Legislator Case Law & Legislation
19921SR00001 DK

1992 BR 1 UDVALGETS VIRKSOMHED I PERIODEN 1991-92 NR 1 1992-93, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Selvstændig beretning 1992 1 Valid

Efter lov nr. 378 af 6. juli 1988 om etablering af et udvalg om

Forsvarets og Politiets Efterretningstjenester, der trådte i kraft

den 1. august 1988, skal der med det formål at have indseende med

Forsvarets og Politiets Efterretningstjenester etableres et udvalg,

der udgøres af 5 folketingsmedlemmer udpeget af de

folketingspartier, som har sæde i Folketingets Præsidium.

Efter folketingsvalget den 12. december 1990 udpegede de 5 folketingspartier, som fik sæde i Folketingets Præsidium, følgende folketingsmedlemmer til udvalget: Torben Lund (S), Viggo Fischer (KF), Ivar Hansen (V), Jens Thoft (SF) og Ole Donner (FP). Udvalget valgte Torben Lund (S) til formand og Viggo Fischer (KF) til næstformand. Der er ikke sket ændringer i udvalgets sammensætning siden da.

Til udvalget har protokolsekretær Ib Skovsted Thomsen, Lovsekretariatet, været knyttet som sekretær, jf. lovens § 1, stk. 4.

Siden afgivelsen af udvalgets seneste beretning den 23. oktober 1991 har udvalget afholdt 5 møder, hvoraf de 4 har været med deltagelse af forsvarsministeren og justitsministeren. I disse møder deltog endvidere departementscheferne fra henholdsvis Forsvarsministeriet og Justitsministeriet samt cheferne for henholdsvis Forsvarets og Politiets Efterretningstjeneste. Der blev i denne periode stillet 13 spørgsmål til skriftlig besvarelse. I overensstemmelse med praksis har de skriftlige besvarelser efterfølgende været drøftet på møderne mellem regeringen og udvalget.

Herved er udvalget fortsat blevet underrettet om indholdet af de retningslinjer, der er gældende for efterretningstjenesternes virksomhed. Endvidere har udvalget rejst enkelte sager, der trods deres mere konkrete karakter også måtte formodes at have haft en mere almen interesse.

Endelig har regeringen løbende orienteret udvalget om forhold af væsentlig sikkerhedsmæssig karakter, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed.

P.u.v.

TORBEN LUND,

formand

Selvstændig beretning 1992 1 Valid

Nr BR 1

udvalgets virksomhed i perioden 1991-92

Nr 1 1992-93, 1. samling

Afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

Afgivet: 19921029

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →