Legislator Case Law & Legislation
19921BA00030 DK

1992 BSF 30 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ØGET INDSATS FOR SKOVREJSNING, NATURSKOV OG NATURFORMIDLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1992 30 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte forslag til en øget indsats for skovrejsning, naturskov og naturformidling efter følgende retningslinier

1. For at forøge arealet af de danske skove afsættes i 1993 yderligere 15 mio. kr. til at øge den statslige skovrejsning.

2. Til forøgelse af arealet af naturskov afsættes i 1993 yderligere 10 mio. kr.

3. Midlerne til naturformidling forhøjes med 10 mio. kr. i 1993.

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

1. Fortsættelse af den statslige skovrejsning

De landskabelige værdier bør forbedres af hensyn til friluftslivet. Det gælder det flersidige skovbrugs andel af løvtræer samt behov for en mere ekstensiv skovdrift. Der skal desuden gøres en særlig indsats for forøgelse af skovarealet i bynære områder, hvor de rekreative muligheder kan udnyttes fuldt ud.

Det er væsentligt, at der bruges tilstrækkelige ressourcer på dette område. Derfor skal der afsættes yderligere 15 mio. kr. i 1993.

2. Forøgelse af naturskovsarealet

I henhold til »Strategi for de danske naturskove« bør der gøres en ekstra indsats for at sikre skovens biodiversitet.

Det giver rigere flora og fauna, sikrer en bred og varieret genpulje og dermed forskningsmuligheder inden for skovdyrkning og økologi. Desuden har naturskove en rekreativ værdi og øger mulighederne for friluftsliv.

En indsats på naturskovsområdet er nødvendig både af hensyn til vore efterkommere og for at vise vores vilje til at opfylde Riokonferencens målsætninger.

Derfor foreslås det, at der tilføres yderligere 10 mio. kr. til området i 1993.

3. Øgede midler til naturformidling

Forbedringer af mulighederne for friluftslivet bør fortsat styrkes. I forbindelse med forbedringen af den offentlige adgang i medfør af den nye naturbeskyttelseslov (Lov nr. 9 af 3. januar 1992) er behovet for formidling øget. Information om naturen bør bevares gennem en fastsættelse og udbygning af nettet af naturvejledere, naturskoler og naturcentre. En øget oplysning bør især målrettes mod byernes børn og unge.

Øvrige anlæg i naturen med henblik på publikum bør også nyde fremme, f.eks. skilte, foldere og forbedring af de fysiske adgangsforhold. Til dette formål afsættes 10 mio. kr. i 1993.

Beslutningsforslag som fremsat 1992 30 Valid

Nr BSF 30

Forslag til folketingsbeslutning om øget indsats for skovrejsning, naturskov og naturformidling

Fremsat af Dorte Bennedsen (S) Helen Beim (S) Peter Christensen (S) Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henrik Dam Kristensen (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Trøjborg (S)

den 27. november 1992

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →