1994 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. (FORLÆNGELSE AF PERIODEN FOR MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE)

§ 1

I lov nr. 933 af 28. november 1992 om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., som senest ændret ved lov nr. 425 af 1. juni 1994, foretages følgende ændring

I § 15, stk. 2, 2. pkt., ændres »2 år« til: »3 år«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Forudsætningen for loven om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. var i sin tid, at den daværende regering på den ene side var villig til at modtage en lang række personer, der dels havde rejst gennem sikre lande til Danmark og allerede af den grund kunne være afvist, dels var villig til også at modtage krigsramte, der ikke kunne falde ind under flygtningekonventionens definition af flygtningebegrebet.

Regeringen fremsatte derfor et lovforslag, der blev vedtaget med et bredt flertal i november 1992, og som gav midlertidig opholdstilladelse til en lang række personer, der på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det område, de pågældende ellers ville kunne vende tilbage til, måtte antages at have behov for midlertidig beskyttelse i Danmark. Om lovforslaget henvises til Folketingstidende 1992-93, forhandlingerne sp. 151, 517, 2143 og 2325, tillæg A sp. 1237, tillæg B sp. 105 og tillæg C sp. 75.

I foråret 1994 tilkendegav et flertal i det daværende Folketing, herunder regeringspartierne, at man ikke ønskede at udskyde asylsagsbehandlingen, når det i lovens § 15, stk. 2, 2. pkt., nævnte tidsrum på 2 år måtte være udløbet, ligesom indenrigsministeren ikke ønskede at give tilsagn om - eventuelt ved ændring af udlændingebekendtgørelsen - at udnytte lovens muligheder for at give eksjugoslaverne en opholdstilladelse med henblik på fortsat midlertidigt ophold.

Forslagsstillerne var og er helt uforstående over for indenrigsministerens og regeringens beslutning om, at man ikke vil forlænge udsættelsen med asylbehandlingen.

Synspunktet synes endvidere helt uforeneligt med de intentioner, ministeren har tilkendegivet om, at sagsbehandlingstiden i asylsager skal nedsættes væsentligt. Tværtimod finder forslagsstillerne, at den omstændighed, at tusinder af personer nu kan søge asyl, vil medføre kaotiske tilstande hos de myndigheder, der skal behandle sagerne, samtidig med at ventetiden for andre asylsøgere væsentligt forøges.

Denne bekymring bekræftes nu af Finansministeriets turnusundersøgelse fra oktober 1994, der forudser en betydelig byrde for Direktoratet for Udlændinge i forbindelse med behandlingen af asylansøgninger fra bosniske krigsflygtninge.

Problemernes alvor forstærkes af den nævnte turnusundersøgelses oplysninger om, at der i direktoratet allerede nu er en betydelig pukkel af ubehandlede asylsager og meget lange sagsbehandlingstider i nogle typer af sager, samt at sagsbehandlingstiden for øvrige udlændingesager er steget i de seneste år. Endelig nævner rapporten, at en stor del af direktoratets problemer er led i en række selvforstærkende kredsløb eller onde cirkler.

Det er for forslagsstillerne helt afgørende, at eksjugoslaverne ikke på nuværende tidspunkt kan indgå i asylproceduren med den følge, at arbejdet i direktoratet bliver endnu mere kaotisk og sagsbehandlingstiderne endnu længere.

Men forslagsstillerne finder tillige helt principielt, at de krigsramte ikke bør indgå i en asylsagsbehandling, der, såfremt der gives opholdstilladelse, vil betyde, at de pågældende vil være berettiget til permanent opholdstilladelse.

Forslagsstillerne finder, at de forudsætninger, hvorunder loven blev vedtaget i efteråret 1992, er svigtet helt afgørende og finder, at de momenter, som den radikale ordfører, Elisabeth Arnold, anførte under debatten den 21. oktober 1992 fortsat bør være gældende.

Der citeres fra Folketingstidende 1992-93, forhandlingerne sp. 534

»Det er vigtigt, at disse personer ikke skal have store, dyre programmer og integreres osv., de skal simpelt hen have en midlertidig beskyttelse, fordi deres verden er brudt sammen, og når der er kommet tålelige forhold i deres hjemegn, skal vi gennem FN nok hjælpe med at fortælle, at nu kan de godt blive sendt tilbage igen. . .«

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Da forslagsstillerne ikke ønsker, at personer med opholdstilladelse efter jugoslaverloven skal indgå i den normale asylprocedure, og da det fortsat ikke er muligt at bedømme, hvornår de nuværende uroligheder og borgerkrigslignende tilstande i det tidligere Jugoslavien ophører og dermed, hvor længe de personer, der har fået meddelt midlertidig opholdstilladelse, må antages at have behov for fortsat midlertidig beskyttelse, foreslås det, at perioden for den midlertidige opholdstilladelse forlænges fra 2 år til 3 år.

Ingen

Nr LSF 42

Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (Forlængelse af perioden for midlertidig opholdstilladelse)

Fremsat af Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Ivar Hansen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V) Ulla Tørnæs (V) Helge Adam Møller (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Hans Engell (KF) Henning Grove (KF) John Vinther (KF) Tom Behnke (FP) Kim Behnke (FP) Jan Køpke Christensen (FP)

den 2. november 1994