1992 BTL 315 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING NR L 315 1992-93, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 22

Ministeren bedes oplyse, om der i ungdomsydelsesordningen er en pligt for den unge til at tage imod et aktivitetstilbud, og at ungdomsydelsen kan tilbageholdes til unge, der afslår at tage mod et aktivitetstilbud i ungdomsydelsesordningen.

Svar

Den unge i ungdomsydelsesordningen har som andre kontanthjælpsmodtagere pligt til at tage imod et aktiveringstilbud, jf. § 40 i bistandsloven.

Hvis en ung i ungdomsydelsesordningen afviser at tage imod et tilbud om aktivering, kan kommunen stoppe udbetalingen af ungdomsydelsen, såfremt tilbudet stadig står åbent. Udbetalingen af ungdomsydelsen skal genoptages, hvis pågældende tager imod det foreliggende tilbud, eller hvis tilbudet ikke længere står åbent. I sidstnævnte tilfælde vil fremtidig hjælp blive ydet med tilbagebetalingspligt.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Nogle af udvalgets

spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

Der er af socialministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Socialministeren har over for udvalget oplyst følgende vedrørende spørgsmålet om anke af aktiveringstilbud, der blev rejst under 2. behandling

1) Regler

Ifølge lovforslagets § 2 har kommunalbestyrelsen ansvaret for tilbudene om aktiverende foranstaltninger, der kan gives til kontanthjælpsmodtagere. Det skal tilstræbes, at kontanthjælpsmodtagerne får flere tilbud at vælge imellem.

Efter lovforslagets § 20 træffer kommunalbestyrelsen beslutning om konsekvenserne for kontanthjælpsmodtagerens ret til udbetaling af kontanthjælp efter reglerne i lov om social bistand, hvis et tilbud om aktivering afslås af pågældende. Denne afgørelse kan indbringes for de almindelige klageinstanser, jf. lovforslagets § 21, stk. 1, (efter afstemning ved 2. behandling § 23, stk. 1).

Efter lovforslagets § 21, stk. 1, (§ 23, stk. 1) kan kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt en kontanthjælpsmodtager er berettiget til tilbud om aktivering, ligeledes indbringes for det sociale ankenævn efter de almindelige klageregler i bistandsloven.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om indholdet af tilbud som en realisering eller en udførelse af kommunalbestyrelsens afgørelse om, at en kontanthjælpsmodtager er berettiget til tilbud om aktivering, kan derimod ikke indbringes for det almindelige klagesystem, jf. lovforslagets § 21, stk. 2. (§ 23, stk. 1).

Dette indebærer, at en kontanthjælpsmodtager, der afslår et tilbud om aktivering, vil kunne indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse om berettigelsen til kontanthjælp for de almindelige klageinstanser.

Sagen bedømmes efter bestemmelsen i bistandslovens § 40, hvorefter ydelsen af hjælpen forudsætter, at den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om arbejde eller deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Klageinstansen vil herunder kunne tage stilling til rimeligheden af begge typer tilbud i forhold til den enkelte kontanthjælpsmodtager og dennes situation.

Hvorvidt et tilbud kan anses for rimeligt, afhænger af en konkret vurdering af den pågældendes kvalifikationer og forudsætninger i øvrigt, sammenholdt med tilbudets art og omfang, herunder også en vurdering af løn- og ansættelsesvilkår.

Indholdet af tilbudet efter lovforslagets § 2 skal så vidt muligt tilpasses kontanthjælpsmodtagerens behov og ønsker ud fra de muligheder, som den enkelte kommune har for at tilbyde en bredere vifte af tilbud.

Det er forudsat, at kommunen i denne forbindelse drøfter tilbudet med kontanthjælpsmodtageren. Denne drøftelse skal efter de almindelige regler i bistandslovens §§ 28 og 29 om rådgivning og vejledning foretages af personer, der i kraft af uddannelse eller anden sagkundskab har særlige forudsætninger. Hvis kommunen finder, at tilbudet, der skal gives, bør være et andet end ønsket af kontanthjælpsmodtageren, skal reglerne i forvaltningslovens kapitel 5 om partshøring og kapitel 6 om begrundelse anvendes.

Dette betyder bl.a., at kontanthjælpsmodtageren skal have mulighed for at udtale sig om tilbudets indhold og få en begrundelse for afgørelsen.

2) Kommentar

De allerede eksisterende regler tilsigter netop, at valget af tilbud sker i tæt samarbejde med kontanthjælpsmodtageren. Socialministeriet vil ved udarbejdelse af vejledning til loven specielt henlede kommunernes opmærksomhed på nødvendigheden af et tæt samarbejde om indholdet af tilbudet. De tanker, der ligger bag forslaget om udarbejdelse af en redegørelse, når kontanthjælpsmodtageren afslår et tilbud, vil indgå i vejledningen.

Herudover vil Socialministeriet i øvrigt i løbet af efteråret gennemgå bistandslovens klageregler særligt med henblik på en vurdering af klageadgangen vedrørende de kommunale myndigheders afgørelser. Heri vil også indgå klageadgangen efter lovforslaget samt spørgsmålet om en redegørelse, før der træffes beslutning om konsekvenserne af et afslag på et tilbud om aktivering.

Et mindretal (Det Konservative Folkeparti, Venstres og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) er stærkt utilfreds med, at der i den sidste fase af såvel forhandlingerne som udvalgsarbejdet med lovforslaget er kommet nye, ændrede og undertiden selvmodsigende oplysninger om den beregningsmæssige og tekniske sammenhæng i lovforslaget og specielt i forbindelse med udformningen af § 15. Derfor finder mindretallet anledning til at understrege, at den beregningsmæssige og tekniske udformning af § 15 vedrørende oplæringslydelsen alene er regeringens og socialministerens ansvar.

Mindretallet noterer, at det ikke er lykkedes at få sammenhængende oplysninger om de økonomiske beregninger.

Mindretallet tager til efterretning, at ministeren har garanteret, at den samlede økonomiske virkning er, at alle unge under 25 år på kontanthjælp honoreres med 50 kr. pr. time i de første 20 aktiveringstimer, og at aktiveringstimer ud over de første 20 honoreres i henhold til oplæringsydelsens tre trin (50, 60 og 67 kr. pr. time ekskl. satsregulering), jf. aktiveringsforliget af 8. maj 1992.

Mindretallet vil holde ministeren fast på, at ovenstående politiske aftaler rent faktisk også bliver virkningen af den valgte tekniske løsning.

Herefter indstillet et flertal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse og vil ved 3. behandling stemme for det af mindretallet under nr. 8 stillede ændringsforslag.

Mindretallet er stærkt utilfreds med de oplysninger, som socialministeren er kommet med under samråd samt i svar på udvalgsspørgsmål vedrørende gruppen af ung på ungdomsydelse.

Mindretallet finder ikke, at det er lykkedes at få fyldestgørende oplysninger om økonomiske beregninger.

Mindretallet finder det grotesk, at en socialdemokratisk socialminister forhandler sig til yderligere forringelser for kontanthjælpsmodtagere på ungdomsydelse, der arbejder 37 timer om ugen. Dette har de tidligere efter det gamle forlig fået ca. 1.000 kr. mere om måneden for.

Mindretallet indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, kan ikke stemme for det af mindretallet under nr. 8 stillede ændringsforslag og vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til de af ministeren under nr. 1-7 stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf socialministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, CD og KRF)

Til § 15 1) I stk. 2 ændres »52,20 kr.« til: »49,80 kr.«

2) I stk. 3, nr. 1, ændres »52,20 kr.« til: »49,80 kr.«

3) I stk. 3, nr. 2, ændres »62,65 kr.« til: »59,75 kr.«

4) I stk. 3, nr. 3, ændres »69,95 kr.« til: »66,70 kr.«

5) I stk. 4 ændres »69,95 kr.« til: »66,70 kr.«

Til § 16 6) I stk. 2 ændres »projektydelsen pr. time« til: »en projektydelse pr. time, jf. § 23, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik«.

Til § 20 7) I stk. 1, 2. pkt., ændres »alene ungdomsydelse« til: »oplæringsydelse«.

Af et mindretal (SF)

Til § 22 8) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

» Stk. 3. Afslår en kontanthjælpsmodtager at deltage i et tilbud om aktivering efter kapitel 3, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe beslutning om konsekvenserne for pågældende heraf, før der er udarbejdet en redegørelse, hvori såvel kontanthjælpsmodtageren som tilbudsgiveren udtaler sig om tilbudets indhold og begrundelsen for nægtelsen og overvejer alternative tilbud.«

Bemærkninger

Til nr. 1-5 De i § 15 fastsatte satser for oplæringsydelsen er angivet under forudsætning af, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af oplæringsydelsen. Oplæringsydelsen må imidlertid ses i sammenhæng med reglerne om kontanthjælp. Det er derfor vurderet, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af oplæringsydelsen. Timesatserne pr. 1. april 1993, 50, 60 og 67 kr., foreslås derfor med virkning fra den 1. januar 1994 nedsat i overensstemmelse med øvrige ydelser, der ikke er omfattet af arbejdsmarkedsbidrag.

De lidt lavere satser indebærer isoleret set i forhold til det oprindelige lovforslag en merudgift på ca. 3 mio. kr. (PL 1994). Hertil kommer udgifter til feriepenge, hvor det antages, at størstedelen af denne udgift vil blive modsvaret af en kontanthjælpsbesparelse i ferieperioden.

Til nr. 6 Ændringsforslaget er redaktionelt.

Til nr. 7 Ændringsforslaget stilles i konsekvens af det ved 2. behandling vedtagne forslag om ny affattelse af lovforslagets § 15. I det oprindelig fremsatte lovforslag var det i § 15 foreslået, at der til kontanthjælpsmodtagere under 25 år i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb skulle udbetales ungdomsydelse i form af kontanthjælp for de første 20 timer om ugen. Indeholdt tilbudet mere end 20 timer om ugen, skulle der for de overskydende timer udbetales en projektydelse pr. time. Med den nye affattelse af § 15 skal der kun udbetales een ydelse, nemlig oplæringsydelse i alle aktiveringstimer, og det foreslås derfor, at kommunerne får mulighed for at udbetale godtgørelsen på op til 1.000 kr. månedlig til unge, der aktiveres med oplæringsydelsen.

Til nr. 8 Der skal være mulighed for en kontanthjælpsmodtager til at udtale sig om sin sag, før vedkommende kan fratages kontanthjælp.

Peder Sass (S) Bjarne Laustsen (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. (fungerende formand) Lilli Gyldenkilde (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Bertel Haarder (V) Steffen Kjærulff-Schmidt (FP) Bent Aa. Rasmussen (RV) Arne Nielsen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

A. Ministeren bedes redegøre for den økonomiske sammenhæng mellem det oprindelige lovforslag, det vedtagne ændringsforslag nr. 10 til § 15 og de stillede ændringsforslag i tillægsbetænkningen.

B. Bliver der tale om garanti for, at ingen kan få mindre udbetalt i kontanthjælp end efter nugældende lovgrundlag?

C. Er det korrekt, at efter vedtagelsen af ændringsforslagene ved 2. behandling mister unge, der får 37 timers aktivering, 1.000 kr. om måneden i forhold til det oprindelige forslag?

Ad samrådsspørgsmål A og B: Både i det oprindelige forslag, i det ændringsforslag, der blev vedtaget ved 2. behandling, og i det nu stillede ændringsforslag forudsættes det, at de aktiverede mindst får udbetalt et beløb, der svarer til den kontanthjælp, vedkommende ellers ville have fået udbetalt.

Dette betyder, at ydelsesniveauet for alle aktiverede mindst bliver kontanthjælpen - udmålt efter de fremtidige regler - i alle tre forslag.

I det ændringsforslag, der blev vedtaget ved 2. behandling, indførtes en oplæringsydelse, der beregnes som 20 timerx52,20 kr./time. Pr. måned udgør dette beløb i 1994-niveau 4.524 kr., og dette beløb bliver således ungdomsydelsens minimumsbeløb.

I det oprindelige forslag forudsattes det imidlertid, at unge kontanthjælpsmodtagere under 23 år, der ikke har forsørgerbyrder og ikke har haft hidtidige indtægter af betydning, skulle aktiveres med kontanthjælp efter satsen for unge udeboende, hvilket i 1994-niveau svarer til en bruttoydelse på 4.251 kr./md. Dette beløb er således lavere end den oplæringsydelse, der blev fastsat i det vedtagne ændringsforslag.

Det vedtagne ændringsforslag indebar derfor en merudgift for denne specielle gruppe ungdomsydelsesmodtagere.

Satsen på 52,20 kr./time er beregnet ud fra den tidligere sats på 50 kr./time (4.333 kr./md.), der er opreguleret pr. 1/7-93 til 51,60 kr./time, og efter den almindelige satsregulering - der samtidig indebærer fremrykning af reguleringstidspunktet fra 1/7-94 til 1/1-94 - skal satsen yderligere reguleres med 1,2 pct. pr. 1. januar 1994.

Dette er den sats, der blev benyttet i det vedtagne ændringsforslag, og med denne sats indebar ændringsforslaget altså en merudgift på (4.524-4.251=) 273 kr./md. i forhold til det oprindelige forslag for alle de ungdomsydelsesmodtagere, der ellers ville få udbetalt kontanthjælp efter satsen for unge udeboende (ca. 4.200 helårsmodtagere). Merudgiften blev beregnet til ca. 14 mio. kr..

Af oplæringsydelsen på 4.524 kr. skal der imidlertid - efter skattereformen - betales 5 pct. i arbejdsmarkedsbidrag. Efter arbejdsmarkedsbidrag (men før almindelig indkomstskat) udgør beløbet derfor 4.298 kr./md.

I det seneste ændringsforslag forudsættes det, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af oplæringsydelsen, og satsen er derfor nedreguleret med 3,5 pct. ((-4,7 pct. + 1,2 pct.) der er den almindelige reguleringsprocent for ydelser, der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af) pr. 1. januar 1994 til 49,80 kr./time, svarende til en oplæringsydelse på 4.316 kr. pr. måned.

Denne oplæringsydelse er altså 18 kr. højere end oplæringsydelsen efter det vedtagne ændringsforslag efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag men før almindelig indkomstskat, og i denne oplæringsydelse lå der allerede en opregulering på 1,2 pct. i forhold til den i dag gældende sats.

Bruttomerudgiften i det seneste ændringsforslag er beregnet til ca. 3 mio. kr. i forhold til det oprindelige forslag, idet oplæringsydelsen i dette ændringsforslag er 65 kr. højere end ungesatsen i det oprindelige forslag.

I forhold til det vedtagne ændringsforslag er der således en mindreudgift på 11 mio. kr. brutto, svarende nogenlunde til det beløb, der ville blive indbetalt i arbejdsmarkedsbidrag efter det vedtagne ændringsforslag.

Bilag til samrådsspørgsmål A

--------------------------------------------------------------------- Vedtagne Seneste ÆF ÆF --------------------------------------------------------------------- Sats pr. 1. janur 1993 ......... 4.333 4.333 Regulering pr. 1. juli 1993 .... 139 139 Regulering pr. 1. januar 1994 .. 52 -156 --------------------------------------------------------------------- Sats pr. 1. januar 1994 ........ 4.524 4.316 Arbejdsmarkedsbidrag ........... -226 0 --------------------------------------------------------------------- Sats efter arbejdsmarkedsbidrag 4.298 4.316 Almindelig indkomstskat ........ -830 -838 --------------------------------------------------------------------- Disponibel indtægt ............. 3.468 3.478 ---------------------------------------------------------------------

Til sammenligning kan anføres, at med en ungdomsydelse på 4.333 kr./md. ville man med nugældende skattesatser (og 1994-personfradrag) have en disponibel indtægt på 3.368 kr./md.

Ad samrådsspørgsmål C: I det oprindelige forslag forudsættes, at den unge ved 37 timers beskæftigelse aktiveres for kontanthjælpen i de første 20 timer og i de resterende timer modtager en projektydelse, som blev forudsat at være på 70 kr. i timen, dog maksimalt en samlet ydelse svarende til højeste dagpengemaksimum/kontanthjælp.

Ændringsforslaget ved 2. behandling medfører, at unge ved 37 timers beskæftigelse får udbetalt 50 kr. i timen (1993-sats) for de første 20 timer, og for de resterende timer en differentieret ydelse på hhv. 50, 60 eller 67 kr. i timen afhængig af alder og antal tilbud.

Ændringsforslaget ved 2. behandling kan medføre, at en ung, der aktiveres i 37 timer med en ydelse på 50 kr. i timen i 20 timer og 67 kr. i timen i 17 timer, får udbetalt ca. 1.000 kr. mindre om måneden end efter det oprindelige forslag.

Om en ung vil få mindre ved det vedtagne ændringsforslag sammenholdt med det oprindelige forslag ved 37 timers beskæftigelse vil bl.a. afhænge af den kontanthjælp, den unge er berettiget til, samt af antal tilbud og alder. Alle vil dog være sikret en ydelse, der mindst svarer til den kontanthjælp, den unge er berettiget til.

Begrundelsen for en nedgang ved f.eks. 37 timers beskæftigelse i forhold til det oprindelige forslag er, at kontanthjælpen kan være højere end ydelsen ved 50 kr. i timen i de første 20 timer, samt at projektydelsen i de resterende timer er højere end oplæringsydelsen.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er

optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund,

Dansk Flygtningehjælp,

Dansk Socialrådgiverforening,

Foreningen af Daghøjskoler i Danmark og

Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler.

Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Socialministeren har over for udvalget oplyst følgende

Udfaldsproblemet

Ledige, som falder ud af dagpengesystemet, og som ikke er berettiget til kontanthjælp, vil kunne modtage andre former for hjælp efter den sociale lovgivning.

Ifølge bistandsloven har kommunalbestyrelsen pligt til at yde rådgivning og vejledning til personer med problemer.

Endvidere vil der kunne ydes hjælp til revalidering efter § 43, når en person med nedsat erhvervsevne efter en konkret vurdering har brug for revalideringshjælp for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hjælp til revalidering er uafhængig af formueforhold og ægtefællens indtægter. Hjælpen kan ydes til omskoling, optræning eller uddannelse. Det må formodes, at en stor del af de personer, der falder ud af dagpengesystemet, vil være berettiget hertil.

Endelig vil nogle af de personer, der »falder ud« efter 2. delperiode, kunne ansøge om og være berettiget til førtidspension. Betingelserne for at få førtidspension er, at erhvervsevnen er varigt nedsat, og at det ikke er muligt at iværksætte foranstaltninger, der mere varigt kan forbedre erhvervsevnen. Inden der indstilles til pension, skal revalideringsmulighederne være søgt afprøvet.

Ledige, som falder ud af dagpengesystemet, men som ikke er berettiget til kontanthjælp, vil ikke kunne modtage tilbud om aktivering ifølge forslag til lov om kommunal aktivering. Ovennævnte gruppe af ledige vil delvis være omfattet af forslag til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik for så vidt angår aktiveringsredskaberne, men ikke ydelserne og rettighederne. Arbejdsministeriets satspulje ville kunne anvendes i forbindelse med at sikre aktiveringstilbud til denne gruppe.

Notificering af lovforslaget i EF

Lovforslaget indebærer mulighed for at yde økonomisk støtte til virksomheder, der ansætter en ledig i enten jobtræning eller et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb. Desuden foreslås det, at det skal være muligt at variere tilskudsperiodens længde ved individuel aftale for så vidt angår jobtræning og såvel om tilskudsperiodens længde som om tilskuddets størrelse i relation til særligt tilrettelagte jobtræningsforløb.

EF-Kommissionen betragter som udgangspunkt sådanne støtteordninger for omfattet af EØF-Traktatens regler om statsstøtte. Det betyder, at de danske myndigheder er forpligtet til også at notificere disse arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, hvis sigte er at aktivere ledige. EF-Kommissionen undersøger derefter, hvorvidt lovforslaget er i overensstemmelse med Traktatens regler. Det er en forudsætning for lovens ikræfttræden, at Kommissionens endelige godkendelse foreligger inden den 1. januar 1994.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) har noteret sig, at de 6 forligspartier, KF, V, FP, CD, RV og KRF, opfatter ændringsforslag nr. 10 til § 15 som en udmøntning af aftalen om aktiveringsinitiativer af 8. maj 1992, hvorefter oplæringsydelsen opretholdes uændret. De første 20 timers aktivering vil dog altid skulle honoreres med oplæringsydelsens første trin, dvs. med 50 kr. pr. time.

For de aktiveringstimer, der måtte ligge ud over 20 timer ugentligt, vil ydelsen blive beregnet efter de sædvanlige regler for oplæringsydelse, dvs. med enten 50, 60 eller 67 kr. pr. time.

Mindretallet har samtidig noteret sig, at aftalen af 8. maj 1992 i øvrigt fortsætter uændret.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) bekræfter indholdet i udtalelsen ovenfor fra mindretallet (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) vedrørende udmøntningen af aktiveringsforliget indgået mellem KF, V, FP, CD, RV og KRF.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det af socialministeren under nr. 10 stillede ændringsforslag.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene, hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12 mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Mindretallet stemmer imod regeringens såkaldte arbejdsmarkedsreform, da der ikke er tale om nogen reform. Det er en videreførelse af en arbejdsmarkedspolitik, som har bidraget stærkt til at skabe de strukturelle problemer på det danske arbejdsmarked, der er en medvirkende årsag til, at ledigheden permanent har været helt uacceptabelt høj i en årrække.

Regeringens udspil trækker i den helt forkerte retning: Dagpengeniveauet er alt for højt, og varigheden på over 9 år med mulighed for forlængelse er hel uacceptabel.

Uafhængige eksperter har gentagne gange påpeget, at dagpengeydelserne og den lange dagpengeperiode skal ændres for at nedbringe strukturledigheden.

Mindretallet er enig med den nye vismand, professor Torben Andersen, der i Arbejdsgiveren af 8. juni 1993 skriver: »På ydelsessiden indebærer de fremlagte lovforslag så godt som ingen realitetsændringer i forhold til det hidtil gældende system. Med uændrede dagpengeydelser videreføres således de impulser, der udgår fra dagpengesystemet til sammenpresning af lønstrukturen. Dette har negative konsekvenser for beskæftigelsen og for fordelingen af denne.«

Sådan som bruttoskatten er udformet, er det blevet en generel ekstraskat, som mindretallet på enhver måde må tage afstand fra.

Mindretallet beklager også, at tanken om en decentral arbejdsmarkedspolitik reelt er indholdsløs, når op imod 10 af de 12 mia. kr. bruges centralt.

Selv om regeringen har taget nogle elementer fra KV-regeringens planer til en reform af arbejdsmarkedet, har den desværre gjort dette ved at sætte dem ind i en sammenhæng, som ikke skaber den nødvendige dynamik, der er forudsætningen for varig fremgang i beskæftigelsen. I værste fald kan dens kortsigtede løsninger stille sig i vejen for den langsigtede forbedring og dermed gøre ondt værre.

Mindretallet frygter, at flere af regeringens elementer vil bidrage til at forlænge den eksisterende arbejdsløshedskø.

Mindretallet vil derfor stemme imod regeringens forslag og i stedet arbejde videre for en egentlig reform af arbejdsmarkedet og forsat tage de nødvendige initiativer til en langsigtet forbedring.

Da socialministerens lovforslag indgår som en del af regeringens samlede udspil til en skatte- og arbejdsmarkedsreform m.v., må mindretallet afvise forslaget som helhed.

Specielt skal mindretallet dog ikke undlade særligt at fremhæve den forringelse af ungdomsydelsesordningen, som de foreslåede ændrede visitationsregler indebærer.

Mindretallet beklager dybt, at Rødkløverregeringen via dette lovforslag vil gennemtvinge en sådan forringelse, oven i købet så kort tid efter, at der i forbindelse med den i februar måned d.å. indgåede tillægsaftale til aktiveringsforliget af 8. maj 1992 netop blev givet en midlertidig og begrænset adgang til at dispensere fra tidsfristen.

Denne midlertidige dispensationsadgang blev gennemført for resten af indeværende år med henblik på at afhjælpe det pukkelproblem, som nogle få kommuner har. Ordningen har dårligt haft tid til at virke, hvorfor en forlængelse endsige en udvidelse og permanentgørelse savner ethvert erfaringsgrundlag.

Mindretallet stiller sig derfor uforstående over for regeringens bevæggrunde til at gennemføre en permanent forringelse af ungdomsydelsesordningen ved at forlænge visitationsperioden for unge kontanthjælpsmodtagere, som jo netop har brug for at komme i gang så hurtigt som muligt.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for de af socialministeren under nr. 4, 5 og 15 stillede ændringsforslag.

Mindretallet bemærker, at lov om kommunal aktivering skal ses i tæt sammenhæng med arbejdsministerens forslag om aktivering.

Mindretallet modsætter sig ikke, at kontanthjælpsmodtagere får et tilbud om arbejde, tværtimod. Men der skal så være tale om et tilbud, der forbedrer den pågældendes sociale situation. Det mener mindretallet slet ikke sker efter dette forslag.

Lovforslaget er stort set endt med at være et forslag, hvorefter kontanthjælpsmodtageren skal arbejde for kontanthjælpen, uden at dette medfører mulighed for at komme i a-kasse med deraf efterfølgende muligheder for at kunne udnytte de arbejdsmarkedsordninger, der ligger heri.

Derved fastholdes den pågældende i kontanthjælpssystemet. Mindretallet er af den mening, at kontanthjælpsmodtagerne skal støttes, så de kommer i en forbedret uddannelses- og arbejdssituation.

Det sker ikke med dette lovforslag.

Mindretallet er af den mening, at kommunerne ikke kan fremskaffe alle de tilbud, der nu skal til, i og med at alle kontanthjælpsmodtagere skal tvinges ind under disse ordninger.

Mindretallet er også af den mening, at der fremover ikke vil blive udbudt ret mange ordinære fuldtidsstillinger for ufaglærte i kommunerne, men at disse vil blive fyldt op af kontanthjælpsmodtagere med arbejdstid og lønvilkår, der ikke er overenskomstmæssig.

Af en lang række svar på spørgsmål fremgår det, at ud over at der vil komme flere kontanthjælpsmodtagere fremover på grund af arbejdsministerens forslag til ny dagpengelov, så vil der med dette lovforslag blive tale om tusinder af mennesker, der skal leve af løsarbejde i et kontanthjælpssystem, de ikke kan komme ud af igen.

Mindretallet har end ikke kunnet komme igennem med, at arbejde i frivillige, kulturelle, humanitære og sociale organisationer m.v. kunne betragtes som arbejde. Dette på trods af, at det vil blive meget svært ikke mindst i store kommuner at finde beskæftigelse til både kontanthjælps- og dagpengemodtagere.

Det skal tilføjes, at i sidste øjeblik lykkedes det KF, V og FP at forringe vilkårene for de unge på ungdomsydelse ikke kun ved at fastholde regeringen på ungdomsydelsesforliget, men direkte ved at få forringet vilkårene for dem, der arbejder mere end 20 timer ugentligt i et beskæftigelsesprojekt. Som oftest vil dette være unge forsørgere. Det finder mindretallet er helt urimeligt.

Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til forkastelse.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for de af socialministeren stillede ændringsforslag og bemærker i øvrigt

Lovforslaget giver intet incitament til at finde sig et lønnet arbejde og giver dermed ikke noget incitament til at løse arbejdsløshedsproblemet. Det bliver blot udskudt.

Borgerne har nu gennem mange år oplevet, at kommunerne ikke har været i stand til at løse problemet. Det er på tide at erkende dette og så, i stedet for at lade det være en offentlig opgave, lægge det over til et privat initiativ, hvor der lægges vægt på, at de ledige skal have et incitament til at finde sig et arbejde.

Lovforslaget er sikkert velment, men det er lappeløsninger på nogle symptomer på problemer, der har oprindelse et helt andet sted.

I stedet for disse lappeløsninger skulle Folketinget hellere koncentrere sig om at løse arbejdsløshedsproblemet. Det sker kun ved at samle kræfterne om at gennemføre ærlige skattelettelser af markant størrelse, finansieret ved store offentlige besparelser.

ÆndringsforslagAf socialministeren , tiltrådt af et flertal (S, FP, CD, RV og KRF)

Til § 2 1) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Der henvises til de redskaber om aktivering, som er nævnt i kapitel 3-10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, i det omfang disse redskaber ikke er reguleret ved denne lov eller den øvrige sociale lovgivning.«

Til § 4 2) Stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Arbejdstiden i jobtræning fastsættes af kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren.«

Til § 5 3) Stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Arbejdstiden i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb fastsættes af kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren.«

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, FP, CD, RV og KRF)

Til § 9 4) Stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Tilbudet skal påbegyndes senest efter en sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp.«

5) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Deltager kontanthjælpsmodtageren i et vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2, forlænges perioden for påbegyndelsen af tilbud om aktivering til op til 19 ugers kontanthjælp.«

Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (S, FP, CD, RV og KRF)

Til § 10 6) Stk. 1 affattes således

»Tilbud om aktivering i form af ungdomsydelse skal være på mindst 20 timer om ugen og have en varighed på 6 måneder.«

Til § 12 7) 3. pkt. udgår, og i stedet indsættes som nye punktummer

»I handlingsplanen beskrives kontanthjælpsmodtagerens beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i kontanthjælpsmodtagerens ønsker og forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov angives tillige, hvilke arbejdsmarkedspolitiske eller andre aktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af målet.«

Til § 14 8) I stk. 1 udgår 2. pkt., og i stedet indsættes som nye punktummer

»I jobtræning hos offentlige arbejdsgivere kan lønnen højst udgøre 81 kr. pr. time eksklusive feriepenge m.v. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med reguleringen i de offentlige lønskalaer.«

9) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Til kontanthjælpsmodtagere under 25 år udbetales der i jobtræning med 20 timer om ugen ungdomsydelse i form af lønnen efter stk. 1.«

Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

Til § 15 10) § 15 affattes således

»§ 15. Til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der deltager i et vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2, udbetales ungdomsydelse beregnet efter reglerne om kontanthjælp i lov om social bistand, dog mindst med et beløb svarende til satsen for unge udeboende under 23 år.

Stk. 2. Til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der deltager i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, jf. § 5, udbetales en oplæringsydelse, som i de første 20 timer om ugen udgør 52,20 kr. pr. time.

Stk. 3. For timer ud over 20 timer om ugen udgør oplæringsydelsen for kontanthjælpsmodtagere under 23 år følgende

1) Første gang en modtager deltager i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, 52,20 kr. pr. time,

2) anden gang en modtager deltager i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, 62,65 kr. pr. time, hvis der kan fremvises et oplæringsbevis, jf. stk. 7, og

3) tredje og efterfølgende gange en modtager deltager i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, 69,95 kr. pr. time, hvis der kan fremvises et oplæringsbevis, jf. stk. 7.

Stk. 4. For timer ud over 20 timer om ugen udgør oplæringsydelsen for 23-24 årige kontanthjælpsmodtagere 69,95 kr. pr. time.

Stk. 5. Ud over oplæringsydelsen efter stk. 2-4 ydes, jf. § 01, et tillæg, der svarer til det beløb, hvormed den kontanthjælp, som den unge ville have været berettiget til, overstiger oplæringsydelsen.

Stk. 6. Den i stk. 2-4 nævnte ydelse reguleres en gang årlig den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 7. Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, udstedes der et oplæringsbevis, hvis der anmodes herom. Oplæringsbeviset skal indeholde oplysninger om, hvilke kvalifikationer kontanthjælpsmodtageren har opnået i jobtræningsforløbet.

Stk. 8. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om oplæringsydelse og oplæringsbevis.«

Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (S, FP, CD, RV og KRF)

Til § 16 11) Stk. 2, 2. pkt., udgår.

Ny paragraf 12) Efter § 16 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Ydelser i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb efter § 15 og § 16 kan efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget ikke overstige arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Ville modtageren være berettiget til en højere ydelse efter reglerne om kontanthjælp i lov om social bistand, ydes et tillæg svarende til forskellen. Overstiger kontanthjælpen i øvrigt oplæringsydelsen, jf. § 15, stk. 2 eller stk. 3 og 4, eller projektydelsen efter § 16, stk. 2, ydes ligeledes et tillæg svarende til forskellen.«

Ny paragraf 13) Efter § 17 indsættes som ny paragraf

»§ 02. Til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der deltager i et tilbud om aktivering efter kapitel 3 inden 3 måneder efter udløbet af en aktiveringsperiode med ungdomsydelse, udbetales der løn, oplæringsydelse eller kontanthjælp i overensstemmelse med reglerne i § 14, § 15 og § 17, stk. 1.«

Til § 22 14) Stk. 1, 2. pkt. , affattes således

»Det samme gælder kommunens udgifter til løntilskud i tilbud om aktivering med 20 timer om ugen, udgifter til oplæringsydelse efter § 15, stk. 2, og udgifter til oplæringsydelse efter § 15, stk. 3 og 4, dog højst med et beløb svarende til den kontanthjælp, den unge ellers ville være berettiget til.«

Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, FP, CD, RV og KRF)

15) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker

»Stk. 2. I tilbud om aktivering af kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til aktiveringsydelse.

Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til tillæg efter § 01.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

Til § 24Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (S, FP, CD, RV og KRF)

16) Stk. 2, nr. 2, affattes således

»2) Aktivering ud over 20 timer om ugen af kontanthjælpsmodtagere under 25 år, jf. § 14, stk. 2, og udgifter til oplæringsydelse efter § 15, stk. 3 og 4, der overstiger et beløb svarende til den kontanthjælp, den unge ellers ville være berettiget til.«

17) I stk. 2 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) Godtgørelse efter § 18.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Det foreslås, at der i lovforslaget indsættes en henvisning til bestemmelserne om de forskellige aktiveringsredskaber i kapitel 3-10 i det af arbejdsministeren fremsatte lovforslag L 272 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Med ændringsforslaget fremhæves det således, at de aktiveringsredskaber, der for kontanthjælpsmodtagere er beskrevet i lovforslaget om kommunal aktivering, skal ses i sammenhæng med redskaberne i L 272.

Til nr. 2 og 3 Med ændringsforslagene tydeliggøres det, at fastsættelse af arbejdstidens længde sker efter aftale med arbejdsgiveren i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke selv er arbejdsgiver i jobtræningen eller i det særligt tilrettelagte jobtræningsforløb.

Til nr. 4 og 5 Det indgår i regeringens aftale med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi i 1994 og 1995, at regeringen fremsætter forslag om, at visitationsperioden for ungdomsydelse udgør 13 uger for alle. Det er herved en forudsætning, at kommunerne bestræber sig på at yde tilbud så tidligt som muligt.

Ændringsforslagene medfører, at kommunerne får større frihed til også for unge under 21 år at afgøre, hvornår tilbudet skal afgives inden for de første 13 uger. Kommunerne gives hermed bedre muligheder for at anvende ressourcer på den svage gruppe af unge under 21 år frem for at bruge ressourcer på unge, som alligevel ville finde beskæftigelse eller gå i gang med en uddannelse inden for de første 13 uger.

Det skønnes, at forlængelsen af visitationsperioden fra 6 til 13 uger medfører, at 6.700 færre personer bliver aktiveret i ungdomsydelsen, sammenlignet med lovforslaget, i et normalår. Herved opstår en besparelse svarende til driftsudgifterne ved aktivering, medens de samlede forsørgelsesudgifter skønnes at være uændrede. Den samlede offentlige besparelse udgør 24 mio. kr. i 1994 og 28 mio. kr. i 1995 og de følgende år (1994 PL-niveau).

Til nr. 6 Formålet med ændringsforslaget er at tydeliggøre indholdet af kommunernes pligtmæssige ungdomsydelsestilbud for så vidt angår tilbudets omfang og varighed, dvs. en ugentlig arbejdstid på mindst 20 timer og en varighed på 6 måneder. Kommunerne kan dog vælge at give tilbud af en længere varighed end 6 måneder. Der vil i så fald være tale om tilbud, der rækker ud over det pligtmæssige tilbud.

Til nr. 7 Ændringsforslaget har til formål at tydeliggøre, at der ved udarbejdelse af den individuelle handlingsplan ud over hensyntagen til kontanthjælpsmodtagerens ønsker og forudsætninger også skal lægges vægt på, hvilke arbejdsmarkedspolitiske eller andre aktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af beskæftigelsesmålsætningen. Ved udarbejdelse af handlingsplanen forudsættes det, at der mellem kommunen og kontanthjælpsmodtageren kan opnås enighed om, hvilke elementer der skal indgå i planen.

Til nr. 8 Ændringsforslaget vedrører bestemmelser, der er indeholdt i såvel dette lovforslag som i L 272 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. For at sikre overensstemmelse mellem de to lovforslag stilles det teknisk prægede ændringsforslag som en konsekvens af de samtidig af arbejdsministeren stillede ændringsforslag til L 272.

Til nr. 9 Med ændringsforslaget sker der en begrebsmæssig tydeliggørelse af ungdomsydelsen som den ydelse, der udbetales som løn i jobtræning med 20 timer om ugen. Med forslaget præciseres sammenhængen med refusionsreglen i § 22, stk. 1, hvoraf det fremgår, at kommunen ved tilbud om jobtræning får refunderet 50 pct. af udgiften til løntilskud, når der er tale om tilbud med 20 timer om ugen.

Til nr. 10 I tilknytning til aftale af 8. maj 1992 om aktivering mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Fremskridtspartiet er der enighed om, at oplæringsydelsen opretholdes, dog således at de første 20 timers aktivering altid vil blive honoreret med oplæringsydelsens 1. trin, 52,20 kr. i timen. For de aktiveringstimer, der måtte ligge ud over 20 timer ugentligt, vil ydelsen blive beregnet efter sædvanlige regler om oplæringsydelse, dvs. med enten 52,20, 62,65 eller 69,95 kr. i timen. De angivne satser er de gældende satser, 50, 60 og 67 kr. pr. time i niveau 1. april 1993 reguleret til niveau 1. januar 1994.

Med forslaget bestemmes, at unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der deltager i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, modtager en oplæringsydelse.

Oplæringsydelsen til kontanthjælpsmodtagere under 23 år vil således pr. 1. januar 1994 udgøre 52,20 kr. pr. time, første gang pågældende aktiveres i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, 62,65 kr. pr. time anden gang, og 69,95 kr. pr. time tredje og følgende gange, pågældende aktiveres i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb. De første 20 timers aktivering vil dog altid blive honoreret med oplæringsydelsens 1. trin, 52,20 kr. pr. time. For de aktiveringstimer, der måtte ligge ud over 20 timer ugentligt, beregnes ydelsen efter ovennævnte satser.

For 23-24-årige kontanthjælpsmodtagere udgør oplæringsydelsen ligeledes 52,20 kr. pr. time for de første 20 timers beskæftigelse om ugen; for timer herudover ydes 69,95 kr. pr. time ved aktivering i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb.

Det følger af stk. 2, at arbejdstiden er 20 timer om ugen, når kontanthjælpsmodtagere som led i ungdomsydelsen aktiveres i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb. Kommunen kan, hvis den ønsker det, give tilbud om flere timers aktivering.

Såfremt den kontanthjælp, som den unge ellers ville være berettiget til, overstiger oplæringsydelsen beregnet på grundlag af beskæftigelse i 20 timer eller flere timer ugentligt, ydes der et tillæg, der svarer til forskellen.

Økonomiske konsekvenser.

Ændringsforslaget indebærer, at der til de aktiverede kontanthjælpsmodtagere i jobtræningsforløb udbetales en fast bruttogrundydelse, men i de tilfælde, hvor kontanthjælpen overstiger bruttogrundydelsen, udbetales der et tillæg svarende til differencen.

Dette betyder, at ydelsesniveauet i de fleste tilfælde vil svare til det niveau, der var forudsat i det oprindelige forslag.

For unge under 23 år, der får kontanthjælpen udmålt efter de særlige unge-regler, indebærer forslaget imidlertid et højere ydelsesniveau, fordi bruttoydelsen er højere end ydelsen efter unge-reglerne i det oprindelige forslag.

Isoleret set indebærer den lidt højere sats til de unge en merudgift i forhold til det oprindelige forslag på ca. 14 mio. kr. i 1994 og ca. 16 mio. kr. i 1995 (PL 1994).

Da oplæringsydelsen imidlertid samtidig berettiger til udbetaling af feriepenge, indebærer forslaget en yderligere merudgift på ca. 29 mio. kr. i hvert af årene, men det antages, at størstedelen af denne udgift vil blive modsvaret af en kontanthjælpsbesparelse i ferieperioden.

Til nr. 11 og 12 Med ændringsforslagene sikres det, at ydelserne i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, dvs. oplæringsydelse, aktiveringsydelse og projektydelse, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget ikke kan overstige arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Bestemmelsen sikrer endvidere ved ydelse af tillæg, at deltagerne samlet mindst får udbetalt et beløb, der svarer til den kontanthjælp, de ellers ville være berettiget til.

Til nr. 13 Ændringsforslaget er redaktionelt og stilles i konsekvens af ændringsforslaget ovenfor til § 15.

Til nr. 14 Ændringsforslaget bevirker, at kommunerne får 50 pct.'s refusion af udgifterne til aktivering i 20 timer ugentligt i løntilskud (§ 14, stk. 2) og i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb (§ 15, stk. 2). Hvis kommunen tilbyder beskæftigelse i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb i mere end 20 timer ugentligt (§ 15, stk. 3 og 4), kan kommunen ligeledes få 50 pct.'s refusion for udgifterne til oplæringsydelsen, dog højst med et beløb svarende til den kontanthjælp, som den unge ellers ville være berettiget til. Ikke refusionsberettigede udgifter kan kommunen afholde af puljebeløbene, jf. ændringsforslaget nedenfor til § 24.

Til nr. 15 Ændringsforslaget har til hensigt at tydeliggøre, at kommunerne får refunderet 50 pct. af udgiften til aktiveringsydelse i form af kontanthjælpen. Der anvendes således den samme refusionsregel som for kommunernes udgifter til ungdomsydelse i form af kontanthjælp, jf. forslagets § 22, stk. 1.

Til nr. 16 Det præciseres, at har kommunen udgifter til aktivering ud over 20 timer om ugen af kontanthjælpsmodtagere under 25 år ved løntilskud eller i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, kan disse udgifter afholdes af puljebeløbet.

Til nr. 17 I bemærkningerne til lovforslaget er det nævnt, at kommunerne har mulighed for at finansiere udgifter til godtgørelse efter § 18 af puljemidlerne. Dette foreslås præciseret ved at indsætte en bestemmelse herom i selve loven.

Peder Sass (S) Bjarne Laustsen (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. (fungerende formand) Lilli Gyldenkilde (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Bertel Haarder (V) Steffen Kjærulff-Schmidt (FP) Bent Aa. Rasmussen (RV) Arne Nielsen (KRF)

Ingen

Nr BTL 315

Betænkning over Forslag til lov om kommunal aktivering

Nr L 315 1992-93, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19930622