1992 BTL 307 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL HJEMMESERVICE NR L 307 1992-93, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Landsforeningen for ejere af udlejningsejendomme og Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening.

Industriministeren har stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af industriministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene, hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af forslagene har partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12 mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Indledningsvis skal det stå helt klart, at Fremskridtspartiet ikke opfatter sort arbejde og vennetjenester som et problem, der skal løses ved at give flere offentlige tilskud. Årsagen til den meget udbredte anvendelse af såkaldt sort arbejde skyldes det uforskammet høje skatteniveau i Danmark, verdens højeste!

Så længe indkomstskat, moms og afgifter lægger beslag på så stor en del af folks indkomst, vil befolkningen i simpel overlevelsestrang søge veje til at undgå det tunge skatteåg.

Nyordningen med hjemmeservice er et forsøg på at omgøre sorte arbejdstimer til såkaldte hvide. Det vil ikke lykkes i nævneværdigt omfang. Lovforslaget er simpelt hen ikke konkurrencedygtigt med det sorte arbejdes fleksibilitet og markedsorienterede priser. Overenskomster, moms og papir er med til at udhule ordningen.

Dertil kommer så, at det er principielt forkert at give tilskud for at reducere sort arbejde. Tilskuddene skal jo finansieres af skatteopkrævning i den anden ende af systemet, hvorved der skabes grundlag for sort arbejde der. Billedligt svarer det til, når to personer sover under een dyne: hvis den ene trækker mere dyne til sig, vil det betyde, at den anden person bliver blottet.

Fremskridtspartiet skal derfor advare mod ordningen. Den kommer til at betyde et velfærdsøkonomisk tab for os alle ligesom alle andre kunstige tilskudsordninger.

ÆndringsforslagAf industriministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og KRF)

Til § 4 1) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »omsætningsafgift,» ordene: »at virksomheden opfylder de betingelser, der fastsættes i medfør af § 4, stk. 5,».

2) Stk. 4 affattes således

»Stk. 4. Tilskudsberettiget arbejde må ikke udføres af arbejdstagere, som

1) er under 18 år, hvis deres ugentlige arbejdstid er mindre end 30 timer,

2) modtager folkepension eller

3) er ansat med offentlige løntilskud.«

3) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. Industriministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden skal tegne ansvarsforsikring og stille garanti for tilbagebetalingskrav efter § 5, stk. 2.«

Til § 6 4) Stk. 1 affattes således

»Kommunalbestyrelsen kan nægte at optage en virksomhed under tilskudsordningen, såfremt den pågældende virksomhed eller en personligt ansvarlig ejer har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. Kommunalbestyrelsen kan endvidere slette en virksomhed fra tilskudsordningen, hvis den pågældende virksomhed eller en personligt ansvarlig ejer oparbejder en betydelig gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. En slettelse fra tilskudsordningen har virkning for arbejder, der udføres af virksomheden, efter at kommunalbestyrelsens afgørelse om slettelse fra tilskudsordningen er meddelt den pågældende virksomhed.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3 De foreslåede ændringer indebærer, at industriministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at tilmeldte virksomheder skal have tegnet ansvarsforsikring og/eller stille garanti for tilbagebetalingskrav efter § 5, stk. 2.

På baggrund af ordningens forsøgsmæssige karakter kan der være behov for efterfølgende justeringer. Der kan eventuelt vise sig behov for at sikre forbrugerens stilling i forbindelse med skadeforvoldelse, som måtte være forårsaget under udførelse af tilskudsberettiget arbejde. Der kan derfor indføres krav om, at virksomheden forsikrer sig.

Ligeledes kan der vise sig behov for, at kommunerne ved krav om garantistillelse kan sikre sig tilbagebetaling af ydet tilskud, ifald tilskuddet har været uretmæssigt oppebåret.

Ifald sådanne supplerende regler findes nødvendige, vil de indgå i de betingelser, der skal opfyldes for, at en virksomhed kan blive omfattet af ordningen.

Til nr. 2 Den foreslåede ændring indebærer, at arbejde, der udføres af arbejdstagere under 18 år, hvis ugentlige arbejdstid er mindre end 30 timer, eller af arbejdstagere, som modtager folkepension, heller ikke berettiger til tilskud efter lovforslaget.

Baggrunden herfor er, at de nævnte personer i almindelighed ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Da forslaget har til formål at nedbringe ledigheden, er det hensigtsmæssigt at sikre, at de personer, der udfører tilskudsberettiget arbejde, er erhvervsaktive.

Til nr. 4 Den foreslåede ændring indebærer, at en virksomhed også kan nægtes optagelse under tilskudsordningen henholdsvis slettes fra ordningen, såfremt den personligt ansvarlige ejer af virksomheden har en betydelig forfalden gæld til det offentlige.

Ændringen har til formål at udelukke den fortolkningstvivl, som den nuværende formulering kunne give anledning til for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Med den foreslåede ændring er det således fastslået, at ejerens restancer, f.eks. skattegæld som følge af virksomhedsudøvelse i form af enkeltmandsvirksomhed, kan begrunde, at virksomheden nægtes optagelse/slettes fra tilskudsordningen.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Jacob Buksti (S) Eva Fatum (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Kim Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Tove Videbæk (KRF)

Ingen

Nr BTL 307

Betænkning over Forslag til lov om statstilskud til hjemmeservice

Nr L 307 1992-93, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19930617