1992 BSF 89 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF EN STATSGARANTERET JORDBRUGERFOND TIL NY- OG REFINANSIERING AF LANDBRUG

Folketinget pålægger hermed regeringen senest oktober 1993 at

fremsætte lovforslag om oprettelse af en statsgaranteret

jordbrugerfond til ny- og refinansiering af landbrug efter følgende

retningslinier

Formål

1. Jordbrugerfonden er et aktivt økonomisk instrument, hvis formål er at bevare en alsidig struktur i et bæredygtigt dansk landbrug.

Fondens aktivitetsområde

2. Jordbrugerfonden opkøber landbrugsejendomme.

3. For hver enkelt fondsejet landbrugsejendom oprettes en fra jordbrugerfondens side uopsigelig kontrakt med en landmand (eller en gruppe landmænd eller et andelsforetagende), som herved erhverver brugsretten til ejendommen, idet landmanden altid selv finansierer løsøre samt mindst halvdelen af udgifterne til besætning.

4. Fonden modtager en ydelse fra indehaveren af brugsretten og udbetaler afkast til fondens investorer. Der tilstræbes økonomisk balance, men staten yder et bidrag til en garantiordning.

Fondsejede ejendomme

5. Jordbrugerfondens ejendomme skal drives i overensstemmelse med almindelig dansk landbrugspraksis - økologisk eller traditionelt.

6. En landmand, som gennem et kontraktligt forhold til Jordbrugerfonden erhverver brugsretten på en ejendom, er at betragte som ejer i landbrugslovens forstand.

Fondens organisation

7. Jordbrugerfonden er landsdækkende. Landsfonden forestår udelukkende finansieringen. Andre opgaver, bl.a. køb af ejendomme og overdragelse af brugsret, udføres af et antal regionale fonde, der efterhånden hver kun skal dække en enkelt amtskommune.

8. De regionale fonde ledes af en bestyrelse, som vælges ved urafstemning blandt de mennesker, der arbejder på fondsejede landbrug i regionen.

Landsfonden ledes af en bestyrelse. Der vælges fra hver regionale fond 1 medlem til bestyrelsen ved urafstemning blandt de mennesker, der arbejder på fondsejede landbrug. Staten udpeger 1 medlem til landsfondens bestyrelse. Bestyrelsen ansætter den daglige ledelse og teknisk/økonomisk/juridisk ekspertise efter behov.

Ydelse til Jordbrugerfonden

9. Indehaveren af brugsretten til en fondsejet ejendom betaler en årlig ydelse til Jordbrugerfonden. Den udgør en fast procentdel af fondens indskud i bedriften og dækker afkast til investorer, bidrag til en garantifond, bidrag til den regionale fond og administrationsomkostninger. Ydelsen reguleres i overensstemmelse med udviklingen i prisen på landbrugsejendomme.

Indehaveren af brugsretten skal kunne stille sikkerhed for 1 års forpagtningsafgift.

10. Desuden indbetales et beløb til dækning af afskrivninger på bygninger m.v. Indbetalte beløb kan senere udbetales i forbindelse med nybyggeri m.v., ligesom den regionale fond efter ansøgning kan øge fondens indskud i en ejendom i forbindelse med nybyggeri og lign.

Finansiering

11. Landsfonden kan ved aftaler med investorer såsom pensionskasser låne penge i mindst f.eks. 15 år. Der betales et procentvis fastsat afkast, der reguleres i overensstemmelse med udviklingen i prisen på landbrugsejendomme. Tilbagebetaling af lån reguleres på samme vis. Der ydes afkastgaranti til investorerne, jf. nedenstående.

Garantifond

12. Der oprettes en landsdækkende garantifond, som modtager et indskud fra statens side på 100 mio. kr. Garantifonden tilføres desuden løbende en mindre del af de indbetalte ydelser fra de fondsejede landbrugsejendomme.

13. Hvis prisen på landbrugsejendomme udvikler sig væsentlig langsommere end nettoprisindekset, sker der en udhuling af værdien af investorernes afkast. I så fald dækkes deres tab med udbetalinger fra garantifonden. Der fastsættes nærmere regler herfor.

14. Det tilstræbes, at garantifonden efterhånden opnår en størrelse, der ud over statsindskuddet svarer til f.eks. 2 års ydelser fra de fondsejede landbrugsejendomme. Overskydende midler kan herefter anvendes til at tilbagebetale statsindskuddet og derefter til at nedsætte bidraget til garantifonden, idet der dog tages hensyn til de regionale jordbrugerfondes ekspansionsmuligheder.

15. Garantifonden hæfter ikke for manglende indbetaling af ydelser. Det gør de regionale fonde.

Overdragelse af ejendomme

16. Ønsker en landmand på en fondsejet landbrugsejendom at overdrage brugsretten til en livsarving (ægtefælle, børn etc.), har denne fortrinsret, hvis vedkommende er kvalificeret.

17. Herudover sker overdragelse efter en venteliste, som den regionale fonds bestyrelse fører over kvalificerede ansøgere.

18. Ved overdragelse foretages syn og skøn på bedriften, og den gamle bruger godskrives forbedringer på fondens ejendom (jord, bygninger og besætning). Den gamle bruger kan for en rimelig pris sælge løsøre til den ny bruger, der dog ikke har pligt til at købe.

19. I det tilfælde, hvor ejeren af et landbrug fortsætter som indehaver af brugsretten, skal en eventuel friværdi ved fondens overtagelse bindes i fonden indtil kontraktens ophør; dog kan den bruges til investeringer i løsøre og bygninger med undtagelse af egen beboelse.

Opkøb af truede ejendomme

20. I henhold til Jordbrugerfondens formål vil de regionale fonde være særlig aktive, når et landbrug udbydes til salg ved tvangsauktion, eller når en overdragelse eller handel til anden side kan resultere i nedlæggelse af en i øvrigt sund bedrift.

21. Ved opkøb i en tvangsauktionssituation og ved opkøb af en tvangsauktionstruet ejendom skal Jordbrugerfonden tilbyde den tidligere ejer at kunne fortsætte som bruger, hvis den regionale fondsbestyrelse finder det forsvarligt.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Der er en strukturudvikling på vej i dansk landbrug, hvor der er alvorlig fare for, at familielandbruget forsvinder og vi får ca. 10.000 industrialiserede landbrug, der vil være helt afhængige af fremmedkapital, fordi ingen enkeltperson vil kunne finansiere den egenkapital, der er nødvendig på et sådant brug. Bl.a. aktieselskabsformen er blevet bragt frem som en mulighed for landbrugets overlevelse. SF er ikke enige med dem, der peger på den mulighed. Vi tror nemlig ikke på fjerneje af et landbrug; det vil betyde fremmedgørelse af den enkelte landmand og indskrænkning af landmandens dispositionsret.

Der er ingen tvingende driftsøkonomisk grund til, at det nødvendigvis skal gå så galt. De samme fordele kan opnås ved, at flere landbrug slår sig sammen i andelslandbrug, produktionskollektiver og lignende. Det vil også give mulighed for maskinfællesskaber, afløserordninger (så arbejdstiden bliver som i andre dele af arbejdslivet), og afholdelse af ferie og fridage. Alt dette vil reducere de økonomiske og ikke mindst de menneskelige omkostninger.

Men der er en anden grund til, at skrækvisionen om det industrialiserede, aktieselskabsejede landbrug kan blive til virkelighed. Det er det faktum, at et landbrug ved hvert generationsskifte drænes totalt for kapital. Det afspejler sig i, at landbruget er meget stærkt forgældet, langt mere end i noget andet EF-land. Det betyder igen, at især yngre landmænd er meget følsomme over for de udsving i indtjening, som er en uundgåelig del af landbrugets vilkår. Det er også en hovedårsag til, at sidste års tørke - sammen med andre faktorer - nu truer med at udløse et rekordstort antal tvangsauktioner.

Noget må gøres, men tradionelle løsninger duer ikke. Som sædvanligt høres forslag om fjernelse af jordskatter, fjernelse af skatter og arveafgifter ved generationsskifte samt nedsættelse eller fjernelse af formuebeskatningen. Alle traditionelle løsninger er først og fremmest til gavn for den, der nærmer sig pensionsalderen og lynhurtigt vil kapitalisere landbrugsejendomme til den pris, som de handles til, med det resultat, at gældsbyrden for den ny generation af landmænd bliver endnu større.

Derfor er det glædeligt, at Dansk Familielandbrug i en ny rapport seriøst går ind i overvejelser om en Jordbank, som de foreslår undersøgt af en jordbankskommision.

Oprettelsen af Jordbanken, eller som SF foretrækker at kalde den, Jordbrugerfonden, betyder indførelsen af det udødelige ejerskab, som gennem tiderne er blevet efterlyst fra mange sider under forskellige betegnelser, f.eks. Andelsselskabet Dansk Landbrug, og hele tiden med det formål at lade danske bønder overtage landbrugsejendomme een gang for alle og derefter ikke mere gøre ejendommene til genstand for køb eller salg. Det indebærer den åbenlyse fordel, at kapitaldrænet, når der kommer en ny bruger til, bliver minimalt, og at ejendommens samlede gældsbelastning bliver mindre. Dette står i skarp kontrast til situationen i dag, hvor en enkelt landmand i princippet alene skal finansiere jordens markedspris, hvis ejendommen er købt i fri handel.

Hovedideen i Jordbrugerfonden er de aktive landmænds fælleseje af de tilsluttede landbrug. Det giver rimelige økonomiske vilkår, der kan give normal arbejdsindkomst jævnt fordelt over alle arbejdsårene. Når der kan gives en normal arbejdsindkomst ved en normalt dygtigt drevet produktion, er landmændene ikke samtidig afhængige af fremtidige værdistigninger, hvorfor landmanden økonomisk vil være i stand til at afstå fra disse, hvilket netop er eksistensbetingelsen for den næste landmand på ejendommen.

Vi er helt enige i ovennævnte rapports vurdering af forslaget, nemlig, at »Med disse vilkår og til gengæld en lavere forpagtningsafgift end renter og afdrag ved selveje vil en meget stor del af landmændene reelt have både større dispositionsfrihed og ikke mindst større sikkerhed end ved selvejet.« (Familiebruget i udvikling, s. 72).

Men der er ikke tid til at vente på en kommission. Det er nu, tvangsauktionerne truer. Derfor bør der hurtigst muligt fremsættes et lovforslag om en jordbrugerfond. For at hjælpe processen bedst muligt på vej, har SF med dette beslutningsforslag detaljeret beskrevet, hvordan en sådan konstruktion kunne se ud, men SF er naturligvis åbne over for andre andre modeller og variationer over vores egen model.

Det skal nævnes, at modellen formentlig kræver visse ændringer af landbrugsloven. Lejligheden kan så benyttes til også at fjerne hindringer for oprettelse af andelsforeningsejet landbrug, produktionskollektiver etc.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at fonden i første omgang bør koncentrere sig om de mindre landbrug. En naturlig målgruppe vil være de ejendomme, der står foran tvangsauktion, og ikke mindst dem, der stadig har en vis solidaritet, men som hurtigt kan miste denne, hvis fonden ikke går ind. Man kunne forestille sig, at fonden i løbet af de første par år opkøbte f.eks. 1.000 brug årligt til en gennemsnitlig pris af 2-21/2 mio. kr. Det vil kræve, at der kan findes private investorer, der hvert år er villige til at indskyde 2-21/2 mia. kr., hvilket efter forslagsstillernes opfattelse ikke er urealistisk. Når modellen efter nogle år har vist sine fordele i praksis, er vi overbevist om, at der vil ske en stadig tilgang af såvel landbrugsejendomme som investeringskapital til fonden.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

Hovedideen bag beslutningsforslaget er at bremse afviklingen af landbrug, at lette gældsbyrden i landbruget og at tilskynde til øget bosætning på landet for dermed at bevare arbejdspladser i tyndt befolkede områder. Fonden skal ikke betragtes som et fremmedelement, men som et brugbart instrument til at ændre en katastrofal udvikling i primærlandbruget.

Ad 2

I starten koncentrerer fondene sig om opkøb af økonomisk truede, men driftsmæssigt sunde landbrug. I en senere fase åbnes for tilslutning fra mere veletablerede landmænd og opkøb af »tomme landbrugsjendomme«, som sættes i driftsmæssig stand.

Ad 3

De fondsejede landbrugsejendomme skal være aktive landbrugsbedrifter. Driften opretholdes af en landmand, som Jordbrugerfonden har indgået en fra Jordbrugerfondens side uopsigelig kontrakt med. Landmanden erhverver herved brugsretten til landbrugsejendommen. Brugsretten er uindskrænkelig, så længe landmanden opfylder de økonomiske forpligtelser over for Jordbrugerfonden og driver landbrug. Han kan således godt være deltidslandmand.

Brugsretten til en fondsejet landbrugsejendom kan erhverves af en enkelt person, en gruppe personer, et andelsfortagende eller anden selskabsform, hvis erhvervelsen er i overensstemmelse med landbrugslovens bestemmelser om ejerforhold og retten til at drive landbrug.

Før kontrakten indgås, foretages en vurdering af ejendommen, herunder dens bygninger, for hvilke der fastlægges en afskrivningsprofil, jf. punkt 10. Det kan i kontrakten evt. fastsættes, at fondens indskud begrænser sig til jordværdien.

Ad 4

Fondens økonomi er nærmere beskrevet i punkt 9-15.

Ad 5

Jordbrugerfondens ejendomme skal ikke skille sig ud fra andre ejendomme med hensyn til landbrugspraksis, men drives på almindelig vis. Fonden kan ikke bestemme det enkelte landbrugs driftsform, men det er forslagsstillernes vurdering, at de fondsejede landbrug får så god økonomi, at landmanden ikke vil være nødsaget til at drive rovdrift til skade for miljøet.

Ad 6

Det kontraktlige forhold, som en landmand har til en fondsejet landbrugsejendom (bør) sidestilles med egentligt ejerforhold på områder, hvor landbrugsloven gælder. Deraf følger, at det ikke er Jordbrugerfonden, men landbrugsloven, der regulerer en landmands ret til landbrugsdrift på flere ejendomme. Dog kan man fra fondens side godt overveje at nægte at oprette mere end en kontrakt med samme landmand. Man kan også overveje ikke at oprette kontrakt med en landmand, som i forvejen ejer en landbrugsejendom. Hovedsigtet skal være at inddrage så mange som muligt i landbrugserhvervet.

Ad 7

Jordbrugerfonden administreres decentralt. Målet er en regionalfond for hver amtskommune, men dette er næppe realistisk i starten, for så vil nogle af de regionale fonde formentlig komme til at omfatte meget få brug.

Finansieringsopgaven varetages centralt, dels for at sprede risikoen mest muligt, dels fordi det svarer bedst til pensionskasser etc.'s landsdækkende opbygning.

Ad 8 Fonden ledes af demokratisk valgte bestyrelser. Stemmeret har alle, der er beskæftiget i de fondejede landbrug.

Ad 9 I praksis vil det formentlig være nødvendigt med en vis efterregulering på det tidspunkt, hvor ejendomsprisstatistikken foreligger.

Den fastsatte procentdel, som ydelsen udgør af fondens indskud i en ejendom, kan variere fra egn til egn svarende til forskellene i de regionale medlemsbidrag, som direkte tilgår de regionale fonde.

Det kræves, at den enkelte bruger kan stille sikkerhed for betaling af et års ydelser. Det kan eventuelt fastsættes, at denne sikkerhed skal have form af forudbetaling af 1 års ydelser.

Amtskommunal og kommunal grundskyld betales af forpagteren.

Ad 10

Formålet med bestemmelsen er, at der er sikkerhed for fondens indskud, og at der løbende spares op til nybygninger m.v.

Ad 11

Det foreslås, at finansieringen fremskaffes ved, at Landsfonden indgår aftaler med private investorer om, at disse indskyder penge mod et aftalt afkast. Indskuddet skal i det enkelte tilfælde have en betydelig varighed - mindst f.eks. 15 år - for at undgå spekulation over for fonden.

Det er forslagsstillernes vurdering, at en investering på de skitserede vilkår vil være attraktivt for bl.a. pensionskasser og anden tålmodig kapital. Der påregnes et afkast, der ligger omkring de 6 procent. Dette forudsætter dog formentlig en garantiordning som den, der er skitseret nedenfor.

Ad 12-15

Prisen på landbrugsejendomme stiger normalt mindst svarende til den almindelige inflation. Det giver investorerne en god sikkerhed for deres afkast. Der er imidlertid en vis risiko for, at landbrugsejendomme i løbet af en investerings løbetid kan stige mindre i pris end den almindelige inflation. Det vil få potentielle investorer til at kræve en risikopræmie for at gå ind i Jordbrugerfonden. Investorer og jordbrugere har derfor en fælles interesse i, at der opbygges en garanti, der tager højde for denne situation: Investorerne opnår en sikkerhed, og jordbrugerne opnår en lavere forpagtningsafgift.

Det foreslås derfor i punkt 12, at der opbygges en garantifond, som modtager et startindskud fra staten på 100 mio. kr. og desuden løbende tilføres en mindre del af forpagtningsafgifterne, f.eks. 2/3 procentpoint.

Garantien træder, jf. punkt 13, i kraft, hvis prisen på landbrugsejendomme har udviklet sig langsommere end nettoprisindekset, og forskellen overstiger en bagatelgrænse (1/2 procentpoint p.a.). Det beløb, investor mangler i afkast, udbetales så fra garantifonden. Et eksempel kan belyse mekanismen

Mio. kr. Investor indskyder i 1994............ 100,00 Afkast i 1998 før regulering (6 pct.) 6,00 Prisstigning på landbrugsejendomme i alt fra 1994 til 1998 ............. 8,0 pct. Reguleringsfaktor: .................. 1,08 Afkast før garanti (6,00x1,08) ...... 6,48 Stigning i nettoprisindekset i alt fra 1994 til 1998 ....................... 15,0 pct. 1/2 pct.-point fradrages pr. år i 4 år .......................- 2,0 pct. Garanteret stigning ................. 13,0 pct. Faktisk stigning .................... 8,0 pct. Mangler ............................. 5,0 pct. Garantibeløb (5 pct. af 6 mio. kr.) . 0,30 I alt til investor (6,48+0,30) ...... 6,78

Garantifonden vil med de anvendte procentsatser balancere, selv om prisen på landbrugsejendomme falder med ca. 11 pct. i forhold til den almindelige inflation. Hvis prisen falder relativt mindre eller begynder at vokse, vil garantifonden også begynde at vokse, hvilket må anses for det helt overvejende sandsynlige alternativ, i hvert fald på mellemlangt sigt.

Når garantifonden som beskrevet i punkt 14 ud over det oprindelige statsindskud har opsamlet en tilstrækkelig kapital - f.eks. defineret som 2 års forpagtningsafgift - og der herudover er rimelige reserver til garantidækning af ekspansion, bruges overskydende midler først til, at staten får sit indskud tilbage med passende forrentning, og derefter til en så vidt mulig varig nedsættelse af ydelsen fra landbrugerne.

Hvis og så længe garantifondens kapital er mindre end en fastsat minimumsgrænse, f.eks. svarende til 1/2 års ydelse, skal opkøb af nye landbrug ophøre. Det giver en yderligere sikkerhed for, at garantifonden ikke tømmes, men risiko for, at investorerne må finde sig i ikke at få udbetalt noget garantibeløb.

Garantifonden er en garanti for investorerne, ikke for jordbrugerne. Derfor har den, jf. punkt 15, ikke til opgave at dække eventuelt manglende indbetalinger. Det klares gennem sikkerhedsstillelsen for et års ydelse, jf. punkt 9. Det er op til den enkelte regionale fond, om der skal ydes henstand, der ikke er dækket af denne sikkerhed. Det må i givet fald ske på grundlag af formue, der er opsparet gennem det regionale medlemsbidrag, som udgør en beskeden andel af ydelserne (f.eks. 1/4 pct.-point i starten).

Ad 16

Det er et fundamentalt krav, at brugsretten skal kunne gå i arv. Det kan være til ægtefælle eller til andre livsarvinger i arvelovens forstand. Arvingen skal være kvalificeret til at drive landbrug.

Ad 17

Ønsker den gamle bruger ikke at gøre brug af denne »arveret«, tilbydes bedriften til den, der står for tur på den regionale fonds venteliste. Personer, der ønsker det, optages på ventelisten, hvis bestyrelsen for den regionale fond finder dem kvalificerede.

Formålet med ventelistesystemet er at give alle kvalificerede lige chancer uden hensyn til »forbindelser« og lign.

Ad 18

Hvis den gamle og den ny bruger frit kunne aftale en pris for f.eks. ejendommens bygninger, kunne den gamle bruger presse den ny til at betale en overpris. Det ville reelt videreføre de nuværende forhold, hvor fremtidige indtjeningsmuligheder, herunder offentlige tilskud, kapitaliseres.

På den anden side skal den til enhver tid siddende bruger have en tilskyndelse til at vedligeholde og forny bygninger, behandle jorden godt etc. Brugeren har nemlig en meget stor grad af frihed i sine dispositioner, og det må afspejle sig i et tilsvarende økonomisk ansvar.

Derfor skal der ved overdragelse foretages en vurdering af, hvilke forbedringer der er sket på bygninger, jord og besætning. Brugeren skal have godtgjort disse forbedringer ved en udbetaling fra fonden (idet der dog bortses fra urentable overinvesteringer).

I de tilfælde, hvor der er sket forringelser, hæfter brugeren omvendt for disse.

Løsøre kan handles frit mellem den ny og den gamle bruger. Forlanges en overpris, kan den ny bruger blot købe sit løsøre andetsteds.

Det er ikke urimeligt, at en bruger på denne måde kan få udbetalt et beløb af en vis størrelse, der bl.a. kan bruges til udbetaling af en ny bolig og lign. Der er i øvrigt tradition i dansk landbrug for, at landmanden sikrer sin alderdom ved at sælge gården, før han går på pension. Denne mulighed eksisterer kun i begrænset omfang for landmænd, som har kontrakt med Jordbrugerfonden. Derfor bør alderdommen sikres gennem en henlæggelse, opsparing eller en »landmandspension«. Denne opgave bør varetages af landbrugets organisationer. Den hører ikke naturligt hjemme i Jordbrugerfonden, men Jordbrugerfonden bør oplyse og rådgive kommende og aktuelle medlemmer om problemstillingen.

Ad 19

Hvis en ejer af en landbrugsejendom ønsker at indgå en brugskontrakt med Jordbrugerfonden, skal det ikke udløse udbetaling af en eventuel betydelig friværdi til privat forbrug. Det vil dræne kapital ud af bedriften. Derfor foreslås det, at friværdien bindes i fonden, så længe forpagteren forbliver på ejendommen. Den kan dog helt eller delvis udbetales til finansiering af nyinvesteringer i ejendommen.

Ad 20

Skal Jordbrugerfonden være med til at bevare en alsidig landbrugsstruktur i Danmark, er det nødvendigt, at fonden interesserer sig for tvangsauktionstruede, men i øvrigt sunde bedrifter. I en tid, hvor man oplever, at store gårde opnår gældssanering ved, at kreditorerne afskriver en del af deres gæld, bør Jordbrugerfonden rette sin aktivitet mod opkøb af små og mellemstore landbrug.

Ad 21

Årsager til tvangsauktioner i landbruget er ofte konjunkturbestemte. Landmandens driftsmæssige indsats kan være upåklagelig og alligevel »ryger gården på tvangsauktion«. I sådanne situationer vil det være naturligt at oprette kontrakt med den pågældende ejer eller i tilfælde, hvor landbrugsejendommen i en årrække har været drevet af en forpagter, som bor på landbrugsejendommen, da at oprette kontrakt med den pågældende forpagter.

Ingen

Nr BSF 89

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en statsgaranteret jordbrugerfond til ny- og refinansiering af landbrug

Fremsat af Birthe Hansen (SF) Gade (SF) Jes Lunde (SF)

den 30. marts 1993