1992 BTL 320 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM BOLIGBYGGERI OG REALKREDITLOVEN (BOFÆLLESSKABER, STØTTE TIL ETABLERING OG DRIFT SAMT INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE) NR L 320 1992-93, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen-

tation,

Boligselskabernes Landsforening,

De Samvirkende Invalideorganisationer og

Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Magistrat, 3. afd. og

Realkreditrådet.

Der er af boligministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af boligministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene, hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af forslagene har partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12 mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (FP)

1) Efter nr. 7 indsættes som nye numre

»01. I § 12 a, stk. 1 , indsættes efter »siden udgangen af 1992,» ordene: »og som ikke er omfattet af § 12 b,».

02. Efter § 12 a indsættes som ny paragraf

»§ 12 b. For folkepensionister, der har oppebåret boligydelse siden udgangen af 1992, nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter §§ 10 og 11 i henhold til reglerne i stk. 2. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis boligydelsesmodtageren efter udgangen af 1992 fraflytter den bolig, hvortil der er udbetalt boligydelse ved udgangen af 1992.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 65 m2. For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes m2-udgiften for 20 m2 bruttoetageareal. For de følgende 20 m2 medregnes 75 pct. af m2-udgiften, og for yderligere 20 m2 medregnes 50 pct.

Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for een person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 75 m2. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhvervsformål, fradrages der ved beregningen et beløb i boligudgiften efter stk. 1-3, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser i lejligheden.«»

Af boligministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og KRF)

2) I det under nr. 8 foreslåede § 24 c, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejer, medejer eller på anden måde omfattet af personkredsen i § 18, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift til boligen opgjort efter § 18.«

3) I de under nr. 8 foreslåede § 24 d, stk. 1, 4. pkt., § 24 d, stk. 2, 4. pkt., og § 24 e, stk. 3, 4. pkt., ændres »hos en af forældrene« til: »hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 8«.

Til § 3 4) I det under nr. 5 foreslåede § 86 f, stk. 2, 1. pkt. , indsættes efter »kommunalbestyrelse«: »eller et amtsråd«, og efter »kommunalbestyrelsen«: »eller amtsrådet«.

5) I det under nr. 5 foreslåede § 86 f, stk. 2, 2. pkt. , ændres »kommunens« til: »kommunalbestyrelsens eller amtsrådets«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at folkepensionister, der har oppebåret boligydelse siden udgangen af 1992, har ret til boligstøtte til et yderligere antal kvadratmeter end dem, der efter stramningen af arealnormen ydes boligstøtte til. Ændringsforslaget er stort set identisk med det ændringsforslag, forslagsstillerne stillede i forbindelse med ændringen af lov om individuel boligstøtte i december 1991 (L 146).

Til nr. 2 Det kan forekomme, at et 55+bofællesskab etableres i en lejlighed i et to- eller flerfamilieshus, som en eller flere af bofællesskabsdeltagerne ejer, eller i en af de øvrige særlige boligformer, der er nævnt i lovens § 18, og for hvilke boligudgiften ved almindelig boligstøtteberegning opgøres efter § 18 og den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse.

Det foreslås derfor, at boligudgiften for bofællesskabsdeltagere i en sådan bolig på samme måde som boligudgiften i andre boligtyper, jf. den foreslåede § 24 c, stk. 1, nr. 1-3, opgøres som den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af boligudgiften for hele den fælles bolig, dvs. her boligudgiften efter § 18.

Til nr. 3 Det foreslås præciseret, at i de tilfælde, hvor et barn bor i et bofællesskab med begge forældre eller eventuelle bedsteforældre, jf. § 7, medregnes barnet i alle relationer, dvs. med hensyn til såvel indkomst som boligudgift og maksimal boligstøtte hos den samme af forældrene.

Til nr. 4 og 5 Ændringsforslagene sikrer amtsrådet mulighed for at få indflydelse på anvisningen i de bofællesskaber, hvor amtsrådet deltager i finansieringen. Yderligere forpligter forslaget amtsrådet til at dække et eventuelt lejetab, hvis der opstår tomme boenheder, som amtsrådet har anvisningsret til.

Baadsgaard (S) fmd. Søren Hansen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) John Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd. Inger Marie Bruun-Vierø (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Ingen

Nr BTL 320

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om boligbyggeri og realkreditloven (Bofællesskaber, støtte til etablering og drift samt individuel boligstøtte)

Nr L 320 1992-93, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19930617