.

For at modvirke eventuelle omgåelsesforsøg og for at skabe konkurrenceneutralitet foreslås, at denne kontrolpligt udvides fra ikke kun at omfatte pengeinstitutter til at omfatte alle, der som led i deres virksomhed formidler pengeoverførsler, eksempelvis også børsmæglerselskaber, investeringsforeninger, vekselerere og advokater.

Til nr. 22

Forslaget er redaktionelt.

Til nr. 23-25

Det foreslås præciseret, at erklæringspligten vedrørende livs- eller pensionsforsikringer, der er tegnet i forsikringsselskaber i udlandet, ikke kun foreligger for forsikringstagere, der er fuldt skattepligtige her til landet på tegningstidspunktet, men også for forsikringstagere, der efter tegningen bliver fuld skattepligtig her til landet, f.eks. i forbindelse med tilflytning.

Efter skattekontrolloven § 8 B, stk. 7 er der i dag en pligt for forsikringstagere, der er skattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3 og som har tegnet en livsforsikring på et tidspunkt, hvor de ikke var fuldt skattepligtig her til landet, til at foretage anmeldelse af forsikringen til den kommunale skattemyndighed i forbindelse med indtræden af fuld skattepligt.

Det foreslås, at disse regler samles i skattekontrollovens § 11 C, men med den virkning, at anmeldelse ikke skal foretages til den kommunale skattemyndighed, men til de statslige told- og skattemyndigheder, sml. forslaget under § 1, nr. 6.

Til nr. 26

Forslaget er en følge af forslagene under nr. 1 og 3.

Til nr. 27

Ved lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven er anklagemyndighedens struktur ændret. Herefter er påtaleretten i sager, hvori der ikke nedlægges påstand om frihedsstraf, overført fra statsadvokaterne til politimestrene. Derved er den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 19, 1. pkt., blevet overflødig.

I stedet foreslås indsat en bestemmelse, der lovfæster den gældende administrative praksis på skatteområdet, hvorefter den skattepligtige ved administrativ behandling af sager om overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13-18 vejledes om, at den pågældende, som muligt strafansvarlig, ikke har pligt til at udtale sig om dette forhold.

Bestemmelsen begrænser ikke den skattepligtiges selvangivelsespligt, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 2, herunder pligten til efter anmodning at sandsynliggøre det selvangivne.

Endvidere foreslås skattekontrollovens § 19, 2. pkt., om ransagning afpasset efter den ændrede retsplejelov.

Til nr. 28-29

Det foreslås, at kompetencen til at opkræve og inddrive bøder i straffesager, der afgøres admnistrativt efter skattekontrollovens § 20, dvs. hvor den skattepligtige har erkendt sig skyldig i lovovertrædelsen og accepteret at betale en nærmere fastsat bøde, flyttes fra den enkelte politimester til skattemyndighederne.

Opkrævnings- og inddrivelseskompetencen foreslås formelt i loven tillagt skatteministeren, der med hjemmel i skattekontrollovens § 23 B vil kunne udlægge kompetencen til de statslige told- og skattemyndigheder respektive de kommunale myndigheder.

Det forventes herved, at der kan opnås en administrativ forenkling, idet bøden i givet fald kan inddrives hos den skattepligtige sammen med en eventuel restskat.

Forslaget indebærer tillige, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for kompetencens udøvelse.

Ligesom politimestrene foreslås skattemyndighederne bemyndiget til at inddrive disse bøder ved indeholdelse i løn m.v., jf. kildeskattelovens § 73.

Det foreslås samtidig præciseret, at der er udpantningsret for disse bøder. I udpantningssituationen finder reglerne i lov nr. 278 af 26. maj 1976 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. anvendelse.

Herved ændres ikke ved det forhold, at administrativt vedtagne bøder, der ikke betales, kan afsones efter reglerne herom i straffeloven.

Forslaget om at ophæve skattekontrollovens § 23, stk. 2 er redaktionelt.

Til § 2

Til nr. 1-5

1. Det foreslås, at skattestyrelseslovens § 3 og § 4 omskrives redaktionelt.

2. Det foreslås, at ligningsfristen udskydes fra den 31. marts til den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår, jf. forslaget til § 3, stk. 1 i skattestyrelsesloven.

Den gældende ligningsfrist er bl.a. afstemt efter den årlige arbejdsrytme i de kommunale skatteforvaltninger, der igen er afstemt efter selvangivelsesfristen for personer.

Til og med 1988 var selvangivelsesfristen for personer den 15. februar. I dag er denne selvangivelsesfrist udskudt til den 1. maj.

Der er fra kommunal side fremsat ønske om at ligningsfristen udskydes tilsvarende.

Dette er fundet forsvarligt, selv om det indebærer en forlængelse af ligningsperioden set i forhold til udløbet af det pågældende indkomstår.

Skatteansættelserne af fysiske personer, der ikke er erhvervsdrivende eller ægtefælle til en erhvervsdrivende, foretages i dag næsten udelukkende maskinelt, og disse ansættelser foretages næsten alle inden den 1. juli i selvangivelsesåret. Ligningsfristen har således i dag primært betydning for ligningen af personligt erhvervsdrivende og ægtefæller dertil samt selskaber, fonde, foreninger og lignende.

Efter forslaget kan skatteministeren som hidtil fastsætte regler for de kommunale skattemyndigheders adgang til at foretage eller ændre skatteansættelser efter ligningsfristens udløb, jf. forslaget til § 3, stk. 2 i skattestyrelsesloven.

Manglende overholdelse af ligningsfristen eller af en bemyndigelse fra skatteministeren til at foretage eller ændre skatteansættelser efter ligningsfristens udløb er som udgangspunkt en kompetencemangel, der medfører afgørelsens ugyldighed.

Forlængelsen af ligningsfristen fra den 31. marts til den 30. juni indebærer i øvrigt en tilsvarende udskydelse af muligheden for at anvende »overspringelsesreglen« i skattestyrelseslovens § 21, stk. 5. Efter denne bestemmelse behøver den, der har klaget til et skatteankenævn, ikke afvente nævnets afgørelse før klage til Landsskatteretten, hvis skatteankenævnet ikke har færdigbehandlet klagen inden 3 måneder efter klagens modtagelse og ligningsfristen tillige er overskredet.

3. Det foreslås, at skattemyndighederne ikke skal følge en »agterskrivelse« op med en kendelse i de tilfælde, hvor den skattepligtige ikke er fremkommet med indsigelser mod agterskrivelsen inden udløbet af en i agterskrivelsen angiven indsigelsesfrist, jf. forslaget til § 3, stk. 4 i skattestyrelsesloven.

Udtrykket »agterskrivelse« bruges om skrivelser fra en ligningsmyndighed, hvori myndigheden overfor den skattepligtige - med begrundelse - varsler en skatteansættelse.

Efter de gældende regler skal skatteansættelser, der genoptages, jf. § 3, stk. 3 i skattestyrelsesloven, meddeles den skattepligtige skriftligt i form af en »kendelse«, uanset om den skattepligtige er fremkommet med indsigelser mod den forud fremsendte agterskrivelse.

Dette er fundet at indebære en unødvendig administrativ omkostning. Det foreslås derfor, at udsendelse af egentlig »kendelse« som udgangspunkt kan undlades i alle tilfælde, hvor der ikke er gjort indsigelse med »agterskrivelsen«.

Den skattepligtige vil i givet fald alene modtage en »årsopgørelse«, der er baseret på den nu gennemførte skatteansættelse. Disse årsopgørelser vil blive påført klagevejledning og vejledning om, at årsopgørelsen er baseret på en varslet skatteansættelse, som skattemyndigheden ikke har modtaget indsigelse imod.

Fristen på en måned for klage til skatteankenævn regnes i disse tilfælde først fra modtagelsen af årsopgørelsen.

Gennemføres en varslet skatteansættelse undtagelsesvis ikke, til trods for at den skattepligtige ikke er fremkommet med indsigelser derimod, skal den skattepligtige efter almindelige forvaltningsretlige regler underrettes skriftligt om, at den varslede skatteansættelse ikke gennemføres.

Den gældende adgang til at undlade udsendelse af »agterskrivelse« i tilfælde, hvor genoptagelse foretages efter anmodning fra den skattepligtige og afgørelsen fuldt ud imødekommer anmodningen, foreslås opretholdt, jf. forslaget til § 3, stk. 5 i skattestyrelsesloven.

Til nr. 6

Det foreslås, at bestemmelsen om tilbagebetaling af klagegebyret på 500 kr. (1994-niveau) ved klage til Landsskatteretten, når Landsskatteretten giver klageren helt eller delvis medhold i klagen, udvides til også at omfatte de tilfælde, hvor klageren ikke har fået medhold i klagen af Landsskatteretten, men ved en efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse får helt eller delvis medhold.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor en udenlandsk arbejdsgiver, der hverken har hjemting her i landet eller udøver erhverv fra et fast driftssted her i landet, udbetaler en ansat løn for arbejde her i landet, og lønudbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, skal denne fuldmægtig foretage indeholdelse af A-skat i lønnen.

Efter kildeskattelovens § 46, stk. 4, om indeholdelsespligt ved lønudbetaling fra en udenlandsk arbejdsgiver gennem en befuldmægtiget her i landet, bliver den befuldmægtigede, selv om denne har hjemting her i landet, ikke indeholdelsespligtig i de situationer, hvor arbejdsgiveren hverken har hjemting her i landet eller driver erhverv fra et fast driftssted her i landet.

Det var tilfældet efter den formulering af kildeskattelovens § 46, stk. 4, der var gældende før gennemførelsen af lov nr. 1021 af 19. december 1992. Denne retsstilstand foreslås genetableret.

Til nr. 2

Det foreslås, at reglerne i ligningslovens § 32 D, stk. 1, 1. og 2. pkt., om den kommunale skattemyndigheds kompetence til at fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter kildeskattelovens § 45, stk. 3, § 48, § 50, § 51, § 52 og § 53 redaktionelt flyttes til kildeskatteloven som § 55 B.

Det foreslås at lade bestemmelsen i ligningslovens § 32 D, stk. 1, 3. pkt. udgå. Efter bestemmelsen kan skatteministeren efter anmodning bestemme, at en regional told- og skattemyndighed skal bistå en kommunale skattemyndighed ved varetagelsen af forskudsregistreringsopgaven. Kompetencen benyttes ikke.

Samtidig foreslås kompetencen efter kildeskattelovens § 51 A om hensyntagen til aktieudbytte m.v., hvori der indeholdes udbytteskat, ved fastsættelse af grundlaget for opkrævningen af A- eller B-skat tillige henlagt til den kommunale skattemyndighed. Bestemmelsen er parallel til § 50 og § 51.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4.

Det foreslås endvidere efter ønske fra kommunal side, at kompetencen til at behandle klager over afslag på anmodning om tilbagebetaling i indkomståret af for meget betalt forskudsskat, jf. kildeskattelovens § 55, flyttes fra told- og skatteregionerne til skatteankenævnene.

Herved bliver kompetencen til at behandle dels klager over afslag på tilbagebetaling af forskudsskat, dels klager over forskudsregistrering samlet i skatteankenævnene.

Ved forslagets gennemførelse bliver behandlingen af konkrete forskudsregistreringssager et rent kommunalt anliggende, der ikke er undergivet statsligt tilsyn.

Skatteankenævnene skal ved behandlingen af disse klager følge de almindelige bestemmelser for sagsbehandling i skatteankenævn, jf. bekendtgørelse nr. 202 af 23. marts 1990 om forretningsordenen for skatteankenævn.

Skatteankenævnene skal ved behandlingen af sådanne klager ikke kun tage stilling til klager over, at den påklagede afgørelse er materielt urigtig, men også til klager over, at den kommunale skattemyndighed ikke har overholdt sagsbehandlingsregler, herunder reglerne i forvaltningsloven om partshøring.

Til nr. 3

Det foreslås, at skatteministeren generelt bemyndiges til at fritage for indeholdelse af udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Efter den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 65, stk. 4 har skatteministeren en sådan bemyndigelse, men kun i en række nærmere angivne tilfælde. Det bevirker, at der skal lovgives, hvis nye udbytte-situationer skal inddrages under bemyndigelsen, uanset at udbyttet ikke skal beskattes hos modtageren.

Baggrunden for forslaget er endvidere, at der er behov for en præcisering af, at fritagelsen for at indeholde udbytteskat i udbytte, der indgår i en opsparing i pensionsøjemed som nævnt i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1, 2. pkt., også omfatter udbytte, der indgår i en rateopsparing i pensionsøjemed som nævnt i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Baggrunden er endvidere ønsket om at kunne fritage for indeholdelse af udbytteskat i aktieudbytte m.v., der indgår i puljeordninger eller investeringsfonde i henholdsvis pengeinstitutter og livsforsikringsselskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 13 B.

Efter selskabsskattelovens § 13 B skal afkast af værdipapirer i visse puljeordninger og investeringsfonde ikke medregnes til pengeinstituttets respektive forsikringsselskabets skattepligtige indkomst, idet disse kun formelt står som ejere af puljerne respektive fondene, mens den økonomiske risiko bæres af medlemmerne.

Medlemmerne indkomstbeskattes ikke af aktieudbytterne i disse puljer eller investeringsfonde. Det er derfor fundet rigtigst at fritage for indeholdelse af udbytteskat i disse tilfælde.

Med forslagets gennemførelse vil skatteministeren administrativt kunne fritage for indeholdelse af udbytteskat i sitiationer som disse, hvor udbyttet ikke skal indkomstbeskattes hos modtageren.

Det foreslås tillige, at reglerne i kildeskattelovens § 65 C, stk. 2, om at der administrativt kan fastsættes regler for helt eller delvis fritagelse for indeholdelse af royalty-skat i visse dobbeltbeskatningstilfælde, gøres tilsvarende anvendelig vedrørende indeholdelse af udbytteskat.

Til nr. 4

Forslaget er redaktionelt.

Til nr. 5

Det foreslås, at de gældende bestemmelser om kollektive enheders strafansvar for overtrædelse af reglerne om indeholdelse af A-skat m.v., jf. kildeskattelovens § 74 og § 76, ændres redaktionelt.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen gøres tilsvarende anvendelige på indeholdelsespligtige statsinstitutioner, primær- eller amtskommuner samt kommunale fællesskaber som nævnt i § 60 i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 22. juni 1993, som ændret senest ved lov nr. 286 af 27. april 1994.

Forslaget skal til dels ses i sammenhæng med de tilpasninger til samfundsudviklingen, der sker i den offentlige forvaltning, herunder etablering af forvaltningsenheder med høj grad af selvstyre.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 25.

Til nr. 7

Forslaget er redaktionelt, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 7.

Det foreslås samtidig præciseret, at der er udpantningsret for disse bøder.

Til nr. 8-10

Forslagene er redaktionelle, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 7.

Det foreslås dog præciseret, at skatteministerens kompetence til at træffe bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal varetage opgaver i forbindelse med beregning og opkrævning af skatter og afgifter m.v. efter kildeskatteloven, også omfatter opgaver i forbindelse med inddrivelse af disse skatter m.v.

Til § 4

Til nr. 1-6

Ved lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om individuel boligstøtte ændredes boliglovgivningen på en række punkter.

Loven indebærer bl.a., at den frivillige bindingsordning efter boligreguleringslovens § 18 a ophæves pr. 1. januar 1995. Efter denne bestemmelse kan ejere af ejendomme med mere end 2 lejligheder, taget i brug før 1964, indsætte beløb til udvendig vedligeholdelse på en bunden konto i Grundejernes Investeringsfond. Ophævelsen skal ses i lyset af, at det ikke siden udgangen af 1982 har været muligt at blive tilsluttet denne ordning, og at der kun er et mindre antal ejendomme tilsluttet ordningen.

For de ejendomme, hvor der har været afsat beløb til en konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 18 a, overføres saldoen pr. 1. januar 1995 til en bunden konto for udvendig vedligeholdelse efter § 18 b i samme lov, jfr. § 4, stk. 7, i lov nr. 419 af 1. juni 1994. Beløbene kan dermed normalt først frigives, når de anvendes til udgifter til vedligeholdelse og visse forbedringer.

For ejendomme med 6 eller færre beboelseslejligheder (»småejendomme«) sker der dog i stedet udbetaling af det på kontoen efter § 18 a indestående beløb, jfr. § 4, stk. 8, i lov nr. 419 af 1. juni 1994.

Ligningslovens §§ 14 G og 14 I indeholder bl.a. regler for den skattemæssige behandling af bindingspligtige afsætninger efter boligreguleringslovens § 18 a. Det fremgår således af § 14 G, stk. 1, at den del af en lejeindtægt, der afsættes til binding på en konto efter den nævnte § 18 a, ikke skal medregnes ved opgørelsen af udlejerens skattepligtige indkomst. Som modstykke til denne skattefrihed fastslår § 14 G, stk. 3, at skatteretlige vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, som dækkes af (de ubeskattede) midler fra en § 18 a-konto, ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 22, 24-26 og 30, § 2, nr. 1-5, § 3, nr. 1, 2 og 5, og § 4, nr. 1-6, træder dog først i kraft den 1. januar 1995.

§ 7. Enhver, der i det foregående år i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i i nr. 1-7 nævnte beløb, skal til brug ved skatteligningen og skatteberegningen hvert år uden opfordring give oplysning om beløbene til de statslige told- og skattemyndigheder. Oplysning skal gives om

1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst for modtageren. Endvidere skal oplysning gives om beløb, der uden for området af statsskatteslovens § 5 d ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 5, er skattefrit for modtageren.

2) Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for modtageren.

3) Honorarer, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst eller særlig indkomst for modtageren, og der efter merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift af beløbet. Oplysningspligten omfatter også beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse til f.eks. rejse, befordring og ophold.

4) Gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7, litra w, 1. pkt.

5) Vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, hvad enten vederlaget erlægges som en løbende ydelse eller som en sum een gang for alle.

6) Beløb, som efter deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren af beløbet ikke er skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.

7) Honorar, privision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når modtageren ikke er skattepligtig her i landet, og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Nr. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved indberetning af beløb, der er nævnt i stk. 1, skal følgende oplyses

1) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning.

2) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat for så vidt angår beløb omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2,

3) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager,

4) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat vedrørende den enkelte modtager for så vidt angår beløb omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2,

5) modtagerens navn, adresse, CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af modtageren,

6) i hvilket omfang og i hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk skib i udenrigsfart henholdsvis nærfart, jf. § 2 i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.

Stk. 3. Udbetales beløb, der er nævnt i stk. 1, af en mellemmand, påhviler oplysningspligten denne, hvis den, for hvis regning udbetalingerne har fundet sted, er ude af stand til at give oplysningerne. Den oplysningspligtige skal ved antagelse af medhjælp m.v. afkræve denne oplysning om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr.

Stk. 4. Enhver, der i det foregående kalenderår som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller led i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som omhandlet i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal foretage indbretning herom i det omfang, skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet fastsætter regler herom. Skatteministeren bestemmer i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier eller med hvilken værdi indberetningen skal foretages.

Stk. 5. Indkomstmodtageren skal give den oplysningspligtige efter stk. 1 og 4 oplysning om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af indkomstmodtageren. Såfremt indkomstmodtageren nægter at give disse oplysninger, kan de statslige told- og skattemyndigheder meddele den oplysningspligtige de fornødne oplysninger til opfyldelse af oplysningspligten efter stk. 1 og 4.

3. Efter § 7 indsættes

» § 7 A. Alle, der i det foregående kalenderår i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af beløb, der efter skatteministerens bestemmelse, jf. stk. 2, er omfattet af indberetningspligten, skal, hvad enten der er tale om løbende beløb eller om engangsbeløb, hvert år uden opfordring foretage indberetning om beløb og beløbsmodtager til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst

1) Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst og der efter merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift af beløbet, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse. Tilsvarende gælder, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet og vederlaget er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

2) Vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person.

3) Gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7, litra w, 1. pkt., samt den del af sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for modtageren, jf, pensionsbeskatningslovens § 19.

4) Ydelser som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 2.

5) Erstatning for arbejdsindtægt eller skattepligtig erstatning i øvrigt.

Stk. 3. Alle, der i det foregående kalenderår som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal foretage indberetning herom i det omfang, skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet fastsætter regler derom. Skatteministeren bestemmer i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier eller med hvilken værdi indberetningen skal foretages.

Stk. 4. § 7, stk. 2-8, finder tilsvarende anvendelse.«

4. I § 7 B, stk. 3, ændres »5-8« til: »4-7«.

§ 7 B. - - -

Stk. 3. Reglerne i § 7, stk. 5-8, finder tilsvarende anvendelse.

5. § 8 A ophæves.

§ 8 A

FF. 1956-57 sp. 25, 368, 734, 844, Till. A, sp. 65, Till. B, sp. 55, Till. C, sp. 29.

§ 8 H. Banker, sparekaser, andelskasser, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om størrelsen af ydede eller godskrevne renter til de enkelte kontorhavere i det foregående år, dato for rentetilskrivningen samt størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det foregående år. Skatteministeren kan bestemme, at tilsvarende oplysninger skal afgives af andre, der i øvrigt forrenter midler tilhørende en anden person.

11. I § 8 K, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 5« til: »§ 7, stk. 4«.

§ 8 K. - - -

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for meddelelse af oplysninger efter stk. 1. Tilsvarende gælder for meddelelse af oplysninger efter § 7, stk. 5, og § 7 B, stk. 3.

12. I § 8 L, stk. 1, indsættes efter »som nævnt i«: »§ 7 A,».

§ 8 L. De statslige told- og skattemyndigheder fører register over oplysningspligtige som nævnt i § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 S, § 8 T og § 8 U. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om dette register og om pligten til at tilmelde sig dette.

13. I § 8 M, stk. 1, indsættes efter »efter«: »§ 7 A,».

§ 8 M. De oplysningspligtige efter § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 S, § 8 T og § 8 U skal tilrettelægge deres regnskaber således, at de afgivne oplysninger i henhold til nævnte bestemmelser kan afstemmes med regnskabsføringen.

14. I § 8 P, stk. 1, udgår: »til personer«.

§ 8 P. Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning til personer, skal til brug for skatteligningen foretage årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder herom.

15. I § 9, stk. 1, indsættes efter »bestemmelserne i«: »§ 3 A, stk. 1 og 3,».

§ 8. Arealer, der i forening udgør en samlet fast ejendom, jf. § 1 i lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejednomme, skal vuderes sammen.

2. I § 23, stk. 1, 11. pkt., ændres »Valgene« til: »Udnævnelserne«.

§ 8 B, stk. 7

FF. 1991-92 sp. 5203, 5532, 8106, 8868, Till. A, sp. 6835, Till. B, sp. 1035, 1299, Till. C, sp. 1099.

§ 8 D

FF. 1956-57 sp. 25, 368, 734, 844, Till. A, sp. 65, Till. B, sp. 55, Till. C, sp. 29.

FF. 1972-73 sp. 507, 871, 4303, 4561, Till. A, sp. 1803, Till. B, sp. 743, Till. C, sp. 1161.

FF. 1976-77 sp. 3143, 3371, 5342, 5519, Till. A, sp. 4689, Till. B, sp. 833, Till. C, sp. 609.

FF. 1980-81 sp. 5485, 6262, 12595, 12894, Till A, sp. 3347, Till. B, sp. 1233, Till. C, sp. 783.

FF. 1986-87 sp. 7449, 7989, 11927, 12277, Till. A, sp. 4365, Till. B, sp. 2053, Till. C, sp. 775.

§ § 8 G

FF. 1976-77 sp. 3143, 3371, 5342, 5519, Till. A, sp. 4689, Till. B, sp. 833, Till. C, sp. 609.

FF. 1983-84 sp. 2095, 3042, 6395, 6720, Till. A, sp. 2659, Till. B, sp. 819, Till. C, sp. 397.

§ 8 H

FF. 1976-77 sp. 3143, 3371, 5342, 5519, Till. A, sp. 4689, Till. B, sp. 833, Till. C, sp. 609.

§ 8 B, stk. 8 og §§ 11 A-C

FF. 1993-94 sp. 5093, 5666, 8176, 8441, Till. A, sp. 5797, Till. B, sp. 681, Till. C, sp. 657.

Skattestyrelsesloven

FF. 1989-90 sp. 68, 279, 3381, 3742, Till. A, sp. 193, Till. B, sp. 229, Till. C, sp. 87.

Kildeskatteloven

FF. 1966-67 sp. 37, 362, 2711, 3080, Till. A, sp. 65, Till. B, sp. 187, 353, 289, Till. C, sp. 471.

§ 8 A. Banker, vekselmæglere, vekselerere og andre, som driver sådan omsætning med offentlige værdipapirer, at de ifølge lovgivningen er forpligtede til at føre forretningsbøger, er pligtige efter skatteministerens nærmere bestemmelse at meddele skattemyndighederne de oplysninger vedrørende køb og salg af værdipapirer, der kan tjene til vejledning ved skatteansættelsen. Hvor køberen eller sælgeren repræsenteres at en advokat eller anden befuldmægtiget, er denne pligtig at give oplysning om klientens navn og adresse.

6. I § 8 B, stk. 7 og 8, ophæves.

§ 8 B. - - -

Stk. 7. Personer, der er skattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, af livsforsikringer tegnet i forsikringsselskaber, der ikke driver forsikringsvirksomhed fra et fast driftssted i Danmark, skal afgive en erklæring om forisikringen efter skatteministerens nærmere bestemmelse til den kommunale skattemyndighed i den kommune, hvor den pågældende bor. Erklæringen skal kun afgives, hvis forskringen er tegnet på et tidspunkt, hvor forsikringstageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark. Erklæringen skal afgives inden udløbet af selvangivelsesfristen for det første indkomstår efter den fulde skattepligts indtræden, og eklæringen skal indeholde oplysninger til identifikation af forsikringens ejer (forsikringstager), forsikringsselskabet og forsikringspolicen.

stk. 8. På samme måde, som nævnt i stk. 1 skal forsikringsselskaber give oplysning om udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt renter heraf. Udbetaling må kun foretages, hvis forsikringsselskabet har et sådant kendskab til modtagerens identitet, herunder CPR-nr., at indberetningspligten kan opfyldes.

7. I § 8 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »der kan tjene disse myndigheder til vejledning ved udførelsen af deres hverv« til: »når det må antages, at oplysningerne vil være af væsentlig betydning for skatteligningen«.

8. § 8 D, stk. 2-4, ophæves.

§ 8 D. Offentlige myndigheder og bestyrelser for selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, nr. 1, 2 og 2a, jf. lovbekendtgørelse nr. 463 af 13. september 1978, kommanditselskaber, kommanditaktieselskaber, partrederier, foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner er - ud over hvad der følger af foranstående og efterfølgende bestemmelser - pligtige på forlangende at meddele skattemyndighederne alle de oplysninger, der kan tjene disse myndigheder til vejledning ved udførelsen af deres hverv - for så vidt angår oplysninger vedrørende ikke navngivne skattepligtige dog kun efter Ligningsrådets bestemmelse. Hvor det drejer sig om forhold, der falder ind under bestemmelserne i § 8 C, kan der dog ikke afkræves bestyrelser for de i 1. pkt. nævnte selskaber m.v., foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner oplysninger i videre omfang, end disse bestemmelser afgiver hjemmel for.

Stk. 2. Bestyrelser for aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber samt investeringsforeninger, som udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, skal på forlangende giver skattemyndighederne de oplysninger, de er i besiddelse af, om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. på personer, selskaber m.v., som er eller inden for et nærmere angivet tidsrum har været ejere af aktier eller anparter m.v. i selskabet eller foreningen, samt om størrelsen af de pågældende aktieposter m.v. ellere stemmerettigheder. Skattemyndighederne kan videregive de således modtagne oplysninger, bortset fra CPR-nr., til aktionærer i selskabet eller til medlemmer af foreningen, hvis de pågældende aktionærer m.v. ikke selv har adgang til disse oplysninger. Det er dog en forudsætning, at aktionæren m.v. enten har solgt eller har afgivet tilbud om salg af aktierne m.v. eller har afgivet tilbud om salg af aktierne m.v., alene betinget af at han ikke er omfattet af § 4, stk. 12 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

Stk. 3. Personer og selskaber m.v., der ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, har pligt til at oplyse selskabet om sit navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. For personer opgøres ejerforholdet på den måde, der er anført i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, § 8 K finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Selskabet skal vedlægge selvangivelsen en fortegnelse over de personer og selskaber m.v., der i løbet af indkomståret har været omfattet af oplysningspligten efter stk. 3, indeholdende de i bestemmelsen nævnte oplysninger.

9. § 8 G, stk. 1, affattes således

» § 8 G. Vekselerere, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler eller udlåner penge, skal, i det omfang en skattemyndighed anmoder derom og oplysningerne er af væsentlig betydning for skatteligningen, give skattemyndigheden oplysninger om

1) Kunders indskud, lån, depot eller boks.

2) Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kreditmidler og værdipapirer.

3) Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og salgsretter.

4) Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.

5) Ydelse af garantier.

Oplysninger om ikke-navngivne kunder kan kun kræves efter Ligningsrådets bestemmelse.«

§ 8 G. Banker, sparekasser, andelskasser, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager penge og andre værdier til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal efter anmodning give skattemyndighederne alle oplysninger om navngivne personers indskud, lån, depoter eller boks, når det er af værsentlig betydning for skatteligningen, at sådanne oplysninger fremskaffes. Oplysning kan således forlanges om størrelsen af lån og af indstående eller forvaltede midler og disses afkastning, om bevægelser på indskuds- eller lånekonti, herunder oplysninger om trukne og indsatte checks, om diskonterede veksler samt om sikkerhedsstilllelse for lån og kreditter. For så vidt angår ikke navngivne, kan der efter Ligningsrådets bestemmelse kræves oplysning om sikkerhedsstillelse for lån og kreditter. For så vidt angår ikke navngivne, kan der efter Ligningsrådets bestemmelse kræves oplysning om indestående eller forvaltede midler og disses afkastning med angivelse af ejerens, eventuelt tillige den dispositionsberettigedes navn, bopæl, forretningsadresse samt oplysninger som nævnt i § 8 H, stk. 2.

Stk. 2. Med henblik på skattemæssig stikprøvekontrol med navngivne og ikke navngivne personer er de statslige told- og skattemyndigheder efter Ligningsrådets bestemmelse berettiget til hos banker, sparekasser, andelskasser, bankierer og velselerere i samarbejde med disse at foretage gennemgang på stedet af regnskabsmateriale, bilag og dokumenter som nævnt i § 6, stk. 4. Ved gennemgangen kan de statslige told- og skattemyndigheder sikre sig oplysninger som nævnt i stk. 1.

10. I § 8 H, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »efter«: »som led i deres virksomhed«.

§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 6, stk. 1-2, §§ 7-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, §§ 10, 10 A, stk. 1 og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., afgør skatteministeren, hvorvidt han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde.

16. I § 9 A indsættes efter »§ 7,»: »§ 7 A,».

§ 9 A. Indberetning til skattemyndighederne efter § 7, § 7 B, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

17. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »udbetaling« til: »tilskrivning eller forfald.«

§ 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter, Værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekaser, andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen mindst een gang årligt uden opfordring efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som nævnt i stk. 2 og 4. På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller udbetaling af renter og udbytter m.-v. fra kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes respektive den kontoførende investeringsforenings betegnelse og kursværdien ved årets udgang. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at indberetningspligtige som nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for opfyldelse af indberetningspligten overfor de statslige told- og skattemyndigheder. På tilsvarende måde skal oplysning endvidere gives om indfrielse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinslovens § 7.

18. I § 11 A, stk. 6, § 11 B, stk. 6, og § 11 C, stk. 5, ændres »kan de statslige told- og skattemyndigheder« til: »kan skatteministeren«.

19. I § 11 A, stk. 7, § 11 B, stk. 7, og § 11 C, stk. 6, ændres fem steder »de statslige told- og skattemyndigheder« til: »skatteministeren«.

20. I § 11 C, stk. 6, ændres »De statslige told- og skattemyndigheder« til: »Skatteministeren«.

21. I § 11 A, stk. 8, 1. pkt., ændres »Pengeinstitutter her i landet« til: »Pengeinstitutter og andre, der som led i deres virksomhed formidler pengeoverførsler,», og to steder indsættes efter »pengeinstituttet«: »m.v.«.

22. I § 11 B, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

23. I § 11 C, stk. 1, 1. pkt., ændres »Ved tegning af direkte livs- og pensionsforsikring« til: »Ved besiddelse af livs- eller pensionsforsikring«.

24. I § 11 C, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til udbetaling af forsikringen.«

25. I § 11 C, stk. 3, indsættes efter »livs- eller pensionsforsikring«: »eller ved indtræden af fuld skattepligt her til landet«.

§ 11 A. - - -

Stk. 6. Indsender det udenlandske pengeinstitut ikke rettidigt indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder med de krævede oplysninger, kan de statslige told- og skattemyndigheder pålægge ejeren at afvikle kontoen respektive afhænde indskudsbeviset.

Stk. 7. Personer, der ikke kan fremskaffe den i stk. 5, nr. 2, nævnte erklæring fra det udenlandske pengeinstitut, kan blive fritaget herfor af de statslige told- og skattemyndigheder, hvis særlige forhold begrunder, at kontoen bliver ført respektive indskudsbeviset ejet, og de statslige told- og skattemyndigheder er bekendt med, at pengeinstituttet i det pågældende land ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke må påtage sig en indberetningsforpligtelse. Fritagelsen er betinget af, at ejeren sammen med den årlige selvangivelse indsender de i stk. 5, nr. 2, nævnte oplysninger, bilagt dokumentation for oplysningernes rigigtighed til den kommunale skattemyndigheder.

Stk. 8. Pengeinstitutter her i landet må kun overføre beløb til konti i udlandet tilhørende de af stk. 1, jf. stk. 2, nævnte personer, når det over for pengeinstituttet dokumenteres, at kontoanmeldelse som nævnt i stk. 4, jf. stk. 2, er foretaget til de statslige told- og skattemyndigheder, eller når pengeinstituttet selv anmelder kontoen til disse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på enkeltstående dispositioner på 60.0000 kr. eller derunder, medmindre dispositionen er led i en samlet beløbsoverførsel, der overstiger 60.000 kr.

§ 11 B. - - -

Stk. 3. Deponering i udlandet skal foretages i et udenlandsk pengeinstitut, jf. § 11 A, skt. 3, eller hos udstederen af værdipapiret. Kontoføring gennem et pengeinstitut træder i stedet for deponering for så vidt angår værdipapirer, der alene eksisterer i form af registering i en værdipapircentral i udstedelseslandet. Tilsvarende gælder ved tilflytning eller lignende, der medfører, at ejeren bliver skattepligtig her til landet af værdipapirer m.v. som nævnt i stk. 1.

Stk. 4-5. - - -

Stk. 6. Indsender depositaren respektive kontoføreren ikke indberetningen til de statslige told- og skattemyndigheder rettidigt og med de krævede oplysninger, kan de statslige told- og skattemyndigheder pålægge ejeren at afvikle depotet respektive kontoen.

Stk. 7. Personer, der ikke kan fremskaffe den i stk. 5, nr. 2, nævnte erklæring fra den udenlandske depositar respesktive kontofører, kan blive fritaget herfor af de statslige told- og skattemyndigheder, hvis særlige forhold begrunder, at værdipapirerne deponeres eller kontoføres i udlandet, og de statslige told- og skattemyndigheder er bekendt med, at pengeinstituttet i det pågældende land ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke må påtage sig en indberetningsforpligtelse. Fritagelsen er i givet fald betinget af, at ejeren sammen med den årlige selvangivelse indsender de i stk. 5, nr. 2, nævnte oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed til den kommunale skattemyndighed.

§ 11 C. Ved tegning af direkte livs- og pensionsforsikring hos forsikringsselskaber i udlandet skal forsikringstageren opfylde betingelserne som nævnt i stk. 3 og 4, jf. stk. 2. Dette gælder dog ikke begravelsesforsikringer og lignende, der er baseret på, at afkastet stedse er negativt og at et års indbetalinger anvendes til samme års udbetalinger, således at ordningen ikke har nogen kapitalværdistigning.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Ved tegningen af livs- eller pensionsforsikringer skal ejeren afgive en erklæring til de statslige told- og skattemyndigheder om dispositionens foretagelse med oplysning om

1) Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men SE-nr., oplyses SE-nr. Har ejeren hverken CPR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person. Tilsvarende skal oplysning gives om eventuelt andre forsikrede eller begunstigede efter policien.

2) Forsikringsselskabets navn og adresse.

3) Oplysninger til identifikation af fosikringen, herunder oplysning om forsikringens art samt policens litra og nummer eller lignende identifikation.

4) Størrelsen af de aftalte præmier eller bidrag, forsikringssummen, indbetalingsperiodens længde og udbetalingstidspunktet.

Stk. 4. - - -

Stk. 5. Indsender det udenlandske forsikringsselskab ikke indbretningen til de statslige told- og skattemyndigheder rettidigt og med de krævede oplysninger, kan de statslige told- og skattemyndigheder pålægge den eller dem, der råder over forsikringen i forhold til forsikringsselskabet, at opsige forsikringen.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage for kravet efter stk. 4, nr. 2, hvis særlige forhold begrunder, at forsikringen tegnes i udlandet, og de statslige told- og skattemyndigheder er bekendt med, at forsikringsselskaber i det pågældende land ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke må påtage sig en indberetningsforpligtelse. Fritagelsen er i givet fald betinget af, at ejeren sammen med den årlige selvangivelse indsender de i stk. 4, nr. 2, nævnte oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed til de kommunale skattemyndigheder.

26. I § 14, stk. 2, indsættes efter »i medfør af«: »§ 3 A, stk. 1 og 3,», og efter »§ 7,»: »§ 7 A,».

§ 14 G fastslår endvidere i stk. 5, at § 18 a-beløb, som kommer til udbetaling, uden at der afholdes udgifter til vedligeholdelse m.v., skal efterbeskattes. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en kommune beslutter, at huslejereguleringsbestemmelserne i boligreguleringsloven ikke længere skal gælde i kommunen.

For så vidt angår formueopgørelsen, fastslår ligningslovens § 14 I, at beløb, som indestår på en § 18 a-konto, skal medregnes ved denne opgørelse, uanset at beløbene er ubeskattede.

Som følge af den ændrede boliglovgivning foreslås det i nr. 1-2 og 4-6 med virkning fra 1. januar 1995 at ophæve henvisningerne til boligreguleringslovens § 18 a i ligningslovens § 14 G og § 14 I.

Det foreslås endvidere i nr. 3 præciseret, at de beløb, der som følge af ophævelsen af boligreguleringslovens § 18 a skal udbetales til ejeren pr. 1. januar 1995, skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 14 G, stk. 5. Dette svarer til, hvad der gælder, hvis § 18 a-konti efter de hidtidige regler er blevet udbetalt til ejeren i situationer, hvor en kommune har besluttet, at kommunen ikke længere skal være huslejereguleret.

Beløbene udbetales som nævnt i henhold til § 4, stk. 8, i lov nr. 419 af 1. juni 1994.

Til nr. 7

Det foreslås, at bestemmelsen i ligningslovens § 32 D, stk. 1 redaktionelt udskilles og indføjes i kildeskatteloven som § 55 B, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 2.

Det foreslås, at § 32 D, stk. 2 omskrives redaktionelt.

Det foreslås, at § 32 D, stk. 3, 1. og 2. pkt., udskilles redaktionelt og indføjes som § 89 C i kildeskatteloven, jf. § 3, nr. 10.

Det foreslås, at § 32 D, stk. 3, 3. pkt., udskilles redaktionelt og indføjes i kildeskatteloven som § 79 A, jf. § 3, nr. 7.

Det foreslås, at § 32 D, stk. 4 udskilles redaktionelt og indføjes i § 86 i kildeskatteloven, jf. § 3, nr. 8-9.

Til § 5

Til nr. 1 og 2

Forslagene er redaktionelle.

Til nr. 3

Det foreslås præciseret, at fristen efter vurderingslovens § 33 A for klage over ansættelse af ejendomsværdi er 4 uger.

Til nr. 4

Forslaget er redaktionelt.

Til § 6

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Derved muliggøres bl.a., at det eventuelt kan nås at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at foreskrive indberetningspligt vedrørende en række indkomster allerede for kalenderåret 1995, jf. forslaget under § 1, nr. 3.

Udformningen af disse indberetningspligter vil naturligvis som hidtil blive drøftet med interesseorganisationer, før de fastsættes.

Den under § 1, nr. 14 foreslåede ændring af indberetningspligten vedrørende udlån vil blive administreret således, at de indberetningspligtige vedrørende kalenderåret 1994 frit kan vælge, om de kun vil foretage indberetning om lån til fysiske personer eller om de vil foretage indberetning om alle udlån.

Til stk. 2

Det foreslås, at en række bestemmelser, der kræver ændrede administrativ rutiner eller pålægger nye pligter, først træder i kraft den 1. januar 1995.

§ 14. - - -

Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af § 6, stk. 1-2, § 7, § 7 B, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 M, § 8 P, stk. 1-4, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, skt. 1 og 3, § 9 A, §§ 10, 10 A, sk. 1, og § 19 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11 straffes med bøde.

27. § 19 affattes således

» § 19. I sager om overtrædelse af §§ 13-18, der behandles administrativt, jf. § 20, finder § 752, stk. 1 i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

§ 14. - - -

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan foretage en ansættelse, hvor denne ikke tidligere er foretaget. Anser told- og skatteforvaltningen en ansættelse, der er foretaget af de lokale skattemyndigheder, for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen ændre ansættelsen. Dette gælder dog ikke, i det omfang et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til ansættelsen. § 3, stk. 3, 4, 4.-6. pkt., og § 21, stk. 2, anvendes tilsvarende.

§ 14 G. - - -

Stk. 2. Renter af beløb, der er bundet efter lejelovens § 63 a eller boligreguleringslovens § 18 a eller § 18 b, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

3. § 14 G, stk. 5, 2. pkt., affattes således

»Beløb, der udbetales efter lejelovens § 63 f, boligreguleringslovens § 22 e eller § 4, stk. 8, i lov nr. 419 af 1. juni 1994, medregnes i ejerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt.«.

4. I § 14 G, stk. 6, udgår: »18 a,».

5. I § 14 G, stk. 7, udgår: »§ 18 a eller«.

§ 14 G. - - -

Stk. 5. Hvis summen af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 2 vedrørende et indkomstår overstiger de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen i samme indkomstår for dette indkomstår. Beløb, der udbetales efter lejelovens § 63 f eller boligreguleringslovens § 22 c, medregnes i ejerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetlat. Det beløb, der herefter kommer til beskatning, efter 1. og 2.pkt., nedsættes dog først med et beløb svarende til de udgifter, der er afholdt til forbedring af ejendommen efter den 1. janur 1983, i det omfang disse i de enkelte indkomstår har oversteget summen af de i stk. 3 nævnte beløb og ikke i tidligere indkomstår er anvendt til nedsættelse af de beløb, der kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt. i disse eller senere indkomstår.

Stk. 6. Skatteministeren kan bestemme, at der for ejendomme, der er omfattet af lejelovens § 63 a eller boligreguleringslovens §§ 18 a, 18 b eller 55a føres en særlig konto over bekøb, der anvendes til ejendommens vedligeholdelse og forbedring, og over de beløb, der er nævnt i stk. 3 og 5.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om, at Grundejernes Investeringsfond skal give skattemyndighederne undedretning om ind- og udbetalinger af beløb på ejendommens konto efter lejelovens § 63 a og boligreguleringslovens §§ 18 a eller 18 b samt om kontoens indestående. Det samme gælder for beløb, der udbetales efter boligreguleringslovens § 55 a. I denne forbindelse kan skatteministeren fastssætte bestemmelser om, at kotohaverne skal give Grundejernes Investeringsfond oplysninger om personnummer (CPR-nr.) eller arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (CIR-nr.).

6. I § 14 I, udgår: »§ 18 a og«.

§ 14 I. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes beløb, som indestår på en konto som nævnt i boligreguleringslovens § 18 a og § 18 b og i lejelovens § 63 a.

7. § 32 D affattes således

» § 32 D. Skatteministeren fastsætter regler om

1) Optagelse af mandtal over skattepligtige personer og dødsboer.

2) I hvilken kommune en skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til statsskat.

3) Indgivelse af selvangivelse og skatteligning samt opkrævning, inddrivelse og forrentning m.v. af skat i følgende tilfælde

a) Hvor der for en person i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene.

b) Hvor en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

c) Vedrørende dødsboer.

4) Værdiansættelse efter kildeskattelovens § 16, stk. 4 og 5, samt beregning af passivposter og afgivelse af forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A.«

§ 19. Sager angående overtrædelse af §§ 13-17 behandles som politisager. De retsmidlder, som er nævnt i kapitel 73 i lov om rettens pleje, anvendes i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler i lov om rettens pleje tilkommer statsadvokaten at forfølge.

28. I § 23 ophæves stk. 2.

§ 19. Ligningsrådet kan efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning optage ansættelser og vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer deri, jf, dog § 36, stk. 2. Ligningsrådet kan for ejendomsvurderingernes vedkommende bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved skatteberegningen § 3, stk. 2, 4.-6. pkt., og § 21, stk. 2, anvendes tilsvarende.

4. I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 3, stk. 1« til: »§ 3, stk. 4«.

§ 21. Klager over den kommunale skattemyndigheds afgørelser efter § 2 indgives til myndigheden, der videresende klagen tillige med en udtalelse om sagen til skatteankenævnet. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og den skal være modtaget af myndigheden senest 1 måned fra modtagelsen af afgørelsen eller, hvor underretning ifølge § 3, stk. 1, er undladt, fra modtagelsen af årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra afgørelsens dato.

5. I § 21, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 1«.

§ 21. - - -

Stk. 5. Er der forløbet mere end 3 måneder efter, at klagen er indbragt for skatteankenævnet, og er ligningsfristen i § 3, stk. 4, overskredet, kan klagen indbrnges for Landsskatteretten, selv om skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse i sagen.

6. I § 25, stk. 4, indsættes i 5. pkt., efter »klagen«: »af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse«.

§ 23. - - -

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for opkrævningen og inddrivelsen af disse bøder.

29. § 23 A affattes således

» § 23 A. Bøder i sager, der afgøres administrativt efter § 20, opkræves og inddrives af skatteministeren.

Stk. 2. Bøderne kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne herom i kildeskatteloven. Der er udpantningsret for bøderne.

Stk. 3. Reglerne i kildeskattelovens § 73 B om eftergivelse og henstand finder tilsvarende anvendelse.«

§ 23 A. Reglerne om eftergivelse og henstand i kildeskattelovens § 73 B finder tilsvarende anvendelse på administrativt vedtagne bøder efter § 20.

§ 23. For hver vurderingskreds udnævner skatteministeren et vurderingsråd bestående af en vurderingsformand og to vurderingsmænd. Skatteministeren udnævner endvidere en suppleant for hver vurderingsmand. Forud for udnævnelsen indhentes indstilling fra vedkommende amtsråd, for vurderingskredse inden for Københavns og Frederiksberg kommuner dog fra vedkommende kommunalbestyrelse. Der skal indstilles 3 personer sideordnet for hvert hverv i vurderingsrådet. Indstillingen skal være ledsaget af en angivelse af de pågældendes kvalifikationer til at bestride hvervet. Udnævnelse sker for fire år ad gangen. Genudnævnelse kan finde sted. Opfylder den hidtidige vurderingsformand betingelserne for at kunne fortsætte i hvervet, skal den pågældende være en af de tre indstillede personer. Medlemmer af vurderingsråd skal være bosat i vurderingskredsen eller en af de kommuner, som vurderingskredsen omfatter. Skatteministeren kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bopælskravet. Valgene gælder for en periode på 4 år, således at funktionsperioden for et medlem af et vurderingsråd starter den 1. maj i det år, hvor den kommunale valgperiode starter.

3. I § 42, stk. 2, 2. pkt., ændres »og § 4 B« til: », § 4 B og § 33 A«.

§ 25. - - -

Stk. 4. Ved fremsendelsen af klagen betales en afgift på et grundbeløb på 400 kr., medmindre Landsskatteretten er 1. klageinstans. Det nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis afgiftsbeløbet ikke følger med klagen og heller ikke indbetales inden en frist, som Landsskatteretten fastsætter, betragtes klagen som bortfaldet. I så fald bortfalder også afgiften. Den indbetalte afgift tilbagebetaless til klageren, når denne får helt eller delvis medhold i klagen. Afgiftsbeløbet kan ikke forlanges tilbagebtalt, når klagen afvises, når klagen trækkes tilbage, eller når klagen indbringes for domstolene efter § 31, stk. 1, 2. pkt.

§ 32 D. Den kommunale skattemyndighed fastsætter grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter kildeskattelovens §§ 45, stk. 3, 48, 50, 51, 52 og 53. Skattemyndighedens afgørelse kan forlanges indbragt for skatteankenævnet. Skatteministeren kan efter anmodning fra en kommunalbestyrelse bestemme, at den regionale told- og skatteforvaltning skal bistå den kommunale skattemyndighed ved varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i 1. pkt..

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om optagelse af mandtal over skattepligtige personer og dødsboer samt regler om, i hvilken kommune en skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til statsskat. Foranstående bestemmelser træder for personers og dødsboers vedkommende i stedet for bestemmelserne i lov nr. 149 af 10. april 1922 §§ 20 og 21. Med hensyn til tilfælde, hvor der i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene for en person, kan skatteministeren fastsætte særlige regler om indgivelse af selvangivelse, om skatteligning og om betaling, inddrivelse og forrentning m.v. af skat. Skatteministeren kan fastsætte regler om de samme forhold i tilfælde, hvor en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. For dødsboer kan skatteministeren fastsætte regler om de samme forhold, om værdifastsættelsen efter kildeskattelovens § 16, stk. 4 og 5, samt om beregning af passivposter og afgivelse af forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal varetage opgaverne i forbindelse med beregning og opkrævning af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter kildeksattelovens bestemmelser. Der kan i den forbindelse fastsættes bestemmelser om adgangen til at påklage afgørelser om grundlaget for beregningen af indkomsst- eller formueskat. Skatteministeren bestemmer endvidere, hvilke myndigheder der skal opkræve de efter kildeskattelovens bestemmelser administrativt ikendte bøder, herunder bøder efter lovens § 79.

Stk. 4. Den centrale told- og skatteforvaltning forestår kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, som er pålagt dem efter kildeskatteloven og øvrige skattelove m.v. (abejdsgiverkontrollen), og fastsætter de nærmere retningslinier for kontrollens udførelse.

§ 42. - - -

Stk. 2. Ved de almindelige vurderinger skal klage være indgivet senest den 1. juli i vurderingsåret. Ved de i medfør af §§ 4, 4 A og 4 B foretagne vurderinger er klagefristen 4 uger fra datoen for meddelelsen om resultatet af vurderingen.

4. § 46, stk. 2, ophæves.

§ 46, stk. 4

FF. 1992-93 sp. 826, 1638, 3758, 3772, Till. A, sp. 2105, Till. B, sp. 279, Till. C, sp. 225.

§ 46. - - -

Stk. 4. Såfremt A-indkomt udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller en institution m.v., som ikke har hjemting her i landet, men som er skattepligtig efter § 2, skt. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet. I så fald påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Når særlige forhold taler derfor, kan skatteministeren fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget med hjemting her i landet.

2. Efter § 55 A indsættes

» § 55 B. Afgørelser om grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter § 45, stk. 3, § 48 og §§ 50-53 samt afgørelser efter § 55 træffes af den kommunale skattemyndighed.

Stk. 2. Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til skatteankenævnet, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

3. § 65, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. § 65 C, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse vedrørende indeholdelse af udbytteskat.«

§ 46. - - -

Stk. 2. I de i § 45, stk. 2, 2, pkt., nævnte tilfælde regnes klagefristen fra den sidste dag, offentligheden har adgang til oplysning.

Efter 2. behandling den 14. december 1994

§ 65, stk. 4

FF. 1985-86 sp. 3662, 4692, 7776, 8293, Till. A, sp. 2677, Till. B, sp. 849, 1075, Till. C, sp. 357.

Vurderingsloven

FF. 1993-94 sp. 10003, 10822, 12082, 12300, Till. A, sp. 8713, Till. B, sp. 1865, Till. C, sp. 1351.

§ 65. - - -

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, som et moderselskab m.v. under de betingelser, der er anført i § 13, stk. 1, nr. 2, i selkabsskatteloven eller § 10 i fondsbeskatningsloven, modtager i udbytte af aktier eller andele i et datterselskab, eller som et selskabn under de betingelser, der er anført i § 13, stk. 1, nr. 3, i selskabsskatteloven, modtager i udbytte af aktier samt i udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven nævnte foreninger, legater og selvejende institutioner m.v. eller de i samme lovs § 3, stk. 1, omhandlede institutioner m.v., der er fritaget for skattepligt, modtager i udbytte af aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Det samme gælder med hensyn til aktieudbytte, der ikke er undergivet nogen indkomstbeskatning, fordi det indgår i en opsparing i pensionsøjemed, som omhandlet i pensonsbeskatningslovens kapitel I, eller i en båndlagt kapital, hvor kapitalens afkast skal oplægges indtil et fastsat tidspunkt.

4. I § 73, stk. 10, ændres »§ 57, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 57, stk. 4, 2. pkt.«

§ 73. - - -

Stk. 10. Bestemmelserne i §§ 57, stk. 3, 2. pkt., 69, 72, 74, 84 og 86 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede forhold.

5. § 77 affattes således

» § 77. Er en af de i § 74 og § 76 nævnte lovovertrædelser begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

§ 77. Er en af de i §§ 74 og 76 nævnte lovovertrædelser begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

6. § 78 affattes således

» § 78. I sager om overtrædelse af §§ 74-77, der behandles administrativt, jf. § 79, finder § 752, stk. 1 i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

§ 78. Sager angående overtrædelserne behandles som politisager. De i lov om rettens pleje kapitel 72 og 73 omhandlede retsmidler finder anvendelse i samme omfng som i sager, som det efter de almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.

7. Efter § 79 indsættes

» § 79 A. Bøder i sager, der afgøres administrativt efter § 79, opkræves og inddrives af skatteministeren.

Stk. 2. Bøderne kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne herom i kildeskatteloven. Der er udpantningsret for bøden.«

8. § 86, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

» § 86. Den centrale told- og skatteforvaltning forestår kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er pålagt efter denne eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og fastsætter de nærmere retningslinier for kontrollens udførelse.

Stk. 2. Skattemyndighederne kan hos de indeholdelsespligtige, uanset om disse fører egentligt regnskab eller ej, foretage eftersyn af alt regnskabsmateriale og herunder kræve fremlagt skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit regnskabsmateriale med bilag.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

§ 86. Skattemyndighederne fører kontrol med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, der påhviler dem efter denne lov. Skattemyndighederne kan hos de indeholdelsespligtige, uanset om disse fører egentligt regnskab eller ej, foretage eftersyn af alt regnskabsmateriale og herunder kræve fremlagt skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit regnskabsmateriale med bilag.

9. Efter § 89 B indsættes

» § 89 C. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal varetage opgaver i forbindelse med beregning, opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter m.v. efter denne lov.«

Ingen

Nr LSF 45

Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, kildeskatteloven, ligningsloven og vurderingsloven (Diverse justeringer af administrativ karakter, bl.a. ændrede oplysningspligter,forlænget ligningsfrist, indeholdelsespligt for visse udenlandske arbejdsgiveres herværende fuldmægtige samt tilpasning af reglerne om beskatning af visse huslejebindinger)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 9. november 1994

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. december 1994

Lov nr. 1113 af 21/12/1994