1992 BSF 77 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BØRNEPASNINGSGARANTI OG AFVIKLING AF VENTELISTER TIL DAGINSTITUTIONER OG DAGPLEJE

§ 69 i lov om social bistand pålægger allerede i dag kommunerne, at sørge for ». . . det nødvendige antal pladser på daginstitutioner for børn . . . .«. Denne garanti, som egentlig synes klar nok, har vist sig ikke at sikre nødvendig børnepasning. Derfor skal der indføres en formulering, der fastslår et egentligt retskrav for forældre på at få deres børn passet.

Garantien skal i første omgang gælde for småbørn, dvs. børn fra den alder, hvor den almindelige barselorlovsperiode udløber, til det tidspunkt, hvor barnet optages i 1. klasse (eller hvor undervisningspligten påbegyndes opfyldt på anden vis). Garantien skal også gælde i tilfælde, hvor forældrene først ønsker deres barn passet på et senere tidspunkt end svarende til barselorlovsperiodens udløb. Kommunen skal dog have krav på et rimeligt varsel. Specielt i flyttesituationer bør denne varslingsperiode søges gjort meget kortvarig.

Der indsættes samtidig en bestemmelse, der giver kommunen mulighed for at fravige pasningsgarantien frem til 1996 under forudsætning af, at den til gengæld sørger for at afvikle ventelisterne så hurtigt, det kan lade sig gøre under hensyntagen til den demokratiske proces, lokalplanvedtagelser, indhentning af licitationstilbud, byggetider etc.

Ad 2

Med de nugældende regler for kommunal låntagning kan kommunerne ikke lånefinansiere opbygning af nye daginstitutioner bortset fra en forsøgspulje på 30 mio. kr. Det er en alvorlig forhindring for afvikling af ventelisterne, især i en periode, hvor behovene stiger.

Derfor foreslås en ændring af lånebekendtgørelsen, så lånefinansiering kan finde sted på normale lånevilkår, jf. § 6 i bekendtgørelsen, hvad enten formålet er at opføre nye bygninger eller indrette eksisterende lokaler til brug for børnepasning.

En sådan ændring vil betyde, at kommunerne også vil kunne indgå aftaler med pensionskasser m.v. om leje af daginstitutioner, uden at det belaster lånerammerne.

SF mener, at ændringen burde træde i kraft hurtigst muligt, men erkender, at det vil kræve ændring af finanslovsforliget. Til gengæld er det vigtigt allerede nu at signalere, at der er mulighed for låntagning næste år, så kommunerne kan tage hensyn hertil i deres budgetlægning.

Ad 3

For hurtigst muligt at få gang i afviklingen af ventelisterne stilles der allerede i 1994 1 mia. kr. til rådighed til dette formål, svarende til ca. 25.000 nye pladser. Beløbet fordeles på kommuner efter antal børn i alderen 0-6 år. Kommunerne forpligter sig til at bruge beløbet til pasningsforanstaltninger for småbørn. I tilfælde, hvor der ikke er og ikke forventes at opstå ventelister, kan pengene dog bruges på anden vis, f.eks. til forbedring af hjemmehjælpen.

Beløbet på 1 mia. kr. vil i meget vid udstrækning modsvares af besparelser på arbejdsløshedsdagpenge og er således udtryk for en aktivering af disse.

Ad 4

Nettoudgiften ved en fuldt etableret pasningsgaranti vil i 1996 være på ca. 3 mia. kr., jævnt stigende fra 1 mia. kr. i 1994. Det gælder før modregning af besparelser på arbejdsløshedsdagpengene. Beløbet kan dog reduceres en hel del, hvis de af SF foreslåede forbedringer af forældre- og barselorloven gennemføres, idet det vil reducere behovet for offentlig børnepasning.

Det skal derfor for det første sikres, at de kommunale udgiftsrammer hæves med tilsvarende beløb, hvilket for 1994's vedkommende kræver en revision af aftalen mellem kommunerne og den forrige regering om den kommunale økonomi, idet denne forudsætter uændrede nettoudgifter i 1994.

For det andet skal beløbet finansieres. Forslagsstillerne mener, at uanset det udvidede totalbalanceprincip skal finansieringen deles mellem kommuner og stat.

Den kommunale medfinansiering vil kunne ske uden skatteforhøjelser, efterhånden som der sker en real stigning i skattegrundlaget. Indtil da må regeringen udstede en garanti, hvorefter der ydes et kompenserende tilskud. En lignende model er brugt for 1993 ifølge de herom indgåede aftaler mellem den forrige regering og kommunerne.

Den statslige finansiering vil kunne ske via besparelser på dagpengene, der umiddelbart vil dække mindst 3/4 af de samlede nettodriftsudgifter.

Det forudsættes, at regeringen optager forhandlinger med de kommunale organisationer om de nærmere retningslinier. De nødvendige lovændringer forelægges derefter Folketinget. Love, cirkulærer etc. skal af hensyn til den kommunale budgetlægningsprocedure være på plads inden folketingsåret 1992-93 afsluttes.

Ad 5

Med præciseringen af, at børnepasning er et lovbestemt krav vil det være rimeligt, at kommunerne får aktivitetsbestemte tilskud på dette område, enten i form af refusion eller et tilskud pr. passet barn, evt. differentieret efter barnets alder.

Herudover kan der være behov for at justere den vægt, antallet af 0-6-årige børn tildeles i de mellemkommunale udligningsordninger.

Den tekniske udformning af det samlede system kræver dog nærmere overvejelser. Det forudsættes, at regeringen også her indgår forhandlinger med de kommunale organisationer, og at resultatet - eller et manglende resultat - forelægges Folketinget, der foretager nødvendige lovændringer. Også denne konstruktion skal af hensyn til den kommunale budgetlægningsprocedure være på plads, inden folketingsåret 1992-93 afsluttes.

Ad 6

I dag er der heldigvis kun få arbejdsløse småbørnspædagoger. Samtidig er kapaciteten ved pædagoguddannelsen så begrænset, at det må forudses, at der vil opstå mangel på pædagoger, når børnepasningen udbygges i den skitserede takt. Derfor bør kapaciteten udbygges, naturligvis inden for rammerne af det gældende forlig om det samlede pladsantal ved de videregående uddannelser.

Endvidere må det sikres gennem efteruddannelse m.v., at der også i de første år, er tilstrækkeligt med kvalificeret personale på børnepasningsområdet.

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at der senest i 1996 træder en kommunal garanti for pasning af småbørn i kraft, og at der derfor omgående påbegyndes en hurtig afvikling af ventelisterne til pasningsordninger for småbørn og herunder træffes følgende foranstaltninger

1. Senest den 1. juni 1993 fremsættes forslag til lov om ændring af lov om social bistand, således at loven kommer til at indeholde en pligt for kommunerne til at tilbyde dagpasningsforanstaltninger for alle småbørn, hvis forældre ønsker det. Der skal dog gives mulighed for at afvige fra denne pligt indtil 1996, hvis kommunen har iværksat en plan om hurtig afvikling af ventelisten til disse dagpasningsforanstaltninger.

2. Senest den 1. juni 1993 udarbejdes en ændring af bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier, således at kommunerne med virkning fra den 1. januar 1994 kan optage lån til opførelse af daginstitutioner m.v.

3. Senest den 1. juni 1993 fremsættes lovforslag, der stiller 1 mia. kr. til rådighed for kommunerne til brug for nedbringelse af ventelisterne.

4. Efter forhandling med kommunerne sikres disse mulighed for fra og med 1994 at afholde og finansiere de udgifter, der følger af afviklingen af ventelisterne og børnepasningsgarantien.

5. Efter forhandling med kommunerne fremsættes senest den 1. juni 1993 lovforslag, der sikrer en rimelig fordeling mellem kommunerne af de kommunale byrder ved en børnepasningsgaranti.

6. Der tages skridt til at sikre uddannelse af det nødvendige antal pædagoger til varetagelse af børnepasningen.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Det bør være en selvfølgelighed i et moderne samfund, at alle kan få deres børn passet på betryggende vilkår. Det er afgørende for et godt familieliv og barnets tryghed og udvikling. Alligevel er hovedreglen i dag, at der er en betydelig ventetid, ofte på 1 år eller mere, fra det tidspunkt barselorloven holder op, til der er mulighed for at få et kommunalt pasningstilbud. I den periode er mange henvist til private pasningsordninger baseret på sort arbejde. Det er dyrt, det er i mange tilfælde dårligt for barnet, og det er med til at undergrave skattemoralen, specielt fordi kommunerne i flere tilfælde endog har opfordret til sådanne ulovligheder. Andre er ude af stand til at genoptage deres arbejde grundet manglende pasningsmuligheder. Endvidere bevirker ventelisterne, at mange børnefamilier føler sig mere eller mindre stavnsbundet, fordi de ved en flytning kommer bagerst i køen i den ny kommune. Det gør arbejdsmarkedet mindre fleksibelt.

Derfor foreslår SF, at der indføres en lovfæstet garanti for, at forældre kan få deres barn passet i en kommunal pasningsordning. Det er samme princip, der gælder for børn i den undervisningspligtige alder, jf. § 19 i lov om folkeskolen.

En sådan garanti kan desværre ikke indføres fra den ene dag til den anden. Forslagsstillerne vurderer, at garantien kan være i kraft i løbet af 1996. Indtil det tidspunkt skal kommunerne dog forpligtes til at sørge for at afvikle eventuelle ventelister i det hurtigst mulige rimelige tempo.

Allerede i 1993 kan man håbe på en vis forkortelse af ventelisterne. Kommunerne har i deres budgetter vedtaget at etablere ca. 23-24.000 nye pasningstilbud til børn under den skolepligtige alder. Det skal ses i forhold til en årlig stigning i behovet, der kan skønnes til 13-14.000, hvoraf de 8-9.000 skyldes et stigende antal småbørn i samfundet. Med en akut venteliste, som skønnes at udgøre ca. 35.000 ved årets begyndelse, vil der være en venteliste på ca. 25.000 ved årets udgang - bl.a. forudsat, at kommunerne faktisk realiserer den budgetterede udbygning. Skal denne venteliste være afskaffet ved udgangen af 1995, er det nødvendigt med en udbygning på ca. 26.000 nye pladser pr. år i 1994 og 1995.

Garantien og afviklingen af ventelisterne vil selvsagt belaste den kommunale økonomi. Der skal derfor etableres økonomisk mulighed for, at kommunerne kan klare disse udgifter. Det skal ske ved friere låneadgang, øgede statstilskud og mindre snærende rammer for de kommunale udgifter.

Den øgede udgiftsbelastning for kommunerne aktualiserer det problem, der i forvejen består med at sikre en rimelig mellemkommunal fordeling af udgifterne til børnepasning. Det skal der findes en løsning på.

Endvidere skal det sikres, at der vil være tilstrækkeligt med uddannede pædagoger til rådighed.

Det bemærkes, at beslutningsforslaget i hovedsagen er en genfremsættelse af et i folketingsåret 1991-92 fremsat forslag, B 39, se Folketingets Forhandlinger sp. 3763 og 5121, samt tillæg A sp. 3497.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Ingen

Nr BSF 77

Forslag til folketingsbeslutning om børnepasningsgaranti og afvikling af ventelister til daginstitutioner og dagpleje

Fremsat af Hanne Thanning Jacobsen (SF) Pernille Frahm (SF) Gade (SF) Lilli Gyldenkilde (SF) Jes Lunde (SF) Ebba Strange (SF)

den 23. marts 1993