1992 BSF 36 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING FOLKETINGSBESLUTNING OM RATIFIKATION AF EUROPAAFTALE OM OPRETTELSE AF EN ASSOCIERING MELLEM DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OG DERES MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG REPUBLIKKEN UNGARN PÅ DEN ANDEN SIDE AF DEN 16. DECEMBER 1991
Table of Provisions (136)
Statutory Text (136 Articles)
ARTIKEL 1
1. Der oprettes en associering mellem Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og Ungarn på den anden side. Denne associering har til formål
- at skabe passende rammer for den politiske dialog mellem parterne, muliggøre en udvikling af nære politiske forbindelser,
- gradvis at oprette et frihandelsområde mellem Fællesskabet og Ungarn omfattende i det væsentlige al handel mellem dem,
- at skabe fremskridt i retning af etablering mellem dem af de andre økonomiske friheder, som Fællesskabet bygger på,
- at indføre nye regler, politk og praksis som grundlag af Ungarns integration i Fællesskabet,
- at fremme det økonomiske, finansielle og kulturelle samarbejde på det bredest mulige grundlag,
- at støtte Ungarns bestræbelser på at udvikle sin økonomi og fuldføre sin omstilling til markedsøkonomi,
- at oprette egnede institutioner til at gøre associeringen effektiv.
AFSNIT I
POLITISK DIALOG
ARTIKEL 2
Der etableres en politisk dialog mellem parterne. Den skal ledsage og konsolidere den indbyrdes tilnærmelse mellem parterne, støtte den nye politiske orden i Ungarn og bidrage til varige solidaritetsforbindelser og nye samarbejdsformer. Den politiske dialog og det politiske samarbejde, som bygger på fælles værdier og ønsker,
- skal lette Ungarns fuldstændige integration i samfundet af demokratiske nationer og dets gradvise tilnærmelse til Fælleskabet. Den politiske konvergens og den indbyrdes økonomiske tilnærmelse, der er omhandlet i denne aftale, udgør nært forbundne og gensidigt komlementære dele af assoceringen,
- skal tilvejebringe en bedre gensidig forståelse og øget konvergens i holdningerne til internationale spørgsmål, særlig anliggender, som vil kunne få væsentlige følger for den ene eller den anden part
- skal sætte hver af parterne i stand til i deres respektive beslutningsprocesser at tage hensyn til den anden parts stilling og interesser
- skal bidrage til den indbyrdes tilnærmelse af parternes stillingtagen til sikkerhedsspørgsmål og styrke sikkerheden og stabiliteten i Europa som helhed.
KAPITEL III
UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER
MELLEM FÆLLESSKABET OG UNGARN
KAPITEL II
ETABLERING
KAPITEL IV
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
KAPITEL I
ARBEJDSKRAFTENS BEVÆGELIGHED
ARTIKEL 3
1. Eventuelle konsultationer mellem parterne afholdes på højeste politiske plan.
2. På ministerplan finder den politiske dialog sted i Associeringsrådet, som skal have det almindelige ansvar for alle anliggender, som parterne måtte ønske at indbringe for det.
Bilag
Den aftale, som er omtalt i folketingsbeslutningen, er optrykt som bilag til det fremsatte forslag.
Oprindeligt fremsat forslag
Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på Danmarks
vegne ratificerer den i Bruxelles den 16. december 1991 undertegnede
Europaaftale om oprettelse af en associering mellem De Europæiske
Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og republikken
Ungarn på den anden side.
EUROPAAFTALE OM OPRETTELSE AF EN ASSOCIERING MELLEM DE EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER OG DERES MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG REPUBLIKKEN
UNGARN PÅ DEN ANDEN SIDE
KONGERIGET BELGIEN,
KONGERIGET DANMARK,
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
DEN HELLENSKE REPUBLIK,
KONGERIGET SPANIEN,
DEN FRANSKE REPUBLIK,
IRLAND,
DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,
KONGERIGET NEDERLANDENE,
DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
som er kontraherende parter i Traktaten om Oprettelse af DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB, Traktaten om Oprettelse af DET EUROPÆISKE KUL- OG STALFÆLLESSKAB og Traktaten om Oprettelse af DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,
i det følgende benævnt »medlemsstater« og,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB, DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB, i det følgende benævnt »Fællesskabet«,
på den ene side,
og REPUBLIKKEN UNGARN, i det følgende benævnt »Ungarn«,
på den anden side
SOM TAGER HENSYN TIL betydningen af de bestående traditionelle bånd mellem Fællesskabet, dets medlemsstater og Ungarn og de fælles værdier, som de kontraherende parter deler.
SOM ERKENDER, at Fællesskabet og Ungarn ønsker at styrke disse bånd og etablere nære og varige forbindelser på grundlag af gensidige interesser, som kan lette Ungarns deltagelse i den europæiske integrationsproces og således styrke og udvide de forbindelser, der er etableret tidligere, særlig ved aftalen om handel og handelsmæssigt og økonomisk samarbejde, undertegnet den 26. september 1988,
SOM TAGER HENSYN TIL de muligheder for et forhold af nye dimensioner, som det nye demokrati i Ungarn byder på,
SOM PÅ NY BEKRÆFTER deres tilslutning til pluralistisk demokrati baseret på retsstaten, respekten for menneskerettighederne og de grundliggende friheder, et flerpartisystem omfattende frie og demokratiske valg, til de markedsøkonomiske principper og til social retfærdighed, som udgør grundlaget for deres associering,
SOM MINDER OM Fællesskabet og det medlemsstaters og Ungarns faste tilslutning til processen inden for Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (CSCE), herunder den fuldstændige gennemførelse af alle bestemmelser og principper herfor, særlig slutakten fra Helsingfors, slutdokumenterne fra opfølgningsmøderne i Madrid og Wien og Paris-charteret om et nyt Europa,
SOM ER KLAR OVER betydningen af associeringsaftalen for opbygning af grundlaget for et fredeligt og stabilt Europa baseret i fremgang med Fællesskabet som en af hjørnestenene,
SOM MENER, at en fuldstændig gennemførelse af associeringen vil kunne lettes af en yderligere faktisk udvikling i Ungarn i retning af markedsøkonomi bl.a. i lyset af konklusionerne fra CSCE-konferencen i Bonn og af en virkelig tilnærmelse af de kontraherende parters økonomiske systemer,
SOM ØNSKER at etablere en regelmæssig politisk dialog om bilaterale og internationale spørgsmål af fælles interesse med henblik på at styrke og komplettere associeringen,
SOM TAGER HENSYN TIL, at Fællesskabet er rede til at yde afgørende støtte til gennemførelse af reformprocessen i retning af markedsøkonomi i Ungarn og at hjælpe Ungarn til at imødegå de økonomiske og sociale følger af strukturtilpasningen,
SOM DESUDEN TAGER HENSYN TIL, at Fællesskabet er rede til at oprette instrumenter for samarbejde og for økonomisk, faglig og finansiel bistand på et globalt og flerårigt grundlag,
SOM ERINDRER SIG de økonomiske og sociale forskelle mellem Fællesskabet og Ungarn og således erkender, at denne associerings mål skal virkeliggøres på grundlag af passende bestemmelser i denne aftale,
SOM ER OVERBEVIST OM, at associeringsaftalen vil skabe et nyt klima for deres økonomiske forbindelser og i særdeleshed for udviklingen af handel og investeringer, som er en forudsætning for økonomisk omstrukturering og teknologisk modernisering,
SOM ØNSKER, at etablere et kulturelt samarbejde og udvikle informationsudveksling,
SOM TAGER HENSYN TIL, at Ungarn er fast besluttet på at søge fuldstændig integration i et nyt Europas politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige orden,
SOM HOLDER SIG FOR ØJE, at Ungarns endelige mål er at blive medlem af Fællesskabet, og at denne associering efter parternes opfattelse vil hjælpe til at virkeliggøre dette mål,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER
KAPITEL II
KONKURRENCEREGLER OG ANDRE ØKONOMISKE BESTEMMELSER
KAPITEL I
LØBENDE BETALINGER OG KAPITALBEVÆGELSER
ARTIKEL 4
Parterne fastlægger andre procedurer og ordninger for politisk dialog ved passende kontakter, udvekslinger og konsultation, navnlig i følgende form
- møder på højeste politiske plan mellem ungarske embedsmænd på den ene side og formanden for Rådet for De Europæiske Fællesskaber og formanden for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber på den anden side
- fuldstændig udnyttelse af de diplomatiske kontakter mellem parterne, herunder passende kontakter på det bilaterale såvel som på det multilaterale område, såsom møder i De Forenede Nationer og CSCE-regi og i anden sammenhæng,
- regelmæssig information af Ungarn om Det Europæiske Politiske Samarbejde, som om fornødent skal være gensidig
- alle andre fremgangsmåder, som kan bidrage til at konsolidere, udvikle og udvide denne dialog.
ARTIKEL 5
Den politiske dialog på parlamentarikerplan finder sted i Det Parlamentariske Associeringsudvalg.
AFSNIT II
ALMINDELIGE PRINCIPPER
ARTIKEL 6
1. Associeringen omfatter en overgangsperiode på højst ti år opdelt i to på hinanden følgende etaper, der hver i princippet varer fem år. Den første etape påbegyndes, når denne aftale træder i kraft.
2. Associeringsrådet undersøger med regelmæssige mellemrum gennemførelsen af denne aftale og Ungarns resultater i processen mod et markedsøkonomisk system. 3. I løbet af de tolv måneder forud for udløbet af første etape træder Associeringsrådet sammen for at træffe beslutning om overgangen til anden etape såvel som eventuelle ændringer med hensyn til foranstaltningerne til gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende anden etape. Det tager i denne forbindelse hensyn til resultaterne af den i stk. 2 nævnte undersøgelse.
4. De i stk. 1, 2 og 3 omhandlede to etaper gælder ikke for afsnit III.
AFSNIT III
FRIE VAREBEVÆGELSER
ARTIKEL 7
1. Fællesskabet og Ungarn opretter gradvis et frihandelsområde i en overgangsperiode af en varighed på højst ti år begyndende på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser og med bestemmelserne i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT).
2. Den kombinerede varenomenklatur anvendes til tarifering af varer, der indføres i Fællesskabet. Den ungarske toldtarif anvendes til tarifering af varer, der indføres i Ungarn.
3. For hver vare udgør basistolden, ud fra hvilken de gradvise nedsættelser, der er fastsat i denne aftale skal foretages, den told, der faktisk blev anvendt erga omnes på dagen forud for aftalens ikrafttræden, jf. dog de særlige bestemmelser i kapitel II og III.
4. Såfremt der efter aftalens ikrafttræden foretages toldnedsættelser på et generelt grundlag, særlig nedsættelser, som følger af den toldaftale, der indgås med afslutningen af GATT-forhandlingerne under Uruguay-Runden, træder denne nedsatte told i stedet for den i stk. 3 omhandlede basistold på det tidspunkt, hvor disse nedsættelser foretages.
5. Fællesskabet og Ungarn meddeler hinanden deres respektive basistoldsatser.
ARTIKEL 7l
INDUSTRISAMARBEJDE
1. Samarbejdet skal tilstræbe i særdeleshed at fremme følgende
- industrisamarbejde mellem økonomiske beslutningstagere i Fællesskabet og i Ungarn, med særlig sigte pa en styrkelse af den private sektor,
- fællesskabsdeltagelse i Ungarns indsats i såvel den offentlige som den private sektor for at modernlsere og omstrukturere sin industri under hensyntagen til miljøbeskyttelse,
- omstrukturering af individuelle sektorer,
- oprettelse af nye virksomheder på områder, der byder på et vækstpotentiel.
- overførsel af teknologi og knowhow.
2. I industrisamarbejdsinitiativerne tages der hensyn til de af Ungarn fastlagte prioriteter. Med initiativerne tilstræbes det i særdeleshed at fastlægge egnede og gennemsigtige rammer for virksomhederne og at øge management knowhow.
ARTIKEL 8
1. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på de varer med oprindelse i Fællesskabet og i Ungarn, der er opført i kapitel 25-97 i Den Kombinerede Nomenklatur og i den ungarske toldtarif, med undtagelse af de i bilag I opførte varer.
2. Bestemmelserne i artikel 9-13 finder ikke anvendelse på de i artikel 15 og 16 omhandlede varer.
ARTIKEL 9
1. Gældende importtold i Fællesskabet på andre varer med oprindelse i Ungarn end de i bilag IIa, IIb og III anførte afskaffes ved denne aftales ikrafttræden.
2. Gældende importtold i Fællesskabet på de varer med oprindelse i Ungarn, som er anført i bilag IIa, afskaffes gradvis i overensstemmelse med følgende tidsplan
- på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden nedsættes alle toldsatser til 50% af basistolden,
- et år efter tidspunktet for denne aftales ikrafttræden afskaffes den resterende told.
Gældende importtold i Fællesskabet på de varer med oprindelse i Ungarn, der er anført i bilag IIb, nedsættes gradvis fra tidspunktet for denne aftales ikrafttræden ved årlige nedsættelser på 20% af basistolden, således at den er fuldstændig afskaffet ved udgangen af det fjerde år efter tidspunktet for denne aftales ikrafttræden.
3. For de varer med oprindelse i Ungarn, der er anført i bilag III, indrømmes der importtoldsuspension inden for rammerne af Fællesskabets årlige toldkontingenter eller -lofter, som hæves gradvis i overensstemmelse med de i bilaget fastlagte betingelser. Samtidig nedsættes gældende importtold på importen af varer ud over ovennævnte toldkontingenter eller -lofter gradvis i overensstemmelse med de i bilag III fastlagte betingelser, således at importtolden på de pågældende varer er fuldstændig afskaffet senest ved udgangen af det femte år.
4 Kvantitative restriktioner på import til Fællesskabet og foranstaltninger med tilsvarende virkning afskaffes på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden, for så vidt angår varer med oprindelse i Ungarn.
ARTIKEL 10
1. Den gældende importtold i Ungarn på de varer med oprindelse i Fællesskabet, der er anført i bilag IV, nedsættes gradvis
Ved aftalens ikrafttræden - til to tredjedele af basistolden, 1. januar 1993 - til en tredjedel af basistolden, 1. januar 1994 - til nul.
2. Den gældende importtold i Ungarn på varer med oprindelse i Fællesskabet, som ikke er anført i bilag IV og V, nedsættes gradvis: 1. januar 1995 - til to tredjedele af basistolden, 1. januar 1996 - til en tredjedel af basistolden 1 januar 1997 - til nul.
3. Den gældende importtold i Ungarn på varer med oprindelse i Fællesskabet, som er anført i bilag V, nedsættes gradvis
1. januar 1995 - til 90% af basistolden,
1. januar 1996 - til 75% af basistolden,
1. januar 1997 - til 60% af basistolden,
1. januar 1998 - til 45% af basistolden,
1. januar 1999 - til 30% af basistolden,
1. januar 2000 - til 15% af basistolden,
1. januar 2001 - til 0% af basistolden,
4. De kvantitative restriktioner for import i Ungarn og foranstaltninger med tilsvarende virkning for de varer med oprindelse i Fællesskabet, der er anført i bilag VIa, afskaffes gradvis mellem den 1. januar 1995 og den 31. december 2000 i overensstemmelse med den i nævnte bilag fastsatte tidsplan. Alle andre kvantitative restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning afskaffes på tidspunktet for aftalens ikrafttræden.
Associeringsrådet undersøger med regelmæssige mellemrum udviklingen i afskaffelsen af de kvantitative restriktioner.
På tidspunktet for aftalens ikrafttræden åbner Ungarn importlofter for de varer med oprindelse i Fællesskabet, der er anført i bilag VIb, på de deri fastlagte betingelser.
ARTIKEL 11
Bestemmelserne om afskaffelse af importtold finder også anvendelse på finanstold.
ARTIKEL 12
Fællesskabet afskaffer i sin import fra Ungarn afgifter med virkning svarende til importtold på tidspunktet for aftalens ikrafttræden.
Ungarn afskaffer i sin import fra Fællesskabet afgifter med virkninger svarende til importtold i overensstemmelse med følgende tidsplan: 1. januar 1995 1. januar 1996 1. januar 1997
Licensgebyret på 1% 1%
Fortoldningsgebyret på 2% - 1% 1%
Det statistiske gebyr på 3% 1% 1% 1%
ARTIKEL 13
Fællesskabet og Ungarn afskaffer hver især gradvis senest ved udgangen af det femte år efter aftalens ikrafttræden al eksporttold og alle afgifter med tilsvarende virkning såvel som kvantitative restriktioner for eksport og foranstaltninger med tilsvarende virkning undtagen sådanne, som måtte være nødvendige til administration af internationale forpligtelser.
ARTIKEL 14
Hver af parterne erklærer sig rede til at nedsætte sin told i handelen med den anden part hurtigere end fastsat i artikel 9 og 10, hvis den generelle økonomiske situation og forholdene i den berørte erhverssektor tillader det.
Associeringsrådet kan fremsætte henstillinger med henblik herpå.
ARTIKEL 15
Protokol nr. 1 fastsætter de ordninger, der gælder for de deri omhandlede tekstilvarer.
ARTIKEL 16
Protokol nr. 2 fastsætter de ordninger, der gælder for varer henhørende under Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
ARTIKEL 17
1. Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til hinder for, at Fællesskabet opretholder et landbrugselement i den gældende told for de i bilag VII anførte varer, for så vidt angår varer med oprindelse i Ungarn.
2. Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til hinder for, at Ungarn indfører et landbrugselement for de i bilag VII anførte varer, for så vidt angår varer med oprindelse i Fællesskabet.
ARTIKEL 18
1. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på landbrugsprodukter med oprindelse i Fællesskabet og i Ungarn.
2. Ved »landbrugsprodukter« forstås de varer, der er anført i kapitel 1-24 i Den Kombinerede Nomenklatur og i den ungarske toldtarif, og de varer, der er anført i bilag I, men ikke fiskerivarer som defineret i forordning (EØF) nr. 3687/91.
ARTIKEL 19
Protokol nr. 3 fastsætter handelsordningerne for de forarbejdede landbrugsprodukter, der er anført deri.
ARTIKEL 20
1. Fællesskabet afskaffer på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden de kvantitative importrestriktioner for landbrugsprodukter med oprindelse i Ungarn, som opretholdes i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 3420/83 i den bestående form på tidspunktet for aftalens undertegnelse.
De landbrugsprodukter med oprindelse i Ungarn, der er anført i bilag VIIIa eller VIIIb, er fra tidspunktet for denne aftales ikrafttræden omfattet af afgiftsnedsættelsen inden for rammerne af Fællesskabets toldkontingenter eller af toldnedsættelsen på de i samme bilag fastlagte betingelser.
3. De i bilag IXa anførte landbrugsprodukter med oprindelse i Fællesskabet indføres i Ungarn under kvantitative restriktioner. De i bilag IXb anførte landbrugsprodukter med oprindelse i Fællesskabet undergives ingen kvantitative restriktioner inden for de i nævnte bilag fastsatte mængder.
4. Fællesskabet og Ungarn indrømmer hinanden de i bilag Xa, Xb, Xc, XIa, XIb, XIc og XId omhandlede lempelser på et harmonisk og gensidigt grundlag i overensstemmelse med de deri fastlagte betingelser.
5. Fællesskabet og Ungarn undersøger under hensyntagen til omfanget af deres gensidige handel med landbrugsprodukter, disses særlige følsomhed, reglerne for Fællesskabets fælles landbrugspolitik og reglerne for Ungarns landbrugspolitik samt følgerne af de multilaterale handelsforhandlinger i henhold til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel i Associeringsrådet, mulighederne for at indrømme hinanden yderligere lempelser for hvert enkelt produkt på et ordnet og gensidlgt grundlag.
ARTIKEL 21
Med forbehold af andre bestemmelser i denne aftale, særlig artikel 30, indleder parterne, såfremt importen af varer med oprindelse i den ene part, som er genstand for de i henhold til artikel 20 indrømmede lempelser, i betragtning af landbrugsmarkedernes særlige følsomhed giver anledning til alvorlige forstyrrelser af den anden parts markeder, omgående konsultationer med henblik pa at finde en passende løsning. Den berørte part kan, indtil en sådan løsning foreligger, træffe sådanne foranstaltnigner, som den skønner nødvendige.
ARTIKEL 22
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på fiskerivarer med oprindelse i Fællesskabet og i Ungarn, som er omfattet af forordning (EØF) nr. 3687/91 om den fælles markedsordning for fiskerivarer.
ARTIKEL 23
Bestemmelserne i artikel 20, stk. 5, finder derefter tilsvarende anvendelse på fiskerivarer.
ARTIKEL 24
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på handelen med alle varer, medmindre andet er fastsat heri eller i protokol nr. 1, 2 og 3.
ARTIKEL 25
1. Ingen ny import- eller eksporttold eller afgifter med tilsvarende virkning må indføres, og allerede gældende told eller afgifter må ikke forhøjes i samhandelen mellem Fællesskabet og Ungarn fra tidspunktet for denne aftales ikrafttræden.
2. Ingen nye kvantitative import- eller eksportrestriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning må indføres, og de bestående må ikke gøres mere restriktive i samhandelen mellem Fællesskabet og Ungarn fra tidspunktet for denne aftales ikrafttræden.
3. Med forbehold af de indrømmede lempelser i henhold til artikel 20, må bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og 2 på ingen måde medføre nogen begrænsning af Ungarns og Fællesskabets respektive landbrugspolitik eller af vedtagelsen af foranstaltninger i henhold til denne politik.
ARTIKEL 26
1. De to parter afholder sig fra enhver foranstaltning eller intern praksis af fiskal art, der direkte eller indirekte bevirker en forskelsbehandling mellem varer fra en af parterne og lignende varer, der har oprindelse på den anden parts område.
2. Varer, der udføres til en af de to parters område, må ikke ydes intern afgiftsgodtgørelse, der er højere end den afgift, de direkte eller indirekte er pålagt.
ARTIKEL 27
1. Denne aftale er ikke til hinder for opretholdelsen eller oprettelsen af toldunioner, frihandelsområder eller grænsetrafikordninger, for så vidt som disse ikke medfører ændring af den samhandelsordning, der er fastlagt ved denne aftale.
2. Der finder konsultationer sted mellem parterne i Associeringsrådet om aftaler om oprettelse af sådanne toldunioner eller frihandelsområder og om fornødent om andre vigtige spørgsmål vedrørende deres respektive handelspolitik over for tredjelande. I tilfælde af, at et tredjeland tiltræder Fællesskabet, skal der i særdeleshed afholdes sådanne konsultationer for at sikre, at der tages hensyn til Fællesskabets og Ungarns gensidige interesser som fastlagt i denne aftale.
ARTIKEL 28
Ungarn kan træffe ekstraordinære foranstaltninger af begrænset varighed, som afviger fra bestemmelserne i artikel 10 og artikel 25, stk. 1, i form af forhøjet told.
Disse foranstaltninger må kun vedrøre industrier i deres vorden eller visse sektorer, som undergår omstrukturering eller er udsat for alvorlige vanskeligheder, særlig når disse vanskeligheder forvolder alvorlige sociale problemer.
Den importtold, der anvendes i Ungarn på varer med oprindelse i Fællesskabet som følge af disse foranstaltninger, må højst udgøre 25% ad valorem og skal omfatte et præferenceelement for varer med oprindelse i Fællesskabet. Den samlede værdi af importen af varer, som omfattes af disse foranstaltninger, må højst udgøre 15% af den samlede import fra Fællesskabet af industrivarer som defineret i kapitel I, i det sidste år, for hvilket der foreligger statistikker.
Disse foranstaltninger må højst anvendes i fem år, medmindre Associeringsrådet tillader en længere varighed. De skal ophøre med at gælde senest på tidspunktet for udløbet af overgangsperioden.
Der må ikke indføres sådanne foranstaltninger for en vare, hvis der er forløbet mere end tre år siden afskaffelsen af al told og alle kvantitative restriktioner eller afgifter eller foranstaltninger med tilsvarende virkning for den pågældende vare.
Ungarn underretter Associeringsrådet om alle ekstraordinære foranstaltninger, det agter at træffe, og der afholdes på anmodning af Fællesskabet konsultationer i Associeringsrådet om sådanne foranstaltninger og de sektorer, de gælder, før de bringes i anvendelse. Ungarn forelægger, når det træffer sådanne foranstaltninger, Associeringsrådet en tidsplan for afskaffelsen af den told, der er indført i henhold til denne artikel. Tidsplanen skal omfatte en gradvis afvikling i lige store årlige rater af denne told begyndende senest to år efter dens indførelse. Associeringsrådet kan træffe afgørelse om en anden tidsplan.
ARTIKEL 29
Såfremt en af parterne mener, at der i samhandelen med den anden part finder dumping sted som omhandlet i artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, kan den træffe passende foranstaltninger over for denne praksis i overensstemmelse med aftalen om anvendelse af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel med dertil knyttet national lovgivning, på de betingelser og ifølge de procedurer, der er fastsat i artikel 33.
ARTIKEL 30
Når en vare indføres i så store mængder og på sådanne vilkår, at der forvoldes eller opstår trussel om
- væsentlig skade for indenlandske producenter af samme eller direkte konkurrerende varer på en af de kontraherende parters område, eller
- alvorlige forstyrrelser inden for en sektor i økonomien eller vanskeligheder, der kan give sig udtryk i en alvorlig ændring af den økonomiske situation i en region,
kan Fællesskabet eller Ungarn, alt efter hvilken af parterne der er berørt, træffe passende foranstaltninger på de betingelser og ifølge de procedurer, der er fastsat i artikel 33.
ARTIKEL 31
Såfremt overholdelse af bestemmelserne i artikel 13 og 25 fører til
i) genudførsel til et tredjeland, over for hvilket den eksporterende part for den pågældende vare opretholder kvantitative eksportrestriktioner, udførselstold eller foranstaltninger eller afgifter med tilsvarende virkning,
eller
ii) alvorlig knaphed eller trussel om alvorlig knaphed på en vare af væsentlig betydning for den eksporterende part,
og såfremt ovennævnte situation giver eller kan give anledning til større vanskeligheder for den eksporterende part, kan denne træffe passende foranstaltninger på de betingelser og ifølge de procedurer, der er fastsat i artikel 33. Foranstaltningerne skal være ikke-diskriminerende og afskaffes, når betingelserne for deres opretholdelse ikke længere er til stede.
ARTIKEL 32
Medlemsstaterne og Ungarn tilpasser gradvis eventuelle statslige handelsmonopoler, således at der ved udløbet af det femte år efter denne aftales ikrafttræden ikke består nogen forskelsbehandling af statsborgere i medlemsstaterne og Ungarn med hensyn til forsynings- og afsætningsvilkår. Associeringsrådet underrettes om sådanne foranstaltninger, der vedtages til virkeliggørelse af dette mål.
ARTIKEL 33
1. Såfremt Fællesskabet eller Ungarn undergiver indførslen af varer, der vil kunne medføre de vanskeligheder, der henvises til i artikel 30, en administrativ procedure med henblik på hurtigt at skaffe oplysninger om udviklingen i handelsstrømmene, underretter det den anden part herom.
2. I de tilfælde, der omhandles i artikel 29, 30 og 31, giver Fællesskabet henholdsvis Ungarn, før det træffer de foranstaltninger, der er fastsat heri, eller hurtigst muligt i de tilfælde, der omfattes af stk. 3, litra d), Associeringsrådet alle relevante oplysninger med henblik på at nå en løsning, der er acceptabel for begge parter.
Foranstaltninger, der medfører færrest forstyrrelser i aftalens funktion, bør foretrækkes.
Beskyttelsesforanstaltningerne skal straks meddeles Associeringsrådet og er der genstand for periodiske drøftelser, navnlig med henblik på at fastsætte en tidsplan for deres afskaffelse, så snart omstændighederne tillader det.
3. For anvendelsen af stk. 2 gælder følgende bestemmelser
a) Med hensyn til artikel 30 henvises vanskeligheder, som opstår i den situation, der er omhandlet i nævnte artikel, til undersøgelse i Associeringsrådet, der kan træffe enhver formålstjenlig beslutning for at bringe dem til ophør.
Såfremt Associeringsrådet eller den eksporterende part ikke inden 30 dage efter meddelelsen har truffet nogen beslutning, der bringer vanskelighederne til ophør, og er der ikke fundet nogen anden tilfredsstillende løsning, kan den importerende part træffe passende foranstaltninger til at afhjælpe problemet. Sådanne foranstaltninger må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt til at afhjælpe de vanskeligheder, der er opstået.
b) Med hensyn til artikel 29 underrettes Associeringsrådet om dumpingsagen, så snart den importerende parts myndigheder har indledt en undersøgelse. Såfremt den pågældende dumpingpraksis ikke bringes til ophør, eller der ikke inden 30 dage efter sagens indbringelse for Associeringsrådet er fundet nogen anden tilfredsstillende løsning, kan den importerende part træffe passende foranstaltninger.
c) Med hensyn til artikel 31 meddeles vanskeligheder, som opstår i den situation, der er omhandlet i denne artikel, til undersøgelse i Associeringsrådet.
Associeringsrådet kan træffe enhver formålstjenlig beslutning for at bringe vanskelighederne til ophør. Såfremt det ikke inden 30 dage efter sagens indbringelse har truffet en sådan beslutning, kan den eksporterende part anvende passende foranstaltninger på eksporten af den pågældende vare.
d) Når ekstraordinære omstændigheder, der nødvendiggør et øjeblikkeligt indgreb, udelukker forudgående information eller undersøgelse, kan Fællesskabet henholdsvis Ungarn i de situationer, der er omhandlet i artikel 29, 30 og 31, straks indføre sådanne forebyggende foranstaltninger, som er strengt nødvendige for at afhjælpe situationen.
ARTIKEL 34
Protokol nr. 4 fastsætter oprindelsesreglerne med henblik på anvendelsen af de i denne aftale fastsatte toldpræferencer.
ARTIKEL 35
Aftalen er ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi, eller beskyttelse af intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret, eller bestemmelser vedrørende guld og sølv. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem parterne.
ARTIKEL 36
Protokol nr. 5 fastsætter de særlige bestemmelser, der skal gælde for samhandelen mellem Ungarn på den ene side og Spanien og Portugal på den anden.
AFSNIT IV
ARBEJDSKRAFTENS BEVÆGELIGHED, ETABLERING,
TJENESTEYDELSER
ARTIKEL 37
1. På de betingelser og efter de retningslinjer, der gælder i hver af medlemsstaterne
- behandles arbejdstagere af ungarsk nationalitet, som er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, på lige fod med medlemsstatens egne statsborgere uden nogen i nationaliteten begrundet forskelsbehandling, for så vidt angår arbejdsvilkår, aflønning eller afskedigelse
- har den lovligt bosiddende ægtefælle og børn af en på en medlemsstats område lovligt beskæftiget arbejdstager, med undtagelse af sæsonarbejdere og arbejdstagere, der er omfattet af bilaterale aftaler som omhandlet i artikel 41, medmindre andet er fastsat ved sådanne aftaler, adgang til denne medlemsstats arbejdsmarked i det tidsrum, hvor denne arbejdstager har arbejdstilladelse.
2. Ungarn indrømmer arbejdstagere, som er statsborgere i en medlemsstat og lovligt beskæftiget på Ungarns område, såvel som deres ægtefælle og børn, som lovligt er bosiddende på nævnte område den i stk. 1 omhandlede behandling på de betingelser og efter de retningslinjer, der gælder i Ungarn.
ARTIKEL 38
1. Med henblik på koordinering af de sociale sikringsordninger for arbejdstagere af ungarsk nationalitet, som er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, og for disses familiemedlemmer, som er lovligt bosiddende der, samt på de betingelser og efter de retningslinjer, der gælder i hver medlemsstat
- sammenlægges alle tidsrum, i hvilke sådanne arbejdstagere har været forsikret eller beskæftiget eller har haft ophold i de forskellige medlemsstater, for så vidt angår pension og andre ydelser udbetalt på grund af alderdom, invaliditet og dødsfald, såvel som sygeforsorg for sådanne arbejdstagere og deres familiemedlemmer
- skal alle pensioner og andre ydelser, der udbetales på grund af alderdom, død, arbejdsulykke eller erhvervssygdom, eller invaliditet som følge heraf, frit kunne overføres til den sats, der anvendes efter lovgivningen i debitormedlemsstaten eller -medlemsstaterne
- modtager de pågældende arbejdstagere familieydelser for medlemmerne af deres familie som defineret ovenfor.
2. Ungarn indrømmer arbejdstagere, som er statsborgere i en medlemsstat, og som er lovligt beskæftiget på dets område, samt medlemmer af deres familie, som er lovligt bosiddende der, en tilsvarende behandling, som den, der er omhandlet i stk. 1, andet og tredje led.
ARTIKEL 39
1. Associeringsrådet vedtager ved afgørelse passende bestemmelser til virkeliggørelsen af de i artikel 38 fastsatte mål.
2. Associeringsrådet vedtager ved afgørelse detaljerede regler for det administrative samarbejde, som kan give den nødvendige garanti med hensyn til forvaltning af og kontrol med anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede bestemmelser.
ARTIKEL 40
De bestemmelser, som Associeringsrådet vedtager i overensstemmelse med artikel 39, berører ikke de rettigheder og forpligtelser, der følger af bilaterale aftaler mellem Ungarn og medlemsstaterne, når sådanne aftaler fastsætter gunstigere behandling af statsborgere fra Ungarn eller medlemsstaterne.
ARTIKEL 41
1. Under hensyntagen til arbejdsmarkedssituationen i en medlemsstat og til dens gældende lovgivning og regler vedrørende arbejdstagernes mobilitet
- bør de bestående muligheder for adgang til beskæftigelse for ungarske arbejdstagere, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til bilaterale aftaler, opretholdes og om muligt forbedres
- overvejer de andre medlemsstater velvilligt muligheden for at indgå lignende aftaler.
2. Associeringsrådet undersøger andre forbedringer omfattende mulighed for adgang til erhvervsuddannelse, i overensstemmelse med de gældende regler og procedurer i medlemsstaterne og under hensyntagen til arbejdsmarkedssituationen i medlemsstaterne og i Fællesskabet.
ARTIKEL 42
I den anden etape, der er omtalt i artikel 6, eller tidligere, såfremt dette skulle blive besluttet, undersøger Associeringsrådet yderligere muligheder for at forbedre arbejdstagernes bevægelighed under hensyntagen til bl.a. de sociale og økonomiske situation i Ungarn og beskæftigelsessituationen i Fællesskabet. Associeringsrådet retter henstillinger med henblik herpå.
ARTIKEL 43
Fællesskabet yder med henblik på at lette omstruktureringen af arbejdskraftressourcerne som følge af den økonomiske omstrukturering i Ungarn faglig bistand til oprettelse af et passende socialt sikringssystem og et arbejdsformidlingssystem i Ungarn som omhandlet i artikel 88.
ARTIKEL 44
1. Ungarn virker i den i artikel 6 omhandlede overgangsperiode til fremme for EF-virksomheders og -statsborgeres etablering af virksomhed på sit område. Med henblik herpå skal det
i) gradvis og senest ved udgangen af den i artikel 6 omhandlede første etape, med henblik på etablering af EF-virksomheder og -statsborgere indrømme en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, det indrømmer egne statsborgere og virksomheder, med undtagelse af de sektorer, der er omhandlet i bilag XIla og XIIb, hvor en sådan behandling indrømmes senest ved udgangen af den i artikel 6 omhandlede overgangsperiode, og
ii) fra tidspunket for denne aftales ikrafttræden indrømme EF-virksomheder og -statsborgere etableret i Ungarn en behandling i deres aktiviteter, der ikke er mindre gunstig end den, det indrømmer egne virksomheder og statsborgere. Såfremt bestående love og forskrifter ikke tillader en sådan behandling af EF-virksomheder og -statsborgere for visse erhvervsaktiviteters vedkommende i Ungarn på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden, ændrer Ungarn sådanne love og forskrifter for at sikre en sådan behandling senest ved udgangen af den i artikel 6 omhandlede første etape.
2. Ungarn vedtager i de i stk. 1 nævnte overgangsperioder ingen nye forskrifter eller foranstaltninger, hvorved der indføres forskelsbehandling med hensyn til EF-virksomheder og -statsborgeres etablering og aktiviteter på dets område i forhold til egne virksomheder og statsborgere.
3. Hver af medlemsstaterne indrømmer fra tidspunktet for denne aftales ikrafttræden en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, de indrømmer egne virksomheder og statsborgere, med hensyn til etablering af ungarske virksomheder og statsborgere, jf. artikel 48, og de indrømmer ungarske virksomheder og statsborgere etableret på deres områder i disses aktiviteter en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, de indrømmer egne virksomheder og statsborgere.
4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3, gælder den nationale behandling som beskrevet i stk. 1 og 3 kun for agenturer, filialer og statsborgere, der etablerer sig som selvstændige erhvervsdrivende på tidspunktet for begyndelsen af den i artikel 6 omhandlede anden etape.
5. I denne aftale forstås ved,
a) »etablering«
i) hvad angår statsborgere, retten til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed samt til at oprette og lede virksomheder, herunder navnlig selskaber, som de faktisk kontrollerer. Statsborgere må i deres selvstændige erhvervsvirksomhed eller forretningsvirksomhed ikke søge eller tage beskæftigelse på arbejdsmarkedet, ej heller kan de derved opnå noget ret til adgang til den anden parts arbejdsmarked.
Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på sådanne, som ikke udelukkende udøver selvstændig erhvervsvirksomhed.
ii) hvad angår virksomheder, retten til at påbegynde og udøve erhvervsvirksomhed ved oprettelse og ledelse af datterselskaber, filialer og agenturer
b) »datterselskab« af et selskab, et selskab, som faktisk kontrolleres af det første selskab
c) »erhvervsvirksomhed«, i særdeleshed virksomhed inden for industri, handel, håndværk og liberale erhverv.
6. Associeringsrådet undersøger i de i stk. 1, nr. i), omtalte overgangsperioder med regelmæssige mellemrum muligheden for at fremskynde indrømmelsen af national behandling i de i bilag XIIb, XIIc og XIId nævnte sektorer og inddragelsen af de områder eller anliggender, der er anført i bilag XIIe, i anvendelsesområdet for bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3. Associeringsrådet kan ved afgørelse ændre disse bilag.
Efter udløbet af de i stk 1, nr. 1), omtalte overgangsperioder kan Associeringsrådet undtagelsesvis på anmodning af Ungarn om fornødent beslutte at forlænge varigheden af udelukkelsen af visse områder eller anliggender anført i bilag XIIa og XIIb i en begrænset periode.
7. Bestemmelserne vedrørende EF-virksomheders og -statsborgeres og ungarske virksomheders og statsborgeres etablering og aktiviteter i stk. 1, 2, 3 og 4, finder ikke anvendelse på de områder eller anliggender, der er anført i bilag XIIc.
8. Uanset denne artikels bestemmelser har EF-virksomheder etableret på Ungarns område fra denne aftales ikrafttræden ret til at erhverve, benytte, leje og sælge fast ejendom, og, hvad angår naturressourcer, landbrugsland og skovbrug, ret til leasing, når disse ressourcer mv. er direkte nødvendige for udovelsen af den erhvervsvirksomhed, med henblik på hvilken de er etableret. Denne ret omfatter ikke etablering med henblik på forhandling eller formidling af fast ejendom og naturressourcer. Ungarn indrømmer disse rettigheder til filialer og agenturer af EF-virksomheder og -statsborgere etableret som selvstændige erhvervsdrivende i Ungarn senest ved udgangen af den i artikel 6 omhandlede forste etape. Denne ret omfatter ikke etablering med henblik på forhandling og formidling af fast ejendom og naturressourcer.
ARTIKEL 45
1. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 44 og med undtagelse af de i bilag XIIa beskrevne finansielle tjenesteydelser kan hver af parterne regulere virksomheders og statsborgeres etablering og aktiviteter på sit område, for så vidt som denne regulering ikke medfører nogen forskelsbehandling af den anden parts virksomheder og statsborgere i forhold til egne virksomheder og statsborgere.
2. Hvad angår de i bilag XIIc beskrevne finansielle tjenesteydelser berorer denne aftale ikke parternes ret til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på den pågældende parts pengepolitik eller af forsigtighedsgrunde for at sikre beskyttelse af investorer, sparere, forsikringstagere eller personer, som har betroet deres midler til tredjemand, eller for at sikre det
eller for at sikre det finansielle systems integritet og stabilitet. Disse foranstaltninger må ikke medføre forskelsbehandling af den anden parts virksomheder og statsborgere i forhold til egne virksomheder og statsborgere.
ARTIKEL 46
For at lette EF-statsborgeres og ungarske statsborgeres adgang til at optage og udøve reguleret erhvervsvirksomhed i henholdsvis Ungarn og Fællesskabet undersøger Associeringsrådet, hvilke skridt der skal tages for at sikre gensidig anerkendelse af kvalifikationsbeviser. Det kan træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik herpå.
ARTIKEL 47
Bestemmelserne i artikel 45 udelukker ikke, at en kontraherende part kan anvende særlige regler vedrørende etablering og drift på dens område af filialer og agenturer af virksomheder fra den anden part, der ikke er oprettet i henhold til lovgivningen på den første parts område, hvis disse regler er begrundet i lovmæssige eller tekniske forskelle mellem sådanne filialer og agenturer sammenlignet med filialer og agenturer af virksomheder oprettet i henhold til lovgivningen på dens område, eller hvis de er begrundet i forsigtighedshensyn, hvad angår finansielle tjenesteydelser. Denne forskelsbehandling må ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt som følge af sådanne lovlige eller tekniske forskelle eller, hvad angår de i bilag XIIa beskrevne finansielle tjenesteydelser, af forsigtighedsgrunde.
ARTIKEL 48
1. Ved henholdsvis »EF-virksomhed« og »ungarsk virksomhed« forstås i denne aftale en virksomhed eller et firma, som er oprettet i overensstemmelse med henholdsvis en medlemsstats eller Ungarns lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende på henholdsvis Fællesskabets eller Ungarns område. Skulle en sådan virksomhed eller et sådant firma, der er oprettet i overensstemmelse med henholdsvis en medlemsstats eller Ungarns lovgivning, alene have sit vedtægtsmæssige hjemsted på henholdsvis Fællesskabets eller Ungarns område, skal det dog i sine aktiviteter have en faktisk og vedvarende forbindelse til økonomien i henholdsvis en af medlemsstaterne eller Ungarn.
2. Hvad angår international søtransport, finder bestemmelserne i dette kapitel og kapitel III i dette afsnit også anvendelse på statsborgere eller rederier fra henholdsvis medlemsstaterne eller Ungarn, som er etableret uden for henholdsvis Fællesskabet og Ungarn, og som kontrolleres af henholdsvis statsborgere i en medlemsstat eller ungarske statsborgere, såfremt deres skibe er registreret i henholdsvis den pågældende medlemsstat eller Ungarn i overensstemmelse med deres respektive lovgivninger.
3. Ved henholdsvis EF-statsborgere og ungarske statsborgere forstås i denne aftale fysiske personer, som er statsborgere i henholdsvis en af medlemsstaterne eller Ungarn.
4. Bestemmelserne i denne aftale er ikke til hinder for, at hver af parterne anvender alle foranstaltninger, der er nødvendige for at hindre omgåelse af deres foranstaltninger vedrørende tredjelandes adgang til deres marked ved hjælp af denne aftales bestemmelser.
ARTIKEL 49
I denne aftale forstås ved »finansielle tjenesteydelser« de i bilag XIIa beskrevne aktiviteter. Associeringsrådet kan udvide eller ændre anvendelsesområdet for bilag XIIa.
ARTIKEL 50
I den i artikel 6 omhandlede første etape eller i den i artikel 6 omhandlede overgangsperiode for de i bilag XIIa og XIIb anførte sektorer kan Ungarn indføre foranstaltninger, som afviger fra bestemmelserne i dette kapitel, hvad angår etableringen af EF-virksomheder og -statsborgere, såfremt visse erhvervsgrene
- undergår omstrukturering, eller
- er udsat for alvorlige vanskeligheder, særlig hvor sådanne medfører alvorlige sociale problemer i Ungarn, eller
- er udsat for tab eller en drastisk nedskæring af den samlede markedsandel for ungarske virksomheder eller statsborgere i en given sektor eller erhvervsgren i Ungarn, eller
- er nye erhvervsgrene under opståen i Ungarn.
Sådanne foranstaltninger
ophører med at gælde senest to år efter udløbet af den i artikel 6 omhandlede første etape og ved udløbet af den i artikel 6 omhandlede overgangsperiode for de i bilag XIIa og XIIb anførte sektorer, og
skal være rimelige og nødvendige for at afhjælpe situationen, og
må kun vedrøre virksomheder i Ungarn, der oprettes efter sådanne foranstaltningers ikrafttræden og ikke bevirke nogen forskelsbehandling af aktiviteter udøvet af EF-virksomheder eller -statsborgere, som allerede er etableret i Ungarn på tidspunktet for indførelsen af en given foranstaltning, i forhold til ungarske virksomheder eller statsborgere.
Ungarn indrømmer ved udformningen og anvendelsen af sådanne foranstaltninger så vidt muligt EF-virksomheder og -statsborgere præferencebehandling og under ingen omstændigheder en behandling, der er mindre gunstig end den, der indrømmes virksomheder eller statsborgere fra tredjelande.
Forud for indførelsen af disse foranstaltninger konsulterer Ungarn Associeringsrådet og må ikke bringe dem i anvendelse før en måned efter underretningen af Associeringsrådet, om de konkrete foranstaltninger, som Ungarn vil indføre, medmindre en trussel om uoprettelig skade kræver hastende foranstaltninger, i hvilket tilfælde Ungarn straks efter deres indførelse konsulterer Associeringsrådet.
Efter udløbet af den i artikel 6- omhandlede første etape eller udløbet af den i artikel 6 omhandlede overgangsperiode for de 1 bilag XIIa og XIIb anførte sektorer, må Ungarn kun indført sådanne foranstaltninger med Associeringsrådets tilladelse og på de af dette fastlagte betingelser.
ARTIKEL 51
1. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på
lufttransportydelser, transportydelser ad indre vandveje og søtransportydelser i form af cabotage.
2. Associeringsrådet kan rette henstillinger med henblik på forbedring af mulighederne for etablering og aktiviteter på de i stk. 1 nævnte områder.
ARTIKEL 52
1. Uanset bestemmelserne i kapitel 1 i dette afsnit har sådanne, som henholdsvis Ungarn og Fællesskabet har indrømmet etableringsret, ret til i overensstemmelse med den gældende lovgivning i etablerings-værtslandet at beskæftige eller i et af deres datterselskaber at lade beskæftige ansatte, som er statsborgere i henholdsvis medlemsstaterne og Ungarn, forudsat at sådanne ansatte er nøglepersonale som defineret i stk. 2, og at de udelukkende beskæftiges af de pagældende eller deres datterselskaber. Opholds- og arbejdstilladelserne for sådant personale gælder kun for tidsrummet af sådan beskæftigelse.
2. Som nøglepersonale hos sådanne, der har opnået ret til etablering, i det følgende benævnt »organisation«, betragtes
a) ledende personale i en organisation, som fortrinsvis varetager organisationens administration og modtager generelle tilsyns- eller ledelsesinstrukser hovedsagelig fra bestyrelsen eller virksomhedens aktionærer bl.a. med hensyn til
- ledelse af organisationen eller en afdeling eller en underafdeling af organisationen
- tilsyn og kontrol med det arbejde, der udføres af andre tilsyns-, fag- eller ledelsesmedarbejdere
- personlig beføjelse til at ansætte og afskedige eller anbefale ansættelse, afskedigelse eller andre personaledispositioner
b) personer beskæftiget i en organisation, som besidder
- store eller usædvanlige kvalifikationer vedrørende den type arbejde eller forretning, som kræver særlig faglig viden
- stor eller usædvanlig viden, som er af væsentlig betydning for organisationens service, forskningsudstyr, teknikker eller administration.
Disse omfatter, men er ikke begrænset til medlemmer af officielt anerkendte erhverv.
Hver sådan ansat skal have været beskæftiget i den pågældende organisation i mindst et år forud for udsendelsen.
ARTIKEL 53
1. Bestemmelserne i dette kapitel anvendes under hensyntagen til begrænsninger begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed.
2. Virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis på hver af parternes område er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, er ikke omfattet af bestemmelserne i dette kapitel.
ARTIKEL 54
Virksomheder, som kontrolleres og udelukkende ejes i fællesskab af ungarske virksomheder eller statsborgere og EF-virksomheder eller -statsborgere, er også omfattet af bestemmelserne i dette kapitel og kapitel III i dette afsnit.
ARTIKEL 55
1. Parterne forpligter sig til i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel at tage de nødvendige skridt til gradvis at muliggøre levering af tjenesteydelser foretaget af EF-virksomheder eller -statsborgere eller ungarske virksomheder eller statsborgere, som er etableret hos en anden part end den, hvor modtageren af den pågældende ydelse er bosat, under hensyntagen til udviklingen i parternes sektor for tjenesteydelser.
2. I takt med den i stk. 1 omhandlede liberaliseringsproces og under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 58, stk. 1, tillader parterne midlertidig bevægelsesfrihed for fysiske personer, som præsterer tjenesteydelser, eller som er beskæftiget hos en sådan person som nøglepersonale, som defineret : artikel 52, stk. 2, herunder fysiske personer, som repræsenterer en EF-virksomhed eller -statsborger eller en ungarsk virksomhed eller statsborger, og som søger midlertidig adgang med henblik på at forhandle om salg af tjenesteydelser eller indgåelse af aftaler om salg af tjenesteydelser for nævnte leverandør af tjenesteydelser, når sådanne repræsentanter ikke er inddraget i direkte salg til offentligheden eller selv præsterer tjenesteydelser.
3. Associeringsrådet træffer alle nødvendige foranstaltninger til gradvis gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1.
ARTIKEL 56
Med hensyn til udveksling af transporttjenesteydelser mellem Fællesskabet og Ungarn erstattes bestemmelserne i artikel 55 med følgende
1. Hvad angår international søtransport, forpligter parterne sig til effektivt at anvende princippet om ubegrænset adgang til markedet og trafikken på et kommercielt grundlag.
a) Ovennævnte bestemmelse berører ikke rettighederne og forpligtelserne i henhold til De Forenede Nationers adfærdskodeks for linjekonferencer som anvendt af den ene eller den anden af de kontraherende parter i denne aftale. Fragtskibe i linjefart, som ikke er part i nogen konference, kan frit operere i konkurrence med en konference, så længe de tilslutter sig princippet om redelig konkurrence på et kommercielt grundlag.
b) Parterne bekræfter, at de tilslutter sig princippet om fri konkurrence som værende et af de væsentlige kendetegn ved tør og våd bulk-fragt.
2. Ved anvendelsen af principperne i stk. 1
a) må parterne ikke indføre lastfordelingsklausuler i fremtidige bilaterale aftaler med tredjelande undtagen under de ekstraordinære omstændigheder, hvor linjerederier fra en af parterne i denne aftale ellers ikke ville have nogen faktisk mulighed for at drive transportvirksomhed til og fra det berørte tredjeland
b) skal parterne forbyde lastfordelingsarrangementer i fremtidige bilaterale aftaler om tør og båd bulk-fragt
c) ved denne aftales ikrafttræden afskaffe alle ensidige foranstaltninger og administrative, tekniske og andre hindringer, som vil kunne få en restriktiv eller diskriminerende indvirkning på den frie udveksling af tjenesteydelser inden for international søtransport.
3. Med henblik på at sikre en koordineret udvikling og en gradvis liberalisering af transporten mellem parterne, afpasset efter deres gensidige handelsbehov, vil betingelserne for gensidig markedsadgang inden for lufttransport og landtransport blive behandlet i særlige transportaftaler, som skal forhandles mellem parterne efter denne aftales ikrafttræden.
4. Forud for indgåelsen af de i stk. 3 nævnte aftaler træffer parterne ingen foranstaltninger, som er mere restriktive eller diskriminerende end dem, der fandtes på dagen forud for dagen for aftalens ikrafttræden.
5. I overgangsperioden tilpasser Ungarn gradvis sin lovgivning, omfattende administrative, tekniske og andre regler, til den til enhver tid gældende EF-lovgivning på luft- og landtransportområdet, for så vidt det tjener liberaliseringen og den gensidige adgang til parternes markeder og letter person- og godstrafikken.
6. I takt med de fælles fremskridt i virkeliggørelsen af målene i dette kapitel undersøger Associeringsrådet midler til at skabe de nødvendige betingelser for øget frihed til udveksling af luft- og landtransporttjenesteydelser.
ARTIKEL 57
Bestemmelserne i artikel 53 finder anvendelse på anliggender omfattet af dette kapitel.
ARTIKEL 58
1. For så vidt angår Afsnit IV i denne aftale, er intet i aftalen til hinder for, at parterne anvender deres love og forskrifter vedrørende indrejse og ophold, arbejde, arbejdsvilkår, etablering af fysiske personer og udveksling af tjenesteydelser, forudsat at de ikke anvender dem på en sådan måde, at fordelene for nogen af parterne i henhold til en særlig bestemmelse i aftalen reduceres til nul eller begrænses. Denne bestemmelse berører ikke anvendelsen af artikel 53.
2. Bestemmelserne i kapitel II, III og IV i afsnit IV tilpasses af Associeringsrådet ved afgørelse på baggrund af resultaterne af forhandlingerne om tjenesteydelser som led i Uruguay-Runden, særlig med henblik på at sikre, at en part i henhold en hvilken som helst bestemmelse i denne aftale indrømmer den anden part en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, der indrømmes i henhold til bestemmelserne i en fremtidig GATS-overenskomst.
AFSNIT V
BETALINGER, KAPITAL, KONKURRENCEREGLER OG ANDRE
ØKONOMISKE BESTEMMELSER, TILNÆRMELSE AF LOVGIVNINGERNE
ARTIKEL 59
De kontraherende parter forpligter sig til at tillade alle betalinger på betalingsbalancens løbende poster i frit konvertibel valuta, i det omfang de transaktioner, der ligger til grund for betalingerne, vedrører sådanne bevægelser af varer, tjenesteydelser eller personer mellem parterne, som er blevet liberaliseret i henhold til denne aftale.
ARTIKEL 60
1. Hvad angår transaktioner på betalingsbalancens kapitalposter, sikrer henholdsvis medlemsstaterne og Ungarn fra denne aftales ikrafttræden frie kapitalbevægelser i forbindelse med direkte investeringer i virksomheder, der er oprettet i overensstemmelse med værtslandets lovgivning, og investeringer foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel II i afsnit IV, samt med afvikling eller hjemtagelse af disse investeringer og ethvert afkast heraf. Uanset ovennævnte bestemmelse garanteres en sådan fri bevægelighed, afvikling og hjemtagelse fra udgangen af den i artikel 6 omhandlede første etape for alle investeringer i forbindelse med etablering af filialer og agenturer af EF-virksomheder og -statsborgere, der etablerer sig i Ungarn som selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til kapitel II i afsnit IV.
2. Med forbehold af stk. 1, må medlemsstaterne fra denne aftales ikrafttræden og Ungarn fra begyndelsen af den i artikel 6 omhandlede anden etape ikke indføre nye valutarestriktioner for kapitalbevægelser og dermed forbundne løbende betalinger mellem personer bosat i Fællesskabet og i Ungarn og ikke gøre bestående ordninger mere restriktive.
3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at Ungarn anvender restriktioner for ungarske statsborgeres og virksomheders investeringer i udlandet.
4. Parterne konsulterer hinanden med henblik på at lette kapitalbevægelserne mellem Fællesskabet og Ungarn for at fremme virkeliggørelsen af målene i denne aftale.
ARTIKEL 61
1. I den i artikel 6 omhandlede første etape træffer de kontraherende parter foranstaltninger til skabelse af de nødvendige betingelser for en videre gradvis anvendelse af Fællesskabets regler om de frie kapitalbevægelser.
2. I den i artikel 6 omhandlede anden etape undersøger Associeringsrådet, på hvilken måde Fællesskabets regler om kapitalbevægelser kan anvendes i deres helhed.
ARTIKEL 62
1. Følgende er uforeneligt med aftalens rette funktion i det omfang, det kan påvirke samhandelen mellem Fællesskabet og Ungarn
i) alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, som har til formål eller følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen
ii) en eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på Fællesskabets eller Ungarns område eller en væsentlig del heraf
iii) al offentlig støtte, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner.
2. Alle former for praksis, der strider mod denne artikels bestemmelser, skal vurderes på grundlag af kriterier, som udformes på basis af anvendelsen af artikel 85, 86 og 92 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.
3. Associeringsrådet vedtager inden tre år efter aftalens ikrafttræden ved afgørelse de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til stk. 1 og 2.
4. a) For så vidt angår anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1, nr. iii), anerkender parterne, at al offentlig støtte ydet af Ungarn i de første fem år efter aftalens ikrafttræden skal vurderes under hensyntagen til, at Ungarn betragtes som et område svarende til de områder i Fællesskabet, der er beskrevet i artikel 92, stk. 3, litra a), i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Associeringsrådet træffer under hensyntagen til den økonomiske situation i Ungarn afgørelse om, hvorvidt denne periode skal forlænges med yderligere perioder på fem år.
b) Hver af parterne skal sikre gennemsigtighed på området offentlig støtte, bl.a. ved årligt at meddele den anden part det samlede beløb af den ydede støtte og fordelingen heraf og ved på anmodning at stille oplysninger til rådighed om støtteordninger. På anmodning af en af parterne stiller den anden part oplysninger til rådighed om særlige enkelttilfælde af offentlig støtte.
5. Hvad angår de varer, der er omhandlet i kapitel II og III i afsnit III
- finder bestemmelsen i stk. 1, nr. iii), ikke anvendelse,
- skal alle former for praksis, der er i strid med stk. 1, nr. i), vurderes på grundlag af de kriterier, som Fællesskabet har fastlagt på basis af artikel 42 og 43 i Traktaten om Oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig kriterierne i Rådets forordning nr. 26/1962.
6. Såfremt Fællesskabet eller Ungarn skønner, at en særlig form for praksis er uforenelig med denne artikels stk 1, og
- ikke kan behandles på passende måde på grundlag af de gennemførelsesregler, der er nævnt 1 stk. 3, eller
- sådan praksis i mangel af sådanne reg er skader e er truer med at skade den anden parts interesser i alvorlig grad eller påfører det indenlandske erhvervsliv, herunder servicesektoren, væsentlig skade,
kan henholdsvis Fællesskabet eller Ungarn træffe passende foranstaltninger efter konsultation i Associeringsrådet eller efter 30 arbejdsdage, efter at sagen er indbragt med henblik på en sådan konsultation
I tilfælde af praksis, som er uforenelig med stk. 1, nr. iii), må sådanne passende foranstaltninger, når den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel finder anvendelse herpå, kun træffes i overensstemmelse med de procedurer og på de betingelser, der er fastlagt i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel og alle andre relevante instrumenter, som er forhandlet som led i denne overnskomst og som gælder mellem parterne.
7. Med forbehold af andre bestemmelser der måtte blive vedtaget i overensstemmelse med stk. 3, udveksler parterne oplysninger under hensyntagen til de begrænsninger, som tavshedspligten og forretningshemmeligheden kræver.
8. Denne artikel finder ikke anvendelse på varer, der henhører under Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, og som er omfattet af protokol nr. 2.
ARTIKEL 63
1. Parterne bestræber sig på at undgå at indføre restriktive foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende import til betalingsbalanceformål. Indføres der sådanne foranstaltninger, forelægger den part, der har indført dem, så hurtig som muligt den anden part en tidsplan for deres ophævelse.
2. Såfremt en eller flere af Fællesskabets medlemsstater eller Ungarn har vanskeligheder eller alvorligt trues af vanskeligheder med hensyn til betalingsbalancen, kan Fællesskabet eller Ungarn alt efter tilfældet i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i henhold til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, vedtage restriktive foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende import, som skal være tidsbegrænsede, og som ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt til at rette op på betalingsbalancens stilling. Fællesskabet eller Ungarn underretter alt efter tilfældet straks den anden part herom.
3. Der må ikke anvendes restriktive foranstaltninger for overførsler i forbindelse med investeringer, navnlig ikke for hjemtagelse af investerede eller geninvesterede beløb og alle former for indtægter heraf.
ARTIKEL 64
Hvad angår offentlige virksomheder og virksomheder, der er indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder, drager Associeringsrådet omsorg for, at principperne i Traktaten om Oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 90, og principperne i slutdokumentet fra mødet i april 1990 i Bonn som led i Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (navnlig vedrørende erhvervsdrivendes beslutningsfrihed) overholdes fra det tredje år efter aftalens ikrafttræden.
ARTIKEL 65
1. Ungarn bestræber sig vedvarende på at forbedre beskyttelsen af intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret med henblik på ved udgangen af det femte år efter aftalens ikrafttræden at nå et beskyttelsesniveau svarende til det, der findes i Fællesskabet, herunder tilsvarende midler til håndhævelse af sådanne rettigheder.
2. Ved udgangen af det femte år efter aftalens ikrafttræden anmoder Ungarn om at tiltræde Munchen-konventionen af 5. oktober 1973 om meddelelse af europæiske patenter og tiltræder de andre multilaterale konventioner om intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret, som er omtalt i bilag XIII, stk. 1, og som medlemsstaterne er part i, eller som faktisk anvendes af medlemsstaterne.
ARTIKEL 66
1. De kontraherende parter betragter en åbning med hensyn til tildeling af offentlige kontrakter på et ikke-diskriminerende og gensidigt grundlag, særlig inden for GATT-sammenhængen, som et ønskeligt mål.
2. Ungarske virksomheder som defineret i artikel 48 indrømmes adgang til udbudsprocedurerne i Fællesskabet i overensstemmelse med Fællesskabets regler for offentlige indkøb på betingelser, der ikke er mindre gunstige end dem, der indrømmes EF-virksomheder på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden.
EF-virksomheder i henhold til denne aftales artikel 48 indrømmes adgang til udbudsprocedurerne i Ungarn på betingelser, der ikke er mindre gunstige end dem, der indrømmes ungarske virksomheder senest ved udgangen af den i artikel 6 omhandlede overgangsperiode.
EF-virksomheder etableret i Ungarn i henhold til bestemmelserne i kapitel II i afsnit IV har fra denne aftales ikrafttræden adgang til udbudsprocedurerne på betingelser, der ikke er mindre gunstige end dem, der indrømmes ungarske virksomheder.
Associeringsrådet undersøger med regelmæssige mellemrum Ungarns muligheder for inden udgangen af overgangsperioden at give alle EF-virksomheder adgang til udbudsprocedurerne i Ungarn
3. Hvad angår etablering, drift samt udveksling af tjenesteydelser mellem Fællesskabet og Ungarn, såvel som beskæftigelse og arbejdskraftsbevægelser i forbindelse med opfyldelsen af offentligf kontrakter, finder bestemmmelserne i artikel 37-57 anvendelse
KAPITEL. 111
TILNÆRMELSE AF LOVGIVNINGERNE
ARTIKEL 67
De kontraherende parter anerkender, at det er en vigtig forudsætning for Ungarns økonomiske integration i Fællesskabet, at Ungarns bestående og fremtidige lovgivning tilnærmes Fællesskabets. Ungarn udfolder særlige bestræbelser for, at fremtidig lovgivning så vidt muligt er forenelig med Fællesskabets lovgivning.
ARTIKEL 68
Tilnærmelsen af lovgivningerne omfatter navnlig følgende områder: toldlovgivning, selskabslovgivning, banklovgivning, virksomhedsregnskaber og skatter, intellektuel ejendomsret, beskyttelse af arbejdstagere på arbejdspladsen, finansielle tjenesteydelser, konkurrenceregler, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, fødevarelovgivning, forbrugerbeskyttelse, herunder produktansvar, indirekte beskatning, tekniske forskrifter og standarder, transport og miljø.
ARTIKEL 69
Fællesskabet yder Ungarn faglig bistand til gennemførelsen af disse foranstaltninger, som bl.a. kan omfatte
- udveksling af eksperter
- tilrådighedsstillelse af oplysninger
- tilrettelæggelse af seminarer
- erhvervsaktiviteter
- støtte til oversættelse af EF-lovgivningen i de relevante sektorer.
AFSNIT VI
ØKONOMISK SAMARBEJDE
ARTIKEL 70
1. Fællesskabet og Ungarn etablerer et samarbejde med sigte på at styrke de økonomiske forbindelser på det bredest mulige grundlag til fordel for begge parter og på at bidrage til Ungarns udvikling.
2. Politik med henblik på at fremhjælpe den økonomiske og sociale udvikling i Ungarn, særlig politik vedrørende industrien, herunder minesektoren, byggeindustri, investeringer, landbrug, energi, transport, telekommunikation, regional udvikling og turisme, bør bygge på princippet om bæredygtig udvikling. Dette indebærer, at der må drages omsorg for, at miljømæssige hensyn fuldt ud indarbejdes i sådan politik fra begyndelsen.
I denne politik skal der også tages hensyn tll kravene om en bæredygtig og harmonisk social udvikllng
3. Der bør også lægges væat på foranstaltninger, der kan befordre regionalt samarbejde.
ARTIKEL 72
INVESTERINGSFREMME OG -BESKYTTELSE
1. Samarbejdet tager sigte på at opretholde og om nødvendigt at forbedre et gunstigt klima og gunstige retlige rammer for private investeringer, såvel indenlandske som udenlandske, der er af grundlæggende betydning for økonomisk og industriel omstrukturering i Ungarn. Samarbejdet tager også sigte på at anspore til og fremme udenlandske investeringer og privatisering i Ungarn.
2. Samarbejdet tager følgende former
- eventuel indgåelse af aftaler mellem medlemsstater og Ungarn om investeringsfremme og -beskyttelse, herunder overførsel af overskud og hjemtagelse af kapital,
- en yderligere deregulering i Ungarn og en forbedring af den økonomiske infrastruktur,
- udveksling af oplysninger om lovgivning, forskrifter og praksis på investeringsområdet,
- udveksling af oplysninger om investeringsmuligheder i form af handelsmesser, udstillinger, »business weeks« og andre begivenheder,
- tilrettelæggelse af investeringsmissioner både i Ungarn og i Fællesskabet.
ARTIKEL 73
INDUSTRISTANDARDER OG
OVERENSSTEMMELSESVURDERING
1. Formålet med samarbejdet er at mindske forskellene inden for standardisering og overensstemmelsesvurdering.
2. Med henblik herpå tager samarbejdet sigte på
- at befordre anvendelsen af Fællesskabets tekniske forskrifter og europæiske standarder samt overensstemmelsesvurderingsprocedurer,
- om fornødent at udvirke indgåe se af aftaler om gensidig anerkendelse på disse områder,
- at anspore Ungarn til at deltage i arbejdet i specialiserede organisationer (CEN, CENELEC, ETSI, EOTC),
- at støtte Ungarn i europæiske programmer for målinger og prøvninger,
- at fremme udvekslingen af oplysninger mellem interesserede parter om tekniske og metodemæssige spørgsmål inden for kvalitetskontrol i produktion og produktionsprocesser
3. Fællesskabet stiller om fornødent faglig bistand til rådighed for Ungarn.
ARTlKEL 74
SAMARBEJDE OM VIDENSKAB OG TEKNOLOGI
1. Parterne fremmer et samarbejde inden for forskning og teknologisk udvikling. De retter i særdeleshed opmærksomheden mod følgende områder
- udveksling af oplysninger om hinandens politik inden for videnskab og teknologi,
- tilrettelæggelse af fælles møder vedrørende forskning og teknologisk udvikling (seminarer og workshops),
- fælles forsknings- og udviklingsaktiviteter rettet mod at anspore til videnskabelig udvikling og overførsel af teknologi og know-how,
- uddannelsesaktiviteter og mobilitetsprogrammer for forskere og specialister fra begge parter,
- udvikling af et miljø, der kan befordre forskning og anvendelse af nye teknologier samt passende beskyttelse af intellektuel ejendomsret til forskningsresultater,
- deltagelse i EF-programmer i overensstemmelse med stk. 3,
- støtte fra Fællesskabet til Ungarns deltagelse i relevante europæiske forsknings- og udviklingsprogrammer.
Der stilles i fornødent omfang faglig bistand til rådighed.
2. Associeringsrådet fastlægger de relevante procedurer for udviklingen af samarbejdet.
3. Samarbejdet i henhold til Fællesskabets rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling gennemføres på grundlag af særlige arrangementer, der skal forhandles og indgås i overensstemmelse med de procedurer, som hver af parterne fastlægger.
ARTIKEL 75
UDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSE
1. Samarbejdet tager sigte på en harmonisk udvikling af de menneskelige ressourcer og en højnelse af niveauet for de generelle uddannelses-, erhvervsuddannelses- og erhvervskvalifikationer under hensyntagen til Ungarns prioriteter.
2. Samarbejdet omfatter følgende områder
- reform af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet,
- grunduddannelse, erhvervsuddannelse, management-uddannelse og højere uddannelser med henblik på erhvervslivets behov,
- efter- og videreuddannelse,
- efter- og videreuddannelse af lærere,
- omskoling og tilpasning til udviklingen på arbejdsmarkedet,
- undervisning i EF-sprog og ungarsk,
- fremme af undervisningen i europæiske studier i de relevante institutioner, - forbedring af de generelle vilkår for undervisning i fremmedsprog,
- udvikling af fjernundervisning og nye undervisningsteknologier,
- studie- og kandidatstipendier,
- tilrådighedsstillelse af undervisningsmateriale og -udstyr.
3. Der vil blive fastlagt institutionelle rammer og samarbejdsplaner (begyndende med Den Europæiske Erhvervsuddannelsesfond, når denne er etableret, og Ungarns deltagelse i TEMPUS). Ungarns deltagelse i andre EF-programmer kan også komme på tale i denne sammenhæng i overensstemmelse med EF-procedurerne.
4. Samarbejdet skal befordre et direkte samvirke mellem uddannelsesinstitutioner og mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, mobilitet og udveksling af lærere, studerende og administratorer, tilrettelæggelse af erhvervspraktik og uddannelsesperioder i udlandet, bistand til opstilling af uddannelsesplaner, udarbejdelse af undervisningsmateriale og udstyring af uddannelsesinstitutioner.
Samarbejdet tager også sigte på gensidig anerkendelse af studieperioder og eksamensbeviser.
5. Inden for oversættelse rettes samarbejdet mod uddannelse af oversættere og tolke og udbredelse af Fællesskabets lingvistiske standarder og terminologi.
ARTIKEL 76
LANDBRUG OG AGROINDUSTRI
Samarbejdet på dette område tager sigte på modernisering, omstrukturering og privatisering af landbruget og agroindustrien i Ungarn. Det rettes navnlig mod
- at udvikle private bedrifter og distributionskanaler, oplagringsmetoder, afsætning osv.
- at modernisere infrastrukturerne i landdistrikter (transport, vandforsyning, telekommunikation),
- at forbedre den fysiske planlægning, herunder byggeri og byplanlægning,
at forbedre produktiviteten og kvaliteten ved anvendelse af passende metoder og produkter, at tilrettelægge undervisning i og tilsyn med anvendelsen af ikke-forurenende metoder i forbindelse med input,
at omstrukturere, udvikle og modernisere forarbejdningsvirksomheder og deres afsætningsteknikker,
at fremme industrisamarbejdet inden for landbruget og udvekslingen af knowhow, særlig mellem den private sektor i Fællesskabet og Ungarn,
at udvikle et samarbejde om dyre- og plantesundhed med henblik på en gradvis harmonisering med Fællesskabets standarder, med bistand til uddannelse og tilrettelæggelse af kontrol.
at tilrettelægge og befordre et effektivt samarbejde om landbrugsinformationssystemer,
at udvikle og befordre et effektivt samarbejde om kvalitetssikringssystemer, som er forenelige med Fællesskabets modeller,
at fremme en integreret landbrugsudvikling i Ungarn,
at udveksle oplysninger om landbrugspolitik og -lovgivning,
at yde faglig bistand og overføre knowhow til Ungarn om skolemælkssystemet.
ARTIKEL 77
ENERGI
Samarbejdet gennemføres inden for rammerne af markedsøkonomiske principper og udvikles på grundlag af den gradvise integration af energimarkedet i Europa.
Samarbejdet rettes navnlig mod følgende områder
modernisering af infrastrukturen,
forbedring og diversificering af udbuddet,
- udformning og planlægning af energipolitikken,
- management og erhvervsuddannelse i energisektoren,
- udvikling af energiressourcer,
- fremme af energibesparelser og energieffektivitet,
- miljøaspekterne af energiproduktion og -forbrug,
- kernekraft,
- elektricitet, olie og gas, herunder betragtninger vedrørende muligheden for sammenkobling af europæiske forsyningsnet,
- fastlæggelse af rammebetingelser for samarbejde mellem virksomheder i denne sektor,
- overførsel af teknologi og knowhow,
- en større åbning af energimarkedet, lettelse af gas- og eltransmission.
ARTIKEL 78
SAMARBEJDE PÅ DET NUKLEARE OMRÅDE
1. Samarbejdet tager i første række sigte på en sikrere anvendelse af nuklear energi.
2. Samarbejdet på det nukleare område tager sigte på følgende
- nuklear sikkerhed, nuklear katastrofeberedskab og styring af ulykker,
- strålingsbeskyttelse, herunder overvågning af stråling fra miljøet,
- problemer vedrørende brændselskredsløb og sikkerhedskontrol med nukleare materialer,
- forvaltning af radioaktivt affald,
- nedlukning og demontering af nukleare anlæg,
- dekontaminering.
3. Samarbejdet omfatter udveksling af oplysninger og erfaringer samt FoUaktiviteter i overensstemmelse med artikel 74.
ARTIKEL 79
MILJØ
1. Parterne udvikler og styrker deres samarbejde om den vitale opgave at bekæmpe miljøforringelsen, som de betragter som en prioritet.
2. Samarbejdet koncentreres om
- effektiv overvågning af forureningsniveauerne,
- bekæmpelse af lokal, regional og grænseoverskridende luft- og vandforurening,
- effektivisering af energiproduktion og -forbrug, sikkerhed i industrianlæg,
- klassificering og sikker håndtering af kemikalier,
- vandkvalitet, særlig i grænseoverskridende vandveje,
- nedbringelse, genanvendelse og sikker bortskaffelse af affald: gennemførelse af Basel-konventionen,
- landbrugets indvirkning på miljøet: jorderosion, beskyttelse af skove, flora og fauna,
- fysisk planlægning, herunder byggeri og byplanlægning,
- anvendelse af økonomiske og fiskale instrumenter,
- globale klimaændringer,
- rehabilitering af miljømæssigt stærkt belastede industriområder,
- beskyttelse af menneskers sundhed mod miljørisici.
3. Med henblik herpå planlægger parterne at samarbejde på navnlig følgende områder
- overførsel af teknologi og knowhow,
- udveksling af information og eksperter, herunder information og eksperter, som beskæftiger sig med rene teknologier,
- erhvervsuddannelsesprogrammer,
- tilnærmelse af lovgivning (EF-standarder),
samarbejde på regionalt plan (herunder samarbejde inden for rammerne af det europæiske miljøagentur, når dette oprettes af Fællesskabet) og på internationalt plan,
udvikling af strategier, særlig med hensyn til globale og klimatiske spørgsmål, forbedring af miljøforvaltning, bl.a. forvaltningen af vand.
ARTIKEL 80
FORVALTNING AF VAND
Parterne udvikler et samarbejde på forskellige områder inden for forvaltning af vand, særlig med hensyn til
miljøvenlig udnyttelse af vand i grænseoverskridende vandløb og grænsedannende floder og søer, harmonisering af forskrifterne vedrørende forvaltning af vand og midlerne til teknisk vandregulering (direktiver), begrænsninger, standarder, retningslinjer, logistik, modernisering af forskning og udvikling (FoU) og det videnskabelige grundlag for forvaltning af vand.
ARTIKEL 81
TRANSPORT
Parterne udvikler og intensiverer samarbejdet med henblik på at sætte Ungarn i stand til
at omstrukturere og modernisere sin transportsektor, at forbedre bevægeligheden for personer og gods og adgangen til transportmarkedet ved at fjerne administrative, tekniske og andre hindringer, at lette Fællesskabets transit i Ungarn ad landevej, med jernbane, ad floder og med kombineret transport, at opnå driftsstandarder svarende til dem, der findes i Fællesskabet.
Samarbejdet omfatter navnlig følgende
uddannelsesprogrammer inden for økonomi, jura og teknik, faglig bistand og rådgivning og informationsudveksling (konferencer og seminarer), tilrådighedsstillelse af midler til udviklingen af infrastrukturen i Ungarn.
De prioriterede områder er som følger
bygning og modernisering på hovedruter af fælles interesse og transeuropæiske forbindelser af vej-, indre vandvejs-, jernbane-, havne- og lufthavnsinfrastruktur, forvaltning af jernbaner og lufthavne, herunder samarbejde mellem de relevante nationale myndigheder, fysisk planlægning, herunder byggeri og byplanlægning, specifikationsforbedringer af teknisk udstyr med henblik på at bringe det på linje med EF-standarderne, særlig inden for kombineret transport, containertransport og omladning, bidrag til udvikling af transportpolitikker, som er forenelige med de i Fællesskabet gældende transportpolitikker.
ARTIKEL 82
TELEKOMMUNIKATION, POSTVÆSEN-, RADIOOG TV-SPREDNING
1. Parterne udvider og styrker samarbejdet på dette område og skal med henblik herpå navnlig
- udveksle informationer om kommunikationspolitikker,
- udveksle teknisk og anden information og tilrettelægge seminarer, workshops og konferencer for eksperter fra begge sider,
- varetage uddannelses- og rådgivningsaktiviteter,
- overføre teknologi,
lade relevante instanser hos begge parter gennemføre fælles projekter,
fremme anvendelsen af europæiske standarder, certificeringssystemer og forskriftsfremgangsmåder,
befordre nye kommunikationsformer, tjenesteydelser og faciliteter, særlig sådanne, som har kommercielle anvendelsesformal.
Aktiviteterne skal rette sig mod følgende prioriterede områder
modernisering af Ungarns telekommunikationsnet og integration heraf i de europæiske og verdensomspændende net,
samarbejde inden for de europæiske standardiseringsorganer,
integration af transeuropæiske systemer, de retlige og regulatoriske aspekter af telekommunikation,
modernisering af Ungarns postvæsen og radio- og TV-spredningstjenester, herunder de retlige og regulatoriske aspekter,
forvaltning af telekommunikations-, post-, radio- og TV-spredningstjenester i det nye økonomiske miljø: organisatoriske strukturer, strategi og planlægning, indkøbsprincipper,
fysisk planlægning, herunder byggeri og byplanlægning.
ARTIKEL 83
BANK- OG FORSIKRINGSVÆSEN OG ANDRE FINANSIELLE TJENESTEYDELSER
Parterne samarbejder med sigte på at udvikle bank- og forsikringsvæsenet i Ungarn.
Samarbejdet sigter på
- harmonisering af regnskabssystemet i Ungarn med europæiske standarder,
- harmonisering af systemet for tilsyn med og regulering af bankvæsen og finansielle tjenesteydelser,
- forberedelse af oversættelser af Fællesskabets og Ungarns lovgivning, - udarbejdelse af terminologiglossarer,
- udveksling af oplysninger, særlig med hensyn til planlagt lovgivning, - tilrådighedsstillelse af litteratur og støtte til oprettelse af et informations- og dokumentationscenter i Ungarn for den finansielle sektor.
3. Til dette formål omfatter samarbejdet faglig bistand og erhvervsuddannelse. Fællesskabet stiller kortfristede og langfristede programmer for uddannelse på arbejdspladsen i finansieringsinstitutter og hos tilsynsmyndigheder i Fællesskabet til rådighed.
ARTIKEL 84
MONETÆR POLITIK
På anmodning af de ungarske myndigheder stiller Fællesskabet faglig bistand til rådighed til støtte af Ungarns bestræbelser på at indføre fuldstændig konvertibilitet for den ungarske forint og den gradvise tilnærmelse af dets politik til Det Europæiske Monetære System. Dette omfatter uformel udveksling af oplysninger om principperne for Det Europæiske Monetære System og systemets funktion.
ARTIKEL 85
SAMARBEJDE OM REVISION OG FINANSKONTROL
1. Parterne samarbejder med sigte på at udvikle effektive finanskontrol- og revisionssystemer i den ungarske administration efter EF-standardmetoder og -fremgangsmåder.
2. Samarbejdet sigter på
- udveksling af relevant information om revisionssystemer,
- harmonisering af revisionsmateriale,
- erhvervsuddannelse og rådgivning.
3. Til dette formål stiller Fællesskabet om fornødent faglig bistand til rådighed.
ARTIKEL 86
HVIDVASKNING AF PENGE
1. Parterne er enige om nødvendigheden af at gøre enhver indsats for og samarbejde om at forhindre, at deres finansielle systemer benyttes til hvidvaskning af indtægter fra kriminelle aktiviteter i almindelighed og narkotikakriminalitet i særdeleshed.
2. Samarbejdet på dette område omfatter administrativ og faglig bistand med henblik på at fastlægge egnede standarder til at modvirke hvidvaskning af penge svarende til dem, der er vedtaget i Fællesskabet og internationale fora på dette område, navnlig Financial Action Task Force (FATF).
ARTIKEL 87
REGIONALUDVIKLING
1. Parterne styrker deres indbyrdes samarbejde om regionaludvikling og fysisk planlægning.
2. Til dette formål er der planlagt følgende foranstaltninger
- informationsudveksling mellem nationale myndigheder om regionalpolitik og fysisk planlægningspolitik og om fornødent bistand til Ungarn til fastlæggelse af en sådan politik,
- fælles indsats fra regionale og lokale myndigheder inden for økonomisk udvikling,
- udvekslingsbesøg med henblik på at undersøge mulighederne for samarbejde og bistand,
- udveksling af embedsmænd,
- faglig bistand med opmærksomheden særlig rettet mod udviklingen af ugunstigt stillede område,
- fastlæggelse af programmer for udveksling af information og erfaringer, også gennem seminarer.
ARTIKEL 88
SAMARBEJDE PÅ DET SOCIALE OMRÅDE
De kontraherende parter, som anerkender den nære forbindelse mellem økonomisk og social udvikling, vil samarbejde på forskellige områder inden for social sikring og sundhed, særlig med sigte på
- at øge beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed med udgangspunkt i det bestående beskyttelsesniveau i Fællesskabet,
- forbedring af arbejdsformidlings-, erhvervsuddannelses- og erhvervsvejledningstjenesterne i Ungarn ved hjælp af opbakningsforanstaltninger og befordring af lokal udvikling til støtte af erhvervsomstruktureringen,
- tilpasning af det ungarske sociale sikkerhedssystem til de nye økonomiske og sociale forhold.
Samarbejdet omfatter særlig følgende
- faglig bistand,
- udveksling af eksperter,
- samarbejde mellem virksomheder,
- information og erhvervsuddannelse.
ARTIKEL 89
TURISME
Parterne intensiverer og udvikler deres indbyrdes samarbejde navnlig ved
- at lette turiststrømmen med vægten særlig lagt på unges turistbesøg,
- at øge informationsstrømmen gennem internationale netværk, databanker osv.,
- at overføre knowhow gennem erhvervsuddannelse, udvekslinger og seminarer,
- at inddrage Ungarn i relevante europæiske turistorganisationer,
- at gennemføre fælles aktioner, såsom grænseoverskridende projekter, venskabsbyer osv.,
- at harmonisere de statistiske systemer og reglerne vedrørende turisme.
ARTIKEL 90
SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER
1. Parterne sigter på at udvikle og styrke små og mellemstore virksomheder og samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder i Fællesskabet og Ungarn.
2. De tilskynder til udveksling af oplysninger og knowhow på følgende områder
- om fornødent forbedring af de retlige, administrative, tekniske, beskatningsmæssige og finansielle betingelser, der er nødvendige for udviklingen og udbygningen af små og mellemstore virksomheder og grænseoverskridende samarbejde,
- tilrådighedsstillelse af specialiserede tjenester, som små og mellemstore virksomheder har brug for (management-uddannelse, regnskabsvæsen, marketing, kvalitetskontrol osv.) og styrkelse af organer, der yder en sådan service,
- etablering af passende forbindelser til EF-operatører med henblik på at forbedre informationsstrømmen til små og mellemstore virksomheder og fremme grænseoverskridende samarbejde (Business Corporation Network (BC-NET), Euro-Info Centre, konferencer osv.).
ARTIKEL 91
INFORMATION OG KOMMUNIKATION
1. Fællesskabet og Ungarn tager med hensyn til information og kommunikation passende skridt til at stimulere en effektiv gensidig udveksling af information. Programmer, der sigter pa at give den brede offentlighed en grundlæggende information om Fællesskabet og Ungarn og mere specifikke kredse i Ungarn mere specialiseret information og om muligt adgang til EF-databaser, prioriteres.
2. Parterne samordner og om fornødent harmoniserer deres politik for regulering af grænseoverskridende radio- og TV-spredning, tekniske standarder og befordring af europæisk teknologi på det audiovisuelle område.
3. Samarbejdet kan efter behov omfatte udviklingsprogrammer, stipendier, uddannelsesmuligheder for journalister og eksperter inden for medierne.
ARTIKEL 92
TOLDOMRÅDET
1. Formålet med samarbejdet er at garantere overholdelse af alle bestemmelser, der planlægges indført i forbindelse med handel, og at opnå en tilnærmelse af Ungarns toldsystem til Fællesskabets og således hjælpe til at bane vejen for den i henhold til denne aftale planlagte liberalisering.
2. Samarbejdet omfatter navnlig følgende
- udveksling af information,
- tilrettelæggelse af seminarer og udstationeringer,
- udvikling af grænseoverskridende infrastruktur mellem parterne,
- indførelse af det administrative enhedsdokument og sammenkobling af Fællesskabets og Ungarns transitsystemer,
- forenkling af kontrol og formaliteter i forbindelse med godstransport.
- forberedelse til Ungarns overtagelse så snart som muligt af Den Kombinerede Nomenklatur.
Der ydes om fornødent faglig bistand.
3. Uden at dette berører det yderligere samarbejde i henhold til denne aftale, særlig artikel 96, ydes den gensidige bistand mellem de kontraherende parters administrative myndigheder i toldspørgsmål i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol nr. 6.
ARTIKEL 93
STATISTISK SAMARBEJDE
1. Samarbejde på dette område tager sigte på at udvikle et effektivt statistisk system, der hurtigt og betids kan tilvejebringe de fornødne palidelige statistikker til at planlægge og styre strukturreformprocessen og bidrage til udvikling af privat foretagsomhed i Ungarn.
2. Til dette formål tilstræbes det i særdeleshed med samarbejdet
- at støtte udviklingen af et effektivt statistisk system og de institutionelle rammer herfor,
- at bevirke en harmonisering med internationale (og særlig Fællesskabets) standardmetoder, standarder og klassifikationer,
- at stille de fornødne data til rådighed til at opretholde og føre tilsyn med økonomisk omstrukturering,
- at stille de relevante makroøkonomiske og mikroøkonomiske data til rådighed for virksomheder i den private sektor,
- at garantere oplysningernes fortrolighed.
3. Om fornødent stiller Fællesskabet faglig bistand til rådighed.
ARTIKEL 94
ØKONOMISKE ASPEKTER
1. Fællesskabet og Ungarn letter den økonomiske reform- og integrationsproces ved at samarbejde om en bedre forståelse af de grundlæggende elementer i deres respektive økonomier og om udformning og gennemførelse af økonomisk politik i en markedsøkonomi.
2. Med henblik herpå vil Fællesskabet og Ungarn
- udveksle oplysninger om makroøkonomiske resultater og udsigter og om udviklingsstrategier,
- i fællesskab analysere økonomiske spørgsmål af gensidig interesse, herunder fastlæggelse af rammer for økonomisk politik og midlerne til gennemførelse heraf,
- særlig på grundlag af handlingsprogrammet for samarbejde om økonomiske aspekter anspore til et bredt samarbejde mellem økonomer og erhvervsledere i Fællesskabet og Ungarn med henblik på at fremme overførslen af knowhow til udarbejdelse af økonomiske politikker og sikre vid udbredelse af resultaterne af den relevante forskning.
ARTIKEL 95
OFFENTLIG ADMINISTRATION
Parterne fremmer samarbejde mellem offentlige myndigheder, bl.a. ved opstilling af udvekslingsprogrammer, med henblik på at forbedre den gensidige viden om deres respektive systemers struktur og funktion.
ARTIKEL 96
NARKOTIKA
1. Samarbejdet er i særdeleshed rettet mod at øge effektiviteten af narkotikabekæmpelsespolitik og foranstaltninger til at modvirke tilførsel af og ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer og nedbringe misbruget af disse stoffer.
2. De kontraherende parter enes om de nødvendige samarbejdsmetoder til at virkeliggøre disse mål, herunder retningslinjerne for gennemførelse af fælles aktioner. De baserer sig i denne forbindelse på konsultationer om og nær koordination af målene og foranstaltningerne på det område, der er omhandlet i stk. 1.
3. Samarbejdet mellem de kontraherende parter omfatter faglig og administrativ bistand, navnlig på følgende områder: udarbejdelse og gennemførelse af national lovgivning, oprettelse af institutioner og informationscentre og social- og sundhedscentre, personaleuddannelse og forskning, modvirkning af anvendelse af prækursorer til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer.
Parterne kan aftale at inddrage andre områder.
AFSNIT VII
KULTURELT SAMARBEJDE
ARTIKEL 97
1. Parterne forpligter sig til at fremme det kulturelle samarbejde. Dette samarbejde tjener bl.a. til at øge den gensidige forståelse og anseelse mellem personer, samfund og folk. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan fællesskabets bestående samarbejdsprogrammer på det kulturelle område eller sådanne programmer i en eller flere medlemsstater udvides til også at omfatte Ungarn, og der kan udvikles yderligere aktiviteter af interesse for begge parter.
Samarbejdet kan navnlig omfatte
- udveksling af kunstværker og kunstnere,
- oversættelse af litterære værker,
- bevarelse og restaurering af monumenter og historiske steder (arkitektonisk og kulturel arv),
- bevarelse af regionale kulturværdier,
- uddannelse af personer, der varetager kulturelle anliggender,
- tilrettelæggelse af europæisk orienterede kulturbegivenheder,
- højnelse af den gensidige viden og bidrag til udbredelse af enestående kulturelle præstationer.
2. Parterne samarbejder om fremme af den audiovisuelle industri i Europa. Samarbejdet kan også omfatte uddannelse af ungarske specialister i denne sektor. De audiovisuelle medier i Ungarn vil specielt kunne deltage i aktiviteter, der iværksættes af Fællesskabet som led i MEDIA-programmet for 1991-1995 i overensstemmelse med de procedurer, som fastlægges af de ansvarlige organer for forvaltning af hver aktivitet og i overensstemmelse med Rådets afgørelse af 21. december 1990 om indførelse af programmet. Fællesskabet støtter deltagelse af den ungarske audiovisuelle sektor i de relevante EUREKA-programmer.
AFSNIT Vlll
FINANSIELT SAMARBEJDE
ARTIKEL 98
Med henblik på at virkeliggøre denne aftales målsætninger i Ungarn i overensstemmelse med artikel 99, lOO, 102 og 103 midlertidig finansiel bistand fra Fællesskabet i form af gavebistand og lån, omfattende lån fra Den Europæiske Investeringsbank i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 18 i Bankens vedtægter.
ARTIKEL 99
Denne finansielle bistand tager form af
- PHARE-foranstaltninger i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89, som ændret, indtil udgangen af 1992: derefter stiller Fællesskabet gavebistand til rådighed enten inden for rammerne af PHARE-aktionen pa et flerårigt grundlag eller inden for nye finansielle flerårige rammer, som Fællesskabet fastlægger efter konsultationer med Ungarn og under hensyntagen til betragtningerne i artikel lO2 og 103,
- lån fra Den Europæiske Investeringsbank indtil tidspunktet for udløbet af den periode, i hvilken det er til rådighed: Fællesskabet fastsætter efter konsultationer med Ungarn maksimumbeløbet og perioden for adgang til lån fra Den Europæiske Investeringsbank til Ungarn i de efterfølgende år.
ARTIKEL 100
Målsætningerne og områderne for Fællesskabets finansielle bistand fastlægges i indikativprogrammer, der skal vedtages af de to parter. Parterne underretter Associeringsrådet herom.
ARTlKEL lOl
1. Fællesskabet undersøger i tilfælde af særlige behov under hensyntagen til de samlede finansielle ressourcer, der står til rådighed, på anmodning af Ungarn og i koordination med de internationale finansierlngsinstitutter inden for rammerne af G-24 muligheden for at yde midlertidig finansiel bistand
- til at støtte foranstaltninger, der sigter på gradvis at indføre og opretholde konvertibiliteten for den ungarske valuta,
- til at støtte stabiliserings- og strukturtilpasningsbestræbelser på mellem-lang sigt, herunder betalingsbalancestøtte.
2. Det er en forudsætning for dennne finansielle bistand, at Ungarn eventuelt inden for rammerne af G-24 fremlægger programmer godkendt af IMF for konvertibilitet og/eller omstrukturering af økonomien med henblik åa Fæ11esskabets godkendelse, og at Ungarn vedvarende opretholder disse programmer og, at der som endeligt mål sker en hurtig overgang til dækning af finansieringsbehov ved hjælp af private kilder.
3. Associeringsrådet underrettes om, på hvilke betingelser denne bistand ydes, og om, hvorledes Ungarn overholder de forpligtelser, det påtager sig i forbindelse med sådan bistand.
ARTIKEL 102
Fællesskabets finansielle bistand vurderes på baggrund af de behov, der opstår, og Ungarns udviklingsniveau under hensyntagen til de fastlagte prioriteter og absorpsionskapaciteten i den ungarske økonomi, evnen til at tilbagebetale lån og fuldførelsen af et markedsøkonomisk system og en omstrukturering i Ungarn.
ARTIKEL 103
Med henblik på at sikre den bedst mulige anvendelse af de disponible ressourcer drager de kontraherende parter omsorg for, at fællesskabets bidrag ydes i nær koordination med bidragene fra andre kilder, såsom medlemsstaterne, andre lande, herunder G-24, og internationale finansieringsinstitutter, såsom Den Internationale Valutafond, Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.
AFSNIT IX
INSTITUTIONELLE, ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 104
Der oprettes et Associeringsråd, som skal føre tilsyn med denne aftales gennemførelse. Det træder sammen på ministerplan en gang om året og tillige, når omstændighederne kræver det. Det undersøger alle større spørgsmål, som opstår inden for rammerne af aftalen, og alle andre bilaterale eller internationale spørgsmål af gensidig interesse.
ARTIKEL 105
1. Associeringsrådet består af medlemmerne af Rådet for De Europæiske Fællesskaber og medlemmer af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber på den ene side og medlemmer af den ungarske regering på den anden.
2. Medlemmerne af Associeringsrådet kan lade sig repræsentere i overensstemmelse med de betingelser, der fastsættes i dets forretningsorden.
3. Associeringsrådet fastsætter sin forretningsorden.
4. Formandshvervet i Associeringsrådet udøves på skift af et medlem af Rådet for De Europæiske Fællesskaber og et medlem af den ungarske regering i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i forretningsordenen.
ARTIKEL 106
Associeringsrådet har med henblik på virkeliggørelsen af denne aftales mål beføjelse til at træffe afgørelser i de deri fastsatte tilfælde. Afgørelserne er bindende for parterne, som træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre de trufne afgørelser. Associeringsrådet kan også fremsætte passende henstillinger.
Det udfærdiger sine afgørelser og henstillinger efter aftale mellem de to parter.
ARTIKEL 107
1. Hver af de to parter kan indbringe alle tvister vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale for Associeringsrådet.
2. Associeringsrådet kan bilægge tvisten ved en afgørelse.
3. Hver af parterne har pligt til at træffe de foranstaltninger, som gennemførelsen af den i stk. 2 nævnte afgørelse indebærer.
4. Er det ikke muligt at bilægge tvisten i overensstemmelse med stk. 2, kan hver af parterne meddele den anden part, at den har udpeget en voldgiftsmand: den anden part har derefter pligt til inden to måneder at udpege en anden voldgiftsmand. Med henblik på anvendelsen af denne procedure betragtes Fællesskabet og dets medlemsstater som en enkelt part i tvisten.
Associeringsrådet udpeger en tredje voldgiftsmand.
Voldgiftskendelserne afsiges med flertal.
Hver part i tvisten skal tage de nødvendige skridt til at efterkomme voldgiftskendelsen.
ARTIKEL 108
1. Associeringsrådet bistås i udøvelsen af sine opgaver af et Associeringsudvalg bestående af repræsentanter for medlemmerne af Rådet for De Europæiske Fællesskaber og medlemmer af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber pa den ene side og repræsentanter for den ungarske regering på den anden side, normalt på højtstående embedsmandsplan.
Associeringsrådet fastsætter i sin forretningsorden Associeringsudvalgets opgaver, som omfatter forberedelse af Associeringsrådets møder, og hvorledes Associeringsudvalget skal fungere.
2. Associeringsrådet kan uddelegere enhver af sine beføjelser til Associeringsudvalget. I så fald træffer Associeringsudvalget sine afgørelser i overensstemmelse med artikel 106.
ARTIKEL 109
Associeringsrådet kan beslutte at nedsætte særlige udvalg eller arbejdsgrupper til at bistå det i udførelsen af dets hverv.
Associeringsrådet fastsætter i sin forretningsorden de nærmere retningslinjer for sådanne udvalgs og arbejdsgruppers sammensætning og opgaver samt for deres funktionsmåde.
ARTIKEL 110
Der nedsættes et parlamentarisk associeringsudvalg. Det skal være forum for medlemmerne af det ungarske parlament og Europa-Parlamentet med henblik på møder og udveksling af synspunkter. Det mødes med mellemrum, som det selv fastsætter.
ARTIKEL 111
1. Det Parlamentariske Associeringsudvalg består af medlemmer af EuropaParlamentet på den ene side og medlemmer af det ungarske parlament på den anden side.
2. Det Parlamentariske Associeringsudvalg fastsætter sin forretningsorden.
3. Formandshvervet i Det Parlamentariske Associeringsudvalg udøves på skift af Europa-Parlamentet og det ungarske parlament i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i dets forretningsorden.
ARTIKEL 112
Det Parlamentariske Associeringsudvalg kan anmode om relevante oplysninger vedrørende denne aftales gennemførelse fra Associeringsrådet, som skal forelægge udvalget de ønskede oplysninger.
Det Parlamentariske Associeringsudvalg underrettes om Associeringsrådets afgørelser.
Det Parlamentariske Associeringsudvalg kan rette henstillinger til Associeringsrådet.
ARTIKEL 113
Hver af parterne forpligter sig inden for denne aftales anvendelsesområde at sikre, at fysiske og juridiske personer fra den anden part har adgang uden forskelsbehandling i forhold til egne statsborgere til de kompetente domstole og administrative organer i Fællesskabet og Ungarn for at kunne forsvare deres individuelle rettigheder og deres ejendomsrettigheder, herunder intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret.
ARTIKEL 114
Intet i denne aftale forhindrer en kontraherende part i at træffe foranstaltninger, som
a) den finder nødvendige for at forhindre udbredelsen af oplysninger, der kan skade dens væsentlige sikkerhedsinteresser,
b) vedrører produktion af og handel med våben, ammunition og krigsmateriel eller forskning, udvikling og produktion, der er uundværlig i forsvarsøjemed, såfremt disse foranstaltninger ikke ændrer konkurrencevilkårene for de varer, der ikke er beregnet til specifikt militært formål,
c) den anser for væsentlige for sin sikkerhed i tilfælde af alvorlige interne forstyrrelser, som påvirker opretholdelsen af lov og orden, krig eller alvorlig international spænding, som udgør en krigstrussel, eller for indfrielsen af forpligtelser, den har påtaget sig med henblik på bevarelse af fred og international sikkerhed.
ARTIKEL 115
1. Inden for de områder, der omfattes af aftalen, og med forbehold af særlige bestemmelser heri
- må de ordninger, der anvendes af Ungarn over for Fællesskabet ikke føre til nogen form for forskelsbehandling mellem medlemsstaterne, deres statsborgere eller deres virksomheder eller firmaer,
- må de ordninger, der anvendes af Fællesskabet over for Ungarn, ikke føre til nogen form for forskelsbehandling mellem ungarske statsborgere eller virksomheder eller firmaer.
2. Bestemmelserne i stk. 1 berører ikke de kontraherende parters ret til at anvende de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning på skattepligtige, som ikke befinder sig i samme situation med hensyn til bopæl.
3. Bestemmelserne i stk. 1 er ikke til hinder for, at parterne anvender valutalovgivning og -bestemmelser, der giver anledning til en afvigende behandling af valutaindlændinge og valutaudlændinge i den i denne lovgivning og disse bestemmelser omhandlede forstand.
ARTIKEL 116
Varer med oprindelse i Ungarn må ikke nyde en gunstigere behandling, når de indføres i Fællesskabet, end den, medlemsstaterne indrømmer hinanden indbyrdes.
Den behandling, der indrømmes Ungarn i henhold til afsnit IV og kapitel I i afsnit V, må ikke være gunstigere end den, medlemsstaterne indrømmer hinanden indbyrdes.
ARTIKEL 117
1. Parterne træffer alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger til at indfri deres forpligtelser i henhold til aftalen. De drager omsorg for, at aftalens målsætning virkeliggøres.
2. Såfremt en part finder, at den anden part har tilsidesat sin forpligtelse i henhold til aftalen, kan den træffe passende foranstaltninger. Den meddeler forud herfor Associeringsrådet alle nødvendige oplysninger for at muliggøre en grundig undersøgelse af situationen med henblik på at nå frem til en for parterne acceptabel løsning.
De foranstaltninger, der medfører færrest forstyrrelser i aftalens funktion, skal foretrækkes. Disse foranstaltninger meddeles straks Associeringsrådet og vil der på anmodning af den anden part blive genstand for konsultationer.
ARTIKEL 118
Denne aftale berører, indtil der er opnået lige rettigheder for enkeltpersoner og virksomheder i henhold til denne aftale, ikke rettigheder, der er dem sikret på grundlag af bestående aftaler mellem en eller flere medlemsstater på den ene side og Ungarn på den anden side.
ARTIKEL 119
Protokol nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7 og bilag I til XIII udgør en integrerende del af denne aftale.
ARTIKEL 120
Denne aftale indgås på ubestemt tid.
Hver af parterne kan opsige aftalen ved notifikation herom til den anden part. Denne aftale ophører med at være i kraft seks måneder efter datoen for denne notifikation.
ARTIKEL 121
Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor Traktaterne om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab finder anvendelse, og på de i disse traktater fastsatte betingelser, og på den anden side for Republikken Ungarns område.
ARTIKEL 122
Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer, på dansk, engelsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
ARTIKEL 123
Denne aftale skal godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer.
Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned efter det tidspunkt, på hvilket de kontraherende parter giver hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nævnt i stk. 1.
Denne aftale træder på tidspunktet for sin ikrafttræden i stedet for aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Ungarn om handel og økonomisk og handelsmæssigt samarbejde undertegnet i Bruxelles den 26. september 1988 og protokollen mellem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Republikken Ungarn, undertegnet i Bruxelles den 31. oktober 1991.
ARTIKEL 124
I tilfælde af, at bestemmelserne i visse dele af denne aftale, særlig bestemmelserne vedrørende varebevægelser, i afventning af afslutningen af de for aftalens ikrafttræden nødvendige procedurer sættes i kraft i 1992 ved hjælp af en interimsaftale mellem Fællesskabet og Ungarn, vedtager de kontraherende parter, at der ved »tidspunktet for denne aftales ikrafttræden« under disse
omstændigheder, hvad angår afsnit III, artikel 62 og 65 i nærværende aftale og protokol nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7 hertil, forstås
- tidspunktet for interimsaftalens ikrafttræden, hvad angår forpligtelser, der får virkning på dette tidspunkt, og
- den 1. januar 1992, hvad angår forpligtelser, der får virkning efter ikrafttrædelsestidspunktet, og som refererer til ikrafttrædelsestidspunktet.
Bemærkninger til forslaget 1. Den 16. december 1991 undertegnedes i Bruxelles en aftale - en såkaldt Europaaftale - om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemslande på den ene side og republikken Ungarn på den anden side.
2. Aftalens formål er at fremme samhandelen og de økonomiske forbindelser mellem parterne og på denne måde fremme muligheden for en dynamisk økonomisk udvikling og velstand i Ungarn, herunder skabe forudsætninger for Fællesskabets finansielle og faglige bistand til Ungarn samt danne et grundlag for Ungarns gradvise integration i Fællesskabet. I den forbindelse skal Ungarn bestræbe sig på at opfylde de nødvendige betingelser herfor, herunder etablere markedsøkonomi. Aftalen skal endvidere skabe passende rammer for den politiske dialog mellem parterne, således at der mellem disse udvikles nære politiske forbindelser. Endelig skal aftalen fremme samarbejdet om kulturelle spørgsmål.
3. De tekster, som Danmark skal ratificere, og hvortil Folketingets samtykke med dette forslag til Folketingsbeslutning søges indhentet, er aftalen med bilag og tilknyttede protokoller samt slutakt.
4. De tre Europa-aftaler med Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn blev undertegnet samtidigt og er på alle væsentlige punkter af samme karakter
Aftalerne er uden tidsbegrænsning, men forudser en tiårs overgangsperiode for etablering af et frihandelsområde, jf. nedenfor.
En politisk dialog introduceres og der institutionaliseres regelmæssige møder på højeste politiske niveau vedrørende alle emner af fælles interesse. Det er således tanken at søge at opnå fælles overensstemmelse hos parterne for så vidt angår udenrigspolitiske spørgsmål.
Aftalerne forudser etablering af et frihandelsområde ved udløbet af en tiårig overgangsperiode. I løbet af denne periode skal parterne gensidigt liberalisere adgangen til deres markeder, men med henblik på at give de associerede lande tid til konsolidering af deres økonomi, skal Fællesskabet i periodens første del liberalisere hurtigere end de tre lande.
Aftalerne indeholder bestemmelser, der gør det muligt for parterne at gribe ind over for markedsforstyrrelser og dumping, samt endvidere bestemmelser, som under visse omstændigheder tillader de tre associerede lande at træffe tidsbegrænsede særlige importforanstaltninger til beskyttelse af ny industri.
Der er til aftalerne knyttet særlige protokoller for særligt følsomme produkter, herunder navnlig for tekstiler og produkter omfattet af EKSF-traktaten (kul og stål). Tekstil-produkter vil således blive liberaliseret af Fællesskabet i overensstemmelse med en særlig tidstabel, der dog er på linie med den generelle afskaffelse af told for industriprodukter. For landbrugsvarer er fastsat særlige bestemmelser, der i et vist omfang liberaliserer samhandlen for en række produkter af interesse for både Fællesskabet og de associerede lande. Der er således aftalt særlige gensidige indrømmelser for forarbejdede landbrugsprodukter, landbrugsprodukter samt fisk. Endelig er bestemmelserne om oprindelse og toldsamarbejde truffet i særlige protokoller.
Hvad angår arbejdskraftens bevægelighed sigter aftalen mod at forbedre vilkårene for arbejdere fra de associerede lande, der i overensstemmelse med nationale regler legalt har fået arbejdstilladelse i Fællesskabet. Aftalerne foreskriver endvidere, at nationale regler skal anvendes i fuldt omfang for virksomheder og erhvervsdrivende, der måtte etablere sig i et af aftalelandene. Fællesskabets medlemslande skal således iagttage fuld national ligestilling fra aftalernes ikrafttræden, medens de tre associeringspartnere skal indføre ligestilling efter en overgangsperiode.
Fællesskabets regler for konkurrence skal gælde for alle parterne og de tre associeringspartnere vil gennemføre lovgivning, der sikrer dette.
Aftalernes bestemmelser om økonomisk samarbejde dækker alle sektorer, hvor Fællesskabet og de tre associerede lande har fælles interesse. Det gælder områder som industrielt samarbejde, investeringssamarbejde og beskyttelse, videnskabeligt og teknologisk samarbejde, uddannelse, regional udvikling, miljøspørgsmål, transport og kommunikationsspørgsmål m.m. Et af formålene med det økonomiske samarbejde er at sætte de tre associerede lande i stand til at restrukturere deres økonomi til fuldstændig markedsøkonomi ved udgangen af tiårs overgangsperioden.
På det finansielle område fastslår aftalerne de associerede landes adgang til støtte på gavevilkår fra EF's eksisterende fond til dette formål (PHARE), samt lån fra Den Europæiske Investeringsbank, EIB. Der er med aftalen endvidere åbent mulighed for at Fællesskabet i visse situationer kan undersøge mulighederne for at yde makroøkonomisk støtte (betalingsbalancestøtte).
5. I henhold til aftalens bestemmelser om institutionelle forhold skal der oprettes et associeringsråd, der dels skal føre tilsyn med aftalens gennemførelse, dels skal sikre, at aftalen bliver implementeret. Rådet består af medlemmerne af Rådet for De Europæiske Fællesskaber og medlemmer af Kommissionen på den ene side og medlemmer af den ungarske regering på den anden side. Rådet kan på visse områder træffe beslutninger, der er bindende for parterne.
Endvidere vil der blive nedsat et parlamentarisk associeringsudvalg, der har en rådgivende rolle og som vil bestå af medlemmer af Europaparlamentet på den ene side og medlemmer af det ungarske parlament på den anden side.
6. En interimsaftale mellem EF og Ungarn, der vedrører de områder af aftalen, som henhører under Fællesskabskompetencen, hvilket vil sige de handelsrelaterede spørgsmål, trådte i kraft den 1. marts 1992. Den ventes af forblive i kraft indtil ikrafttræden af Europaaftalen.
KAPITEL I
INDUSTRIVARER
KAPITEL II
LANDBRUG
KAPITEL III
FISKERI
KAPITEL IV
FÆLLES BESTEMMELSER
Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på Danmarks
vegne ratificerer den i Bruxelles den 16. december 1991 undertegnede
Europaaftale om oprettelse af en associering mellem De Europæiske
Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og republikken
Ungarn på den anden side.
Ingen
Nr BSF 36
Forslag til folketingsbeslutning Folketingsbeslutning om ratifikation af Europaaftale om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og republikken Ungarn på den anden side af den 16. december 1991
Fremsat af udenrigsministeren (Ellemann-Jensen)
den 2. december 1992
Vedtaget ved anden (sidste) behandling den 10. december 1992