Legislator Case Law & Legislation
19921DA00086 DK

1992 BTB 86 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN UNDERSØGELSE AF ALTERNATIVE FASTE FORBINDELSER UNDER ØRESUND OG DE TRAFIKALE TILSLUTNINGSMULIGHEDER I KØBENHAVNSOMRÅDET NR B 86 1992-93, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 1992 86 Valid

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis medlem) beslutningsforslaget til forkastelse .

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf et mindretal (SF)

Til titlen 1) Titlen affattes således

»Forslag til folketingsbeslutning

om en undersøgelse af alternative forbindelser under Øresund og om udførelse

af landanlægget«

Til teksten 2) Nr. 3 udgår, og i stedet indsættes efter nr. 2 som nyt afsnit følgende tekst

»Herudover pålægges regeringen at udføre landanlægget til Øresundsforbindelsen, således at togoverførslen ved Kalvebodsløbet udformes som en tunnel. Endvidere skal landanlægget på strækningen fra Tårnby Stadion til Oliefabriksvej overdækkes, og denne del af landanlægget skal tillige udformes med vandtæt bund og vandtætte sider for at forhindre grundvandssænkning og behov for bortpumpning af grundvand.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget er en konsekvens af den under nr. 2 foreslåede ændring.

Til nr. 2 Københavns Miljøkontrol har udtalt, at en bro og en dæmning over Kalvebodsløbet vil støjbelaste store dele af Vestamager, hele Amager Fælled, bebyggelsen langs Amager Fælled samt dele af Sydvestkvarteret og det centrale København. Derfor foreslås det, at togoverførslen ved Kalvebodsløbet udføres som tunnel.

Endvidere foreslås det, at anlægget på strækningen fra Tårnby Stadion til Oliefabriksvej overdækkes og udformes med vandtæt bund og vandtætte sider med det formål at beskytte og bevare den mere end 1.000 år gamle Tårnby landsby.

Tove Lindbo Larsen (S) Søren Hansen (S) J. K. Hansen (S) fmd. Bakholt (S) Hans Erenbjerg (S) Jimmy Stahr (S) Tommy Dinesen (SF) Sonja Albrink (CD) Ikast (KF) Agnete Laustsen (KF) Svend Erik Hovmand (V) Svend Heiselberg (V) Helge Sander (V) Ernst B. Schmidt (FP) nfmd. Ole Donner (FP) Bilgrav-Nielsen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Betænkning over beslutningsforslag 1992 86 Valid

Nr BTB 86

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en undersøgelse af alternative faste forbindelser under Øresund og de trafikale tilslutningsmuligheder i Københavnsområdet

Nr B 86 1992-93, 1. samling

Afgivet af Trafikudvalget

Afgivet: 19930616

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →