Legislator Case Law & Legislation
199214K00318 DK

1992 BTL 318 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (UDVIDELSE AF DEN KOMMUNALE ANVISNINGSRET AF HENSYN TIL BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I ALMENNYTTIGT BYGGERI) NR L 318 1992-93, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1992 318 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlig henvendelse fra afdelingsbestyrelserne i Avedøre Stationsby. Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

I tilknytning til det i bemærkningerne til lovforslaget anførte, hvorefter lovforslaget skal ses i sammenhæng med nogle socialpolitiske initiativer til løsning af problemerne med stor koncentration af beboere med betydelige sociale problemer, der samtidig overvejes i regeringen, har boligministeren over for udvalget tilkendegivet, at han sammen med socialministeren arbejder med udformningen af en handlingsplan på det boligsociale område. I handlingsplanen indgår forslag om etablering af en forsøgsordning med omkring 100 beboerrådgivere fordelt over hele landet. De samlede offentlige merudgifter ved en sådan ordning skønnes for hvert af årene 1994 og 1995 at beløbe sig til 35 mio. kr. Da ordningen bl.a. har en beskæftigelsesmæssig effekt, er det regeringens hensigt, at der af beskæftigelsesmidlerne afsættes en bevilling til dækning af en del af udgifterne hertil. Intentionen er, at udgifterne ikke må belaste huslejerne i de vanskeligt stillede afdelinger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf boligministeren , tiltrådt af udvalget

Til § 1 1) Nr. 7 affattes således

»7. I § 18, stk. 4 , ændres »§ 14, stk. 5« til: »§ 14, stk. 6«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Den foreslåede ændring er redaktionel.

Baadsgaard (S) fmd. Søren Hansen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) John Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd. Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1992 318 Valid

Nr BTL 318

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri (Udvidelse af den kommunale anvisningsret af hensyn til beboersammensætningen i almennyttigt byggeri)

Nr L 318 1992-93, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19930617

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →