1992 BTL 344 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (TILSKUD TIL FORÆLDRE MED PRIVAT BØRNEPASNING) NR L 344 1992-93, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 5

Hvor stor en andel af børnepasningen for børn mellem 24 uger og 2 år varetages i de enkelte EF-lande af offentlige institutioner, henholdsvis private?

Svar

Som forarbejde til Udgiftsanalyser 1992 har Socialministeriet i sommeren 1992 (sammen med Finansministeriet) indhentet oplysninger fra enkelte EF-lande (Tyskland, Holland, Storbritannien og Frankrig) om dækningen med offentlige børnepasningsordninger for bl.a. 0-2 årige. Hovedresultaterne heraf var

Danmark er det land i EF og Norden, hvor private ordninger udgør den mindste andel af børnepasningen uden for hjemmet. Under 30 pct. af de børn mellem 0-6 år, som ikke passes kun af forældrene, er i en privat pasningsordning (Christoffersen m.fl. 1987). Det drejer sig om privat dagpleje, hushjælp og slægtninge.

Det skønnes, at over halvdelen af pasningsbehovet i de øvrige EF-lande dækkes ved private ordninger uden nævneværdige offentlige tilskud. I f.eks. Storbritannien skønnes det, at over halvdelen af pasningsbehovet dækkes ved ordninger helt uden eller med lav offentlig støtte. Det samme er tilfældet i Frankrig for så vidt angår børn under 3 år, idet dog forskellige skattefradrag og tilskud til pasning i hjemmet her spiller en rolle.

Offentlige pasningsordninger omfatter alle former for dagtilbud, som hovedsageligt er finansieret af det offentlige - uanset om det udbydes af private (f.eks. selvejende) organisationer eller har karakter af dagpleje.

Tabel 4.1. Offentlige børnepasningsordninger (* 1) (1988). Dækningsprocenter

--------------------------------------------------------------------- 0-2 år 3 år - skolestart --------------------------------------------------------------------- Danmark (* 2) .................. 47 64 Sverige ........................ 31 62 Norge .......................... 9 53 Tyskland (* 3) ................. 3 66 Holland (* 2) .................. 1 4 Storbritannien ................. 3 38 Frankrig ....................... 24 98 ---------------------------------------------------------------------

Kilde: EF-Kommissionens børnepasningsnetværk (1990) og Finansministeriet/Socialministeriet (1992).

Note: (* 1) Pasningsordninger for førskolebørn: vuggestuer,

børnehaver, aldersintegrerede institutioner og dagpleje.

(* 2) 1990.

(* 3) 1989.

For de øvrige EF-lande har Socialministeriet ikke nyere oplysninger end vedrørende 1988, og der må tages forbehold for sammenligneligheden. De senest kendte dækningsprocenter for offentlige børnepasningsordninger for børn under 3 år var

Belgien 20 pct. Portugal 6 pct. Italien 5 pct. Grækenland 4 pct. Luxembourg 2 pct. Irland 2 pct.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvordan børn, der alene passes privat, dvs. ikke er i offentlige børnepasningsordninger, fordeler sig på pasning alene i familien og evt. på forskellige former for private pasningsordninger.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en mundtlig og skriftlig henvendelse fra Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et flertal inden for mindretallet (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af udvalget) bemærker

Flertallet inden for mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene, hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12 mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større byrder på den private sektor.

Flertallet inden for mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som flertallet inden for mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og finansiering hører sammen.

Flertallet inden for mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har flertallet inden for mindretallet ikke fået mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I konsekvens heraf vil flertallet inden for mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) bemærker, at socialministeren under udvalgets behandling af lovforslaget over for udvalget har oplyst, at Danmark er det land i Norden og EF, hvor private børnepasningsordninger udgør den mindste andel af børnepasningen uden for hjemmet, jf. bilag 4.

Det er samtidig af ministeren oplyst, at andelen af børn i offentlig pasning er øget gennem de seneste år, jf. bilag 4. Det er yderst uheldigt, at situationen har udviklet sig således. Alle kræfter burde sættes ind for at privatisere alle eller størstedelen af børnepasningsordningerne her i landet.

Det er opfattelsen hos mindretallet inden for mindretallet, at privat børnepasning giver større tryghed for børn og forældre end offentlige institutioner. Også for ledelse og medarbejdere vil der være klare fordele ved at få pasningsordningerne ud af det offentliges favntag og ind i mere menneskelige og varme rammer. Hertil kommer den bedre ressourceanvendelse, der vil være forbundet med privat drift af børnepasningsordningerne.

Lovforslaget tager slet ikke fat om hovedproblemet: At det offentlige har lagt sit jerngreb om børnepasningen, således at Danmark, efter at de tidligere kommunistiske lande har privatiseret store dele af deres børnepasningsordninger, i dag markerer sig klart som den nation i verden, der har socialiseret børnepasningen i størst omfang.

Lovforslaget illustrerer begrebet »government failure«, dvs. at det offentlige ikke magter at løse opgaver, det offentlige har påtaget sig. Men lovforslaget er imidlertid kun en lappeløsning, der vil få den virkning, at også private børnepasningsordninger omfattes af offentlige betalingstransaktioner med transaktionsomkostninger og ressourcespild til følge.

Mindretallet inden for mindretallet anbefaler, at Folketingets partier, så snart det fornødne flertal er tilstede, overvejer at tage fat på en konsekvent og gennemgribende privatisering af hele børnepasningsområdet.

Det er under udvalgsarbejdet ved henvendelser udefra påpeget, at tilskudsordningen må forventes benyttet også af familier, der ikke har et faktisk og dokumenterbart pasningsbehov. Det er yderst beklageligt, at regeringen har valgt at se bort fra oplysningerne herom.

Det er ligeledes påpeget, at der er en række tekniske problemer, der ikke er tilstrækkeligt belyst.

Peder Sass (S) Bjarne Laustsen (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Lilli Gyldenkilde (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Bertel Haarder (V) Steffen Kjærulff-Schmidt (FP) Bent Aa. Rasmussen (RV) Arne Nielsen (KRF)

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og socialministerens

svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen. Herefter

indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes,

Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et flertal inden for mindretallet (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af udvalget) bemærker, at lovforslaget indgår som et led i regeringens samlede reformpakke, hvis helhed mindretallet afviser af de i betænkningen nævnte grunde.

Om selve lovforslaget skal mindretallet dog ikke undlade at beklage den diskrimination, der lægges op til, af den forældregruppe, der ønsker selv at passe deres egne børn.

Mindretallet ønsker fortsat at appellere til flertallet om i stedet at give tilslutning til Det Konservative Folkepartis og Venstres lovforslag, L 82, hvorefter alle kommuner vil kunne give alle forældregrupper større og friere muligheder for selv at vælge en pasningsløsning. Ifølge dette lovforslag vil også forældre, der selv passer deres egne børn, få en håndsrækning. Regeringens forslag står i skarp kontrast hertil, da præcis denne forældregruppe pr. definition udelukkes fra at få så meget som en eneste krone. Det er ganske enkelt urimeligt. Regeringens urimelige forskelsbehandling af de forskellige forældregrupper bliver kun større, når dette lovforslag ses i sammenhæng med L 316 (om supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning).

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) finder det principielt rigtigt og vigtigt, at der gennemføres en hjemmel, der har karakter af et retskrav for forældre til at kunne få deres børn passet, når der er et pasningsbehov.

Generelt mener SF, at kommunale udgifter til børnepasning bør anvendes til at udbygge de traditionelle eller alternative dagtilbud, og at alle tilbud bør være af en forsvarlig pædagogisk kvalitet.

Det er ikke muligt at konstatere, om det bliver tilfældet med en vedtagelse af dette lovforslag.

Det er aldeles uklart, hvilke personer der vil kunne påtage sig jobbet som dagplejer på de meget diffuse betingelser.

Mindretallet ønsker at sikre en ensartet behandling af borgerne, hvorfor kravene til dokumentation af pasningsbehovet burde være præciseret. Hermed ville der være garanti imod proformaaftaler. Af samme grund burde det være et krav, at der ikke kunne gives tilskud til børnepasning til personer, der tilhører forældrenes husstand eller er beslægtet i opad- eller nedadstigende linie.

Tilsagnet om at præcisere omfanget af denne ordning ved en kommende revision af dagtilbudscirkulæret er utilfredsstillende.

Det er mindretallets holdning, at denne præcisering burde finde sted i denne lov.

Da mindretallet frygter, at dette forslag forsinker incitamentet til en forstærket indsats for skabelse af regulære, kvalitative dagtilbud, indstiller mindretallet lovforslaget til forkastelse.

Peder Sass (S) Bjarne Laustsen (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. (fungerende formand) Lilli Gyldenkilde (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Bertel Haarder (V) Steffen Kjærulff-Schmidt (FP) Bent Aa. Rasmussen (RV) Arne Nielsen (KRF)

Ingen

Nr BTL 344

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Tilskud til forældre med privat børnepasning)

Nr L 344 1992-93, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19930622