1992 BTB 75 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM RATIFIKATION AF DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMAÆNDRINGER NR B 75 1992-93, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .

Konventionen vil bl.a. pålægge de industrialiserede lande at opstille strategier og foranstaltninger til at imødegå klimaændringer, idet de erkender, at tilbagevenden ved udgangen af dette årti til tidligere niveauer for antropogene emissioner af CO2 og andre drivhusgasser, der ikke er omfattet af Montreal-protokollen, vil medvirke til en sådan ændring i udviklingen.

Der findes ikke entydigt videnskabeligt grundlag, der bekræfter eventuelle klimaændringer på grund af antropogene emissioner. De forskellige teorier, der findes, har alle varierende, divergerende og uafklarede konklusioner med hensyn til drivhuseffekt og konsekvenserne af antropogene emissioner.

I den forbindelse vil mindretallet pege på et par af de forhold, der modsiger den populære opfattelse af forholdet mellem drivhuseffekten og antropogene emissioner.

F.eks. medtager mange af de store klima-computerprogrammer ikke havtemperaturer i beregningerne, til trods for at 73 pct. af Jordens overflade er dækket af hav. Målestationerne er placeret på landjorden og ikke i oceanerne og hovedsaglig på den nordlige halvkugle og ikke på den sydlige halvkugle. Havenes temperaturer er meget forskellige fra landjordens temperaturer. Til trods for fejlplaceringerne har det i bestemte regioner end ikke været muligt at påvise opvarmninger.

Den amerikanske professor i meteorologi Robert Balling kritiserer kvaliteten af de havtemperaturmålinger, der er foretaget. Fra 1900 til 1930 brugte man lærredsspande til at indtage det vand, hvis temperatur skulle måles, senere skiftede man til plasticspande, og senere igen blev vandet taget direkte ind gennem måleskibenes kølesystemer. Adskillige undersøgelser har vist, at spandenes type kan påvirke måleresultaterne meget markant.

Stephen Schneider fra det amerikanske Nationale Center for Atmosfærisk Forskning (NCAR) siger til det amerikanske tidsskrift Newsweek den 1. juni 1992, at det er muligt, at alt det, der er målt i de sidste 30 års temperaturmålinger, ikke er andet end støj (statistisk slang for målte små bevægelser, der ikke passer præcist med virkeligheden).

Flere videnskabsfolk har påpeget, at vulkansk udslip bør inddrages i vurderingen af, hvorvidt en eventuel opvarmning er antropogen eller naturlig. Hvis der finder opvarmning sted, kan et stort vulkanudbrud modvirke det. Vulkansk nedfald vil ofte nedkøle jordkloden, fordi partiklerne virker som et filter mod sollyset. Således har den amerikanske videnskabsmand Poul Handler fra Illinois Universitet præsenteret en tese om, at varmerekorderne i 1920'erne, 1930'erne og i de senere år har optrådt, fordi kun få vulkaner har været i udbrud i disse år.

Ved vurderinger af klodens temperatur bør solens »opførsel« tages med i betragtning. Den spiller en stor rolle for Jordens temperatur. Solen »flimrer«, det vil sige, at den periodevis er svag og periodevis mere klar og strålende. De første målinger af dette »flimmer« blev foretaget den 4. april 1980, da en satellit, der målte Solens stråler uden for Jordens atmosfære, målte et fald i strålingen på 0,2 pct. De danske forskere Knud Lassen og Eigil Friis-Christensen har opdaget en korrelation mellem solpletter og klimaskift. Disse opdagelser påviser, at den svage opvarmning af atmosfæren gennem 1980'erne sandsynligvis ikke skyldes svovludslip fra trafik og industri, men snarere solpletternes skiftende varighed. Disse forskningsresultater understøttes bl.a. af forskning foretaget af den amerikanske dr. John Eddy fra det amerikanske NCAR (National Center for Atmospheric Research). Han har påvist sammenhæng mellem årtier med lav solpletaktivitet og kolde perioder og årtier med høj solpletaktivitet med varme temperaturer på Jorden.

Flere videnskabsfolk, bl.a. amerikanerne Solow og Ellsaesser, peger på, at opvarmningen kan være et udtryk for eftervirkningerne fra en periode med usædvanlig nedkøling, den såkaldte »lille istid«, der forekom omkring 1880. Når temperaturen ikke længere køles ned, vil den naturligt stige igen.

Dertil kommer, at der optræder deciderede fejl i computermodellerne. Indtil for nylig antoges det, at vand i luften opfører sig på samme måde, hvad enten det forefindes i form af damp eller iskrystaller. Imidlertid viser eksperimenter, at der er stor forskel på de to tilstande. Efter at det officielle britiske meteorologiske institut korrigerede sin klimamodel for dette forhold, aftog varmeudsvingene ved de forudsagte drivhuseffekter med ca. 33 pct.

Klimamodellerne er primitive i forhold til den virkelighed, som de forsøger at beskrive. Derfor mislykkes det for dem, når de »køres baglæns«, at forudsige de nuværende klimaforhold.

Forskere, der i klimamodellerne har indprogrammeret klimaforholdene i 1880, har påvist, at modellerne beregner, at temperaturerne i dag skulle være steget med 5 grader. Men de faktiske stigninger i løbet af det sidste århundrede er højst 1 grad.

Sammenfattende kan det konkluderes, at de modstridende og fejlagtige teorier om drivhuseffekt og klimaforandringer ikke giver sagligt grundlag for at træffe politiske beslutninger, der ændrer vores leveform.

Helen Beim (S) Henrik Dam Kristensen (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Pelle Voigt (SF) Gade (SF) nfmd. Svend Aage Jensen (CD) Jens Jørgensen (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Ebbe Lundgaard (RV) Glønborg (KRF)

Ingen

Nr BTB 75

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

Nr B 75 1992-93, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19930421