1992 BTL 321 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGSPAREKONTRAKTER (AFSKAFFELSE AF FREMTIDIG PRÆMIERING) NR L 321 1992-93, 1. SAMLING

§ 02 I lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991, foretages følgende ændring

I § 44, stk. 3, nr. 3, indsættes 2 steder efter »Beløb, der«: »senest den 31. december 1993«.

§ 03 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændring

§ 7, litra y , ophæves.'

Til § 2 5) Paragraffen affattes således

»§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 3, træder dog først i kraft 1. januar 1994.

Stk. 2. § 01, nr. 2, og § 03 har virkning fra den 1. januar 1994.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 4 Ud over dette lovforslag skal ændringsforslaget ses i sammenhæng med det af undervisningsministeren samtidig fremsatte lovforslag om afskaffelse af fremtidig oprettelse m.v. af uddannelseskonti (L 325).

Efter den gældende affattelse af kildeskattelovens § 5, stk. 5, 1. pkt., er det som en undtagelse til reglerne om, at afkast af en formue modtaget som gave af forældre skal beskattes hos forældrene, bestemt, at beløb, der er indbetalt til barnet efter lov om uddannelsesopsparing eller efter lov om boligsparekontrakter, samt renter heraf, alene skal medregnes ved opgørelsen af barnets skattepligtige formue og indkomst.

For at undgå at indskud og renter heraf, der frigives til barnet uden præmie, fordi aftalerne om opsparingsordningerne ikke overholdes, skal beskattes endeligt med barnets typiske lavere skatteprocent, gælder dog efter § 5, stk. 5, sidste pkt., at disse beløb medregnes til forældrenes skattepligtige formue, ligesom afkastet af indskuddet skal beskattes hos forældrene.

En konsekvent tilpasning af reglen til de foreslåede ændrede uddannelses- og boligspareregler skulle derfor gå ud på, at skattepligten skal påhvile forældrene m.v. i alle tilfælde, hvor de opsparede midler ikke anvendes til de foreskrevne formål.

Det er imidlertid fundet rimeligt at lempe de skattemæssige virkninger af den foreslåede ophævelse af adgangen til en fortsat præmiering af de omhandlede opsparingsordninger.

Skattepligtsreglerne foreslås derfor ændret således, at skattepligten bevares hos barnet for alle indskud, der kan foretages på ordningerne indtil det tidspunkt, hvor præmieringen foreslås bragt til ophør, uafhængigt af, om indskuddet anvendes til de respektive formål.

Efter den gældende affattelse af arve- og gaveafgiftslovens § 44, stk. 3, nr. 3, er indbetalinger fra forældre, bedsteforældre, adoptivforældre og stedforældre på uddannelseskonti for børn under 18 år gaveafgiftsfri. Det samme gælder f.eks. forældres opsparing for børnene på boligsparekontrakter.

Baggrunden for en fortsat afgiftsfritagelse skønnes imidlertid ikke at være til stede, når henses til de fremsatte lovforslag om ophør m.v. af adgangen til oprettelse af boligsparekontrakter og uddannelsesopsparingsordninger.

Afgiftsfritagelsen foreslås derfor begrænset til at gælde indskud, der kan foretages indtil det tidspunkt, hvor præmieringen af de pågældende opsparingsordninger foreslås bragt til ophør.

Efter den gældende affattelse af ligningslovens § 7, litra y, skal beløb, der indbetales af plejeforældre på uddannelseskonti eller på boligsparekontrakter, ikke medregnes til plejebarnets skattepligtige indkomst.

Baggrunden herfor skønnes imidlertid ikke at være til stede, når henses til de fremsatte lovforslag om ophør m.v. af adgangen til oprettelse af boligsparekontrakter og uddannelsesopsparingsordninger.

Bestemmelsen foreslås derfor ophævet, således at fritagelsen begrænses til at gælde indskud, der kan foretages indtil det tidspunkt, hvor præmieringen af de pågældende opsparingsordninger foreslås bragt til ophør.

Til nr. 2 Den foreslåede ændring bevirker, at der først fra det kommende årsskifte stoppes for oprettelse af nye kontrakter i relation til at opnå den særlige statspræmie, der gives efter denne lov. Der bliver således ikke som ved det fremsatte lovforslag tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Til nr. 3 Ændringsforslaget udskyder opgørelsen af den optjente præmie på 4 pct. p.a. til årets udgang. Derved gives eksisterende boligopsparere mulighed for at indstille sig på, at der ændres på vilkårene for den etablerede opsparing.

Ændringen medfører, at to af de eksisterende bestemmelser i lov om boligsparekontrakter må bibeholdes som regulering af udbetalinger og beregning af statspræmie i forbindelse hermed i perioden fra lovforslagets ikrafttræden til 31. december 1993. Den gældende lovs § 5, stk. 2 og 4, er derfor medtaget som dette forslags § 5, stk. 1 og 2, med den tilføjelse, at der henvises til stk. 3 om ophøret af præmieberegningen den 31. december 1993.

Da lovens ikrafttræden stadig er fastsat til dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, betyder ændringen af § 5, at der allerede fra denne dag lempes på udbetalingskravene for så vidt angår kravet om den 3-årige bindingsperiode. Det vil altså fra lovens ikrafttræden være muligt at hæve beløb med præmie til et af de formål, der er nævnt i loven, selv om de opsparede midler ikke har været bundet i 3 år.

Til nr. 5 Da ændringsforslaget indebærer, at der kan oprettes nye kontrakter frem til og med den 31. december 1993, kan bestemmelsen i den gældende lovs § 3 ikke ophæves før dette tidspunkt. Bestemmelsen regulerer indgåelsen af nye kontrakter.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt i stk. 2 er en konsekvens af det foreslåede ophørstidspunkt for de omhandlede opsparingsordninger.

Økonomiske konsekvenser

I nedenstående oversigt, som erstatter tabellen på side 2 i lovforslaget, er vist de skønnede statslige udgifter til præmiering af boligsparekontrakter såvel ved opretholdelse af gældende regler som ved gennemførelse af lovforslaget med de her foreslåede ændringer. Skønnene er behæftet med betydelig usikkerhed.

På baggrund af de foreslåede ændringer af lovforslaget antages det, at ophævelsen af kontrakter i 1993 følger samme mønster som forudsat ved opretholdelse af gældende regler.

--------------------------------------------------------------------- (1994-priser i mio. kr.) Uændret Ændrings- Mer-/mindre- lovgivning forslag udgifter (+/-) --------------------------------------------------------------------- 1993 115 115 0 1994 160 150 -10 1995 205 135 -80 1996 260 115 -145 1997 265 95 -170 ---------------------------------------------------------------------

Baadsgaard (S) fmd. Søren Hansen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) John Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd. Inger Marie Bruun-Vierø (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Finansrådet og Finansforbundet.

Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene, hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af forslagene har partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12 mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Mindretallet ønsker i øvrigt ikke boligsparekontrakterne afskaffet, idet mindretallet finder, det er en god opsparingsform. Videre finder mindretallet det helt urimeligt, at staten ensidigt bryder gensidige aftaler, og mindretallet tager afstand fra det element af tilbagevirkende kraft, der herved fremkommer, og som vil være til stor ulempe for en lang række personer, som har indgået boligspareaftaler med henblik på et længere opsparingsforløb til et formål, som ikke umiddelbart kan fremskyndes.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

ÆndringsforslagAf boligministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV og KRF)

Til titlen 1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om boligsparekontrakter og forskellige skatte- og afgiftslove (Afskaffelse af fremtidig præmiering og ændring af visse skatte- og afgiftsbestemmelser)».

Til § 1 2) Nr. 1 affattes således

»1. I § 1 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Efter 31. december 1993 kan der ikke indgås nye kontrakter efter denne lov.«»

3) Nr. 3 affattes således

»3. § 5 affattes således

»§ 5. Når opsparingen udbetales til anvendelse til et af de i § 1 nævnte formål, tilskrives der en præmie, der beregnes som 4 pct. p.a. af den til enhver tid foretagne opsparing inkl. tilskrevne renter, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Præmieberegningen ophører senest 10 år efter første indbetaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Af de beløb, der er opsparet på boligsparekontrakten den 31. december 1993 inkl. tilskrevne renter, beregnes en præmie på 4 pct. p.a. Herefter beregnes ikke præmie. Præmien udbetales, når opsparingen udbetales til et af de i § 1 nævnte formål. Ved delvis udbetaling af opsparingen udbetales en forholdsmæssig andel af præmien. Forholdet mellem denne andel og det samlede præmieberettigede beløb skal svare til forholdet mellem det til præmieberettigede formål udbetalte beløb og saldoen på kontoen den 31. december 1993.

Stk. 4. Præmiebeløbet afholdes af statskassen.«»

Nye paragraffer 4) Efter § 1 indsættes som nye paragraffer

»§ 01 I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »Beløb, der«: »senest den 31. december 1993«.

2. § 5, stk. 5, sidste pkt. , ophæves.

Ingen

Nr BTL 321

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om boligsparekontrakter (Afskaffelse af fremtidig præmiering)

Nr L 321 1992-93, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19930617