1992 BTL 343 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL VOKSENUDDANNELSE NR L 343 1992-93, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 7

Kan ministeren be- eller afkræfte, at der foreligger en administrativ instruks om at nedprioritere selvstændige erhvervsdrivendes adgang til VUS-ordningen?

Svar

Jeg kan helt klart afvise eksistensen af en sådan instruks. VUS-ordningen står åben for kortuddannede lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, på lige vilkår.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser fra Dansk Familielandbrug, De Danske Landboforeninger og Håndværksrådet.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene, hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har partierne ved tidligere lejligheder selv fremsat, men i helt andre sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12 mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, da det er i modstrid med mindretallets grundlæggende holdninger, der blandt andet opfatter uddannelse som en investering for den enkelte. Lovforslaget går ud på betalt frihed til uddannelse. Det er mindretallet selvfølgelig imod.

Det er isoleret set godt, at der sættes en maksimumsgrænse på 40 uger for den periode, man kan modtage støtte, når man erkender, at lovforslaget bliver gennemført. Men i sammenhæng med resten af lovforslaget, der gør det til en ret at modtage støtten, betyder det reelt en forøgelse af udgifterne til støtten, som Fremskridtspartiet ikke vil være med til.

Den anden ændring, der foreslås er, at ansatte, der er i uddannelsesorlov, gives en sikkerhed for, at man kan få jobbet igen efter orloven. Fremskridtspartiet bryder sig ikke om ordet tvang, lovforslaget er udtryk for tvang overfor arbejdsgiverne på dette område.

Fremskridtspartiet er som nævnt principielt imod betalt frihed til uddannelse, men det hele bliver forværret af, at man i lovforslaget fjerner refusionsordningerne for private arbejdsgivere i forbindelse med uddannelse og jobrotation.

Poul Andersen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Baadsgaard (S) Frank Jensen (S) Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen (SF) Aage Frandsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Jan Køpke Christensen (FP) Dorit Myltoft (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Ingen

Nr BTL 343

Betænkning over Forslag til lov om støtte til voksenuddannelse

Nr L 343 1992-93, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19930618