1992 BSF 23 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF EN KOMMISSION VEDRØRENDE ØKONOMISK SPEKULATION

Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte en uvildig,

hurtigtarbejdende kommission, som skal belyse den økonomiske

spekulations samfundsmæssige konsekvenser og fremsætte forslag til

lovændringer og andre initiativer, som kan dæmpe spekulationen og

forbedre mulighederne for at styrke den langsigtede

kompetenceudvikling i erhvervslivet med hensyn til produkter,

teknologi, markeder og medarbejderkvalifikationer.

Følgende elementer bør indgå i kommissionens arbejde

1. En ændring af årsregnskabsloven, som sikrer mere ensartede regnskabsprincipper, større troværdighed og mere gennemsigtighed.

2. En stramning af revisoransvaret i forbindelse med revidering af årsregnskaber, så det sikres, at tvivlsomme regnskaber ikke fremkommer uden de nødvendige revisoranmærkninger, og at der skrides strafferetligt ind over for revisorer, som ikke overholder disse retningslinier.

3. En stramning af bestyrelsesansvaret, så medlemmer af aktieselskabers og anpartsselskabers bestyrelser motiveres til i alle tilfælde at arbejde seriøst for selskabets langsigtede interesser.

4. Strammere regler og forbedret kontrol med advokatansvar i forbindelse med tomme selskaber og fiktive dispositioner.

5. Større ressourcetildeling til henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet og Konkurrencerådet og en ændring af lovgrundlaget for disse instanser, så der skrides ind over for tvivlsom forretningspraksis.

6. En styrkelse af bagmandspolitiet med sikring af de fornødne ressourcer til de påkrævede opgaver.

7. Nødvendigheden af en decideret lovgivning om de børsetiske regler og straffeforanstaltninger i forbindelse hermed.

8. En vurdering af de forskellige selskabstyper og deres karakteristika og disses mulige indvirken på spekulationsmulighederne.

9. Modeller for indgreb mod konkursrytteri og for ordninger, der frakender enkeltpersoner retten til at drive erhvervsmæssig virksomhed.

10. Ændret beskatning af bl.a. ejendomsgevinster og avancer på værdipapirer, som opmuntrer til langsigtede og stabile investeringer og modvirker kortsigtede spekulationsinvesteringer.

11. Initiativer på internationalt og EF-niveau, som formindsker eller fjerner de forøgede muligheder for spekulation som følge af kapitalliberaliseringerne.

12. En styrkelse af lønmodtagernes indflydelse på virksomhedernes regnskaber og budgetter og på den langsigtede strategi.

13. En styrkelse af samfundets repræsentanter i bankernes bestyrelser med en egentlig strategi for deres virksomhed og tilbagemeldingspligt samt en udvidelse af ordningen til andre finansielle virksomheder.

14. Hovedlinjerne i en strategi, der styrker iværksættelse af nye virksomheder og øger satsning på kompetenceudvikling i eksisterende virksomheder med hensyn til produkter, teknologi, markeder og medarbejderkvalifikationer.

Formålet med kommissionens forslag skal være en forbedring af erhvervsklimaet for alle de veldrevne virksomheder, der satser på langsigtet kompetenceudvikling og god forretningsetik, samtidig med en svækkelse af mulighederne for at drive kortsigtet spekulation i hurtige gevinster.

Bemærkninger til forslaget

En vis spekulation er uundgåelig i et samfundssystem som det danske. Ubalancer i priser m.v. vil altid udjævnes, fordi nogen ser en mulighed for at score en gevinst herved. I mindre målestok kan samfundet da også fungere med en vis spekulation.

Men i de senere år er der sket en udvikling af samfundsøkonomien i retning mod en kasinoøkonomi såvel i Danmark som i andre markedsøkonomiske samfund og i samvirket mellem dem. De negative konsekvenser heraf er meget store.

En række erhvervsskandaler, hvoraf Nordisk Fjer og Hafnia er den foreløbige kulmination, har medført omfattende tab af arbejdspladser og megen uro. Men disse konsekvenser er kun toppen af isbjerget.

Den virkelige ulykke er, at det har vist sig, at væsentlige dele af dansk erhvervsliv har været ledet af folk, der har været mere interesseret i at spille på børsen end i at udvikle deres virksomheder. De negative konsekvenser heraf kan ikke overvurderes.

Ethvert samfund har brug for, at der sker en stadig tilvækst af nye virksomheder, og at der sker en stadig kompetenceudvikling i de eksisterende. Der skal løbende udvikles nye produkter, indføres nye teknologier og opbygges nye markeder, og medarbejdernes kvalifikationer skal til stadighed oprustes, så de kan leve op til nutidens krav. Sådan går det også til i veldrevne virksomheder. Men de mange skandaler har vist, at alt for mange virksomheder ledes af folk, der interesserer sig mere for kortsigtede spekulationer og for imperiebygnng end for udvikling af deres virksomheders egentlige grundlag.

Der er mange grunde til, at vi er nået dertil. Kapitalliberaliseringerne og de øgede tekniske muligheder for hurtige transaktioner har i sig selv bidraget til en spekulativ økonomi. »Tidsånden« har bidraget - gulddrengene og ikke den flittige iværksætter blev helte. Et forfald i moralen har gjort sit - det har vist sig, at man altid kan finde en statsautoriseret revisor, der er villig til at sætte sit navn under selv det mest skumle regnskab uden anmærkninger.

Men det centrale er, at selve incitamentstrukturen har ændret sig. Det er ikke møjsommelig virksomhedsskabelse eller virksomhedsudvikling, der belønnes. De hurtige spekulationer har været mere tillokkende.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at såvel regeringen som andre partier vil komme med forslag, der vil gå ind i dele af denne problematik. Forslagsstillerne vil gå konstruktivt ind i denne debat og vil givetvis kunne medvirke til at gennemføre mange af forslagene. Nogle af forslagene var indeholdt i SF's revisorpakke for nogle år siden, af hvilke nogle dengang blev gennemført, men andre ikke kunne samle flertal, før skadevirkningerne af en løsagtig lovgivning blev endnu tydeligere. Nedsættelse af en spekulationskommission bør ikke forsinke gennemførelse af forslag, der indlysende skal gennemføres.

Men belært af erfaringerne tror forslagsstillerne ikke på, at de grundlæggende problemer løses ved at reparere på delproblemer. Derfor foreslås en samlet gennemgang af hele problematikken: Hvordan sikrer vi, at almindelig, hæderlig virksomhedsudvikling får bedre vilkår og spekulation får dårligere?

Det foreslås, at kommissionen får et år til at arbejde i, så der kan lovgives i næste folketingsår. Den skal bestå af uafhængige praktikere og eksperter, f.eks. revisorer, advokater, tidligere bestyrelsesmedlemmer (herunder også en medarbejderrepræsentant og et offentligt udpeget medlem af en banks bestyrelse) samt folk fra de højere læreanstalter, heraf nogle med kendskab til udenlandske erhvervsforhold.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

Den eksisterende årsregnskabslov giver urimelig stor frihed til at vælge regnskabsprincip og dermed også til at gøre regnskaber svært gennemskuelige og usammenlignelige. I praksis udnyttes lovens fulde spændvidde kun sjældent, fordi revisororganisationerne har udformet vejledninger til deres medlemmer, der begrænser valgmulighederne stærkt. Da det imidlertid ikke er obligatorisk at være medlem af disse organisationer, kan samvittighedsløse revisorer bruge lovens ord til regnskabsfusk. Det er en uheldig retstilstand. Den foreslåede kommission bør derfor overveje indskrænkninger i lovens valgmuligheder. Det bemærkes, at revisororganisationernes mere detaljerede anvisninger ikke dermed bliver overflødige.

Ad 2

På dette område har flere partier varslet initiativer. Selv om nogle af disse kan forventes gennemført, bør dette ikke forhindre kommissionen i at overveje problemstillingen og komme med eventuelle supplerende forslag.

Ad 3

Det har vakt betydelig offentlig opmærksomhed, at bestyrelser i aktieselskaber tilsyneladende passivt kan lade virksomhederne køre i sænk, selv om tydelige advarselslamper f.eks. i form af hyppige revisorskift er rejst, uden at der sker andet, end at de pågældende medlemmer forlader bestyrelserne. Med magt og honorar følger tilsyneladende ikke ansvar. Det er uklart, om årsagen er en utilstrækkelig lovgivning eller en slap domspraksis. Under alle omstændigheder bør kommissionen komme med forslag til sikring af, at selskabsbestyrelser faktisk føler et ansvar for deres virksomheders langsigtede udvikling.

Ad 4

I den offentlige debat er advokaterne endnu gået ram forbi. Kommissionen bør overveje, om dette er velbegrundet, eller om der ikke bør kunne stilles større krav til dem om ikke at medvirke i de mest odiøse forretninger.

Ad 5

I Industriministeriet er der en række styrelser, der har til formål at overvåge erhvervslivet. Kommissionen bør overveje, om deres lovgrundlag er velegnet til udførelse af opgaven, og om de tildelte ressourcer er tilstrækkelige.

Ad 6

Bagmandspolitiet har fået et dårligt ry i befolkningen på grund af for mange tabte sager. Alt tyder på, at problemet er manglende professionalisme i afdelingen på grund af utilstrækkelige ressourcer. Kommissionen bør overveje midler til at rette op herpå.

Ad 7

De børsetiske regler er for nylig blevet strammet på Fondsbørsens foranledning og i form af et mere præcist lovgrundlag. Kommissionen bør overveje, om der er behov for yderligere stramninger.

Ad 8

De forskellige selskabstyper er opstået uden lovgrundlag, men er efterfølgende for de flestes vedkommende forsynet med et lovgrundlag. Når der har været diskussion om berettigelsen af de nuværende typer og den nuværende lovgivning eller mangel på samme, har motivet som regel været begrundet med skattehensyn. Det kan være nyttigt at anskue problemstillingen fra en anden synsvinkel, nemlig hvorvidt de forskellige typer bidrager til spekulation eller til seriøs virksomhedsudvikling.

Et særligt problem, der bør belyses nærmere, opstår i den situation, hvor et selskab med begrænset ansvar har en meget lille eller negativ soliditetsgrad og derfor omkostningsfrit eller næsten omkostningsfrit kan gamble med kreditorers midler.

Ad 9

For nogle år siden blev det muligt at fradømme konkursryttere retten til at drive virksomhed. Kommissionen bør overveje erfaringerne med den nuværende retstilstand og eventuelt komme med forslag til ændringer.

Ad 10

Skattereglerne og omkostningsstrukturen i øvrigt spiller en stor rolle for, om kortsigtet spekulation favoriseres i forhold til langsigtede investeringer. Kommissionen bør gennemgå regelsættet på de forskellige områder og komme med forslag til ændringer, så incitamentet til kortsigtet spekulation formindskes.

Ad 11

Kapitalliberaliseringerne har sammen med den teknologiske udvikling haft en afgørende betydning for markedsøkonomiernes forvandling til kasinoøkonomier. Det er næppe muligt at rulle udviklingen tilbage, men kommissionen bør overveje, om der er passende skridt, der kan tages i de rette internationale organer og i EF med henblik på at begrænse den internationale spekulation.

Ad 12

Mens ledelserne i for mange tilfælde har vist sig at interessere sig mere for spekulation og imperiebygning end for kompetenceopbygning i virksomhederne, har medarbejderne kun interesse i virksomhedernes langsigtede trivsel. En styrkelse af lønmodtagernes indflydelse vil derfor også være en styrkelse af virksomhedernes egentlige grundlag.

Ad 13

Den offentlige repræsentation i pengeinstitutternes bestyrelser har hidtil ikke haft den store betydning, fordi de pågældende ikke har været brugt til noget som helst. Kommissionen bør fremsætte forslag til en mere aktiv anvendelse af den offentlige repræsentation. Samtidig bør ordningen udvides til at omfatte alle finansielle institutioner.

Ad 14

Det vil næppe være muligt for kommissionen inden for den givne tidsramme at komme med forslag til en samlet erhvervspolitik. Det ville også i vid udstrækning være overflødigt, da midlerne er kendte og der kun mangler politisk vilje til at bruge dem. Det er imidlertid væsentligt, at kommissionen under sit arbejde ikke kun beskæftiger sig med det negative - at modvirke spekulation - men hele tiden også har den positive side af sagen for øje: at styrke seriøs virksomhedsudvikling. Derfor er det fundet hensigtsmæssigt at give kommissionen mulighed for i skitseform at komme med forslag, der kan styrke virksomhedsudviklingen, selv om de ikke falder ind under de øvrige 13 punkter.

Ingen

Nr BSF 23

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission vedrørende økonomisk spekulation

Fremsat af Rahbæk Møller (SF) Tommy Dinesen (SF) Gade (SF) Lilli Gyldenkilde (SF) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)

den 17. november 1992