1992 BSF 95 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS GODKENDELSE AF DEN I HELSINGFORS DEN 18. MARTS 1993 UNDERTEGNEDE OVERENSKOMST OM ÆNDRING AF SAMARBEJDSOVERENSKOMSTEN MELLEM DANMARK, FINLAND, ISLAND, NORGE OG SVERIGE

Artikel 1

De kontraherende parter skal bestræbe sig på at bevare og yderligere udvikle samarbejdet mellem landene på det retslige, det kulturelle, det sociale og det økonomiske område såvel som i spørgsmål vedrørende samfærdselen og miljøbeskyttelsen.

De kontraherende parter bør rådføre sig med hinanden i spørgsmål af fælles interesse, som behandles i europæiske og andre internationale organisationer og konferencer.

Bilag

Den overenskomst, som er omtalt i folketingsbeslutningen, er optrykt som bilag til det fremsatte forslag.

Oprindelig fremsat forslag

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark godkender den i

Helsingfors den 18. marts 1993 undertegnede overenskomst om ændringer

af samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland, Island, Norge og

Sverige.

OVERENSKOMST

om ændring af samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer,

som ved overenskomster af den 13. februar 1971, den 11. marts 1974, den 15. juni 1983, den 6. maj 1985 og den 21. august 1991 har ændret samarbejdsoverenskomsten af den 23. marts 1962 mellem de nordiske lande, og

som ønsker at forny og udvikle det nordiske samarbejde i lyset af de nordiske landes udvidede deltagelse i det europæiske samarbejde,

er blevet enige om følgende

I

Artiklerne 1, 33, 40, 47, 48, 61, 63 og 64 i samarbejdsoverenskomsten får følgende nye ordlyd

Artikel 33

De kontraherende parters deltagelse i europæisk og andet internationalt samarbejde giver gode muligheder for samarbejde til fordel for nordiske statsborgere og virksomheder. Der påhviler i denne sammenhæng regeringerne et særligt ansvar for at varetage fælles interesser og vurderinger.

Artikel 40

Samarbejdet finder sted i Nordisk Råd, i Nordisk Ministerråd, på statsministrenes, på udenrigsministrenes samt på andre ministres møder, i særlige samarbejdsorganer og mellem landenes fagmyndigheder.

Artikel 40

For at sikre politisk styring af de nordiske landes samarbejde i og uden for Norden tager statsministrene et direkte ansvar for hovedlinierne i samarbejdet. Der vil regelmæssigt blive afholdt statsministermøder, også udenrigsministrene har øget deres mødefrekvens.

For at markere at stats- og udenrigsministrenes møder er en vigtig del af nordisk samarbejde, er der i artiklen indføjet en henvisning til disse møder.

Artiklerne 47 og 48

Ålands Landsting benævnes nu Lagting, og artiklerne er ændret i overensstemmelse hermed.

Artikel 47

Rådet består af 87 valgte medlemmer, regeringsrepræsentanter og repræsentanter for Færøernes landsstyre, Grønlands landsstyre samt Ålands landskapsstyrelse.

Af medlemmerne vælger Danmarks Folketing seksten, Finlands Riksdag atten, Islands Alting syv, Norges Storting og Sveriges Riksdag hver tyve, samt Færøernes Lagting, Grønlands Landsting og Ålands Lagting hver to. Desuden vælger hver forsamling et tilsvarende antal suppleanter.

Valg af medlemmer og suppleanter foretages årligt og gælder for tiden indtil næste valg. Ved valg skal forskellige politiske meningsretninger gives repræsentation i rådet.

Kun medlemmer af den forsamling, der har foretaget valget, kan være valgt medlem eller suppleant i rådet.

Regeringerne, landsstyrerne og landskapsstyrelsen udpeger blandt deres medlemmer det antal repræsentanter, de ønsker.

Artikel 48

Danmarks Riges Delegation består af de af Folketinget valgte medlemmer og de af regeringen udpegede repræsentanter samt af Færøernes og Grønlands i andet stykke nævnte delegationer. Finlands Delegation består af de af Riksdagen valgte medlemmer og de af regeringen udpegede repræsentanter samt den i andet stykke nævnte Ålands Delegation. Delegationerne for hvert af de øvrige lande består af de af den folkevalgte forsamling valgte medlemmer og de af regeringen udpegede repræsentanter.

Færøernes Delegation består af de af Lagtinget valgte medlemmer og de af landsstyret udpegede repræsentanter. Grønlands Delegation består af de af Landstinget valgte medlemmer og de af landsstyret udpegede repræsentanter. Ålands Delegation består af de af Lagtinget valgte medlemmer og de af landskapsstyrelsen udpegede repræsentanter.

Ved »delegation« forstås i artikel 52, 53, 54 stk. 1 og 58 stk. 2 landets delegation.

Artikel 61

Medlemmer af en regering, et landsstyre eller landskapsstyrelsen kan i undtagelsestilfælde på et møde være repræsenterede ved en dertil befuldmægtiget; dog skal mindst tre af landenes regeringer være repræsenterede ved regeringsmedlemmer.

Statsministrene har ansvaret for den overordnede samordning af nordiske samarbejdsspørgsmål. De bistås af et udpeget regeringsmedlem i hvert land (samarbejdsminister) og en statssekretær eller embedsmand i hvert land (medlem af Den Nordiske Samarbejdskomite).

Formandskabet skifter mellem de nordiske landes regeringer efter nærmere aftale. Formandskabet har ansvaret for at samordne det nordiske regeringssamarbejde og for at tage de nødvendige initiativer. Formandskabet leder arbejdet i ministerrådet, på andre ministermøder og ved regeringernes samråd om europæiske og andre internationale spørgsmål på alle niveauer.

Ministerrådet bistås i sin virksomhed af embedsmandskomiteer og af ministerrådets sekretariat.

Artikel 61

I artiklens andet stykke er statsministrenes overordnede ansvar præciseret.

I samme stykke er den nye nordiske samarbejdskomite (NSK) anført. I NSK er landene repræsenteret på statssekretær- eller højt embedsmandsniveau. Komiteen skal koordinere det løbende regeringssamarbejde. Komiteen rapporterer til samarbejdsministrene og kan også få opdrag direkte fra statsministrene.

Som nyt tredje stykke er tilføjet den udvidede rolle for det nordiske formandskab.

Artikel 63

Ministerrådets beslutninger er bindende for de enkelte lande. Beslutninger vedrørende spørgsmål, som i henhold til et lands forfatning kræver den folkevalgte forsamlings godkendelse, binder dog ikke dette land, før forsamlingen har godkendt beslutningen. Kræves sådan godkendelse, skal ministerrådet underrettes herom, inden ministerrådet træffer beslutningen. Før den folkevalgte forsamlings godkendelse foreligger, er de øvrige lande heller ikke bundet af beslutningen.

Beslutninger truffet i overensstemmelse med denne overenskomst er bindende for Færøerne, Grønland og Åland, i det omfang de tilslutter sig beslutningen i overensstemmelse med selvstyreordningerne.

Artikel 63

Artiklen er ændret for at sikre de selvstyrende områders ret til at tilslutte sig samtlige beslutninger, som er truffet i henhold til overenskomsten og ikke, som tidligere, alene Nordisk Ministerråds beslutninger.

Artikel 64

Ministerrådet skal årligt fremlægge en beretning for Nordisk Råd vedrørende det nordiske samarbejde og en redegørelse for planerne for det fortsatte samarbejde.

Formandslandets statsminister redegør for Nordisk Råd for hovedtrækkene i samarbejdet og for regeringernes samarbejde vedrørende europæiske og andre internationale spørgsmål.

Nordisk Ministerråd skal fremlægge sit forslag til budget for Nordisk Råd til udtalelse.

Nordisk Råd kan foreslå ændrede prioriteringer inden for den af ministerrådet angivne finansielle ramme.

Hvis ikke særlige omstændigheder kan anføres, skal ministerrådet følge rådets anbefalinger, når det gælder budgetdispositioner inden for den angivne finansielle ramme.

II

Overenskomsten træder i kraft tredive dage efter den dag, hvor samtlige parter har givet det finske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af overenskomsten.

Det finske udenrigsministerium underretter de øvrige parter om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttrædelse.

III

Originalteksten til denne overenskomst deponeres i det finske udenrigsministerium, der tilstiller de øvrige parter bekræftede genparter heraf.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede repræsentanter undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Helsingfors den 18. marts 1993 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed.

Bemærkninger til forslaget

De nordiske statsministre tog i november 1991 initiativ til at udrede forudsætningerne for nordisk samarbejde i lyset af den europæiske integrationsproces.

Den 28. oktober 1992 orienterede statsministeren Folketinget om udredningsarbejdet, ligesom ministeren for nordisk samarbejde den 25. februar 1993 orienterede Folketinget om de nordiske regeringers reformforslag.

Ændringsforslaget til samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har været drøftet i Nordisk Råd. Den overenskomst, som blev undertegnet i Helsingfors den 18. marts 1993, er resultat af en dialog mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og i overensstemmelse med Nordisk Råds rekommandation nr. 14/93 vedtaget på 42. session i Oslo 1. - 4. marts 1993.

Til de nævnte artikler kan følgende bemærkes

Artiklerne 1 og 33

Et vigtigt resultat af statsministrenes nyorientering er enighed om at udvikle det nordiske regeringssamarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål og sikre et tæt nordisk samarbejde om spørgsmål, som er på den europæiske dagsorden i EF, EØS og andre internationale samarbejdsfora. Regeringerne vil give Nordisk Råd brede orienteringer om regeringernes samarbejde om europæiske og andre udenrigspolitiske spørgsmål.

Overenskomstens nuværende artikel 33 er derfor præciseret og flyttet frem til artikel 1. Formuleringen i den nye artikel 33 sigter på at markere et forstærket nordisk udenrigspolitisk samarbejde.

Artikel 64

Ændringen i første stykke er en konsekvens af, at der nu er mulighed for flere end een ordinær session hvert år.

I andet stykke præciseres statsministrenes forpligtelse til over for Nordisk Råd at redegøre for nordisk og internationalt samarbejde.

I sidste stykke er indført nye bestemmelser om behandlingen af Nordisk Ministerråds budget.

Nordisk Råd har ønsket at fastsætte budgettet med endelig virkning inden for en af Nordisk Ministerråd fastsat totalramme. De nordiske regeringer har ikke fundet anledning til at acceptere et sådant krav, men forpligter sig til at følge Nordisk Råds prioriteringer, med mindre der kan anføres væsentlige grunde herimod.

Nordisk Råd er enig i, at denne ændring er en forbedring set fra rådets side og har accepteret den nye aftaletekst.

Overenskomsten træder i kraft tredive dage efter den dag, hvor samtlige parter har givet det finske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af overenskomsten.

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark godkender den i

Helsingfors den 18. marts 1993 undertegnede overenskomst om

ændringer af samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige.

Ingen

Nr BSF 95

Forslag til folketingsbeslutning Folketingsbeslutning om Danmarks godkendelse af den i Helsingfors den 18. marts 1993 undertegnede overenskomst om ændring af samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

Fremsat af ministeren for nordisk samarbejde Østersøspørgsmål (Kofod-Svendesen)

den 28. april 1993

Vedtaget ved anden (sidste) behandling den 10. juni 1993