1992 BTL 291 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (LEMPELSE AF BESKATNINGEN AF EJERBOLIGER M.V.) NR L 291 1992-93, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå og nogle skriftlige henvendelser til udvalget samt skatteministerens kommentarer til nogle henvendelser

Spørgsmål 2

Regneeksemplerne bedes udregnet under forudsætning af de nuværende skatteregler samt herefter omregnet til en situation, hvor regeringens skattereform er gennemført fuldt ud som fremlagt.

Hvilke skattelettelser efter betalte boligudgifter inkl. ejendomsskatter og vedligeholdelsesudgifter bliver der tale om i følgende eksempler

Hvor store nettoboligudgifter bliver der tale om for ejerboligfamilierne før og efter reformen for

1. En familie med een indtægt på 300.000 kr. og ingen hjemmeboende børn i ejerlejlighed til 1 mill. kr. med renteudgift på kr. 90.000, ejendomsværdi kr. 800.000, ejendomsskat kr. 8.000, vedligeholdelse kr. 10.000.

1a. Den samme familie boende i en stor, lejet lejlighed i København (Lagkagehuset) med en årlig husleje på kr. 50.000. I huslejen er inkluderet både ind- og udvendig vedligeholdelse.

2. En familie med 2 børn (5 og 7 år) og to indtægter: Manden kr. 250.000 og konen kr. 200.000. Ejerbolig/rækkehus, ejendomsværdi kr. 750.000, renteudgifter kr. 65.000, fællesudgifter kr. 6.000 kr. pr. år. Ejendomsskatter kr. 7.000. Vedligeholdelse kr. 5.000 pr. år.

2a. Samme familie i lejet rækkehus (samme størrelse), leje kr. 50.000.

3. Folkepensionistægtepar med fuld folkepension og en privatpension på kr. 3.000 pr. måned. Indestående (bankbog kr. 25.000 og obligationer kr. 30.000), renteindtægt kr. 5.000 pr. år. Ejerbolig - ejendomsværdi kr. 500.000. Renteudgift kr. 40.000, vedligeholdelsesudgifter kr. 5.000. Ejendomsskat kr. 6.000.

3a. Samme ægtepar i lejet, ældre bolig, 80 m2 ældrebolig. Husleje på kr. 40.000 ekskl. boligydelse inkl. vedligeholdelse.

4.+4a. Samme beregninger ønskes for ægtepar, der består af en efterlønsmodtager og en førtidspensionist med samme boligforhold som nævnt under pkt. 3 og 3a.

Svar

De ønskede beregninger er vist i oversigten på side 3.

Det er forudsat, at afdrag på lånet udgør 1/3 af renteudgifterne, og nettoboligudgifterne for ejerfamilier er opgjort således

----------------------------------

Bruttoydelse på lån

Ejendomsskat

Vedligeholdelsesudgifter

----------------------------------

Bruttoydelse i alt (1)

----------------------------------

Lejeværdi

- Standardfradrag

- Renteudgifter

----------------------------------

Skatteværdi heraf (2)

----------------------------------

Nettoboligudgift (1) - 2

---------------------------------- Nettohuslejen for lejerfamilierne er udregnet som husleje fratrukket evt. boligstøtte.

Beregningerne viser, at alle familierne får fremgange i rådighedsbeløb efter skat og boligudgifter på 3-6 pct. af indkomsten i 1998.

Ændring i rådighedsbeløb og nettoboligudgift for familietyper af skatteomlægningen i 1998 i forhold til gældende regler. Gennemsnitskommune 1993 med skatteprocent 30,2 inkl. kirkeskat

--------------------------------------------------------------------- Gældende regler 1993 Lovforslag 1998 ---------------------------------------------- Rådigheds- Rådig- beløb Netto- hedsbe- Ændring Netto- efter skat boligud- løb ef- i rådig- bolig- og bolig- gifter ter skat hedsbe- udgif- udgifter og bo- løb ter ligudgif- ter (* 1) Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. --------------------------------------------------------------------- 1. Ægtepar i ejerlejlighed. Indkomst 300.000 kr. Ejendomsværdi 800.000 kr. Renteudgift 90.000 kr. Ejendomsskat 8.000 kr. Vedligeholdelse 10.000 kr. ......... 67.452 101.460 75.989 8.537 109.732 1a. Ægtepar i lejebolig. Indkomst 300.000 kr. Husleje 50.000 kr... 118.913 50.000 134.587 15.674 50.000 2. Ægtepar med 2 børn i ejerbolig. Indkomst 450.000 kr. (250.000/ 200.000 kr.). Ejendomsværdi 750.000 kr. Renteudgifter 65.000 kr. Fællesudgifter 6.000 kr. Ejendomsskat 7.000 kr. Vedligeholdelse 5.000 kr. .......... 158.387 84.480 183.967 25.580 86.683 2a. Ægtepar med 2 børn i lejebolig. Indkomst 450.000 kr. (250.000/ 200.000 kr.). Husleje 50.000 kr... 192.868 50.000 220.650 27.782 50.000 3. Folkepensionistægtepar i ejerbolig. Privat pension 36.000 kr. Ejendomsværdi 500.000 kr. Renteudgifter 40.000 kr. Renteindtægter 5.000 kr. Vedligeholdelse 5.000 kr. Ejendomsskat 6.000 kr. .......... 75.048 45.540 79.226 3.179 50.580 3a. Folkepensionistægtepar i lejebolig. Husleje 40.000 kr. inkl. ved- ligeholdelse. Bolig- ydelse 17.300 kr. .. 90.671 22.700 98.542 7.872 22.264 4. Efterlønsmodtager gift med førtids- pensionist i ejerbolig. Privat pension 36.000 kr. Ejendomsværdi 500.000 kr. Renteudgifter 40.000 kr. Renteindtægter 5.000 kr. Vedligeholdelse 10.000 kr. Ejendomsskat 6.000 kr. Skattefrit invaliditets- beløb 20.994 kr. ... 116.410 48.933 119.539 3.129 52.108 4a. Efterlønsmodtager gift med førtidspensionist i lejebolig. Husleje 40.000 kr. inkl. vedligeholdelse. Bolig- ydelse 4.700 kr. ... 130.043 35.300 139.579 9.536 32.068

Anm.: For folkepensionistægteparret i ejerbolig er ikke indregnet evt. boligydelse.

(* 1) Inkl. nettovirkning af arbejdsmarkedsbidrag og bortfald af AUD-bidrag. Ekskl. grønne afgifter.

Spørgsmål 5

Ad bemærkningerne til nr. 6.

Hvordan kan betaling for el, telefon etc., som afregnes særskilt, blive betragtet som en indtægt?

Svar

Emnet har været behandlet 3 gange tidligere i denne folketingssamling. Jeg skal dog gerne gentage, at det fremgår af Ligningsrådets anvisning, at 40 pct.s-fradraget ved sommerhusudlejning en del af året skal beregnes af lejeindtægten inkl. særskilt betaling for el og lignende.

I stedet for fradrag for faktiske udgifter kan 40 pct. af den samlede lejeindtægt fradrages. De 40 pct. er valgt ud fra en vurdering af, at et fradrag af denne størrelse er tilstrækkeligt til at dække alle de med udlejningen forbundne udgifter.

Betaling for el og lignende svarer til en yderligere lejebetaling fra lejer. Ved betalingen får udlejer af lejer refunderet sine udgifter til de pågældende ydelser.

Lejers betaling for el er en indtægt for udlejeren, som derfor kan fradrage 40 pct. heraf i lighed med anden lejeindtægt. Når 40 pct.s-fradraget vurderes, skal der ikke ses isoleret på f.eks. elregnskabet. Det særlige ved 40 pct.s-fradraget er netop, at også 40 pct. af den del af den samlede lejeindtægt, som ikke kræver direkte udgifter, kan fradrages. Herved skulle det samlede fradrag kunne dække de samlede udgifter, som er forbundet med udlejningen.

Spørgsmål 6

Ministeren bedes oplyse nettogevinsten, når der er betalt skat efter lovforslaget og 40 pct.-reglen er anvendt, for følgende to ens sommerhuse

Lejeindtægt 35.000 kr. ved 10 ugers udlejning.

Sommerhus 1 har el-varme. El bruges således til opvarmning, til varmt vand, lys og køleskab. Der regnes med normalforbrug, som afregnes særskilt.

Sommerhus 2 har brændeovn til opvarmning, og der bruges kosangas til komfur og det varme vand. Brænde og gas købes af lejerne hos den lokale købmand. Der bruges endvidere el til lys og køleskab. Der regnes med normalforbrug, som afregnes særskilt.

Svar

I de nedenfor anførte regneeksempler er det forudsat, at elforbruget er ens med det, som var opgivet i spørgsmål 3, dvs. 4.000 kr. for sommerhus 1 og 500 kr. for sommerhus 2.

--------------------------------------------------------------------- Sommerhus 1 Sommerhus 2 --------------------------------------------------------------------- Lejeindtægt ............................. 35.000 kr. 35.000 kr. Betaling for el ......................... 4.000 kr. 500 kr. --------------------------------------------------------------------- Bruttolejeindtægt ....................... 39.000 kr. 35.500 kr. Skat af bruttolejeindtægt efter bundfradrag+40 pct.s-fradrag ............ 8.486 kr. 7.558 kr. --------------------------------------------------------------------- Bruttoleje til rådighed efter skat 1998 . 30.514 kr. 27.942 kr. Bruttoleje til rådighed efter skat og eludgift ............................. 26.514 kr. 27.442 kr.

Spørgsmål 24

Kan ministeren oplyse den gennemsnitlige husstandsindkomst for personer, der ejer en ejendom, der skal beskattes med den høje lejeværdisats? (Ejendomsværdi over 1,4 mill. kr.).

Svar

Den gennemsnitlige personlige indkomst for familier, der bor i ejendomme, der ligger over progressionsgrænsen (1.440.000 kr. i 1993), skønnes til ca. 503.000 kr.

Spørgsmål 25

Hvad vil provenutabet være, hvis lejeværdibeskatningen blev nedsat fra 7,5 til 6 pct.? Hvis dette provenutab i stedet for blev anvendt til at nedsætte pensionisternes lejeværdibeskatning, hvor meget vil denne så kunne nedsættes?

Svar

Provenutabet ved at nedsætte den progressive lejeværdisats fra 7,5 pct. til 6 pct. skønnes at medføre et provenutab på ca. 15 mill. kr. i 1994.

En nedsættelse af lejeværdisatsen for pensionister fra 1,2 pct. til ca. 1,17 pct. vil medføre et tilsvarende provenutab.

Spørgsmål 26

Hvor mange husejeres ejendom er på grund af den 19. alm. vurdering kommet over 1,4 mill. kr.-grænsen? Hvor meget skal grænsen på 1,4 mill. kr. nedsættes for at kompensere for stigningerne på grund af den 19. alm. vurdering?

Svar

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der efter 19. alm. vurdering er ca. 4.000 flere husejere end i 1991, der ejer ejendomme, der ligger over progressionsgrænsen (1.440.000 kr. i 1993).

En forhøjelse af progressionsgrænsen med ca. 160.000 kr. til ca. 1.600.000 kr. skønnes at bringe antallet af ejere, der ejer ejendomme over progressionsgrænsen, tilbage til 1991-niveauet.

Spørgsmål 27

Hvad vil provenutabet være ved at indføre standardfradrag for ejerlejligheder (2.000 kr.)?

Svar

Indførelse af standardfradrag for ejerlejligheder skønnes at medføre et provenutab på ca. 140 mill. kr. i 1994 og ca. 125 mill. kr. i 1998.

Spørgsmål 28

Ad spm. 5, jf. bilag 35.

Kan ministeren bekræfte, at renter skal være forfaldne og betalt, før der kan indrømmes fradrag, og er dobbelt fradrag derfor, som nævnt i svaret, ikke muligt? Er ministeren ikke enig i, at netop de familier der har restancer på højt forrentet kontantlån, har mest brug for hjælp? Hvis ikke restancerne kan indgå, får de ikke nedsat deres boligudgift. Kan ministeren bekræfte, at det ikke vil medføre en øget risiko for kreditforeningerne?

Svar

Hovedreglen er, at renteudgifter kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. ligningslovens § 5, stk. 1. Det er således ikke en betingelse for fradragsretten, at renterne er betalt. Hvor renter i samme gældsforhold i et tidligere indkomstår ikke er blevet betalt, udskydes fradragsretten for forfaldne renter imidlertid til betalingstidspunktet (faktisk betaling), jf. ligningslovens § 5, stk. 7.

Når der optages et nyt realkreditlån med henblik på fuld indfrielse (betaling af restgæld og eventuelle restancer) af et gammelt lån, vil der samtidig hermed ske betaling af eventuelle renterestancer. Det følger af de ovenfor omtalte regler i ligningslovens § 5, at såfremt der ikke allerede er opnået rentefradrag i kraft af hovedreglen, vil låntageren opnå fradrag for renterestancen i det indkomstår, hvori omlægningen sker, idet der ved omlægningen sker en faktisk betaling.

Ved restancer på kontantlån sker der rent teknisk det, at såvel kontantlånets pantebrevsrestgæld som den til lånet knyttede amortisationskonto bliver nedskrevet, uanset at låntager ikke rent faktisk har betalt renter og afdrag på lånet. Der vil således indgå tre komponenter: en nedskrevet restgæld, en nedskrevet amortisationskonto og et restancebeløb. Under hensyntagen hertil er det min opfattelse, at der ikke med den foreslåede formulering af reglen om omlægning af kontantlån er noget til hinder for, at en eventuel restance kan indgå i omlægningen.

Formålet med den foreslåede regel om bevarelse af kurstabsfradraget ved en omlægning er også at gøre det økonomisk muligt for de låntagere, der sidder med gamle højtforrentede kontantlån, at omlægge disse til nye billigere lån. Hvorvidt omlægningen rent faktisk kan gennemføres, herunder gennemføres for låntagere, der er i restance, er alene et spørgsmål, det er op til låntager og realkreditinstitut at afklare.

Spørgsmål 30

Ad svar på spørgsmål 6, jf. bilag 32.

Vil ministeren indhente en udtalelse fra Justitsministeriets lovkontor om fortolkning af begrebet: »samtlige udgifter, der er forbundet med udlejninger«, jf. lovforslagets § 1, nr. 6?

Endvidere ønskes justitsministerens kommentar til, om den skattemæssige forskel, som kommer til udtryk i svaret på spørgsmål 6, er i overensstemmelse med princippet om »lighed for loven«.

Svar

Jeg kan henvise til følgende udtalelse modtaget fra Justitsministeriet

»1. For så vidt angår forltolkningen af begrebet »samtlige udgifter, der er forbundet med udlejningen«, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, må Justitsministeriet henvise til bemærkningerne til bestemmelsen. Det fremgår heraf, at 40 pct.s-fradraget ligesom efter hidtil gældende regler skal dække samtlige de med udlejningen forbundne udgifter og tillige modsvare egen lejeværdi i udlejningsperioden. Egen lejeværdi opgjort efter ligningslovens regler medregnes for hele indkomståret, selv om sommerhuset har været udlejet en del af året. Ifølge bemærkningerne foreslås det herudover, at fradraget også dækker ejendomsskatter, hvilket må forstås således, at ejendomsskatter ikke vil kunne fradrages ved siden af 40 pct.s-fradraget, heller ikke for så vidt angår den andel af ejendomsskatterne, der vedrører den periode, i hvilken sommerhuset har været udlejet.

Justitsministeriet har ingen bemærkninger til den måde, hvorpå man i lovforslagets bemærkninger har præciseret, hvad 40 pct.s-fradraget dækker.

2. For så vidt angår anden del af spørgsmål nr. 30 fra Folketingets Skatteudvalg skal det fremhæves, at lighedsgrundsætninger som uskrevne retsgrundsætninger først og fremmest tager sigte på forvaltningens afgørelser. I denne sammenhæng indebærer retsgrundsætningen, at ensartede fakta skal føre til ensartede retsfølger, jf. herved Bent Christensen, Forvaltningsret, opgaver, hjemmel, organisation, 1991, side 160.

Denne retsgrundsætning, der retter sig til forvaltningen, gælder ikke for lovgivningsmagten. Inden for grundlovens rammer har lovgivningsmagten adgang til frit at afgøre, i hvilket omfang forskellige situationer bør behandles ensartet eller forskelligt i skattemæssig henseende.'

§ 4, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6,».«

Til § 4 15) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. § 1, nr. 1 og 6, § 2, § 3 og § 01 har virkning fra og med indkomståret 1993.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Der er tale om ændringer af redaktionel karakter.

Til nr. 2 Det foreslås, at adgangen til at opnå fradragsret for kurstabet ved omlægning af eet kontantlån udvides til også at omfatte den situation, hvor flere kontantlån omlægges til eet nyt realkreditlån. I tilknytning hertil foreslås det, at minimumsløbetiden på det nye lån beregnes som et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries. Sammenvejningen skal ske efter størrelsen af de pågældende låns obligationsrestgæld på indfrielsestidpunktet.

Ved ændringsforslaget opnås det, at det for låntagere med flere kontantlån bliver mindre omkostningskrævende at foretage en omlægning af lånene.

Til nr. 3 Det foreslås, at fordelingsnøglen for det fradragsberettigede kurstab ændres fra lige store årlige beløb fordelt over løbetiden på det nye lån til lige store beløb pr. termin fordelt over det samlede antal terminer på det nye lån. Det samlede årlige fradrag opgøres som summen af de kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer i løbet af året.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at det med den oprindeligt foreslåede fordeling på årsbasis i modstrid med intentionen bag lovforslaget ville være muligt i omlægningsåret at opnå såvel et helt års kurstabsfradrag som fradrag for alle kontantlånsrenter på det gamle kontantlån ved at vælge at omlægge i slutningen af året.

Til nr. 4 Ved den foreslåede ændring præciseres det, hvorledes kursfradragsbeløbet skal fordeles mellem de involverede parter, når der sker debitorskifte.

Til nr. 5 Efter de nuværende regler beskattes ejeren af udlejningsværdien for den lejlighed, vedkommende selv bebor. Lejeværdien medregnes til den personlige indkomst.

Fremskridtspartiet har i den senere tid samlet mange eksempler på, hvad den nuværende ordning betyder for folk, og hvad der vil ske, hvis man anvender den procentuelle lejeværdiberegning.

Et eksempel fra Aalborg viser, at ejeren i dag beskattes af en lejeværdi på 55.000 kr. Efter procentreglerne ville beskatningen være 8.417 kr.

Et andet eksempel fra Nykøbing F. viser, at ejeren nu betaler 36.000 kr. i lejeværdi. Efter procentreglerne vil lejeværdien blive 3.400 kr.

Endelig viser et eksempel fra Silkeborg, at der i dag betales 21.468 kr., som efter procentreglerne ville blive 2.570 kr. Fremskridtspartiet har på den baggrund spurgt skatteministeren, om han vil lade byejendomme med mindre end seks lejligheder, hvoraf ejeren bebor den ene, være omfattet af den procentuelle lejeværdiberegning.

Fordi man bor som ejer i sin egen udlejningsejendom, skal lejeværdien ikke beskatte en fra hus og hjem. Flere af de ovennævnte eksempler gør det nødvendigt for ejeren at sælge ejendommen, fordi der ikke længere er lånemuligheder til at betale skatten af lejeværdien. Derfor må reglerne ændres.

Systemet er fuldstændig grotesk, og det offentlige skovler mellem otte og 10 gange så meget ind på grund af systemet, som de ville have gjort, hvis man anvendte procentreglerne, som gælder for ejerboliger. Der henvises i øvrigt til bilag 61, svar på spørgsmål 29, og bilag 31, svar på spørgsmål 12.

Til nr. 6 Det foreslås at nedsætte den procentsats, som anvendes ved lejeværdiberegning, for den del af ejendomsværdien, som overstiger 1.440.000 kr. (1993-niveau), fra 7,5 pct. til 6 pct.

Ændringsforslaget skønnes at medføre et provenutab på ca. 15 mio. kr. årligt.

Til nr. 7 Hvorfor sommerhusejere skal diskrimineres ved ikke at få nedsat lejeværdien, har regeringen ikke givet nogen forklaring på. Skatteministeren har heller ikke villet medvirke til, at der kom en klar definition på, hvad der var »sommerhuse«, og hvad der var helårsboliger og dermed skulle beskattes efter den nedsatte lejeværdi.

Det vil give en helt urimelig forskelsbehandling af boligejere, hvilket Fremskridtspartiet ønsker at rette op på med dette ændringsforslag.

Til nr. 8 Kredsen af boligejere, som får nedsat lejeværdiprocentsatsen fra 2,5 pct. til 2 pct. foreslås udvidet til også at gælde de sommerhusejere, som efter tilladelse anvender boligen til helårsbeboelse.

Sommerhusejere, som ønsker at bo i deres sommerhus hele året, kan få tilladelse hertil efter reglerne i planlægningslovens §§ 40 og 41. Sommerhusejere, der er fyldt 67 år, sommerhusejere, der er fyldt 60 år og oppebærer pension eller efterløn, samt sommerhusejere, der er førtidspensionister efter lov om social pension, kan uden ansøgt tilladelse bo i deres sommerhus hele året, når de pågældende har ejet deres sommerhus i 8 år. Andre persongrupper skal søge om tilladelse til helårsbeboelse.

Ændringsforslaget skønnes at medføre engangsudgifter til edb i Told- og Skattestyrelsen på 500.000 kr. i 1994. Herudover skønnes ændringsforslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Ændringsforslaget skønnes at medføre et yderst beskedent provenutab.

Til nr. 9 Ændringsforslaget skal sikre, at pensionister ikke bliver ringere stillet på grund af skattereformen end andre boligejere.

Oplysninger fra Ældre Sagen viser klart gennem konkrete regneeksempler, at pensionister får en nedgang i deres rådighedsbeløb, såfremt de ikke får nedsat lejeværdisatsen. Bilaget fra Ældre Sagen er optrykt som bilag til denne betænkning.

Til nr. 10 og 12 Efter den foreslåede affattelse af § 15 O, stk 1, kan ejere, som anvender deres sommerhus til helårsbeboelse efter tilladelse, jf. bemærkningerne til nr. 3, ikke få det foreslåede bundfradrag på 7.000 kr. eller fradrage 40 pct. af lejeindtægten ved udlejning af sommerhuset en del af året. Herved ligestilles de ejere, der må benytte deres sommerhus til helårsbeboelse, med ejere af andre helårsboliger, der får nedsat lejeværdisatsen til 2,0 pct., men til gengæld heller ikke får noget bundfradrag.

Til nr. 11 At indregne forbrugsafgifter i sommerhusudlejerens lejeindtægt, er helt urimeligt og medfører en grotesk forskelsbehandling. Forskelsbehandlingen fremgår med al ønskelig tydelighed af bilag nr. 32, spørgsmål nr. 6, som er optrykt som bilag til denne betænkning.

Indregningen af forbrugsafgifter i lejeindtægten er en smart måde at nedsætte fradragsprocenten på. Denne praksis er oven i købet af tvivlsom juridisk karakter, idet loven hidtil har talt om, at det faste fradrag på 40 pct. »skulle dække alle de omkostninger, der var forbundet med udlejningen«. Definitionen og betydningen af denne formulering har Fremskridtspartiet bedt Justitsministeriets lovkontor om at definere. Det svar, som den fungerende justitsminister (skatteministeren) har givet, ville blive kasseret af enhver lærer ved landets juridiske fakulteter. Både den første og anden definition findes i svar på spørgsmål 30, der er optrykt som bilag til betænkningen.

Til nr. 13 og 14 Det tydeliggøres, at det foreslåede fradrag for kurstab ved omlægning af gamle kontantlån sker i kapitalindkomsten.

Til nr. 15 Det foreslås, at ændringen af personskatteloven, hvorved det tydeliggøres, at kurstabet skal fradrages i kapitalindkomsten, skal have virkning fra og med indkomståret 1993.

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S) Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Glønborg (KRF)

Bilag

Finansrådet

Den 2. juni 1993

Finansrådet ønsker hermed at afgive kommentarer til ovenstående lovforslag, som er fremsat af skatteministeren i forbindelse med regeringens økonomisk-politiske udspil »Ny kurs mod bedre tider«.

Finansrådets generelle kommentarer til regeringens skattereformudspil fremgår af Finansrådets henvendelse vedrørende L 283. Finansrådet er positiv over for regeringens forslag til stimulering af ejerboligmarkedet. Finansrådet forventer, at rentefaldet og skattereformen tilsammen vil medføre en svag stigning i boligpriserne og skabe den fornødne tillid, så folk igen tør disponere.

Finansrådet kan støtte lovforslagets bestemmelse om omlægning af kontantlån, hvorved det gøres økonomisk muligt for låntagere med gamle, højt forrentede kontantlån at omlægge disse til nye, lavere forrentede lån.

Ifølge forslaget til ligningslovens § 5 D, stk. 1, skal det gamle lån ombyttes til et nyt realkreditlån. Finansrådet finder, at der af hensyn til låntagernes frie adgang til at vælge institut tillige bør gives adgang til, at de nye lån kan optages i et pengeinstitut mod pant i den faste ejendom. Dette skal også ses ud fra et ønske om konkurrencemæssig ligestilling mellem realkredit- og pengeinstitutter ved belåning af fast ejendom i overensstemmelse med Børge Dahl-udvalgets anbefalinger.

Ifølge forslaget skal kurstabet ved indfrielse af kontantlånet kunne fradrages med lige store beløb over løbetiden på det nye lån. Finansrådet skal anbefale, at bestemmelsen ændres, således at kurstabet kan fradrages over en periode svarende til restløbetiden på det gamle lån og i overensstemmelse med afdragsprofilen på dette. En sådan ændring medfører, at låntager uden hensyntagen til fradrag af kurstab vil kunne tilrettelægge den afviklingstid på det nye lån, som passer låntager bedst. Hvis fradraget knyttes op til løbetiden på det nye lån, vil det størst mulige fradrag kunne opnås ved at optage et lån med kortest mulig løbetid, men et sådant lån vil alt efter restløbetiden være vanskeligere at overføre til en eventuel senere køber af ejendommen. Alt i alt er det Finansrådets opfattelse, at fradraget bør være neutralt i forhold til løbetiden på det nye lån, hvilket bedst opnås ved at fordele fradraget over en periode svarende til restløbetiden på det gamle lån.

Ifølge forslaget til ligningslovens § 5 D, stk. 4, gives der adgang til debitorskifte uden bortfald af fradragsretten. Af hensyn til konkurrencen og kundens frie mobilitet skal Finansrådet opfordre til, at der ligeledes gives adgang til kreditorskifte uden bortfald af fradragsretten.

Det forekommer i øvrigt ikke helt klart, hvorledes bestemmelsen i forslaget til ligningslovens § 5 D, stk. 2, 2. pkt. (om definition af kurstabet) skal forstås. Finansrådet skal anmode om, at bestemmelsen præciseres.

Såfremt debitor er et selskab, er kurstabet omfattet af kursgevinstlovens § 5, stk. 4, hvorefter der ikke er fradragsret. For at forebygge regelsammenstød bør kursgevinstloven tilpasses i overensstemmelse med forslaget til ligningslovens § 5 D, stk. 1 og 2.

Lovforslagets bestemmelser om blåstemplede obligationslån forekommer at være en udmærket foranstaltning til styrkelse af obligationsmarkedet. Henset til den forventede gavnlige effekt heraf skal det foreslås, at ordningen gøres tidsubegrænset.

Derimod virker forslaget om adgang til udstedelse af inkonverterbare kontantlån med rentetilpasning mindre interessant set fra boligejernes synspunkt. Finansrådet anser det for tvivlsomt, om der fra låntagernes side vil opstå særligt behov for sådanne lån.

Bilag

Det Danske Advokatsamfund

Advokatrådet

Den 8. juni 1993

Advokatrådets skatteudvalg har gennemgået lovforslagene i regeringens skatteomlægning, og Advokatrådet afgiver på dette grundlag nedenstående kommentarer til lovforslaget.

L 291 - (Lempelse af beskatning af ejerboliger m.v.)

Fritidsbolig - lovforslagets § 1, nr. 6.

I den foreslåede § 15 O til ligningsloven bør i lovteksten udtrykkeligt anføres, hvad der forstås ved begrebet bruttolejeindtægt.

Af bemærkningerne fremgår - som det også fremgår af ligningsvejledningen A.D.3.2.7. - at der ved bruttolejeindtægt forstås dels selve lejeindtægten og dels betaling for f.eks. el, gas, varme, telefon og lignende.

Det sker i praksis, at der anlægges forskellig fortolkning af bruttolejeindtægtsbegrebet i de lignende myndigheder landet over, og det anbefales derfor, at der indføjes en definition i lovteksten.

Det bemærkes, at den foreslåede § 15 O, stk. 2, er en stramning af beskatningen af sommerhusejere, som foretager udlejning, og som anvender 40 pct.s-fradraget, idet man hidtil også har kunnet fradrage den forholdsmæssige del af ejendomsskatterne, som hviler på udlejningsperioderne. Dette udelukkes i henhold til lovforslaget.

Bilag

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Den 10. juni 1993

Vedrørende regeringens skatteomlægningspakke

Foreningen har den 19. maj 1993 med tak modtaget de samtidig fremsatte lovforslag vedrørende regeringens skatteomlægningspakke. Med fremsendelsen anmodede ministeren foreningen om at fremkomme med eventuelle bemærkninger til forslagene.

Vi har på den baggrund i det følgende fremført foreningens væsentligste bemærkninger til de nævnte forslag. Vi benytter lejligheden til tillige at fremkomme med enkelte bemærkninger til det af regeringen den 25. maj 1993 fremsatte lovforslag om arbejdsmarkedsfonde.

Vi skal tillade os at nævne, at vore bemærkninger er tilstræbt ikke at være påvirket af fordelingspolitiske hensyn, interesseorganisationer m.v., men alene af faglige hensyn.

Generelle bemærkninger

- Det er afgørende for at sikre den for erhvervslivet nødvendige ro omkring - og tillid til - skattesystemet, at så væsentlige ændringer af vort skattesystem ikke gennemføres på et politisk spinkelt grundlag. Vi vil derfor henstille til såvel regeringen som til oppositionen, at der opnås en forhandlingsløsning.

- De fremsatte lovforslag indeholder endog særdeles komplicerede sammenhænge. Sammenhænge, som ikke fuldt ud lader sig afdække på den korte tid, der er til rådighed inden det bebudede tidspunkt for lovkompleksets vedtagelse i indeværende måned.

Vi skal derfor foreslå, at i det omfang lovforslagene vedtages inden sommerferien, forpligter partierne bag vedtagelsen hinanden til inden et nærmere fastsat tidspunkt at revurdere de vedtagne love.

- Det er generelt vor opfattelse, at lovforslagenes overgangsbestemmelser ikke er tilstrækkeligt omfattende. Ud over at mangelen på disse bestemmelser i de fremsatte lovforslag vil have urimelige konsekvenser for et betydeligt antal skatteydere, jf. nedenfor, vil det skabe usikkerhed og uro forud for fremsættelsen af fremtidige skattelovforslag. Det finder vi selvsagt uheldigt.

- Vi kan fuldt ud tilslutte os ønsket om bedst muligt og effektivt at imødegå forskellige »skattetænkningsarrangementer«. Det være sig handel med »overskudsselskaber«, investeringsarrangementer på Madeira m.v. De fremsatte lovforslag bærer præg af, at regeringen er meget fikseret på at imødegå sådanne arrangementer. Så meget, at man efter vor opfattelse ikke i rimeligt omfang tager hensyn til de fremsatte lovforslags negative konsekvenser for andre skatteydere. Vi vil derfor foreslå, at flere af de fremsatte forslags lovtekster gøres mindre generelle. Herved vil lovteksternes konsekvenser og anvendelse blive bragt bedre i overensstemmelse med de respektive lovforslags bemærkninger, jf. nedenfor.

- Der foreslås indført skærpet beskatning af kapitalgevinster på en række aktiver. Derimod foreslås kun i meget begrænset omfang fradrag for tab. Begrundelsen for manglende - eller begrænset - fradrag for tab har hidtil - som hovedregel - været, at avancer på de pågældende aktiver har været skattefrie. Dette argument synes med det foreslåede udvidede beskatningsgrundlag ikke længere at kunne opretholdes. En mere »symmetrisk« beskatning end den foreslåede synes at være rimelig på aktier, herunder børsnoterede aktier, ejendomme, ombygning af lejede lokaler og visse finansielle kontrakter.

- Vi har med stor tilfredshed bemærket, at de såkaldte holdingregler i ligningsloven foreslås ophævet. Vi har også noteret os forskellige andre forenklinger. Det er dog vor opfattelse, at der samlet ikke er tale om nogen forenkling af de danske skatteregler.

Såfremt ministeren/Folketingets Skatteudvalg måtte ønske det, står FSR naturligvis til disposition for en eventuel uddybning af ovenstående bemærkninger.

Bilag

Ældre Sagen

Den 16. juni 1993

Kære Ole Stavad.

Landsforeningen Ældre Sagen har i den senere tid udført en række konsekvensberegninger vedrørende den samlede virkning af skattereformen og bruttoficeringen af den sociale pension for en række pensionistøkonomier. Ældre Sagen har blandt andet interresseret sig for forholdene for pensionister i ejerbolig.

Tallene i bilag 1 i nederste linie ud for forspalten »ændring« viser ændringen i rådighedsbeløb for et samgift pensionistægtepar med en ekstra indtægt på 20.000 kr., et hus, der er vurderet til 800.000 kr., boende i Rødovre Kommune med en skatteprocent på 31,73, med 375.000 kr. i lån og som er omlagt således, at forrentningen er 8 pct. pr. år. Som det ses, vil en sådan familie direkte i adskillige af årene komme ud med et negativt rådighedsbeløb. Først i 1998 og 1999 vil denne familie få et positivt rådighedsbeløb. Modellen er udregnet i faste priser og tager højde for den ene procents reduktion i satsreguleringen i hvert af årene 1995, 1996 og 1997 som følge af arbejdsmarkedsbidragenes virkning på satsreguleringen.

I bilag 2 er der taget udgangspunkt i en enlig pensionist i ejerlejlighed på 65 m2, boende i København. Ejerlejligheden/boligen er vurderet til 325.000 kr., og der er lån for 250.000 kr. i ejerlejligheden med en forrentning på 8 pct. pr. år. Den enlige pensionist har en ekstra indtægt på 20.000 kr. om året. Som det ses, er der enten meget beskedne beløb i overskud i rådighedsbeløb eller endda nettotab. Hertil skal også lægges virkningen af de grønne afgifter.

I bilag 3 og bilag 4 er det samme eksempel vist, hvis den enlige pensionist boede i henholdsvis Århus Kommune og en højskattekommune som Dronninglund Kommune. I tilfælde med højskattekommunen Dronninglund er der kun overskud i et enkelt af årene, nemlig 1998, og i resten af årene vil der være underskud.

I bilag 5, 6 og 7 er vist eksempel på udviklingen for et samgift pensionistægtepar i en ejerlejlighed på 85 m2. Ejerlejligheden er vurderet til 525.000 kr., og der er 375.000 kr. i lån i boligen til en rente på 8 pct. pr. år. Der er vist eksempler for Københavns Kommune (bilag 5), Århus Kommune (bilag 6) og Dronninglund Kommune (bilag 7). Som det ses, er der kun beskedne fremgange i rådighedsbeløb, og man skal igen tage højde for, at der fra de beskedne fremgange i rådighedsbeløbet skal trækkes resultatet af de grønne afgifter.

På denne baggrund skal Ældre Sagen hermed udbede sig skatteministerens kommentarer til disse beregninger, især i lyset af, at pensionister i ejerboliger ikke vil få den reduktion i lejeværdien på 0,5 pct., som personer under 67 år i ejerboliger vil komme til at nyde godt af.

Bilag 1.

Konsekvensberegning for samgift pensionistægtepar ved ny skattereform

Beregningen er udført i faste priser

Alternativ: ekstraindtægt=20.000 kr. hus=800.000 kr. Rødovre Kommune (31,73 pct.).

--------------------------------------------------------------------- 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 --------------------------------------------------------------------- Ejendomsvur- dering ...... 800.000 800.000 800.000 800.00 800.000 800.000 800.000 --------------------------------------------------------------------- Indtægter Grundbeløb .. 94.092 86.256 85.186 84.100 83.108 83.108 83.108 Pensionstillæg 24.192 37.896 37.426 36.949 36.513 36.513 36.513 Folkepension 118.284 124.152 122.613 121.048 119.620 119.620 119.620 --------------------------------------------------------------------- Ekstraind- tægter ...... 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 Nettorenter . -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 --------------------------------------------------------------------- Bruttoind- komst ....... 98.284 104.152 102.613 101.048 99.620 99.620 99.620 --------------------------------------------------------------------- Skattegrundlag Personlig indkomst M .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810 Kapitalind- komst M ..... -30.400 -30.400 -30.400 -30.400 -30.400 -30.400 -30.400 Skattepligtig indkomst M .. 33.668 38.676 37.906 37.124 36.410 36.410 36.410 Personlig indkomst K .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810 Kapitalind- komst K ..... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Skattepligtig indkomst K .. 64.068 69.076 68.306 67.524 66.810 66.810 66.810 --------------------------------------------------------------------~ Skatteberegning Kommuneskat M 0.339 3.229 2.985 2.736 2.510 2.510 2.510 Bundskat M ... 0.235 1.476 1.223 1.035 0.791 0.633 0.633 6 pct.-skat M 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Mellemskat M . 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Topskat M .... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Skat M ....... 0.574 4.704 4.207 3.771 3.301 3.143 3.143 --------------------------------------------------------------------- Kommuneskat K 9.985 12.875 12.631 12.382 12.156 12.156 12.156 Bundskat K ... 6.923 5.884 5.175 4.683 3.831 3.065 3.065 6 pct.-skat K 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Mellemskat K . 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Topskat K .... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Skat K ....... 16.908 18.758 17.805 17.065 15.987 15.221 15.221 --------------------------------------------------------------------- Skat i alt ... 17.481 23.463 22.013 20.837 19.238 18.363 18.363 --------------------------------------------------------------------- Rådighedsbeløb 80.803 80.689 80.600 80.212 80.333 81.257 81.257 Ændring ...... 0.000 -0.113 -0.203 -0.591 -0.470 0.454 0.454 ---------------------------------------------------------------------

Bilag 2.

Konsekvensberegning for enlig pensionist ved ny skattereform

Beregningen er udført i faste priser

Alternativ: ekstraindtægt=20.000 kr. hus=325.000 kr. Københavns Kommune (31,57 pct.).

--------------------------------------------------------------------- 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 --------------------------------------------------------------------- Ejendoms- vurdering ... 325.000 325.000 325.000 325.00 325.000 325.000 325.000 --------------------------------------------------------------------- Indtægter Grundbeløb .. 47.046 43.128 42.593 42.050 41.554 41.554 41.554 Pensionstillæg, enlig ....... 12.096 18.948 21.676 25.299 29.818 35.599 41.195 Særligt pensionstillæg 0.000 23.808 20.550 16.388 11.377 5.596 0.000 Folkepension 59.142 85.884 84.819 83.737 82.749 82.749 82.749 --------------------------------------------------------------------- Anden indkomst 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 Personlig indkomst .... 79.142 105.884 104.819 103.737 102.749 102.749 102.749 --------------------------------------------------------------------- Renteindtægter 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Renteudgifter 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020 Værdi af egen bolig ....... 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 Kapitalind- komst ....... -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 --------------------------------------------------------------------- Indkomst i alt 59.122 85.864 84.799 83.717 82.729 82.729 82.729 --------------------------------------------------------------------- Skatteberegning Skattepligtig indkomst .... 57.048 86.164 85.799 85.417 85.129 85.829 86.529 3 pct.-fradrag 2.374 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Personfradrag 58.000 28.500 28.500 28.500 28.500 28.500 28.500 Rentenedslag 3.600 3.600 2.900 2.200 1.500 0.800 0.100 --------------------------------------------------------------------- Kommuneskat . 0.000 18.205 18.089 17.969 17.878 18.099 18.320 Bundskat .... 0.000 8.361 7.449 6.830 5.663 4.586 4.642 6. pct.-skat 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Mellemskat .. 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Topskat ..... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Nedslag skrå 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Skat i alt .. 0.000 26.566 25.538 24.799 23.541 22.685 22.962 --------------------------------------------------------------------- Rådighedsbeløb 59.122 59.298 59.261 58.918 59.188 60.044 59.767 Ændring ..... 0.000 0.176 0.139 -0.204 0.066 0.922 0.645 ---------------------------------------------------------------------

Bilag 3.

Konsekvensberegning for enlig pensionist ved ny skattereform

Beregningen er udført i faste priser

Alternativ: ekstraindtægt=20.000 kr. hus=325.000 kr. Århus Kommune (30,9 pct.).

--------------------------------------------------------------------- 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 --------------------------------------------------------------------- Ejendoms- vurdering ... 325.000 325.000 325.000 325.00 325.000 325.000 325.000 --------------------------------------------------------------------- Indtægter Grundbeløb .. 47.046 43.128 42.593 42.050 41.554 41.554 41.554 Pensionstillæg enlig ....... 12.096 18.948 21.676 25.299 29.818 35.599 41.195 Særligt pensionstillæg 0.000 23.808 20.550 16.388 11.377 5.596 0.000 Folkepension 59.142 85.884 84.819 83.737 82.749 82.749 82.749 --------------------------------------------------------------------- Anden indkomst 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 Personlig indkomst .... 79.142 105.884 104.819 103.737 102.749 102.749 102.749 --------------------------------------------------------------------- Renteindtægter 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Renteudgifter 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020 Værdi af egen bolig ....... 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 Kapitalind- komst ....... -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 --------------------------------------------------------------------- Indkomst i alt 59.122 85.864 84.799 83.717 82.729 82.729 82.729 --------------------------------------------------------------------- Skatteberegning Skattepligtig indkomst .... 57.048 86.164 85.799 85.417 85.129 85.829 86.529 3 pct.-fradrag 2.374 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Personfradrag 58.000 28.500 28.500 28.500 28.500 28.500 28.500 Rentenedslag . 3.600 3.600 2.900 2.200 1.500 0.800 0.100 --------------------------------------------------------------------- Kommuneskat .. 0.000 17.818 17.705 17.587 17.498 17.715 17.931 Bundskat ..... 0.000 8.361 7.449 6.830 5.663 4.586 4.642 6. pct.-skat . 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Mellemskat ... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Topskat ...... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Nedslag skrå . 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Skat i alt ... 0.000 26.179 25.154 24.417 23.161 22.301 22.573 --------------------------------------------------------------------- Rådighedsbeløb 59.122 59.685 59.645 59.300 59.568 60.428 60.156 Ændring ...... 0.000 0.563 0.523 0.178 0.446 1.306 1.034 ---------------------------------------------------------------------

Bilag 4.

Konsekvensberegning for enlig pensionist ved ny skattereform

Beregningen er udført i faste priser

Alternativ: ekstraindtægt=20.000 kr. hus=325.000 kr. Dronninglund Kommune (32,7 pct.).

--------------------------------------------------------------------- 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 --------------------------------------------------------------------- Ejendoms- vurdering ... 325.000 325.000 325.000 325.000 325.000 325.000 325.000 --------------------------------------------------------------------- Indtægter Grundbeløb .. 47.046 43.128 42.593 42.050 41.554 41.554 41.554 Pensionstillæg enlig ....... 12.096 18.948 21.676 25.299 29.818 35.599 41.195 Særligt pensionstillæg 0.000 23.808 20.550 16.388 11.377 5.596 0.000 Folkepension 59.142 85.884 84.819 83.737 82.749 82.749 82.749 --------------------------------------------------------------------- Anden indkomst 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 Personlig indkomst .... 79.142 105.884 104.813 103.737 102.749 102.749 102.749 --------------------------------------------------------------------- Renteindtægter 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Renteudgifter 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020 Værdi af egen bolig ....... 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 Kapitalind- komst ....... -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 --------------------------------------------------------------------- Indkomst i alt 59.122 85.864 84.799 83.717 82.729 82.729 82.729 --------------------------------------------------------------------- Skatteberegning Skattepligtig indkomst .... 57.048 86.164 85.799 85.417 85.129 85.829 86.529 3 pct.-fradrag 2.374 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Personfradrag 58.000 28.500 28.500 28.500 28.500 28.500 28.500 Rentenedslag 3.600 3.600 2.900 2.200 1.500 0.800 0.100 --------------------------------------------------------------------- Kommuneskat . 0.000 18.356 18.737 18.612 18.518 18.747 18.976 Bundskat .... 0.000 8.361 7.449 6.830 5.663 4.586 4.642 6 pct.-skat . 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Mellemskat .. 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Topskat ..... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Nedslag skrå 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Skat i alt .. 0.000 27.217 26.186 25.442 24.181 23.333 23.618 --------------------------------------------------------------------- Rådighedsbeløb 59.122 58.647 58.613 58.275 58.549 59.396 59.111 Ændring ..... 0.000 -0.475 -0.509 -0.847 -0.573 0.274 -0.011 ---------------------------------------------------------------------

Bilag 5.

Konsekvensberegning for samgift pensionistægtepar ved ny skattereform

Beregningen er udført i faste priser

Alternativ: ekstraindtægt=20.000 kr. hus=525.000 kr. Københavns Kommune (31,57 pct.).

--------------------------------------------------------------------- 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 --------------------------------------------------------------------- Ejendoms- vurdering ... 525.000 525.000 525.000 525.000 525.000 525.000 525.000 --------------------------------------------------------------------- Indtægter Grundbeløb .. 94.092 86.256 85.186 84.100 83.108 83.108 83.108 Pensionstillæg 24.192 37.896 37.426 36.949 36.513 36.513 36.513 Folkepension 118.284 124.152 122.613 121.048 119.620 119.620 119.620 --------------------------------------------------------------------- Ekstraind- tægter ...... 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 Nettorenter . -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 --------------------------------------------------------------------- Bruttoind- komst ....... 108.284 114.152 112.613 111.048 109.621 109.621 109.621 -------------------------------------------------------------------- Skattegrundlag Personlig indkomst M .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810 Kapitalind- komst M ..... -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 Skattepligtig indkomst M .. 40.368 45.376 44.606 43.824 43.110 43.110 43.110 Personlig indkomst K .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810 Kapitalind- komst K ..... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Skattepligtig indkomst K .. 64.068 69.076 68.306 67.524 66.810 66.810 66.810 --------------------------------------------------------------------- Skatteberegning Kommuneskat M 2.432 5.328 5.085 4.838 4.613 4.613 4.613 Bundskat M .. 1.709 2.447 2.094 1.839 1.461 1.169 1.169 6 pct.-skat M 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Mellemskat M 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Topskat M ... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Skat M ...... 4.161 7.775 7.179 6.677 6.074 5.781 5.781 --------------------------------------------------------------------- Kommuneskat K 9.934 12.810 12.567 12.320 12.095 12.095 12.095 Bundskat K .. 6.923 5.884 5.175 4.683 3.831 3.065 3.065 6 pct.-skat K 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Mellemskat K 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Topskat K ... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Skat K ...... 16.857 18.693 17.742 17.003 15.926 15.159 15.159 --------------------------------------------------------------------- Skat i alt .. 21.019 26.468 24.920 23.680 21.999 20.941 20.941 --------------------------------------------------------------------- Rådighedsbeløb 87.266 87.684 87.692 87.369 87.622 88.680 88.680 Ændring ..... 0.000 0.418 0.427 0.103 0.356 1.414 1.414 ---------------------------------------------------------------------

Bilag 6.

Konsekvensberegning for samgift pensionistægtepar ved ny skattereform

Beregningen er udført i faste priser

Alternativ: ekstraindtægt=20.000 kr. hus=525.000 kr. Århus Kommune (30,9 pct.).

--------------------------------------------------------------------- 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 --------------------------------------------------------------------- Ejendoms- vurdering ... 525.000 525.000 525.000 525.00 525.000 525.000 525.000 --------------------------------------------------------------------- Indtægter Grundbeløb .. 94.092 86.256 85.186 84.100 83.108 83.108 83.108 Pensionstillæg 24.192 37.896 37.426 36.949 36.513 36.513 36.513 Folkepension 118.284 124.152 122.613 121.048 119.620 119.620 119.620 --------------------------------------------------------------------- Ekstraind- tægter ...... 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 Nettorenter . -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 --------------------------------------------------------------------~ Bruttoind- komst ....... 108.284 114.152 112.613 111.048 109.621 109.621 129.621 --------------------------------------------------------------------- Skattegrundlag Personlig indkomst M .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810 Kapitalind- komst M ..... -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 Skattepligtig indkomst M .. 40.368 45.376 44.606 43.824 43.110 43.110 43.110 Personlig indkomst K .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810 Kapitalind- komst K ..... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Skattepligtig indkomst K .. 64.068 69.076 68.306 67.524 66.810 66.810 66.810 --------------------------------------------------------------------- Skatteberegning Kommuneskat M 2.400 5.215 4.977 4.735 4.515 4.515 4.515 Bundskat M .. 1.709 2.447 2.094 1.839 1.461 1.169 1.169 6 pct.-skat M 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Mellemskat M 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Topskat M ... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Skat M ...... 4.109 7.662 7.071 6.574 5.976 5.683 5.683 --------------------------------------------------------------------- Kommuneskat K 9.724 12.538 12.300 12.058 11.838 11.838 11.838 Bundskat K .. 6.923 5.884 5.175 4.683 3.831 3.065 3.065 6 pct.-skat K 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Mellemskat K 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Topskat K ... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Skat K ...... 16.646 18.422 17.475 16.741 15.669 14.903 14.903 --------------------------------------------------------------------- Skat i alt .. 20.756 26.083 24.546 23.315 21.645 20.586 20.586 -------------------------------------------------------------------- Rådighedsbeløb 87.529 88.069 88.067 87.733 87.976 89.035 89.035 Ændring ..... 0.000 0.540 0.539 0.204 0.448 1.506 1.506 ---------------------------------------------------------------------

Bilag 7.

Konsekvensberegning for samgift pensionistægtepar ved ny skattereform

Beregningen er udført i faste priser

Alternativ: ekstraindtægt=20.000 kr. hus=525.000 kr. Dronninglund Kommune (32,7 pct.).

--------------------------------------------------------------------- 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 --------------------------------------------------------------------- Ejendoms- vurdering ... 525.000 525.000 525.000 525.00 525.000 525.000 525.000 --------------------------------------------------------------------- Indtægter Grundbeløb .. 94.092 86.256 85.186 84.100 83.108 83.108 83.108 Pensionstillæg 24.192 37.896 37.426 36.949 36.513 36.513 36.513 Folkepension 118.284 124.152 122.613 121.048 119.620 119.620 119.620 --------------------------------------------------------------------- Ekstraind- tægter ...... 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 Nettorenter . -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 --------------------------------------------------------------------- Bruttoind- komst ....... 108.284 114.152 112.613 111.048 109.621 109.621 109.621 --------------------------------------------------------------------- Skattegrundlag Personlig indkomst M .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810 Kapitalind- komst M ..... -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 Skattepligtig indkomst M .. 40.368 45.376 44.606 43.824 43.110 43.110 43.110 Personlig indkomst K .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810 Kapitalind- komst K ..... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Skattepligtig indkomst K .. 64.068 69.076 68.306 67.524 66.810 66.810 66.810 --------------------------------------------------------------------- Skatteberegning Kommuneskat M 2.540 5.519 5.267 5.011 4.778 4.778 4.778 Bundskat M .. 1.709 2.447 2.094 1.839 1.461 1.169 1.169 6 pct.-skat M 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Mellemskat M 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Topskat M .. 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Skat M ..... 4.249 7.966 7.361 6.850 6.239 5.946 5.946 --------------------------------------------------------------------- Kommuneskat K 10.290 13.268 13.017 12.761 12.527 12.527 12.527 Bundskat K . 6.923 5.884 5.175 4.683 3.831 3.065 3.065 6 pct.-skat K 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Mellemskat K 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Topskat K .. 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 Skat K ..... 17.213 19.152 18.191 17.444 16.358 15.592 15.592 --------------------------------------------------------------------- Skat i alt . 21.462 27.117 25.552 24.294 22.597 21.539 21.539 --------------------------------------------------------------------- Rådighedsbeløb 86.822 87.035 87.061 86.755 87.024 88.082 88.082 Ændring .... 0.000 0.212 0.238 -0.068 0.201 1.260 1.260 ---------------------------------------------------------------------

Bilag

Skatteministeriet

Den 11. juni 1993

Steen Høyberg-Christensen, Ebeltoft, har i et brev modtaget den 1. juni 1993 (L 291 - bilag 3) rettet henvendelse til Skatteudvalget om nævnte lovforslag.

Steen Høyberg-Christensen gør opmærksom på, at nogle borgere har fået tilladelse til at bo i deres sommerhuse hele året. Der anmodes om udvalgets bekræftelse af, at forslaget om nedsættelse af lejeværdien også gælder fritidshuse ejet af ikke-pensionister, som har fået tilladelse til helårsbeboelse.

Efter lovforslaget bibeholdes den gældende lejeværdisats på 2,5 pct. for fritidshuse, når ejeren er under 67 år. Denne lejeværdisats gælder for alle sommerhuse, som er registreret som sådanne. Har ejeren fået tilladelse til at anvende sommerhuset til helårsbeboelse ud fra personlige forhold, er boligen stadig en fritidsbolig med lejeværdisats på 2,5 pct. Er tilladelsen til helårsbeboelse af ikke-personlig karakter, betragtes boligen som et helårshus. I sidstnævnte tilfælde gælder den foreslåede nedsatte lejeværdisats.

Regeringen har noteret problemstillingen. Det vil indgå i regeringens samlede overvejelser omkring eventuelle justeringer i regeringens lovforslag om en skatteomlægning, om den foreslåede nedsatte lejeværdisats også skal gælde for ejere af sommerhuse, som har fået personlig tilladelse til at bebo sommerhuset hele året.

Bilag

Skatteministeriet

Den 13. juni 1993

Realkreditrådet har i brev af 9. juni 1993 (L 291 - bilag 19) rettet henvendelse til Skatteudvalget vedrørende L 291.

Realkreditrådet kritiserer, at den foreslåede ændring vedrørende andre blåstemplede kontantlån end rentetilpasningslån, jf. forslagets § 2, nr. 2, er begrænset til lån ydet inden udgangen af 1995.

Baggrunden for den foreslåede tidsbegrænsning er, at det under hensyntagen til de hidtidige erfaringer vedrørende kontantlån ikke er fundet hensigtsmæssigt her og nu at indføre permanente regler.

Realkreditrådet kritiserer tilsvarende, at den foreslåede regel ved omlægning af kontantlån er begrænset til omlægninger, der foretages inden udgangen af 1995.

Når der i bestemmelsen er indlagt denne tidsbegrænsning, hænger det sammen med, at bestemmelsen henset til de nuværende rentevilkår har til formål at gøre det økonomisk muligt for låntagere med gamle højtforrentede kontantlån at omlægge disse til nye lavere forrentede lån.

Endelig har Realkreditrådet en række tekniske bemærkninger til den foreslåede bestemmelse (forslagets § 1, nr. 1) vedrørende omlægning af kontantlån.

1) Fordeling af kurstab.

Det er korrekt som anført af Realkreditrådet, at det ikke med den foreslåede fordelingsnøgle for kurstabet har været intentionen at give de låntagere, der vælger at omlægge sent på året, en særlig fordel i dette år i form af både et helt års kurstabsfradrag og fradrag for alle kontantlånsrenter på det gamle kontantlån. Jeg vil derfor positivt overveje en ændring af bestemmelsen, således at kurstabet, som foreslået af Realkreditrådet, i stedet skal fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin.

2) Ikrafttrædelsestidspunkt.

Jeg kan bekræfte, at ikrafttrædelssbestemmelsen skal forstås således, at kun de omlægninger af gamle kontantlån, der foretages efter lovforslagets ikrafttrædelse, vil være omfattet af bestemmelsen.

3) Omlægningslånets størrelse.

Jeg kan bekræfte, at betingelsen om, at der skal optages et nyt realkreditlån til indfrielse af det gamle kontantlån, skal forstås således, at det nye låns kursværdi på tilbudstidspunktet (for kontantlån hovedstolen) mindst skal svare til kursværdien af det indfriede lån eksklusiv indfrielses- og omlægningsomkostninger.

4) Ekstraordinær indfrielse.

Den foreslåede regel vedrørende ekstraordinær indfrielse skal, som også Realkreditrådet er inde på, forstås således, at uanset om det nye lån er større end nødvendigt til indfrielse af det gamle kontantlån, så skal fradragsbeløbene nedsættes efter forholdet mellem hele det ekstraordinært indbetalte beløb og hele obligationsrestgælden på det nye lån.

5) Løbetiden på det nye lån.

Jeg er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at revidere den foreslåede bestemmelse, således at der også kan opnås fradrag for kurstabet ved en omlægning af flere gamle kontantlån til eet nyt lån med en løbetid, der beregnes som et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, som indfries.

6) Identitet på debitorsiden.

Jeg kan bekræfte, at den foreslåede bestemmelse skal forstås således, at det ikke er et krav for bevarelse af fradragsretten for kurstabet, at debitor i henhold til det nye lån er identisk med debitor i henhold til det gamle kontantlån, når blot den pantsatte ejendom fortsat er den samme.

7) Fradragsret ved debitorskifte.

Jeg er enig i, at det vil være rimeligt at revidere den foreslåede bestemmelse, således at der i relation til debitorskifte indsættes en regel om fordeling af kurstabsfradraget i salgsåret.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Arbejdsmarkedspensionsrådet og Assurandør-Societetet.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori lovforslaget foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse .

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse .

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Det kan ikke undre, at Fremskridtspartiet er meget positiv over for dette lovforslag. Fremskridtspartiet har fremsat et langt mere vidtgående forslag til nedsættelse af lejeværdien, til opregulering af standardfradraget osv. Lovforslaget har været til 1. behandling og er henvist til Skatteudvalget. Det er lidt sørgeligt, at Folketinget gennem uendelig mange debatter i Folketinget har fremhævet, at boligejerne kunne være helt trygge, og at der ikke ville ske dem noget. Under 1. behandling af lovforslaget sagde regeringen næsten, at boligejerne nu blev forgyldt. Det er desværre ikke virkeligheden. Det er derimod en notorisk kendsgerning, at nettoboligudgiften for boligejerne stiger. Det er intet argument, at regeringen så siger: Nå ja, men de, der får stigende boligudgifter, kan jo bare omlægge deres lån. Det næste bliver vel, at regeringen så også skal til at tage æren for rentefaldet. Men at man inkorporerer det i sine argumenter, taler vel for sig selv.

Det, der er galt med lovforslaget, er blandt andet, at boligejerne, som får lavere skat med denne omlægning, skal betale de penge, de får, i ekstra boligudgifter, hvorimod lejerne får fuld glæde af deres lavere trækprocenter. Den form for ulighed finder Fremskridtspartiet er urimelig, og den er i modstrid med alle de løfter, der har været givet, også af Socialdemokratiet.

Når Fremskridtspartiet har foreslået, at lejeværdien helt skulle afvikles, og at der skulle ske en opregulering af standardfradraget, foruden at der burde være fuldt fradrag for renter, så skyldes det, at Fremskridtspartiet har den opfattelse, at Folketinget skylder boligejerne noget.

Det er en kendsgerning, at siden 1986 har boligejere været udsat for det ene overgreb efter det andet, og senest har man ved hjælp af den nye vurdering opkrævet 4 mia. kr. fra denne i forvejen hårdt ramte gruppe. Så kommer man og siger til dem: Nu får I guld og grønne skove. Vi nedsætter lejeværdien med en halv procent. Fremskridtspartiet stiller sig tvivlende over for, om det ville være fuld kompensation, hvis man nedsatte lejeværdien til en halv procent.

Folketinget har måttet udføre et utal af nattegerninger for at afværge et antal af tvangsauktioner på op imod 20.000, og der er stadig væk ca. 15.000 tvangsauktioner om året. Under normale forhold i begyndelsen af 1980'erne var der et antal af gennemførte tvangsauktioner på 2.500.

Af lovforslagets elementer er det nødvendigt at gennemgå nogle enkelte.

Vedrørende omlægningen af kontantlån vil Fremskridtspartiet gerne komplimentere regeringen, fordi man har foretaget denne ændring. Helt fra 1989 ved den første boligpakke har Fremskridtspartiet kæmpet for, at forholdene kunne forbedres.

Med hensyn til lejeværdisatsen mener Fremskridtspartiet, at regeringen svigter ved ikke at sikre, at pensionisterne får samme nedsættelse som andre boligejere.

Fremskridtspartiet vil stemme for lovforslaget, selv om mindretallet synes, at det er helt utilstrækkeligt, og at det er en alt for dårlig kompensation.

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S) Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Glønborg (KRF)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er tillige med ministerens kommentar til en

henvendelse optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Assurandør-Societetet,

Bech, Pernille, Århus,

Det Danske Advokatsamfund, Advokatrådet,

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Grundejerforeningen ved Kollelev Mosepark,

Høyberg-Christensen, Steen, Ebeltoft,

Larsen, Søren, Tisvildeleje,

Mortensen, Jørgen, Bjerringbro,

Peitersen, Steen, Herlev,

Realkreditrådet og

Ældre Sagen.

Der er af skatteministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet anfører, at i regeringsgrundlaget »En ny start« blev det fastslået, at beskæftigelsen skal øges, og at der skulle gennemføres en skatteomlægning, der skal nedbringe skatten af arbejdsindkomst.

Samtidig afstak regeringen en række retningslinier for skatteomlægningen

- Det samlede økonomiske grundlag for de enkelte familier i egen bolig måtte ikke forringes.

- Den samlede omlægning skulle sikre balance - socialt og mellem de forskellige boligformer.

- Der skulle skabes sammenhæng i skattesystemet, så forskellige indkomster blev beskattet ensartet, således at omgåelsesmuligheder blev imødegået, således at der skabtes større enkelhed og således, at der sikredes en bedre fordeling af skattebyrden, samtidig med at retssikkerheden prioriteredes højt.

- Vægten i beskatningen skulle forskydes fra indkomstbeskatning til miljøskatter.

Flertallet konstaterer, at disse krav er opfyldt med de fremsatte lovforslag til omlægning af skattesystemet. Samtidig styrkes erhvervenes konkurrenceevne.

Med de fremsatte lovforslag tilvejebringes et skattesystem, som sikrer markant lavere skatteprocenter på alle indkomstniveauer.

Grundlaget for sænkningen af skatteprocenterne er bl.a. tilvejebragt gennem en ensartet beskatning af forskellige typer af indkomster.

Samtidig betyder den lavere, men ensartede beskatning, at bæredygtige og fornuftige investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse, begunstiges på bekostning af ufrugtbare og rent skattemæssigt begrundede transaktioner, der alene bygger på og bæres af det tidligere skattesystems mangler og manglende sammenhæng.

Med skatteomlægningen er grundlaget skabt for et skattesystem, der skaber og understøtter forudsætningerne for ny vækst og dynamik i samfundet, hvor vi hidtil har levet med en samfundsudvikling, der i væsentlig grad var afstemt efter uhensigtsmæssige og skadelige skattemæssige overvejelser og kalkulationer.

Skatteomlægningen er både økonomisk og socialt nøje afbalanceret.

Provenuet til de markant lavere trækprocenter på alle indkomstniveauer er tilvejebragt ved hjælp af indførelse af nye grønne afgifter, ved hjælp af øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og gennem en eliminering af misforhold og misvækster, der har muliggjort, at grupper af skattepligtige har haft mulighed for en lav skattebelastning i skærende kontrast til deres forbrugsmuligheder.

Indførelse af grønne afgifter er fulgt op af skattelettelser for lavindkomster kombineret med en forhøjelse af børnefamilieydelsen, således at de grupper, der belastes forholdsmæssig hårdest af de grønne afgifter, kompenseres.

De helt nødvendige sænkninger af skatteprocenterne er fulgt op af en normal beskatning af hidtil skattefri eller lavt beskattede indkomster.

Med de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag er der skabt synlighed i finansieringen af præcist angivne udgiftsformål på arbejdsmarkedet.

Regeringens helt nødvendige krav om sikring af boligejernes økonomiske vilkår er indfriet. Rentefradragets værdi følger sænkningen af skatteprocenterne, og sideløbende hermed nedsættes lejeværdien. Hertil kommer mulighederne for gennem konvertering af realkreditlån at tilpasse sig det ændrede renteniveau.

Personskattelettelserne er gennemført, uden at erhvervslivets omkostninger herved er forøget.

På denne baggrund skal flertallet konkludere, at der ved gennemførelse af skatteomlægningen er sikret

- væsentlige reduktioner af skatteprocenterne af arbejdsindkomst,

- øget miljøansvarlighed i beskatningen,

- et skattesystem, der er tilpasset verden omkring os, både hvad struktur og beskatningsprocenter angår,

- et beskatningssystem, som tilvejebringer grundlaget for en ny vækst og dynamik i samfundet,

- en beskatning, som sikrer boligejernes økonomiske situation,

- og et skattesystem, som skaber sikkerhed for skatternes udvikling i de kommende år.

Flertallet opfordrer Folketingets øvrige partier, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, kommuner og amter samt alle øvrige gode kræfter i det danske samfund til at deltage i det store, vanskelige og spændende projekt, det er at få skabt øget beskæftigelse, ny fremgang og dermed en »Ny kurs mod bedre tider« for alle danskere.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene, hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12 mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Sammenfattende kan det om skatteforslagene konkluderes, at skattereformen bl.a. rammer den private ejendomsret, erhvervslivet, ejerboligerne og pensionsopsparingen. Dertil kommer, at skattetrykket hurtigt vil stige som følge af de voksende offentlige udgifter.

Mindretallet opfatter lovforslagene som et ideologisk angreb på den private ejendomsret. Balancen i ejerforholdene i dansk erhvervsliv vil blive forrykket fra individuel privateje til dominans fra store fonde. Hertil bidrager især lovforslagene om beskatning af aktie- og ejendomsavancer samt beskatning af goodwill. Regeringens ændringsforslag ændrer ikke afgørende på dette forhold.

Den private ejendomsret er selve livsnerven i det privatkapitalistiske system, som har vist sig at være alle andre systemer overlegent med hensyn til at sikre størst velfærd og velstand for hele samfundet og dets borgere.

Lovforslagene om beskatning af aktieavancer, ejendomsavancer og goodwill vil formindske enkeltpersoners lyst til at løbe en risiko og investere i erhvervsvirksomheder. I stedet vil man foretrække passive investeringer med betydelig mindre risiko. Det privatkapitalistiske system bygger i allerhøjeste grad på, at man, hvis man løber en risiko, til gengæld har mulighed for at opnå en økonomisk gevinst. Fjerner man de økonomiske incitamenter, herunder muligheden for formuedannelse, slår man dynamikken i samfundet i stykker med tab af velstand og velfærd til følge.

Mindretallet vender sig endvidere imod den progressive beskatning af kapitalindkomst. Gennemføres regeringens lovforslag, vil der ikke længere være symmetri mellem beskatning af renteindtægter og renteudgifter, hvilket forekommer uheldigt og ulogisk.

Mindretallet er enig med Ligestillingsrådet, når dette i et svar til Skatteudvalget (L 283, spørgsmål 26) kritiserer reglen om, at begge ægtefællers kapitalindkomst beregnes på toppen af beregningsgrundlaget hos den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.

Der er uenighed mellem regeringen og erhvervslivets organisationer om størrelsen af erhvervsbelastningen i lovforslagene, men der er ingen tvivl om, at virksomhederne bliver stærkt belastet til skade for konkurrenceevnen. Det vil trække i den forkerte retning med hensyn til beskæftigelse og arbejdsløshed. Mindretallet peger i den forbindelse især på lovforslagene om afskaffelse af udlandslempelse, varelagernedskrivning og adgangen til at henlægge til investeringsfonds samt nedsættelse af nedskrivningsprocenten efter husdyrbesætningsloven. Desuden vil nogle af de grønne afgifter belaste erhvervenes omkostninger, hvilket også i allerhøjeste grad gælder den skærpede beskatning af personalegoder samt de stærkt forringede muligheder for fradrag for befordringsudgifter.

I stedet for at stoppe for adgangen til at henlægge til investeringsfonds bør ordningen udbygges til en egentlig konjunkturudligningsfond som foreslået af mindretallet i et konkret lovforslag, der for øjeblikket er til behandling i Folketinget.

Herved løses det problem, som mange erhvervsdrivende har med svingende indtægter. Er der ikke gode muligheder for at udjævne de svingende indtægter over årene, kommer de erhvervsdrivende til at betale en højere skat, end hvis indtægten var jævnt fordelt, hvilket naturligvis opleves som en stor uretfærdighed.

Et særligt problem er erhvervenes bidrag til de tre arbejdsmarkedsfonde specielt efter 1997.

Den kraftige erhvervsbelastning kan kun undgå at skade virksomhedernes konkurrenceevne, hvis der gennemføres en sænkning af lønniveauet, men det har ikke været muligt at formå regeringen til at erkende dette faktum.

Mindretallet vender sig stærkt imod den nye skat, som regeringen kalder øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. I realiteten er det den gamle socialdemokratiske ide om en bruttoskat, der optræder under denne betegnelse. Bruttoskatten rammer pensionsopsparingen, selv om en sådan opsparing i allerhøjeste grad er samfundsgavnlig. Lønmodtagerne vil opleve, at der vil blive opkrævet bruttoskat også af beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til aftalte pensionsordninger, og som lønmodtageren derfor ikke selv får udbetalt. Dette forhold medfører i øvrigt en klar forskelsbehandling mellem lønmodtagere med private pensionsordninger i forhold til lønmodtagere med ret til tjenestemandspension. Regeringens forsøg på at rette op på dette misforhold ved at foreslå en nedsættelse af tjenestemandspensionen virker krampagtigt og vil give anledning til berettiget harme i tjenestemandskredse.

De, der sparer op til kapitalpension, bliver særlig hårdt ramt. Fradragsværdien begrænses, og det indbetalte beløb bruttobeskattes, samtidig med at skatten på udbetalingerne bevares uændret på 40 pct. Et helt specielt problem vil opstå for de personer, som har en ordning, hvor arbejdsgiveren indbetaler til kapitalpensionen. Disse personer vil efter regeringens forslag ikke netto kunne indbetale et beløb helt op til det fastlagte loft over den årlige indbetaling til kapitalpension (i 1993 30.000 kr.), idet forsikringsselskabet skal indbetale bruttoskatten, uden at lønmodtageren får mulighed for at »fylde op« til loftet. Dette problem eksisterer ikke for personer, der selv indbetaler til kapitalpensionen.

Mindretallet finder det endvidere stærkt betænkeligt, at der med bruttoskatten introduceres en ny skatteskrue, som kan anvendes til yderligere forhøjelser af skatten på et senere tidspunkt.

Trods talrige løfter fra regeringen om det modsatte belaster skattereformen boligejerne. Nedsættelsen af lejeværdien kan slet ikke kompensere for den reducerede skattemæssige værdi af rentefradraget. Forskellen er i et svar til Skatteudvalget af skatteministeren selv opgjort til en belastning af boligejerne på 2,6 mia. kr., når reformen er fuldt gennemført.

Ejere af sommerhuse og pensionister i ejerboliger får en særlig følelig belastning, idet disse ikke får del i den i øvrigt særdeles beskedne nedsættelse af lejeværdien.

Ejerboliger kan derudover i fremtiden forvente yderligere skatteforhøjelser, hvis rentefaldet slår igennem og bevirker højere ejendomsvurderinger. Det fører til højere ejendomsskatter og en højere lejeværdi.

Unge med særlig stor gæld i forbindelse med uddannelseslån rammes hårdt af rentefradragsrettens forringelse. Regeringens henvisning til en bistandsordning for unge med store lån og lille eller ingen indtægt vil ikke komme den store del af ungdommen med det omtalte problem til gode.

Forringelsen af befordringsfradraget kombineret med forhøjelsen af benzinafgiften rammer bilisterne og skader mobiliteten på arbejdsmarkedet. Handelsrejsende og andre, der er afhængige af firmabil, rammes særlig hårdt. Forringelserne er så markante, at også bilbranchen vil blive hårdt ramt.

De ganske mange mennesker, der i forbindelse med en skilsmisse er pålagt børne- eller underholdsbidrag, rammes hårdt af begrænsningen af fradragsværdien af de nævnte bidrag.

Da familier med kun een indkomst ikke har mulighed for at overføre det uudnyttede bundfradrag i den foreslåede topskat mellem ægtefællerne, vil disse familier skulle betale mere i skat end familier med to indkomster. Dette problem, som også findes i dag, vil blive forværret af regeringens forslag. Regeringens ændringsforslag vil yderligere forstærke problemet.

Mindretallet er enig med regeringen i behovet for markante lettelser i beskatningen af arbejdsindkomster, som er særdeles høj i Danmark sammenlignet med andre lande. Men mindretallet er uenig med regeringen i valg af metode til at nå dette mål. Som beskrevet i ovenstående flytter regeringens forslag en lang række skattepolitiske hegnspæle i socialdemokratisk og centralistisk retning og altså væk fra, hvad mindretallet finder ret og rimeligt. Derfor afviser mindretallet regeringens skattereform og indstiller alle 23 lovforslag i reformen til forkastelse.

Mindretallet noterer sig i øvrigt med tilfredshed, at regeringen nu har taget tanken om omlægning af kontantlån til sig på trods af regeringens tidligere meget markante afvisning af et tilsvarende forslag (lovforslag nr. L 191). Samtidig beklager mindretallet, at regeringen langtfra vil kompensere boligejerne for rentefradragets lavere værdi. Der er efter mindretallets opfattelse tale om en markant og ensidig forøgelse, som er helt urimelig og burde være fuldt kompenseret med en væsentlig større sænkning af lejeværdien.

Regeringen har som nævnt selv oplyst, at den forøgede årlige belastning af boligejerne er på 2,6 mia. kr., og mindretallet beklager, at regeringen ikke har vist forhandlingsvilje og ikke har ønsket at sænke lejeværdien yderligere og dermed kompensere fuldt ud for rentefradragets sænkning, herunder også for pensionister, som slet ikke er medtaget i regeringens lejeværdinedsættelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Især opfatter mindretallet ændringsforslaget om nedsættelse af lejeværdien for store luksushuse fra 7,5 pct. til 6 pct. som aldeles skamløst. Det illustrerer særdeles klart den sociale slagside, regeringens reform har.

For så vidt angår de af Fremskridtspartiet stillede ændringsforslag vil SF redegøre for sin stilling ved 2. behandling af lovforslaget. Til ministerens ændringsforslag agter SF at stemme således

Nr. 1-4: Undlader. Teknik i forbindelse med kontantlån.

Nr. 6: Imod. Der er tale om en nedsættelse af lejeværdien, herunder også lejeværdien på særlig luksusbetonede huse, der ifølge svar bebos af familier, der har en gennemsnitlig skattepligtig indkomst på over 500.000 kr., formentlig med en gennemsnitlig bruttoindkomst omkring 700.000 kr. Mindretallet mener, at der var andre boligejere, der var mere trængende end disse millionærer i Rungsted og omegn, som regeringen nu kommer til hjælp.

Nr. 8: Imod. Der er tale om en nedsættelse af lejeværdien fra 2,5 pct. til 2 pct. for de pensionister, der har tilladelse til at bebo deres sommerhus hele året. Forslaget er en logisk konsekvens af nr. 6 og forøger kredsen, som får lempet lejeværdien, hvorfor mindretallet er imod.

Nr. 10 og 12: For. Sommerhuse, der lovligt benyttes som helårsbolig, kan ikke også skattemæssigt få lov til at få fordel af sommerhusreglen ved eventuel fremleje.

Nr. 13, 14 og 15: Undlader. Teknik i forbindelse med kontantlån.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de af skatteministeren stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet har dog stillet de under nr. 5, 7, 9 og 11 anførte ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og KRF)

1) Den under nr. 1 foreslåede nye paragraf betegnes »§ 6«.

2) I den under nr. 1 foreslåede § 5 D , der ændres til § 6, indsættes i stk. 1 efter sidste pkt. som nyt punktum

»Indfries flere kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved optagelse af eet realkreditlån, er fradragsretten efter 1. pkt. betinget af, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af de pågældende låns obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet.«

3) I den under nr. 1 foreslåede § 5 D , der ændres til § 6, affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Det årlige fradrag udgør summen af kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Ved kurstabet ved indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på indfrielsestidspunktet på den til det indfriede kontantlån knyttede amortisationskonto.«

4) I den under nr. 1 foreslåede § 5 D , der ændres til § 6, indsættes i stk. 4 efter 1. pkt. som nyt punktum

»Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal dage, de pågældende har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i overtagelsesdagen (skæringsdatoen).«

Af et mindretal (FP)

5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 15 B indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

»Stk. 8. Ejere af en udlejningsejendom med højst 6 lejligheder, som bebor en lejlighed i den pågældende ejendom, kan begære denne lejlighed vurderet efter vurderingslovens § 33, stk. 8. Vurderingen skal tage udgangspunkt i lejlighedens areal i forhold til ejendommens samlede areal sammenholdt med den samlede ejendoms ejendomsværdi. Såfremt en sådan vurdering er begæret, udgør denne grundlaget for lejeværdiberegningen.«»

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og KRF)

6) Nr. 3 affattes således

»3. I § 15 E, stk. 1, 1. pkt. , ændres »2,5 pct.« til: »2,0 pct.«, og »7,5 pct.« ændres til: »6 pct.«

Af et mindretal (FP)

7) Nr. 4 udgår.

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og KRF)

8) Nr. 4 affattes således

»4. I § 15 E, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, som efter tilladelse anvendes som helårsbolig, forhøjes de i 1. pkt. nævnte 2,0 pct. til 2,5 pct.«»

Af et mindretal (FP)

9) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»02. I § 15 E, stk. 2, 1. pkt., ændres »1,2 pct.« til: »0,8 pct.«

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV og KRF)

10) I den under nr. 6 foreslåede § 15 O affattes stk. 1 således

»Ejere af en fritidsbolig, som er omfattet af § 15 E, stk. 1, 2. pkt., og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Tilsvarende gælder for ejere af en fritidsbolig omfattet af § 15 E, stk. 2, bortset fra sommerhuse, som efter tilladelse anvendes som helårsbolig. Det er en betingelse for fradrag efter 1. og 2. pkt., at ejeren ikke anvender fradragsreglen i stk. 3. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten efter 1. og 2. pkt.«

Af et mindretal (FP)

11) I den under nr. 6 foreslåede § 15 O, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Særskilt betaling for el, gas, varme, telefon og lign. medregnes ikke i bruttolejeindtægten.«

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV og KRF)

12) I den under nr. 6 foreslåede § 15 O ændres i stk. 3, 1. pkt., »stk. 1, 1. pkt.« til: »stk. 1, 1. og 2. pkt.«

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og KRF)

Til § 3 13) I det under nr. 2 foreslåede § 8 P, stk. 2, nr. 10 , ændres »§ 5 D« til: »§ 6«.

Ny paragraf 14) Efter § 3 indsættes som ny paragraf

»§ 01 I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændring

Ingen

Nr BTL 291

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og andre skattelove (Lempelse af beskatningen af ejerboliger m.v.)

Nr L 291 1992-93, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19930618