1992 BSF 20 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 30 OM FORHØJELSE AF FLYGTNINGEBEVILLINGEN TILBAGE FRA FINANSUDVALGET

Bilag

30

Justitsministeriet. København den 27. oktober 1992.

a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Justitsministeriets bevilling i 1992 til underhold m.v. af asylansøgere forhøjes med 272 mio. kr., svarende til de skønnede merudgifter i 1992.

Justitsministeriet søger endvidere om Finansudvalgets tilslutning til, at der i Direktoratet for Udlændinge oprettes to stillinger i bevillingslønramme 37 som henholdsvis underdirektør og kontorchef samt 20 stillinger (Ø). Stillingerne søges foreløbigt tidsbegrænset frem til 31. marts 1994. Merudgifterne udgør ca. 1,7 mio. kr. i 1992.

Endelig søges om Finansudvalgets tilslutning til, at ministeriets bevillinger til medlemmerne af Flygtningenævnet samt til advokater og tolke m.v. i nævnet forhøjes med 2,1 mio. kr., heraf 1,2 mio. kr. i lønsum.

Justitsministeriets forslag indebærer i 1992 en merudgift på i alt 274,1 mio. kr., der søges afholdt af den under § 35. Generelle reserver optagne konto vedrørende merudgifter ved flygtninge.

b. 1. Justitsministeriets udgifter til underhold m.v. af asylansøgere.

Justitsministeriets udgifter på asylområdet er i hovedsagen udgifter til underhold m.v. af asylansøgere indkvarteret på asylcentre, der til udgift for Justitsministeriet drives af Dansk Røde Kors. Afgørende for udgiftsniveauet er således navnlig gennemsnitsbelægget på centrene.

Justitsministeriets bevillinger til det nævnte formål udgør på finansloven for 1992 400 mio. kr. Bevillingen er i forbindelse med afskaffelsen af arbejdsmarkedsbidraget reduceret med 4 mio. kr. Den eksisterende bevilling til underhold m.v. af asylansøgere udgør herefter 396 mio. kr.

Forudsætningerne for den meddelte bevilling til underhold m.v. af asylansøgere for 1992 var, at antallet af asylansøgere, der indrejste i landet, ville blive ca. 4.500-5.000, og at det gennemsnitlige asylcenterbelæg ville være i størrelsesordenen 3.000-3.500 personer.

Antallet af indrejste asylansøgere i 1992 har imidlertid udvist en eksplosiv udvikling. Det samlede indrejsetal i tiden fra den 1. januar til den 30. september 1992 er således 7.626 mod 2.973 i samme periode i 1991, hvilket svarer til en stigning på 156,5 pct. Det bemærkes i den forbindelse, at stigningstakten i den forløbne del af året er øget fra 25,6 pct. i januar måned til 469 pct. i september måned. I de første to uger af oktober indrejste 904 personer, således at det samlede indrejsetal i år pr. 15. oktober 1992 er 8.530. Det samlede indrejsetal i 1992 forventes at blive over 10.000.

Udviklingen i indrejsetallet i den sidste del af 1991 og i 1992 beror fortrinsvis på stigningen i antallet af spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien. I årets første ni måneder kan der dog også konstateres en stigning i antallet af spontane asylansøgere af andre nationaliteter på 15,8 pct. i forhold til samme periode i 1991.

Som følge af store overgivelsestal i årets første måneder er stigningen i indrejsetallet først i de seneste måneder fuldt ud slået igennem på asylcenterbelægget. Det gennemsnitlige belæg var således i 1. halvår af 1992 på 3.939 personer, hvor der den 16. oktober 1992 i alt var indkvarteret 8.486 personer på asylcentrene. Siden 20. juni 1992 er der på denne baggrund åbnet 25 nye centre, således at der pr. 12. oktober 1992 er i alt 55 asylcentre.

Det er endnu uklart, hvilke virkninger den indførte visumtvang for visse personer fra det tidligere Jugoslavien vil få for indrejsetallet. På baggrund af det nuværende antal indrejste asylansøgere forventes indrejsetallet dog som nævnt at overstige 10.000 personer i 1992.

Situationen i det tidligere Jugoslavien indebærer, at det på nuværende tidspunkt i en lang række sager ikke er muligt at få de fornødne, detaljerede oplysninger om menneskerettighedssituationen i de forskellige områder. Direktoratet må således afvente, at der blandt andet gennem Udenrigsministeriet fremskaffes oplysninger om f.eks. sanktioner overfor værnepligtsnægtere m.fl., før det er forsvarligt at træffe afgørelse.

Antallet af personer, der overgives til Dansk Flygtningehjælp, forventes at ligge i størrelsesordenen 150-200 personer om måneden, og fortsat høje indrejsetal vil således slå direkte igennem på centerbelægget.

Det må på denne baggrund påregnes, at det i de kommende måneder vil være nødvendigt at udvide asylcenterkapaciteten i takt med indrejsetallet.

Der var ved udgangen af september måned afholdt i alt ca. 373 mio. kr. af bevillingen til underhold af asylansøgere m.v.

Den betydelige usikkerhed, der som følge af de særegne forhold på asylområdet er knyttet til selv kortsigtede skøn over den fremtidige udvikling, indebærer, at udgifterne til underhold af asylansøgere m.v. i de kommende måneder kun skønsmæssigt kan anslås.

Såfremt gennemsnitsbelægget på asylcentrene bliver ca. 8.500 personer i oktober måned, og det gennemsnitlige belæg stiger med 1.000 personer om måneden i årets to sidste måneder, kan merudgifterne til underhold af asylsøgere og udvidelse af asylcenterkapaciteten skønsmæssigt opgøres til ca. 272 mio. kr. Det gennemsnitligt asylcenterbelæg i 1992 er i den forbindelse anslået til ca. 5.500.

2. Midlertidige stillinger i flygtningeadministrationen.

Ved ændringen af udlændingeloven (L 482 1992) er gennemført en midlertidig styrkelse af sagsbehandlingen i Direktoratet for Udlændinge med 1 kontorchef (37) og 28 årsværk (Ø).

Den meget betydelige stigning i antallet af personer, der er indkvarteret på asylcentre, og driften af de nuværende i alt 55 centre nødvendiggør, at der tilføres Direktoratet for Udlændinges sekretariat yderligere personaleressourcer, herunder til styrkelse af ledelsesfunktionen.

Alle Direktoratet for Udlændinges opgaver med hensyn til tilvejebringelse og drift af asylcentre, indkvartering af asylansøgere og disses personlige og økonomiske forhold, rammeoverenskomsterne med Dansk Røde Kors og med Dansk Flygtningehjælp, asylregistret og teknologi- og EDB-planlægning samt direktoratets statistikføring, har hidtil været varetaget af direktoratets sekretariatskontor under ledelse af en kontorchef. Opgaverne især med hensyn til asylcentrene (12 centre med ca. 1.900 asylansøgere ved starten af 1990, nu 55 centre med næsten 8.500 asylansøgere), har antaget et sådant omfang, at det nu er nødvendigt, at der sker en væsentlig styrkelse af ledelsesfunktionen med henblik på at sikre, at både planlægning og drift, såvel administrativt som økonomisk, kan ske forsvarligt. Der er ingen umiddelbar udsigt til, at antallet af asylcentre eller asylansøgere inden for en overskuelig periode vil falde. Behovet for en styrket planlægning og styring af dette aktivitetsområde bliver derfor stadig mere påtrængende. Dette stiller store krav til den daglige ledelse, og for at kunne honorere disse krav er det efter Justitsministeriets opfattelse nødvendigt, at der på dette område af direktoratets virksomhed etableres en ny ledelsesstruktur. Samtidig er der behov for en tilpasning af antallet af medarbejdere til et aktivitetsniveau, der er mere end fordoblet alene i indeværende år.

Den ny organisationsstruktur vil medføre en opdeling af Direktoratet for Udlændinge i 2 afdelinger under ledelse af hver sin underdirektør. Sekretariatet vil endvidere blive opdelt i 2 kontorer med hver sin kontorchef.

Justitsministeriet søger derfor bevilling til oprettelse af en stilling som underdirektør i lønramme 37, en kontorchef i lønramme 37 og 20 medarbejdere (Ø) i Direktoratet for Udlændinge. Da det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere udviklingen på asylområdet på længere sigt, søges stillingerne foreløbig for tidsrummet frem til 31. marts 1994. Det bemærkes, at der ved ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1993 er foreslået en tilsvarende ressourceforøgelse til direktoratet.

Ændring af personaleoversigt

--------------------------------------------------------------------- Personaleforbrug omregnet til årsværk Bevillingslønramme: 1992 1993 1994 1995 F BO1 BO2 BO3 37 .............................. 0,5 Øvrige .......................... 5,0 --------------------------------------------------------------------- Antal årsværk i alt ............. 5,5 Lønsum (mio. kr.) ............... 1,7 6,8 1,7 Revideret bevilling: Antal årsværk i alt ............. 180,5 Lønsum (mio. kr.) ............... 37,5 ---------------------------------------------------------------------

3. Særskilt vederlæggelse til medlemmerne af Flygtningenævnet samt til advokater og tolke m.v. i nævnet.

Direktoratet for Udlændinges afslag på ansøgninger om opholdstilladelse - bortset fra visse åbenbart grundløse sager - kan indbringes for Flygtningenævnet.

Flygtningenævnet kan efter udlændingeloven om fornødent beskikke en advokat for de udlændinge, hvis sager behandles i nævnet. I praksis beskikkes advokat i stort set samtlige sager, der indbringes for nævnet. Salær og udlægsgodtgørelse til de beskikkede advokater ydes efter reglerne om fri proces.

I forbindelse med behandlingen af sager i Flygtningenævnet medvirker i langt de fleste sager en tolk.

På finansloven for 1992 er til vederlag til Flygtningenævnets medlemmer indbudgetteret 2,2 mio. kr. (lønsum). Udgiften forventes at udgøre 3,4 mio. kr. Endvidere er indbudgetteret 6,7 mio. kr. til advokater og tolke m.v. Justitsministeriet skønner, at de samlede udgifter hertil vil andrage ca. 7,6 mio. kr. På denne baggrund søges til disse formål i 1992 yderligere 2,1 mio. kr., heraf 1,2 mio. kr. lønsum.

c. Udlændingemyndighederne fortsatte arbejde nødvendiggør, at Justitsministeriets bevillinger til udlændingeadministrationen forhøjes som ovenfor anført.

e. Under henvisning til ovenstående anmodes Finansudvalget herefter om godkendelse af, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 1992 optages følgende under § 11. Justitsministeriet

11.11.01. Departementet 10.11. Lønninger ............................ 1,2 mio. kr. 10.14. Køb af varer og tjenesteydelser....... 0,9 mio. kr. 11.11.21. Direktoratet for Udlændinge 10.11. Lønninger ............................ 1,7 mio. kr. 10.14. Køb af varer og tjenesteydelser....... 272,0 mio. kr.

Den samlede merudgift i 1992 andrager 274,1 mio. kr. og afholdes af den under § 35. Generelle reserver optagne konto vedrørende merudgifter ved flygtninge. Udgifterne i 1993 og 1994 vil blive indbudgetteret på finanslovene for de pågældende år.

Hans Engell

/ Peter Carpentier

Til Finansudvalget.

Folketinget opfordrer justitsministeren til at trække aktstykke nr.

30 i folketingsåret 1992-93 tilbage fra Finansudvalget. I aktstykket

søger ministeren om tilslutning til at anvende yderligere 272 mio.

kr. i 1992 ud over de i forvejen afsatte 396 mio. kr. til formålet.

Dertil kommer ansøgning om at forhøje bevillingen til

Flygtningenævnet med 2,1 mio. kr. i 1992. Ekstrabevillingen er et

resultat af, at det samlede indrejsetal i 1992 forventes at blive

over 10.000 flygtninge.

Bemærkninger til forslaget

Danmark modtager fortsat alt for mange flygtninge. For indeværende år havde man i finansloven regnet med at modtage 3.000 flygtninge. Vi ved dog allerede nu, at det meget hurtigt bliver til over 10.000 flygtninge, inden året er omme.

Konsekvensen af den slappe danske udlændingelov og myndighedernes langsommelige behandling af ansøgningerne er, at lykkejægere, velfærdsflygtninge og kriminelle bander i øjeblikket fylder op i flygtningecentrene. De rigtige flygtninge, de mennesker, som er i virkelig nød, kommer i øjeblikket bagest i køen.

Beretninger fra flygtninge, særlig fra det tidligere Sovjet og Østeuropa, viser, at de er fuldt vidende om, at de ikke kan få asyl i Danmark. De drager imidlertid alligevel mod Danmark, søger asyl og betragter så opholdet i flygtningecentrene som en oplevelse, ja en ferie.

Vi oplever desuden en meget ubehagelig stigning i antallet af asylanter, personer som venter på afgørelse af asylansøgning, som er indblandet i tyveri og organiseret kriminalitet.

Den slappe danske udlændingelov, som et flertal i Folketinget usagligt holder hånden over, er med til at skabe underhold for lykkejægere og kriminelle.

10.000 flygtninge modtaget i 1992 er mange flere, end da Danmark sidst oplevede en eksplosion i modtagelsen af flygtninge. I 1986, som var det hidtidige rekordår, modtog Danmark omkring 8.000 flygtninge. Dengang var det nok velfærdsflygtninge fra Mellemøsten, men det var ikke lykkejægere og kriminelle bander i samme omfang som i dag.

Flygtningeflertallet i Folketinget skaber vrede i den danske befolkning. Danskere føler sig med rette trængt. Arbejdsløshed, verdensrekord i skattetryk, boligproblemer, tvangsauktioner og så videre er med til at gøre dagligdagen trist og sur. Når tusinder af udlændinge kan komme til Danmark med »alt betalt« og under opholdet ikke har mere pli, end at de stjæler i vores butikker og deltager i anden kriminalitet, så føler danskerne vrede. Vreden bliver ikke mindre, når de samme kriminelle udlændinge efter få år bliver bevilliget dansk statsborgerskab (indfødsret) og dermed har fået en livsgave i form af ret til at forlyste sig ved det danske tagselvbord resten af livet.

Flygtningeflertallet bærer derfor det fulde ansvar for den stigende vrede og utilfredshed i befolkningen!

Nu ønsker justitsministeren med et aktstykke at få bevilliget yderligere næsten 300 mio. kr. til flygtningeformål. Fremskridtspartiet vil ikke acceptere, at sådanne bevillinger sker bag lukkede døre i Finansudvalget.

Særlig regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti, har utrolig travlt med at udsende pressemeddelelser, skrive læserbreve og holde forsamlingshustaler om, hvor vigtigt det er at gøre noget ved udlændingesituationen.

Fremskridtspartiet ved af erfaring fra de sidste 8 års flygtninge-/udlændingeproblemer, at partierne aldrig omsætter de fyndige taler til seriøs afstemning i Folketinget. Igen og igen vil Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke stå ved de mange vælgerbedragende taler, men stemmer sammen med det røde flygtningeflertal.

Dette forslag har derfor to mål

1) Hele befolkningen skal kunne følge debatten om bevillingen gennem en åben debat i folketingssalen.

2) Partier, som kun i pressemeddelelser har mod til at sætte spørgsmålstegn ved udlændingeloven, skal gennem konkret afstemning for fuld offentlighed afsløres for deres vælgerbedrag.

Ingen

Nr BSF 20

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 30 om forhøjelse af flygtningebevillingen tilbage fra Finansudvalget

Fremsat af Kim Behnke (FP) Tom Behnke (FP) Kirsten Jacobsen (FP) Pia Kjærsgaard (FP)

den 12. november 1992