1992 BTB 104 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 320 OM YDELSE AF ET STATSLÅN PÅ 1,0 MIA. KR. TIL FÆRØERNE TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 104 1992-93, 1. SAMLING

Kapitel III

Disciplinærnævn og Revisornævn § 18. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer opretter et Disciplinærnævn, hvis forretningsorden godkendes af den færøske registreringsmyndighed. Disciplinærnævnet består af en formand, der skal være dommer, og mindst 4 andre medlemmer, hvoraf 2 skal være statsautoriserede eller autoriserede revisorer og 2 skal være repræsentanter for regnskabsbrugerne. Ved udvidelse af medlemskredsen skal der udnævnes lige mange statsautoriserede eller autoriserede revisorer og repræsentanter for regnskabsbrugerne. Nævnets formand og medlemmer udpeges af den færøske registreringsmyndighed, der ligeledes kan udpege en dommer som næstformand. Formandskab og medlemmer udpeges for en periode af indtil 4 år.

Stk. 2. Ved Disciplinærnævnets behandling af en sag skal foruden formanden eller næstformanden mindst deltage 1 statsautoriseret eller autoriseret revisor og 1 repræsentant for regnskabsbrugerne. Deltager flere medlemmer, skal antallet af statsautoriserede eller autoriserede revisorer svare til antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne.

Stk. 3. Klager over, at en autoriseret revisor ved udøvelsen af sin virksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan indbringes for Disciplinærnævnet. Klager over revisors vederlag samt kollegiale sager kan ikke indbringes for Disciplinærnævnet. Disciplinærnævnet skal behandle klagerne uden hensyn til, om indklagede er medlem af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Stk. 4. Disciplinærnævnet eller formanden kan afvise at behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold, klagen angår, samt klager, der på forhånd må skønnes grundløse. Er en klage indbragt af den færøske registreringsmyndighed, Finanstilsynet, Færøernes landsstyre, anklagemyndigheden eller Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, skal Disciplinærnævnet behandle klagen.

Stk. 5. Den færøske registreringsmyndighed kan fatsætte regler om, at klageren skal betale et gebyr til Disciplinærnævnet for at få behandlet en klage.

Stk. 6. Landsstyret kan indgå aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at det disciplinærnævn, der i Danmark behandler klager over statsautoriserede revisorer, også behandler klager over autoriserede revisorer.

Kapitel II

Autoriserede revisorers rettigheder og pligter § 7. Kun personer, der har beskikkelse som »løggildugir grannskodarar« må benytte denne betegnelse. Andre må heller ikke benytte færøske eller udenlandske betegnelser, der er egnet til forvekslling med »løggildugur grannskodari« med ord som »løggildigur«, »gildugur«, »godkendur« eller »vidurkendur«.

Kapitel IV

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. § 23. Denne lov træder i kraft 1. juli 1993.

Stk. 2. Samtidig ophæves lagtingslov nr. 33 af 9. maj 1964.

Stk. 3. Det påhviler autoriserede revisorer, der ikke har deponeret deres beskikkelse, inden en måned efter lovens ikrafttræden at have forsikret som anført i § 1, stk. 2, nr. 7.

§ 2. Ved optagelse i Revisorregisteret betales en af den færøske registreringsmyndighed fastsat afgift, og der udleveres den pågældende et bevis for den stedfundne registrering.

§ 2 a. Den færøske registreringsmyndighed kan frakende en registreret revisor retten til at være optaget i registeret, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Frakendelsen kan ske på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse efter stk. 2 og om fristen herfor.

Stk. 2. En afgørelse i henhold til stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for den myndighed, der har frakendt beskikkelsen, inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Myndigheden anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve virksomhed som registreret revisor. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomheden som registreret revisor ikke må drives under ankesagens behandling.

§ 2. Den færøske registreringsmyndighed kan beskikke personer, som godtgør i udlandet at have fået en uddannelse, der findes at kunne ligetilles med den i § 1, stk. 2, nr. 4 og 5, omhandlede uddannelse, og som i øvrigt opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, jf. stk. 3.

Stk. 2. Den færøske registreringsmyndighed kan i øvrigt, hvor særlige forhold gør sig gældende, tillade ikke-færøske revisorer i enkelte tilfælde at varetage hverv, hvortil der i lovgivningen kræves en autoriseret revisor.

Stk. 3. Beskikkelse i henhold til en særlig af den færøske registreringsmyndighed i medfør af loven given dispensation kan begrænses og betinges.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2

Kan ministeren bekræfte, at der i det seneste år på Færørerne er sket en »omvendt privatisering« ved, at offentlige virksomheder som f.eks. hospitaler, skoler, teknisk forvaltning og postvæsenet er gået ind på private områder og konkurrerer med private?

Svar

Landsstyret har over for Statsministeriet oplyst

»A) Sygehusvæsenet

Landsstyret er bekendt med, at landssygehusets vaskerier vasker tøj for rederiet Smyril Line. Efter landsstyrets afgørelse vasker landssygehusene for offentlige institutioner. Undtagelse vil dog kunne gøres, hvis det vurderes, at intet færøsk vaskeri kan påtage sig arbejdet, og at vaskeriarbejdet i så fald alternativt skulle foretages i udlandet.

B) Postvæsenet

Postvæsenet har en vis transport for private på postruterne. Til transportaftaler for private kræves landsstyrets godkendelse. Denne transport svarer til det, som i Danmark og Sverige benævnes som »let godstransport«, og som nævnte postvæsen har fået tilladelse til, jf. vedlagte oplysningsmateriale (ej vedlagt til udvalget).

C) Skoler

Kollegier bliver i et vist omfang lejet ud til turister i sommermånederne. Ellers kan man ikke komme i tanke om, at skolerne har nogen virksomhed, der konkurrerer med private virksomheder.

D) Landsstyrets tekniske forvaltning

Forvaltningen driver stenbrud og asfaltværk og sælger også materialer til private. Der findes ingen private stenbrud og asfaltværk på Færøerne, så denne virksomhed konkurrerer ikke med private. Forvaltningen byder ikke på private arbejder, men lejer i et vist omfang specialmaskiner ud til private entreprenører.'

Spørgsmål 5

Der ønskes en oversigt over krav stillet i forbindelse med den danske regerings lån og lånegarantier til Færøerne det seneste år og over, hvilke krav der er opfyldt, hvilke der er på vej til at blive opfyldt, og hvilke der ikke er opfyldt - med angivelse af, hvorfor de ikke er opfyldt, og hvornår og hvordan de vil blive opfyldt.

Svar

Ved aftalen mellem regeringen og Færøernes landsstyre af henholdsvis 6. oktober 1992 og 1. februar 1993 blev opstillet en række krav til landsstyrets fremtidige politik. Aftalen af 1. februar 1993 indeholder ud over yderligere betingelser i forhold til oktober-aftalen en nærmere specificering af de tidligere stillede krav.

Landsstyret på Færøerne har udarbejdet oversigt over de stillede krav og opfyldelsen heraf.

Det oprindelige krav om balance på den færøske finanslov allerede fra 1993 er ved aftale af 6. april 1993 blevet modificeret til, at landsstyret skal tage initiativer til at forbedre finansloven for 1993 med 65 mio. kr. svarende til IMF-rapportens minimumsskøn. Landsstyret har i maj 1993 vedtaget skatte- og afgiftsforhøjelser med provenuvirkning på i alt 44 mio. kr. i 1993. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget beslutning om den resterende aftalte budgetforbedring på 21 mio. kr. Efter regeringens opfattelse er det ikke længere hensigtsmæssigt at kræve balance på den færøske finanslov for 1993 på grund af den kraftigt forværrede økonomiske situation på Færøerne. Bestræbelser på at eliminere underskuddet på helt kort sigt vil i den nuværende situation indebære en betydelig risiko for, at de afledte effekter i form af øgede tab i den finansielle sektor, udvandring m.v. yderligere væsentligt vil forværre den kritiske økonomiske situation på Færøerne.

For så vidt angår indtægtssikringsordningen for fiskere (pkt. 2 i landsstyrets oversigt) har landsstyret endnu ikke revideret ordningen, så den ydes ud fra den samlede indtjening som anført i 1. februar-aftalen. Baggrunden herfor er, at indtægtssikringen er indgået som en forudsætning for de indgåede overenskomster, hvor det færøske lønniveau er blevet væsentligt reduceret. Spørgsmålet vil blive taget op ved regeringens kommende forhandlinger med landsstyret i september måned.

Ud over de ovennævnte forhold, hvor aftalen er blevet modificeret, eller hvor der endnu ikke er taget initiativer, er det på baggrund af landsstyrets oversigt vurderingen, at landsstyret har levet op til de stillede krav.

Landsstyrets oversigt vedlægges.

Spørgsmål 6

Der ønskes en oversigt over, hvilke anvisninger Den Internationale Valutafond (IMF) har givet til Færøerne vedrørende krisen på Færøerne, hvilke anvisninger der er blevet fulgt, hvilke der er på vej til at blive fulgt, og hvilke der ikke er fulgt - med angivelse af, hvorfor de ikke er fulgt, og om og i givet fald hvordan de vil blive fulgt.

Svar

Færøernes landsstyre har den 9. marts 1993 fremsendt et memorandum om økonomisk politik til statsministeren.

Landsstyrets memorandum har tidligere været forelagt Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg til orientering.

Landsstyrets memorandum er udarbejdet ved teknisk bistand af økonomer, der er udlånt af Den Internationale Valutafond - IMF.

I det udarbejdede memorandum har landsstyret opregnet en række foranstaltninger, som vil være nødvendige for at tilpasse den færøske økonomi de meget vanskelige ydre omstændigheder. Landsstyret har i fremsendelsesskrivelsen til statsministeren tilkendegivet, at det vil foretage de nødvendige yderligere indgreb for at nå de mål, der er sat i landsstyrets rapport.

Rådgiverne fra IMF har således kun medvirket til landsstyrets udarbejdelse af memorandum og har ikke direkte givet selvstændige anvisninger på ændringer af Færøernes økonomiske politik.

IMF-rådgiverne har dog i tilknytning til memorandum udarbejdet en sammenfattende udtalelse.

Hovedpunkterne i den sammenfattende udtalelse er følgende

1. En vurdering af, hvorvidt landskassens budget for 1993 er realistisk.

2. Vurdering af størrelsen af de indgreb, som kan vise sig nødvendige for at skabe balance på landskassens budget.

3. Påpegning af den finansielle sektors vanskeligheder som en trussel mod den færøske samfundsøkonomi.

4. Vigtigheden af strukturpolitikken.

IMF-rådgiverne tager ikke stilling til, om balance på landskassens budget på kort sigt er en fornuftig disposition, men har baseret sin rådgivning på, at det var en forudsætning i de indgåede aftaler, at et af hovedformålene for Færøernes tilpasningsprogram ville være afskaffelse af underskuddet på hjemmestyrets budget for 1993.

Det var IMF-rådgivernes vurdering, at underskuddet kunne blive mindst 65 mio. kr. og meget let kunne nå op på 150 mio. kr. På den baggrund blev det ved aftalen af 6. april 1993 mellem regeringen og Færøernes landsstyre besluttet, at der i 1993 skulle tages initiativer til en budgetforbedring på 65 mio. kr. Der er allerede nu truffet beslutning om indtægtsforøgelsen på 44 mio. kr., mens beslutning om den yderligere budgetforbedring på 21 mio. kr. endnu ikke er udmøntet. Den manglende budgetforbedring på 21 mio. kr. vil blive inddraget i regeringens forhandlinger med landsstyret i september måned, hvis ikke der er taget initiativ til udmøntning af budgetforbedringen inden da.

Spørgsmål 9

Hvor stor bliver udgiften på det danske udgiftsbudget i værst tænkelige tilfælde, dvs. hvor intet af lånet kan betales tilbage og de øvrige forpligtelser, der nævnes i aftalen, skal indfries? Oversigten bedes også rumme de tidligere givne lånetilsagn.

Spørgsmål 10

Hvilken udgiftsbelastning bliver der for Danmark i 1994, såfremt lånet må forlænges midlertidigt?

Spørgsmål 11

Hvilke kompenserende besparelser vil regeringen gennemføre, såfremt der fremkommer udgifter for Danmark i 1993 og 1994?

Svar på spørgsmål 9, 10 og 11

Ifølge den indgåede rammeaftale mellem den danske regering og Færøernes landsstyre af 28. maj 1993 er den danske regering indstillet på i fornødent omfang at yde Færøernes landsstyre statslån til indfrielse af landsstyrets gæld til udlandet og Danmark pr. ultimo maj 1993. Det drejer sig i alt om et beløb på ca. 3,1 mia. kr. Endvidere indebærer aftalen, at det midlertidige statslån, der ydes inden for en ramme på 1 mia. kr., også kan omfattes af den aftalte refinansiering. Hertil kommer yderligere låntagning, som måtte vise sig påkrævet for at sikre de to store bankers likviditet og solvens. Statslånene ydes som genudlån af statslån.

Statslånene udbetales i takt med afdragsterminerne på gælden og vil således blive udbetalt over en årrække i takt med, at der forfalder afdrag på Færøernes eksisterende lån til udlandet og Danmark. Statslånene ydes i trancher som stående lån med 6 års løbetid, idet der dog i forbindelse med de årlige forhandlinger om bloktilskuddet drøftes tilbagebetaling af statslån og landsstyrets forslag til rammer for den færøske finanslov. Færøerne betaler løbende renter på de optagne lån.

Regeringen forudsætter, at Færøernes landsstyre overholder de forpligtelser, der indeholdes i de låneaftaler, som etableres i overensstemmelse med rammeaftalen. I så fald sker der teknisk set ingen påvirkning af det danske udgiftsbudget, når bortses fra marginale merindtægter eller -udgifter, der følger af renteforskelle mellem den løbende statslånoptagelse og Færøernes forrentning af de bevilgede statslån.

I tilfælde af misligholdelse vil udgiftsbudgettet blive påvirket i forbindelse med manglende betaling af påløbne renter. Manglende afdragsbetaling vil påvirke bruttokassesaldoen.

Skulle der opstå misligholdelse af de lån, som Færøernes landsstyre har optaget, eller hvis Færøernes landsstyre i øvrigt ikke lever op til rammeaftalens indhold, vil det blive taget op med Færøernes landsstyre, evt. med den konsekvens, at refinansieringen stoppes.

Regeringen forudsætter som nævnt, at Færøernes landsstyre overholder de låneaftaler, der etableres. Regeringen har derfor ingen planer om at gennemføre kompenserende besparelser i 1993 eller 1994.

Spørgsmål 14

Hvilke stigninger i det færøske udgiftsbudget er blevet accepteret med aftalen? Heri bedes inkluderet de udgifter, der hidrører fra den direkte lånoptagelse.

Svar

Aftalen indeholder ikke i sig selv stigninger i det færøske udgiftsbudget. Tværtimod betyder refinansieringsordningen en reduktion af de færøske låneomkostninger som følge af den lavere rente i forhold til Færøerne, Danmark kan optage lån til.

Især som følge af den forværrede økonomiske situation på Færøerne er der imidlertid i forhold til det budgetterede på finansloven for 1993 sket en udgiftsstigning, der ifølge hjemmestyrets seneste opgørelser fordeler sig som vist i nedenstående tabel.

Skønnede merudgifter i mio. kr. i forhold til finansloven for 1993.

Postvæsenet ...................... 7 Kystfart ......................... 7 Skolevæsen ....................... 7 Mindstelån til fiskere ........... 19 Folkepension (netto) ............. 9 Forsorgshjælp .................... 30 Effektive garantiforpligtelser ... 130 Renteudgifter .................... 30 Andet ............................ 20 Merudgifter ...................... 259

Spørgsmål 15

Er regeringen villig til at forhandle eventuelle ændringsforslag til aftalen med det færøske landsstyre?

Spørgsmål 16

Er regeringen villig til at lytte til saglige indvendinger mod aftalen og derefter forlange aftalen ændret eller forlange aftalen genforhandlet?

Spørgsmål 17

Er det regeringens agt at bruge sit flertal til at gennemføre aktstykket, uanset hvilke indvendinger og argumenter der fremkommer fra Folketingets øvrige partier?

Svar på spørgsmål 15, 16 og 17

Det er som nævnt i svaret på spørgsmål 7 og 8 regeringens opfattelse, at aftalen af 28. maj sammen med de øvrige tiltag, der er gennemført i forbindelse med de tidligere indgåede aftaler, udgør et godt grundlag for stabilisering og begyndende forbedring af den færøske økonomi. Regeringen har derfor ingen intentioner om at ændre i aftalen.

Spørgsmål 28

Ministeren bedes oplyse, hvilken betydning det får for, samt hvor store hæftelser Den Danske Skibskreditfond, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Hypotekbanken har i de 21 færøske fiskerfartøjer, der den 16. juni er begæret på tvangsauktion?

Svar

Danmarks Skibskreditfond har oplyst, at fonden kun har engagement med eet ud af de 21 færøske fiskerfartøjer, der den 16. juni 1993 er begæret på tvangsauktion.

Fonden har 1. prioritet i skibet og forventer et mindre tab på skibet.

Kongeriget Danmarks Fiskeribank har oplyst, at af de 21 fiskerfartøjer, der var berammet tvangsauktion over den 16. juni 1993, havde Fiskeribanken pant i 11 af fartøjerne.

For 3 af fartøjerne blev tvangsauktionen tilbagekaldt, og for 2 andre blev tvangsauktionen omberammet til den 19. august 1993.

På de resterende fartøjer har Fiskeribanken måttet notere et foreløbigt tab på i alt ca. 4,9 mio. kr. Hertil kommer et tab på 2,7 mio. kr. på et af fartøjerne, hvor Fiskeribanken dog har garanti for hele sin fordring i Sjovinnubankin. Et af fartøjerne forventes videresolgt med en forventet indtægt til Fiskeribanken på 300.000 til 500.000 kr.

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning har oplyst, at de ikke har pant i de fartøjer, der var berammet tvangsauktion over.

Spørgsmål 29

Hvilke kautioner har offentlige færøske myndigheder i de 21 fiskerfartøjer? Kan ministeren bekræfte, at alene landsstyret har effektiv kaution for 50 mio. kr.?

Svar

Statsministeriet har modtaget følgende oplysninger fra Færøernes landsstyre

»Færøernes landsstyre kautionerer med 19,2 mio. kr. over for de 21 fartøjer, der var sat til tvangsauktion den 16. juni.

Eftersom alle tvangsauktionerne ikke blev gennemført, bliver landskassens tab ikke helt så stort. Tabet på de gennemførte tvangsauktioner forventes at blive omkring 10 mio. kr.«

Spørgsmål 32

Er det fortsat regeringens opfattelse, at IMF's anbefaling om at gennemføre omfattende privatiseringer på Færøerne ikke skal følges?

Svar

I IMF-rådgivernes sammenfattende udtalelse til landsstyrets memorandum om økonomisk politik gennemgås en række budgetforbedringsmuligheder. På side 4 i de sammenfattende udtalelser opfordrer IMF-rådgiverne således hjemmestyret til at overveje at udpege offentligt ejede aktiver, som kunne sælges for at skabe de nødvendige ressourcer.

Denne opfordring er et af en lang række budgetforbedringsforslag og kan ikke betragtes som en anbefaling om at gennemføre omfattende privatiseringer på Færøerne.

Spørgsmål 36

Ministeren bedes redegøre for økonomiske og andre forhold vedrørende de to færøske investeringsfonde: Industrifonden og Udviklingsfonden, samt hvilke forpligtelser landskassen har over for fondene.

Svar

Statsministeriet har oplyst

»Lagtinget har vedtaget to love om henholdsvis Industriens Udviklingsfond og Færøernes Industrifond. Baggrunden var, at Udviklingsfonden og Industrifonden ellers ville være kommet ud med negative egenkapitaler på henholdsvis 49 mio. kr. og 23 mio. kr. Negative egenkapitaler ville bringe fondens lån til at forfalde, og derfor måtte ny kapitel tilføres, hvis landskassen som kautionist for lånene skal undgå krav om indfrielse.

Efter vedtagelsen af de to love har landsstyret nu mulighed for at tilføre Udviklingsfonden 65 mio. kr., hvorved egenkapitalen kommer op på 16 mio. kr. Industrifondens egenkapital kommer op på knap 7 mio. kr., efter at landskassen dels har afskrevet et tilgodehavende i fonden på 15 mio. kr., dels har tilført fonden yderligere 15 mio. kr.«

Spørgsmål 37

Ministeren bedes tilstille udvalget en liste over de offentlige selskaber på Færøerne, der har optaget lån, hvor lånene er optaget, hvem der kautionerer for lånene, og hvilke udsigter der er for låneforpligtelserne.

Svar

Statsministeriet har oplyst

»Der henvises til vedlagte tabel over offentlige selskabers gæld og likvide aktiver.«

Spørgsmål 44

Vil ministeren bekræfte, at uretmæssigt udbetalte sociale ydelser m.v. vil blive modregnet i bloktilskud fra Danmark? Hvornår sker denne modregning og hvordan?

Svar

Såfremt det ved den endelige revision af de sociale refusioner til Færøerne skulle vise sig, at staten uretmæssigt har udbetalt et for stort beløb i sociale refusioner, vil dette beløb i overensstemmelse med sædvanlig praksis blive krævet tilbagebetalt. Et for stort udbetalt refusionsbeløb vil kunne modregnes i bloktilskuddet for 1993. Det forventes dog i overensstemmelse med sædvanlig praksis, at et eventuelt for stort udbetalt refusionsbeløb vil blive overført direkte fra hjemmestyret til statskassen.

Ved aftalen af 6. april 1993 mellem regeringen og Færøernes landsstyre blev det endvidere bestemt, at fastlæggelsen af niveauet af bloktilskuddet fra 1995 bl.a. skal tage udgangspunkt i de endelige opgørelser af de sociale refusionsbeløb, der er udbetalt til Færøerne i 1992 og 1993.

Spørgsmål 46

Kan ministeren bekræfte, at det var den danske rigsrevision, der afslørede uregelmæssighederne i det færøske socialvæsen efter dansk krav, som følge af at man i 1991 blev opmærksom på problemer? Havde den lokale færøske revision taget initiativer til kritisk gennemgang af det færøske socialvæsen?

Svar

Socialministeriet har oplyst

»De alvorlige fejl og mangler ved den færøske administration på det sociale område blev første gang konstateret i den færøske landsrevisions beretning for 1990. Denne beretning forelå i april 1992.

I juni 1992 foretog Rigsrevisionen en stedlig gennemgang på Færøerne af administrationen på det sociale område. Rigsrevisionens gennemgang tegnede stort set det samme billede af administrationen som landsrevisionens beretning for 1990.

Landsrevisionens beretning for 1991 forelå i februar 1993. Beretningen viste, at administrationen på det sociale område var behæftet med fejl og mangler i et omfang, der tydeligt oversteg det, der hidtil havde været kendt for Socialministeriet. Herefter indledte regeringen forhandlingerne med hjemmestyret om afskaffelse af procentrefusionen på det sociale område og overgang til et generelt bloktilskud fra 1. juli 1993.«

Spørgsmål 49

Er der sket en endelig godkendelse i Danmark og på Færøerne af den gensidige aftale om arbejdsløshedsforsikring? Hvorledes er spørgsmålet om optjeningssted og optjeningsperiode blevet løst?

Svar

Arbejdsministeriet har oplyst

»Der er endnu ikke indgået aftale mellem Færøerne og Danmark.

Det fremgår af § 4 i udkast til forslag til dansk/færøsk aftale om koordination af arbejdsløshedsforsikring, at spørgsmål om optjeningssted og optjeningsperiode er foreslået løst som følger

§ 3. En registreret revisor slettes i registeret,

1) når vedkommende dør,

2) hvis betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 3 eller 6, ikke længere er opfyldt,

3) hvis retten til at være optaget i registeret frakendes efter § 11, stk. 2, eller borgerlig straffelovs § 79, eller

4) hvis den pågældende driver et erhverv eller indtager en stilling, der efter de regler, som den færøske registreringsmyndighed fastsætter efter § 8, ikke kan forenes med virksomheden som registreret revisor.

Stk. 2. Efter anmodning fra den færøske registreringsmyndighed skal en registreret revisor inden 1 måned godtgøre at være dækket af en forsikring som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 6. Godtgøres dette ikke, slettes den pågældende i registeret.

Stk. 3. Slettes en registreret revisor, skal registreringsbeviset straks tilbageleveres den færøske registreringsmyndighed. Det samme gælder, hvis revisoren er slettet i registeret efter § 2 a.

Stk. 4. Ophører grunden til, at en revisor er slettet, skal den pågældende på ny optages i registeret efter anmodning og uden betaling af afgift.

§ 3. For beskikkelse som autoriseret revisor betales en af den færøske registreringsmyndighed fastsat afgift.

Stk. 2. Autoriserede revisorer skal, forinden beskikkelsen udleveres, underskrive en højtidelig forsikring om, at de med omhu og nøjagtighed vil udføre de hverv, der betros dem, og samvittighedsfuldt opfylde deres pligter som autoriserede revisorer.

§ 4. Ved vurdering af en lønmodtagers ret til medlemskab, arbejdsløshedsdagpenge, bevarelsen eller generhvervelsen heraf i henhold til færøsk lovgivning betragtes dokumenterede forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt i Danmark, som om det drejede sig om forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt på Færøerne.

Ved vurdering af en lønmodtagers ret til medlemskab, arbejdsløshedsdagpenge, bevarelsen eller generhvervelsen heraf i henhold til dansk lovgivning betragtes dokumenterede forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt på Færøerne, som om det drejede sig om forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt i Danmark.

Der skal i øvrigt henvises til arbejdsministerens besvarelse af 4. juni 1993 af spørgsmål nr. 31 og 32 af 27. maj fra Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg vedrørende Færøerne og arbejdsløshedsforsikring (alm. del - bilag 87)».

Spørgsmål 52

Kan ministeren bekræfte, at Atlantic Airways går konkurs ca. 1. juli 1993, hvis ikke selskabet får tilført 5,7 mio. kr.?

Svar

Statsministeriet har indhentet følgende oplysninger fra landsstyret

»Der foreligger ingen oplysninger, som tyder på, at selskabet skulle gå konkurs i juli måned 1993, eller at det skulle have behov for yderligere økonomisk hjælp i 1993.«

Spørgsmål 53

Vil den danske regering kræve modregning i danske bloktilskud og danske lån, såfremt Færøerne finder kulbrinter eller andre mineralske forekomster i undergrunden og kan udnytte disse kommercielt?

Svar

Ifølge aftalen mellem regeringen og Færøernes landsstyre af 28. maj 1993 vil de færøske bloktilskudslove fra 1995 være etårige.

I forbindelse med de årlige forhandlinger om bloktilskuddet drøftes tilbagebetaling af statslån og landsstyrets forslag til ramme for den færøske finanslov.

I sådanne fremtidige drøftelser vil eventuelle færøske undergrundsindtægter naturligt indgå.

Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 18 samt på de tidligere fremsendte svar på spørgsmål 9 og 10 fra Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg (Ad L 269, bilag 8 og bilag 10).

Spørgsmål 64

I forlængelse af svar på spørgsmål 4 ønskes det oplyst, om Atlantic Airways har modtaget tilsagn om garantier i 1993 og i givet fald hvilke.

Svar

Statsministeriet har indhentet følgende oplysninger hos Færøernes landsstyre

»Ved lagtingslov nr. 160 af 1. december 1992 fik landsstyret bemyndigelse til at tegne 75 mio. kr. i ny aktiekapital i A/S Atlantic Airways. Beløbet svarede til det lån fra TOP DANMARK, som landsstyret kautionerede for. Landsstyret overtog lånet, og garantiforpligtelsen faldt samtidig bort. Landsstyret garanterer således ikke længere for noget lån til Atlantic Airways, og landsstyret har ikke senere fået hjemmel til at garantere for noget nyt lån.«

Spørgsmål 67

Ad spørgsmålene 9, 10 og 11.

Vil regeringen præcisere de beløb, der kan komme på tale? Tallene bedes opsat i overskuelig skemaform.

Svar

I nedenstående tabel er vist de beløb, der i henhold til rammeaftale med Færøernes landsstyre af 28. maj 1993 kan omfattes af refinansieringsordningen.

Beløb, der kan indgå i refinansieringsordningen (mia. kr.)

--------------------------------------------------------------------- Midlertidigt statslån ........................................ 1,0 --------------------------------------------------------------------- Refinansiering af bestående gæld (udbetales over en årrække) . 3,1 --------------------------------------------------------------------- I alt ........................................................ 4,1 ---------------------------------------------------------------------

Af det midlertidige statslån, der ydes inden for en ramme på 1 mia. kr., er der afsat 560 mio. kr. i beredskab til de færøske banker, jf. akt 320. Såfremt det viser sig, at der på et senere tidspunkt herudover bliver behov for tilførsel af midler til de færøske banker, kan der endvidere som led i rammeaftalen om fornødent blive tale om at yde landsstyret statslån til finansiering af yderligere tilførsel af midler til de to store færøske banker gennem Finansieringsfonden af 1992. Denne eventuelle yderligere tilførsel af midler til bankerne er ikke medregnet i beløbet på 4,1 mia. kr.

Refinansieringen af den bestående gæld på ca. 3,1 mia. kr. inkluderer det ved akt 222 af 21. april 1993 ydede statslån på 850 mio. kr. Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag til rammeaftalen, der specificerer, hvilke lån - foruden det midlertidige statslån - der kan omfattes af refinansieringen.

Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 9, 10 og 11.

Spørgsmål 68

Ad svar på spørgsmål 1.

Det ønskes præciseret, hvilke erhvervslove der er blevet ajourført, samt hvordan dette er sket. Det ønskes endvidere oplyst, hvilke erhvervslove der er færøsk særanliggende, samt hvornår disse er gennemført og trådt i kraft. Det ønskes endvidere oplyst, om lov om forsikringsvirksomhed er et fællesanliggende eller et særanliggende. Såfremt det er et særanliggende, bedes det oplyst, om det i aftalen af 1. februar 1993 er forudsat, at loven skal svare til den danske, eller hvori eventuelle forskelle vil bestå.

Ministeren bedes oplyse, om det er de særegne forhold efter gældssaneringen af filetfabrikkerne, der gør, at den danske konkurrencelov ikke kan anvendes. Hvad betyder de sidste 2 linier på side 1?

Svar

Industriministeriet har oplyst

»Ved anordninger af 3. maj 1993 er aktieselskabsloven, anpartsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om banker og sparekasser m.v. og lov om visse kreditinstitutter sat i kraft på Færøerne.

Disse love er fællesanliggender.

Anordningerne har været kundgjort i Kunngerdabladid og lovene træder i kraft 1. januar 1994. Lov om visse kreditinstitutter og lov om banker og sparekasser træder i kraft den 1. juli 1993 for så vidt angår bankerne.

For sparekasser træder bank- og sparekasseloven dog først i kraft den 1. januar 1994.

Hvad angår bogføringslovgivningen, har en færøsk arbejdsgruppe, der har forestået gennemgangen af regnskabslov, bogføringslov og lov om revision, givet udtryk for den opfattelse, at lagtingslov om bogholderipligt, nr. 75 af 24. oktober 1978, suppleret med den færøske bekendtgørelse om minimumskrav til bogføring og regnskab, nr. 22 af 27. januar 1993, bringer de færøske bogholderikrav fuldt på højde med de krav, der findes i landene omkring Færøerne. Denne lov er et særanliggende.

For så vidt angår lagtingslove om autoriserede og om registrerede revisorer har Lagtinget ved lagtingslov fra maj 1993 vedtaget et regelsæt, der svarer til de danske revisorlove. Såvel bogførings- som revisorlovgivningen er et særanliggende.

Industriministeriet vil i løbet af sommeren tage kontakt til landsstyret med henblik på indgåelse af en aftale om, at det danske revisornævn tillægges beføjelser til at behandle sager vedrørende revisorer omfattet af den færøske revisorlovgivning.

For så vidt angår forsikringslovgivningen kan det oplyses, at der er tale om et færøsk særanliggende.

I aftalen af 1. februar 1993 mellem den danske regering og det færøske landsstyre er det aftalt, at der inden udgangen af 1993 skal fremlægges forslag til modernisering af den færøske lovgivning om forsikringsvirksomhed.

Der findes en forsikringslov med en form for tilsyn, der udøves af en person fra landsstyret og en person fra Lagtinget.

Tanken er, at man på Færøerne skal sammenholde den danske og den færøske lovgivning og fremsætte de fornødne ændringer, således at lovgivningen giver et betryggende værn for forsikringstagerne i overensstemmelser med de principper, der benyttes i moderne forsikringslovgivning.

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, har Industriministeriet tilbudt Færøerne teknisk assistance til modernisering af lovgivningen om forsikringsvirksomhed.

Konkurrencelovgivningen er et særanliggende for Færøerne, dvs. at Færøerne alene har lovgivningskompetencen. Den gældende lovgivning på området er lov om priskontrol af 1. juli 1988. Loven er både en prislov og en konkurrencelov. Således giver den mulighed for at indføre pris- og avancestop, ligesom der er indberetningspligt for prisændringer.

Den gældende danske konkurrencelov indeholder ingen mulighed for at indføre pris- og avancestop.«

Spørgsmål 69

Ad svar på spørgsmål 2.

Ad C) Skoler

Kan ministeren bekræfte, at kollegier også driver offentlig cafeteriavirksomhed med catering?

Svar

Statsministeriet har indhentet følgende oplysninger hos Færøernes landsstyre

»Det forekommer, at et kollegium udlejes til et foretagende til »bed and breakfast-virksomhed« i sommermånederne, eller at sociale institutioner eller foreninger lejer et kollegium for 1 uge eller lignende kortere tid i sommermånederne.

Der er dog ikke tale om »offentlig cafeteriavirksomhed med catering« i den forstand, at kollegiets cafeteria er åbent for alle og enhver, og/eller at køkkenet bringer mad ud i byen.'

Spørgsmål 70

Ad svar på spørgsmål 5.

Kan ministeren garantere, at det efter aftalen af 28. maj 1993 ikke vil være muligt for landsstyret eller Finansieringsfonden at give tilsagn om lån eller yde garantier til Atlantic Airways?

Svar

Ifølge rammeaftale mellem regeringen og landsstyret »er der enighed om, at landsstyret ikke uden den danske regerings samtykke optager nye lån i udlandet eller i Danmark, forøger sin indenlandske nettogæld eller udsteder garantier for lån, så længe der udestår gæld på statens refinansieringslån«. Dette indebærer, at landsstyret ikke uden den danske regerings samtykke kan yde garantier til Atlantic Airways.

Det fremgår endvidere af rammeaftalen, at i forbindelse med de årlige forhandlinger om bloktilskuddet drøftes tilbagebetaling af statslån og landsstyrets forslag til rammer for den færøske finanslov. Ydelse af et eventuelt lån til Atlantic Airways vil kunne indgå i disse drøftelser.

Ydelse af lån eller garantier til Atlantic Airways fra Finansieringsfonden af 1992 vil ikke være i overensstemmelse med fondens formål, som det kommer til udtryk i vedtægterne for fonden, og vil derfor ikke kunne finde sted.

Spørgsmål 71

Ad svar på spørgsmål 5.

Svaret bedes givet i skemaform, hvor det klart af kolonnerne fremgår, hvilke krav der er stillet, samt om disse er opfyldt, hvornår samt hvordan dette er sket.

Svar

Krav stillet til Færøernes landsstyre i forbindelse med regeringens lån og lånegarantier til Færøerne, jf. aftale af 6. oktober 1992 og 1. februar 1993, fremgår af vedlagte skema.

--------------------------------------------------------------------- Tidspunkt Krav Kravet for op- Bemærkninger opfyldt fyldelse --------------------------------------------------------------------- Balance mellem Der henvises til svar på Landskassens indtægter spørgsmål 5. og udgifter ........... Nej - --------------------------------------------------------------------- Gradvis afvikling af Iflg. lagtingslov nr. 99 asymmetrien i og lagtingslov nr. 106 er rentebeskatning. ...... Ja 26/5-93 fradragsretten for renter reduceret til 40 pct. Ren- teskatten hæves samtidig til 22 pct. --------------------------------------------------------------------- Revision af indtægts- Der henvises til svar på sikring for fiskere ... Nej - spørgsmål 5. --------------------------------------------------------------------- Fortsat arbejde med Ændring af lov om støtte fiskerilovgivningen ... Ja 4/3-93 til ferskfiskerflåden. Yderligere lovgivnings- initiativer afventer Strukturudvalgets forslag, som vil være offentlig- gjort inden 1. juli 1993. --------------------------------------------------------------------- Nedsættelse af Udvalget er nedsat og Strukturudvalg ........ Ja midtvejsrapport er afgivet den 19. maj 1993. --------------------------------------------------------------------- Tilpasning af Det tvungne forsikrings- arbejdsløshedsforsik- bidrag er forhøjet til ring, så der opnås 2,75 % af udbetalt løn for balance mellem både arbejdsgivere og løn- indtægter og udgifter . Ja modtagere. Der er endvidere indskudt kapital i ordningen fra Feriefonden og ATP-fonden. Endelig er indbetalinger til ATP midlertidigt over- ført til ordningen. Fra 1. august 1993 overgår et antal modtagere af arbejdsløshedsforsikrings- ydelsen til at få udbetalt en lavere ydelse, hvilket forventes at ville med- virke til, at balancen mellem udgifter og ind- tægter kan opretholdes til udgangen af 1993. --------------------------------------------------------------------- Justering af skatte- Ja Landsstyret vil fremsætte loftet så evt. stigende forslag herom i juli niveau i de kommunale måned. skatter ikke belaster landskassen ........... - Lovændringerne vil få virkning fra 1. januar 1994. --------------------------------------------------------------------- Stop for nye Ja Landsstyret har vedtaget anlægsinvesteringer i Ultimo et totalt anlægsstop i 1993. ................. april 1993 1993. --------------------------------------------------------------------- Fremlæggelse af forslag Der er nedsat udvalg, der til modernisring af den skal udarbejde forslag til færøske lov om en ajourført forsikrings- forsikringsvirksomhed aftalelov, ny lagtingslov inden udgangen af 1993 Ja 9/3-93 om forsikring og ny ar- bejdsskadelov. --------------------------------------------------------------------- Etablering af en Finansieringsfonden af strukturfond .......... Ja - 1992 arbejder med dette spørgsmål. --------------------------------------------------------------------- Anordning om ikraftsættelse på Færøerne af a) aktieselskabsloven .. Ja 22/5-93 Loven er kundgjort på Færøerne b) anpartsloven ........ Ja 22/5-93 Loven er kundgjort på Færøerne c) årsregnskabsloven ... Ja 22/5-93 Loven er kundgjort på Færøerne d) erhvervsfonde ....... Ja 22/5-93 Loven er kundgjort på Færøerne e) bank- og sparekasseloven ..... Ja 22/5-93 Loven er kundgjort på Færøerne f) lov om visse kreditinstitutter ... Ja 22/5-93 Loven er kundgjort på Færøerne Forelæggelse for Ny lagtingslov om re- Lagtinget af en justering gistrerede revisorer og af den færøske revisorlov Ja 21/5-93 lagtingslov om stats- autoriserede revisorer er vedtaget i Lagtinget Forelæggelse for Landsstyret hat i stedet Lagtinget af en ny en ny bekendtgørelse om bogføringslovgivning .... Ja 27/1-93 mindstekrav til bogføring, som opfylder de stillede krav. ---------------------------------------------------------------------

Der henvises i øvrigt til tidligere fremsendte svar på spørgsmål 5 og til den af landsstyret udarbejdede oversigt over de stillede krav ogopfyldelse heraf, som var medsendt som bilag til svar på spørgsmål 5, samt til svar på spørgsmål 68.

Spørgsmål 73

Ad svar på spørgsmål 14.

Der ønskes en redegørelse for de skønnede merudgifter på 259 mio. kr. for 1993. Er de forøgede skolevæsensudgifter udtryk for en stigning i børnetallet?

Hvilke effektive garantiforpligtelser er der tale om?

Svar

Statsministeriet har oplyst

»Landsstyret forudså i maj følgende merudgifter for 1993

mio. kr. - postvæsenet ...................... 7 - kystfart ......................... 7 - skolevæsen ....................... 7 - mindsteløn for fiskere ........... 19 - folkepension ..................... 9 - forsorgsudgifter ................. 30 - effektive garantier .............. 130 - renteudgifter .................... 30 - andre ............................ 20 -------------------------------------------------- I alt .............................. 259 --------------------------------------------------

Statsministeriet har herudover indhentet følgende oplysninger hos Færøernes landsstyre

»Merudgiften til postvæsenet skyldes hovedsagelig formindskelsen i den økonomiske aktivitet, samt at forbrugerne nu også har mulighed for at sende breve pr. telefax.

De forøgede skoleudgifter er udtryk for en stigning i elevtallet, idet det skønnede merforbrug på 7 mio. kr. hovedsagelig skyldes øget skolesøgning til gymnasier, hf-kurser og videregående uddannelser i forbindelse med den store arbejdsløshed.

Merudgifterne til mindsteløn skyldes, at pristilskuddet til fisk er afskaffet, samt at fiskepriserne er mindre end ved finanslovens vedtagelse.

Merudgifterne til folkepension skyldes, at med den kraftige stigning i arbejdsløsheden er der flere, der har søgt folkepension end forventet.

Den samlede garantimasse for private erhvervsvirksomheder var 360 mio. kr. ultimo 1992. Af disse forventes omkring 280 mio. kr. at forfalde til indfrielse i løbet af året 1993.«

Nedenfor er endvidere vist en oversigt over effektive garantiforpligtelser udarbejdet af hjemmestyret.

Oversigt over effektive garantiforpligtelser.

--------------------------------------------------------------------- Skøn over Mio. kr. Garanti- effektive forpligtelse garantifor- i alt pligtelser i 1993 --------------------------------------------------------------------- Opdræt .................. 2 2 --------------------------------------------------------------------- Fiskerflåden ............ 237 180 --------------------------------------------------------------------- Filetfabrikker .......... 81 81 --------------------------------------------------------------------- Transport ............... 37 14 --------------------------------------------------------------------- Anden produktion ........ 4 4 --------------------------------------------------------------------- I alt ................... 361 280 1) ---------------------------------------------------------------------

1) På den færøske finanslov for 1993 var afsat 150 mio. kr. til effektive garantiforpligtelser.

Spørgsmål 81

Ad spørgsmål 49.

Hvordan vil det kunne kontrolleres, at færinger, der flytter til Danmark og modtager dagpenge, ikke bor på Færøerne, når der ikke er noget folkeregister på Færøerne?

Svar

Arbejdsministeriet har oplyst

»Færinger, der modtager dagpenge i Danmark, vil være underlagt den samme kontrol som den kontrol, der udøves i forhold til alle andre medlemmer af danske arbejdsløshedskasser.

For at blive optaget i en dansk arbejdsløshedskasse kræves bl.a. at personen har bopæl i Danmark. Der skal være tale om en egentlig bopæl og ikke blot midlertidigt opholdssted. Dette dokumentres via tilmelding til folkeregistret i Danmark.

Færinger skal som alle andre medlemmer af danske arbejdsløshedskasser være tilmeldt arbejdsformidlingen og opfylde de almindelige rådighedsregler som betingelser for udbetaling af dagpenge.«

Spørgsmål 93

Ministeren bedes tilstille den for nyligt vedtagne færøske revisorlov med oplysning om forskelle på den færøske og danske lov.

Svar

Industriministeriet har oplyst

»Færøernes Lagting har vedtaget lagtingslov nr. 119 af 21. maj 1993 om registrerede revisorer og lagtingslov nr. 120 af 21. maj 1993 om autoriserede revisorer. Lovene er kundgjort den 5. juni 1993 og træder i kraft den 1. juli 1993. Jeg vedlægger kopi af de offentliggjorte love.

Lovene er indholdsmæssigt i overensstemmende med den danske revisorlovgivning, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 og 322 af 18. maj 1993 om henholdsvis statsautoriserede og registrerede revisorer, idet der dog er sket enkelte tilpasninger.

Heraf kan nævnes, at registreringsmyndigheden, som i den danske lovgivning er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er »den færøske registreringsmyndighed«.

Endvidere bestemmer de færøske love, at der oprettes et færøsk disciplinærsystem (Disciplinærnævn og Revisornævn). Lovene indeholder dog hjemmel til, at der indgås aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at det danske disciplinærsystem skal finde anvendelse, jf. § 11, stk. 6, og § 11 b i lov om registrerede revisorer samt § 18, stk. 6, og § 19, stk. 5, i lov om autoriserede revisorer. Industriministeren har i skrivelse af 10. maj 1993 skrevet til lagmand Marita Petersen, at aftalen af 1. februar 1993 fastslår, at det revisornævn, der er oprettet ved den danske lov om statsautoriserede revisorer, får samme beføjelser i forhold til det færøske disciplinærnævn som i forhold til de disciplinærnævn, der er oprettet ved de danske revisorlove. Det vil sige, at det forudsættes, at der indgås en aftale, hvorefter det danske revisornævn behandler disse sager.'

Spørgsmål 95

Hvad bliver den afkastbestemte rente, som færøske filetfabrikker i fremtiden skal betale efter konvertering til nye lån? Hvilke fabrikker vil blive frasolgt? Sker færøske bankers indskydelse af ansvarlig lånekapital med statsgaranti?

Svar

Industriministeriet har oplyst

»Det er ikke muligt på forhånd at oplyse noget om den afkastbestemte rente, som nødvendigvis må bero på indkomsten i selskabet. Kun hvis indkomsten er tilstrækkelig høj, vil der være mulighed for en afkastbestemt rente, der maksimalt kan udgøre 12 pct. og kun efter, at foranstående prioriteter er betalt.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke fabrikker der vil blive solgt. Et sådant frasalg er ikke på tale for tiden og er først aktuelt, når fiskeproduktionsselskabet, der er paraplyorganisation for de fabrikker, der deltager, har virket i nogen tid.

Der er ikke knyttet nogen statsgaranti til de færøske bankers indskydelse af ansvarlig lånekapital.«

Underbilag

Bilag til svar på spørgsmål 5

Oversigt over gennemførelsen af de tiltag, landsstyret forpligtede sig til at opfylde i henhold til aftalen af 1. februar 1993 mellem den danske regering og det færøske hjemmestyre

1) En gradvis afvikling af asymmetrien i rentebeskatningen. I skatteåret 1992 kunne 42% af private skatteborgeres renteudgifter fratrækkes i skatten. Skatten af renteindkomster var 9%.

I skatteåret 1993 er fradragsretten reduceret til 40%, mens skatten af renteindkomster er forhøjet til 22%.

For erhvervsvirksomheder var beskatningen af renteindkomster 18% i andet halvår 1992. I skatteåret 1993 er erhvervsvirksomheders renteindkomst inkluderet i virksomhedernes skattepligtige indkomst.

2) Revision af indtægtssikringen for fiskere, så den ydes ud fra den samlede indtjening.

Loven om mindsteløn, dagstøtte og mindsteindtægt blev ændret 16. november 1992. Ved denne ændring blev det fastsat, at for hjemmefiskere, der fisker med både, der ikke mønstrer, kan mindsteindtægt ikke udbetales, hvis vedkommende fiskers indtægter de tre sidste måneder overstiger mindsteindtægten.

For de større fartøjer, hvor der mønstres, og hvor der udbetales mindsteløn, er der ikke foretaget ændringer i lovgivningen, og mindstelønnen ydes uden hensyn til den samlede indtjening.

3) Landsstyrets fortsættelse af sit arbejde med fiskerilovgivningen, som sigter mod at tilpasse fangstkapaciteten.

Lov om støtte til ferskfiskerflåden blev kundgjort 1. marts. Med denne lov afskaffes al kilostøtte til fiskerierne ved Færøerne. Kilostøtten regnes i almindelighed for at have haft den største virkning på overkapaciteten. I stedet fastsættes det, at der i en tre til fem års periode ydes et fast beløb til strukturstøtte. Ældre skibe får mindst støtte og kun i tre år. Nyere skibe får mere støtte og over en femårig periode. Efter periodens udløb skal al direkte støtte til fiskerflåden være borte. Det samlede beløb for det antal skibe, der var aktive 1. januar 1993, andrager 68 mio. kr. de første 3 år og ca. 50 mio. kr. de efterfølgende 2. Landsstyret har ikke taget andre lovgivningsinitiativer, da man afventer resultatet af strukturudvalgets arbejde. Eventuelle lovgivningsinitiativer vil derefter kunne forelægges Lagtinget i lagtingssamlingen efteråret 1993.

Med det for øje at begrænse den nuværende fiskerflådes aktivitet i Færøområdet samt opnå en bedre udnyttelse af de kvoter, færøske fartøjer har i EF-farvand vil landsstyret behandle et forslag til bekendtgørelse om at fastsætte begrænsninger i antallet af dage, der kan fiskes ved Færøerne.

4) Nedsættelse af et strukturudvalg, der inden 1. juli 1993 skal fremkomme med forslag til en nettoreduktion af kapaciteten med henblik på at gøre fiskerierhvervet til et selvbærende erhverv, hvilende bl.a. på det biologisk optimale fangstniveau i farvandet omkring Færøerne og på markedsøkonomiske vilkår.

Udvalget er nedsat og afleverede en midtvejsrapport 19. maj, der er tilsendt danske myndigheder. Den endelige rapport forventes færdig omkring 1. juli 1993.

5) Tilpasning af arbejdsløshedsforsikringsordningen, så der bliver balance mellem udgifter og indtægter.

Lagtinget har vedtaget ændringer i arbejdsløshedsforsikringsloven, ferieloven og den ATP-lignende pensionslov, som tilsigter balance mellem udgifter og indtægter frem til 1. august 1993. Det kan oplyses, at indbetalingerne til den tvungne forsikring er forhøjet fra 2% til 2,75% af udbetalt løn for både arbejdsgivere og lønmodtagere. Indbetalingsloftet på 3.800 kr. på årsbasis for lønmodtagere er bortfaldet.

Der er ligeledes indskudt kapital til ordningen fra Feriefonden og Den Færøske »ATP«-fond - i alt 50 mio. kr.

Kapitalen fra »ATP-fonden« - 35 mio. kr. - er ydet som et lån, der skal være tilbagebetalt 1. april 1996.

Samtidig er selve indbetalingen til »ATP-fonden« 1/2% fra både arbejdsgiver og -tager til 1. april 1994 overført til arbejdsløshedsforsikringsordningen.

6) Løbende tilpasning af budgettet med udgangspunkt i anvisningerne fra IMF.

Ifølge IMF's rådgivere vil landskassens budget vise et underskud på mindst 65 mio. kr. i 1993. Landsstyret har derfor på mødet den 6. april 1993 aftalt at finde besparelser og merindtægter på dette beløb. Lagtinget har i maj måned vedtaget følgende skatte- og afgiftsforhøjelser

Renteindkomstskat, for- højet fra 18 til 22% ................ 21 mio. kr. Momssats, forhøjet fra 23 til 25% ...................... 20 mio. kr. Rejseafgift, forhøjet fra 200 til 300 kr. ................. 3 mio. kr. --------------------------------------------------- I alt ............................... 44 mio. kr. ---------------------------------------------------

Momsforhøjelsen træder i kraft pr. 1. juli 1993, og provenuet af afgiftsforhøjelsen er derfor beregnet på halvårsbasis. På årsbasis svarer momsforhøjelsen til 40 mio. kr. Den samlede finanspolitiske stramning bliver således 64 mio. kr.

7) Justering af skatteloftet, så eventuelt stigende niveau i de kommunale skatter ikke belaster landskassen.

Ifølge forslag fremsat i marts 1993 vil forhøjede kommuneskatteprocenter kun i begrænset omfang kunne medføre formindskelse af landskassens provenu. Ifølge forslaget skal den nye lov træde i kraft fra og med skatteåret 1994.

8) Gennemførelse i 1993 af et stop for landsstyrets nye anlægsinvesteringer.

Det eneste nye anlægsprojekt på finansloven for 1993 var påbegyndelsen af en tunnel til Gåsedal. Landsstyret har vedtaget, at projektet ikke skal påbegyndes i 1993, og bevillingen på 9 mio. kr. er overført til arbejdsskabende tiltag.

9) Fremlæggelse inden udgangen af 1993 af forslag til modernisering af den færøske lovgivning om forsikringsvirksomhed. I skrivelse af 9. marts 1993 har landsstyret anmodet det udvalg, der i sin tid afgav en delbetænkning om forsikringsvirksomheder og forsikringslovgivningen på Færøerne, om at fortsætte arbejdet.

Arbejdet vil omfatte forslag til en ajourføring af forsikringsaftaleloven og forslag til en ny lagtingslov om forsikring. Forslag vil også blive udarbejdet til en ny arbejdsskadelov, der vil gøre det muligt at sætte loven om erstatningsansvar i kraft på Færøerne ved kongelig anordning.

10) Lovgivningen om et internationalt skibsregister skal vedrøre skibe med en reel tilknytning til Færøerne. Tilknytningen udformes på samme måde som i det danske DIS-register.

Lovgivningen vedrørende FAS er udformet med reel tilknytning til Færøerne. Der er ingen forskel på FAS og DIS på dette område, idet tilknytningsforholdene relaterer til sølovens § 1 for DIS og registreringslovens § 1 (lagtingslov nr. 9 af 5. marts 1970 om skibsregistrering som ændret ved lagtingslov nr. 82 fra 13. maj 1992) for FAS.

For udenlandske selskaber er reglerne identiske med henvisning til DIS-bekendtgørelse nr. 416 af 12. juli 1988, § 3, stk. 3. I begge tilfælde skal ejeren af udenlandsk selskab godtgøre, at danske statsborgere/færinger eller selskaber, der efter søloven/færinger i henhold til § 1 i registreringsloven anses for danske/færøske, have en direkte eller indirekte kapitalandel i det udenlandske selskab på minimum 20%, og at de i medfør heraf har en betydelig indflydelse ved stemmeret eller lignende, og at de har rederidrift som en væsentlig aktivitet.

11) Etablering af en strukturfond med det formål at bidrage til reorganisering af levedygtige virksomheder og i fornødent omfang at medvirke ved afviklingen af nødlidende erhvervsengagementer.

Finansieringsfonden af 1992 arbejder med dette spørgsmål.

12) Anordning om ikraftsættelse på Færøerne af aktieselskabsloven.

Lagtinget og landsstyret har vedtaget at anbefale, at loven sættes i kraft på Færøerne, og sagen er gennem Rigsombudet sendt til rigsmyndighederne til videre foranstaltning.

Loven er kundgjort på Færøerne den 22. maj 1993.

13) Anordning om ikraftsættelse på Færøerne af anpartsselskabsloven.

Som under pkt. 12.

14) Anordning om ikraftsættelse på Færøerne af årsregnskabsloven.

Se under pkt. 12.

15) Anordning om ikraftsættelse på Færøerne af lov om erhvervsfonde.

Som under pkt. 12.

16) Anordning om ikraftsættelse på Færøerne af bank- og sparekasseloven.

Som under pkt. 12.

17) Anordning om ikraftsættelse på Færøerne af lov om visse kreditinstitutter.

Som under pkt. 12.

18) Forelæggelse for Lagtinget af en justering af den færøske revisorlov.

Forslag til en ny revisorlov er forelagt for Lagtinget inden den fastsatte frist den 18. april 1993. Forslaget er vedtaget i denne lagtingssamling.

19) Forelæggelse for Lagtinget af en ny bogføringslovgivning. I stedet for at forelægge et lovforslag for Lagtinget har landsstyret udstedt en ny bekendtgørelse om mindstekrav til bogføring med hjemmel i skatteloven og merværdiloven, jf. landsstyrets bekendtgørelse nr. 22 af 27. januar 1993.

18. juni 1993.

Bilag til svar på spørgsmål 37

Tabel 2

Offentlige selskabers gæld og likvide aktiver

--------------------------------------------------------------------- Kort og Her garan- Likvide langfristet teret af aktiver gæld landskassen --------------------------------------------------------------------- IRF (Renovationsselskabet) 142.563.238 75.734.848 1.198.500 SEV (Elektricitetsselskabet) 740.624.517 65.612.729 43.737.101 Industrifonden ............ 203.926.776 77.375.338 57.678.535 Udviklingsfonden .......... 187.103.566 175.430.053 91.523.160 Boligfonden ............... 567.404.644 219.047.368 1.821.740 TLF ....................... 304.172.232 242.542.687 18.186.321 --------------------------------------------------------------------- I alt ..................... 2.145.794.973 855.743.023 214.145.357 ---------------------------------------------------------------------

Bilag til svar på spørgsmål 93

Nr. 119 21. maj

LAGTINGSLOV

om

registrerede revisorer

I overensstemmelse med vedtagelse af Færøernes Lagting stadfæster og

kundgør lagmanden følgende lagtingslov

§ 4. Kun personer, der er optaget i Revisorregisteret, må benytte betegnelsen »skrasettur grannskodari«.

§ 4. Den færøske registreringsmyndighed fastsætter de nærmere bestemmelser om den i § 1, stk. 2, nr. 4, omhandlede eksamen, herunder betingelserne for at indstille sig til eksamen, eksamenskravene, eksamens afholdelse og bedømmelsen.

Stk. 2. Den færøske registreringsmyndighed kan indgå aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at den danske revisorkommission bistår den færøske registreringsmyndighed med de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver. Revisorkommissionen tillægges da i enhver henseende samme beføjelser som de i Danmark gældende.

Stk. 3. Den færøske registreringsmyndighed kan i stedet for at nedsætte kommissionen efter stk. 2 indgå aftale med den danske Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kommission om at overtage administrationen på Færøerne, med samme bemyndigelse som i Danmark.

§ 5. Beskikkelse som autoriseret revisor bortfalder, når vedkommende dør, eller hvis betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 3 eller 6, ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. Efter anmodning fra den færøske registreringsmyndighed skal en autoriseret revisor inden 1 måned godtgøre at være dækket af en forsikring eller have stillet sikkerhed som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 6. Godtgøres dette ikke, bortfalder beskikkelsen.

§ 5 a. Den færøske registreringsmyndighed kan frakende en autoriseret revisor beskikkelsen, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størresordenen 100.000 kr. og derover. Beskikkelsen kan frakendes på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse efter stk. 2 og om fristen herfor.

Stk. 2. En afgørelse i henhold til stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for den myndighed, der har frakendt beskikkelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Myndigheden anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve virksomhed som autoriseret revisor. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomheden som autoriseret revisor ikke må drives under ankesagens behandling.

§ 6. En registreret revisors påtegning på et regnskab anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Den færøske registreringsmyndighed fastsætter nærmere regler om revisors påtegninger på regnskaber.

§ 6. Er en beskikkelse som autoriseret revisor bortfaldet eller frakendt efter reglerne i denne lovs kapitel III eller i borgerlig straffelovs § 79, skal den straks tilbageleveres til den færøske registreringsmyndighed. Det samme gælder, hvis beskikkelsen er frakendt efter lovens § 5 a.

Stk. 2. Ophører grunden til en beskikkelses bortfald at bestå, eller udløber eller ophæves frakendelsen af en beskikkelse, skal beskikkelsen efter begæring og uden betaling af afgift på ny sættes i kraft og udleveres den pågældende.

§ 7. Ingen registreret revisor må afgive erklæringen i regnskabsmæssige forhold, når

1) den pågældende ved tjenesteforhold, ved ægteskab, ved faste samlivsforhold, ved adoptiv- eller plejeforhold eller ved slægts- eller svogerskab i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nært som søskendebørn er knyttet til den, som har begæret erklæringen, eller hos hvem revision ønskes udført, eller til vedkommendes bogholder eller kasserer,

2) den pågældende i tilfælde af, at erklæringen er begæret af erhvervsvirksomheder eller institutioner, eller revisionen ønskes udført hos disse på nogen af de under 1) angivne måder er knyttet til medlemmer af vedkommende bestyrelse eller direktion eller til virksomhedens eller institutionens kasserer eller bogholder,

3) virksomhed, om hvis forhold erklæring ønskes afgivet, eller hos hvem revisionen ønskes udført, har en mere betydelig økonomisk interesse i den revisionsvirksomhed, hvortil revisor er knyttet,

4) den pågældende, dennes ægtefælle, forældre eller børn eller den, som revisor lever sammen med i et fast samlivsforhold, har en mere betydelig økonomisk interesse i den virksomhed, om hvis forhold erklæring ønskes afgivet, eller hos hvem revision ønskes udført, eller

5) der foreligger andre omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om revisors uafhængighed.

Stk. 2. En registreret revisor skal ved udførelsen af revisionsopgaver uden for Færøerne iagttage de bestemmelser om uafhængighed, der gælder for lovpligtig revision på det pågældende sted.

§ 8. Registrerede revisorer skal udføre de dem betroede hverv med omhu, nøjagtighed og med den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader, samt i overensstemmelse med god revisorskik.

Stk. 2. Den færøske registreringsmyndighed kan i øvrigt fastsætte nærmere regler for registrerede revisorers virksomhed og forretningsbetingelser og herunder bestemme, at visse erhverv og stillinger ikke kan forenes med sådan virksomhed.

§ 8 a. Færøernes landsstyre kan fastsætte regler om klageadgangen for afgørelser, der træffes af den færøske registreringsmyndighed, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 8. I retssager skal offentlige myndigheder til oplysning om regnskabsmæssige forhold fortrinsvis benytte autoriserede revisorer.

Stk. 2. En autoriseret revisor kan ikke medvirke ved istandbringelse af akkorder.

§ 9. Autoriserede revisorer eller revisionsselskaber må kun have mere end et kontorsted, hvis hvert kontor ledes af en til virksomheden knyttet autoriseret revisor, der kun er leder af det pågældende kontor.

Stk. 2. Før et kontorsted etableres, skal der indgives anmeldelse herom til den færøske registreringsmyndighed.

§ 10. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder tilsvarende anvendelse på registrerede revisorer. For så vidt angår disse medarbejdere finder samme lovs §§ 144, 152 og 155 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. En registreret revisor, der fratræder et hverv, har uanset straffelovens regler om tavshedspligt ret til at meddele den revisor, der træder i stedet, grunden til sin fratræden.

§ 10. Stillingen som autoriseret revisor kan ikke forenes med nogen stats- eller kommunal tjenestemandsstilling eller anden fastlønnet stilling i offentlig virksomhed, bortset fra stilling som lærer ved et universitet eller en anden højere læreanstalt eller som medarbejder ved en videnskabelig institution.

Stk. 2. Stillingen som autoriseret revisor er uforenelig med advokatvirksomhed eller anden virksomhed, som er betinget af offentlig autorisation eller bevilling med næring omfattet af næringsloven eller lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., med stilling som bestyrelsesmedlem, direktør, administrator, likvidator eller funktionær eller i øvrigt som ansat i en erhvervsvirksomhed eller institution, som driver anden erhvervsvirksomhed end revision. Den færøske registreringsmyndighed kan undtage herfra, hvis det skønnes, at den omhandlede virksomhed eller stilling er uden indflydelse på den pågældendes stilling som uafhængig revisor.

Stk. 3. Den færøske registreringsmyndighed kan bestemme, at deltagelse i anden virksomhed end i stk. 2 nævnt er uforenelig med stillingen som autoriseret revisor.

Stk. 4. Ønsker en autoriseret revisor at udøve en virksomhed eller beklæde en stilling, der er uforenelig med stillingen som autoriseret revisor, skal den pågældende, inden virksomheden påbegyndes eller stillingen overtages, deponere sin beskikkelse i den færøske registreringsmyndighed.

§ 11. Den færøske Forening af Registrerede Revisorer opretter et Disciplinærnævn, hvis forretningsorden godkendes af den færøske registreringsmyndighed. Disciplinærnævnet består af en formand, der skal være dommer, og mindst 4 andre medlemmer, hvoraf 2 skal være registrerede revisorer og 2 skal være repræsentanter for regnskabsbrugerne. Ved udvidelse af medlemskredsen skal der udnævnes lige mange registrerede revisorer og repræsentanter for regnskabsbrugerne. Nævnets formand og medlemmer udpeges af den færøske registreringsmyndighed, der ligledes kan udpege en dommer som næstformand. Formandskab og medlemmer udpeges for en periode af indtil 4 år.

Stk. 2. Ved Disciplinærnævnets behandling af en sag skal foruden formanden eller næstformanden mindst deltage 1 registreret revisor og 1 repræsentant for regnskabsbrugerne. Deltager flere medlemmer, skal antallet af registrerede revisorer svare til antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne.

Stk. 3. Klager over, at en registreret revisor ved udøvelsen af sin virksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan indbringes for Disciplinærnævnet. Disciplinærnævnet skal behandle klagerne uden hensyn til, om indklagede er medlem af den færøske Forening af Registrerede Revisorer.

Stk. 4. Disciplinærnævnet eller formanden kan afvise at behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold, klagen angår, samt klager, der på forhånd må skønnes grundløse. Er en klage indbragt af den færøske registreringsmyndighed, Finanstilsynet, Færøernes landsstyre, anklagemyndigheden eller Foreningen af Registrerede Revisorer, skal Disciplinærnævnet behandle klagen.

Stk. 5. Den færøske registreringsmyndighed kan fastsætte regler om, at klageren skal betale et gebyr til Disciplinærnævnet for at få behandlet en klage.

Stk. 6. Landsstyret kan i samråd med den færøske Foreningen for Registrerede Revisorer indgå aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at det disciplinærnævn, der i Danmark behandler klager over registrerede revisorer, også behandler klager over revisorer, der er optaget i det færøske revisorregister.

§ 11 a. En registreret revisor, der i sin virksomhed tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører, kan af Disciplinærnævnet tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 200.000 kr.

Stk. 2. Finder Disciplinærnævnet, at det over for en indklaget kan blive aktuelt at bringe rettighedsfrakendelse i anvendele jf. § 19 a, stk. 2, i lov om autoriserede revisorer, eller at det til sagens oplysning er nødvendigt at lade parterne eller vidner afhøre i retten, skal nævnet med en begrundet redegørelse henvise sagen til behandling i Revisornævnet.

Stk. 3. Påhviler der den revisionsvirksomhed, hvor den pågældende revisor er indehaver eller er ansat, et medansvar for forhold som nævnt i stk. 1, kan revisionsvirksomheden pålægges en advarsel eller en bøde på ikke over 500.000 kr. Revisionsvirksomheden kan alene pålægges sanktioner, såfremt virksomheden er inddraget som part i en klagesag for Disciplinærnævnet eller Revisornævnet.

Stk. 4. Disciplinærnævnet kan bestemme, at en afgørelse skal offentliggøres.

§ 11 b. Disciplinærnævnets afgørelse kan af sagens parter inden 3 måneder efter afgørelsens meddelelse indbringes for Revisornævnet. Den færøske registreringsmyndighed, Finanstilsynet, Færøernes Landsstyre, anklagemyndigheden og Foreningen af Registrerede Revisorer kan inden for samme frist indbringe enhver afgørelse, der er truffet af Disciplinærnævnet, for Revisornævnet.

§ 11 c. Forældelsesfristen er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.

Stk. 2. Forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af klage til Disciplinærnævnet.

§ 11 d. Reglerne i §§ 19-22 i lov om autoriserede revisorer finder anvendelse på Revisornævnets behandling af sager vedrørende registrerede revisorer.

§ 11. Autoriserede revisorer må ikke under nogen form drive revisionsvirksomhed sammen med andre end autoriserede revisorer. Den færøske registreringsmyndighed kan tillade, at der drives revisionsvirksomhed sammen med ikke-færøske revisorer, såfremt forholdene taler herfor.

Stk. 2. Autoriserede revisorer kan kun tage ansættelse hos andre autoriserede revisorer, i selskaber eller i fonde, hvis eneste mål er at drive revisionsvirksomhed, og eventuelt i forbindelse hermed forvaltningsvirksomhed, og i hvilke direktionen eller, hvis en sådan ikke findes, flertallet af bestyrelsen består af autoriserede revisorer.

§ 12. En autoriseret revisors påtegning på et regnskab anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdi, rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Den færøske registreringsmyndighed fastsætter nærmere regler om revisors påtegninger på regnskabet.

§ 13. Ingen autoriseret revisor må afgive erklæring i regnskabsmæssige forhold, når

1) den pågældende ved tjenesteforhold, ved ægteskab, ved faste samlivsforhold, ved adoptiv- eller plejeforhold eller ved slægts- eller svogerskab i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nært som søskendebørn er knyttet til den, som har begæret erklæringen, eller hos hvem revisionen ønskes udført, eller til vedkommendes bogholder eller kasserer,

2) den pågældende i tilfælde af, at erklæringen er begæret af erhvervsvirksomheder eller institutioner, eller revisionen ønskes udført hos disse, på nogen af de under 1) angivne måder er knyttet til medlemmer af vedkommende bestyrelse eller direktion eller til virksomhedens eller institutionens kasserer eller bogholder,

3) den virksomhed, om hvis forhold erklæring ønskes afgivet, eller hos hvem revisionen ønskes udført, har en mere betydelig økonomisk interesse i den revisionsvirksomhed, hvortil revisor er knyttet,

4) den pågældende, dennes ægtefælle, forældre eller børn eller den, som revisor lever sammen med i et fast samlivsforhold, har en mere betydelig økonomisk interesse i den virksomhed, om hvis forhold erklæring ønskes afgivet, eller hos hvem revisionen ønskes udført, eller

5) der foreligger andre omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om revisors uafhængighed.

Stk. 2. Såfremt der i lovgivningen eller en virksomheds vedtægter er foreskrevet valg af flere revisorer, hvoraf mindst en skal være autoriseret revisor, kan den valgte revisors personale eller revisorer, der drives revisionsvirksomhed sammen med, ikke vælges som medrevisorer. Vælges et revisionsselskab eller en i et sådant ansat autoriseret revisor som den ene revisor, kan ingen i revisionsselskabet ansat autoriseret revisor eller nogen anden af dets øvrige personale vælges som medrevisor.

Stk. 3. En autoriseret revisor skal ved udførelsen af revisionsopgaver uden for Færøerne iagttage de bestemmelser om uafhængighed, der gælder for lovpligtig revision på det pågældende sted.

§ 14. Autoriserede revisorer skal udføre de dem betroede hverv med omhu, nøjagtighed og med den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader, samt i overensstemmelse med god revisorskik.

Stk. 2. Autoriserede revisorer må ikke betinge sig højere vederlag for deres arbejde, end det kan anses for rimeligt.

Stk. 3. Ej heller må autoriserede revisorer betinge sig et vederlag, der er gjort afhængigt af det økonomiske resultat af arbejdet.

Stk. 4. Den færøske registreringsmyndighed kan fastsætte nærmere regler for udførelse af revisionsarbejder.

§ 15. Autoriserede revisorer kan som revisormedarbejdere antage personer, der ikke er autoriserede revisorer.

Stk. 2. En autoriseret revisor må højst beskæftige tre revisormedarbejdere, som ikke i mindst tre år efter det fyldte 18. år har deltaget i udførelsen af de på en autoriseret revisors kontor almindeligt forefaldende revisionsarbejder. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan den færøske registreringsmyndighed undtage fra denne bestemmelse.

Stk. 3. Revisormedarbejdere skal beskæftiges ved sådant almindeligt forefaldende revisionsarbejde, som kan give dem den for opnåelse af beskikkelse som autoriseret revisor fornødne praktiske færdighed, og der skal gives dem adgang til at deltage i den teoretiske uddannelse til revisoreksamen.

§ 15 a. Landsstyret kan fastsætte regler om klageadgangen for afgørelser, der træffes af den færøske registreringsmyndighed og af Revisorkommissionen, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Dette er dog ikke gældende for afgørelser truffet af den danske revisorkommission.

§ 16. Overtrædelse af § 6, stk. 1, § 7, § 9, § 10, stk. 4, § 11, § 13, stk. 1, nr. 1-4, stk. 2 og 3, samt § 14, stk. 3, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. I forskrifter, der gives af den færøske registreringsmyndighed i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. En autoriseret revisor, der i sin virksomhed afgiver urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt bevidner noget, hvorom den pågældende ingen kundskab har, eller underskriver på et regnskab, som ikke er revideret af vedkommende, uden at dette fremgår af den afgivne revisionserklæring, straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

§ 17. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder tilsvarende anvendelse på autoriserede revisorer. For så vidt angår disses medarbejdere finder samme lovs §§ 144, 152 og 155 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. En autoriseret revisor, der fratræder et hverv, har uanset straffelovens regler om tavshedspligt ret til at meddele den revisor, der træder i stedet, grunden til sin fratræden.

§ 18 a. En autoriseret revisor, der ved udøvelsen af sin virksomhed tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører, kan af Disciplinærnævnet tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 200.000 kr.

Stk. 2. Finder Disciplinærnævnet, at det over for en indklaget kan blive aktuelt at bringe rettighedsfrakendelse i anvendelse, jf. § 19 a, stk. 2, eller at det til sagens oplysning er nødvendigt at lade parterne eller vidner afhøre af retten, skal nævnet med en begrundet redegørelse henvise sagen til behandling i Revisornævnet.

Stk. 3. Påhviler der den revisionsvirksomhed, hvori den pågældende revisor er indehaver eller er ansat, et medansvar for forhold som nævnt i stk. 1, kan revisionsvirksomheden pålægges en advarsel eller en bøde, der tilfalder landskassen, på ikke over 500.000 kr. Revisionsvirksomheden kan alene pålægges sanktioner, såfremt virksomheden er inddraget som part i en klagesag for Disciplinærnævnet eller Revisornævnet.

Stk. 4. Disciplinærnævnet kan bestemme, at en afgørelse skal offentliggøres.

§ 18 b. Disciplinærnævnets afgørelse kan af sagens parter inden 3 måneder efter afgørelsens meddelelse indbringes for Revisornævnet. Den færøske registreringsmyndighed, Finanstilsynet, Færøernes landsstyre, anklagemyndigheden og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer kan inden for samme frist indbringe enhver afgørelse, der er truffet af Disciplinærnævnet, for Revisornævnet.

Stk. 2. Sagens indbringelse for Revisornævnet har opsættende virkning.

§ 18 c. Forældelsesfristen er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.

Stk. 2. Forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af klage til Disciplinærnævnet.

§ 19. Den færøske registreringsmyndighed nedsætter et Revisornævn bestående af en dommer som formand samt 8 medlemmer. 2 skal være statsautoriserede eller autoriserede revisorer, 2 være registrerede revisorer, 1 have national-økonomisk uddannelse, 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i pengeinstitutters og 1 i investorers forhold. Den færøske registreringsmyndighed kan udpege en dommer som næstformand. Formandskab og medlemmer udpeges for en periode af indtil 4 år.

Stk. 2. Revisornævnet behandler sager, der henvises til eller indbringes for Revisornævnet i medfør af § 18 a, stk. 2, eller § 18 b, stk. 1, i denne lov eller i medfør af § 11 a, stk. 2, eller § 11 b, stk. 1, i lov om »skrasettar grannskodarar«.

Stk. 3. Ved Revisornævnets behandling af en sag skal foruden formanden eller næstformanden mindst deltage 1 statsautoriseret eller autoriseret revisor, 1 registreret revisor og 2 medlemmer af nævnet, der ikke er revisorer. Deltager flere medlemmer, må antallet af revisorer ikke overstige antallet af medlemmer, der ikke er revisorer.

Stk. 4. Revisornævnets formand kan i større eller komplicerede sager udvælge en sagkyndig person til at forelæggge sagen for Revisornævnet og foretage afhøringer for nævnet. Udgiften til den sagkyndige afholdes af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i sager vedrørende autoriserede revisorer og af Foreningen af Registrerede Revisorer i sager vedrørende registrerede revisorer. I sager indbragt af den færøske registreringsmyndighed. Finanstilsynet, Færøernes landsstyre eller anklagemyndigheden afholdes udgiften af den pågældende myndighed.

Stk. 5. Den færøske registreringsmyndighed kan i stedet for at nedsætte Revisornævnet efter stk. 1 indgå aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at det af styrelsen nedsatte revisornævn behandler sager vedrørende autoriserede revisorer og revisorer, der er optaget i det færøske revisorregister.

§ 19 a. Ved Revisornævnets behandling af sager, som er indbragt for eller henvist til nævnet, jf. § 19, stk. 2, finder bestemmelserne i § 18 a, stk. 1 og 3, i denne lov samt § 11 a, stk. 1 og 3, i lov om »skrasettar grannskodarar« (registrerede revisorer) tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt en autoriseret eller en registreret revisor har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan Revisornævnet begrænse den pågældendes adgang til at udøve lovpligtig revision eller frakende beskikkelsen eller retten til at være optaget i Revisorregisteret på tid fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 20 at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3. Revisornævnet kan bestemme, at en afgørelse skal offentliggøres.

§ 19 b. Revisornævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 20. En afgørelse efter § 19 a, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for landsretten.

Stk. 2. Begæring i henhold til stk. 1 skal fremsættes for den færøske registreringsmyndighed inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Den færøske registreringsmyndighed anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som autoriseret revisor. Såfremt nævnets afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

§ 21. Revisornævnet kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en i henhold til § 19 a, stk. 2, foretagen frakendelse. Er denne sket indtil videre, og afslår nævnet ansøgning om ophævelse af frakendelsen, kan den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved landsretten, såfremt der er forløbet fem år efter frakendelsen og mindst to år efter, at generhvervelse af beskikkelsen senest er nægtet ved dom. § 19 a, stk. 2, 2. punktum, og § 20, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 22. Den færøske registreringsmyndighed fastsætter de nærmere regler for Revisornævnets virksomhed og regler om, at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage. Den færøske registreringsmyndighed, Finanstilsynet, Færøernes landsstyre, anklagemyndigheden, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer skal dog ikke betale gebyr.

Stk. 2. Revisornævnet kan lade afhøring af parter og vidner foretage ved byretten på det sted, hvor parten eller vidnet bor.

Kapitel I

Optagelse i registeret § 1. Den færøske registreringsmyndighed fører et revisorregister.

Stk. 2. Ret til at blive optaget i Revisorregisteret og dermed til at benytte betegnelsen »Skrasettur grannskodari« har enhver person, der

1) har bopæl på Færøerne, er myndig og ikke under lavværgemål,

2) ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,

3) har bestået eksaminer eller prøver, som den færøske registreringsmyndighed har godkendt til dette formål,

4) i mindst 3 år efter det fyldte 18. år har deltaget i udførelsen af de almindeligt forekommende bogførings-, regnskabs- og revisionsarbejder hos en autoriseret revisor eller hos en registreret revisor og

5) har forsikret for mindst 500.000 kr. mod økonomisk ansvar, som måtte pådrages under udførelsen af hvervet som registreret revisor.

Stk. 3. Optagelse i registeret kan nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere kan optagelse i registeret nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil drive virksomhed som registreret revisor på forsvarlig måde. Endelig kan optagelse i registeret nægtes, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.

Stk. 4. Den færøske registreringsmyndighed kan undtage fra betingelserne i stk. 2, nr. 5. Registreringen kan i så fald tidsbegrænses.

Kapitel II

Registrerede revisorers virksomhed § 5. Registrerede revisorer samt selskaber, som driver bogførings-, regnskabs- eller revisionsvirksomhed med registrerede revisorer som deltagere eller ansatte, må kun have mere end eet kontorsted, hvis hvert kontor ledes af en til virksomheden knyttet registreret revisor, der kun er leder af det pågældende kontor.

Stk. 2. Før et kontorsted etableres, skal der indgives anmeldelse herom til den færøske registreringsmyndighed.

Kapitel III

Bestemmelser vedrørende straf m.v. § 9. Overtrædelse af § 3, stk. 3, § 4, § 5 samt § 7, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. I forskrifter, der gives af den færøske registreringsmyndighed i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. En registreret revisor, der i sin virksomhed afgiver urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt bevidner noget, hvorom den pågældende ingen kundskab har, eller underskriver på et regnskab, som ikke er revideret af vedkommende, uden at dette fremgår af den afgivne revisionserklæring, straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Kapitel IV

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser § 12. Loven træder i kraft 1. juli 1993.

Stk. 2. De personer, som er registrerede revisorer efter lov nr. 65 af 21. maj 1980, beholder deres registrering efter denne lov. Den færøske registreringsmyndighed kan dog kræve, at disse personer opfylder bestemte krav til teoretisk uddannelse for, at de ikke bliver slettet.

Stk. 3. Den færøske registreringsmyndighed kan tillade, at de personer, som er begyndt på uddannelsen som registreret revisor efter lov nr. 65 af 21. maj 1980 før 1. januar 1993, og som anmoder om registrering inden 1. februar 1997, bliver optaget i revisorregisteret.

Stk. 4. Samtidig med at denne lov sættes i kraft, ophæves lov nr. 65 af 21. maj 1980.

Torshavn, 21. maj 1993

Marita Petersen (sign.)

løgmadur

/ Thomas Arabo (sign.)

LAGTINGSLOV

om

autoriserede revisorer

I overensstemmelse med vedtagelse af Færøernes Lagting stadfæster og

kundgør lagmanden følgende lagtingslov

1. kapitel § 1. Autoriserede revisorer beskikkes af den færøske registreringsmyndighed.

Stk. 2. Ret til at få beskikkelse som autoriseret revisor har enhver person, der

1) har bopæl på Færøerne,

2) er myndig og ikke under lavværgemål,

3) ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,

4) har bestået en særlig eksamen, jf. § 4,

5) i mindst 3 år efter det fyldte 18. år på en autoriseret revisors kontor har deltaget i udførelsen af de der almindeligt forekommende revisionsarbejder og

6) har forsikret eller stillet sikkerhed for mindst 500.000 kr. mod økonomisk ansvar, som måtte pådrages under udførelsen af hvervet som autoriseret revisor.

Stk. 3. Beskikkelse kan nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere kan beskikkelse nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil drive revisionsvirksomhed på forsvarlig måde. Endelig kan beskikkelse nægtes, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.

Stk. 4. Den færøske registreringsmyndighed kan undtage fra betingelserne i stk. 2, nr. 5.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål

til finansministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til forkastelse .

Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af udvalget) anfører følgende vedrørende aktstykkets vedtagelse

Mindretallet beklager, at regeringen har fragået tidligere aftaler om balance på den færøske finanslov, besparelser etc., der var forudsætningen for en varig opretning af det færøske samfund i forbindelse med det tildelte lån.

Mindretallet beklager, at regeringen med aftalen bifalder en monopolisering af det færøske erhvervsliv, der allerede nu medfører, at private initiativer, der kunne skabe dynamik og fremgang, bliver skrinlagt. Endvidere beklager mindretallet, at regeringen ikke har ønsket at give udtryk for, at det vil være ønskeligt, om der hurtigst muligt skete en decentralisering/privatisering af virksomhederne.

Mindretallet har konstateret, at regeringen har givet udtryk for (jf. svar på spørgsmål 15-17, som er optrykt som bilag til betænkningen), at selv om der fremkommer saglige indvendinger mod dele af aftalen, så agter man ikke at rette i den.

Mindretallet skal på den baggrund konstatere, at støtten til aktstykket udelukkende skyldes forpligtelserne, der naturligt påhviler rigsfællesskabet, men da regeringen har valgt at handle helt uden konsultationer med Folketingets øvrige partier og fremgangsmåden og betingelserne for lånet er ufravigelige fra regeringens side, skal mindretallet anføre, at det alene er regeringens ansvar, at den valgte fremgangsmåde har den ønskede gunstige virkning på det færøske samfund og giver størst mulig sikkerhed for de danske udeståender.

Mindretallet skal endvidere anføre, at man vil følge sagen op i såvel Finansudvalget som Det Politisk-Økonomiske Udvalg og forventer, at regeringen stiller såvel information som politisk forhandlingsvilje til rådighed i sagen fremover. En sag af så stor økonomisk og politisk rækkevidde bør træffes i samråd med hele Folketinget.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret .

Siden oktober 1992 har Fremskridtspartiet som Folketingets eneste parti søgt at få fuld indsigt i de kaotiske økonomiske forhold, der hersker på Færøerne. Gang på gang har regeringen søgt Folketinget om bevilling til at indgå stadig mere tvivlsomme garantier og kautionsaftaler for den færøske milliardgæld.

Nærværende beslutningsforslag, hvis hovedmål er at få regeringen til at tilbagetrække aktstykke nr. 320 fra Finansudvalget, kunne, hvis det blev vedtaget, være en nødvendig bremseklods på regeringens stadig mere åbne ubemandede gavebod. Færøske politikere og den øvrige samfundstop, hvis ansvar det er, at øernes 50.000 borgere er bragt ud i gældens kviksand, burde have smækket kassen i. Derved ville der komme en nødvendig politisk udvikling på Færøerne, som kunne rense ud iblandt de ansvarlige politikere.

Regeringens politik er en strudsepolitik, hvor man gennem udstedelse af dækningsløse veksler til Færøerne håber på, at krisen løser sig selv. Men lige så vel som en privat virksomhed ville rydde op og ud i sin ledelse, hvis den havde kørt virksomheden på konkursens rand, så skal der også ryddes op og ud blandt de ansvarlige politikere på Færøerne. Hvis ikke det sker, vil de ansvarlige politikere misbruge de danske kreditter og garantier til fortrinsvis at dække over egne fadæser, hvorved øernes befolkning er endnu dårligere stillet end i dag.

Fremskridtspartiet er af Folketingets øvrige partier blevet beskyldt for ikke at have pli i denne sag.

Mindretallet finder imidlertid, at det er vores pligt at sørge for, at sager af denne milliardstørrelse skal forelægges hele Folketinget til debat og mødes af en afvisning.

Behandlingen af nærværende beslutningsforslag har med al ønskelig tydelighed afsløret, at denne bevilling ikke bliver den sidste til Færøerne. Trods regeringens gentagelse af forsikringerne fra oktober 1992 og februar/marts 1993 om, at »nu er der fundet en varig løsning«, så tror vi ikke mere på det denne gang, end vi har gjort før, tværtimod. Den faktiske udvikling har jo vist, at Fremskridtspartiet desværre fik ret vedrørende vores forudsigelser af gældsudviklingen på Færøerne. Derfor forudsiger Fremskridtspartiet også uden rødmen, at dette beslutningsforslag og denne bevillingsansøgning nærmere er endnu et kapitel i en lang historie end historiens epilog.

Ole Vagn Christensen (S) Poul Nielson (S) Ilse Hansen (S) Sonja Mikkelsen (S) Løvig Simonsen (S) Frank Jensen (S) Jes Lunde (SF) fmd. Holger K. Nielsen (SF) Peter Duetoft (CD) Per Stig Møller (KF) Gammelgaard (KF) Breckmann (KF) Peter Brixtofte (V) Fogh Rasmussen (V) nfmd. Kirsten Jacobsen (FP) Jørgen Estrup (RV) Arne Nielsen (KRF)

Ingen

Nr BTB 104

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 320 om ydelse af et statslån på 1,0 mia. kr. til Færøerne tilbage fra Finansudvalget

Nr B 104 1992-93, 1. samling

Afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg

Afgivet: 19930623