1992 BSF 87 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 144 OM DISPONERINGER I FORBINDELSE MED REGERINGSDANNELSEN TILBAGE FRA FINANSUDVALGET (* 1)

Bilag 1

Bevillingsforslag. Se noter.

Bilag 2

Bekendtgørelse om ændringer i ministeriernes forretningsområder

Ved kgl. resolutioner af 25. januar og 12. februar 1993 er der fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningsfordelingen mellem ministerierne

Der oprettes et ministerium for Erhvervspolitisk Samordning (Samordningsministeriet), hvortil henlægges sager vedrørende erhvervspolitisk samordning.

Endvidere overføres

fra Industriministeriet sager vedrørende Erhvervsudviklingsrådet og

fra Udenrigsministeriet sager vedrørende fremme af udenlandske investeringer i Danmark, idet overførelser sker med respekt for lov om udenrigstjenesten.

Der oprettes et Forsknings- og Teknologiministerium, hvortil overføres

fra Undervisningsministeriet sager vedrørende forskningspolitikken samt de forsknings- og teknologiaktiviteter, som ikke finansieres af de højere læreanstalters bevillinger. Forskningsprofessorer, Forskerakademiet og psykiatrisk grundforskning undtages ligeledes.

Endvidere overføres

fra Energiministeriet Forskningscenter Risø.

Der oprettes et ministerium for Kommunikation og Turisme, hvortil henlægges

Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet.

Endvidere øverføres

fra Industriministeriet sager vedrørende turisme og

fra Finansministeriet sager vedrørende Datacentralen.

Betegnelsen for Undervisnings- og Forskningsministeriet ændres til Undervisningsministeriet.

Den departementale ekspedition af sager vedrørende nordisk samarbejde og Østersøspørgsmål sker i Udenrigsministeriet under ledelse af ministeren for nordisk samarbejde og Østersøspørgsmål og på hans ansvar.

Den departementale ekspedition af sager vedrørende såvel multilateral som bilateral udviklingsbistand sker i Udenrigsministeriet og under ledelse af ministeren for udviklingsbistand og på hendes ansvar.

Fra Justitsministeriet overføres

til Trafikministeriet sager vedrørende færdselslovgivningen samt Statens Bilinspektion, Rådet for større Færdselssikkerhed og Rådet for Trafiksikkerhedsforskning og

til Indenrigsministeriet sager vedrørende lovgivningen om udlændinge, herunder flygtninge, samt Direktoratet for Udlændinge.

Fra Indenrigsministeriet overføres

til Justitsministeriet sager vedrørende indfødsret.

Fra Socialministeriet overføres

til Indenrigsministeriet sager vedrørende udlændinge omfattet af bistandsloven, herunder relationerne til Dansk Flygtningehjælp og kommunerne.

Fra Kulturministeriet overføres

til Undervisningsministeriet sager vedrørende folkehøjskoler, efterskoler m.v., ungdomsskoler, folkeoplysning og voksenuddannelse.

Til Kulturministeriet henlægges sager vedrørende radio og tv.

Statsministeriet, den 18. februar 1993

Poul Nyrup Rasmussen

/ A. Lund-Sørensen

Til Finansudvalget.

Bilag II

Spørgsmål nr. 11

Er de pågældende stillinger allerede besat - i bekræftende fald med hvilken bevillingsmæssig hjemmel?

Spørgsmål nr. 13

Hvem skal betale lønningen for ham og HK-stillingen, for så vidt bevillingsansøgningen ikke tiltrædes af Finansudvalget.

Svar på nr. 11 og nr. 13

De pågældende personers formelle ansættelse afventer bevillingsmyndighedernes godkendelse af udgifterne, men der er givet et mundtligt tilsagn om ansættelse, når godkendelsen foreligger. Udgifterne hertil vil blive afholdt inden for Statsministeriets bevillingsrammer.

Spørgsmål nr. 12

Kan det bekræftes, at lønramme 37-stillingen allerede er besat med Ralf Pittelkow? Hvilke faciliteter er i givet fald stillet til rådighed for ham (hjemmetelefon, telefax, avishold m.v.)?

Svar

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 11 og 13, idet det bemærkes, at Ralf Pittelkow vil blive udnævnt i stillingen, når bevillingsmyndighedernes tilslutning til aktstykket foreligger. Ralf Pittelkow vil få leveret en avis på sin bopæl. Der er ikke foretaget andre facilitetsarrangementer.

Spørgsmål nr. 14

Hvorledes skal der forholdes med de pensionsmæssige forhold for lønramme 37-stillingen? Har den pågældende en pensionsordning, og hvor er denne da tegnet? Hvorledes bliver hans fremtidige pensionsmæssige forhold? Skal Statsministeriet indbetale bidrag til den hidtidige pensionskasse?

Svar

De pensionsmæssige forhold vil i forbindelse med udarbejdelsen af de pågældendes ansættelsesbreve blive ordnet i overensstemmelse med de overenskomstmæssige forhold.

Spørgsmål nr. 17

Det fremgår af aktstykkets pkt. a., at merudgiften vil blive modsvaret af en nedsættelse af ministeriernes budgetteringsramme. Hvordan er denne nedsættelse indeholdt i aktstykket?

Spørgsmål nr. 18

Vil ministeren i givet fald omarbejde aktstykket, således at besparelsen indeholdes i aktstykket?

Svar på nr. 17 og nr. 18

Af aktstykkets pkt. a. fremgår det, at merudgifterne vil blive modsvaret af en nedsættelse af ministeriernes budgetteringsrammer, og at der således vil være fuld finansiering inden for de på finansloven aftalte rammer for statens udgifter i 1993.

Denne nedsættelse vil i overensstemmelse med sædvanlig praksis blive gennemført ved udsendelse af et finansministerielt cirkulære om en dispositionsbegrænsning svarende til merudgifterne i aktstykket.

Ved at udmelde besparelserne ved et finansministerielt cirkulære overlades det til de enkelte ministre selv at foretage fordelingen inden for deres område, hvilket er i tråd med den decentralisering af budgetsystemerne, som har været gennemført løbende gennem de seneste år. Fordelingen på finanslovens enkelte konti kendes derfor ikke på forhånd, hvorfor det ikke anses for hensigtsmæssigt at indarbejde rammenedsættelser i aktstykket.

Den endelige udmøntning af besparelserne vil blive optaget på tillægsbevillingslovforslaget for 1993.

Spørgsmål nr. 19

Vil ministeren angive den nøjagtige fordeling mellem lønudgifter, drifts- og opstartsudgifter og ministervederlag?

Svar

Merudgifterne i aktstykket har følgende fordeling på udgiftsarter

---------------------------------------------- Udgiftsart Mio. kr. ---------------------------------------------- Lønninger(* 1) .................. 14,5 Køb af varer og tjenester ....... 10,0 Erhvervelse af materiel, netto .. 1,3 Leje, vedligeholdelse og skatter 2,5 Diverse driftsudgifter .......... -2,3 - heraf vederlag til ministre .. 2,4 Driftsindtægter ................. -1,0 Overførselsudgifter ............. -3,2 ---------------------------------------------- I alt ........................... 21,8 ----------------------------------------------

Spørgsmål nr. 20

Vil regeringen fordele besparelsen således, at lønudgifter evt. ekskl. ministervederlag modregnes af besparelser på lønrammerne, som det har været sædvane i finanslovaftalerne, og som også er forudsat i den eksisterende finanslovaftale?

Svar

Besparelserne vil blive udmøntet ved en nedsættelse af ministeriernes budgetrammer. Det er herefter op til de enkelte ministerier at afgøre, i hvilket omfang besparelserne gennemføres ved mindreudgifter til lønninger. Dette er i overensstemmelse med såvel tidligere finanslovaftaler som aftalen om finansloven for 1993, der alene vedrører statens samlede udgifter, samt udgifterne på de særlige områder, som er omtalt i aftalen. Der indgår intet særligt loft for statens lønudgifter i aftalen.

Spørgsmål nr. 21

Vil ministeren redegøre for, hvorfor der i indledningsteksten tales om en nettomerudgift på 19,4 mio. kr., medens det af bilaget fremgår, at nettomerudgiften er 19,9 mio. kr., og at det samlede underskud (negative overskud) bliver 21,8 mio. kr.?

Svar

I aktstykkets pkt. a. angives, at nettomerudgifterne i forhold til finansloven for 1993 udgør 19,4 mio. kr. Hertil kommer merudgifterne til vederlag til de nye ministre (2,4 mio. kr.), der er lovbundne, hvorfor der ikke skal søges bevillingsmæssig hjemmel til at afholde disse merudgifter. De samlede merudgifter er således 21,8 mio. kr.

Finansministeriet har imidlertid fundet det mest hensigtsmæssigt også at orientere Finansudvalget om merudgifterne til vederlag til de nye ministre, hvorfor der i aktstykkets pkt. a. oplyses særskilt om disse. Endvidere er udgifterne hertil medtaget i bilaget til aktstykket. Endelig fremgår det af aktstykkets pkt. a., at regeringen også vil finansiere merudgifterne til vederlag til ministre ved besparelser på de øvrige ministerområder.

I aktstykkets bilag 1 er optrykt en hovedoversigt over statsbudgettet, der viser nettotilførslen til de enkelte ministerier fordelt på udgifts- og indtægtsbudgettet. Heraf fremgår det, at der på udgiftsbudgettet opføres nettomerudgifter på 19,9 mio. kr., mens der på indtægtsbudgettet opføres nettomindreindtægter på 1,9 mio. kr. Samlet er nettomerudgifterne i aktstykket således 21,8 mio. kr.

Årsagen til, at der optræder mindreindtægter på indtægtsbudgettet, er, at der i forbindelse med overførelsen af Bilinspektionen fra Justitsministeriet til Trafikministeriet sker en overførsel af indtægterne vedrørende synsgebyrer og typegodkendelser, hvoraf en mindre del (1,9 mio. kr. af i alt 161,5 mio. kr.) hidtil har været opført på indtægtsbudgettet.

Spørgsmål nr. 22

Hvilken merbeskæftigelse giver aktstykket på de enkelte ministerområder på årsbasis fordelt på hver af lønrammerne 35 og derover og øvrige årsværk?

Svar

Der er i aktstykket indeholdt en samlet statslig merbeskæftigelse på 46 årsværk. Disse er i nedenstående tabel fordelt på ministerier og bevillingslønrammer.

--------------------------------------------------------------------- Lønrammer Ministerområder --------------------------------- I alt Ø 35 36 37 38 39 40 --------------------------------------------------------------------- Statsministeriet ........... 1 1 1(* 2) 3 Samordningsministeriet ..... 17 3 1 21 Arbejdsministeriet ......... 2 1 3 Forsknings- og Teknologiministeriet ....... 6 1 7 Kommunikationsministeriet(* 3) 10 2 12 --------------------------------------------------------------------- Total ...................... 34 2 2 5 1 2 46 ---------------------------------------------------------------------

Spørgsmål nr. 23

Der udbedes en samlet nettoopgørelse over årsværk, der flyttes fra og til de enkelte ministerområder fordelt på hver af lønrammerne 35 og derover og øvrige årsværk (opgivet på årsbasis).

Svar

Aktstykket indeholder dispositioner, der følger af regeringsdannelsen, herunder en række ressortomlægninger mellem ministerierne på baggrund af kgl. resolution af 25. januar 1993 og 12. februar 1993, som udmøntet ved Statsmininisteriets bekendtgørelse af 18. februar 1993.

Hertil kommer merbeskæftigelse som følge af oprettelsen af nye ministerier m.v., jf. besvarelsen af spørgsmål 22. I den nedenstående tabel vises for samtlige ministerier nettoændringen i ministeriets årsværksforbrug opgjort på årsbasis.

--------------------------------------------------------------------- Lønrammer Ministerområder --------------------------------- I alt Ø 35 36 37 38 39 40 --------------------------------------------------------------------- Statsministeriet ...... 1,0 1,0 1,0 3,0 Udenrigsministeriet ... -6,5 -6,5 Finansministeriet ..... 1,0 1,0 Økonomiministeriet .... 1,0 1,0 Samordningsministeriet 23,5 3,0 1,0 27,5 Justitsministeriet .... -656,4 -2,0 -19,0 -2,0 -679,4 Indenrigsministeriet .. 829,0 7,0 12,0 2,0 850,0 Socialministeriet ..... -556,0 -7,0 -3,0 -1,0 -567,0 Arbejdsministeriet .... 2,0 1,0 3,0 Forsknings- og Teknologiministeriet .. 975,8 49,0 35,0 8,0 12,5 2,0 2,0 1.084,3 Undervisningsministeriet -104,8 -4,0 2,0 -3,0 0,5 -109,3 Kulturministeriet ..... -47,0 -5,0 -2,0 -54,0 Fiskeriministeriet .... -1,0 -1,0 Industriministeriet ... -1,5 -1,5 Kommunikationsministeriet 1,5 -2,0 2,0 -1,0 0,5 Trafikministeriet ..... 382,4 2,0 10,0 1,0 395,4 Energiministeriet ..... -808,0-43,0-32,0 -3,0-12,0 -2,0 -1,0 -901,0 --------------------------------------------------------------------~ Total ................. 34,0 2,0 2,0 5,0 1,0 0 2,0 46,0 ---------------------------------------------------------------------

Spørgsmål nr. 24

Hvad skønnes lokalebehovene at blive som følge af de nyoprettede ministerier og øvrige udvidelse af antallet af ansatte, og hvorledes vil man imødekomme disse lokalebehov?

Eventuelle merudgifter bedes oplyst.

Svar

Boligministeriet har oplyst

Det vurderes, at oprettelsen af nye ministerier og de øvrige udvidelser af antallet af ansatte på kort sigt stort set vil kunne rummes inden for den allerede tilrådeværende lokalemasse. Det vil dog være nødvendigt at leje et mindre tillægsareal (ca. 500 m2 svarende til en årlig merudgift på ca. 0,5 mio. kr.) til ministeriet for forskning og teknologi.

På længere sigt vil lokalebehovene indgå i de større lokaleændringer, som vil blive gennemført i forlængelse af ibrugtagningen af Holmens Kanal 24 m.fl., jf. Akt 114 16/12 92. Det kan ikke i denne forbindelse opgøres, hvorvidt der bliver tale om merudgifter eller alene om en bedre udnyttelse af de disponible arealer, idet der ikke forud for regeringsdannelsen forelå mere præcise planer for den fremtidige placering af de enkelte ministerier, der kan danne sammenligningsgrundlag for en efterfølgende bestemmelse af eventuelle ændringer.

Spørgsmål nr. 25

Der ønskes en opgørelse over bruttoomkostningerne på årsbasis som følge af regeringsomdannelsen og -udvidelsen.

Svar

Merudgifterne til de nye ministerier m.v. vil med den i aktstykket angivne aktivitet på årsbasis udgøre ca. 21,4 mio. kr. Hertil kommer årlige merudgifter til vederlag til ministre på 2,6 mio. kr. Samlet vil merudgifterne på årsbasis således kunne opgøres til ca. 24,0 mio. kr.

Folketinget opfordrer finansministeren til at trække aktstykke nr.

144 i folketingsåret 1992-93 tilbage fra Finansudvalget.

Bemærkninger til forslaget

I aktstykket søger ministeren om tilslutning til at anvende 24 mio. kr. som følge af regeringsdannelsen, jf. kgl. resolution af 25. januar 1993. Finansministeren søger endvidere om hjemmel til nettonyansættelse af 46 årsværk samt omfattende ressortomlægninger mellem gamle og nye ministerier.

Følgerne af regeringsdannelsen er følgende

- det samlede antal ministerier udgør nu 24,

- en række ressortomlægninger mellem gamle og nye ministerier,

- en nettoudgift på 24 mio. kr. om året,

- en omfattende omplacering af medarbejdere mellem ministerierne,

- en nettotilgang af medarbejdere på 46 årsværk og

- oprettelsen af stillinger som politiske medarbejdere i henholdsvis Statsministeriet og Arbejdsministeriet.

Forslagsstillerne skal bemærke, at det er enhver statsministers ret at foretage ressortomlægninger og fastsætte antallet af ministerier. Følgerne af aktstykket er imidlertid meget større end de umiddelbare følger af disse rettigheder.

Forslagsstillerne har derfor med nærværende beslutningsforslag ønsket at give det samlede Folketing mulighed for at diskutere følgerne af de i aktstykket omhandlede dispositioner. I den forbindelse skal forslagsstillerne særligt fremhæve tre temaer

1) Følgerne af regeringsdannelsen holder sig ikke inden for de i forbindelse med finansloven for 1993 aftalte lønsumsrammer og er ikke kompenseret med besparelser andetsteds på lønsumsrammerne.

2) Det er forslagsstillernes opfattelse, at ansættelsen af de politiske medarbejdere i henholdsvis Statsministeriet og Arbejdsministeriet ikke efterlever normale aftaler vedrørende ansættelse af medarbejdere i statsadministrationen i de pågældende jobtyper.

3) Det er forslagsstillernes opfattelse, at det i en tid med budgetunderskud og afmatning ikke er nødvendigt med nyansættelser af 46 årsværk i ministerierne og afholdelse af øvrige ekstraomkostninger.

Forslagsstillerne skal derfor med beslutningsforslaget opfordre regeringen til at fremkomme med et nyt aktstykke, der respekterer de ovenfor nævnte punkter.

Forslagsstillerne vil med nærværende forslag give Folketinget adgang til at få en samlet debat om de principielle temaer, der er indeholdt i ovenstående punkter, samt øvrige forhold vedrørende regeringsdannelsen.

144

Finansministeriet. København, den 26. februar 1993.

a. Finansministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til, at der foretages de i bilag 1 anførte omdisponeringer og meddeles de i bilaget anførte nybevillinger i forhold til finansloven for 1993. De ansøgte ændringer er væsentligst en følge af kgl. resolution af 25. januar 1993 om regeringsdannelsen og ændring af ressortfordelingen mellem en række ministerier samt efterfølgende kgl. resolution af 12. februar 1993.

Nettomerudgifterne i forhold til finanslov 1993 udgør i 1993 19,4 mio. kr. Merudgifterne samt de øgede lovbundne vederlag til de nye ministre - 2,4 mio. kr. - vil blive modsvaret af en nedsættelse af ministeriernes budgetteringsrammer. Der vil således være fuld finansiering inden for den på finansloven aftalte ramme for statens udgifter i 1993.

Eventuelle justeringer i forhold til de i bilag 1 anførte bevillingsændringer vil blive søgt på tillægsbevillingslovforslaget for finansåret 1993.

b. Af Statsministeriets bekendtgørelse af 18. februar 1993 om ændringer i ministeriernes forretningsområder (bilag 2) fremgår det, at der oprettes et ministerium for Erhvervspolitisk Samordning (Samordningsministeriet), et Forsknings- og Teknologiministerium og et ministerium for Kommunikation og Turisme. De 3 ministeriers forretningsområde samt en række andre ændringer i ressortfordelingen mellem ministerierne fremgår ligeledes af bekendtgørelsen.

De bevillingsmæssige virkninger heraf er indarbejdet i vedhæftede bilag 1, der tillige indeholder justeringer af ministeriernes budgetter i øvrigt i forbindelse med regeringsdannelsen.

Da der bl.a. er tale om opbygning af nye departementale enheder, kan der under hensyn til det tidsmæssige forløb herfor blive tale om en vis ajourføring af de ansøgte bevillingsjusteringer, hvilket vil blive udvist på tillægsbevillingslovforslaget for 1993.

De samlede nettomerudgifter i 1993 udgør ekskl. de lovbundne ministervederlag 19,4 mio. kr.

c. Forslaget er foranlediget af regeringsdannelsen i januar 1993.

e. Under henvisning til foranstående søges Finansudvalgets tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 1993 optages de i bilag 1 opførte bevillingsforslag for dette finansår.

Mogens Lykketoft

/ Karsten Olsen

Til Finansudvalget.

(* 1) Bevillingsforslaget er ikke medtaget, da bevillingsforslag ikke optages i Retsinformation

(* 2) Der er under enkelte ministerier opført budgetreguleringer vedrørende ufordelte lønsumsoverførsler. Disse vil blive endeligt udmøntet på TB 1993 ved besparelser på de pågældende ministeriers lønudgifter.

(* 3) Overført fra Finansministeriets rådigheds- og retrætepulje

(* 4) Overførsel af medarbejdere fra Danmarks Turistråd, som hidtil har været finansieret af tilskudsmidler, der samtidig nedsættes.

Nr BSF 87

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 144 om disponeringer i forbindelse med regeringsdannelsen tilbage fra Finansudvalget (* 1)

Fremsat af Anne Birgitte Lundholt (KF) Thor Pedersen (V) Kim Behnke (FP)

den 25. marts 1993