1994 LSF 4 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF VEJBENYTTELSE

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales afgift til statskassen for retten til benyttelse af vejnettet, jf. § 5, stk. 1, eller visse dele af dette, jf. § 7, stk. 1 og 2, for lastbiler og lastvognstog m.v. til vejgodstransport, der har en tilladt totalvægt på 12 t eller derover.

Stk. 2. Afgiften betales for det enkelte køretøj og kan ikke overføres til et andet køretøj.

Afgiftsperiode og afgiftens størrelse

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales afgift til statskassen for retten til benyttelse af vejnettet, jf. § 5, stk. 1, eller visse dele af dette, jf. § 7, stk. 1 og 2, for lastbiler og lastvognstog m.v. til vejgodstransport, der har en tilladt totalvægt på 12 ton eller derover.

Stk. 2. Afgiften betales for det enkelte køretøj og kan ikke overføres til et andet køretøj.

Afgiftsperiode og afgiftens størrelse

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales afgift til statskassen for retten til benyttelse af vejnettet, jf. § 5, stk. 1, eller visse dele af dette, jf. § 7, stk. 1 og 2, for lastbiler og lastvognstog m.v. til vejgodstransport, der har en tilladt totalvægt på 12 t eller derover.

Stk. 2. Afgiften betales for det enkelte køretøj og kan ikke overføres til et andet køretøj.

Afgiftsperiode og afgiftens størrelse

§ 2. For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, er afgiftsperioden et år.

Stk. 2. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften for perioder, jf. § 3, stk. 1 og 2, der mindst udgør en dag og højst et år.

Stk. 3. Afgiftsperioden starter ved døgnets begyndelse.

§ 2. For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, er afgiftsperioden et år.

Stk. 2. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften for perioder, jf. § 3, stk. 1 og 2, der mindst udgør en dag og højst et år.

Stk. 3. Afgiftsperioden starter ved døgnets begyndelse.

§ 2. For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, er afgiftsperioden et år.

Stk. 2. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften for perioder, jf. § 3, stk. 1 og 2, der mindst udgør en dag og højst et år.

Stk. 3. Afgiftsperioden starter ved døgnets begyndelse.

§ 3. Den årlige afgift udgør 5.649 kr. for køretøjer med højst 3 aksler. For køretøjer med 4 aksler eller derover er den årlige afgift 9.416 kr.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer med højst 3 aksler udgør afgiften pr. måned 564 kr., pr. uge 150 kr. og pr. dag 45 kr. For udenlandske køretøjer med 4 aksler eller derover udgør afgiften 941 kr. pr. måned, 248 kr. pr. uge eller 45 kr. pr. dag.

Stk. 3. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for een påhængs- eller sættevogn, fastsættes afgiften efter det registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af det samlede vogntog.

Stk. 4. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for flere forskellige påhængs- eller sættevogne, fastsættes afgiften efter den kombination af totalvægt og akselantal, der giver det højeste afgiftsbeløb.

§ 3. Den årlige afgift udgør 5.625 kr. for køretøjer med højst 3 aksler. For køretøjer med 4 aksler eller derover er den årlige afgift 9.375 kr.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer med højst 3 aksler udgør afgiften pr. måned 562 kr., pr. uge 150 kr. og pr. dag 45 kr. For udenlandske køretøjer med 4 aksler eller derover udgør afgiften 937 kr. pr. måned, 248 kr. pr. uge eller 45 kr. pr. dag.

Stk. 3. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for een påhængs- eller sættevogn, fastsættes afgiften efter det registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af det samlede vogntog.

Stk. 4. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for flere forskellige påhængs- eller sættevogne, fastsættes afgiften efter den kombination af totalvægt og akselantal, der giver det højeste afgiftsbeløb.

§ 3. Den årlige afgift udgør 5.649 kr. for køretøjer med højst 3 aksler. For køretøjer med 4 aksler eller derover er den årlige afgift 9.416 kr.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer med højst 3 aksler udgør afgiften pr. måned 564 kr., pr. uge 150 kr. og pr. dag 45 kr. For udenlandske køretøjer med 4 aksler eller derover udgør afgiften 941 kr. pr. måned, 248 kr. pr. uge eller 45 kr. pr. dag.

Stk. 3. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for een påhængs- eller sættevogn, fastsættes afgiften efter det registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af det samlede vogntog.

Stk. 4. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for flere forskellige påhængs- eller sættevogne, fastsættes afgiften efter den kombination af totalvægt og akselantal, der giver det højeste afgiftsbeløb.

§ 4. Afgiftsbeløbene i § 3, stk. 1 og 2, og det gebyrbeløb, der er nævnt i § 12, stk. 3, reguleres pr. 1. januar i hvert kalenderår på grundlag af den modværdi i danske kroner af ecu, som var gældende den første hverdag i oktober det foregående år, og som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Ved omregningen til danske kroner nedrundes de fremkomne beløb til nærmeste antal hele kroner.

Stk. 2. Omregningen sker på grundlag af de afgiftssatser i ecu, som fremgår af artikel 8 i den aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje, der er optaget som bilag til denne lov. Satserne reguleres ikke, hvis omregningen før nedrunding medfører en ændring, som udtrykt i danske kroner er på under 5 pct. eller under 5 ecu omregnet efter den kurs, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren offentliggør reguleringer af satserne ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Afgiftspligtige veje, afgiftspligtens indtræden og afregning af afgiften

§ 4. Afgiftsbeløbene i § 3, stk. 1 og 2, og det gebyrbeløb, der er nævnt i § 12, stk. 3, reguleres pr. 1. januar i hvert kalenderår på grundlag af den modværdi i danske kroner af ECU, som var gældende den første hverdag i oktober det foregående år, og som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Ved omregningen til danske kroner nedrundes de fremkomne beløb til nærmeste antal hele kroner.

Stk. 2. Omregningen sker på grundlag af de afgiftssatser i ECU, som fremgår af art. 8 i den aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje, der er optaget som bilag til denne lov. Satserne reguleres ikke, hvis omregningen før nedrunding medfører en ændring, som udtrykt i danske kroner er på under 5 pct. eller under 5 ECU omregnet efter den kurs, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren offentliggør reguleringer af satserne ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Afgiftspligtige veje, afgiftspligtens indtræden og afregning af afgiften

§ 4. Afgiftsbeløbene i § 3, stk. 1 og 2, og det gebyrbeløb, der er nævnt i § 12, stk. 3, reguleres pr. 1. januar i hvert kalenderår på grundlag af den modværdi i danske kroner af ecu, som var gældende den første hverdag i oktober det foregående år, og som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Ved omregningen til danske kroner nedrundes de fremkomne beløb til nærmeste antal hele kroner.

Stk. 2. Omregningen sker på grundlag af de afgiftssatser i ecu, som fremgår af artikel 8 i den aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje, der er optaget som bilag til denne lov. Satserne reguleres ikke, hvis omregningen før nedrunding medfører en ændring, som udtrykt i danske kroner er på under 5 pct. eller under 5 ecu omregnet efter den kurs, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren offentliggør reguleringer af satserne ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Afgiftspligtige veje, afgiftspligtens indtræden og afregning af afgiften

§ 5. For afgiftspligtige køretøjer registreret i Danmark betales afgiften for retten til benyttelse af det danske vejnet.

Stk. 2. Afgiften opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer. Der betales afgift fra og med dagen for registrering.

Stk. 3. For betalt afgift udstedes et bevis.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afgiftens opkrævning og betaling.

§ 5. For afgiftspligtige køretøjer registreret i Danmark betales afgiften for retten til benyttelse af det danske vejnet.

Stk. 2. Afgiften opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer. Der betales afgift fra og med dagen for registrering.

Stk. 3. For betalt afgift udstedes et bevis.

Stk. 4. Ved registreringen udstedes beviset mod betaling af afgift samtidig med udlevering af nummerpladerne. Herefter betales afgiften senest den 5. i måneden før den måned, hvori en ny afgiftsperiode begynder.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afgiftens opkrævning.

§ 5. For afgiftspligtige køretøjer registreret i Danmark betales afgiften for retten til benyttelse af det danske vejnet.

Stk. 2. Afgiften opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer. Der betales afgift fra og med dagen for registrering.

Stk. 3. For betalt afgift udstedes et bevis.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afgiftens opkrævning og betaling.

§ 6. Hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler den pågældende, er betalt.

Stk. 2. Hvis afgiften ikke betales rettidigt, tillægges 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned at regne fra den 1. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken afgiftsperioden begynder, og indtil betaling sker, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold til stk. 3 refunderes ikke ved refusion af afgift i medfør af § 12, stk. 1.

§ 6. Hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvist hæfter for afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler den pågældende, er betalt.

Stk. 2. Hvis afgiften ikke betales rettidigt, tillægges 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned at regne fra den 1. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken afgiftsperioden begynder, og indtil betaling sker, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold til stk. 3 refunderes ikke ved refusion af afgift i medfør af § 12, stk. 1.

§ 6. Hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler den pågældende, er betalt.

Stk. 2. Hvis afgiften ikke betales rettidigt, tillægges 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned at regne fra den 1. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken afgiftsperioden begynder, og indtil betaling sker, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold til stk. 3 refunderes ikke ved refusion af afgift i medfør af § 12, stk. 1.

§ 7. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften for retten til benyttelse af den del af det danske vejnet, der udgøres af motorvejsstrækningerne.

Stk. 2. Der betales desuden afgift for retten til benyttelse af den del af vejnettet, der udgøres af de E-vejsstrækninger, der ikke er motorveje.

Stk. 3. Afgiften skal være betalt inden påbegyndelse af kørsel på de i stk. 1 og 2 omhandlede veje. Afgiften betales ved køb af beviser, der giver adgang til vejbenyttelsen inden for det tidsrum, der er angivet på beviset.

Stk. 4. Der betales ikke afgift af køretøjer, der medfører et gyldigt bevis for betalt vejbenyttelsesafgift udstedt i et andet europæisk land i overensstemmelse med den i Bruxelles den 9. februar 1994 underskrevne aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje.

Salg af beviser for betalt afgift

§ 7. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften for retten til benyttelse af den del af det danske vejnet, der udgøres af motorvejsstrækningerne.

Stk. 2. Der betales desuden afgift for retten til benyttelse af den del af vejnettet, der udgøres af de E-vejsstrækninger, der ikke er motorveje.

Stk. 3. Afgiften skal være betalt inden påbegyndelse af kørsel på de i stk. 1 og 2 omhandlede veje. Afgiften betales ved køb af beviser, der giver adgang til vejbenyttelsen inden for det tidsrum, der er angivet på beviset.

Stk. 4. Der betales ikke afgift af køretøjer, der medfører et gyldigt bevis for betalt vejbenyttelsesafgift udstedt i et andet europæisk land i overensstemmelse med den i Bruxelles den 9. februar 1994 underskrevne aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje.

Salg af beviser for betalt afgift

§ 7. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften for retten til benyttelse af den del af det danske vejnet, der udgøres af motorvejsstrækningerne.

Stk. 2. Der betales desuden afgift for retten til benyttelse af den del af vejnettet, der udgøres af de E-vejsstrækninger, der ikke er motorveje.

Stk. 3. Afgiften skal være betalt inden påbegyndelse af kørsel på de i stk. 1 og 2 omhandlede veje. Afgiften betales ved køb af beviser, der giver adgang til vejbenyttelsen inden for det tidsrum, der er angivet på beviset.

Stk. 4. Der betales ikke afgift af køretøjer, der medfører et gyldigt bevis for betalt vejbenyttelsesafgift udstedt i et andet europæisk land i overensstemmelse med den i Bruxelles den 9. februar 1994 underskrevne aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje.

Salg af beviser for betalt afgift

§ 8. Skatteministeren kan give virksomheder, organisationer m.v. tilladelse til på nærmere fastsatte vilkår at forhandle beviser beregnet til udenlandske køretøjer.

Stk. 2. Færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sejler i rutefart mellem udenlandske og danske havne og medfører de i § 1 nævnte køretøjer, skal forhandle alle typer af dags- og ugebeviser beregnet til udenlandske køretøjer i forbindelse med færgefarten og inden ankomsten til dansk havn. Dette gælder dog ikke ved sejlads mellem havne i lande, der opkræver afgift i overensstemmelse med den i § 7, stk. 4, nævnte aftale, og danske havne. De nævnte færgeselskaber, rederier m.v. kan desuden forhandle måneds- og årsbeviser.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere vilkår for salget af beviser.

§ 8. Skatteministeren kan give virksomheder, organisationer m.v. tilladelse til på nærmere fastsatte vilkår at forhandle beviser beregnet til udenlandske køretøjer.

Stk. 2. Færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sejler i rutefart mellem udenlandske og danske havne og medfører de i § 1 nævnte køretøjer, skal forhandle alle typer af dags- og ugebeviser beregnet til udenlandske køretøjer i forbindelse med færgefarten og inden ankomsten til dansk havn. Dette gælder dog ikke ved sejlads mellem havne i lande, der opkræver afgift i overensstemmelse med den i § 7, stk. 4, nævnte aftale, og danske havne. De nævnte færgeselskaber, rederier m.v. kan desuden forhandle måneds- og årsbeviser.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere vilkår for salget af beviser.

§ 8. Skatteministeren kan give virksomheder, organisationer m.v. tilladelse til på nærmere fastsatte vilkår at forhandle beviser beregnet til udenlandske køretøjer.

Stk. 2. Færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sejler i rutefart mellem udenlandske og danske havne og medfører de i § 1 nævnte køretøjer, skal forhandle alle typer af dags- og ugebeviser beregnet til udenlandske køretøjer i forbindelse med færgefarten og inden ankomsten til dansk havn. Dette gælder dog ikke ved sejlads mellem havne i lande, der opkræver afgift i overensstemmelse med den i § 7, stk. 4, nævnte aftale, og danske havne. De nævnte færgeselskaber, rederier m.v. kan desuden forhandle måneds- og årsbeviser.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere vilkår for salget af beviser.

§ 9. Beviserne sælges af de statslige told- og skattemyndigheder til de virksomheder m.v., der er nævnt i § 8, mod kontant betaling. Beviserne kan mod fuld sikkerhedsstillelse sælges til forhandlerne med en rentefri kredit på løbende måned plus 15 dage. I betalingen fratrækkes 1,75 pct. af værdien af de købte beviser.

Stk. 2. Der ydes forhandlere af beviser en årlig provision på 5 kr. pr. bevis for de første 200 beviser, der er solgt i løbet af året. Herudover ydes et vederlag på 500 kr. pr. år til forhandleren uanset salg. Provisionen og vederlaget ydes pr. færgelinje eller udsalgssted. Det er en betingelse for udbetalingen af provision og vederlag, at modtageren har været forhandler i en sammenhængende periode på mindst et år.

Stk. 3. Forhandlerne må højst sælge beviserne til den påtrykte pris.

Stk. 4. Forhandlerne skal udfylde beviserne med køretøjets registreringsnummer, registreringsland, gyldighedsperiode, udstedelsestidspunkt og -dato samt firmastempel eller lignende. Oplysningen om bevisets gyldighedsperiode og udstedelsesdato skal påføres beviset mekanisk ved hjælp af en skrivemaskine, et stempel eller lignende. Endvidere skal forhandleren ved salg af måneds- og årsbeviser registrere nationaliteten af det køretøj, som beviset udstedes til, og indsende disse oplysninger til de statslige told- og skattemyndigheder een gang årligt.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om sikkerhedsstillelse og om afregning af provision og vederlag, jf. stk. 2.

Afgiftspligtige parter

§ 9. Beviserne sælges af de statslige told- og skattemyndigheder til de virksomheder m.v., der er nævnt i § 8, mod kontant betaling. Beviserne kan mod fuld sikkerhedsstillelse sælges til forhandlerne med en rentefri kredit på løbende måned plus 15 dage. I betalingen fratrækkes 1,75 pct. af værdien af de købte beviser.

Stk. 2. Der ydes forhandlere af beviser en årlig provision på 5 kr. pr. bevis for de første 200 beviser, der er solgt i løbet af året. Herudover ydes et vederlag på 500 kr. pr. år til forhandleren uanset salg. Provisionen og vederlaget ydes pr. færgelinje eller udsalgssted. Det er en betingelse for udbetalingen af provision og vederlag, at modtageren har været forhandler i en sammenhængende periode på mindst et år.

Stk. 3. Forhandlerne må højst sælge beviserne til den påtrykte pris.

Stk. 4. Forhandlerne skal udfylde beviserne med køretøjets registreringsnummer, registreringsland, gyldighedsperiode, udstedelsestidspunkt og -dato samt firmastempel eller lignende. Oplysningen om bevisets gyldighedsperiode og udstedelsesdato skal påføres beviset mekanisk ved hjælp af en skrivemaskine, et stempel eller lignende. Endvidere skal forhandleren ved salg af måneds- og årsbeviser registrere nationaliteten af det køretøj, som beviset udstedes til, og indsende disse oplysninger til de statslige told- og skattemyndigheder een gang årligt.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om sikkerhedsstillelse og om afregning af provision og vederlag, jf. stk. 2.

Afgiftspligtige parter

§ 9. Beviserne sælges af de statslige told- og skattemyndigheder til de virksomheder m.v., der er nævnt i § 8, mod kontant betaling. Beviserne kan mod fuld sikkerhedsstillelse sælges til forhandlerne med en rentefri kredit på løbende måned plus 15 dage. I betalingen fratrækkes 1,75 pct. af værdien af de købte beviser.

Stk. 2. Der ydes forhandlere af beviser en årlig provision på 5 kr. pr. bevis for de første 200 beviser, der er solgt i løbet af året. Herudover ydes et vederlag på 500 kr. pr. år til forhandleren uanset salg. Provisionen og vederlaget ydes pr. færgelinje eller udsalgssted. Det er en betingelse for udbetalingen af provision og vederlag, at modtageren har været forhandler i en sammenhængende periode på mindst et år.

Stk. 3. Forhandlerne må højst sælge beviserne til den påtrykte pris.

Stk. 4. Forhandlerne skal udfylde beviserne med køretøjets registreringsnummer, registreringsland, gyldighedsperiode, udstedelsestidspunkt og -dato samt firmastempel eller lignende. Oplysningen om bevisets gyldighedsperiode og udstedelsesdato skal påføres beviset mekanisk ved hjælp af en skrivemaskine, et stempel eller lignende. Endvidere skal forhandleren ved salg af måneds- og årsbeviser registrere nationaliteten af det køretøj, som beviset udstedes til, og indsende disse oplysninger til de statslige told- og skattemyndigheder een gang årligt.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om sikkerhedsstillelse og om afregning af provision og vederlag, jf. stk. 2.

Afgiftspligtige parter

§ 10. For dansk registrerede køretøjer påhviler afgiftspligten den, i hvis navn køretøjet er registreret ved afgiftsperiodens begyndelse. Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiftspligten dem begge. § 10, stk. 2-6, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. finder tilsvarende anvendelse. Desuden påhviler afgiftspligten den, der har rådighed over køretøjet i egen interesse eller tager beslutning om brugen af køretøjet.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer påhviler afgiftspligten den, der på tidspunktet for benyttelsen af de i § 7, stk. 1 og 2, omhandlede veje enten er ejer af køretøjet, fører køretøjet, har rådighed over det i egen interesse eller tager beslutning om brugen af køretøjet.

Stk. 3. Er der tale om flere afgiftspligtige parter, hæfter disse solidarisk.

Fritagelse for afgift

§ 10. For dansk registrerede køretøjer påhviler afgiftspligten den, der enten er ejer af køretøjet, fører køretøjet, har rådighed over det i egen interesse eller er den, der tager beslutning om brugen af køretøjet.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer påhviler afgiftspligten den, der på tidspunktet for benyttelsen af de i § 7, stk. 1 og 2, omhandlede veje enten er ejer af køretøjet, fører køretøjet, har rådighed over det i egen interesse eller er den, der tager beslutning om brugen af køretøjet.

Stk. 3. Er der tale om flere afgiftspligtige parter, hæfter disse solidarisk.

Fritagelse for afgift

§ 10. For dansk registrerede køretøjer påhviler afgiftspligten den, i hvis navn køretøjet er registreret ved afgiftsperiodens begyndelse. Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiftspligten dem begge. § 10, stk. 2-6, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. finder tilsvarende anvendelse. Desuden påhviler afgiftspligten den, der har rådighed over køretøjet i egen interesse eller tager beslutning om brugen af køretøjet.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer påhviler afgiftspligten den, der på tidspunktet for benyttelsen af de i § 7, stk. 1 og 2, omhandlede veje enten er ejer af køretøjet, fører køretøjet, har rådighed over det i egen interesse eller tager beslutning om brugen af køretøjet.

Stk. 3. Er der tale om flere afgiftspligtige parter, hæfter disse solidarisk.

Fritagelse for afgift

§ 11. Fritaget for vejbenyttelsesafgift er

1) køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale redningsberedskab,

2) køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende,

3) køretøjer, der tilhører politiet, og

4) køretøjer, som tilhører vejvæsenerne.

Stk. 2. En forudsætning for afgiftsfritagelse i henhold til stk. 1 er, at køretøjerne udefra kan genkendes som beregnet til de i stk. 1 nævnte formål.

Stk. 3. For køretøjskombinationer er motorkøretøjet bestemmende for, om kombinationen er fritaget for afgift.

Refusion

§ 11. Fritaget for vejbenyttelsesafgift er

1) køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale redningsberedskab,

2) køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende,

3) køretøjer, der tilhører politiet, og

4) køretøjer, som tilhører vejvæsenerne.

Stk. 2. En forudsætning for afgiftsfritagelse i henhold til stk. 1 er, at køretøjerne udefra kan genkendes som beregnet til de i stk. 1 nævnte formål.

Stk. 3. For køretøjskombinationer er motorkøretøjet bestemmende for, om kombinationen er fritaget for afgift.

Refusion

§ 11. Fritaget for vejbenyttelsesafgift er

1) køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale redningsberedskab,

2) køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende,

3) køretøjer, der tilhører politiet, og

4) køretøjer, som tilhører vejvæsenerne.

Stk. 2. En forudsætning for afgiftsfritagelse i henhold til stk. 1 er, at køretøjerne udefra kan genkendes som beregnet til de i stk. 1 nævnte formål.

Stk. 3. For køretøjskombinationer er motorkøretøjet bestemmende for, om kombinationen er fritaget for afgift.

Refusion

§ 12. For dansk registrerede køretøjer kan afgiften refunderes, såfremt køretøjet afmeldes af motorkøretøjsregisteret i afgiftsperioden.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer kan afgiften refunderes for dansk udstedte beviser, såfremt beviset returneres til de statslige told- og skattemyndigheder inden udløbet af afgiftsperioden. Der kan ikke opnås refusion, når afgiften er betalt for perioder under et år.

Stk. 3. Refusionsbeløbet efter stk. 1 og 2 udgør antal resterende hele tolvtedele af afgiftsperioden fratrukket et gebyr på 188 kr.

Stk. 4. Forhandlere kan få refunderet købsprisen, jf. § 9, stk. 1, for ubrugte danske beviser. Tilsvarende gælder for forkert udfyldte beviser, såfremt forhandleren over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgøre, at beviset ikke har været brugt.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingen af refusion.

Kontrolbestemmelser

§ 12. For dansk registrerede køretøjer kan afgiften refunderes, såfremt køretøjet afmeldes af motorkøretøjsregisteret i afgiftsperioden.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer kan afgiften refunderes for dansk udstedte beviser, såfremt beviset returneres til de statslige told- og skattemyndigheder inden udløbet af afgiftsperioden. Der kan ikke opnås refusion, når afgiften er betalt for perioder under et år.

Stk. 3. Refusionsbeløbet efter stk. 1 og 2 udgør antal resterende hele tolvtedele af afgiftsperioden fratrukket et gebyr på 188 kr.

Stk. 4. Forhandlere kan få refunderet købsprisen, jf. § 9, stk. 1, for ubrugte danske beviser. Tilsvarende gælder for forkert udfyldte beviser, såfremt forhandleren over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgøre, at beviset ikke har været brugt.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingen af refusion.

Kontrolbestemmelser

§ 12. For dansk registrerede køretøjer kan afgiften refunderes, såfremt køretøjet afmeldes af motorkøretøjsregisteret i afgiftsperioden.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer kan afgiften refunderes for dansk udstedte beviser, såfremt beviset returneres til de statslige told- og skattemyndigheder inden udløbet af afgiftsperioden. Der kan ikke opnås refusion, når afgiften er betalt for perioder under et år.

Stk. 3. Refusionsbeløbet efter stk. 1 og 2 udgør antal resterende hele tolvtedele af afgiftsperioden fratrukket et gebyr på 188 kr.

Stk. 4. Forhandlere kan få refunderet købsprisen, jf. § 9, stk. 1, for ubrugte danske beviser. Tilsvarende gælder for forkert udfyldte beviser, såfremt forhandleren over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgøre, at beviset ikke har været brugt.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingen af refusion.

Kontrolbestemmelser

§ 13. Føreren af et afgiftspligtigt køretøj skal medføre bevis for betalt afgift, jf. § 5, stk. 3, eller § 7, stk. 3, ved benyttelse af afgiftsbelagte veje og vise beviset til politiet på forlangende.

Straffebestemmelser

§ 13. Føreren af et afgiftspligtigt køretøj skal medføre bevis for betalt afgift, jf. § 5, stk. 3, eller § 7, stk. 3, ved benyttelse af afgiftsbelagte veje og vise beviset til politiet på forlangende.

Straffebestemmelser

§ 13. Føreren af et afgiftspligtigt køretøj skal medføre bevis for betalt afgift, jf. § 5, stk. 3, eller § 7, stk. 3, ved benyttelse af afgiftsbelagte veje og vise beviset til politiet på forlangende.

Straffebestemmelser

§ 14. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved

1) afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,

2) beregning af afgiftens størrelse eller

3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller refusion af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) overtræder § 8, stk. 2, eller § 9, stk. 3 eller 4,

2) unddrager sig afgift ved gentagne gange at benytte et afgiftspligtigt køretøj, der ikke er betalt afgift for,

3) benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller

4) i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets afgiftspligtige art og anvendelse.

Stk. 3. Den, der overtræder § 13, straffes med bøde.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 14. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved

1) afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,

2) beregning af afgiftens størrelse, eller

3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller refusion af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) overtræder § 8, stk. 2, eller § 9, stk. 3 eller 4,

2) unddrager sig afgift ved gentagne gange at benytte et afgiftspligtigt køretøj, der ikke er betalt afgift for,

3) benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, eller

4) i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets afgiftspligtige art og anvendelse.

Stk. 3. Den, der overtræder § 13, straffes med bøde.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Andre bestemmelser

§ 14. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved

1) afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,

2) beregning af afgiftens størrelse eller

3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller refusion af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) overtræder § 8, stk. 2, eller § 9, stk. 3 eller 4,

2) unddrager sig afgift ved gentagne gange at benytte et afgiftspligtigt køretøj, der ikke er betalt afgift for,

3) benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller

4) i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets afgiftspligtige art og anvendelse.

Stk. 3. Den, der overtræder § 13, straffes med bøde.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 15. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan tilkendegive den, der begår en af de i § 14, stk. 2, nr. 1, nævnte overtrædelser, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Andre bestemmelser

§ 15. Afgift efter loven med påløbne renter og omkostninger samt gebyr efter § 6, stk. 3, er tillagt udpantningsret.

§ 15. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan tilkendegive den, der begår en af de i § 14, stk. 2, nr. 1, nævnte overtrædelser, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Andre bestemmelser

§ 16. Afgift efter loven med påløbne renter og omkostninger samt gebyr efter § 6, stk. 3, er tillagt udpantningsret.

§ 16. Er det køretøj, som en overtrædelse efter § 14 vedrører, hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet. Tilbageholdelsen ophører, når forskyldte afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet.

Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder retsplejelovens kapitel 75 b om beslaglæggelse tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt det findes påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb. Var føreren uberettiget i besiddelse af køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.

§ 16. Afgift efter loven med påløbne renter og omkostninger samt gebyr efter § 6, stk. 3, er tillagt udpantningsret.

§ 17. Er det køretøj, som en overtrædelse efter § 14 vedrører, hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet. Tilbageholdelsen ophører, når forskyldte afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet.

Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder retsplejelovens kapitel 75 b om beslaglæggelse tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt det findes påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb. Var føreren uberettiget i besiddelse af køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.

§ 17. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov.

§ 17. Er det køretøj, som en overtrædelse efter § 14 vedrører, hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet. Tilbageholdelsen ophører, når forskyldte afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet.

Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder retsplejelovens kapitel 75 b om beslaglæggelse tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt det findes påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb. Var føreren uberettiget i besiddelse af køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.

§ 18. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov.

§ 18. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser om refusion af afgift, som er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden

§ 18. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov.

§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser om refusion af afgift, som er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden

§ 19. Loven træder i kraft den 1. december 1994, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 6, stk. 1, § 8, stk. 2, § 13, § 14, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, § 15 og § 16 træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 7, stk. 2.

Stk. 4. For køretøjer, der ved lovens ikrafttræden er dansk registrerede, eller som registreres i perioden fra lovens ikrafttræden til og med 31. december 1994, skal der betales afgift første gang for afgiftsperioden 1. januar 1995 - 31. december 1995. Afgiften for køretøjer, der er registrerede ved lovens ikrafttræden, opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer og skal være indbetalt til dette senest den 20. december 1994. For køretøjer, der afmeldes af motorkøretøjsregisteret i perioden fra lovens ikrafttræden og til og med den 31. december 1994, refunderes betalt afgift uden fradrag af det gebyr, der er nævnt i § 12, stk. 3.

Stk. 5. For udenlandske køretøjer skal der betales afgift for enhver benyttelse af de i § 7, stk. 1, nævnte veje, som finder sted den 1. januar 1995 og senere.

Stk. 6. For køretøjer, der er registreret i Grækenland, udgør afgiften indtil den 31. december 1997 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2, angivne satser.

Stk. 7. For køretøjer, der er registreret i Portugal eller Irland, udgør afgiften indtil den 31. december 1996 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2, angivne satser.

§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser om refusion af afgift, som er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden

§ 20. Loven træder i kraft den 1. december 1994, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 6, stk. 1, § 8, stk. 2, § 13, § 14, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, § 16 og § 17 træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 7, stk. 2.

Stk. 4. For køretøjer, der ved lovens ikrafttræden er dansk registrerede, eller som registreres i perioden fra lovens ikrafttræden til og med 31. december 1994, skal der betales afgift første gang for afgiftsperioden 1. januar 1995 - 31. december 1995. Afgiften for køretøjer, der er registrerede ved lovens ikrafttræden, opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer og skal være indbetalt til dette senest den 20. december 1994. For køretøjer, der afmeldes af motorkøretøjsregisteret i perioden fra lovens ikrafttræden og til og med den 31. december 1994, refunderes betalt afgift uden fradrag af det gebyr, der er nævnt i § 12, stk. 3.

Stk. 5. For udenlandske køretøjer skal der betales afgift for enhver benyttelse af de i § 7, stk. 1, nævnte veje, som finder sted den 1. januar 1995 og senere.

Stk. 6. For køretøjer, der er registreret i Grækenland, udgør afgiften indtil den 31. december 1997 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2, angivne satser.

Stk. 7. For køretøjer, der er registreret i Portugal eller Irland, udgør afgiften indtil den 31. december 1996 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2, angivne satser.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Færøske og grønlandske køretøjer, der er omfattet af § 1, skal betale afgift efter samme regler som udenlandske køretøjer.

§ 20. Loven træder i kraft den 1. december 1994, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 6, stk. 1, § 8, stk. 2, § 13, § 14, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, § 16 og § 17 træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 7, stk. 2.

Stk. 4. For køretøjer, der ved lovens ikrafttræden er dansk registrerede, eller som registreres i perioden fra lovens ikrafttræden til og med 31. december 1994, skal der betales afgift første gang for afgiftsperioden 1. januar 1995 - 31. december 1995. Afgiften for køretøjer, der er registrerede ved lovens ikrafttræden, opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer og skal være indbetalt til dette senest den 20. december 1994. For køretøjer, der afmeldes af motorkøretøjsregisteret i perioden fra lovens ikrafttræden og til og med den 31. december 1994, refunderes betalt afgift uden fradrag af det gebyr, der er nævnt i § 12, stk. 3.

Stk. 5. For udenlandske køretøjer skal der betales afgift for enhver benyttelse af de i § 7, stk. 1, nævnte veje, som finder sted den 1. januar 1995 og senere.

Stk. 6. For køretøjer, der er registreret i Grækenland, udgør afgiften indtil den 31. december 1997 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2, angivne satser.

Stk. 7. For køretøjer, der er registreret i Portugal eller Irland, udgør afgiften indtil den 31. december 1996 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2, angivne satser.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Færøske og grønlandske køretøjer, der er omfattet af § 1, skal betale afgift efter samme regler som udenlandske køretøjer.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Færøske og grønlandske køretøjer, der er omfattet af § 1, skal betale afgift efter samme regler som udenlandske køretøjer.

Bilag

Aftale

om opkrævning af afgifter

for tunge erhvervskøretøjers

benyttelse af visse veje

Oprindeligt fremsat forslag

Afgiftspligtige køretøjer

Bilag

Aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Rådets direktiv 93/89/EØF af 25. oktober 1993 indeholder især bestemmelser om landenes beskatning af store lastbiler til godstransport, herunder minimumssatser for vægtafgift og bestemmelser om vejbenyttelsesafgifter. I denne forbindelse indeholder direktivet bestemmelser om, at flere lande inden for EU kan indgå aftaler om at opkræve fælles vejbenyttelsesafgifter, der skal gælde inden for de pågældende landes samlede område. Denne mulighed har regeringerne i Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg benyttet sig af og har indgået en aftale om opkrævning af en fælles vejbenyttelsesafgift for lastbiler m.v. på 12 ton eller derover, som benytter visse veje inden for landenes territorier.

Det er givet, at Tyskland vil indføre en vejbenyttelsesafgift pr 1. januar 1995. Det vil derfor også være til gavn for Danmark at indføre afgiften samtidig. Det skyldes især, at danske vognmænd helt uden problemer vil kunne færdes i de 4 andre aftalelande, og at deltagelse vil blive en samfundsøkonomisk fordel. Hvis Danmark ikke går med, skal danske eksportvognmænd, der kører sydpå, i alle tilfælde betale afgift, men i så tilfælde vil beløbet gå ubeskåret til statskassen i Tyskland m.fl., og danske eksportvognmænd skal ved hver kørsel sikre sig de fornødne afgiftsbeviser.

Dette lovforslag fremsættes med henblik på at opfylde aftalen fra dansk side. Aftalen er optaget som bilag til lovforslaget. En vedtagelse af lovforslaget skal betragtes som et samtykke til ratifikation af aftalen, jf. grundlovens § 19, stk. 1.

Tyskland nedsatte 1. april 1994 sin vægtafgift for lastbiler. Hermed vandt de tyske vognmænd konkurrenceevne i forhold til de danske. Med henblik på at forbedre de danske vognmænds konkurrenceevne fremsættes der sammen med forslaget endvidere forslag om ændring af vægtafgiftsloven, der indebærer nedsættelse af vægtafgiften for berørte lastbiler til EU's minimumssatser og lovforslag om afskaffelse af afgiften af den lovpligtige ansvarsforsikring for vognmænd.

Yderligere vil der ske en stramning af godskørselsloven.

Den tyske forhøjelse af dieselafgiften blev mindre end forudset i skattereformen. I overensstemmelse med de principper, der er anført i bemærkningerne til skattereformen, L 300/93, foreslås den vedtagne forhøjelse af afgiften på gas og diesel reduceret.

Alt i alt vil disse ændringer, der har været forhandlet med vognmandsorganisationerne, bevirke, at den samlede pakke vil styrke vognmandserhvervets konkurrenceevne.

De enkelte elementer i pakken er omtalt nedenfor og i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lovene om vægtafgift, afgift af mineralolie og ansvarsafgift.

Vejbenyttelsesafgift

EF-direktiv

I slutningen af det danske EU-formandsskab for første halvår 1993 blev der opnået politisk enighed om regulering af køretøjsafgifter (vægtafgift) og vejbenyttelsesafgifter i EU. Enigheden blev udmøntet i EF-direktiv nr. 93/89/EØF af 25. oktober 1993 om opkrævning i medlemsstaterne af afgifter af visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt af vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af visse infrastrukturer.

For vægtafgiften blev der fastsat minimumsafgifter for køretøjer og vogntog på 12 ton eller derover tilladt totalvægt. En køretøjsafgift som vægtafgiften belaster køretøjer registreret her i landet, uanset om de kører her i landet eller ej, mens udenlandske køretøjer, der kører her i landet, ikke skal betale afgift til den danske stat. Minimumsafgifterne i direktivet er generelt lavere end de nuværende danske, og strukturen i afgiftsskalaerne er anderledes. Samtidig med vedtagelsen af direktivet gav medlemsstaterne tilsagn om i princippet at undgå nedsættelse af vægtafgifterne (stand still) i perioden 1. januar 1995 til den 31. december 1997, medmindre afgifterne er væsentligt over minimumssatserne, hvilket ikke er tilfældet i Danmark.

Herudover blev der opnået enighed om regulering af vejbenyttelsesafgifter. En vejbenyttelsesafgift omfatter i princippet alle lastbiler - udenlandske som indenlandske - der benytter det nationale vejnet eller eventuelt dele deraf.

Det blev fastsat, at vejbenyttelsesafgifter alene kan omfatte køretøjer og vogntog på 12 ton eller derover tilladt totalvægt, og at afgiftssatsen i en overgangsperiode højst kunne udgøre 9.375 kr. årligt for køretøjer med 4 eller flere aksler og højst 5.625 kr for køretøjer med 3 eller færre aksler ved en ECU kurs på 7,50 kr. Det blev endvidere fastsat, at flere EU lande kunne samarbejde om opkrævningen af enregional vejbenyttelsesafgift. Vejbenyttelsesafgiften omfatter som udgangspunkt alene motorveje og lignende veje, men der er mulighed for, at medlemslandene kan udstrække afgiftspligten for nationale vognmænd til at omfatte hele det nationale vejnet og fastsætte, at der skal ske årlig betaling - dog med mulighed for refusion, hvis køretøjet ikke benyttes i hele året.

Med baggrund i direktivet har Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg forhandlet sig frem til en aftale af 9. februar 1994 om, hvordan den fælles vejbenyttelsesafgift nærmere skal indrettes. Aftalen forpligter ikke landene til at gå med i den fælles ordning, men forhindrer landene i at indføre andre former for vejbenyttelsesafgifter.

Vejbenyttelsesafgiften for de danske lastbiler

Det foreslås, at afgiftspligten skal omfatte hele det danske vejnet for de danske lastbiler, og at afgiften skal betales for et år ad gangen. Herved sikres, at der ikke gives incitamenter til kørsel uden for motorvejene, der er de mest trafiksikre vejformer, og de administrative omkostninger for det offentlige og erhvervslivet kan holdes på et minimum.

I praksis tænkes vejbenyttelsesafgiften for de danske vognmænd opkrævet sammen med vægtafgiften af Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Som bevis for betaling af afgiften udstedes et særligt certifikat udformet i samarbejde med de andre lande. Hvis Danmark er med i ordningen, vil vognmanden ikke særskilt skulle betale vejbenyttelsesafgift ved kørsel i Tyskland og Benelux. Såfremt Danmark ikke er med i ordningen, vil vognmændene skulle betale til disse landes statskasser for benyttelse af motorvejene efter fastsatte dag-, uge-, måned- eller årssatser.

Efter aftalen skal der etableres en udligningsordning mellem samarbejdslandene vedrørende vognmænd fra disse lande, som udfører kørsel i området. Udligningen baseres på omfanget af dansk kørsel på f.eks. tyske motorveje og omvendt. Udligningen fastlægges bilateralt mellem samarbejdslandene på baggrund af statistiske oplysninger. Landene kan bilateralt aftale, at man undlader udligning, f.eks. hvis der netto køres lige meget i begge lande. Der er endnu ikke indledt forhandlinger om størrelsen af udligningen. Der hersker således fortsat usikkerhed om størrelsen heraf, men det er allerede nu klart, at Danmark netto skal overføre beløb til Tyskland, da danske lastbiler benytter de tyske veje mere, end de tyske vognmænd benytter de danske veje. Udligningen til Tyskland mv. vil dog sandsynligvis blive mindre end de beløb, danske vognmænd skulle betale direkte til Tyskland, hvis Danmark ikke er med i det fælles afgiftssystem. Ved vejbenyttelsesafgiften vil Danmark få betaling for bl.a. de tyske lastbilers benyttelse af de danske veje gennem udligningsordningen, hvilket ellers ikke ville ske.

Afgiftssatsen for vejbenyttelsesafgiften vil være på 1.250 ECU årligt svarende til 9.375 kr. (kurs 1 ECU =7,50 kr) for køretøjer eller vogntog på 12 ton eller derover tilladt totalvægt med 4 eller flere aksler og 750 ECU svarende til 5.625 kr. for køretøjer eller vogntog på 12 ton eller derover med 3 eller færre aksler. For lastvognstog (forvogn og anhænger) og sættevognstog (sættevognstrækker og sættevogn) vil placeringen i afgiftsklasserne være bestemt af, hvor mange aksler, der maksimalt kan være tale om efter køretøjets registrering.

Det bemærkes, at afgiftssatserne i lovforslaget er foreløbige og måske skal justeres lidt, da det er kursen på ECU pr. 1. arbejdsdag i oktober, der danner grundlag for omregningen til danske kroner.

For danske lastbiler anslås provenuet til 270 mill. kr. årligt.

Vejbenyttelsesafgift for udenlandske køretøjer

Vejbenyttelsesafgiften skal også omfatte udenlandske køretøjer. Det foreslås, at alle motorveje og de såkaldte E-veje, som ikke er motorveje, omfattes af afgiftspligten for udenlandske køretøjer. Udvidelsen af afgiftspligten til også at omfatte den del af E-vejsnettet, der ikke er motorveje, skal godkendes af Europa-Kommissionen.

I forbindelse med indførelsen af vejbenyttelsesafgiften foretager Vejdirektoratet trafikale før- og eftertællinger på vejnettet for at få afklaret, hvorvidt der sker en overførsel af godstrafikken fra den del af vejnettet, der er afgiftsbelagt, til det øvrige vejnet. Såfremt det mod forventning viser sig, at der bliver væsentlige overflytningsproblemer, vil man fra dansk side søge om Kommissionens godkendelse til også at lade andre dele af vejnettet være omfattet af loven, jf herved art. 7 d), sidste afsnit i Rådets direktiv 93/89/EØF.

De udenlandske køretøjer vil på samme måde som de danske få et særligt bevis for, at de har betalt afgiften. Afgiften, der er tidsafhængig, kan betales for en kalenderdag, en uge, en måned eller et år. Afgiftssatserne, der er specificeret i direktivet og aftalen, giver rabat ved betaling for længere perioder. Ligeledes er der i direktivet fastsat særlige, midlertidige, rabatordninger vedrørende lastbiler fra Portugal, Irland og Grækenland. I praksis forventes der solgt flest dagsbeviser. Prisen for et dagsbevis er 45 kr. uanset antal aksler.

Beviset, der skal medbringes i lastbilen, vil kunne erhverves internt i ethvert af de 5 lande, der deltager i samarbejdet, ved samarbejdslandenes eksterne grænser til lande, der ikke er medlemmer af EU, og i et bælte i de EU-lande, der støder op til samarbejdslandene. Sidstnævnte skyldes, at opkrævningen af afgiften ikke må give anledning til nye procedurer ved passage af grænser mellem EU-lande. Uanset hvor beviset er erhvervet, vil det være betaling af afgift for benyttelse af motorvejsnettet m.v. i alle fem samarbejdslande.

Provenuet fra salg af beviser til vognmænd fra andre lande end samarbejdslandene vil blive fordelt efter en aftalt nøgle, der kun kan ændres ved enstemmighed. Ved udligningen, der skal foregå en gang årligt, vil Danmark få 4 pct. af det samlede provenu fra salg af beviser til vognmænd uden for samarbejdslandene, Tyskland 73 pct., Holland 9 pct., Belgien 13 pct. og Luxembourg 1 pct. På baggrund af de foreløbige opgørelser over det forventede salg af beviser i alle 5 lande skønnes det, at Danmarks andel af provenuet vil være ca. 20 mill. kr. årligt.

Der er lagt op til, at de fem samarbejdslande hver for sig organiserer salget af beviser til ikke-samarbejdslandes vognmænd internt i landene. Der skal sikres et tilstrækkeligt fintmasket salgsnet, således at vognmænd uden for samarbejdslandene ikke skal have urimeligt besvær eller omkostninger ved omkørsel og lignende til salgsstederne.

Herudover er der lagt op til, at Tyskland via en privat tysk virksomhed skal stå for salget af beviser i et bælte inde i de EU-lande, der grænser op til Tyskland, Belgien, Holland og Luxembourg samt på færger hertil. Danske myndigheder vil foruden salget internt i Danmark også skulle organisere salget af beviser på færger til Danmark fra lande uden for samarbejdet.

I praksis er det tanken, at en særligt udpeget Told- og Skatteregion (Told- og Skatteregion Frederikshavn) skal sælge beviser til særlige forhandlere. Forhandlerne opnår en vis kredit med betalingen mod fuld sikkerhed og gives herudover en provision og et vederlag for pligten til at have de forskellige typer beviser til rådighed. Der vil dog ikke være pligt til at føre måneds- eller årsbeviser, da der kun forventes beskedent salg af disse.

Færgeselskaber, der driver trafik til Danmark, vil skulle have beviserne til rådighed med henblik på salg om bord på færgerne eller i afgangshavnen. Internt i landet vil f.eks. benzinselskaber, transportcentre eller vognmandsorganisationer kunne blive forhandlere.

Forhandlerne, der ikke må tage større pris end fortrykt på de forskellige beviser, skal påføre køretøjets registreringsnummer og nationalitet på beviset, samt hvilken dag eller uge beviset er gyldigt. Herudover skal udstedelsesdato og tidspunkt anføres sammen med firmastempel eller lignende. Forhandleren vil selv være ansvarlig for betalingen, jf. at myndighederne vil få betaling for afgiften ved udlevering af beviserne til forhandlerne.

Omkostningerne ved salg af beviser internt i samarbejdslandene, det være sig til egne eller fremmede vognmænd, bæres af hvert land selv. Derimod er der lagt op til, at omkostningerne ved salg på grænserne til ikke EU-lande, i bæltet i EU-lande, der støder op til samarbejdslandene, og på færgerne hertil skal deles efter den ovenfor omtalte nøgle for fordelingen af provenuet.

Udenlandske vognmænd, der ønsker at købe beviser, kan mod forudbetaling få tilsendt sådanne fra Told- og Skatteregion Frederikshavn.

For så vidt angår kontrollen vil dansk nummerplade i de fleste tilfælde være fuldgyldigt bevis for, at der er betalt afgift for de danske lastbiler. For de udenlandske lastbiler vil kontrollen ske i forbindelse med den almindelige færdselskontrol.

Som allerede nævnt foregår der dog fortsat forhandlinger mellem samarbejdslandene om den endelige organisering af salg af beviser til fremmede vognmænd.

Fordele ved dansk deltagelse i vejafgiftssamarbejdet

I Tyskland er der allerede lovgivet således, at afgiften kan træde i kraft 1. januar 1995. I Holland, Belgien og Luxembourg er der endnu ikke taget endelig stilling til, om man vil deltage i samarbejdet eller ej.

Givet at Tyskland allerede har besluttet at indføre afgiften pr. 1. januar 1995, vil det efter regeringens opfattelse være til gavn for Danmark også at indføre afgiften 1. januar 1995. For eksportvognmænd, der kører sydpå, vil afgiften i alle tilfælde skulle betales enten direkte til statskassen i Tyskland m. fl. eller via den danske statskasse. Hvis Danmark er med, skønnes det, at der alt i alt vil skulle overføres henved 10 mill. kr. mindre årligt til Tyskland og Benelux end ellers. Tilsvarende får Danmark alene ved at have en vejbenyttelsesafgift indtægter fra udenlandske vognmænds benyttelse af danske veje. Det skønnes med nogen usikkerhed, at provenuet heraf vil udgøre ca. 30 mill. kr.

Endelig får Danmark indflydelse på udformningen af vejbenyttelsesafgiften ved deltagelse. I modsætning til vægtafgiften, der belaster danske vognmænds konkurrenceevne i forhold til udenlandske, er vejbenyttelsesafgiften i det store og hele konkurrenceevneneutral for vognmændene i forhold til udenlandske konkurrenter.

Vejbenyttelsesafgiften vil isoleret set gennem overvæltning i højere fragtrater medføre en vis begrænsning i godstransporten med lastbil, hvilket medfører en tilsvarende begrænsning af miljøbelastningen fra lastbiltransport.

På helårsbasis vil vejbenyttelsesafgiften give et nettoprovenu på ca. 270 mill. kr. fra danske vognmænd. Udligningerne vil efter et foreløbigt overslag netto gå lige op.

Vægtafgiften og afgiften af ansvarsforsikringer for lastbiler

De nuværende danske vægtafgiftssatser for lastkøretøjer på 12 ton eller derover tilladt total vægt er altid over de fra 1. januar 1995 vedtagne EU minimumssatser. Det foreslås imidlertid, at de nye EU minimumssatser indføres i Danmark. Gennemførelsen skal i givet fald ske inden den 1. januar 1995, jf. den ovenfor omtalte stand still aftale.

Grunden til, at vægtafgiften foreslås nedsat til EU minimumssatserne, er, at de danske vognmænds internationale konkurrenceevne er blevet forværret gennem betydelige nedsættelser af vægtafgiften i Tyskland og Holland. De tyske og hollandske nedsættelser, der allerede er gennemført, skal ses i sammenhæng med den planlagte indførelse af vejbenyttelsesafgiften i disse lande. Ved en nedsættelse af vægtafgiften for de tunge køretøjer neutraliseres en del af denne konkurrenceevneforværring.

Den foreslåede ophævelse af afgiften af ansvarsforsikringer for lastvognmænd fra 1. januar 1995 vil ligeledes medvirke til neutralisering af den stedfundne konkurrenceevneforværring.

Nedsættelsen af vægtafgiften vil medføre et fald i den gennemsnitlige vægtafgift fra ca. 5.000 kr. til ca. 3.000 kr. pr. køretøj. Ophævelsen af ansvarsforsikringsafgiften for lastvognmænd vil i gennemsnit reducere afgiften med ca. 1.000 kr. pr. køretøj.

Samtidig med reduktionen af afgiftssatserne foreslås en tilpasning af betalingsfristerne for vægtafgiften til betalingsfristerne for den nye vejbenyttelsesafgift. Vejbenyttelsesafgiften vil efter aftalen med de andre lande skulle betales forud for et år ad gangen. Derfor foreslås den nye reducerede vægtafgift for køretøjer på 12 ton eller derover opkrævet årligt i stedet for som nu kvartalsvis.

Ved at have samme betalingsfrister for den nye vægtafgift som for vejbenyttelsesafgiften opnås betydelige administrative fordele for såvel myndigheder som vognmænd. Ved de nye reducerede satser vil der ofte være et misforhold mellem de administrative omkostninger ved 4 opkrævninger i stedet for een opkrævning og størrelsen af den nye afgift.

Ligeledes vil det sandsynligvis give de danske vognmænd visse fordele i form af mindre intensiv kontrol af vejbenyttelsesafgiften i de andre lande. Såfremt vægtafgiften ikke betales, inddrages køretøjets nummerplader. Da der vil være en tæt sammenhæng mellem vejbenyttelsesafgiften og vægtafgiften, vil besiddelse af dansk nummerplade være et næsten sikkert tegn på, at den danske vognmand har betalt vejbenyttelsesafgift. Behovet for kontrol gennem standsning af danske køretøjer bliver dermed mindre.

Samling af betalingsfristerne, således at der betales forud for en længere periode, vil dog give danske lastvognsejere en vis likviditetsbelastning. Som kompensation herfor foreslås det, at vægtafgiften for køretøjer, der omfattes af den nye vejbenyttelsesafgift og de nye vægtafgiftssatser, allerede i 1994 nedsættes med et beløb svarende til, at de nye reducerede satser havde haft virkning fra 1. april 1994.

Indførelse af EU mindstesatsen for køretøjer på 12 ton eller derover og afskaffelse af afgift på ansvarsforsikring for vognmænd vil medføre et provenutab på henholdsvis ca. 60 mill. kr. og ca. 25 mill. kr. Reduktion af vægtafgiften i 1994 vil medføre et engangsprovenutab på ca. 45 mill. kr.

Ligesom for vejafgiften er afgiftssatserne i lovforslaget foreløbige og skal måske justeres lidt, da det er kursen på ECU pr. 1. arbejdsdag i oktober, der danner grundlag for omregningen til danske kroner.

Dieselafgift

Ved skattereformen blev dieselafgiften forhøjet under forventning om en tilsvarende tysk forhøjelse. Det forventedes da, at Tyskland ville forhøje sin dieselafgift med i alt 13 pfennig pr. liter med halvdelen den 1. januar 1995 og halvdelen den 1. januar 1996. Danmark kunne hermed forhøje sin dieselafgift med 2 x 23 øre pr. liter på samme datoer uden fare for, at den for Danmark gunstige grænsehandelssituation ville blive forringet. Det blev imidlertid samtidig i bemærkningerne anført, at såfremt Tyskland forhøjede sin afgift anderledes end forudsat, ville regeringen stille forslag om en tilsvarende justering af afgiftssatsen.

Den tyske afgiftsstigning blev med 7 pfennig pr. liter mindre end forudsat, men kom til gengæld fuldt ud 1. januar 1994.

For at opfylde regeringens intentioner vil den vedtagne dieselafgiftsstigning fra 1. januar 1996 på 23 øre pr. liter skulle reduceres med 21 øre pr. liter til 2 øre pr. liter.

Reduktionen af afgiftsstigningen vil medføre et vist provenutab, der dog begrænses meget væsentligt ved, at man ved en fastholdelse af den vedtagne afgiftsstigning sandsynligvis ville opleve et kraftigt fald i salget af diesel med dansk afgift på grund af nedgang i grænsehandelen i dansk favør især vedrørende udenlandske vognmænd. Lige omkring balancepunktet i forhold til især den tyske afgift er grænsehandelen meget følsom. Dieselafgiften, der ellers stort set er konkurrenceevneneutral, vil ved en stigning henimod og lidt over det tyske niveau i praksis alene give danske vognmænd ekstra omkostninger, idet de udenlandske vognmænd allerede ved et lidt mindre afgiftsspænd vil fravælge dansk diesel i forhold til national diesel.

På samme måde som ved skattereformen vil afgiften på autogas følge afgiften på dieselolie med ned.

Under forudsætning om uændret salg (forventet 1995 niveau) vil reduktionen med 21 øre pr. l af forhøjelsen give et provenutab på 345 mill. kr. på helårsbasis for diesel og henved 5 mill kr for gas.

Vægt- og udligningsafgift for ikke benzindrevne personbiler, varevogne, mindre lastbiler og busser.

Reduktionen af dieselafgiftsforhøjelsen fra 1. januar 1996 vil nedsætte omkostningerne ved kørsel i dieseldrevne køretøjer. Dette er blandt andet af miljømæssige årsager ikke hensigtsmæssigt. Det foreslås derfor at neutralisere gevinsten for dieseldrevne personbiler, busser samt varevogne og mindre lastbiler ved en forhøjelse af vægt- og udligningsafgiften for disse køretøjskategorier, der sjældent konkurrerer med udenlandske vognmænd.

Den samlede gevinst ved reduktionen af dieselafgiften for disse køretøjskategorier er på ca. 165 mill. kr. svarende til ca. 600 kr. pr. køretøj i gennemsnit årligt.

Regeringen vil fordele forhøjelsen lidt anderledes.

Vægtafgiften for varevogne med totalvægt mellem 2,5 og 3 ton er på 2.052 kr., der opkræves en gang årligt. For en varevogn med totalvægt på 3.050 kg er vægtafgiften 512 kr. om året, der opkræves i fire rater. Dette fald i vægtafgiften har bevirket, at der ofte anskaffes en større varevogn end behovet for nyttelast strengt taget tilsiger alene med henblik på at opnå en afgiftsbesparelse. Udover at de store varevogne normalt er dyrere i indkøb uden afgift, medfører dette forhold en helt unødvendig ekstra miljøbelastning, idet brændstoføkonomien i de oftest dieseldrevne store varevogne er dårligere end i mindre varevogne, der ofte kan opfylde samme behov, og som til og med mere hyppigt drives af blyfri benzin og har monteret miljøvenlig katalysator.

Det foreslås derfor, at vægtafgiften for større varebiler og små lastbiler over 3 ton forhøjes til samme niveau, som gælder for mindre varebiler fra 1. januar 1996.

Hermed skabes der tillige i højere udstrækning en fair konkurrence mellem de større lastbiler, der skal betale vejbenyttelsesafgiften, og de mindre, der ikke skal betale denne afgift.

På samme måde som efter de nuværende regler for de mindre varebiler under 3 ton foreslås, at også de store varebiler, lastbiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelsesafgift, og busser skal betale vægt- og udligningsafgift årligt fra 1995.

Herved opnås mærkbare administrative lettelser for såvel myndigheder som for vognmænd.

Udover forhøjelsen af vægtafgiften for de store varebiler og små lastbiler over 3 ton på op til 1.540 kr årligt, foreslås udligningsafgiften forhøjet for personbiler og genindført for varebiler, mindre lastbiler og busser med ca. 300 kr. årligt fra 1. januar 1996.

Samlet set sker der således ikke nogen større afgiftsbelastning af gruppen af mindre dieseldrevne køretøjer, end samme gruppe opnår i fordele ved den mindre dieselafgiftsforhøjelse.

På helårsbasis vil forslaget medføre en provenugevinst på ca. 165 mill. kr. Der er således i det store og hele balance mellem ekstra afgifter og lettelser for såvel store lastbiler på 12 ton eller derover som for person- og varebiler mv.

Stramning af godskørselsloven mv.

Der er mellem trafikministeren og skatteministeren på den ene side og vognmandsorganisationerne på den anden side indgået en aftale om, at der fremsættes forslag til ændring af godskørselsloven, der bl.a. indebærer udvidet adgang til tilbageholdelse af motorkøretøjer, der udfører ulovlig godskørsel.

Endvidere vil godskørselsbekendtgørelsen blive ændret, således at der sker en stramning af de økonomiske adgangskrav til erhvervet, forbedring af vognmandskurser, indførelse af tilladelseskrav til slamsugning m.v.

Der vil endvidere blive fremsat forslag til ændring af færdselsloven med henblik på fastsættelse af skærpede krav til traktorer.

Herudover afsættes der af Trafikministeriets trafikpulje et beløb på 10 mill. kr. over 3 år til telematik.

Endelig træffes en række foranstaltninger, herunder indførelse af krav om farvning af afgiftsfri diesel og information af politiet med henblik på en skærpet politiindsats over for den ulovlige godskørsel.

Forhandlinger med vognmandsorganisationer

Vognmandsorganisationerne, der har været rådspurgt under forhandlingerne i EU om direktivet og aftalen, har også været rådspurgt om sammensætningen af den foreslåede pakke.

Organisationerne har erklæret sig enige med regeringen i, at den samlede pakke vil gavne vognmandserhvervet.

Provenumæssige konsekvenser

I følgende oversigt er vist økonomiske provenuvirkninger af vejbenyttelsesafgiften og af de i forbindelse hermed foreslåede ændringer af vægtafgiften og dieselolieafgiften mv. Skønnene er behæftet med usikkerhed.

-------------------------------------------------------------------- mill. kr. 1994 1995 1996 Helår -------------------------------------------------------------------- Vejbenyttelsesafgift Danske lastbiler 265 270 270 270 Salg af certifikater til brug for tredje- lands lastbiler via danske myndigheder 1 20 20 20 Overførsel af provenu fra Danmark til fællesskab 0 0 -20 -20 Overførsel af 4 pct. af provenu fra fælles- skabs indtægter fra tredjelands vognmænd til Danmark 0 0 20 20 Udligning til Tyskland m.v. for danske last- bilers benyttelse af tyske veje netto 0 -20 -20 - 20 Udligning fra fællesskab af omkostninger af- holdt af danske myndigheder for fællesskab 1 1 1 Dansk bidrag til fælles omkostninger m.v. -1 -1 -1 -------------------------------------------------------------------- I alt vejbenyttelsesafgift 266 270 270 270 -------------------------------------------------------------------- Kompensation til danske lastvognmænd på grund af tysk nedsættelse af vægtafgift: Ophævelse af afgift på ansvarsforsikring for lastvognmænd 0 -23 -25 -25 Nedsættelse af vægtafgift til EU minimums- afgift for lastbiler, omfattet af vejbenyt- telsesafgiften 0 -60 -60 -60 -------------------------------------------------------------------- Nedsættelse af vægtafgift for lastbiler, om- fattet af vejbenyttelsesafgift 1. april - 31. december 1994 0 -45 0 0 -------------------------------------------------------------------- I alt kompensation 0 -128 -85 -85 -------------------------------------------------------------------- Reduktion af dieselafgift som følge af mindre tysk forhøjelse end forudsat: Reduktion af dieselafgift 0 0 -315 -345 - heraf for danske køretøjer m.v. ikke om- fattet af vejbenyttelsesafgiften 0 0 170 185 Reduktion af gasafgift 0 0 -5 -5 -------------------------------------------------------------------- I alt diesel og gas 0 0 -320 -350 -------------------------------------------------------------------- mill. kr. 1994 1995 1996 Helår Forhøjelse af vægt- og udligningsafgift for biler, der ikke omfattes af vejbenyt- telsesafgiften Forhøjelse af vægtafgift, store varevogne og små lastbiler, der ikke omfattes af vejbenyttelsesafgift 0 0 75 75 Udligningsafgift for varevogne og lastbiler, der ikke omfattes af vejbenyttelsesafgift 0 0 60 60 Udligningsafgift for personbiler, hyrevogne og busser 0 0 30 30 -------------------------------------------------------------------- I alt vægtafgift m.v. vare- og personbiler m.v. 0 0 165 165 -------------------------------------------------------------------- I alt netto 266 142 30 0 --------------------------------------------------------------------

Til de enkelte poster bemærkes i øvrigt

Vejbenyttelsesafgiften

Der er i alt ca. 26.000 lastbiler og ca. 8.000 sættevognstrækkere, der har en totalvægt på mindst 12 ton. Af de 26.000 lastbiler skønnes 12.000 at have mindst fire aksler, når man tæller det mulige antal aksler på påhængsvogne, der kan sammenkobles med lastbilerne. Stort set alle sættevognstrækkere vil indgå i sættevogntog med mindst fire aksler.

Ved en kurs på på 7,50 kr. pr. ECU vil satsen udgøre 9.375 kr. pr. år for vogntog med mindst fire aksler og 5.625 kr. for vogntog med mindre end fire aksler. På denne baggrund skønnes indtægterne fra vejbenyttelsesafgiften f.s.v.a. danske lastbiler at udgøre ca. 270 mill. kr. Heri er inkluderet indtægter fra gebyr i forbindelse med refusion af vejbenyttelsesafgift, når køretøjet er registreret mindre end et år mv.

Afgiften forfalder til betaling før starten af afgiftsperioden. Afgiften vedrørende 1995 vil således skulle indbetales i 1994. Allerede i 1994 vil der derfor være indtægter fra vejbenyttelsesafgiften på ca. 266 mill. kr.

Udover indtægter fra danske lastbiler vil der også være indtægter fra udenlandske lastbiler, og der vil være udgifter vedrørende danske lastbilers benyttelse af vejnettet i Tyskland mv., der vil skulle udredes af den danske stat.

For så vidt angår danske lastbilers kørsel i Tyskland og Benelux og kørsel i Danmark foretaget af lastbiler fra Tyskland og Benelux, er der i aftalen mellem landene fastsat en udligningsordning. Medlemslandene kan bilateralt aftale at afstå fra udligning. Udligningen skal i givet fald beregnes på baggrund af statistiske oplysninger om kørselsomfanget i de pågældende samarbejdslande. Da danske lastbiler øjensynligt benytter de tyske motorveje mere, end de tyske lastbiler benytter de danske, vil Danmark sandsynligvis skulle overføre et nettobeløb til de tyske myndigheder. Foreløbige beregninger foretaget af Tyskland synes at vise, at Danmark netto vil skulle overføre henved 30 mill. kr. til Tyskland. De foreløbige danske beregninger synes at vise, at der nærmere bliver tale om, at Danmark vil skulle overføre i nærheden af 20 mill. kr. Spørgsmålet har dog endnu ikke været diskuteret blandt samarbejdslandene. Det er således med nogen usikkerhed, at det skønnes, at der vil skulle overføres 20 mill. kr. til de andre samarbejdslande netto.

For så vidt angår kørsel i Danmark, Tyskland og Benelux foretaget af lastbiler fra andre lande, skønnes det med betydelig usikkerhed, at der gennem de danske myndigheder vil blive solgt certifikater for ca. 20 mill. kr. årligt. Dette skøn er meget følsomt overfor, hvordan handelsmønstret vil blive i praksis. Beløbet kan således blive væsentligt større og mindre. Disse indtægter er dog ikke endelige indtægter, idet de sammen med tilsvarende indtægter fra Tyskland og Benelux vil blive omfordelt mellem landene. Omfordelingen sker en gang årligt, første gang i 1996 på baggrund af 1995-indtægterne. På baggrund af foreløbige overslag foretaget af Tyskland kan det med nogen usikkerhed skønnes, at Danmarks endelige andel (4 pct.) af disse indtægter vil blive på ca. 20 mill. kr.

Da forhandlerne af certifikaterne skal købe en vis mængde før 1. januar 1995 for at kunne sælge fra denne dato, vil der allerede i 1994 kunne bogføres indtægter. Indtægterne i 1994 skønnes til i størrelsesordenen 1 mill. kr.

Endelig vil landene også fordele omkostningerne i forbindelse med salg af certifikater på grænsen til tredjelande, ved færgefart til samarbejdslandene fra lande udenfor samarbejdet og i et bælte i EU-lande, der ikke er medlem af samarbejdet (Frankrig og Østrig). På baggrund af foreløbige overslag vil denne udligning stort set være neutral for den danske stat dog med en tendens til, at der vil blive overført et lidt større beløb til Danmark end Danmark skal overføre til de andre lande. Dette skyldes, at Danmark vil skulle betjene 7-8 pct. af salgsstederne på grænsen mv., men vil skulle bære 4 pct. af omkostningerne. De danske omkostninger pr. salgssted vil sandsynligvis være mindre end de tyske. Det skønnes, at der brutto vil blive overført henved 1 mill. kr. fra fællesskabet til Danmark, og at Danmarks andel af de fælles omkostninger vil være lidt mindre. Det er endnu ikke aftalt, om udligningen for 1995 sker i 1995 eller 1996.

Danmark vil også få udligning for dele af Told- og Skattestyrelsens omkostninger. Udligningen vil blive konteret på § 38. Udgiften til forhandleravance konteres også her. De to beløb vil stort set modsvare hinanden.

Der har været tvivl med hensyn til, om der skal moms på vejbenyttelsesafgiften. Medlemslandene og Kommissionen er dog blevet enige om, at man i første omgang undlader at kræve moms, indtil spørgsmålet er nærmere undersøgt herunder eventuelt muligheden af at anvende en forenklet procedure.

Kompensation til lastvognmænd for nedsættelse af vægtafgiften for tyske vognmænd fra 1. april 1994

Afskaffelse af afgiften på ansvarsforsikring for lastvognmænd vil medføre et helårsprovenutab på ca. 25 mill. kr. For 1995 vil provenutabet dog alene udgøre ca. 23 mill. kr., da afgiften for december 1994 indtægtsføres i januar 1995.

Forslaget om at nedsætte vægtafgiften for lastvogntog, der omfattes af vejbenyttelsesafgiften til EU minimumsafgiften, vil ved en ECU kurs på 7,5 kr. pr. ECU medføre et årligt provenutab på ca. 60 mill. kr. fra 1995. Provenuet falder fra ca. 160 mill. kr. årligt til ca. 100 mill. kr. årligt. Størrelsen af provenutabet er usikkert, jf. usikkerhed om hvilke kombinationer af lastbiler og påhængsvogne m.v., der anvendes, og på grund af usikkerhed omkring udviklingen i ECU kursen.

Forslaget om at nedsætte vægtafgiften for lastbiler, der skal betale vejbenyttelsesafgift, fra 1. april 1994 til 31. december 1994 med 35 pct. vil medføre et engangsprovenutab på ca. 45 mill. kr. Da det forudses, at nedsættelsen vil blive modregnet i den første betaling af den helårlige vægtafgiftbetaling, der i praksis vil finde sted i 1995, vil provenutabet først blive bogført i 1995.

Forslaget om, at lastbiler, der omfattes af vejbenyttelsesafgiften, skal betale årlig vægtafgift, skønnes at medføre en forbedring af statens gennemsnitlige likviditet med godt 50 mill. kr. en gang for alle. Da vognmændene i praksis forudses at skulle betale den årlige vægtafgift i starten af 1995, vil der ikke ske nogen stigning i de bogførte indtægter bortset fra rentekontoen, der vil blive forbedret med ca. 5 mill. kr. Denne effekt er ikke med i oversigten.

Dieselafgiftsreduktionen

Forslaget om at reducere den vedtagne forhøjelse af dieselafgiften den 1. januar 1996 med 21 øre pr. liter fra 23 øre pr. liter til 2 øre pr. liter vil ved benyttelse af de forventede 1995 mængder (1.580 mill. liter) medføre et provenutab på ca. 335 mill. kr. uden moms. Da der ikke kan godtgøres moms på dieselolie til personbiler og hyrevogne, vil det samlede provenutab udgøre ca. 345 mill. kr. på helårsbasis. Provenutabet for 1996 vil dog alene udgøre 315 mill. kr., da indtægterne fra dieselafgiften bogføres med en måneds forsinkelse i forhold til salgstidspunktet.

Til orientering bør det imidlertid understreges, at man sandsynligvis ville have fået stort set samme provenu i 1995 og 1996, hvis satsen var blevet forhøjet den 1. januar 1996 som vedtaget i skattereformen. Den danske dieselafgift ville da være blevet større end den tyske (ved nuværende tysk sats og valutakurs m.v.), hvorfor man ved denne højere sats ville have fået et væsentligt fald i salget af dieselolie i Danmark som følge af mindre udenlandsk grænsehandel i Danmark og mere dansk grænsehandel i udlandet.

Reduktionen af forhøjelsen af autogasafgiften vil medføre et provenutab på henved 5 mill. kr.

Forhøjelse af vægtafgift og udligningsafgift for biler der ikke er omfattet af vejbenyttelsesafgiften

Forslaget om at forhøje vægtafgiften for varevogne over 3 ton med 1.540 kr. og vægtafgiften for de mindre lastbiler fra 10 ton og ned til 3,5 ton med fra 45 kr. for de største lastbiler og op til 1.375 kr. pr. år for de mindste, vil medføre en provenugevinst på 75 mill. kr. ved uændret bestand.

Forslaget vil give incitamenter til, at der i mindre udstrækning end i dag erhverves store varebiler over 3 ton, hvor registreringsafgiften er 19.000 kr. og i stedet købes mindre varevogne, hvor registreringsafgiften udgør 30.000 kr. for varevogne mellem 2-3 ton og 95 pct. af værdien uden afgift udover de første 6.000 kr. for varevogne under 2 ton.

Hvis ændringen i vægtafgiften vil bevirke, at der årligt bliver solgt 5.000 færre varevogne over 3 ton og modsat 4.000 flere varevogne mellem 2 og 3 ton og yderligere 1.000 varevogne under 2 ton vil provenugevinsten blive på henved 100 mill. kr. årligt. Der er ikke regnet med nogen provenugevinst i opstillingen af denne afledte virkning.

Forslaget om, at vægtafgiften skal opkræves en gang årligt for store varebiler og mindre lastbiler samt busser, vil medføre en forbedring af statens gennemsnitlige likviditet med ca. 60 mill. kr. en gang for alle. Da den årlige vægtafgift i praksis vil blive opkrævet første gang i begyndelsen af 1995, vil der dog ikke kunne konstateres nogen merindtægt bortset fra, at rentekontoen vil blive forbedret med ca. 6 mill. kr. Denne effekt er ikke med i oversigten.

Forslaget om udligningsafgift på varebiler og lastbiler, der ikke omfattes af vejbenyttelsesafgiften, vil medføre en årlig provenugevinst på ca. 60 mill. kr. Tilsvarende vil forslaget om at forhøje udligningsafgiften for personbiler, hyrevogne og busser medføre en årlig provenugevinst på ca. 30 mill. kr., heraf 20-25 mill. kr. vedrørende personbiler.

Ved forhøjelsen af udligningsafgiften for personbiler, busser, varebiler og små lastbiler og vægtafgiften for store varevogne og små lastbiler vil fordelen ved nedsættelse af dieselafgiften i gennemsnit blive neutraliseret for de berørte køretøjskategorier.

Det understreges dog, at der indenfor det givne provenu er foreslået en forholdsvis kraftig stigning af vægtafgiften for de store varevogne, således modsat at forhøjelsen af udligningsafgiften ikke fuldt ud »udligner« den gennemsnitlige dieselbilist gevinst ved en mindre forhøjelse af udligningsafgiften.

Samlet set er pakken, jf. oversigten, provenuneutral fra 1997 og frem, idet det dog bemærkes, at der udover de i oversigten nævnte provenueffekter vil komme et vist merprovenu i det omfang, der købes færre varevogne over 3 ton og flere varevogne under 3 ton og en vis varig gevinst på rentekontoen, idet pakken giver en provenugevinst i 1994-1996, jf. oversigten, og herudover medfører en forbedring af statens gennemsnitlige likviditet med godt 110 mill. kr. på grund af overgang til helårlig vægtafgift m.v. for varevogne og lastbiler.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Vejbenyttelsesafgiften

Vejbenyttelsesafgiften vil umiddelbart belaste danske lastvognsejere med 270 mill. kr om året. Ved at vognmænd m.fl. betaler vejbenyttelsesafgift til den danske stat, undgår vognmændene imidlertid at betale afgift til Tyskland og Benelux ved kørsel i disse lande. Afgiften ville have udgjort i størrelsesordenen 40 mill. kr.

Netto medfører forslaget således en afgiftsstigning for vognmændene på ca 230 mill. kr. om året. Vejbenyttelsesafgiften har imidlertid meget gode muligheder for at blive væltet over i højere fragtrater. Mulighederne for overvæltning er specielt gode, hvis alle, der udfører en bestemt aktivitet, bliver belastet med samme afgift. Ved kørsel internt i Danmark med større lastbiler vil alle i praksis blive omfattet af afgiften. Ved eksportkørsel er det afgørende, at udenlandske lastvognmænd skal betale afgift i samme omfang som danske vognmænd ved kørsel i Danmark, Tyskland og i Benelux. Ved disse kørsler er der således også meget gode muligheder for overvæltning. Alene ved kørsel på ikke-motorveje i konkurrence med udenlandske vognmænd i samarbejdslandene og ved kørsel uden for samarbejdslandene opstår der et vist konkurrenceevnetab. I det store og hele er konklusionen dog fortsat, at vejbenyttelsesafgiften er konkurrenceevneneutral og vil kunne væltes over i højere fragtrater. De højere fragtrater vil blive overvæltet til såvel importører som eksportører, og der er dermed videre gode muligheder for, at erhvervenes indkomster netto ikke belastes af afgiften.

Blandt lastvognsejere vil afgiften tendere mod at være forholdsvis let at bære, hvis lastvognene udfører et stort transportarbejde, da afgiften da hviler lettere pr. km eller pr. tonkm. Vognmænd, der udnytter deres vognpark effektivt, vil derfor tendere mod at vinde markedsandele på afgiften, mens lastvognejere, der kører mindre, vil kunne tabe markedsandele.

Kompensation på grund af tysk og hollandsk nedsættelse af vægtafgift

Tyskland og Holland har nedsat deres vægtafgift i forbindelse med indførelsen af afgiften. Herved har vognmænd fra to af de væsentligste konkurrenter til Danmark på eksportkørselsområdet vundet konkurrenceevne. I modsætning til vejbenyttelsesafgiften belaster vægtafgiften kun nationale vognmænd, der derfor har sværere ved overvæltning uden tab af markedsandele, fordi de udenlandske konkurrenter går fri. Det skal dog bemærkes, at især den tyske vægtafgift tidligere var væsentligt over den danske afgift, og det skal også understreges, at den tyske beslutning om nedsættelse af den tyske vægtafgift er uafhængig af, om Danmark indfører vejbenyttelsesafgiften eller ej.

Forslaget om at nedsætte den danske vægtafgift for de store lastbiler og fjerne afgiften på ansvarsforsikringer for lastvognmænd vil medføre, at de danske vognmænd vinder konkurrenceevne i forhold til udenlandske. Hovedparten af afgiftsnedsættelsen vil dog blive overvæltet, da der for de fleste transporter er tale om konkurrence internt mellem danske lastvogne, men overvæltningen sker ikke i helt samme udstrækning som for vejbenyttelsesafgiften, i alle tilfælde ikke på kortere sigt.

Dieselafgiftsændringen

Under de fleste omstændigheder er dieselafgiftsændringer konkurrenceevneneutrale. Vognmænd uanset nationalitet vil købe dieselolien det sted på ruten, hvor olien er billigst. Vognmænd, der kører på samme rute, vil derfor få ensartede ændringer i deres afgiftsbelastning, hvorefter der er gode muligheder for overvæltning.

Når dieselafgiften imidlertid er stort set lige stor, som den vil være i 1995 mellem Danmark og Tyskland, vil en ensidig dansk forhøjelse, der bringer den danske afgift over den tyske, fortrinsvis belaste danske vognmænd. Det skyldes, at der i praksis er meromkostninger ved køb af diesel i et fremmed land, både fordi det er mere omkostningsfuldt at få refunderet købsmomsen, og at det i praksis er vanskeligere at kvalificere sig til kvantumsrabatter i udlandet end i indlandet. Den vedtagne dieselforhøjelse ville derfor have betydet, at omkostningerne for danske vognmænd steg næsten lige så meget, som satsen ville blive sat op, mens tyske vognmænd allerede ved lavere afgiftsstigning ville være gået væk fra at købe dansk dieselolie og derved ikke ville have fået meromkostninger i samme omfang.

Under de nuværende forhold, hvor den danske og den tyske afgift er tæt på hinanden, vil forslaget om at reducere den vedtagne forhøjelse af dieselafgiften med 21 øre pr. liter derfor medføre en vis konkurrenceevneforbedring for danske vognmænd i forhold til udenlandske vognmænd. Hovedparten af den mindre afgiftsforhøjelse vil dog fortsat blive væltet over.

Reduktionen af dieselafgiftsforhøjelsen forhindrer et væsentligt fald i salget af dieselolie fra dansk område (mindre grænsehandel). Forslaget har således en væsentlig positiv betydning for de erhverv, der forhandler dieselolie i Danmark.

I følgende oversigt er vist den umiddelbare effekt af den samlede pakke for lastvognmænd, uden at der er taget hensyn til overvæltning.

Umiddelbare meromkostninger og besparelser ved den samlede pakke for danske lastbiler på mindst 12 ton: Omkostninger

Vejbenyttelsesafgift 270 mill. kr

Mindre vægtafgift -60 mill. kr

Ingen ansvarsafgift -25 mill. kr

Mindre dieselafgift -135 mill. kr

Sparet tysk vejafgift -40 mill. kr

Netto 10 mill. kr

Umiddelbart går regnestykket således lige op. Når man imidlertid tager hensyn til de forskellige overvæltningsmuligheder, er der ingen tvivl om, at de danske vognmænd under eet vinder ved omlægningen, idet der for især eksportvognmændene er tale om en entydig gevinst, men også de indenlandske vognmænd vinder i en vis udstrækning.

Personbiler, hyrevogne, busser, varevogne og lastvogne, der ikke er omfattet af vejbenyttelsesafgiften

For disse køretøjstyper vil dieselafgiftsnedsættelsen medføre en besparelse på ca 165 mill. kr. (Resten af dieselafgiftsnedsættelsen vedrører udenlandske lastbiler og entreprenørmaskiner).

For de ovennævnte køretøjstyper vil forslaget om højere vægtafgift og udligningsafgift samlet medføre en tilsvarende belastning.

Indenfor gruppen er det dog foreslået, at de store varebiler over 3 ton og de små lastbiler skal have forholdsvis større stigninger, end de vinder ved dieselnedsættelsen i gennemsnit. Derfor vil der modsat netto være tale om lettelser for dieseldrevne personbiler, små varevogne og busser og især relativt for dieseldrevne hyrevogne. De fleste varebiler og en stor del af de diseldrevne personbiler anvendes erhvervsmæssigt.

De større afgiftsforhøjelser for de store varevogne over 3 ton vil ikke nødvendigvis medføre tilsvarende omkostningsstigninger for varevognskøberne, idet det må forventes, at disse i et vist omfang vil reagere mod afgiften ved at købe mindre og billigere varevogne, der kan opfylde samme transportbehov. Herved vil både varevognskøberne og det offentlige tjene. Det er en absolut fordel for det danske samfund, at der ikke på grund af skæve afgiftsregler købes unødigt dyre biler.

Den mindre samlede umiddelbare afgiftsbelastning for dieseldrevne personbiler, hyrevogne, busser og små varevogne må i det væsentligste forventes overvæltet. Tilsvarende for den større samlede afgiftsbelastning for store varevogne og små lastbiler. Hermed bliver det også lettere for de store lastbiler at overvælte.

For entreprenørmaskiner mv. vil dieselafgiftsnedsættelsen betyde en gevinst på ca 20 mill. kr.

I følgende oversigt er vist de umiddelbare virkninger af afgiftsændringerne for de forskellige køretøjskategorier

-------------------------------------------------------------------- Vægtafgift mv. Dieselafgift Netto -------------------------------------------------------------------- Personbiler, hyrevogne og busser 30 -60 -30 Varebiler og små lastbiler 135 -105 30 -------------------------------------------------------------------- I alt 165 -165 0 --------------------------------------------------------------------

Da der for de store lastbiler er tale om en umiddelbar provenugevinst på 10 mill. kr, da der er provenuneutralitet for de andre køretøjstyper, samt at der for entreprenørmaskinerne tabes 20 mill. kr og at der under forudsætning om uændret salg tabes ca 20 mill. kr på salg til udenlandske vognmænd, må der være andre poster med, hvis pakken i sin helhed skal være provenuneutral.

Det er der også, jf. at det forventes, at der brutto vil blive betalt ca 30 mill. kr i vejbenyttelsesafgift fra udenlandske vognmænd.

Samlet set vil pakken således styrke lastvognmændenes konkurrenceevne, og for de andre køretøjskategorier vil virkningen være neutral.

Miljømæssige konsekvenser

Vejbenyttelsesafgiften

Indførelse af vejbenyttelsesafgiften, der vil blive overvæltet i højere fragtrater for lastbiltransporteret gods, vil medføre en mindre mængde gods, der skal transporteres med lastbil. Hermed reduceres miljøbelastningen fra godstransport. I det omfang godset i stedet transporteres med bane eller skib, vil der også være tale om en nettoforbedring af miljøet.

Da afgiften er af forholdsvis beskeden størrelse i forhold til de samlede omkostninger ved godstransport, og omkostningerne til godstransport udgør en forholdsvis beskeden del af de fleste varers pris, vil den positive miljøvirkning dog være af beskedent omfang (under 0,5 pct. af det samlede dieselforbrug).

Lavere vægtafgift for store lastbiler og ophævelse af afgift på ansvarsforsikringer for vognmænd

Disse nedsættelser vil reducere den positive miljøvirkning ved vejbenyttelsesafgiften med henved 1/3.

Højere vægt- og udligningsafgift for ikke benzindrevne person- og varebiler

Da det foreslås, at der især sker afgiftsstigninger for de store varevogne over 3 ton, der meget ofte af afgiftsmæssige årsager er overdimensionerede i forhold til det reelle transportbehov, kan der forventes en mærkbar nedsættelse af brændstofforbruget.

Det forventes, at en større del af de nuværende varevogne over 3 ton med tiden vil blive udskiftet med mindre varevogne eller personbiler, der har en væsentlig bedre brændstoføkonomi og oftere drives af blyfri benzin, og som er monteret med katalysator.

Effekten af forslaget kan med nogen usikkerhed skønnes at medføre en reduktion af brændstofforbruget med ca. 1 pct. af det samlede dieselforbrug.

Reduktion af forhøjelsen af dieselafgiften

Reduktionen af forhøjelsen af dieselafgiften i 1996 følger af den ved skattereformen aftalte regulering, såfremt de tyske afgiftsændringer blev anderledes end forventet. Hvis afgiftsforhøjelsen for 1996 fastholdes på trods af mindre tysk afgiftsforhøjelse end forudsat, vil grænsehandlen i dansk favør blive reduceret svarende til et provenutab på ca. 250 mill. kr., der kun i beskedent omfang vil komme de danske borgere til gode.

Blandt de forskellige afgifter på vejtransport m.v. er brændstofafgifterne de mest effektive i forhold til opfyldelse af miljømål.

100 mill. kr. i dieselafgift giver således et bedre miljø end 100 mill. kr. i f.eks. vægtafgift.

Sammenhængen mellem dieselpris og dieselforbrug måles ved priselasticiteten. Priselasticiteten for dieselolie er forholdsvis beskeden. Ved en elasticitet på ca. 0,15 vil reduktionen af forhøjelsen medføre, at priserne bliver henved 5 pct. mindre end ellers, således at de forbrugte mængder stiger med 0,5-1 pct. Den anførte elasticitet på 0,15 er sandsynligvis mindre ved isolerede danske prisændringer, da disse ikke vil foranledige udvikling af nye brændstoføkonomiske køretøjer alene til det danske marked.

Ved reduktionen af afgiftsforhøjelsen kan der fastholdes en større mængde dieselolie i grænsehandel end ellers. Da den danske dieselolie er let, mens den udenlandske indeholder mere svovl, vil forslaget medføre en vis reduktion i svovludledningerne.

Samlet vurderes det, at der efterhånden kan opnås en vis beskeden forbedring i miljøet ved pakken. Skiftet fra den kørselsafhængige dieselafgift til den mindre kørselsafhængige vejbenyttelsesafgift m.v. vil efterhånden blive overdøvet af, at der gennem omfordeling af den relative afgiftsbyrde fra mindre til store varevogne kan forventes et fald i det samlede brændstofforbrug og et skift fra diesel til den mindre miljøbelastende blyfri benzin til biler med katalysator.

Det skal understreges, at de kvantitative vurderinger er usikre.

Miljøstyrelsen har til de miljømæssige bemærkninger udtalt

- at man kan tilslutte sig de kvalitative betragtninger,

- at forudsætningerne for de kvantitative opgørelser efter Miljøstyrelsens opfattelse er usikre,

- og at den samlede miljømæssige betydning af pakken - med den kompenserende reduktion af den fremtidige dieselafgift - efter styrelsens opfattelse vil være marginal.

Administrative konsekvenser

Justitsministeriet, Centralregisteret for Motorkøretøjer

Det nuværende centralregister over motorkøretøjer danner grundlag for opkrævning af vægtafgift og udligningsafgift.

Dette register skal ændres for at tage højde for vægtafgift efter de principper, der er vedtaget af EU for vogntog på 12 ton eller derover samt vejbenyttelsesafgift af dansk registrerede køretøjer.

For vægtafgiften består den væsentligste ændring i, at afgiften skal opkræves af lastbilen enten ud fra oplysninger om, hvilket påhængskøretøj den er synet og registreret med, dvs. på grundlag af totalvægt og antallet af aksler for den kombination af lastbil og påhængskøretøj som vognmanden ønsker, eller i de tilfælde, hvor der er flere anvendelsesmuligheder, ud fra oplysninger om den mulige anvendelse, akselantal og totalvægt. Systemet svarer i store træk til det der i dag anvendes for sættevogntog, mens lastbiler og påhængsvogne hidtil udelukkende har været beskattet hver for sig. Hvis en vognmand rent faktisk ikke ønsker at udnytte anhængertrækket, skal dette , ligesom antal aksler og affjedring, fremgå af registreringen.

Det foreslås endvidere at ændre vægtafgiftsloven således, at den for lastbiler og lastvogntog, omfattet af vejbenyttelsesafgiften, følger denne for så vidt angår opkrævning og refusion. Dette medfører, at vægtafgiften fremover vil blive opkrævet en gang årligt mod nu kvartalsvis, og refusionen ændres fra et dag-til-dag princip til refusion på månedsbasis. I forbindelse med ejerskifte vil den nye ejer dog kunne fortsætte med den tidligere betalte vægt- og vejbenyttelsesafgift. Af administrative grunde foreslås der også indført årlig opkrævning af vægt- og udligningsafgift af busser og ikke vejbenyttelsesafgiftspligtige lastbiler m.v., hvor afgiften hidtil er blevet opkrævet kvartalsvis.

Ved afmelding/nyregistrering skal der som hidtil ske henvendelse til motorkontoret. Centralregisteret foranstalter herefter refusion af vægtafgift og vejbenyttelsesafgift. I forbindelse med nye registreringer betales vægtafgift og vejafgift for et nyt år.

Centralregisteret for Motorkøretøjer skal tilpasse den EDB-mæssige opbygning af opkrævningssystemet. Dette vil kræve, at systemet udbygges med oplysninger, der ikke i dag er indeholdt i registret, og at systemet kan beregne vægtafgift og vejskat ud fra de køretøjskombinationer, der vil være mulighed for at anvende.

Herudover bør der være mulighed for ved synsfri sammenkobling at registrere et »billigere« vogntog end det størst tilladte. Der skal således indsættes nye koder for valgfrit træk.

Arbejdet med tilpasning af edb-systemerne mv. skal af tidsmæssige årsager igangsættes inden lovens eventuelle vedtagelse, hvis systemet skal kunne håndtere registrering af afgifterne inden 1. januar 1995.

Engangsudgifterne hertil skønnes at ville udgøre i alt ca. 1,3 mill. kr.

Engangsudgifter i forbindelse med porto samt administrative omkostninger til nedsættelse af vægtafgift for 1994 skønnes til i alt 0,6 mill. kr. Hertil kommer eventuelle omkostninger til personale mv. Udgifterne hertil vil bl.a. afhænge af afgiftslovgivningens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det kan i øvrigt oplyses, at indførelsen pr. 1. januar 1995 af årlige opkrævninger af vægtafgift på lastbiler omfattet af vejbenyttelsesafgiften samt for vare- og lastbiler over 3 ton totalvægt, der ikke er omfattet af vejbenyttelsesafgiften, ifølge Justitsministeriets oplysninger skønsmæssigt vil medføre besparelser i Centralregisteret på 0,3 mill. kr. fra 1995.

Skatteministeriet, Told og Skat

Told- og Skattestyrelsens udgifter i 1994 til afgiftsændringerne samt information og trykning mv. af vejbenyttelsesbeviser skønnes på det foreliggende grundlag at udgøre op til 2,0 mill. kr.

Fra 1995 skønnes de årlige udgifter i forbindelse med salg mv. af vejbenyttelsesbeviser mv. at ville udgøre op til 1,0 mill. kr. Hertil kommer udgifter til provision til forhandlere, der vil blive optaget under § 38. Skatter og afgifter. En del af disse udgifter vil dog blive dækket af overførsler fra de andre samarbejdslande, men Danmark vil også skulle dække en del af fællesudgifterne i disse lande. Den endelige fordeling er ikke fastlagt endnu. Det er endnu uklart i hvilken udstrækning forhandleravancen vil omfatte udgifter for styrelsen.

Til administration af vejafgiften skønnes desuden at skulle anvendes 2 årsværk.

De samlede statslige administrative udgifter i 1994 skønnes således at ville udgøre op til 3,9 mill. kr.

De samlede statslige årlige administrative merudgifter fra 1995 skønnes på nuværende tidspunkt at ville udgøre op til 0,7 mill. kr.

Det bemærkes, at de administrative konsekvenser ikke omhandler konsekvenser af de under »Stramning af godskørselsloven mv.« nævnte emner.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at der betales afgift for retten til benyttelse af vejnettet for lastbiler og lastvognstog m.v., der anvendes til vejgodstransport og har en tilladt totalvægt på 12 ton eller derover. For udenlandske køretøjer, dvs. køretøjer, der ikke er registreret her i landet, betales der dog kun for benyttelsen af motorvejene samt, under forudsætning af Europa-Kommissionens godkendelse, jf. bemærkningerne til § 7, de E-veje, der ikke er motorveje.

Til § 2

For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, foreslås det, at afgiften betales for et år ad gangen.

Udenlandske køretøjers brug af afgiftspligtige veje betales for en periode, der kan opgøres i dage, uger, måneder eller år, dog ikke længere end for et år. Afgiftsperioden starter ved døgnets begyndelse.

Til § 3

Afgiften for 1 år udgør 5.625 kr. for køretøjer med højst 3 aksler, og for køretøjer med 4 aksler og derover er den årlige afgift 9.375 kr.

Afgiften for udenlandske køretøjer med højst 3 aksler er 562 kr. pr. måned, 150 kr. pr. uge og 45 kr. pr. dag. Afgiften for udenlandske køretøjer med 4 aksler eller derover er 937 kr. pr. måned, 248 kr. pr. uge og 45 kr. pr. dag.

For dansk registrerede køretøjer, der er registreret som trækkraft for een påhængs- eller sættevogn, gælder det, at afgiften skal fastsættes efter det registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af det samlede vogntog.

For køretøjer, der er registreret som trækkraft for flere forskellige påhængs- eller sættevogne, gælder det, at afgiften skal fastsættes efter den kombination af akselantal og totalvægt, der giver det højeste afgiftsbeløb.

Til § 4

I aftalen er afgiftssatserne fastsat i ECU, og det har derfor været nødvendigt at indsætte en bestemmelse om regulering af satserne i tilfælde af udsving i valutakurserne. De i forslaget nævnte satser er beregnet ud fra en ECU kurs på 7,50 kr. og skal måske justeres på grundlag af kursen den 1. arbejdsdag i oktober.

I henhold til artikel 11 i Rådets direktiv 93/89/EØF om opkrævning i medlemsstaterne af afgifter på visse køretøjer, der anvendes til vejtransport, samt af vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af visse infrastrukturer, skal afgiftssatserne reguleres pr. 1. januar hvert år, hvis ECU værdien varierer med 5 pct. eller 5 ECU eller derover i forhold til den nationale valuta. Det laveste af disse to beløb er afgørende for, om satserne kan opretholdes.

På denne baggrund er der indsat en bemyndigelse til skatteministeren til at regulere afgiftssatserne, såfremt værdien af ECU varierer med 5 pct. eller 5 ECU eller derover som nævnt ovenfor.

Til § 5

Det foreslås, at der for afgiftspligtige køretøjer, der er registreret her i landet, skal betales afgift for retten til benyttelse af hele det danske vejnet. Afgiftsperioden starter på datoen for registreringen, hvor afgiften betales på motorkontoret ved udleveringen af nummerpladerne. Samtidig udleveres et bevis for betalt afgift. Centralregisteret for Motorkøretøjer opkræver derefter afgiften, der betales forud, en gang årligt og fremsender et nyt bevis for betalt afgift til ejeren af køretøjet. Vejbenyttelsesafgiften vil blive opkrævet sammen med vægtafgiften.

Til § 6

Det foreslås, at hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal køretøjets nummerplader fjernes snarest ved politiets foranstaltning. Samtidig tillægges en månedlig rente at regne fra den 1. i den følgende måned på 1,3 pct., dog mindst 50 kr. Køretøjet kan først registreres igen, når afgiften er betalt.

Endvidere opkræves et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser. Renter og gebyr refunderes ikke ved refusion af afgift.

Til § 7

Efter forslaget skal der for udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgift for retten til benyttelse af den del af vejnettet, der udgøres af motorvejsstrækningerne. Afgiften betales ved køb af særlige beviser, der giver adgang til benyttelse af disse veje.

Desuden foreslås det, at der for udenlandske køretøjer skal betales afgift for retten til benyttelse af de E-veje, der ikke er motorveje. Ifølge art. 7 d) i direktiv 93/89/EØF skal medlemsstater, der ønsker at opkræve afgift for anvendelsen af andre strækninger af hovedvejsnettet end motorveje, andre veje med karakter af motorveje, broer og tunneler, forelægge dette for Europa-Kommissionen. Bestemmelsen vil derfor først kunne blive sat i kraft, når Kommissionen har godkendt udvidelsen.

For køretøjer med gyldigt bevis udstedt uden for Danmark betales der ikke afgift. Et udenlandsk køretøj, der medfører et gyldigt bevis, der f. eks. er købt i Tyskland, kan således køre på afgiftspligtige veje i Danmark i den periode, beviset gælder for.

Til § 8

Det foreslås, at skatteministeren kan give virksomheder, organisationer m.v. tilladelse til at forhandle beviser til udenlandske køretøjer. Der kan blive tale om salg fra f.eks. servicestationer, transportcentre og vognmandsorganisationer. Disse forhandlere kan sælge alle typer beviser, men vil i praksis formentlig mest sælge dags- og ugebeviser. Beviser til udlændinge vil også kunne bestilles direkte hos de statslige told- og skattemyndigheder mod forudbetaling. Det er hensigten, at Told- og Skatteregion Frederikshavn skal tage sig af dette salg.

Færgeselskaber og rederier, hvis skibe sejler i rutefart mellem danske havne og andre udenlandske havne end aftalelandenes, pålægges efter forslaget pligt til at forhandle alle typer af dags- og ugebeviser, således at disse kan erhverves inden anløb af dansk havn. Salget kan således ske f.eks i forbindelse med billetsalg eller om bord på færgen.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere vilkår for salget af beviser.

Til § 9

Efter forslaget skal de statslige told- og skattemyndigheder sælge beviserne til forhandlerne. Det vil i praksis blive Told- og Skatteregion Frederikshavn, der skal tage sig af salget til forhandlerne. Disse skal som udgangspunkt afregne kontant. Der vil dog desuden mod fuld sikkerhed kunne ydes en rentefri kredit på løbende måned plus 15 dage. Forhandlerne vil i begge tilfælde få en løbende provision på 1,75 pct. af værdien af de købte beviser, som fratrækkes i betalingen.

Med henblik på at få opbygget et bredt net af forhandlere foreslås det desuden, at forhandlerne får et årligt vederlag på 500 kr. uafhængigt af, om der er solgt beviser eller ej. Dernæst gives der en årlig provision på 5 kr. pr. solgt bevis for de første 200 stk., der er solgt pr. færgelinje eller udsalgssted i løbet af året. Der gives ikke provision af det salg, der ligger over 200 stk. pr. år.

For at fastholde et stabilt net af forhandlere foreslås det, at udbetaling af provision og vederlag gøres afhængig af, at den pågældende har været forhandler i en sammenhængende periode på mindst 1 år.

Beviserne må højst sælges af forhandlerne til den påtrykte værdi.

Paragraffen indeholder endvidere regler om, hvorledes forhandleren skal udfylde beviset, inden det udleveres til modtageren, samt regler om registrering af køretøjets nationalitet ved salg af måneds- og årsbeviser.

Til § 10

Afgiften påhviler ejeren af køretøjet, hvad enten der er tale om en fysisk eller juridisk person, samt den, der har rådighed over det i egen interesse. Afgiften påhviler endvidere den, der tager beslutning om brugen af køretøjet (f.eks. en arbejdsleder), samt føreren af køretøjet. Hvis der er tale om flere afgiftspligtige parter, hæfter disse solidarisk.

Til § 11

Det foreslås, at køretøjer, der tilhører forsvaret, det statslige redningsberedskab og politiet, og køretøjer, der anvendes til brandsluknings- og redningsopgaver, samt køretøjer, der anvendes af vejvæsenerne, fritages for afgiften. Tilsvarende fritagelse foreslås for så vidt angår beredskabskommissioners køretøjer, hvis de ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende. De nævnte fritagelser er en del af aftalen.

Bortset fra politiets og vejvæsenets køretøjer, er disse køretøjer i forvejen fritaget for vægtafgift.

En forudsætning for afgiftsfritagelsen er, at køretøjerne kan genkendes som beregnet til ovennævnte formål.

Såfremt der er tale om kombinationskøretøjer, er det motorkøretøjets karakter, der er afgørende for, om kombinationen er fritaget for afgift.

Til § 12

For danske køretøjer foreslås det, at afgiften kan refunderes, såfremt køretøjet afmeldes af motorkøretøjsregisteret inden udløbet af afgiftsperioden. For udenlandske køretøjer skal afgiften kunne refunderes, hvis beviset returneres til de statslige told- og skattemyndigheder inden udløbet af afgiftsperioden. Refusion kan kun ske for disse køretøjer, hvis der er betalt afgift for en periode på et år, således at danske og udenlandske køretøjer er ligestillet i denne henseende.

Refusionsbeløbet udgør antal resterende hele tolvtedele af afgiftsperioden. I forbindelse med refusion af afgiften fratrækkes et administrationsgebyr på kr. 188.

Forhandlerne vil kunne få refunderet den påtrykte pris fratrukket provisionen på 1,75 pct. for ubrugte danske beviser, som bliver returneret til de statslige told- og skattemyndigheder. Beviser, der er forkert udfyldte, vil kunne refunderes, hvis forhandleren kan godtgøre, at beviserne er ubrugte.

Til § 13

Ved benyttelse af de afgiftspligtige veje skal føreren af et afgiftspligtigt køretøj medbringe et gyldigt bevis for betalt afgift, og det skal forevises politiet på forlangende. Kontrollen af, om føreren har et bevis for betalt afgift med sig, vil ske i forbindelse med den almindelige færdselskontrol.

Til § 14

Bestemmelserne svarer i det væsentlige til straffebestemmelserne i vægtafgiftsloven.

Der foreslås dog indsat en bestemmelse om, at såfremt beviset ikke kan forevises på forlangende, opkræves en bøde. Der vil kunne opkræves bøder af såvel danske som udenlandske førere af køretøjer. Der bør derfor ved bødeudmålingen tages hensyn til bødeniveauet i de andre aftalelande. At der er betalt bøde, vil ikke fritage den pågældende fra at købe et bevis for vejbenyttelsesafgift for den pågældende dag snarest muligt hos den nærmeste forhandler. I modsat fald vil vedkommende kunne få en ny bøde.

Til § 15

Det foreslås, at afgiften med renter og omkostninger samt rykkergebyr kan inddrives ved udpantning.

Til § 16

De foreslåede bestemmelser svarer til bestemmelserne i færdselslovens § 120.

Til §§ 17 og 18

De foreslåede bestemmelser, der indeholder regler om henstand, eftergivelse og klageadgang, svarer til bestemmelserne i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 19

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 1994, men at de afgiftspligtige først skal betale afgift for tiden fra og med den 1. januar 1995. Som følge heraf foreslås det, at en række bestemmelser, der især vedrører konsekvenser af manglende betaling, først skal træde i kraft den 1. januar 1995. Den foreslåede generelle ikrafttrædelse pr. 1. december 1994 skyldes de praktiske problemer, der er forbundet med, at afgiften skal betales forud, og at de afgiftspligtige skal kunne have beviserne for betalt afgift i hænde inden den 1. januar 1995.

Det foreslås desuden, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelsen i § 7, stk. 2, ifølge hvilken de udenlandske afgiftspligtige køretøjer også skal betale afgift for benyttelsen af de E-veje, der ikke er motorveje. Det forudsættes, at bestemmelsen sættes i kraft umiddelbart efter Kommissionens godkendelse, dog således, at den ikke får virkning før den 1. januar 1995.

For køretøjer, der er dansk registrerede ved lovens ikrafttræden, foreslås det, at afgiften for afgiftsperioden 1. januar 1995 til 31. december 1995 skal være indbetalt til Centralregisteret for Motorkøretøjer senest den 20. december 1994. Hvis et køretøj, for hvilket der er indbetalt afgift, afmeldes fra motorkøretøjsregisteret i løbet af december måned, refunderes den betalte afgift uden fradrag af administrationsgebyret på 188 kr.

Endvidere er der i overensstemmelse med aftalen af 9. februar 1994 indsat overgangsbestemmelser med hensyn til afgiftssatserne for lastbiler registreret i Grækenland, Portugal og Irland.

Til § 20

Færøske og grønlandske køretøjer, der er omfattet af definitionen på afgiftspligtige køretøjer i § 1, skal betale afgift efter samme regler som udenlandske køretøjer, dvs. for benyttelsen af de danske motorveje og, under forudsætning af Kommissionens godkendelse, E-veje, der ikke er motorveje.

Efter 2. behandling den 22. november 1994

Afgiftspligtige køretøjer

Bilag

Aftale

om opkrævning af afgifter

for tunge erhvervskøretøjers

benyttelse af visse veje

Afgiftspligtige køretøjer

Ingen

Nr LSF 4

Forslag til Lov om afgift af vejbenyttelse

Fremsat af skatteministeren (Ole Stavad)

den 6. oktober 1994

Vedtaget ved tredjebehandling den 24. november 1994

Lov nr. 956 af 25/11/1994