1992 BSF 80 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDBYGNING OG FORBEDRING AF STØTTEN TIL ØSTEUROPA

Folketinget opfordrer regeringen til hurtigst muligt at gennemføre følgende forslag til udbygning og forbedring af støtten til Østeuropa

1. Den samlede økonomiske støtte til Østeuropa forøges. Finansieringen heraf, op til 1 mia. kr., sker ved en tilsvarende reduktion af den samlede multilaterale støtte til landene uden for Europa.

2. Behandlings- og godkendelsesproceduren for samtlige ordninger relateret til Østeuropa, herunder eksportkreditordningerne, styrkes og koordineres således, at en hurtig og effektiv forretningsgang opnås.

3. Sagsbehandlingstiden for ansøgninger ansættes til maksimalt 8 uger fra modtagelsen af den enkelte ansøgning.

4. Særlige projekter af større betydning for modtagerlandet kan igangsættes igennem en specielt hurtig godkendelsesprocedure.

5. Støtteordningerne bør, hvor det er hensigtsmæssigt, sammenlægges.

6. Der bør ydes rentestøtte til opnåelse af internationale Øststøttelån.

7. Ved prioriteringen af ansøgningerne om støtte skal følgende principper lægges til grund

a. Ansøgninger, der indeholder udførelse og løbende finansiering af anlæg og leverancer byggende på dansk knowhow, herunder system-knowhow, bør fortrinsvis fremmes.

b. Den foreslåede teknologi skal være tilpasset modtagerlandets faktiske forudsætninger.

c. Af ansøgningen skal fremgå, hvor meget virksomheder i modtagerlandet skal udføre af det samlede projekt. Ansøgninger med størst lokal medvirken bør nyde fortrinsret.

d. Ansøgninger om etablering af anlæg, der er egnet som demonstrationsanlæg, skal fremmes.

e. Etablering af joint venture-projekter med østeuropæiske partnere skal fremmes.

8. Der bør for hvert modtagerland, sektor for sektor, udarbejdes en overordnet strategisk investeringsoversigt efter følgende kriterier

a. Forbedringer, der umiddelbart kan foretages og gennemføres for små midler og med stor effekt - i første række med henblik på udbygning af selvforsyningen og infrastrukturen.

b. Egentlige investeringer i forbedret teknologi, dvs. bedre maskiner, automatik etc. Organisatoriske strukturomlægninger. (Tidshorisont 3-5 år).

c. Udbygning af selvforsyningen og infrastrukturen. Modernisering af anlæg og af hele samfundet i øvrigt. (Tidshorisont 5-10 år).

9. Støtte til sikring af, at modtagerlandet selv er i stand til forsvarligt at videreføre de pågældende projekter.

Bemærkninger til forslaget

Støtten til Østeuropa har nu fungeret i nogle år. Det er derfor hensigtsmæssigt samlet at vurdere de erfaringer, der har været med den hidtidige ordning, og på grundlag heraf foretage en udbygning og forbedring af støttemulighederne.

Den overordnede politiske begrundelse for støtten til Østeuropa kan opdeles i 4 hensyn

A. Et humanitært hensyn.

B. Et sikkerhedspolitisk hensyn.

C. Et økonomisk og beskæftigelsesmæsigt hensyn.

D. Et ønske om at forbedre miljøet i Østersøregionen.

Udviklingen og usikkerheden om fremtiden, ikke alene for det tidligere Jugoslavien, men først og fremmest i det tidligere Sovjetunionen, understreger den helt centrale betydning, det har for Danmarks og Europas sikkerhed, at der sker en hurtig stigning i levestandarden i Østeuropa, og at demokratiseringsprocessen styrkes. Der skal derfor skabes en bred folkelig forståelse for, at massive investeringer i Østeuropa ikke blot vil skabe nye arbejdspladser i såvel Østeuropa som Vesteuropa, men også vil være en nødvendig del af og forudsætning for en ny europæisk sikkerhedspolitik.

Forslagsstillerne mener derfor, at støtten til Østeuropa skal forøges med op mod 1 milliard kroner. Da Danmark med hensyn til støtte til udviklingslandene ligger langt over de fleste af de lande, vi naturligt sammenligner os med, kan denne merudgift i nogle år finansieres ved en tilsvarende reduktion af den multilaterale støtte til udviklingslandene.

Denne finansiering skal jf. »Aftale om Finanslov 1993« (afsnit VI nr. 4: International miljø- og katastrofebistand m.v.) forhandles mellem de seks partier bag finanslovaftalen.

Der kan konstateres en række problemer med de eksisterende støtteordninger.

I Danmark er behandlingstiden for ansøgninger for tiden 3-4 måneder mod 3-4 uger i andre lande.

Hertil kommer, at afregningen af støttebeløb kan trække ud i indtil 6 måneder uden rentekompensation.

Det er væsentligt, at støtte leveres i form af projektforslag, masterplaner og lignende, der ud fra en økonomisk vurdering er realistiske, f.eks. som oplæg til og forudsætning for større investeringer fra nationale eller internationale kilder som Verdensbanken, EBRD og NIB, idet der også her kan skabes basis for store danske leverancer.

Rentesatsen hos de internationale finansieringskilder er på et højt niveau. Derfor bør der kunne ydes rentestøtte fra dansk side til opnåelse af disse lån.

Det er derfor vigtigt, at hovedparten af støtten ydes i form af knowhow, maskinleverancer, installationer, bygningsarbejder og lignende. Der bør endvidere etableres yderligere støttemulighed for strategiske alliancer såsom licensproduktioner, joint ventures, managementaftaler etc. med lokale firmaer.

Der er i hele Østeuropa meget store mulighed for miljøforbedrende ressourcebesparelser ved at gennemføre en række installationer og systemforbedringer for små midler. Opgaven består derfor i at udpege de områder, hvor dette er tilfældet, vælge en eller flere teknologiske løsninger, gennemføre et passende antal demonstrationsprojekter samt uddanne et tilstrækkeligt antal firmaer i modtagerlandet, således at de pågældende firmaer gradvis kan udvikle sig til at påtage sig opgaven generelt.

Det er for hvert støttet projekt af betydning at få vurderet, hvor stor en andel af projektet der kan udføres af virksomheder i modtagerlandet.

Principielt bør de ansøgninger, der kan påvise, at virksomheder i modtagerlandet udfører en relativ stor andel af projektet, foretrækkes. Dette gælder dog ikke udstyrsleverancer.

Det er endvidere af betydning, at de projekter, der ansøges om støtte til, forsvarligt kan videreføres i modtagerlandet.

Hvis en væsentlig del af de projekter, hvortil der meddeles støtte, ikke drives forsvarligt i modtagerlandet og derfor af modtagerlandet blive bedømt som fiaskoer, vil det betyde tab af goodwill for danske interesser. Det er derfor væsentligt, at de projekter, der meddeles støtte, også rent faktisk opleves som en succes af modtagerlandet. Derfor bør det personale, der fremover skal varetage driften af pågældende projekt, kunne uddannes i hjemlandet eller i Danmark.

Danske virksomheder har på eksportkreditområdet i overgangsfasen fra planøkonomi til markedsøkonomi i Østeuropa haft vanskelige vilkår. Dette forhold bør der rettes op på - også, når henses til de eksportkreditordninger, som andre vesteuropæiske lande tilbyder sine eksportører i relation til Østeuropa.

I forbindelse med behandlingen af ansøgninger om støtte til Østprojekter er det vigtigt at gøre de ansøgende virksomheder opmærksomme på, at de bør være bekendt med modtagerlandenes samfundsforhold. Der bør i denne forbindelse etableres tilstrækkeligt med uddannelsestilbud på f.eks. landets eksportskoler.

Ingen

Nr BSF 80

Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og forbedring af støtten til Østeuropa

Fremsat af Ahlmann-Ohlsen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Fischer (KF) Agnete Laustsen (KF) Per Stig Møller (KF)

den 24. marts 1993