1994 LSF 44 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSESRUM (ETABLERING AF KOMMUNAL BESKYTTELSESRUMSPULJE)

§ 1

I lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskyttelsesrum foretages følgende ændringer

1. Efter § 4 indsættes

» § 4 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et påbud efter § 4, stk. 1, kan opfyldes ved, at bygningens ejer indbetaler et af kommunalbestyrelsen fastsat beløb til en kommunal beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre det påbudte sikringsrum.

Stk. 2. Midlerne i en beskyttelsesrumspulje anvendes efter kommunalbestyrelsens nærmere beslutning til opførelse af offentlige beskyttelsesrum og til tilskud til opførelse af sikringsrum.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 1 og 2, herunder om kommunalbestyrelsens administration af beskyttelsesrumspuljen.«

2. I § 11, stk. 1, indsættes efter »beskyttelsesrum«: », jf. dog § 4 a«.

3. I § 12, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »og afholde udgifterne hertil«: », jf. dog § 4 a«.

§ 1

I lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskyttelsesrum foretages følgende ændringer

1. Efter § 4 indsættes

» § 4 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et påbud efter § 4, stk. 1, kan opfyldes ved, at bygningens ejer indbetaler et af kommunalbestyrelsen fastsat beløb til en kommunal beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre det påbudte sikringsrum.

Stk. 2. Midlerne i en beskyttelsesrumspulje anvendes efter kommunalbestyrelsens nærmere beslutning til opførelse af offentlige beskyttelsesrum og til tilskud til opførelse af sikringsrum.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 1 og 2, herunder om kommunalbestyrelsens administration af beskyttelsesrumspuljen.«.

2. I § 11, stk. 1, indsættes efter »beskyttelsesrum«: », jf. dog § 4 a«.

3. I § 12, stk. 1, 1. punktum, indsættes efter »og afholde udgifterne hertil«: », jf. dog § 4 a«.

§ 2

Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Den 1. januar 1993 trådte lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskyttelsesrum i kraft.

Beskyttelsesrumsloven indebar, at administrationen af reglerne om sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum blev overført til kommunalbestyrelserne fra Indenrigsministeriet og Civilforsvarsstyrelsen. Hovedsynspunktet er, at kommunalbestyrelsen selv bedst kan vurdere behovet for sikringsrum i kommunen bl.a. på baggrund af en lokal vurdering af bebyggelsens tæthed og kommunens beliggenhed, »udsathedsgraden« og særlige risici. Formålet med henlæggelsen af kompetencen til kommunalbestyrelserne var endvidere at smiddiggøre reglerne om opførelse af sikringsrum.

Kommunalbestyrelserne har således ifølge loven ansvaret for opførelse af offentlige beskyttelsesrum og kompetencen til at påbyde, at der - med undtagelse af visse mindre bygninger - skal opføres sikringsrum og udføres murgennembrydninger i nye bygninger.

Det forhold, at det er overladt til den enkelte kommune at administrere adgangen til at påbyde sikringsrum, kan naturligvis - navnlig på erhvervsbyggeriområdet - indebære sådanne forskelle mellem kommunernes praksis, at det vil kunne indgå i en bygherres overvejelser om, hvor et nybyggeri skal placeres. Det uheldige i, at en kommunes sikringsrumspolitik vil kunne påvirkes af sådanne overvejelser, blev fremhævet under folketingsbehandlingen i december 1992 af den nugældende lov. I Kommunaludvalgets betænkning over forslaget betonede udvalget den væsentlige betydning, man tillægger, at der sikres en sammenhæng i sikringsrumspolitikken i de enkelte kommuner og således, at det undgås, at der opstår konkurrenceforvridning kommunerne imellem.

Indenrigsministeriet er enig heri, men finder ikke, at det så kort tid efter lovens ikrafttræden er realistisk at vurdere udviklingen i kommunerne på dette område. Indenrigsministeriet vil imidlertid gennem Beredskabsstyrelsen følge udviklingen på området og bede styrelsen om at afgive en redegørelse herom, senest når beskyttelsesrumsloven har været i kraft i 5 år. På dette grundlag vil der herefter blive taget stilling til, om det vil være nødvendigt med et statsligt initiativ med henblik på at undgå konkurrenceforvridning og at sikre en mere ligelig dækning med beskyttelsesrum m.v.

Det aktuelle lovforslag tilsigter ikke at begrænse kommunernes handlefrihed på dette område. Men det indeholder en tilskyndelse til, at dette område ikke forsømmes, idet en eventuel barriere for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af kommunernes sikringsrumspolitik fjernes.

Baggrunden for ændringsforslaget til loven er en henvendelse fra Århus Kommune om muligheden for at etablere en kommunal beskyttelsesrumspulje, hvortil der kan indbetales beløb, som anvendes til opførelse af beskyttelsesrum. Den gældende lov om beskyttelsesrum giver ikke hjemmel til at etablere en sådan ordning.

Århus Kommune har begrundet sit ønske med en henvisning til, at behovet for opførelse af sikringsrum ikke er ensartet i kommunen, idet dækningen med beskyttelsesrum er god i nogle områder - især i de nyere bebyggelser, medens andre områder er underforsynede. I de underforsynede områder er der derfor behov for at påbyde opførelse af sikringsrum, medens behovet for at påbyde sikringsrum opført i de velforsynede områder er væsentligt mindre.

Århus Kommune finder det ikke rigtigt, at bygherrer, der bygger i velforsynede områder, slipper for at opføre sikringsrum, medens bygherrer, der bygger i områder uden et tilstrækkeligt antal beskyttelsesrumspladser, skal opføre sikringsrum. Indenrigsministeriet er enig med Århus Kommune i denne betragtning. Med etablering af en beskyttelsesrumspuljeordning er det muligt at udnytte påbudsadgangen til på en mere smidig og fleksibel måde at stille samme krav til alle bygherrer i kommunen.

Forslaget om etablering af en beskyttelsesrumspulje, hvorefter bygherrer i velforsynede områder kan vælge at indbetale et beløb til puljen i stedet for at skulle opføre sikringsrum, vil kunne bidrage til at øge antallet af beskyttelsesrumspladser i de underforsynede områder.

Ordningen vil muliggøre, at kommunalbestyrelsen kan pålægge alle ejere af nye bygninger, der er omfattet af reglerne i beskyttelsesrumslovens § 4, stk. 1, at opføre sikringsrum eller som alternativ tilbyde ejerne, at de kan indbetale et beløb til beskyttelsesrumspuljen til opførelse af beskyttelsesrum i underforsynede områder.

Den foreslåede ordning vil svare til den ordning, der er hjemlet i byggelovens § 22, stk. 6, med hensyn til parkeringsfonde.

Også andre kommuner har over for Beredskabsstyrelsen vist interesse for, at der etableres en sådan ordning, der vil indebære, at en kommunalbestyrelse kan beslutte at påbyde alle ejere sikringsrumspligt, men samtidig give ejere i velforsynede områder det alternativ at indbetale til puljen. Kommunalbestyrelsen kan dog også helt undlade at påbyde opførelse af sikringsrum i kommunen, hvis der ikke findes behov derfor.

Med indførelse af ordningen vil der kunne skabes et incitament for kommunerne til at revurdere kommunernes beskyttelsesrumspolitik.

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne.

3. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været forelagt en række ministerier og organisationer, herunder Kommunernes Landsforening.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med bestemmelsen skabes der adgang for kommunalbestyrelsen til at tilbyde ejere af nye bygninger, at disse i stedet for at opføre sikringsrum i medfør af § 4, stk. 1, indbetaler et beløb til en kommunal beskyttelsesrumspulje.

Bestemmelsen åbner således for, at kommunalbestyrelsen kan give ejere af nye bygninger mulighed for at vælge, om de vil opføre sikringsrum, eller om de vil indbetale et beløb, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, til en beskyttelsesrumspulje. Om ejerne skal have valget beror således på kommunalbestyrelsen.

Det må forudsættes, at kommunen kun vil tilbyde denne mulighed til ejere af nye sikringsrumspligtige bygninger i områder, hvor der allerede er et tilstrækkeligt antal beskyttelsesrumspladser.

Midlerne i beskyttelsesrumspuljen kan ifølge lovforslaget anvendes efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse til opførelse af offentlige beskyttelsesrum og til dækning af ejerens merudgifter i forbindelse med opførelse af supplerende sikringsrumspladser.

Indenrigsministeren kan ifølge lovforslaget fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 1 og 2, herunder om kommunalbestyrelsens administration af beskyttelsesrumspuljen.

Bemyndigelsen for indenrigsministeren tænkes anvendt til at fastsætte regler blandt andet om, at beløb, der ikke inden for en vis årrække er anvendt til opførelse af beskyttelsesrum, skal tilbagebetales bidragsyderen med tillæg af renter. Ved fastlæggelsen af denne frist er det nærliggende at tage udgangspunkt i den 5-årsfrist, der gælder for forbrug af parkeringsfondene, idet en sådan frist vil kunne virke som en tilskyndelse for kommunerne til at fremme planlægningen og gennemførelsen af en udbygning af beskyttelsesrum i kommunen. Indenrigsministeriet finder, at det bør være muligt for en kommune at udnytte puljebeløbene inden for en sådan årrække, eventuelt ved opførelse af selvstændige offentlige beskyttelsesrum. Ministeriet vil dog følge udviklingen opmærksomt. Skulle det vise sig, at kommuner som følge af den lokale udvikling i nybyggeriet får problemer med at anvende puljebeløb inden for en frist af den påtænkte længde, vil man være indstillet på til sin tid at overveje, om man på dette område - uden at svække målsætningen om tilvejebringelse af en tilfredsstillende dækning med beskyttelsesrum - bør operere med en længere tidsfrist.

Endvidere skal der fastsættes regler om, at indbetalte beløb skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra kommunens øvrige virksomhed, og at indbetalingerne til beskyttelsesrumspuljen af hensyn til eventuel tilbagebetaling skal kunne specificeres på de enkelte bidragydere.

Til nr. 2

Forslaget indebærer, at der i § 11, stk. 1, tilføjes en henvisning til § 4 a.

Kommunalbestyrelsen skal ifølge lovens § 11, stk. 1, afholde de udgifter, der er forbundet med opførelse af offentlige beskyttelsesrum. Med henvisningen til § 4 a gives der mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan anvende beløb, der er indbetalt til en kommunal beskyttelsesrumspulje, til opførelse af offentlige beskyttelsesrum.

Til nr. 3

Forslaget indebærer, at der i § 12, stk. 1, tilføjes en henvisning til § 4 a.

Ifølge lovens § 12, stk. 1, skal ejeren afholde udgifterne til opførelse af sikringsrum. Med henvisningen til § 4 a skabes der mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan anvende beløb, der er indbetalt til en kommunal beskyttelsesrumspulje, til dækning af ejerens merudgifter i forbindelse med opførelse af supplerende sikringsrumspladser.

Ingen

Nr LSF 44

Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelsesrum (Etablering af kommunal beskyttelsesrumspulje)

Fremsat af indenrigsministeren (Birte Weiss)

den 9. november 1994

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. december 1994

Lov nr. 1095 af 21/12/1994