1994 LSF 33 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE AF DE YDRE KOGE I TØNDERMARSKEN

§ 1

I lov nr. 111 af 12. marts 1988 om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken foretages følgende ændringer

1. § 14, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

2. § 20 affattes således

» § 20. Der må ikke anvendes kemiske bekæmpelsesmidler.«

3. § 37, stk. 1 og 2, affattes således

»Ud over den i naturbeskyttelseslovens § 26 hjemlede færdsels- og opholdsret har almenheden efter amtsrådets bestemmelse adgang til færdsel til fods på digerne.

Stk. 2. Almenheden har ikke ret til færdsel og ophold uden for offentlige stier ved Rudbøl Sø og i Magisterkog i det område, der afgrænses af digerne. »

4. I § 38 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Amtsrådet kan tillade visse fravigelser fra bestemmelsen i § 20 efter nærmere regler, der fastsættes af miljø- og energiministeren.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

5. I § 38, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2.«

6. I § 40, stk. 1, udgår 2. pkt.

7. I § 40 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Fiskerikontrollen påser overholdelsen af bestemmelsen i § 14, stk. 1.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

8. § 47 affattes således

» § 47. Miljø- og energiministeren nedsætter et rådgivende udvalg for Tøndermarsken til at rådgive om større og principielle spørgsmål i forbindelse med loven.«

9. I § 50, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 14, stk. 1 og 2« til: »§ 14, stk. 1«, og efter »§ 19« indsættes: »§ 20,».

§1

I lov nr. 111 af 12. marts 1988 om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, foretages følgende ændringer

1. § 14, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

2. § 20 affattes således

» § 20. Der må ikke anvendes kemiske bekæmpelsesmidler.«

3. § 37, stk. 1 og 2, affattes således

»Ud over den i naturbeskyttelseslovens § 26 hjemlede færdsels- og opholdsret har almenheden efter amtsrådets bestemmelse adgang til færdsel til fods på digerne.

Stk. 2. Almenheden har ikke ret til færdsel og ophold uden for offentlige stier ved Rudbøl Sø og i Magisterkog i det område, der afgrænses af digerne. »

4. I § 38 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.

»Stk. 2. Amtsrådet kan tillade visse fravigelser fra bestemmelsen i § 20 efter nærmere regler, der fastsættes af miljø- og energiministeren.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

5. I § 38, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2.«

6. I § 40, stk. 1, udgår 2. punktum.

7. I § 40 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.

»Stk. 2. Fiskerikontrollen påser overholdelsen af bestemmelsen i § 14, stk. 1.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

8. § 47 affattes således

» § 47. Miljø- og energiministeren nedsætter et rådgivende udvalg for Tøndermarsken til at rådgive om større og principielle spørgsmål i forbindelse med loven.«

9. I § 50, stk. 1, nr. 1 ændres »§ 14, stk. 1 og 2« til: »§ 14, stk. 1« og efter »§19« indsættes: »§ 20,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den gældende lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken er fra 1988, lov nr. 111 af 12. marts 1988 (Lovforslag L 77, Folketingstidende 1987-1988, 1. samling, tillæg A spalte 1879, FF 3026, 7623, 7977). I forbindelse med lovens vedtagelse blev det forudsat, at ministeren skulle afgive en redegørelse ca. 5 år efter lovens ikrafttræden. Ministeren har den 9. juni 1994 sendt en sådan redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om lovens virkning. Redegørelsen munder ud i konkrete forslag til lovændringer, som er anbefalet af Det rådgivende Udvalg for Tøndermarsken.

Loven har sikret driften af området som vedvarende græsarealer med afgræsning og bevanding. Loven har tillige sikret marsklandskabets bevarelse med dets indhold af natur- og kulturværdier. Der er dermed bevaret levesteder i området for det plante- og dyreliv, som er truet af fortsat opdyrkning og dræning.

Der er samtidig skabt rammer for en stabil landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne. Der er gennemført en jordfordeling, der har sikret, at de områder, der fortsat kan drives i omdrift er tillagt interesserede landmænd inden for lovens geografiske område. Det eksisterende be- og afvandingssystem er blevet istandsat og udbygget i størstedelen af området. Skelgrøfterne fungerer nu som hegn mellem græsmarkerne, hvilket har betydet, at hegnene langs skelgrøfterne har kunnet fjernes, således at kreaturerne har fri adgang til grøfterne. Der er herved skabt grundlag for et rigt plante- og dyreliv i grøfterne og deres bredzoner og på den måde også fødemuligheder for ande- og vadefugle.

Efter lovens vedtagelse har Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Sønderjyllands Amt fulgt naturudviklingen i området.

Konklusionerne fra den gennemførte overvågning af naturtilstanden i Tøndermarsken er bl.a følgende

Smådyrene er nu mere udbredt end tidligere. Der er registreret et stort antal arter af vandbiller, ferskvandssnegle, mv., hvoraf flere arter er sjældne her i landet.

Det er efter en særskilt indsats lykkedes at genoprette bestanden af snæbel i Vidåen. Arten var næsten udryddet for få år siden. Sønderjyllands Amt og Landbrugs- og fiskeriministeriet undersøger mulighederne for, at arten kan brede sig til andre tidligere yngleområder.

Det er generelt lykkedes at bevare de til området knyttede rastende vandfuglearter. Antallet af svaner og nogle gåse- og andearter er blevet forøget, mens andre arter og vadefuglene er gået tilbage.

Der er bevaret en stor artsrigdom af vandlevende smådyr, fisk og vandplanter i Magisterkogen. Her er flere sjældne og sårbare ynglefugle imidlertid gået tilbage.

I de tre ydre koge er bestanden af ynglende andefugle genoprettet i forhold til niveauet fra midten af 80'erne. Derimod er bestanden af en række vadefugle fortsat gået tilbage i perioden 1988 - 1994.

En væsentlig årsag til tilbagegangen for de ynglende vadefugle synes at være, at vandstanden har været forholdsvis lav i forårsmånederne. Den lave vandstand kan skyldes den forholdsvis lave nedbør i en årrække kombineret med, at den gennemgribende renovering af bevandingsssystemet tilsyneladende har indebåret en utilsigtet, kraftigere afvanding af græsarealerne end forudset. Vandstanden er af afgørende betydning for de ynglende vadefugle.

Der søges derfor over de næste tre år med Digelagets frivillige medvirken gennemført forsøg med ændring af bevandingspraksis. Forsøgene indebærer bl.a. tidligere indpumpning af vand i kanaler og skelgrøfter og opretholdelse af en højere vandstand i en del af området. Forsøgene skal belyse, hvordan lovens formål mest hensigtsmæssigt kan kombineres, dels med hensyn til opretholdelse af græsningsdrift, dels om og hvordan den tidligere høje bestandstæthed af ynglende vadefugle fra midten af 1980'erne kan genoprettes.

Der gennemføres desuden forsøg med græsningstrykket på græsarealer for at undersøge, hvordan dette indvirker på plante- og dyrelivet.

Miljø- og Energiministeriet vil stå for forsøgenes udførelse i samarbejde med repræsentanter for lodsejere og berørte myndigheder.

Miljø- og Energiministeriet afholder de nødvendige omkostninger ved forsøgets gennemførelse inden for ministeriets almindelige bevilling.

Det fremgår af redegørelsen om lovens virkning, at der er behov for en revision af loven. Redegørelsen munder derfor ud i nogle konkrete forslag til lovændringer, som er anbefalet af Det rådgivende Udvalg for Tøndermarsken.

Det foreliggende lovforslag er udarbejdet på grundlag af forslagene i redegørelsen. Et forslag om ændring af lovens bestemmelser om anvendelse af husdyrgødning har været overvejet. Ændringen er dog ikke medtaget i lovforslaget, idet en udvidelse af dispensationsadgangen ville være i strid med de generelle regler.

Miljø- og energiministeren vil tage initiativ til at udstede en bekendtgørelse efter lov om jagt- og vildtforvaltning om vandfuglejagten inden for lovens geografiske område. Bekendtgørelsen skal supplere den nye landsdækkende regel om, at gæs kun må jages i tiden fra 11/2 time før solopgang til kl. 10.00, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 39 af 21. januar 1994 om jagttid for visse pattedyr og fugle mv. Kl. 10-reglen i Tøndermarsken vil i en forsøgsperiode omfatte alle vandfugle.

Den nuværende lov indeholder en række overgangsbestemmelser, som indebærer, at nogle af lovens krav først skulle være opfyldt pr. 1. april 1994. Den fulde effekt af lovens bestemmelser har derfor ikke kunnet vurderes endeligt i forbindelse med den nævnte redegørelse.

Miljø- og Energiministeriet vil udarbejde en ny redegørelse på baggrund af udviklingen frem til 1999. I den forbindelse vil også effekten af de frivillige forsøg og kl. 10 - reglen for vandfuglejagt samt Det rådgivende Udvalgs funktion og virkemåde blive vurderet.

2. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget indeholder nogle justeringer af den nugældende lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken. Loven har til formål at bevare Tøndermarskens ydre koge og den nedre del af Vidå-systemet som et samlet naturområde af national og international betydning samt at oplyse offentligheden om Tøndermarskens fredningsmæssige værdier.

Lovens beføjelser skal bl.a. anvendes til at sikre opretholdelse af de biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier, der knytter sig til driften af store sammenhængende vedvarende græsningsarealer med bevanding og til opretholdelse af driften af græsningsarealerne.

Lovforslagets justeringer tilgodeser såvel natur- som landbrugsinteresserne i området. Hovedindholdet i lovforslaget er,

at der indsættes et forbud mod anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler, som kan fraviges ved amtsrådets dispensation efter regler fastsat af miljø- og energiministeren for at sikre en hurtig bekæmpelse som hidtil af stankelbenslarver og tidsler, og

at skabe mulighed for at udvide den kreds af myndigheder, organisationer o. lign., der er repræsenteret i Det rådgivende Udvalg for Tøndermarsken.

3. Administrative og økonomiske forhold

Lovforslaget pålægger ikke amtet, kommunerne eller staten øgede omkostninger i nævneværdigt omfang. Der vil i forhold til Sønderjyllands Amt alene være tale om en lille øgning i antallet af dispensationsansøgninger pr. år. Den vurdering amtet fremover skal foretage som grundlag for dispensationer til anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler, vil ikke være mere ressourcekrævende end den vurdering, amtet allerede nu skal foretage i forbindelse med tilsvarende ansøgninger efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Der vil ikke være statslige merudgifter som følge af lovforslaget.

Samlet vil der ikke være økonomiske eller administrative konsekvenser af lovforslaget, hverken for det amtslige eller statslige budget. Der henvises dog til bemærkningerne vedrørende frivillige forsøg i afsnit 1. Indledning.

4. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder en miljømæssig forbedring i forhold til den nuværende lov.

Forslaget om at indføre et forbud i loven mod anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler er en yderligere beskyttelse af miljøet i forhold til den nuværende ordning, hvor landmændene alene har skullet anmelde til amtet, før der sprøjtes. Det er vigtigt, at anvendelsen af kemiske bekæmpelsesmidler begrænses til det mest nødvendige af hensyn til artssammensætningen og individmængden af flora og fauna. Lovforslaget giver bedre mulighed for at håndhæve begrænsningerne i brugen af kemiske bekæmpelsesmidler.

5. Erhvervsmæssige konsekvenser

De erhvervsmæssige konsekvenser, der knytter sig til jordbrugserhvervet, vurderes at være minimale.

Forbudet mod anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler vurderes ikke at have negative konsekvenser for jordbrugserhvervet i nævneværdigt omfang, idet amtsrådet har tilkendegivet at kunne behandle dispensationsansøgninger fra dag til dag. Da der samtidigt ikke vil være klageadgang, kan behov for sprøjtning effektueres lige så hurtigt som efter den nuværende ordning, hvor landmændene på forhånd skulle anmelde anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler til amtsrådet. Det årlige antal anmeldelser har alene været i størrelsesordenen 2-3.

Den foreslåede ordning vil være mere fleksibel end udarbejdelse af en »positivliste«, som ikke tager højde for ændringer i kemiske bekæmpelsesmidler.

Indførelse af en særregel i denne lov vedrørende anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler vil endvidere være mere fleksibel for jordbrugserhvervet end den gældende regel i Naturbeskyttelseslovens § 3.

Forslaget om, at miljø- og energiministeren kan tillade flere organisationer at udpege medlemmer til Det rådgivende Udvalg indebærer bl.a., at alle tre landbrugsorganisationer i området kan blive repræsenteret i udvalget og dermed få en mere permanent indflydelse, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Reglen i § 14, stk. 2, foreslås ophævet. Kravet om spærreriste i ruser af hensyn til odderen er nu blevet generelt gældende over hele landet i medfør af Fiskeriministeriets bekendtgørelse om fiskeredskaber i ferskvand, Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 810 af 5. oktober 1993. Der er derfor ikke længere behov for en særregel i denne lov.

Det bemærkes, at Ferskvandsfiskeriloven og den nævnte bekendtgørelse gælder i hele nærværende lovs område, herunder i af- og bevandingskanaler og skelgrøfter.

Til nr. 2

Der foreslås her et generelt forbud mod anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler.

Forbudet suppleres med en kompetence til amtsrådet til at meddele dispensationer efter nærmere regler, der fastsættes af miljø- og energiministeren.

Forslaget erstatter den nuværende regel om, at ministeren fastsætter regler om anvendelsen af kemiske bekæmpelsesmidler. Ministeren har ikke udnyttet denne hjemmel til at udarbejde »en positivliste«, bl.a. fordi der ikke er tradition for at sprøjte i de ydre koge i Tøndermarsken. I stedet er der aftalt en uformel anmeldeordning mellem Sønderjyllands Amt og landbrugsorganisationerne i området. Ifølge denne aftale må der kun sprøjtes efter forudgående orientering af amtet og kun mod tidsler og angreb af stankelbenslarver. Tidsler og stankelbenslarver er det eneste, der traditionelt har været behov for at bekæmpe - i ekstraordinære situationer. I øvrigt fastslår vedtægten for Digelaget for marsken ved Tønder, at lodsejerne skal sørge for, at tidsler mv. er afhugget hvert år inden 1. august.

I de forløbne år har Sønderjyllands Amt modtaget forudgående orientering om sprøjtning i ialt 13 tilfælde. Der er konstateret 3-4 overtrædelser af ordningen.

Udfærdigelse af en bekendtgørelse med »positivliste« anses ikke for velegnet i det foreliggende tilfælde, bl.a. fordi der er tale om et relativt ufleksibelt redskab i forhold til ændringer i kemiske bekæmpelsesmidler.

Et forbud mod anvendelse kombineret med en dispensationskompetence til amtet tilsigter at fastholde sprøjtning på et minimums-niveau og at give bedre mulighed for håndhævelse overfor overtrædelser end den nuværende anmeldeordning.

Miljø- og energiministeren vil fastsætte nærmere regler for amtsrådets dispensationskompetence, med henblik på, at de træder i kraft samtidig med loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, med ændring af lovens § 38. Hensigten er at give amtsrådet kompetence til at meddele dispensationer til anvendelse af bekæmpelsesmidler mod stankelbenslarver og tidsler. Reglerne skal samtidig sikre hensynene til flora og fauna i området, herunder, at der så vidt muligt ikke sprøjtes mod tidsler i tilfælde, hvor mekanisk bekæmpelse er mulig, og at der ikke sprøjtes direkte i skelgrøfter mv. og i kreaturernes trampeområder langs disse.

Siden ikrafttrædelsen af Naturbeskyttelsesloven den 1. juli 1992 har reglerne om, at der ikke må foretages ændringer af beskyttede naturtyper og dermed heller ikke må anvendes kemiske bekæmpelsesmidler i større udstrækning end hidtil, også været gældende for ferske enge. Sønderjyllands Amt har tilkendegivet, at de vedvarende græsarealer i Tøndermarskens ydre koge efter amtets vurdering er omfattede af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Det indebærer, at Naturbeskyttelseslovens § 3 gælder ved siden af loven om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken for de udpegede, vedvarende græsarealer. Den generelle bestemmelse i Naturbeskyttelsesloven finder dog ikke anvendelse i den udstrækning det pågældende forhold vedrørende anvendelsen er specielt reguleret i nærværende lov.

Nærværende lovforslag indebærer derfor, at den generelle bestemmelse i Naturbeskyttelsesloven erstattes af nærværende regelsæt for så vidt angår anvendelsen af kemiske bekæmpelsesmidler på de pågældende arealer.

Efter Naturbeskyttelsesloven er der klageadgang til Naturklagenævnet. Den foreslåede ændring i nærværende lov vil give landmændene mulighed for om nødvendigt at få tilladelse til at sprøjte mod stankelbenslarver og tidsler uden først at skulle afvente en klagesag i Naturklagenævnet. Idet der heller ikke er klageadgang til ministeren, og idet Sønderjyllands Amt har tilkendegivet at kunne give skriftlige dispensationer fra dag til dag, tilgodeses hermed landmændenes behov for hurtigt at kunne reagere, under skyldig hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser.

Til nr. 3

Den nuværende § 37, henviser til Naturfredningsloven, der blev ophævet med ikrafttrædelsen af Naturbeskyttelsesloven den 1. juli 1992. Ændringen af § 37 indebærer, at Naturbeskyttelseslovens udvidede adgangsregler også gælder for Tøndermarskens ydre koge.

Efter Naturbeskyttelsesloven er som hovedregel anlagte veje og befæstede stier i det åbne land åbne for færdsel til fods og på cykel.

Reglen om almenhedens adgang til færdsel til fods efter amtsrådets bestemmelse på digerne fastholdes. Endvidere fastholdes reglen om, at almenheden ikke har ret til færdsel og ophold uden for offentlige stier ved Rudbøl Sø og Magisterkog i det område, der afgrænses af digerne.

Reglerne i Naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang til udyrkede arealer er uændrede i forhold til Naturfredningsloven. Der er derfor fortsat ikke adgang til de dyrkede græsningsarealer i Tøndermarsken.

Til nr. 4 og 5

Der henvises til bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 6 og 7

I den nugældende lov påser både Sønderjyllands Amt og Fiskerikontrollen overholdelse af lovens § 14, stk. 1, vedrørende fiskeri med garn og vod. Sønderjyllands Amt har foreslået en forenkling af myndighedsstrukturen, således at det fremover i lighed med det øvrige land alene er Fiskerikontrollen, der påser overholdelse af regler om ferskvandsfiskeri. Reglen i § 40, korrigeres i overensstemmelse hermed.

Til nr. 8

I den nugældende lov er nøje fastlagt, hvilke organisationer, der kan udpege medlemmer til Det rådgivende Udvalg for Tøndermarsken. Den nye regel giver mulighed for, at ministeren kan supplere udvalget med flere medlemmer.

Det forudsættes generelt, at organisationer, der repræsenteres i udvalget, skal have en særlig interesse i lovens administration og bredt kunne indgå i drøftelser herom. Der skal endvidere tages hensyn til udvalgets størrelse.

Udvalgets medlemmer udpeges af ministeren efter indstilling fra myndigheder og organisationer. Det forudsættes, at de nuværende medlemmer i udvalget fortsætter. Det tilsigtes med lovforslaget, at yderligere en landboorganisation i området samt Dansk Botanisk Forening, Danmarks Jægerforbund og Friluftsrådet får mulighed for at blive repræsenteret i udvalget.

Ministeren kan bestemme, at udpegninger gøres tidsbegrænsede eller alene gælder, hvor særlige spørgsmål drøftes i udvalget. Ministeren ved Skov- og Naturstyrelsen eller udvalget selv vil derudover kunne invitere organisationer, der ikke er repræsenteret i udvalget, til at deltage i drøftelser i udvalget.

Udvalget har i den forløbne periode fungeret godt og været med til at sikre, at loven har været administreret i tæt samarbejde mellem myndigheder, lodsejere og andre parter. Udvalgets funktion og sammensætning vil blive vurderet igen i forbindelse med den redegørelse, som vil blive udarbejdet på baggrund af udviklingen frem til 1999.

Til nr. 9

Som en konsekvens af ændringen i nr. 1 og nr. 2, ændres også lovens straffebestemmelse.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 1995.

Ingen

Nr LSF 33

Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken

Fremsat af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

den 2. november 1994

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. december 1994

Lov nr. 1110 af 21/12/1994