1992 BTL 334 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (TILSKUD TIL KOMMUNERNE VEDRØRENDE UDLÆNDINGE) NR L 334 1992-93, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

»På hvilket beregningsmæssigt grundlag bygger lovforslagets bestemmelse om at hæve alle beløb med 10 pct. i udligningsordningen?»

Svar

I lovforslaget foreslås alle tilskudsbeløb til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge (lovens § 21, stk. 2) og vedrørende sociale udgifter til flygtninge (lovens § 21, stk. 3) forhøjet med 10 pct.

Tilskuddene ydes til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende serviceforanstaltninger m.v. for indvandrere og flygtninge og merudgiftsbehov vedrørende forsørgelse og sociale udgifter til flygtninge. I praksis er tilskudsbeløbene fastsat ud fra de gennemsnitlige merudgifter ved modtagelsen af tredjelandsborgere. For kommuner med særligt høje udgifter dækkes merudgifterne således ikke fuldt ud i dag.

I ordningen vedrørende indvandrere og flygtninge er tilskudsbeløbene fastsat med udgangspunkt i en undersøgelse blandt 21 kommuner, som Indenrigsministeriet gennemførte i 1988. Undersøgelsen tog sigte på at opgøre kommunernes merudgifter til foranstaltninger for indvandrere og flygtninge i forhold til danskere i samme aldersgrupper. Undersøgelsen omfattede stort set alle kommunale tjenesteydelser, idet der ud over de store områder, som folkeskoleundervisning og administration, også blev spurgt om merforbruget af daginstitutioner, kulturelle tilbud, beskæftigelsesforanstaltninger, børnetandpleje og sundhedspleje. På indkomstoverførselsområdet blev merudgifterne til kontanthjælp og boligstøtte også søgt opgjort. Merudgifterne vedrørende daginstitutioner, kontanthjælp og boligstøtte omfattede kun indvandrere, idet der på daværende tidspunkt var 100 pct. statsrefusion for flygtninge på disse områder.

På flere af udgiftsområderne - f.eks. folkeskolen, administration og beskæftigelsesforanstaltninger - var der i undersøgelsen tale om en betydelig spredning i merudgifterne. Med de gældende regler dækkes merudgifterne for kommunerne med særligt høje udgifter således ikke fuldt ud.

I ordningen vedrørende sociale udgifter til flygtninge ydes et tilskud pr. flygtning med varierende satser efter opholdslængden og et tilskud pr. flygtningebarn.

Tilskuddet pr. flygtning med opholdstid mellem 11/2 og 61/2 år er fastsat dels på grundlag af den statslige refusionsbesparelse ved nedsættelse af den statslige refusion af kommunernes institutions- og kontanthjælpsudgifter til flygtninge fra 100 pct. til 75 pct., dels med henblik på at udjævne de byrdefordelingsmæssige virkninger ved finansieringsomlægningen i 1992. I den såkaldte kommunale del af integrationsperioden fra 11/2 til 61/2 år efter opholdstilladelsen modtager flygtningekommunerne således 75 pct. statsrefusion og et tilskud, der ydes med et fast beløb pr. flygtning, dvs. fastsat ud fra det gennemsnitlige merudgiftsniveau.

Fra 61/2 til 101/2 år efter opholdstilladelsen aftrappes tilskuddet, idet det antages, at flygtninge med længere opholdstid i stigende grad blev beskæftigede, og herved sidestilles med andre borgere. Der ydes i denne periode 50 pct. statsrefusion og et tilskud, der ydes med et fast beløb pr. flygtning, og som aftrappes over de 4 år.

Merudgifterne for kommunerne med særligt høje sociale udgifter til flygtninge, og hvor forudsætningen om stigende beskæftigelsesgrad evt. ikke opfyldes, dækkes således ikke fuldt ud i den nuværende ordning.

Hertil kommer, at udgifterne afhænger af nationalitetsgruppen, hvilket der ikke er taget højde for ved gennemsnitsberegningen.

Kompensationsmetoden har i øvrigt medført, at der i de senere år er ydet tilskud til visse kommuner i hovedstadsområdet med særligt mange flygtninge og indvandrere finansieret af puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet.

Regeringen finder det rimeligt, at de økonomiske vilkår for kommuner med flygtninge og indvandrere ikke blot forbedres for kommunerne i hovedstadsområdet, men for kommunerne i hele landet. Hermed forventes det også, at økonomiske hensyn i fremtiden ikke vil stille sig i vejen for, om en kommune kan og vil stille sig imødekommende over for at modtage udlændinge.

Spørgsmål 2

»Kan ministeren oplyse, hvor stort et beløb der omfordeles mellem kommunerne som konsekvens af at hæve alle beløb i udligningsordningen med 10 pct.«

Svar

Med den gældende landeafgrænsning ved tilskudsberegningen vil der i 1994 i konsekvens af lovforslaget omfordeles 141 mio. kr. mellem kommunerne i forbindelse med forhøjelsen af tilskudsbeløbene med 10 procent. Heraf sker der en omfordeling mellem kommunerne på 67 mio. kr. ved forhøjelsen af tilskudsbeløbene i ordningen vedrørende indvandrere og flygtninge og 74 mio. kr. ved forhøjelsen af tilskudsbeløbene vedrørende sociale udgifter til flygtninge. Eventuelle korrektioner i landeafgrænsningen vil i et vist, mindre omfang kunne ændre disse beløb.

Spørgsmål 3

»Kommunernes Landsforenings kommentarer til lovforslaget udbedes.«

Svar

Der vedlægges kopi af skrivelse fra Kommunernes Landsforening af 14. maj 1993 om lovforslag på udlændingeområdet.

Bilag

KOMMUNERNES LANDSFORENING

Den 14. maj 1993

Indenrigsministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Lovforslag på udlændingeområdet

Indenrigsministeriet har i skrivelse af 5. maj 1993 anmodet om landsforeningens eventuelle bemærkninger til lovudkast på udlændingeområdet.

Landsforeningen har ingen bemærkninger til lovforslaget om ændring af særloven for jugoslaviske flygtninge, da det ikke direkte har konsekvenser for kommunerne.

Hvad angår udkastet til lovforslag om ændring af udlændingeloven og særloven for jugoslaviske flygtninge, er landsforeningen positiv overfor, at kommunerne får mulighed for at etablere asylcentre og indkvarteringssteder og får mulighed for at varetage opgaverne på indkvarteringsstederne omkring tilbud om undervisning, kurser og forskellige aktiviteter for personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse.

Hvad angår spørgsmålet om driften af asylcentre og indkvarteringssteder, forudsætter landsforeningen dog, at ansvaret for asylansøgerne med hensyn til afgørelse af ansøgning, eventuel flytning i asylperioden m.v. fortsat ligger hos staten.

Landsforeningen forudsætter endvidere, at opgaven med boligplacering og gennemførelsen af interationsprogrammet for personer, der har modtaget tilsagn om asyl, forbliver en centralt styret opgave, idet der i modsat fald vil kunne opstå problemer omkring placering af anerkendte flygtninge i andre kommuner end i den kommune, som driver et asylcenter.

Landsforeningen forudser imidlertid, at det kan give problemer, hvis en kommune driver et asylcenter og Dansk Flygtningehjælp senere overtager de anerkendte flygtninge fra centret med henblik på gennemførelsen af integrationsprogrammet. Denne problemstilling bør derfor drøftes nærmere.

Det fremgår ikke klart af bemærkningerne til lovforslagets § 1, om der med driften af asylcentre menes alle de opgaver, som hidtil har været varetaget af Dansk Røde Kors. Det foreslås derfor, at dette præciseres i det endelige lovforslag samt, at det af bemærkningerne fremgår, hvilke opgaver det drejer sig om.

Landsforeningen har ikke indvendinger mod udkastet til lovforslag om kommunernes mulighed for udlejning af boliger for at fremme udlændinges integration.

Hvad angår udkastet til lovforslag om ændring af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, forventer landsforeningen at blive inddraget i den konkrete udformning af de regler, som indenrigsministeren ifølge formuleringen til udlændingelovens § 42, stk. 3, og særlovens § 7, stk. 2, fastsætter for kommunernes deltagelse i finansieringen af tilvejebringelsen og driften af asylcentre og indkvarteringssteder for udlændinge.

Hvad angår forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne og amtskommunerne, finder landsforeningen, at de foreslåede forhøjelser af alle tilskudsbeløbene til dækning af kommunernes udgifter til indvandrere og flygtninge finansieres af staten. Endvidere fraråder landsforeningen, at man omlægger ordningerne til mellemkommunale udligningsordninger.

Den bloktilskudsfinansierede ordning blev indført i 1988 netop med henblik på at synliggøre tilskudselementet. I en mellemkommunal udligningsordning vil nettotilskuddet - som er det beløb, der fokuseres på - for langt de fleste kommuner være meget beskedent, og det vil således ikke blive synliggjort, at der sker en udligning af disse udgifter.

Hvad angår lovforslaget om nævnet for etnisk ligestilling, finder landsforeningen det bemærkelsesværdigt, at der alene i forbindelse med det KL-udpegede medlem af nævnet, er gjort en bemærkning om, at det om muligt bør være et medlem med fremmed etnisk baggrund. Denne bemærkning bør fjernes fra lovforslaget, idet det kunne tænkes, at også f.eks. et kommunalbestyrelsesmedlem fra en kommune med mange indvandrere kunne være et relevant medlem af nævnet, selv om pågældende ikke måtte have en fremmed etnisk baggrund.

Med venlig hilsen

Hilmar Sølund

/ Peter Gorm Hansen

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse

heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Indenrigsministeren har over for udvalget oplyst, at beskrivelsen af satsreguleringsprocenten i bemærkningerne til § 1, nr. 5, ikke er korrekt. Det drejer sig om afsnit 2, 4. punktum: »Satsreguleringsprocenten er for 1994 fastsat til -1,7 pct.«. Denne formulering er ifølge oplysninger fra Finansministeriet ikke rigtig, idet satsreguleringsprocenten forventes fastsat til -2,0 pct. Den ukorrekte procent har dog alene betydning for beregningen af tilskudsbeløb, som ikke er omfattet af bruttoficeringen af kontanthjælpen. Indenrigsministeren henstiller, den beskedne korrektion taget i betragtning, at lovforslagets 1994-satser for disse tilskud opretholdes.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) støtter fuldt ud anvendelsen af en økonomisk motivation til de kommuner, der vil deltage i løsningen af de europæiske flygtningeproblemer.

Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til vedtagelse, idet mindretallet dog er overbevist om, at nogle kommuner har et større økonomisk behov, end de kan få dækket gennem dette lovforslag. Mindretallet forventer, at indenrigsministeren vil tage fat på denne opgave, og at Folketinget snart vil blive bedt om yderligere bevillinger til integrationsarbejdet i kommunerne.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et flertal inden for mindretallet (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af udvalget) finder det kritisabelt at fravige princippet om at tilskud gives efter objektive kriterier, der bygger på faktiske udgifter. Lovforslaget ændrer praksis og ændrer de nuværende tilskudsordninger til egentlige udligningsordninger.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) anfører, at da mindretallet hverken har lod eller del i en helt igennem forfejlet dansk flygtninge- og udlændingepolitik, må mindretallet vende sig mod lovforslaget.

Lovforslagets hovedformål skulle gennem økonomiske reguleringer være at øge interessen hos kommunerne for at modtage flygtninge.

Efter mindretallets opfattelse bør Folketinget ikke, med respekt for det kommunale selvstyre, blande sig i placeringen af flygtninge.

Folketingets opgave burde være at samle kræfterne om, at flygtninge kan blive i sikre områder i deres respektive hjemlande.

Dette har mindretallet givet tilsagn om at ville medvirke positivt til.

Erling Christensen (S) Grete Schødts (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger Graversen (S) Klaus Hækkerup (S) fmd. Peder Sass (S) Jørn Pedersen (S) Pernille Frahm (SF) Torben Rechendorff (KF) Kirkegaard (KF) Per Tærsbøl (KF) Lis Noer Holmberg (V) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Poul Nødgaard (FP) nfmd. Ebbe Lundgaard (RV) Glønborg (KRF) Centrum-Demokraterne havde ingen medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 334

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Tilskud til kommunerne vedrørende udlændinge)

Nr L 334 1992-93, 1. samling

Afgivet af Kommunaludvalget

Afgivet: 19930617