1992 BSF 24 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GLOBAL MILJØ- OG KATASTROFEBISTAND

1. For at styrke indsatsen over for de globale miljøproblemer og

samtidig sikre den nødvendige bistand i internationale

katastrofesituationer opfordrer Folketinget regeringen til med

virkning fra 1. januar 1993 årligt at afsætte 0,05 pct. af

bruttonationalindkomsten (BNI) stigende over en 10-årig periode til

0,5 pct. af BNI.

2. Afsætningen sker på særlig konto reserveret global miljø- og katastrofebistand og administreres særskilt i forhold til bevillingerne til henholdsvis dansk ulandsbistand og Østlandestøtte.

3. For at sikre den bedst mulige udnyttelse af midlerne til global miljø- og katastrofebistand udarbejder regeringen en handlingsplan, som forelægges Folketinget.

Bemærkninger til forslaget

I 1985 satte Folketinget på forslag fra Det Radikale Venstre en milepæl for dansk ulandsbistand: målet var 1 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI). Det mål når vi i indeværende år.

Men i den mellemliggende periode har verden omkring os ændret sig afgørende. Ulandsmidlerne, som oprindelig var øremærket med henblik på at bistå verdens fattigste lande, er nu genstand for en intens konkurrence, når en lang række nødvendige internationale initiativer skal finansieres. Det gælder økonomisk støtte til genopbygning og konsolidering i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. Afhjælpning af Østlandenes truende miljøkatastrofer. Indsats over for globale miljøproblemer. Støtte til FN's fredsbevarende arbejder under eller efter væbnede konflikter. Bistand til flygtninge. Overgangsbistand til nye demokratier i den tredje verden. Katastrofebistand, hvor på kloden behovet måtte vise sig. Hver især nødvendige indsatser i den humanitære sikkerhedspolitik, som Danmark i egen interesse må bidrage til.

En betydelig del af disse opgaver har imidlertid intet med bistanden til den tredje verdens fattigste lande at gøre. Derfor sker der i øjeblikket en kraftig udhuling af den bistandsindsats, som var den oprindelige hensigt med 1 pct.-målet. Eksempelvis anvendtes i 1991 338 mio. kr. som DANIDA's »andel af flygtningemodtagelse«, og Finansudvalget har for nylig bevilget 120 mio. kr. til humanitært arbejde i Jugoslavien og Ungarn, to lande, som ligger langt over de internationalt accepterede indkomstgrænser for ulandsbistand. Denne tendens til udhuling af ulandsmidlerne vil blive forstærket i den kommende tid, hvis presset ikke lettes.

Derfor er det nødvendigt i de kommende år at afsætte midler ud over den ene procent af BNI, som nu er nået.

Det Radikale Venstre foreslår, at man over en 10-årig periode gradvis afsætter 0,5 pct. af BNI øremærket med henblik på global miljø- og katastrofeindsats. Dette indebærer, at der årligt tilføres ca. 400 mio. kr. i 1992-priser. Finansieringen sker gennem besparelser på forsvarsbudgettet som led i en ny dansk sikkerhedspolitik, hvor vægten i stigende grad lægges på humanitære i stedet for militære virkemidler i erkendelse af, at hovedudfordringen for (Vest)Europa ikke længere er militær.

I lyset af de truende globale miljøproblemer og som opfølgning på FN-konferencen om Miljø og Udvikling i Rio er der behov for en særlig indsats. Dette understreges også af, at Verdensbanken helt har helliget sin seneste udgave af World Development Report til arbejdet med denne opgave. Ulandenes behov for midler til løsning af deres del af miljøproblemerne opgøres til mindst 125 mia. dollars årlig, men Verdensbanken fremhæver, at dette ikke bør opfattes som traditionel bistand. Der er derimod tale om serviceydelser i forbindelse med ulandenes rolle som »beskytter af det globale miljø« og følgelig betaling som for enhver anden leverance til ilandene.

Det handler om en ny form for nødvendigt internationalt miljøsamarbejde, hvor virkeligheden fortæller os, at vi i Nord i første omgang må betale mest. Efterhånden er miljøproblemets alvor gået op for de fleste. Hos os hænger det sammen med overforbrug. I andre dele af verden med fattigdom og nogle steder med en alt for hastig befolkningstilvækst. Skal vi sammen kunne løse disse problemer, inden det er for sent, kræver det et samarbejde med nye dimensioner, men en gensidig respekt og med nye former for erhvervs- og forskningspolitisk samarbejde. Det vil have karakter af en investering i fremtiden.

De globale miljøproblemer har ofte nær sammenhæng med katastrofesituationer. Det være sig hungersnød i forlængelse af langvarig tørke eller miljønedbrydning som følge af væbnede konflikter. Katastrofeindsatsen har været en hastigt stigende post på bistandsbudgettet gennem de senere år. De samlede danske udgifter til nødhjælp steg således fra 329 mio. kr. i 1989 til 541 mio. kr. i 1991. I indeværende år ventes udgifterne at sprænge den afsatte ramme på 840 mio. kr. Beløb i den størrelsesorden vanskeliggør planlægningen af det ordinære bistandsarbejde. Det vil derfor ikke blot stoppe udhulingen, men også forbedre kvaliteten af indsatsen i de fattigste lande, hvis nødhjælpen holdes bevillingsmæssigt adskilt.

Anvendelsen af miljø- og katastrofemidlerne skal imidlertid ses i sammenhæng med såvel den ordinære indsats på ulandsområdet som den særlige støtte til Østlandene. Der må opbygges en seperat handlingsplan, som sikrer, at midlerne administreres effektivt i overensstemmelse med formålet og kanaliseres til kvalificerede projekter, men således at en kombineret finansiering fra flere puljer kan finde sted.

Den særlige afsætning til miljøformål åbner samtidig for mere mårettede initiativer som eksempelvis aftale med enkelte virksomheder om udvikling af former for miljøteknologi, som er særlig velegnet i ulande. Dansk industri, som på nogle områder allerede har et internationalt forspring på miljøområdet, kan få vigtige nye muligheder her.

For katastrofebistanden er der brug for en hurtigere indsats, som er bedre koordineret og kan gøre brug af et permanent administrativt beredskab. Alt for ofte har man oplevet, at nødhjælpen først kommer igang, når medierne mere eller mindre tilfældigt bringer en katastrofesituation i fokus, og derefter spildes kostbar tid med at afklare, hvordan og af hvem hjælpen skal bringes frem i det konkrete tilfælde. Fremover bør Udenrigsministeriet systematisk gøre brug af den information om nødhjælpsbehovet, som er tilgængelig gennem danske missioners indberetninger og samtidig løbende holde Folketinget informeret om udviklingen i truede områder.

Danmark gør allerede en betydelig indsats for at afhjælpe problemer i Østeuropa og den tredje verden. Men over for de globale miljøproblemer og trusler om hungersnød og voldelig undertrykkelse rækker det ikke at sige: »Vi har gjort vores«.

Ingen

Nr BSF 24

Forslag til folketingsbeslutning om global miljø- og katastrofebistand

Fremsat af Jørgen Estrup (RV) Bilgrav-Nielsen (RV) Lone Dybkjær (RV) Marianne Jelved (RV)

den 18. november 1992