1992 BTB 10 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 22 OM YDELSE AF EN STATSGARANTI PÅ 500 MIO. KR. TIL FÆRØERNE TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 10 1992-93, 1. SAMLING

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til statsministeren og dennes svar

herpå

Spørgsmål 2

»Det bedes oplyst, hvilke personsammenfald, slægtskabsforhold eller andre habilitetsproblemer der foreligger mellem ledelsen af eller større aktionærer i Sjovinnubankin og ledelsen af Færøernes Investeringsfond og/eller det færøske landsstyre.«

Svar

Statsministeriet ligger ikke inde med oplysninger om evt. habilitetsproblemer ved behandling af sager i Sjovinnubankin, Færøernes Investeringsfond og landsstyret. Det må være op til disse institutioner selv at tage stilling hertil ved behandlingen af de konkrete sager.

Spørgsmål 3

»Hvilke konsekvenser vil det have for bevillingen, hvis det færøske landsstyre ikke varetager et finanslovforslag med balance mellem indtægter og udgifter, jf. aftalen af 6. oktober 1992, punkt 8? Vil statsgarantien/lånet da blive annulleret?»

Svar

Konsekvensen vil være, at det statsgaranterede lån fra Nationalbanken, som har en løbetid på 6 måneder, kræves betalt, når det udløber, jf. punkt 9 i aftalen, hvoraf det fremgår, at staten kun indtræder som långiver, såfremt de efter punkt 8 anførte foranstaltninger er gennemført.

Svar på spørgsmål 5

Ifølge det for Finanstilsynet oplyste er Sjovinnubankin ejet af fiskeeksportvirksomheden L/K Føroya Fiskasøla, Torshavn, med ca. 1/3, Forsikringsselskabet Tryggingarsambandid, Torshavn, med ca. 1/3 og ca. 4.000 mindre aktionærer. Der foreligger ikke oplysninger om, at der blandt de mindre aktionærer skulle være nogle, der besidder mere end 5 pct. af aktierne.

Efter nedskrivningen af den nuværende aktiekapital og den påtænkte kapitaludvidelse vil alene Finansieringsfonden af 1992 besidde over 5 pct. af aktierne i banken.

Spørgsmål 7

»Kan det bekræftes, at statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet har forberedt efterforskningsskridt, der kan berøre Sjovinnubankin, dens ledelse eller dens forretningsforbindelser, og hvilke oplysninger kan der i bekræftende fald gives herom?»

Svar

Regeringen er ikke bekendt med, at politiet skulle have foretaget efterforskningsskridt, der berører Sjovinnubankins bestyrelse m.v.

Spørgsmål 8

»Har Finanstilsynet foretaget undersøgelser af Sjovinnubankins solvens og likviditet og herunder bankens vurdering af pantesikkerhed for stillede udlån og garantier, og i benægtende fald: Vil regeringen gøre det til et vilkår for den påtænkte statsgaranti, at der foretages en sådan undersøgelse?»

Svar

Finanstilsynet har i august og september måned 1992 foretaget en undersøgelse af Sjovinnubankin.

Ved undersøgelsen blev alle bankens større engagementer gennemgået. De gennemgåede engagementer svarer til 60 pct. af bankens udlån og garantier.

Undersøgelsen svarer til en normal undersøgelse af en tilsvarende dansk bank. Finanstilsynet vil også i fremtiden foretage undersøgelser af Sjovinnubankin.

Spørgsmål 9

»Der ønskes en redegørelse for, hvilke betingelser der skal opfyldes, for at de udenlandske lån kan opsiges.«

Svar

Den juridiske vurdering af risikoen for, at de udenlandske lån kan opsiges, er foretaget af Chemical Investment Bank Limited, som er agent og kreditor for nogle af udlandslånene, samt i Nationalbanken og i Justitsministeriets lovafdeling.

De juridiske vurderinger er noget forskellige, men ingen tør afvise, at modregning kan være i strid med såkaldte »negative pledge«-klausuler, som går ud på, at der ikke må stilles ny eller supplerende sikkerhed for andre lån, og/eller med »no adverse change«-klausuler, som går ud på, at lån kan kræves indfriet, hvis der sker en væsentlig forværring af de økonomiske forhold. Risikoen forøges af »cross-default«-bestemmelser, hvorefter lån kan kræves indfriet, hvis et andet lån skal indfries på grund af overtrædelse af lånebetingelserne.

Svar på spørgsmål 10

I 1991 fandt Finanstilsynet, at udviklingen i de færøske pengeinstitutters engagement med landsstyret og de færøske kommuner var dårlig, især på baggrund af landsstyrets stramme likviditet. Efter en inspektion på Færøerne og en række møder med de færøske pengeinstitutter blev der sendt en skrivelse til Føroya Banki og Sjovinnubankin, og det blev pålagt bankerne at udarbejde en aftale med landsstyret om, hvorledes der skulle ske en indfrielse eller afvikling af de for landsstyret garanterede engagementer. Samtidig henledtes opmærksomheden på den dårlige økonomi i enkelte kommuner.

Svar på spørgsmål 11

Landsstyrets udlandslån er optaget i en række banker i flere lande. Restgælden på lånene var ultimo 1991 på i alt 1.600 mio. kr. Landsstyret har i 1992 optaget udlandslån på i alt 660 mio. kr. 1992-lånene har alle været treårige, medens tidligere lån typisk var lidt mere langfristede. Statsministeriet er bekendt med, at rentesatsen i 1992 har været højere end ved optagelsen af danske statslån i udlandet.

Spørgsmål 12

»Er regeringen bekendt med, om Sjovinnubankin har ydet ulovlige aktionærlån til personer eller selskaber, der er nærstående i forhold til bankens ledelse?»

Svar

Regeringen er bekendt med, at der er ydet aktionærlån til personer og selskaber, der er nærstående i forhold til bankens ledelse. Dette er ganske almindeligt i pengeinstitutter og fuldt ud lovligt.

I den gældende danske bank- og sparekasselov kræves der Finanstilsynets tilladelse til at yde lån til selskaber og personer, der dominerer pengeinstitutter. Denne bestemmelse findes ikke i den færøske banklov.

Spørgsmål 13

»Kan regeringen eftertrykkeligt dementere, at aktstykket om 500 mio. kr. statsgaranti vil blive efterfulgt af færøske ønsker om yderligere garantier eller kapitaltilførsel?»

Svar

Det er regeringens håb, at en statsgaranti på 500 mio. kr. vil være tilstrækkelig. Regeringen kan imidlertid ikke udelukke, at der senere kan komme færøske ønsker om yderligere garantier eller kapitaloverførsel. Således har Statsministeriets rådgivende udvalg vedrørende Færøerne i sin seneste rapport givet udtryk for, at den økonomiske krise må forventes at blive dyb og langvarig, og at alle områder i samfundet er blevet ramt.

Spørgsmål 14

»Hvilke oplysninger kan gives om Moodys eller andre anerkendte analyseinstitutters vurdering af Færøernes og Sjovinnubankins kreditværdighed? Hvilken kreditværdighedskategori benyttes, og hvad er den normalt benyttede internationale lånerente ved kreditengagementer med debitorer med denne kreditværdighed, når der ikke i forbindelse med kreditten ydes dansk statsgaranti?»

Svar

Der foreligger ikke efter det oplyste kreditvurdering af Færøerne eller Sjovinnubankin fra Moodys eller andre anerkendte kreditvurderingsinstitutter.

Spørgsmål 15

»Hvilke oplysninger kan regeringen give om de på Hotel Hafnia indledte efterforskningsskridt, der er iværksat af bagmandspolitiet?»

Svar

Rigsombudsmanden på Færøerne har indhentet følgende oplysninger

Anklagemyndigheden har den 4. september 1991 i en sag vedrørende finansieringsforholdene i forbindelse med bygningen af byggenr. 46 M/C »Heygadrangur« på P/F Skala Skipasmidja rejst tiltale mod direktøren for det aktieselskab, som lod skibet bygge, mod selskabets juridiske rådgiver og mod to personer, der var administrerende direktører på værftet i byggeperioden, for bedrageri over for Færøernes landsstyre.

Tiltalen vedrører det forhold, at de tiltalte ikke har haft evne eller vilje til at tilvejebringe den egenkapital på 10 pct. af kontraktprisen, 87,5 mio. kr., som er et i lovgivningen fastsat krav for offentlig støtte. Herved forledte de tiltalte landsstyret til at yde kaution for byggelån, leveringsgaranti, støttelån m.v., som landsstyret ikke måtte påtage sig eller yde.

Landsstyret påførtes herved et tab på ikke under 8,7 mio. kr. og påførtes en væsentlig risiko for yderligere formuetab.

Landsstyrets samlede tab ved at indgå i projektet er opgjort til ca. 72 mio. kr.

De tiltalte har under sagen nægtet sig skyldige, idet de bl.a. har gjort gældende, at landsstyret ikke befandt sig i en vildfarelse med hensyn til den manglende egenkapital.

Sagen er under domsforhandling, der afsluttes med procedure den 9.-11. november 1992.

Anklagemyndigheden er politimesteren på Færøerne. Sagen er efterforsket af Rigspolitichefens rejseafdeling.

Vidneførslen har været omfattende. Der er bl.a. foretaget afhøring af lagmanden, to tidligere lagmænd, andre politikere, embedsmænd i landsstyrets administration, advokater, personer fra finansieringsinstitutioner, herunder færøske banker.

Spørgsmål 16

»Vil det være fornuftigt at betinge kapitaltilførslen af, at personer, der er under afhøring af statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, ikke, hverken direkte eller indirekte, må deltage i administrative funktioner vedrørende statsgarantien/kapitaltilførslen på de 500 mio. kr.?»

Svar

Nej, der er ingen påviselig sammenhæng mellem Sjovinnubankins krise og den retssag, som omtales i svaret på spørgsmål nr. 15.

Spørgsmål 19

»Der bedes om Nationalbankens vurdering af den påtænkte garantistillelse.«

Svar

Danmarks Nationalbank har svaret følgende

Efter aftalens vilkår vil lån fra Nationalbanken skulle afløses af statslån, når en række nærmere fastsatte økonomisk-politiske stabiliseringstiltag er gennemført. Nationalbankens medvirken til en sådan overgangsfinansiering er betinget af, at der foreligger statsgaranti for tilbagebetaling af beløbet efter 6 måneder.

Spørgsmål 20

»Vil regeringen sikre, at fremtidigt provenu af eventuelle andre udlandslån, der måtte blive optaget af Færøernes landsstyre eller Investeringsfonden for Færøerne, fortrinsvis skal anvendes til nedbringelse af den til enhver tid gældende forpligtelse over for den danske stat i medfør af aftalen mellem den danske regering og det færøske landsstyre.«

Svar

Der er ikke forudsat pålagt det færøske landsstyre andre forpligtelser, end hvad der fremgår af den indgåede aftale.

Spørgsmål 21

»Vil ministeren oplyse, hvilken forskel der er mellem bankloven af 1930, der regulerer bankforholdene på Færøerne, og den lov, der regulerer danske banker og sparekasser?»

Svar

I forhold til lov nr. 122 af 15. april 1930 om banker, jf. lovbekendtgørelse af 15. juni 1956, som er det regelsæt, der fortsat regulerer de færøske bankers forhold, frembyder den gældende danske bank- og sparekasselov, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 1991, forskelle på en del områder.

Generelt kan det siges, at kravene i den danske bank- og sparekasselov er større og indgrebsmulighederne mere specifikke. Hertil kommer, at der i en række andre love, der har betydning for de færøske banker, ikke er sket en modernisering. Som eksempler kan nævnes aktieselskabsloven, årsregnskabsloven og revisorlovene.

De væsentligste forskelle er følgende

1. Kravet til minimumsaktiekapitalen er for de færøske banker 600.000 kr., mens kravet til de danske banker, jf. 2. samordningsdirektiv, beløber sig til modværdien af 5 mio. ecu, hvilket svarer til ca. 40 mio. dkr.

Danske institutter, der har fået meddelt tilladelse før direktivets vedtagelse, og som på dette tidspunkt ikke opfyldte kravet, har imidlertid mulighed for at fortsætte deres virksomhed, forudsat at deres kapital ikke bliver mindre end niveauet ved direktivets vedtagelse.

2. Danske pengeinstitutter har mulighed for at optage såvel supplerende kapital som ansvarlig indskudskapital. Begge kapitalformer kan i et vist omfang medregnes til den ansvarlige kapital ved opgørelsen af instituttets solvens. De færøske banker har ikke mulighed for at optage denne type kapital.

3. For så vidt angår egenkapitaldækning skal egenkapitalen i de færøske banker udgøre mindst 10 pct. af bankens samlede forpligtelser. For de danske institutters vedkommende er der tale om, at instituttets ansvarlige kapital samt ansvarlige indskudskapital tilsammen skal udgøre mindst 10 pct. af instituttets vægtede aktiver samt ikke-balanceførte poster.

De to procentsatser kan ikke umiddelbart sammenlignes, idet kravet til de færøske institutter er strengere. Til gengæld afspejler de danske regler på en mere direkte måde de risici, som pengeinstituttet har påtaget sig.

4. I tilfælde af manglende opfyldelse af kapitalkravene har de færøske banker automatisk en 6-måneders frist til opfyldelse af lovens krav, mens der for de danske institutters vedkommende i hver enkelt sag af Finanstilsynet vil blive fastsat en individuel frist.

5. Angående opløsning af pengeinstitutter er dette forhold indgående reguleret for så vidt angår de danske pengeinstitutter. Finanstilsynet har adgang til, såfremt hensynet til indskydernes interesser tilsiger det, at indgive anmeldelse om betalingsstandsning; derudover er Finanstilsynet i tilfælde af et instituts insolvens forpligtet til at indgive begæring om konkurs.

Finanstilsynets adgang til at indgive anmeldelse af betalingsstandsning eller konkurs gælder ikke for de færøske banker, ligesom rekonstruktionsreglerne er meget forskellige.

6. Den af pengeinstituttets bestyrelse udarbejdede instruks til direktionen skal for så vidt angår de færøske banker godkendes af Finanstilsynet, mens dette ikke er et krav i de danske pengeinstitutter. Bestyrelsen i de danske pengeinstitutter skal imidlertid udarbejde skriftlige retningslinier på samtlige instituttets væsentlige aktivitetsområder.

7. Der er en betydelig forskel i de regnskabsregler, hvorefter institutterne skal aflægge årsregnskab.

De danske regler må anses for meget informative.

8. Herudover er bestemmelserne vedrørende de færøske banker forskellige fra de nugældende bestemmelser for de danske institutter med hensyn til likviditet, revision og vedtægter.

Spørgsmål 22

»Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder Finanstilsynet har for at gå ind og regulere værdiansættelser af bankernes panters værdi i henhold til såvel bankloven af 1930 som den danske banklov?»

Svar

Både efter den færøske banklov og den danske bank- og sparekasselov er det Finanstilsynets opgave at påse lovens overholdelse og undersøge pengeinstitutternes forhold. Pengeinstitutternes årsregnskaber skal give et retvisende billede af deres aktiver og passiver, og det er i den forbindelse af afgørende betydning, at institutternes aktiver er optaget korrekt, herunder at instituttets vurdering af udlånsmassen er korrekt, og at der er foretaget de nødvendige reservationer.

Ved Finanstilsynets undersøgelser foretages en gennemgang af en del af de samlede udlån. Finanstilsynet foretager en individuel vurdering af risikoen for, at den enkelte kunde ikke kan tilbagebetale lånene m.v. Vurderingen sker på baggrund af oplysninger om kundens samlede lån, dennes indtjeningsevne og øvrige økonomiske forhold samt en skønnet værdi af de indlagte sikkerheder.

Der er ikke forskel på, hvorledes en undersøgelse gennemføres på Færøerne og i Danmark.

Spørgsmål 23

»I hvilket omfang vil det belaste Færøernes økonomi, hvis man - som bebudet af Jogvan Sundstein - fremmer tunnelprojektet under Vestamannasund, hvor stort er investeringsbehovet ved dette projekt, og vil regeringen gøre det klart over for landsstyret, at de lånegarantier, der nu foreslås, ikke vil blive suppleret med yderligere lånegarantier til dette formål?»

Svar

Et tunnelprojekt under Vestmannasund vil formentlig koste over 100 mio. kr. Der foreligger ingen sikre skøn over udgifterne. Landsstyret har ladet foretage beregninger, som viser, at tunnelen skulle være en fordel samfundsøkonomisk. Gennemførelsen vil formentlig være afhængig af, at tunnelen helt eller delvis finansieres af et privat selskab. Regeringen har ikke til hensigt at yde lånegarantier til dette formål.

Spørgsmål 24

»Føres der i Sjovinnubankins købs- og salgsbog over bestyrelsens aktieerhvervelser og -afhændelser, og er det sikret, at der i denne periode ikke er foretaget markante dispositioner, der kan rejse mistanke om udnyttelse af insideviden?»

Svar

Der foreligger ikke oplysninger om bestyrelsesmedlemmernes køb og salg af aktier i Sjovinnubankin. Der er dog ikke hidtil fremkommet oplysninger om misbrug af insideviden.

Spørgsmål 25

»Hvordan vurderes de økonomiske konsekvenser for de aktionærer i Sjovinnubankin, hvis aktier nedskrives med 83 mio. kr.? Hvor mange aktionærer har banken, og vil de pågældende få adgang til at nytegne aktier i forbindelse med den påtænkte kapitalforhøjelse?»

Svar

I forbindelse med aktienedskrivningen, som har baggrund i Sjovinnubankins tab og hensættelser, må aktionærerne på nuværende tidspunkt anse det nedskrevne beløb for værende tabt.

Banken har ca. 4.000 aktionærer. Den nye kapital tegnes af Finansieringsfonden af 1992 uden fortegningsret for hidtidige aktionærer.

Spørgsmål 28

»Hvor længe har danske myndigheder været vidende om eller burdet vide, at det er nødvendigt at foretage så store hensættelser i den færøske banksektor? Hvor længe har Sjovinnubankin ikke opfyldt gældende tilsynsregler om solvens og egenkapital? Samme oplysninger ønskes, såfremt det var de danske tilsynsregler, der gjaldt.«

Svar

Det nuværende kendskab til udlånene og kravet til de store hensættelser fremkom ved Finanstilsynets undersøgelse i august og september 1992.

Hvorledes kravet ville have været ved en undersøgelse på et andet tidspunkt, er vanskeligt at besvare, men der ville også have været krav om hensættelser. Det skal dog tilføjes, at den færøske økonomi er blevet kraftigt forværret i 1992.

Spørgsmålets besvarelse er uafhængigt af, hvilke tilsynsregler der er gældende.

Spørgsmål 29

»Der bedes om en oversigt over samtlige de bankengagementer, hvor der forventes at kunne opstå tab på mindst 20 mio. kr., med angivelse af engagementets karakter (f.eks. udlån eller garanti) og med angivelse af debitors eller medkontrahentens navn, stilling og bopæl.«

Svar

Ifølge den bank- og sparekasselov, der gælder for Færøerne, er Finanstilsynet i lighed med den gældende danske bank- og sparekasselov forpligtet til at hemmeligholde, hvad det gennem sin virksomhed bliver vidende om. Det er derfor ikke muligt at besvare det stillede spørgsmål.

Spørgsmål 30

»Kan ministeren bekræfte, at dagspressen og offentligheden i øvrigt reelt afskæres fra indseende med sagsdokumenter m.v. hos landsstyret - herunder korrespondance mellem landsstyret og de berørte finansielle aktører - som følge af, at regeringen ikke har sat § 18 i lov om offentlighed i forvaltningen i kraft for Færøernes vedkommende, til trods for at regeringen er bemyndiget hertil?»

Svar

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 18 er en bemyndigelse til regeringen til at sætte offentlighedsloven i kraft på Færøerne for så vidt angår fællesanliggender.

Det er imidlertid en forudsætning for bestemmelsen, at den koordineres med de færøske offentlighedsregler, således at der gælder samme regler for fællesanliggender og for særanliggender.

Da der ikke af det færøske hjemmestyre er fastsat offentlighedsregler, er der heller ikke i medfør af § 18 fastsat regler om offentlighed i fællesanliggender.

Spørgsmål 32

»Foreligger der tilkendegivelser - skriftlige, mundtlige eller blot underforståede - som har givet eller kunnet give tyske eller andre finansielle institutioner det indtryk, at de juridisk eller moralsk har eller i fremtiden kan opnå sikkerhed i bloktilskuddet?»

Svar

Statsministeriet er ikke bekendt med, at der foreligger tilkendegivelser af den omhandlede art. Udenlandske långivere må imidlertid antages at være bekendt med, at Færøerne modtager bloktilskud. Statsministeriet har tidligere i såkaldte »Letters of Awareness« redegjort for Færøernes statsretlige stilling m.v., men dette har ikke været tilfældet de senere år. I øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 9.

Spørgsmål 33

»Er regeringen bekendt med, om der fra færøsk side er tanker om at optage udlandslån i milliardklassen, og hvilken indflydelse vil en sådan lånoptagelse i givet fald få for Færøernes muligheder for at tilbagebetale eventuelle skyldige ydelser i medfør af statsgarantien på 500 mio. kr.?»

Svar

Det færøske landsstyre vil i de kommende år få behov for at optage store lån til refinansiering af afdrag på tidligere optagne udlandslån og afdrag på statslånet. Mulighederne herfor forbedres imidlertid af, at der ikke bliver behov for samtidig at optage lån til dækning af løbende budgetunderskud, og at Færøerne følger et økonomisk-politisk stabiliseringsprogram udarbejdet af uvildige økonomer, der udlånes af IMF, jf. punkt 8 i aftalen.

Spørgsmål 34

»Hvilke oplysninger har Finanstilsynet de seneste 5 år i tilsynsrapporter givet om de færøske bankers situation?»

Svar

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 29.

Spørgsmål 39

»Skal ulovlige aktionærlån på Færøerne indberettes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennem oplysninger i regnskaberne efter samme regler som i Danmark? Har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen grebet ind og i hvor mange tilfælde?»

Svar

Aktieselskaber på Færøerne er omfattet af aktieselskabsloven af 1930 og registreres hos de færøske myndigheder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtager derfor hverken anmeldelser eller regnskaber vedrørende færøske selskaber.

Spørgsmål 42

Ad besvarelsen af spørgsmål 2

»Er der personsammenfald mellem medlemmer af bestyrelse, direktion eller revision for Sjovinnubankin, Færøernes Investeringsfond, L/K Føroya Fiskasøla og Forsikringsselskabet Tryggingarsambandid eller medlemmer af det færøske landsstyre og i bekræftende fald hvilke personsammenfald?»

Svar

Formanden for Sjovinnubankins bestyrelse, Birger Danielsen, er medlem af Lagtinget, men ikke af landsstyret. Et af bestyrelsesmedlemmerne i Sjovinnubankin, Jens Peter Arge, er tillige direktør i Tryggingarsambandid. De øvrige 3 medlemmer af Sjovinnubankins bestyrelse er ikke medlemmer af nogen af de andre bestyrelser.

Spørgsmål 43

Ad besvarelsen af spørgsmål 5

»Er Finansieringsfonden af 1992 en dansk eller en færøsk registreret fond? Opfylder fonden regler svarende til bestemmelserne i den danske fondslovgivning?»

Svar

Finansieringsfonden af 1992 får hjemsted i Torshavn og vil ikke blive registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fondens vedtægter udarbejdes med de danske fondsregler som forbillede.

Svar på spørgsmål 44

Følgende regler forventes for Finansieringsfonden af 1992

1) Hjemstedet vil blive Torshavn

2) Fonden indskyder ny kapital i Sjovinnubankin

3) Formålet er bl.a. at udøve en aktiv ejerrolle i banken, hvori der indskydes kapital

4) Der vil være en bestyrelse bestående af 3 personer udpeget af den danske regering og 2 personer udpeget af det færøske landsstyre

5) Fonden aflægger årligt et regnskab revideret af en statsautoriseret revisor.

Spørgsmål 45

Ad besvarelsen af spørgsmål 12

»Er der blandt de ydede aktionærlån eller garantier for aktionærer et eller flere, der må anses for nødlidende?»

Svar

Der er ikke foretaget en særskilt undersøgelse af, hvorvidt de personer og selskaber, hvorpå der er foretaget hensættelser, tillige er aktionærer. Dette må dog betragtes som sandsynligt i betragtning af den store aktionærkreds.

Spørgsmål 46

»Hvilke retslige efterspil vil kunne komme på tale som følge af, at Sjovinnubankins bestyrelse og revision ikke i 1991 klart har oplyst om risikoen for de enorme hensættelser? Hvordan sikres det, at der om nødvendigt gennemføres efterforskningsskridt, på samme måde som det skete over for 6. juli-banken, Kronebanken og C&G Banken?»

Svar

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke sådanne oplysninger, som kan begrunde et strafferetligt efterspil. Hvorvidt der civilretligt er grundlag for et erstatningskrav, må afgøres af den enkelte aktionær over for bankens ledelse.

Spørgsmål 47

»Hvad er begrundelsen for, at landsstyret ikke for længst har gennemført offentlighedsregler? Vil regeringen støtte et politisk initiativ i Folketinget, der sikrer, at offentlighedsloven med de fornødne tillempninger kan træde i kraft på Færøerne inden den 1.1.94?»

Svar

Lagtinget behandler for tiden et forslag om offentlighed i forvaltningen, som påregnes vedtaget i indeværende samling.

Spørgsmål 49

»Kan ministeren bekræfte, at der i den gældende banklovgivning for Færøerne intet er til hinder for, at fortrolige oplysninger fortroligt videregives af en minister til et af Folketingets udvalg, hvis ministeren anmodes herom og oplysningerne efter ministerens skøn må antages at være af betydning for udvalgets behandling, jf. i øvrigt justitsministerens svar af 3. januar 1989 til Kirsten Jacobsen (FP) på spørgsmål nr. S 331, Folketingstidende 1988-89, sp. 4568-4570.«

Svar

Statsministeren kan henholde sig til justitsministerens besvarelse af S 331 den 3. januar 1989.

Spørgsmål 50

»Vil ministeren tilstille udvalget det forslag, der er fremsat i det færøske Lagting, til en ny færøsk offentlighedslov?»

Svar

Vedlagt fremsendes forslaget til den færøske lov om offentlighed i forvaltningen i 80 eksemplarer.

Spørgsmål 51

Vil statsministeren på baggrund af samråd d.d. besvare spørgsmål 34?

Svar

Finanstilsynet oplyser, at egentlige tilsynsrapporter er fortrolige. Finanstilsynets årlige almindelige beretning om pengeinstitutters situation er offentlig, men indeholder alene regnskabstal for de færøske pengeinstitutter. Disse tal fremgår af de allerede fremlagte regnskaber.

Kapitel 1

Lovens område § 1. Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning under hjemmestyret, jf. dog §§ 2 og 3.

Stk. 2. Loven gælder endvidere for interkommunale fællesskaber.

Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om, at loven skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af land eller kommune, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på vegne af land eller kommune. Landsstyret kan herunder fastsætte nærmere regler om opbevaring m.v. af dokumenter.

Bilag 2

Et spørgsmål stillet i folketingsåret 1988-89 af Kirsten Jacobsen (FP) til justitsministeren i henhold til Folketingets forretningsorden § 20 og dennes svar herpå, jf. Folketingstidende 1988-89, forhandlingerne sp. 4568-4569

Spm. nr. S 331 Til justitsministeren (16/12 88) af

Kirsten Jacobsen (FP)

»Vil ministeren uddybe § 8, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter og herunder særlig oplyse, hvem »uvedkommende« og hvem »de med tilsynet beskæftigede« er, samt om bestemmelsen er til hinder for, at Boligudvalgets medlemmer gennem boligministeren får adgang til de oplysninger, som Tilsynet med Realkreditinstitutter er i besiddelse af - også når det gælder konkrete sager og undersøgelser?»

Svar (3/1 89)

Justitsministeren (Ninn-Hansen)

Bortset fra den oplysningspligt, der består over for parlamentariske kommissioner nedsat af Folketinget i henhold til grundlovens § 51, og den pligt, ministre har til at afgive redegørelser til Folketinget i henhold til grundlovens § 53, er der hverken i grundloven, Folketingets forretningsorden eller lovgivningen i øvrigt fastsat generelle regler om pligt for ministre til at videregive oplysninger til Folketinget, til dets udvalg eller til medlemmer af Folketinget.

Ministrene er dog berettigede til at videregive fortrolige oplysninger til Folketinget i videre omfang, end der er pligt til. Det sker da også i praksis i vidt omfang i overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger bag bestemmelserne i Folketingets forretningsorden om adgangen til direkte i Folketinget eller gennem et folketingsudvalg at stille spørgsmål til ministrene.

Reglerne i straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt i den offentlige forvaltning vedrører alene uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger til andre. Straffelovrådet anfører om baggrunden for denne begrænsning i tavshedspligten, at det ikke vil være muligt i en lovtekst fuldstændigt at angive, hvilke forhold der kan gøre en videregivelse berettiget, jf. Folketingstidene 1985-86, tillæg A, sp. 294.

På den baggrund er det min opfattelse, at lovgivningens almindelige regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at en minister videregiver fortrolige oplysninger til et af Folketingets udvalg, hvis ministeren anmodes herom og oplysningerne efter ministerens skøn må antages at være af betydning for udvalgets behandling af en sag. Det gælder også, selv om oplysningerne er omfattet af særlige tavshedspligtsbestemmelser, som forbyder uberettiget videregivelse af bestemte oplysninger eller videregivelse af oplysningerne til uvedkommende. I sådanne tilfælde kan der imidlertid være anledning til at fremhæve tavshedspligten over for Folketingets medlemmer, f.eks. ved at angive på dokumenterne, at oplysningerne er fortrolige. Ved vurderingen af, om en fortrolig oplysning bør videregives til Folketinget, kan det indgå, om Folketinget i stedet lige så hensigtsmæssigt kan orienteres om en sags principielle problemstillinger i generel eller anonymiseret form.

Bestemmelsen i realkreditlovens § 8, stk. 4, hvorefter de med tilsynet beskæftigede er forpligtede til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om, er på den baggrund efter min opfattelse ikke til hinder for, at Boligudvalgets medlemmer gennem boligministeren får adgang til de oplysninger, som tilsynet er i besiddelse af. Det er dog en forudsætning, at oplysningerne må antages at være af betydning for udvalgets behandling af en bestemt sag, f.eks. for behandlingen af et lovforslag eller for behandlingen af et spørgsmål om, hvorvidt der på et bestemt område er behov for en ændring i den lovgivning, der hører under udvalget.

Kapitel 2

Retten til aktindsigt § 4. Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v.

Stk. 2. Den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-11 og § 14, forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog ikke, i det omfang de hensyn, der er nævnt i § 13, eller hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.

Stk. 3. Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller den sag, som den pågældene ønsker at blive gjort bekendt med.

§ 2. For sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste gælder kun bestemmelsen i § 6.

Stk. 2. Sager om lovgivning, herunder bevillingslove, er kun omfattet af loven, for så vidt lovforslag er fremsat i Lagtinget.

Bilag 3

Nogle avisartikler fra dagbladet Børsen den 4., 5., 6. og 10. august 1992

Børsen, 4. august 1992

Politiker i retten med hårde beskyldninger

Af Helge Andreassen

TORSHAVN (Børsen)

Færøske advokater, revisorer, banker og skibsmæglere har i op til flere år ført det færøske landsstyre bag lyset i forbindelse med finansieringen af en række trawlere.

Det mener lagmand Atli Dam. Han siger, at advokater, revisorer, banker m.fl. gang på gang har garanteret over for landsstyret, at kontrahenterne bag nye trawlere var i besiddelse af den nødvendige egenkapital på ti pct. af det, trawleren koster. Det endda til trods for, at de pågældende advokater, revisorer m.fl. har vidst, at der var problemer med egenkapitalen, og at den måske slet ikke var til stede.

Holder Atli Dams beskyldninger, er det færøske landsstyre virkelig blevet ført bag lyset og uretmæssigt blevet tappet for 400 mio. kr. Måske meget mere.

Erklæringerne fra advokater, revisorer, banker og skibsmæglere er ifølge Atli Dam typisk kommet til landsstyret med følgende formulering

- »Jeg indestår for, at egenkapitalen er til stede, fuldt indbetalt og registreret i Aktieselskabs-Registeret.« Et udsagn, som ofte har været bilagt en kontoudskrift.

- Tidligere har vi i landsstyret ikke haft nogen som helst grund til at tvivle på, at det var rigtigt, hvad advokater, revisorer m.fl. skrev til os, sagde lagmand Atli Dam, da han her ved retten på Hotel Hafnia i Torshavn i går blev afhørt som vidne.

Foreløbig koncentrerer myndighederne sig om en af de fæøske fisketrawlere, »Heygadrangur« til mere end 100 mio. kr.

I dette tilfælde er det tilsyneladende allerede klart, at den lovbefalede egenkapital ikke var til stede. Finder retten, at der er reelle beviser på fup omkring »Heygadrangurs« egenkapital, er der åbnet for en lavine, idet 30-40-50 andre trawlere ifølge færøske kilder er finansieret efter samme model.

De centrale personer i sagen er skibsreder Finnbogi Christiansen og hans advokat, Magnus Sunleif Petersen, samt de to tidligere direktører på Skala Skipasmidja, Oli Zachariassen og Kristin Rasmussen. Værftet krakkede i øvrigt i 1989 for tredje gang og fungerer i dag udelukkende som reperationsværft.

»Heygadrangur«, som er en kæmpetrawler, blev aldrig bygget færdig af de færøske kontrahenter. Det er senere solgt, bygget færdigt og sejler nu ud fra Orkneyøerne.

Børsen, 5. august 1992

Egenkapitalen, der blev væk

Færøsk trawler-sag måske politisk varm kartoffel

Af Helge Andreassen

TORSHAVN (Børsen)

Kontrahenterne bag den færøske kæmpetrawler »Heygadrangur« til mere end 100 mio. kr. har aldrig haft den nødvendige egenkapital. Alligevel lykkedes det at få åbnet landsstyrets pengekasse. 26 mio. kr. i direkte tilskud og garantier blev det til.

Tidligere økonomichef på Skala Skipsmidja, Tummas Mekal Jacobsen, bekræfter, at kontrahenterne bag kæmpe-trawleren skulle låne to mio. kr. af værftet. Et lån, der skulle optræde som en del af den nødvendige egenkapital. Kontrahenterne fik de to mio. kr. fra Skala Skipsmidja til disposition i kun fire dage, hvorefter pengene skulle returneres til værftet. Fire dage var tilsyneladende nok til, at kontrahenterne, skibsreder Finnbogi Christiansen og hans advokat, Magnus Sunleif Petersen, kunne nå over for landsstyret at dokumentere, at den nødvendige egenkapital var til stede. Dermed kunne låget på landsstyrets pengekasse lettes.

Det er kun et par måneder siden, at kæmpe-trawleren »Heygadrangur«, som det kostede mere end 100 mio. kr. at bygge, blev solgt til en reder på Orkneyøerne. Trawleren gik for 28,5 mio. kr.

Spørgsmålet er, om det har været alt for let at få landsstyret til at åbne for kassen, og at landsstyret dermed har gjort sig skyldigt i politisk forsømmelighed. Lagmand Atli Dam svarer nej til spørgsmålet. Han er dog yderst forsigtig med konkret at pege på dem, der efter hans mening er de egentlige fupmagere i de sager, som er ved at blive trævlet op ved retten på Hotel Hafnia i Torshavn. Til gengæld er Atli Dam som fortalt i Dagbladet Børsen i går parat til generelt at lægge det reelle og egentlige ansvar for fupnumrene på advokater, revisorer, banker samt skibsmæglere. Der er tale om personer samt institutter, som alle over for landsstyret skriftligt har beskræftet, at kontrahenterne var i besiddelse af den krævede egenkapital på 10 pct. af den samlede byggepris.

Atli Dam påpeger, at kontrahenterne i hvert enkelt tilfælde har haft mellem tre og seks måneder til at skaffe de nødvendige midler. I visse tilfælde har de endda haft længere tid. Dette tager han ikke som udtryk for en lemfældig omgang med landsstyrets midler.

- Der er derimod tale om, at vi har forsøgt at give alle gode projekter en reel chance. Samtidig har vi gjort, hvad vi kunne, for at få så mange som overhovedet muligt med og ikke kun de rige, pointerer Atli Dam.

Børsen, 6. august 1992

Milliontilskud til trawlere trods politisk tvivl

Af Helge Andreassen

TORSHAVN (Børsen)

Godt 400 mio. kr. budgetterede det færøske landsstyre over en fireårig periode med at skulle bruge til direkte tilskud og garantier til bygning af 16 nye skibe.

Landsstyret lagde dermed op til samlede investeringer på mere end 1,4 mia. kr. i en fornyelse af den færøske skibsflåde. De private kontrahenter bag de nye skibe skulle i samme periode skaffe en egenkapital på 140 mio. kr. En tilsyneladende umulig opgave. Det siger i hvert fald en række kilder her på Færøerne til Dagbladet Børsen.

Lagmand Atli Dam mener ikke, at der var tale om en umulig opgave for de private kontrahenter.

- Tværtimod. De 140 mio. kr. kunne let skaffes, hvis man ville. Tænk blot på, at friværdien i den færøske boligmasse er på 32 mia. kr., siger Atli Dam.

Tvivl

I det færøske finansudvalg blev der i forbindelse med bevillingen af de godt 400 mio. kr. spurgt, om de 16 skibe skulle bygges, selv om kontrahenterne ikke stillede med den hidtil krævede egenkapital. Spørgsmålet tyder på, at medlemmer af finansudvalget tvivlede på, at det kunne lade sig gøre at skaffe den samlede egenkapital på 140 mio. kr.

Svaret fra Atli Dam til de tvivlende var, at kontrahenterne skulle stille med den nødvendige egenkapital. Dermed var der tilsyneladende lagt låg på sagen, som ifølge Atli Dam ikke alene havde til formål at forny en del af den færøske flåde, men også at sikre beskæftigelsen på de færøske værfter.

Konsekvenser

De 400 mio. kr. på landsstyrets budget dannede grundlag for det, som blev til den såkaldte skibspakke. Pengene skulle bruges i perioden fra 1985 til 1989. Det blev de også, men med katastrofale konsekvenser til følge for hele det færøske samfund. Følger, som i øjeblikket er ved at blive kortlagt i en af de mest komplicerede sager i Færøernes historie her ved retten på Hotel Hafnia i Torshavn. Sagen er henlagt til hotellet, idet der ikke er plads i det normale domhus, hvis andre retssager ikke skal hobe sig op.

Børsen, 6. august 1992

Færøske krav til egenkapital i trawlere skal væk

Professionelle långivere skal ind i billedet for at sikre den rigtige pris

Af Helge Andreassen

TORSHAVN (Børsen)

Lagmand Atli Dam mener, at man burde fjerne det færøske krav om, at kontrahenter af skibe skal præstere en egenkapital på 10 pct. af skibets pris. Kun på den måde vil man kunne få de rigtige priser på skibene frem, fastslår han.

En stor del af den nyere færøske skibsflåde er overfinansieret. Det er sket, fordi man ved at opskrive værdierne har set mulighederne for at få egenkapitalen med ind i den endelige finansiering.

Det er tilsyneladende også sket i forbindelse med bygningen af kæmpetrawleren »Heygadrangur«, som kom til at koste mere end 100 mio. kr., formentlig 20 pct. mere end den reelt burde.

- Fjerner vi kravet til egenkapital, er der slet ingen tvivl om, at den rigtige pris for de enkelte trawlere kommer frem, idet professionelle långivere i så fald skal ind i billedet.

De skal nok forstå at vurdere projekterne, idet det er deres penge, der er på spil, siger lagmand Atli Dam.

Advarsler

Atli Dam er flere gange af sine embedsmænd blevet advaret imod at tro på de erklæringer til landsstyret fra advokater, revisorer, skibsmæglere og banker om, at kontrahenternes nødvendige egenkapital var til stede. Især advokat, tidligere fuldmægtig i landsstyret Alfred Petersen, der i går blev afhørt i retten på Hotel Hafnia i Torshavn, har flere gange advaret landsstyret imod at tage erklæringerne for gode varer.

Indrømmelse

Lagmand Atli Dam bekræfter, at han og den øvrige del af landsstyret er blevet advaret. Han indrømmer samtidig, at landsstyret trods advarslerne ikke fandt anledning til at ændre på behandlingen af erklæringerne.

En behandling, som medførte, at kontrahenterne bag »Heygadrangur« fik udbetalt 26 mio. kr. fra landsstyret, selv om den nødvendige egenkapital aldrig har været til stede.

Fortsatte praksis

- Erklæringer fra autoriserede personer og institutioner som advokater, revisorer, skibsmæglere og banker må og skal kunne tages for gode varer, og derfor fortsatte vi vores praksis for godkendelse af erklæringer uden ændringer, påpeger Atli Dam.

Først i 1989 blev proceduren for godkendelse af erklæringer fra advokater m.fl. strammet, og siden da er der stort set ikke kontraheret et eneste skib på Færøerne.

Børsen, 10. august 1992

Færingerne skal på kartoffelkur

Af Helge Andreassen

TORSHAVN (Børsen)

Lønnedgang, højere direkte skatter, nedsættelse af de offentlige udgifter, et stærkt formindsket forbrug og en deraf følgende kraftig forøgelse af opsparingen. Det er den hårde kost, som venter færingerne.

Det siger landsbankdirektør Sigurd Poulsen, Landsbanki Føroya, til Dagbladet Børsen. Landsbanki Føroya blev etableret for fire år siden og har efterhånden opnået en status på Færøerne, som svarer til Nationalbankens i Danmark. Det færøske samfund skal således igennem en økonomisk hestekur. En kur, der kan komme til at vare i fem eller 15 til 20 år. Alt afhængigt af, hvor hårdt politikerne tør gribe ind, vurderer Sigurd Poulsen, der sammen med lederen af Færøernes statistiske kontor, Bjarni Olsen, og finansdirektør i landsstyret Kari Petersen udgør det nyoprettede økonomiske råd på Færøerne.

Den økonomiske stramning kommer, efter at det færøske samfund i 1980'erne har været overophedet. I flere år har der været gennemført investeringer, der svarer til 40 pct. af det færøske BNP, hvilket svarer til 2,4 mia. kr. pr. år. Men nu investeres der ikke mere. Stort set alle betydende aktiviteter er indstillet. Investeringer i skibe er stoppet, byggeriet er gået i stå.

Pengene er brugt, inden de er blevet tjent. Det har medført en udlandsgæld på otte mia. kr. eller to mia. kr. mere end det samlede færøske BNP. Hver eneste færing skylder godt 170.000 kr. til långivere i udlandet.

Den nødvendige hestekur betyder, at færingerne for første gang kommer til at stifte bekendtskab med forbrugsafgifter i form af moms. Den indføres 1. januar 1993, og Sigurd Poulsen venter, at den bliver på 20 pct.

På een gang et hug af dimensioner. Og moms-indgrebet er utrolig upopulært, selv om den færøske befolkning er klar over, at der skal store ofre til for at få det færøske samfund på fode igen, forklarer Sigurd Poulsen.

- En kraftig skatteforhøjelse i de næste to til tre år, nedsættelse af lønningerne og en deraf følgende forholdsvis voldsom nedsættelse af forbruget er tvingende nødvendig, hvis vi skal nå det på fem år. Det kræver en stram lovgivning, fastslår Sigurd Poulsen.

Politikernes vilje til at gennemføre den nødvendige politik er ifølge direktøren i Landsbanki Føroya lige så stærk som vælgernes vilje. Eller med andre ord: Jeg vil godt straffe jer, hvis jeg er sikker på at blive genvalgt.

- Den økonomiske politik, der skal bruges på Færøerne, skal have samme effekt som den danske kartoffelkur. Det kommer til at gøre ondt, men jeg tror, at tanken om den nødvendige medicin gør mere ondt end selve kuren, fastslår landsbankdirektør Sigurd Poulsen.

Direktøren understreger, at der er så stor bevægelse i befolkningens opfattelse af, hvad der er nødvendigt, at der er mulighed for at vende op og ned på den økonomiske situation i løbet af fem år. Dermed skulle den politiske vilje også være til stede, siger Sigurd Poulsen.

Kapitel 3

Undtagelser fra retten til aktindsigt. Undtagelse af interne arbejdsdokumenter § 7. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses

1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,

2) brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed,

3) brevveksling mellem et by- eller bygderåd og dettes udvalg, afdelinger og andre organer eller mellem disse organer indbyrdes.

§ 3. Landsstyret kan fastsætte regler om, at nærmere angivne myndigheder, sagsområder eller arter af dokumenter, for hvilke bestemmelserne i §§ 7-14 i almindelighed vil medføre, at begæring om aktindsigt kan afslås, skal være undtaget fra loven.

Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om, at der efter et vist åremål skal være ret til at blive gjort bekendt med nærmere angivne dokumenter, der ikke er undergivet retten til aktindsigt efter reglerne i denne lov.

Bilag

til statsministerens besvarelse af spørgsmål 50

Lagtingslov om offentlighed i forvaltningen.

Bilag 4

Rigsombudets oversættelse fra færøsk af revisionspåtegninger på regnskabet for 1990 for Investeringsfonden for Færøerne

Revisionspåtegninger på regnskabet for Investeringsfonden for Færøerne Det reviderede årsregnskab for 1990 for Investeringsfonden for Færøerne har følgende revisionspåtegning

Vi har revideret årsregnskabet for 1990 for Investeringsfonden for Færøerne.

Vi finder, at regnskabet opfylder de krav, som lovgivningen og vedtægterne stiller, og at det giver et tilfredsstillende billede af driften og af den finansielle situation på 31. december 1990.

I overensstemmelse med Handelsministeriets bekendtgørelse af 6. april 1933 og fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra 28. februar 1989 skal jeg hermed bekræfte, at jeg opfylder de af lovgivningen fastsatte habilitetsbetingelser, og at jeg under revisionen har fået alle de oplysninger, som jeg har bedt om til godtgørelse af regnskabets rigtighed, og at jeg anser regnskabet for at være behandlet i overensstemmelse med de i lovgivning og vedtægter fastsatte regler for regnskab og revision.

Torshavn, den 28. februar 1991.

P/F Revisionsfirmaet

J. Sundstein, statsaut. revisor.

Sign.

Jogvan Sundstein,

Statsaut. revisor

Judith Brekku

Reg. revisor

Revisionspåtegninger af samme indhold er påført Investeringsfondens regnskaber for årene 1987, 1988 og 1989.

Kapitel 4

Behandlingen af afgørelsen af begæringer om aktindsigt § 15. Fremsættes der begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter, der indgår i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om begæringen kan imødekommes. I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed, der har dokumentet i sin besiddelse.

Stk. 2. Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører.

Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne i stk. 1 og 2.

Bilag 5

Rigsombudets oversættelse fra færøsk af Sjovinnubankens årsregnskab for 1991

Sjovinnubankens årsregnskab 1991 Året 1991 har været præget af den fortsatte økonomiske krise i samfundet. Men der kan dog anes lyspunkter. De økonomiske foranstaltninger har givet et godt resultat og for første gang i mange år er der igen kommet ligevægt på betalingsbalancen. Generelt har der i samfundet været en anerkendelse af, at der må tages kraftigt fat for at få rettet økonomien op igen, og af, at det er nødvendigt at fortsætte den samme kurs, såfremt der igen skal kunne skabes nødvendig stabilitet i økonomien. På trods af den vanskelige økonomiske situation opnåede banken i 1991 det resultat, som den havde sat sig som mål i driftsbudgettet. Men situationen i samfundet stiller fortsat store krav til banken. For at sikre banken har det igen i 1991 været nødvendigt at afsætte en stor del af driftsoverskuddet til henlæggelser. Renteniveauet har været uændret i 1991, men det er nødvendigt, at vi på Færøerne følger renteudviklingen i de lande, som vi har finansielt samarbejde med. Derfor bliver det jævnligt nødvendigt at ændre renten, og resultaterne tyder på, at der i nærmeste fremtid bliver tale om en renteforhøjelse. Banken har lagt vægt på en strammere udgiftsstyring. De gode samfærdselsmidler, nye tekniske muligheder og nye betalingsordninger har medført, at der er mindre behov for ekspeditionsmuligheder i nogle bygder. Med henblik på at begrænse driftsudgifterne blev der derfor lukket 6 filialer i 1991. I bestræbelserne på at varetage alle finansielle forhold for bankens kunder begyndte banken i september 1991 at yde førsteprioritetslån i forbindelse med parcelhusbyggeri, således at det nu bliver banken og Huslånefonden, der yder hele finansieringen ved byggeri/køb af parcelhus eller lejlighed. Som noget nyt - og som den eneste finansielle institution på Færøerne på dette område - sikrer banken også 1. og 2. prioritetslån, således at lånene bliver tilbagebetalt, såfremt låntageren dør. Banken yder denne sikkerhed. Tiden stiller stadigt større krav til bankens personale, og banken lægger derfor stor vægt på at have veluddannet personale, som kan yde kunderne en tilfredsstillende rådgivning. Bankens organisation blev ændret i 1991. Foruden den administrerende direktør blev der ansat fem afdelingsledere. Formålet med den nye ledelsesstruktur er at gøre banken bedre i stand til hele tiden hurtigt at tilpasse sin aktivitet efter ændrede vilkår.

Den økonomiske udvikling

Overskudet på handelsbalancen bliver ca. 800 mill. kr. i 1991. Importen i 1991 var stort set uændret sammenlignet med 1990, mens eksporten steg med godt 250 mill. kr. ekskl. skibe. De økonomiske begrænsninger må opretholdes, således at der sikres et fortsat overskud på betalingsbalancen. Dette er nødvendigt, hvis vi skal kunne tilbagebetale vor udlandsgæld og samtidig skabe plads til nye investeringer.

Importen vil næppe falde ret meget mere, og det er derfor nødvendigt at øge eksportværdien. Forhåbentlig vil den nye handelsaftale med EF vise sig at være en fordel, både med hensyn til øget værdi af de eksisterende ressourcer og til forøgede muligheder.

Likviditeten i samfundet har været begrænset i de seneste år, og denne situation vil næppe ændres. Den store udlandsgæld gør det vanskeligere at skaffe likviditet fra udlandet, og derfor er det nødvendigt, at opsparingen i samfundet bliver stimuleret. Det er altid nødvendigt, at der i et vist omfang foretages investeringer, men der må lægges vægt på, at der kun foretages produktive investeringer, og at der gives prioritet til investeringer, som hurtigt giver et økonomisk afkast. Prisen for de vellykkede økonomiske indgreb i de seneste tre år har været et underskud på landskasseregnskabet på 1.500 mill. kr. Det har været nødvendigt for landskassen at låne store beløb i udlandet. Også finansloven for 1992 viser underskud, når investeringerne medregnes. Dette underskud er dog begrænset til 100 mill. kr., og landskassen må igen til udlandet for at låne. Denne udvikling kan ikke fortsætte. Der må atter skabes overskud på finansloven. Hvis de offentlige indtægter ikke forøges, bliver det nødvendigt at begrænse udgifterne endnu mere. Voksende arbejdsløshed er desværre en følge af den hurtige forbedring af betalingsbalancen. Arbejdsløshed eller forringede indtægtsmuligheder gjorde, at mange familier ikke kunne klare deres forpligtelser i 1991, og der er desværre udsigt til, at denne udvikling vil fortsætte i 1992.

Fiskerierhvervet

Markedspriserne steg betydeligt i det første halvår for så at falde igen i andet halvår. Sammen med de forbedrede eksportpriser har skibene med auktionssalgsordningen opnået bedre afregningspriser, men det er af stor betydning, at forhøjelsen af afregningspriserne bliver finansieret med forøget nettoeksportværdi, for der er kun opnået lidt ved, at auktionsordningen overflytter vanskelighederne fra skibene til virksomhederne. De samlede færøske fangster formindskedes i 1991 med næsten 50.000 tons ned til ca. 220.000 tons. Der er især opnået ringere fangst af industrifisk, men faldet i fangsten af konsumfisk ved Færøerne fortsatte, og fangsten af torsk er nu mindre end en tredjedel af det, som fiskeribiologerne siger den burde kunne være. Torskebestanden har det meget dårligt, og hvis dette skyldes overfiskning, er det nødvendigt at indføre strengere begrænsninger, således at bestanden hurtigst muligt bliver genoprettet. Ophugningsstøtten har begrænset fangsttrykket, men en mere effektiv drift af skibe og både har delvis modvirket denne begrænsning af fangsttrykket. Udsigterne for fjernfiskerflåden og notflåden er rimelig gode for 1992. Kvoterne er en smule større, og loddekvoten er bl.a. blevet forhøjet.

Opdrætserhvervet

Fiskeopdrættet tæller nu for alvor i eksporten. I mængde voksede eksporten af opdrætsfisk med en tredjedel i 1991, men lavere markedspriser betød, at forøgelsen af eksportværdien ikke steg tilsvarende. Selv om prisen på opdrætsfisk er lav i øjeblikket, mener banken, at opdrætserhvervet vil udgøre et godt økonomisk bidrag til samfundet. Hovedparten af udstyr og foder produceres på Færøerne, og opdrættet har skabt ca. 800 nye arbejdspladser. Flere opdræt gik konkurs i 1991, og situationen er så dårlig for flere af brugene, at de næppe vil kunne klare sig. I mange tilfælde er produktionsomkostningerne større end salgsprisen, og underskuddet er delvis finansieret af pengeinstitutterne, af ejerne og af dem, der sælger udstyr, foder m.v. Fiskeopdrættet kan blive så tung en byrde for bankerne, at der er risiko for, at produktionen vil blive formindsket. Banken har tidligere påpeget, at det er nødvendigt med mere lempelige finansieringsmuligheder, forbedret ledelse, en god økonomistyring og øgede krav til egenkapital, hvis der skal være mulighed for at videreudvikle erhvervet.

Byggeri-, handels- og serviceerhvervene

Byggeri-, handels- og serviceerhvervene er reduceret væsentligt i de seneste år, og tilbagegangen fortsatte i 1991. Der går nok nogle år, inden denne udvikling vil vende igen.

EF-markedet

Virkningerne af de nye markedsvilkår i Europa vil blive store forandringer i den færøske økonomi. Adskillige færøske industrivirksomheder vil få vanskeligheder nu, når beskyttelsestolden falder bort, og nogle virksomheder vil formentlig have svært ved at klare sig under de nye vilkår. Derfor er det af største betydning, at det færøske samfund fuldt ud udnytter de fordele, som er indeholdt i den nye handelsaftale med Fællesmarkedet. Det er også nødvendigt, at den gældende banklov, som trådte i kraft i 1932, bliver revideret. Banken har lagt stor vægt på de forandringer, som vil indtræffe i markedsforholdene i Europa. I februar 1991 arrangerede banken en stor konference vedrørende forandringerne inden for EF og EFTA, og sammen med færøske studerende har banken undersøgt, hvilke virkninger der vil opstå for den færøske industri. Banken har også givet medarbejderne udannelse på dette område for at være i stand til at give kunderne en god rådgivning og for at kunne leve op til fremtidige udfordringer under nye vilkår på det europæiske pengemarked.

Indlån

Indlånene er steget med 31 mill. kr. og disse er nu i alt på 2.641 mill. kr. Dette er en stigning på 1,2 pct., mens der i 1990 var tale om et fald på 1,2 pct. Årsagen til den lille stigning i 1991 er først og fremmest den økonomiske situation i samfundet, hvor folk har brugt en del af deres opsparede penge.

Udlån

Udlånene er steget med 164 mill. kr. til 3.044 mill. kr. eller 5,7 pct. I 1990 var stigningen 5,2 pct. Bankens forpligtelser er nu 855 mill. kr. mod 1.090 mill. kr. i 1990.

Værdipapirer

Værdipapirerne er opgjort til 620 mill. kr. Den bogførte gevinst er på 14,6 mill. kr. Værdipapirerne er i regnskabet noteret med den kurs, som de er købt for - købskurs eller ultimokurs.

Udbytte

Udbyttet er i 1991 på 12 pct. Efter fradrag af aktiebeskatning, som udgør 20 pct., udbetales der 9,6 pct.

Finansiel balance

Bankens finansielle balance er steget med 0,3 pct. eller 16 mill. kr. og udgør nu 4.998 mill. kr.

Egenkapital

Efter udbetaling af udbytte for 1991 bliver bankens egenkapital på 432 mill. kr. - en vækst på ca. 0,5 mill. kr. Egenkapitalen er nu på 10,5 pct. af bankens gælds- og garantiforpligtelser. Ifølge bankloven skal egenkapitalen udgøre mindst 10 pct. af gælds- og garantiforpligtelserne. Sammenholdt med aktiekapitalen udgør bankens egenkapital nu 441 pct.

Fordeling af indtægterne

Fordelingen af den enkelte indtægtskrone i Sjovinnubanken i 1991 var således (1990-tallene i parentes): Rente af indlån ca. 47 øre (50), udgifter 16 øre (16), skatter 5 øre (6) udbytte 2 øre (3), henlæggelser 29 øre (20), reservefond 1 øre (5). Som det fremgår heraf, har banken under hensyn til de usikre økonomiske forhold foretaget betydeligt større henlæggelser end tidligere år.

Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægterne er 481,4 mill. kr. I 1990 var de 478,6 mill. kr. Renteudgifterne er på 243 mill. kr. I 1990 252,5 mill. kr. Andre indtægter, inklusive provision af gælds- og garantiforpligtelser samt af værdipapirer og aktier og udenlandsk valuta, 19,3 mill. kr. I 1990 var tallet 23,4 mill. kr.

Udgifter

Bankens driftsudgifter voksede 3 pct. til 83 mill. kr. (80,7 mill. kr. i 1990). Af udgifterne udgjorde lønningerne 47,2 mill. kr. (45,8 mill. kr. i 1990). Der har været gjort en stor indsats for at dæmpe væksten i udgiftsniveauet.

Resultat

Driftsresultatet i 1991 er på 174,7 mill. kr. Når der er foretaget henlæggelser, og der er sket afskrivninger vedr. debitorer, faste ejendomme og inventar på 150,1 mill. kr., og der endvidere er sket indregning af en overflytning på 0,4 mill. kr. fra henlæggelsesfonden, bliver overskuddet på 38,7 mill. kr. Når der herefter sker fradrag på 26,1 mill. kr. i betalte skatter, bliver nettooverskuddet på 12,6 mill. kr. Ved overflytning af 0,7 mill. kr. fra 1990 og overflytning af 26,1 mill. kr. fra andre fonde bliver der i alt 39,4 mill. kr., som anvendes således: 5,0 mill. kr. i lovbestemt henlæggelsesfond, 11,8 mill. kr. udbetales i udbytte, 21,5 mill. kr. i ekstra henlæggelsesfond og 0,5 mill. kr. i driftsfonden. Resten af overskuddet på 0,6 mill. kr. overføres til næste år.

Personale

I alt er der nu ansat 189 medarbejdere i banken, heraf 102 i Torshavn og 87 i de øvrige afdelinger. Omregnet til fuldtidsstillinger er der tale om 175. I 1990 var der 198 medarbejdere, men vi er nu 9 færre ved årsskiftet. Banken begyndte i 1991 med personaleudviklingssamtaler (SM-samtaler) med det formål at skabe bedre trivsel og samarbejde. Samtalerne skulle hjælpe medarbejderne til i fællesskab at opnå så god en ekspedition og service som muligt og derved gøre banken til en interessant arbejdsplads. SM-samtalerne, som allerede nu har givet positive resultater, er et betydningsfuldt redskab, som skal sikre, at der er overensstemmelse mellem organisation, strategi og målsætning.

Ungdomskonto

Som et supplement til »Nosa-kontoen«, som er en opsparing beregnet på alle børn mellem 0-14 år, blev der i september markedsført en ny ungdomskonto kaldet »Stjernekonto« til alle unge mellem 13 og 20 år. Der var behov for en ny tidssvarende ungdomskonto, som direkte henvendte sig til ungdommen. I forbindelse med markedsføringen blev der arrangeret en stor ungdoms-rock-koncert, som blev meget vellykket. Med »Stjernekontoen« har banken givet ungdommen i denne aldersgruppe den bedste konto på markedet, og ved årsskiftet havde ca. en fjerdedel af denne del af ungdommen fået sig en »Stjernekonto«.

SB-Finans

På baggrund af den formindskede virksomhed og de ændrede fremtidsforventninger har selskabet hensat et betydeligt beløb til mulige tab på skyldnere. Nettoresultatet i 1991 var efter hensættelser til mulige tab på skyldnere -3.762.072 kr. (-1.611.242 kr. i 1990). Hele formuen pr. 31.12.1991 var ca. 104 mill. kr. De 36,7 mill. kr. er finansieret af P/F Sjovinnubanken og 3,8 mill. kr. med egenkapital. Banken ejer hele aktiekapitalen i SB-Finans.

Kapitel 5

Ikrafttræden, forholdet til anden lovgivning m.v. § 17. Loven træder i kraft 1. januar 1993.

Stk. 2. Loven gælder ikke for dokumenter, der er udfærdiget af en myndighed eller som er kommet i en myndigheds besiddelse inden 1. januar 1993. Oplysninger om faktiske omstændigheder, der indeholdes i sådanne dokumenter, er dog omfattet af retten til aktindsigt efter reglerne i denne lov, hvis dokumenterne er indgået i en sag, der er eller har været under behandling af en forvaltningsmyndighed efter det nævnte tidspunkt, og oplysningerne er eller har været af betydning for sagen. Bestemmelsen i § 8, nr. 4, gælder for dokumenter, der anvendes efter lovens ikrafttræden. Bestemmelsen i § 9 gælder for sygehusjournaler oprettet efter lovens ikrafttræden og for tilførsler til eksisterende journaler, der er foretaget efter lovens ikrafttræden. Adgangen til aktindsigt efter § 1, stk. 2, gælder ikke for dokumenter, der er udfærdiget af eller er indkommet til de i bestemmelsen nævnte selskaber, institutioner, foreninger m.v. før lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Bestemmelser i andre love om adgang til at blive gjort bekendt med dokumenter hos den offentlige forvaltning opretholdes, uanset om de giver ret til aktindsigt i snævrere omfang end denne lov.

§ 5. Retten til aktindsigt omfatter

1) alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må antages at være kommet frem til adressaten, og

2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke registre eller andre systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling, dog bortset fra fortegnelser som nævnt i stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til at blive gjort bekendt med oplysninger i edb-registre m.v., der ikke er omfattet af loven om offentlige myndigheders registre. Der kan herunder fastsættes regler om betaling.

Notatpligt m.v. § 6. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Dette gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

Stk. 2. Landsstyret kan for nærmere angivne områder af forvaltningsvirksomhed fastsætte regler om opbevaring m.v. af meddelelser, der udfærdiges eller modtages ved hjælp af elektronisk databehandling.

Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om notatpligt for nærmere angivne grupper af sager om udøvelse af anden forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.

§ 8. Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelsen i § 7 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endeling form, når

1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse,

2) dokumenterne alene indeholder gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter bestemmelsen i § 6,

3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder, eller

4) dokumenterne indeholder generelle retningslinier for behandling af bestemte sagstyper.

§ 9. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet en sygehusjournal, har uanset bestemmelsen i § 7 ret til aktindsigt i journalen.

Stk. 2. Retten til aktindsigt kan dog begrænses, i det omfang partens interesse i aktindsigt findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.

Undtagelse af andre dokumenter § 10. Retten til aktindsigt omfatter ikke

1) landsstyrets protokoller, referater af møder mellem landsstyresmænd og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder,

2) brevveksling mellem landsstyresmænd om lovgivning, herunder bevillingslove,

3) dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed,

4) en myndigheds brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres,

5) materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser.

Meddelelse af faktiske oplysninger § 11. Oplysninger i dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige regler.

Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om, at pligten efter stk. 1 ikke skal gælde nærmere angivne grupper af sager om udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Undtagelse af oplysninger § 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold,

2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes.

Stk. 2. Omfattes kun en del at et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

§ 13. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

1) rigets sikkerhed eller forsvar,

2) udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,

3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,

4) gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,

5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, eller

6) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

Forholdet til tavshedspligt § 14. Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Det gælder ikke for så vidt angår den almindelige tavshedspligt efter straffeloven, forvaltningsloven og tjenestemandslovgivningen.

§ 16. Vedkommende myndighed afgør snarest, om en begæring kan imødekommes, og om den, der har fremsat begæringen, skal gøres bekendt med dokumenterne ved, at der gives adgang til gennemsyn på stedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi.

Stk. 2. Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, skal myndigheden underrette den begærende om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Stk. 3. Landsstyret fastsætter regler om betaling for afskrifter og kopier.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til statsministeren og økonomiministeren,

som disse har besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Nogle af

udvalgets spørgsmål til statsministeren og dennes svar herpå er

optrykt som bilag til betænkningen. Endvidere er optrykt et

spørgsmål stillet i henhold til Folketingets Forretningsordens § 20

samt nogle avisartikler. Endelig er Rigsombudets oversættelse fra

færøsk af revisionspåtegninger på regnskabet for 1990 for

Investeringsfonden for Færøerne og af Sjovinnubankens årsregnskab

for 1991 optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til forkastelse .

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) tilkendegiver, at spørgsmålet om, hvorvidt Sjovinnubankin skal reddes, og hvorledes det i givet fald skal ske, mere er et færøsk anliggende end et dansk, og det understreger, at det ikke er Sjovinnubankin, som ved aktstykket får en statsgaranti, men nogle veksler udstedt af det færøske landsstyre.

Mindretallet ønsker at yde denne statsgaranti i erkendelse af den alvorlige situation, Færøerne er kommet i efter den dramatiske nedgang i fiskefangsterne og det mærkbare fald i priserne på fisk og fiskeprodukter, samt i respekt for den solidaritet, som rigsfællesskabet gensidigt kræver af sine medlemmer.

Mindretallet udtrykker på samme tid sin beundring for de anstrengelser, man på Færøerne gør for at rette økonomien op, og sin bekymring for den indblanding i Færøernes indre anliggender, som aftalen rummer.

Havde mindretallet været taget med på råd, før aftalen blev indgået, havde det anbefalet mindre indgribende vilkår i aftalen, hvad angår færøske budgetspørgsmål, ligesom mindretallet ikke ville have draget IMF-økonomer ind i et af rigsfællesskabets anliggender.

Et andet mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) anser det for nødvendigt under Færøernes akutte krise at give den påtænkte garantistillelse.

Socialistisk Folkeparti har ikke dermed taget stilling til det fremtidige niveau for bloktilskuddene til Færøerne. Dette niveau må finde et leje, hvor der tages hensyn til skatteevnen på Færøerne i forhold til Danmark.

Hvis Færøerne med det færøske folketingsmedlem Oli Breckmanns ord »i alt fald aldrig vil have så høje skatteprocenter som i Danmark«, så er det efter SF's opfattelse uholdbart, hvis danske skatteydere i stedet skal finansiere bloktilskud, hvorved levestandarden på Færøerne bringes op over det danske niveau.

Hvis denne situation, når den økonomiske krise er overstået, igen opstår, anser SF en reduktion af bloktilskuddet for nødvendig.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret .

Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at de oplysninger, der er fremkommet under udvalgsbehandlingen, klart understreger, at der er betænkeligheder. Den foreslåede statsgaranti til Færøerne på en halv milliard kroner bliver givet, uden at der i betingelserne er nogen sanktionsmuligheder, såfremt Færøernes landsstyre ikke opfylder den aftale, der er indgået med den danske regering den 6. oktober 1992.

I den oprindelige aftale mellem den danske regering og det færøske landsstyre, som er optrykt som bilag til beslutningsforslaget (bilag II), var der et punkt 12, som fastslog, at der ville ske modregning i de årlige danske betalinger af bloktilskud til Færøerne, såfremt der skete misligholdelse af nationalbanklån eller statsgaranti.

Da der senere fremkom oplysninger om, at de udlandslån, som var optaget af det færøske landsstyre, kunne opsiges, såfremt de økonomiske forhold på Færøerne ændrede sig, herunder også en ændring i de danske bloktilskud, accepterede den danske regering at slette denne eneste sikre garanti for, at lånet ikke kunne misligholdes uden konsekvenser.

At denne garanti blev slettet, uden at det klart blev præciseret i det aktstykke nr. 22, der senere kom til Finansudvalget, er dybt kritisabelt, særlig fordi aktstykket var tænkt vedtaget bag lukkede døre i Finansudvalget, uden at de danske skatteydere, som i sidste ende skal betale den færøske dans om guldkalven, havde andre oplysninger end de forsikringer, der fremkom i statsministerens pressemeddelelse af 6. oktober 1992.

Befolkningen kendte derfor kun pressemeddelelsen, hvor det blev understreget, at den nævnte garanti bare var en formssag, og at den aldrig ville blive udløst, på grund af den indbyggede klausul om modregning.

Fremskridtspartiet har fundet det nødvendigt at stille 51 spørgsmål, hvoraf de vigtigste er optrykt som bilag til denne betænkning, for at der ikke senere kan rejses tvivl om, at hele Folketinget burde være klar over, at garantien efter ændringen i den oprindelige aftale egentlig mest har karakter af en gavecheck.

Det må undre enhver, at ingen partier bortset fra Fremskridtspartiet har fundet anledning til at få denne sag belyst og undersøgt, idet der kun er stillet de spørgsmål, Fremskridtspartiet har stillet.

Det er en kendsgerning, at den velvilje, som regeringen her har udvist over for den færøske befolkning, ikke bliver udvist over for nogen del af den danske befolkning, uanset at Færøerne bevisligt har levet over evne. Færøerne har dels haft årlige gaver i form af de danske bloktilskud på næsten 1 mia. kr. pr. år, dels optaget enorme udlandslån.

Det betyder, at færingerne reelt har en højere levestandard end de fleste danskere, deres boligstandard er højere end den danske, de har flere og større biler end danskerne, de har udviklet det ene prestigeprojekt i form af tunnelbyggeri og anden infrastruktur efter det andet. F.eks. kostede tunnelen på Kalsø, som skulle betjene den sidste bygd med tre huse, ca. 30 mio. kr., altså 10 mio. kr. pr. hus. Dette skal ses i lyset af de nedskæringer og udskydelser, der i mange års danske finanslove er sket af udbygningen af det danske vejnet.

Det færøske skattetryk er væsentligt lavere end det danske, og efter udtalelser af færøske politikere skal dette ikke ændres. Det vil med andre ord sige, at danskerne skal acceptere en lavere levefod, for at færingerne kan bevare deres lave skattetryk.

Det er en skændsel, når den danske regering ingen betænkeligheder har ved at indføre betaling for nødvendig hjemmehjælp til danske pensionister. Desuden har regeringen ikke andet tilovers for den økonomiske krise, der har ramt hele den danske fiskerflåde på grund af EF's absurde nedskæringer i kvoterne, end et tværministerielt udvalg.

De danske ejere af fast ejendom skal på grund af den 19. almindelige vurdering betale ekstraskatter på næsten 4 mia. kr. Der er ikke grænser for de horrible eksempler, der kan nævnes, hvor danske skatteydere belastes, for at færingerne kan opretholde dansen om den danske guldkalv.

Fremskridtspartiet forudser, at den omhandlede garanti ikke ret længe har karakter af en garanti, men hurtigt bliver en egentlig gave eller et tab. Dertil kommer, at der er regulær udsigt til, at det færøske samfund ikke ændrer kurs, men fortsætter med belånte prestigeprojekter og andet overforbrug. Derfor vil den færøske regering givet komme med nye krav inden for kort tid.

Fremskridtspartiet er dybt foruroliget over, at det danske Folketing ikke har nogen som helst reservation, når det gælder bortødsling af skatteydernes penge til formål, der overhovedet ikke bliver til gavn for den danske befolkning.

Svend Auken (S) fmd. Jacob Lindenskov (S) Poul Nielson (S) Erling Olsen (S) Henning Rasmussen (S) Nyrup Rasmussen (S) Stavad (S) Holger K. Nielsen (SF) Mimi Jakobsen (CD) Grethe Fenger Møller (KF) nfmd. Gammelgaard (KF) Aagaard (KF) Peter Brixtofte (V) Ivar Hansen (V) Kirsten Jacobsen (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Ingen

Nr BTB 10

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 22 om ydelse af en statsgaranti på 500 mio. kr. til Færøerne tilbage fra Finansudvalget

Nr B 10 1992-93, 1. samling

Afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg

Afgivet: 19921028