1992 BTL 283 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (SKATTEOMLÆGNING) NR L 283 1992-93, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå og skatteministerens kommentarer til nogle henvendelser

Spørgsmål 2

Hvordan påvirkes den kommunale økonomi af de forskellige elementer i skattereformen, og hvordan tænkes belastningen af kommunernes økonomi modvirket?

Svar

Regeringens skattereformforslag vil under eet betyde et reduceret indkomstskatteprovenu for kommuner og amtskommuner.

Afskaffelsen af 3 pct.s fradraget samt fradragssanering m.v. vil øge skatteprovenuet, mens den foreslåede personfradragsforhøjelse og lejeværdinedsættelse samt det foreslåede arbejdsmarkedsbidrag på 5 pct. vil reducere det kommunale skatteprovenu. Den foreslåede ændrede satsregulering vil ligeledes reducere indkomstskatteprovenuet. Virkningen af det reducerede skatteprovenu indgår i forhandlingerne med de kommunale parter om den kommunale økonomi i 1994.

Heroverfor står, at kommunernes skatteprovenu vil blive forøget som følge af den i tilknytning til skattereformen foreslåede bruttoficering af pensioner og kontanthjælp. Det følger af reglerne for det udvidede totalbalanceprincip, at skatteprovenuet af bruttoficeringen skal inddrages over bloktilskuddet til kommuner og amtskommuner.

Indenrigsministeren har den 1. juni 1993 fremsat forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Lovforslag nr. L 338).

Lovforslaget indeholder en justering af tilskuds- og udligningssystemet med henblik på at mindske de byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne i forbindelse med regeringens skattereformforslag og den foreslåede bruttoficering af pensioner og kontanthjælp.

Efter gennemførelse af de foreslåede ændringer i udligningssystemet vil der være tale om forholdsvis beskedne byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne, jf. svaret på spørgsmål 10. For yderligere at sikre den enkelte kommune mod tab indgår det i forslaget, at indenrigsministeren for tilskudsårene 1994-96 kan yde et særligt tilskud til kommuner og amtskommuner, hvis byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med skattereform, ændret satsregulering og bruttoficering af sociale ydelser overstiger 0,2 pct. af deres beskatningsgrundlag. Det skønnes kun at blive aktuelt for ca. 20 kommuner og een amtskommune.

Spørgsmål 3

Hvilke kommuner vil blive ramt af, at det skrå skatteloft vendes, og med hvor store beløb?

Svar

Med lovforslag L 339 af 27. maj 1993 stilles der forslag om, at kommuner og amtskommuner skal bære en del af provenutabet som følge af personskattelovens skrå skatteloft. Det foreslås, at kommuner og amtskommuner, som sætter skatten op i forhold til 1993, selv må bære det provenutab, som opstår ved nedslag som følge af, at skatteloftet rammes.

Hvorvidt bestemmelserne i lovforslaget kommer i anvendelse, vil således bero på, om enkelte kommuner forhøjer skatten i 1994, hvilket besluttes af de enkelte kommunalbestyrelser ved budgetvedtagelsen for 1994 i efteråret 1993.

Samtidig skal den primær- og amtskommunale skatteprocent i 1994 overstige 28,5 pct. og fra og med 1995 29,0 pct. Dette er en forhøjelse i forhold til de gældende regler, hvor skatteloftet rammes allerede ved en samlet skatteprocent på 28,0.

For at bestemmelserne i lovforslaget kommer i anvendelse i 1994, skal der således både være tale om, at en kommune eller amtskommune hæver skatteprocenten, og at den samlede kommunale og amtskommunale skatteprocent overstiger 28,5.

Det er imidlertid regeringens udgangspunkt i de igangværende kommunaløkonomiske forhandlinger, at kommunale skattestigninger undgås i 1994.

Spørgsmål 9

Gennem hvilke initiativer vil regeringen sikre, at forholdet mellem staten og kommunerne, set under eet, ikke bliver forrykket til ugunst for kommunerne?

Svar

Der henvises til besvarelse af spørgsmål 2 ovenfor.

Spørgsmål 10

»Gennem hvilke initiativer vil regeringen sikre, at forholdet mellem staten og den enkelte kommune ikke forrykkes til ugunst for kommuner, idet der tages hensyn til forskellig befolkningsstruktur og indkomststruktur i kommunerne?»

Svar

De fordelingsmæssige forskydninger imellem kommunerne som følge af forslagene til ændring af skattesystemet og bruttoficering af pensioner og kontanthjælpsydelser skønnes at blive af forholdsvis begrænset omfang.

Dette skal ses i sammenhæng med den tilstræbte sociale balance i skattereformforslagene og det forhold, at de kommunaløkonomiske konsekvenser af de forskellige ændringer i et vist omfang vil opveje hinanden. Endelig sker der med det kommunale udlignings- og tilskudssystem en betydelig udligning af forskellene i kommunernes beskatningsgrundlag, hvilket bidrager til at mindske de fordelingsmæssige forskydninger.

På trods af de forholdsvis begrænsede forskydninger imellem kommunerne vil der på enkelte områder være behov for justeringer af tilskuds- og udligningssystemet.

Med lovforslag 338 af 1. juni 1993 stilles der således forslag om enkelte justeringer af tilskuds- og udligningssystemet for amter og kommuner.

1) For det første foreslås der en regulering af vægtene for opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov for at tilpasse disse til forskydningerne i kommunernes udgiftssammensætning som følge af den foreslåede bruttoficering af kontanthjælpsydelser og dermed isoleret set stigende kontanthjælpsudgifter. Herudover foreslås også en justering af den amtskommunale udgiftsbehovsudligning.

2) For det andet foreslås der en regulering af udligningsniveauet i landsudligningen af beskatningsgrundlag med henblik på at mindske de fordelingsmæssige forskydninger imellem kommunerne som følge af den foreslåede skattereform og bruttoficering af sociale ydelser.

3) For det tredje stilles der forslag om en særlig overgangsbestemmelse for tilskudsåret 1994.

4) For det fjerde stilles der forslag om et 3-årigt overgangstilskud til kommuner, hvis byrdefordelingsmæssige tab som følge af bruttoficering og skattereform overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Dette overgangstilskud skønnes dog alene at blive aktuelt for godt 20 kommuner og een amtskommune.

5) For det femte foreslås den særlige pulje for vanskeligt stillede kommuner ekstraordinært forøget, således at kommuner, som uanset de ovenfor nævnte foranstaltninger bringes i vanskeligheder, efter ansøgning til indenrigsministeren kan opnå tilskud.

Spørgmål 11

»På hvilke konkrete punkter vil kommunernes budgetlægning for 1994 blive påvirket af skattereformens gennemførelse?»

Svar

Som anført under besvarelse af spørgsmål 10 vil regeringens forslag til skattereform, bruttoficering af sociale ydelser og ændret satsregulering påvirke kommunernes budgetlægning på flere punkter. Dette drejer sig bl.a. om

- Ændringerne som følge af forslagene til skattereform, herunder bl.a. fjernelse af »3 pct.-fradraget«, forhøjelser af det kommunale personfradrag, arbejdsmarkedsbidrag samt fradragssanering, påvirker det kommunale udskrivningsgrundlag for 1994 og dermed de budgetterede skatteindtægter for 1994. Endvidere vil visse forslag i skattereformen i begrænset omfang påvirke de kommunale indtægter fra selskabsbeskatningen.

- Forslagene om »bruttoficering« af sociale ydelser vil medføre øgede primærkommunale udgifter til kontanthjælp og førtidspension (for så vidt angår kommunernes egenfinansieringsdel af førtidspension). De kommunale merudgifter i forbindelse med bruttoficering af de sociale ydelser kompenseres for kommunerne under eet, jf. reglerne om det udvidede totalbalanceprincip og budgetgaranti.

- Kommunernes udligning og generelle tilskud påvirkes på en række punkter i forbindelse med ændring af de kommunale udgifter og ændringer i statstilskuddet. Herudover er der, jf. besvarelsen af spørgsmål 10, stillet forslag om enkelte justeringer af tilskuds- og udligningssystemet.

Jf. bemærkningerne til L 338 er det imidlertid regeringens skøn, at de fordelingsmæssige forskydninger imellem kommunerne som følge af forslagene til ændring af skattesystemet og bruttoficering af pensioner og kontanthjælpsydelser vil blive af forholdsvis begrænset omfang under forudsætning af, at de foreslåede ændringer af tilskuds- og udligningssystemet gennemføres.

Spørgsmål 12

»På hvilket tidspunkt vil kommunerne have kendskab til de nye vilkår for budgetlægningen?»

Svar

Med de gældende regler fremsætter kommunernes økonomiudvalg senest den 15. september 1993 forslag til budget for 1994, og budgetforslaget vedtages af kommunalbestyrelserne senest den 15. oktober 1993. Med vedtagelse af forslagene til skattereform i juni måned vil kommunerne umiddelbart kunne indregne virkningerne for så vidt angår udskrivningsgrundlag og udgifter i budgetforslaget.

Med hensyn til budgettering af kommunernes udligning og generelle tilskud indgår det i lovforslag L 338, at fristen for Indenrigsministeriets udmelding af generelle tilskud og udligning for 1994 i år ekstraordinært udsættes til 1. september. Indenrigsministeriet vil imidlertid primo juli 1993 udsende en vejledende beregning af kommunernes generelle tilskud og udligning (med forbehold for Finansudvalgets efterfølgende godkendelse af det samlede statstilskud).

Spørgsmål 13

Hvad er den provenumæssige konsekvens af, at den skattemæssige værdi af boligejernes rentefradrag nedsættes med 8 pct.-point?

Spørgsmål 14

Hvad er den provenumæssige konsekvens af, at lejeværdien sænkes med 0,5 pct.-point?

Spørgsmål 15

Hvor meget skal lejeværdien sænkes, for at der er provenumæssig balance med nedsættelse af skatteværdien med 8 pct.-point?

Svar

En isoleret sammenligning af lejeværdisænkningen og reduktionen af rentefradragets skatteværdi giver et misvisende billede af skattereformens virkning for ejerfamilierne.

I nedenstående oversigt er ændringen i boligejernes rådighedsbeløb som følge af skatteomlægningen opdelt i nedsættelse af lejeværdien, reduktion af skatteværdien af rentefradraget, skattelettelse på indkomsten og forhøjet børnefamilieydelse.

Med de elementer af omlægningen, der kan indregnes i lovmodellen, jf. L 283, side 17, viser beregningerne, at boligejerne samlet kommer ud af skatteomlægningen med fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 5,9 mia. kr. i 1994 ud af samlede skattelettelser på knap 10 mia. kr. og med ca. 15,1 mia. kr. i 1998 ud af samlede lettelser på ca. 25 mia. kr. ekskl. grønne afgifter og avancebeskatning m.v.

Ændring i rådighedsbeløb for boligejere, ekskl. grønne afgifter

m.v.

--------------------------------------------------------------------- 1994 1998 --------------------------------------------------------------------- Ca. mia. kr. Nedsættelse af lejeværdi med 0,5 pct.-point ..... 1,2 1,1 Reduktion af skatteværdien af rentefradraget fra 52,2 pct. til hhv. 49,2 pct. og 44,2 pct. ... -1,4 -3,7 Skattelettelse på inkomst i øvrigt og forhøjet børnefamilieydelse ............................. 6,1 17,7 --------------------------------------------------------------------- I alt ændring i rådighedsbeløb for grønne afgifter m.v. ................................... 5,9 15,1 ---------------------------------------------------------------------

Reduktionen af rentefradragets skatteværdi overstiger isoleret set lettelsen som følge af nedsættelsen af lejeværdien, men opvejes langt af den skattelettelse på indkomsten, som boligejerne får.

Såfremt nedsættelsen af lejeværdien isoleret set skulle balancere provenumæssigt med reduktionen af skatteværdien af rentefradraget med 8 pct.-point, ville det kræve en nedsættelse af lejeværdisatsen med godt 11/2 pct.-point til knap 1 pct. i 1998.

Spørgsmål 19

»Hvor meget er de primær- og amtskommunale skatter steget i de sidste 5 år?»

Svar

I nedenstående tabel 1 er vist en oversigt over udskrivningsprocenterne i amtskommunerne, primærkommunerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner for årene 1988-93. Endvidere er vist en samlet primær- og amtskommunal udskrivningsprocent.

I Tabel 2 er vist ændringen i udskrivningsprocenten fra år til år for de forskellige sektorer.

Tabel 1. Kommunale udskrivningsprocenter 1988-93 (1).

--------------------------------------------------------------------- Pct. Amts- Primær- Frederiksberg Hele kommuner kommuner København landet --------------------------------------------------------------------- 1988 ....... 9,41 19,53 28,90 27,50 28,91 1989 ....... 9,43 19,53 28,90 27,50 28,92 1990 ....... 9,45 19,40 28,90 27,50 28,82 1991 ....... 9,51 19,41 30,80 27,90 29,07 1992 ....... 9,62 19,59 30,80 27,90 29,33 1993 ....... 9,73 19,64 30,80 27,90 29,47 ---------------------------------------------------------------------

(1) Ekskl. kirkeskat.

Tabel 2. Årlig ændring i udskrivningsprocenterne 1988-93 (1).

--------------------------------------------------------------------- Pct. Amts- Primær- Frederiksberg Hele kommuner kommuner København landet --------------------------------------------------------------------- 1988-89 ... 0,02 0,00 0,00 0,00 0,02 1989-90 ... 0,01 -0,13 0,00 0,00 -0,10 1990-91 ... 0,06 0,01 1,90 0,40 0,25 1991-92 ... 0,11 0,18 0,00 0,00 0,26 1992-93 ... 0,11 0,05 0,00 0,00 0,14 ---------------------------------------------------------------------

(1) Ekskl. kirkeskat.

Spørgsmål 20

Hvor meget skal de primær- og amtskommunale skatter stige i de næste 5 år, før der er tale om en samlet skatteforhøjelse i 1998 (personbeskatning, arbejdsmarkedsbidrag, grønne afgifter m.m. under eet)?

Svar

Virkningen af højere kommunale skatter er belyst for et LO-ægtepar med to børn, der i 1988 forudsættes at have en samlet indkomst på 370.000 kr. (1993-niveau), boende i ejerbolig med en ejendomsværdi på 600.000 kr. og med boligrenter på 60.000 kr.

Denne familie opnår ved skattereformen en fremgang i rådighedsbeløb på ca. 8.500 kr., inkl. grønne afgifter på ca. 4.000 kr., beregnet med gennemsnitlig kommunal skatteprocent som i 1993 på 30,2.

Beregninger viser, at kommuneskatteprocenterne skal stige ca. 4 procentpoint for at neutralisere denne fremgang i rådighedsbeløb.

Spørgsmål 26

Ligestillingsrådets kommentar ønskes indhentet til ovenstående bestemmelse.

Svar

Ligestillingsrådet har fremsendt følgende foreløbige svar

»Skatteministeren bad den 1. juni 1993 om Ligestillingsrådets kommentarer til forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (skatteomlægning) nr. 5.

Det fremgår blandt andet af nr. 5, at begge ægtefællers kapitalindkomst beregnes på toppen af beregningsgrundlaget hos den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.

Ligestillingsrådet er klar over, at reglen er indsat for at imødegå skattetænkning.

Det er dog Ligestillingsrådets grundprincip, at der skal ske en fuldstændig særbeskatning af ægtefæller. Ligestillingsrådet fastholder således det synspunkt om de eksisterende regler, som Rådet gav udtryk for i forbindelse med skattereformen i 1985.

Et særbeskatningssystem imødekommer bedst hensynet til kvinders og mænds fri valg, når det gælder tilknytning til arbejdsmarkedet og mulighed for frit at råde over egen formue.

Det fremsatte forslag imødekommer ikke Ligestillingsrådets grundprincip om fuldstændig særbeskatning af ægtefæller, idet der anvendes et fælles beregningsgrundlag.

Ligestillingsrådet kan derfor ikke anbefale forslaget.«

Jeg kan tilføje, at det også er i strid med Ligestillingsrådets opfattelse af særskilt beskatning at foretage de i svaret på spørgsmål 25 beskrevne overførsler af personfradrag og andre fradrag imellem ægtefæller.

Spørgsmål 27

Der ønskes en forståelig forklaring på indholdet af bemærkningerne til nr. 20.

Svar

Efter satsreguleringsloven reguleres indkomsterne for modtagere af overførselsindkomster.

Satsreguleringen er endvidere af betydning for det reguleringstal, som beløbsgrænser og personfradrag m.v. i skattelovgivningen årligt reguleres med, jf. personskattelovens § 20.

Satsreguleringen følger som udgangspunkt den gennemsnitlige årslønudvikling for LO-arbejdere.

På grund af indførelsen af øremærkede sociale bidrag på 5 pct. i 1994 skal satsreguleringen nedjusteres tilsvarende, således at de beløb, der reguleres efter satsreguleringen, forholdsmæssigt svarer til lønningerne efter sociale bidrag.

Nedjusteringen af satsreguleringen skal imidlertid ikke slå igennem på skattelovgivningens reguleringstal for beløbsgrænser m.v., således at disse beløbsgrænser m.v. i forhold til indførelsen af øremærkede sociale bidrag forbliver uændrede.

Det er dermed ikke muligt direkte ved reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen at følge satsreguleringen. I stedet for at ændre samtlige skattelovgivningens grundbeløb fra 1987-niveau til 1994-niveau, hvilket ville have muliggjort, at den skattemæssige regulering kunne følge satsreguleringen, er valgt den fremgangsmåde i stedet at beregne en teknisk forhøjelse af reguleringstallet i personskattelovens § 20.

I stedet for at ændre grundbeløbene overalt i skattelovgivningen og benytte satsreguleringen er således valgt den fremgangsmåde at benytte uændrede grundbeløb og anvende et teknisk forhøjet reguleringstal for 1993.

Den nærmere fremgangsmåde ved beregningen af reguleringstallet fremgår af bilaget.

Bilag

Beløbsgrænser og personfradrag m.v. i skattelovgivningen reguleres årligt efter et reguleringstal i henhold til § 20 i personskatteloven.

Reguleringen sker med 2 pct. plus eller minus en tilpasningsprocent. Tilpasningsprocenten fastsættes hvert år i forbindelse med finansloven og beregnes som forskellen mellem den gennemsnitlige årslønsudvikling for LO-arbejdere (ekskl. sociale bidrag) to år forud for finansåret og 2 pct.

Reguleringstallet for 1993 er 120, hvilket vil sige, at grundbeløbene i loven, der er i 1987-niveau, skal forhøjes med 20 pct., hvorved de aktuelle 1993-beløb fremkommer.

Nedjusteringen af satsreguleringen som følge af indførelsen af øremærkede arbejdsmarkedsbidrag på 5 pct. i 1994 skal ikke slå igennem på skattelovgivningens reguleringstal for beløbsgrænser m.v.

For at undgå at skulle ændre alle skattelovgivningens grundbeløb fra 1987-niveau til 1994-niveau som følge af nedjusteringen af satsreguleringen efter satsreguleringsloven foreslås i L 283, at reguleringstallet for indkomståret 1993 rent teknisk forhøjes til 125,7 med virkning for beregningen af reguleringstallet for 1994.

Den gennemsnitlige LO-arbejders lønudvikling i 1992 (ekskl. sociale bidrag) har været 3 pct., og reguleringstallet for 1994 forventes således at blive 123,6 (120 + 3 pct.). Det betyder, at alle beløbsgrænser m.v. forhøjes med 3 pct. fra 1993 til 1994.

Beregning af tilpasningsprocent m.v. sker således

LO-arbejders lønudvikling i 1992 (Ekskl. sociale bidrag) ........ 3,0 pct. Arbejdsmarkedsbidrag i 1994 netto for bortfald af AUD-bidrag -4,7 pct. ----------------------------------------------- -1,7 pct. -----------------------------------------------

Tilpasningsprocenten i satsreguleringsloven opgøres som forskellen mellem -1,7 pct. og 2 pct., hvilket er -3,7 pct., der skal benyttes for 1994 ved beregning af beløbsgrænser m.v. i skattelovgivningen 1994.

Ifølge § 20 i personskatteloven skal reguleringen foretages med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten, dvs. med -1,7 pct.

Da satsreguleringen som nævnt ikke skal slå igennem, forhøjes reguleringstallet for 1993 rent teknisk til et tal, der ganget med (1 - 0,017) pct. = 0,983 bliver 123,6.

Dette tal er 125,7; (125,7 x 0,983 = 123,6).

I vedføjede bilag er vist en oversigt over beløbsgrænser m.v. i 1993 og de forventede beløb for 1994.

Fastsættelsen af tilpasningsprocenten vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af FFL 1994, og herefter kan reguleringstallet for 1994 beregnes.

Skatteudvalget vil som tidligere år blive orienteret herom.

Fra og med 1995 reguleres de 123,6 med lønudviklingen for LO-arbejderen ekskl. arbejdsmarkedsbidrag. Herved slår forhøjelsen af de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra 5 pct. til 8 pct. igennem fra og med 1995.

Beløbsgrænser i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20.

--------------------------------------------------------------------- Indkomstår Grundbeløb 1993 1994 1987-niveau Reguleringstal (PSL § 20) 100,0 120,0 123,6 --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Kr. Personskatteloven: Beløbsgrænse ved mellemskat (§ 6a) 105.100 - 130.000 Beløbsgrænse ved topskat (§ 7) ... 200.000 240.000 247.200 Grænse for positiv nettokapitalind- komst i topskattegrundlaget (§ 7) 16.150 - 20.000 Beløbsgrænse ved 6 pct.s-skat .... 140.000 168.000 173.100 Personfradrag (§ 10): - Almindeligt, stat .............. 27.100 32.600 - - Almindeligt, kommune (Lov om komm. indk.skat § 5) ................... 21.200 25.500 - - Almindeligt personfradrag for alle fyldt 18 år ...................... 23.700 (28.500) 29.300 - Gifte pensionister, stat og kommune .......................... 27.100 32.600 - - Enlige pensionister, stat og kommune .......................... 48.300 58.000 - - Børn/unge under 18 år .......... 17.000 20.400 21.100 Formueskattegrænse (§ 18): - Enlige ......................... 1.278.700 1.534.500 1.580.500 - Gifte (pr. person) ............. 1.278.700 1.534.500 1.580.500 Progressionsgrænse for aktieindkomst (§ 8 A) ............ 26.400 31.700 32.700 Lov om børnefamilieydelse: Årlig udbetaling pr. barn/ung (§ 1): - Småbørnsydelse 0-6 år .......... 6.600 7.850(1) - - Småbørnsydelse 0-6 år .......... 6.500 - 8.300(2) - Børnefamilieydelse 7-17 år ..... 5.000 5.900(1) - - Børnefamilieydelse 7-17 år ..... 4.900 - 6.400(2) Ligningsloven: Grænse for 3 pct.s-fradrag (§ 8 F) 3.200 3.900 4.000 Bundfradrag for visse lønmodtager- fradrag (§ 9) .................... 3.000 3.600 3.800 Fradrag for grænsegængere (§ 9 F). 27.100 32.600 33.500 Progressionsgrænse for lejeværdi (§ 15 G) ......................... 1.200.000 1.440.000 1.483.200 Aktieavancebeskatningsloven: Grænse for aktiebeholdning for skattefritagelse (§§ 4 og 7) ..... 83.300 100.000 103.000 Kildeskatteloven: Grænse for overførsel til med- arbejdende ægtefælle (§ 25 A) .... 117.300 140.800 145.000 Grænse for aktiebeholdning for skattefritagelse (§ 33a) ......... 83.300 100.000 103.000 Minimumsløn pr. måned ved 30 pct.s beskatning (§ 48 E) .............. 36.700 44.100 45.400 Indregningsgrænse for restskat (§ 61) 10.000 12.000 12.400 Restancegrænse ved kommune- afregning (§ 64) ................. 22.000 26.400 27.200 Rentenedslagsloven: Indtægtsgrænse for nedslag for renteindtægter (§§ 3 m.fl.) ...... 66.600 80.000 - Ejendomsavancebeskatningsloven: Maks. fradrag for ejerboligandel (§ 9) ............................ 486.400 583.700 601.200 Kursgevinstloven: Bundgrænse for personers valutakursgevinst/tab (§ 6) ...... 800 1.000 1.000 Lov om bindende forhåndsbesked: Afgiftsbeløb for bindende forhånds- besked (§ 7) ..................... 1.100 1.400 1.400 Skattestyrelsesloven: Klageafgift (§ 25) ............... 400 500 500 Dødsbobeskatning, personskatteloven: Beløbsgrænser for dødsboers skattefrihed (§ 16): - Boets aktiver ved dødsfaldet ... 650.000 780.000 803.400 - Boets nettoformue ved dødsfaldet 500.000 600.000 618.000 - Beløbsgrænse vedr. KL § 16 ..... 600.000 720.000 741.600 Bofradrag ved beregning af dødsboskat, fradrag i skat pr. måned (§ 15) .. 3.500 4.200 4.400 Lov om totalisatorspil: Bundfradrag ved totalisatorafgift (§§ 2 A og 2 B): - Galopløb på Klampenborg Væddeløbsbane .................... 100.700 120.900 124.500 - Travløb ........................ 30.000 36.000 37.100 - Cykelvæddeløb .................. 7.300 8.800 9.100 - Kapflyvninger med brevduer ..... 5.400 6.500 6.700 - Trav- og galopløb på travbane .. 5.000 6.000 6.200 - Hundevæddeløb .................. 1.500 1.800 1.900 Lov om kommunal indkomstskat: Beløbsgrænse ved fordeling af kommunal andel af selskabsskat: For skatteåret 1987/88 1993/94 1994/95 - Bundgrænse for fordeling (§ 10) 25.000 30.000 31.000 - Mindstebeløb for afregning (§ 11) 3.000 4.000 4.000 Afskrivningsloven: Småsaldigrænse (§§ 2 og 8) ....... 6.700 8.100 8.300 Småaktivgrænse (§ 3) ............. 6.700 8.100 8.300 Maks. straksafskrivning for nye virk- somheder (§ 3) ................... 258.800 310.600 319.900 Etableringskontoloven: Etableringsgrænse (§ 5) .......... 125.900 151.100 155.700 Realrenteafgiftsloven: Afgiftsfri kvote for investeringer i fast ejendom m.v. (§ 3 c) ...... 1.530(3) - - Pensionsbeskatningsloven: Maks. indskud på kapitalpension (§ 16) ........................... 25.000 30.000 30.900 Opfyldningsfradrag (§ 18) ........ 25.000 30.000 30.900 Beløbsgrænse for konvertering af pensionsydelse (§ 29) ............ 5.300 6.400 6.600 Livsforsikringsafgiften (§ 50)(4). 5.300 6.400 6.600 Lov om banker og sparekasser m.v.: Beløbsgrænse for værdipapirer i samme selskab (§ 42b) .................. 25.000 30.000 30.900 ---------------------------------------------------------------------

(1) Fra og med 1993 har reguleringen først virkning for ydelsen fra og med 3. kvartal.

(2) Fra og med 1994 forhøjes grundbeløbet med 200 kr. årligt i 1987-niveau. For 1994 er grundbeløbene således henholdsvis 6.700 kr. og 5.100 kr.

(3) Beløbsgrænsen er angivet i mio. kr. Reguleres første gang for indkomståret 1995. Afrundes opad til nærmeste hele mio. kr.

(4) Grænsen gælder for forsikringer oprettet før 18. februar 1992.

Spørgsmål 30

Ad spørgsmål 1. jf. bilag 5, og spørgsmål 5, jf. bilag 7.

Hvordan vil svaret på spørgsmål 5 blive, hvis skattereformen justeres som skitseret i spørgsmål 1?

Svar

Nedenfor er vist virkningen for enlige lønmodtagere i 1998 dels efter L 283, dels L 283 med den ændring, at personfradraget forhøjes med 2.600 kr. samtidig med, at bundskatten forhøjes fra 8 pct. til 9. pct. Det skrå skatteloft er tilsvarende forhøjet fra 58 til 59 pct. som nævnt i spørgsmål 1. Denne ændring af L 283 skønnes provenuneutral.

Fradrag og kapitalindkomst på de forskellige indkomsttrin er beregnet på basis af en stikprøve på lovmodellen på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

I de viste eksempler vil indkomster under ca. 160.000 kr. få en større skattelettelse med den i spørgsmålene nævnte ændring af lovforslaget.

Eksempler på virkning for enlige lønmodtagere af skatteomlægningen.

Samlet ændring i rådighedsbeløb i forhold til gældende regler før fradragssanering og grønne afgifter som følge af skatteomlægning. Gennemsnitskommune 1993 med skatteprocent 30,2 inkl. kirkeskat.

-------------------------------------------------------------------- Skat 1998 1998 gld. regler Skat lovforslag(1) Ændring i rådigedsbeløb i forhold til gældende regler Lønindkomst 1993 L 283 L 283 med L 283 L 283 med højere højere per- personfradrag og sonfradrag højere bundskat og højere bundskat -------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 40.000 4.523 5.931 4.989 -1.408 -467 50.000 9.743 10.397 9.550 -654 193 60.000 14.963 14.863 14.110 100 852 70.000 17.380 17.278 16.566 102 814 80.000 20.755 20.090 19.442 665 1.314 90.000 27.734 25.843 25.323 1.891 2.411 100.000 31.096 28.949 28.488 2.147 2.608 120.000 39.104 36.101 35.782 3.003 3.321 140.000 47.339 43.018 42.848 4.322 4.491 160.000 55.910 51.004 50.980 4.906 4.930 180.000 64.321 58.686 58.794 5.635 5.527 200.000 74.844 67.578 67.848 7.266 6.996 250.000 98.974 87.187 87.802 11.787 11.173 300.000 127.358 112.905 113.862 14.453 13.496 350.000 162.011 144.512 145.932 17.499 16.079 400.000 185.884 167.420 169.097 18.464 16.787 450.000 220.495 198.539 200.678 21.956 19.817 500.000 252.846 227.681 230.238 25.165 22.608 1.000.000 601.978 544.017 551.252 57.961 50.727 --------------------------------------------------------------------

Anm.: - = fald i rådighedsbeløb.

1) Inkl. arbejdsmarkedsbidrag og bortfald af AUD-bidrag. For indkomster under 80.000 kr. udgør AUD-bidraget 483 kr., for indkomster mellem 80.000-120.000 kr. 967 kr. og over 120.000 kr. 1.450 kr.

Spørgsmål 34

Det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2, side 11, til lovforslaget, at arbejdsmarkedsbidraget beregnes på grundlag af samlet løn uden fradrag for pensionsindbetalinger. Hvad er begrundelsen for dette? Omfatter ovennævnte også pensionsindbetalinger til de såkaldte arbejdsgiverordninger?

Svar

Lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde (L 326) er fremsat af finansministeren. Jeg har derfor indhentet en udtalelse fra Finansministeriet.

Finansministeriet har udtalt

»Arbejdsmarkedsbidragene, som omtales i bemærkningerne under pkt. 2 på side 11, er nærmere beskrevet i lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde, jf. L 326.

Efter lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde beregnes der arbejdsmarkedsbidrag af den samlede løn uden fradrag for pensionsindbetalinger, herunder ATP og de såkaldte arbejdsgiverordninger.

Af hensyn til at lette det administrative arbejde for arbejdsgiverne er opkrævningen af bidragene foreslået delt mellem arbejdsgiverne og pensionsinstitutterne. Efter forslaget beregner og indbetaler arbejdsgiverne bidrag opgjort på grundlag af lønnen uden pensionsindbetalingerne, mens pensionsinstitutterne beregner og indbetaler bidrag på grundlag af de pensionsindbetalinger, som de modtager fra arbejdsgiverne og lønmodtagerne i medfør af ansættelsesforholdet.

De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag opkræves af arbejdsindkomst fra beskæftigede, selvstændige og arbejdsgivere, mens der ikke opkræves bidrag af pensionsindkomst. Årsagen er, at bidragene bruges til at finansiere arbejdsmarkedsudgifter. Regeringen ønsker med lov om arbejdsmarkedsfonde at skabe et finansieringssystem for disse udgifter, hvor netop arbejdsmarkedets parter, dvs. lønmodtagere, selvstændige og arbejdsgivere, får et medansvar for prioriteringen af disse udgifter. Set ud fra et arbejdsmarkedspolitisk synspunkt er der derimod ikke grund til at inddrage pensionister. Dette synspunkt lå bl.a. til grund for overvejelserne i Zeuthenudvalget.

På den baggrund er det også blevet fundet naturligt at opkræve bidrag af den arbejdsindkomst, som opspares til pensionsformål, f.eks. som led i et ansættelsesforhold, frem for at opkræve et bidrag af pensionen ved udbetalingen.

Det påvirker i øvrigt ikke størrelsen af den disponible pensionsindkomst, om bidraget opkræves ved indbetalingen eller ved udbetalingen af pensionen. Når pensionsindbetalingerne reduceres med arbejdsmarkedsbidragene, vil det ganske vist medføre en tilsvarende nedgang i den udbetalte pension, men da der ikke opkræves bidrag af den udbetalte pension, vil den disponible indkomst blive opretholdt på udbetalingstidspunktet.

En væsentlig årsag til, at pensionsudbetalinger er inddraget i beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidragene, er ønsket om at kunne nedsætte den samlede marginalbeskatning mest muligt. Det taler for et så bredt beregningsgrundlag for arbejdsmarkedsbidragene som muligt. Det bredest mulige beregningsgrundlag opnås, når der hverken gives fradrag for pensionsindbetalinger eller for andre forhold. Herved opnås de lavest mulige bidragssatser og dermed den lavest mulige marginalbeskatning. Sammen med den foreslåede nedsættelse af personskattesatserne vil de forholdsvis lave satser for arbejdsmarkedsbidragene føre til en væsentlig sænkning af den samlede marginalbeskatning.«

Jeg kan henholde mig til Finansministeriets svar.

Spørgsmål 35

I »Ny kurs mod bedre tider«, s. 29, tabel 3.3, har regeringen beregnet skattelettelser for forskellige familietyper. Skattelettelserne er angivet i procent af lønindkomsten/bruttopensionen. Da det ikke siger noget om, hvor stor en procentvis forøgelse af købekraften de forskellige grupper får, udbedes en tilsvarende tabel, der angiver skattelettelserne i procent af den disponible indkomst før skattereform m.v. for familierne. Der ønskes endvidere en tilsvarende tabel for de i tabel 3.3 angivne ejerfamilier under den alternative forudsætning, at deres ejerbolig er ubelånt.

Svar

Nedenfor er vist ændring i rådighedsbeløb i pct. af disponibel indkomst efter skat og AUD-bidrag før skattereformen for familietyperne i tabel 3.3, side 29 i »Ny kurs mod bedre tider«.

Tabel 1. Eksempler på virkning af skattereformen for udvalgte familietyper. Samlet ændring i rådighedsbeløb før avancebeskatning m.v. og grønne afgifter. Gennemsnitskommune 1993 med skatteprocent 30,2 inkl. kirkeskat.

--------------------------------------------------------------------~ 1994 Slutvirkning 1998 kr. pct. kr. pct. --------------------------------------------------------------------~ 1. Enlig i lejebolig, 1 barn. Indkomst 130.000 kr. ......... 2.273 2,7 5.467 6,6 2. Enlig i lejebolig. Indkomst 160.000 kr. ......... 2.481 2,6 5.829 6,0 3. Enlig i ejerbolig med 1 barn. Indkomst 180.000 kr. Ejendomsværdi 350.000 kr. Boligrenter 35.000 kr. ....... 2.299 1,9 5.343 4,3 4. Enlig i lejebolig. Indkomst 210.000 kr. ......... 2.239 1,8 7.630 6,0 5. Ægtepar i lejebolig. Indkomst 260.000 kr. ......... 6.763 4,2 11.639 7,2 6. Ægtepar i ejerbolig med 2 børn. Indkomst 370.000 kr. (210.000/160.000 kr.). Ejendomsværdi 600.000 kr. Boligrenter 60.000 kr. ....... 5.418 2,2 12.458 5,0 7. Ægtepar i ejerbolig. Indkomst 370.000 kr. Ejendomsværdi 600.000 kr. Boligrenter 60.000 kr. ....... 9.147 4,0 12.577 5,5 8. Ægtepar i ejerbolig. Indkomst 540.000 kr. (270.000/270.000 kr.). Ejendomsværdi 1.000.000 kr. Boligrenter 135.000 kr. ...... 8.010 2,3 21.856 6,2 9. Ægtepar i ejerbolig. Indkomst 800.000 kr. Ejendomsværdi 1.000.000 kr. (Een-indkomstægtepar). Boligrenter 200.000 kr. ...... 11.741 2,7 30.255 6,9 10. Enlig dagpengemodtager. Lejer. Indkomst 134.784 kr. ... 1.807 2,1 4.833 5,6 11. Enlig pensionist. Uden anden indkomst end folkepension .................. 1.091 1,8 2.885 4,9 12. Pensionistægtepar. Uden anden indkomst end folkepension ..... 1.709 1,9 3.006 3,3 13. Pensionistægtepar. Privatpension 150.000 kr. ...... 7.911 5,0 17.625 11,1 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: Procenten angiver fremgangen i rådighedsbeløb i pct. af disponibel indkomst efter skat og AUD-bidrag. Gældende regler.

I tabel 2 er familierne i ejerbolig i tabel 3.3 gennemregnet under forudsætning af, at ejerboligen er ubelånt.

Tabel 2. Eksempler på virkning af skattereformen for ejerfamilie i ubelånt bolig. Samlet ændring i rådighedsbeløb før avancebeskatning m.v. og grønne afgifter. Gennemsnitskommune 1993 med skatteprocent 30,2 inkl. kirkeskat.

--------------------------------------------------------------------- 1994 Slutvirkning 1998 kr. pct. kr. pct. --------------------------------------------------------------------~ 3. Enlig i ejerbolig, 1 barn. Indkomst 180.000 kr. Ejendomsværdi 350.000 kr. ....... 3.349 3,2 8.143 7,7 6. Ægtepar i ejerbolig med 2 børn. Indkomst 370.000 kr. (210.000/160.000 kr.). Ejendomsværdi 600.000 kr. ....... 7.218 3,3 17.258 7,9 7. Ægtepar i ejerbolig. Indkomst 370.000 kr. Ejendomsværdi 600.000 kr. ....... 10.947 5,5 17.377 8,8 8. Ægtepar i ejerbolig. Indkomst 540.000 kr. (270.000/270.000 kr.). Ejendomsværdi 1.000.000 kr. ..... 12.060 4,3 32.728 11,6 9. Ægtepar i ejerbolig. Indkomst 800.000 kr. Ejendomsværdi 1.000.000 kr. (Een-indkomstægtepar). .......... 17.741 5,3 46.255 13,9 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: Procenten angiver fremgangen i rådighedsbeløb i pct. af disponibel indkomst efter skat og AUD-bidrag. Gældende regler.

Sammenholdes tabel 1 og 2 fremgår, at fremgangen i rådighedsbeløb er størst, når familierne bor i gældfri ejerbolig.

Spørgsmål 38

Hvordan vil skattereformen påvirke nettoudgiften (efter skat) på et hustru- og børnebidrag på brutto 140.000 kr., når yderen har en lønindkomst på ca. 450.000 kr.?

Svar

Hustru- og børnebidrag er et ligningsmæssigt fradrag, der fragår i skattepligtig indkomst. Efter gældende regler har fradraget en skatteværdi på 52,2 pct. i en gennemsnitskommune, således at nettoudgiften efter skat udgør 66.920 kr.

Når reformen er fuldt gennemført, vil fradraget for hustru- og børnebidraget have en skatteværdi på 38,2 pct. i en gennemsnitskommune, hvorved nettoudgiften stiger med 19.600 kr. til 86.520 kr.

Denne stigning er dog en isoleret betragtning og skal ses i lyset af, at en skatteyder med en lønindkomst på 450.000 kr. og ligningsmæssige fradrag på 140.000 kr. får en stigning i rådighedsbeløb efter betaling af bidraget på de 140.000 kr. på knap 9.500 kr., når reformen er fuldt gennemført, ekskl. grønne afgifter m.v.

Spørgsmål 39

Hvordan kunne lovforslaget ændres, så ovenstående virkning blev neutraliseret?

Svar

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 38, falder skatteværdien af fradrag for underholdsbidrag som en umiddelbar konsekvens af, at skatteprocenten nedsættes.

Det er ikke teknisk muligt at ændre lovforslaget på en sådan måde, at fradraget bevarer præcis den samme skatteværdi som før skatteomlægningen, samtidig med at skatteprocenterne ændres. Skatteværdien er afhængig af skatteprocenterne.

Underholdsbidrag er efter gældende regler et ligningsmæssigt fradrag. Det vil sige, at det kan fradrages i skattepligtig indkomst, men hverken i personlig indkomst eller kapitalindkomst. Denne systematik er bevaret i lovforslaget. De skatter, der beregnes på grundlag af skattepligtig indkomst, er bundskatten samt de kommunale og amtskommunale skatter (og eventuel kirkeskat). Herved får underholdsbidraget som andre ligningsmæssige fradrag en skatteværdi på ca. 45 pct. i 1994.

Skatteværdien af fradraget for underholdsbidrag ville kunne forøges, såfremt fradraget blev ændret til et fradrag i personlig indkomst eller til et fradrag i beregningsgrundlaget for mellemskatten. Fradrag i personlig indkomst får i 1994 en skatteværdi på 65 pct., mens et fradrag i beregningsgrundlaget for mellemskatten ville få en skatteværdi på ca. 49,5 pct.

Ændring af fradraget for underholdsbidrag til et fradrag i personlig indkomst eller et fradrag med en skatteværdi svarende til mellemskatten ville være et brud på den hidtidige systematik i personskatteloven, hvorefter ligningsmæssige fradrag har en fradragsværdi svarende til den laveste skattesats.

Efter lovforslaget skal mellemskatten beregnes på grundlag af personlig indkomst og kapitalindkomst. Det betyder, at negativ kapitalindkomst (hovedsagelig renteudgifter) har en skatteværdi svarende til mellemskatten, ca. 49,5 pct. i 1994.

Fradrag for underholdsbidrag er imidlertid ikke en negativ kapitalindkomst.

Ændringer i skatteværdien som beskrevet ovenfor ville ikke være provenuneutrale, men ville medføre et provenutab. En ændring, hvorefter underholdsbidrag fragik i beregningsgrundlaget for mellemskatten, ville komme tættest på provenuneutralitet.

Der er ingen planer om at ændre skatteværdien af underholdsbidrag.

Spørgsmål 50

Vedrørende bruttoskattens virkning på forskellige former for pensionsindbetaling bedes sammenlignet virkningen for to personer, hvoraf den enes arbejdsgiver indbetaler 20 pct. af lønnen til en pensionsordning, hvorimod den anden får en lønforhøjelse på 20 pct. og selv indbetaler de 20 pct. til en privat pensionsordning.

Svar

Ved besvarelsen af spørgsmålet skal jeg henholde mig til følgende udtalelse, som jeg har indhentet hos finansministeren, der har fremsat lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde

»I nedenstående eksempel, hvor arbejdsgiveren indbetaler 20 pct. af lønnen til en pensionsordning, er forudsat en bruttoløn på 500.000 kr. Løn ekskl. pensionsindbetaling udgør herefter 400.000 kr.

Bidrag af løn

5 pct. af 400.000 kr. ................ 20.000 kr. Bidrag af pensionsindbetalinger: 5 pct. af 100.000 kr. ................ 5.000 kr. ----------------------------------------------------- I alt bidrag ......................... 25.000 kr. ----------------------------------------------------- Løn efter bidrag og pensions- indbetaling .......................... 380.000 kr. Pensionsindbetaling efter bidrag ..... 95.000 kr. I nedenstående eksempel er forudsat en bruttoløn på 500.000 kr., og at der ikke foretages indbetaling til en arbejdsgiverordning. Bidrag af løn: 5 pct. af 500.000 kr. ................ 25.000 kr. ----------------------------------------------------- I alt bidrag ......................... 25.000 kr. ----------------------------------------------------- Løn efter bidrag ..................... 475.000 kr. Privattegnet pension ................. 95.000 kr. Løn efter bidrag og pensions- indbetaling .......................... 380.000 kr.

Ved en indbetaling på 95.000 kr. til en privattegnet pensionsordning er den pågældende stillet på samme måde som den, der har en arbejdsgiverordning. Lønnen efter bidrag og pensionsindbetaling udgør i begge tilfælde 380.000 kr., og til pensionsopsparing efter bidrag vil der ligeledes være 95.000 kr. i begge tilfælde.«

Spørgsmål 51

Regeringen begrunder beregning af bruttoskat på pensionsindbetalinger med, at beskatningen på pensionsindbetalinger efter reformen sker med en lavere procent. Hvordan begrunder regeringen da beregning af bruttoskat på indbetaling til en kapitalpensionsordning, hvor udbetalingen jo fortsat beskattes med en afgift på 40 pct.?

Svar

Ved besvarelsen af spørgsmålet skal jeg henholde mig til følgende udtalelse, som jeg har indhentet hos finansministeren, der har fremsat lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde

»Efter lovforslaget skal pensionsinstituttet indeholde og afregne bidrag af de indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager til en arbejdsgiveradministreret ordning for den ansatte.

Når pensionsindbetalingerne reduceres med arbejdsmarkedsbidragene, vil der ske en tilsvarende nedgang i den udbetalte pension. Da der ikke opkræves bidrag af de udbetalte pensioner, vil den disponible indkomst kunne opretholdes på udbetalingstidspunktet med de gennemførte nedsættelser af indkomstskatten.

Af pensionsindbetalinger, der er foretaget inden 1994, vil der ikke være opkrævet arbejdsmarkedsbidrag. Disse indbetalinger pålægges heller ikke bidrag ved udbetalingen og opnår fuld fordel af nedsættelsen af indkomstskatten.

For indbetalinger til kapitalpensioner (opsparing i pensionsøjemed og kapitalforsikring) gælder, at disse er fradragsberettigede ved opgørelsen af den personlige indkomst. Indbetalingerne har herved i dag en fradragsværdi på op til 68 pct. Som følge af regeringens lovforslag falder den skattemæssige fradragsværdi og vil i 1994 udgøre op til 65 pct. og fra og med 1998 op til 58 pct.

Regeringen foreslår ikke afgiftssatserne for udbetalinger fra kapitalpensioner ændret, og udbetalingerne vil herved fortsat blive pålagt en afgift på som hovedregel 40 pct.

Der sker herved en indsnævring af forskellen mellem fradragsværdien af indbetalinger til en kapitalpension og beskatningen af udbetalingerne, men forskellen er fortsat stor i relation til forskellen mellem fradragsværdi af indbetalinger og beskatning af udbetalinger på andre pensionsformer.

Regeringen har på denne baggrund ingen aktuelle planer om at nedsætte afgiftssatsen for udbetalinger fra kapitalpensioner.«

Spørgsmål 52

Vil der med lovforslaget ske en diskriminering af personer, der har en kapitalforsikring som en del af en arbejdsgiverordning, med hensyn til muligheden for at kunne udnytte den øvre grænse for årlig indbetaling (30.000 kr. i 1993) i forhold til personer, der selv indbetaler til en kapitalpensionsordning?

Svar

Ved besvarelsen af spørgsmålet skal jeg henholde mig til følgende udtalelse, som jeg har indhentet hos finansministeren, der har fremsat lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde

»Med regeringens forslag til skatteomlægning bevares adgangen til at fratrække indbetalinger på kapitalpensionsordninger op til et højeste beløb på 30.000 kr. (1993-niveau) ved opgørelsen af den personlige indkomst. Det gælder både for kapitalpensioner, der er en del af en arbejdsgiverordning, og for kapitalpensioner, der tegnes privat.

Lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde medfører, at pensionsinstituttet skal indeholde arbejdsmarkedsbidrag af de modtagne pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder kapitalpensioner, men ikke af privattegnede pensionsordninger. Det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag vil reducere pensionsindbetalingen i den arbejdsgiveradministrerede ordning.

For at give en ansat med en arbejdsgiveradministreret ordning præcis samme mulighed for at foretage indskud på en kapitalpensionskonto som en ansat med en privattegnet kapitalpension vil beløbsgrænsen derfor skulle gælde for indskuddets størrelse efter, at der er fratrukket de arbejdsmarkedsbidrag, som pensionsinstituttet skal indeholde. Herved vil det kunne undgås at behandle de to former for kapitalpension forskelligt.

En sådan fremgangsmåde ved opgørelsen af pensionsindskuddets størrelse vil imidlertid være meget kompliceret at administrere og vanskelig at forstå. Jeg har derfor ikke foreslået reglerne ændret på dette punkt.«

Spørgsmål 53

Hvordan vil bruttobeskatningen reducere ægtefælledækning og invalidedækning?

Svar

Ved besvarelsen af spørgsmålet skal jeg henholde mig til følgende udtalelse, som jeg har indhentet hos finansministeren, der har fremsat lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde

»Som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 51 betyder det forhold, at pensionsinstituttet skal indeholde og afregne bidrag af pensionsindbetalinger, at pensionsopsparing og dermed den til sin tid udbetalte pension reduceres.

Lovforslaget indeholder ingen regler om, hvorledes reduktionen af pensionsopsparingen som følge af arbejdsmarkedsbidraget skal fordeles på de enkelte dele af et pensionsprodukt, dvs. om der skal ske en reduktion af ægtefælledækning og invalidedækning til fordel for egenpension, eller om egenpension i stedet skal reduceres.«.

Spørgsmål 54

Hvad er begrundelsen for, at pensionsinstituttet skal forestå beregningen og indbetalingen af bruttoskatten af pensionsbidraget? Kunne det ikke lige så godt klares af arbejdsgiveren, som i forvejen skal give pensionsinstituttet meddelelse om, hvilke indbetalinger der er bidragspligtige for den ansatte?

Svar

Ved besvarelsen af spørgsmålet skal jeg henholde mig til følgende udtalelse, som jeg har indhentet hos finansministeren, der har fremsat lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde

»Der kan anføres tre grunde til at lade pensionsinstitutterne beregne og indbetale arbejdsmarkedsbidragene af pensionsindbetalingerne.

For det første må balancen mellem den udbetalte løn og pensionsopsparingen opretholdes.

Arbejdsmarkedsbidraget af den del af bruttolønnen, som indsættes på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, må enten tages af den udbetalte løn eller af det beløb, som opspares til pension. Den sidstnævnte løsning er mest naturlig.

En reduktion af det opsparede beløb med arbejdsmarkedsbidraget af det indbetalte beløb vil være modsvaret af, at udbetalingen på pensionstidspunktet er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag, og at pensionisten nyder godt af skattereformens indkomstskattenedsættelser. Den valgte fremgangsmåde bevarer således bedst muligt den eksisterende balance mellem den disponible arbejdsindkomst og den forventede fremtidige disponible pensionsindkomst for den enkelte pensionsopsparer.

Hvis arbejdsgiveren skulle indeholde arbejdsmarkedsbidraget af den del af bruttolønnen, som indbetales til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, ville det i henhold til de fleste overenskomster medføre et fradrag i den udbetalte løn. Når pensionsinstituttet indeholder bidraget, fragår arbejdsmarkedsbidraget af pensionsindbetalingen derimod uden videre i det opsparede beløb, som det er tilsigtet.

Ved som foreslået at lade pensionsinstitutterne indeholde og afregne arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalingerne opnås følgelig, at arbejdsgiveren kan fortsætte med at indbetale de pensionsbidrag, som er aftalt med den ansatte, uden at der skal ændres i kollektivt eller individuelt aftalte pensionsordninger, og uden at den hidtidige balance mellem løn nu og pension i fremtiden forrykkes.

For det andet vil forslaget lette det administrative arbejde for arbejdsgiverne med at indeholde og beregne arbejdsmarkedsbidragene. Det administrative merarbejde for pensionsinstitutterne skønnes at være af begrænset omfang. Omkostningerne herved dæmpes af, at pensionsinstitutterne efter forslaget har frist med indbetalingen til staten, hvilket giver mulighed for øget likviditet i pensionsinstitutterne.

For det tredje vil der kunne forekomme enkelte tilfælde, f.eks. i forbindelse med danske virksomheders udstationering af medarbejdere i udlandet, hvor en pensionsindbetaling ikke er bidragspligtig. Det er derfor nødvendigt, at arbejdsgiveren giver meddelelse til pensionsinstituttet, for at det kan indeholde og afregne korrekt bidrag af indbetalingerne.«

Spørgsmål 55

Hvilke synspunkter vedrørende bruttobeskatning af pensionsindbetalinger har ministeren givet udtryk for i interviewet i bladet Forsikring primo 1993?

Svar

Der sigtes med spørgsmålet til det interview, som jeg gav i bladet Forsikring nr. 4, 1993.

I det pågældende interview har jeg ikke givet udtryk for synspunkter vedrørende arbejdsmarkedsbidrag og pensionsindbetalinger.

Jeg har derimod bl.a. givet udtryk for, at regeringen ingen planer har om at forringe borgernes vilkår for pensionsopsparing.

Dette løfte har regeringen kunnet holde i forslaget til skatteomlægning. Indbetalinger til fradragsberettiget pensionsopsparing kan fortsat ske i den personlige indkomst. Fradragsværdien for indbetalingerne reduceres alene som følge af de lavere skattesatser. Til gengæld bliver udbetalingerne lavere beskattet som følge af de foreslåede skattenedsættelser.

Pensionsindbetalinger skal efter regeringens lovforslag pålægges arbejdsmarkedsbidrag. Om begrundelserne herfor kan jeg i det hele henvise til besvarelse af udvalgets spørgsmål 34 (L 283 - bilag 20).

Spørgsmål 56

Hvordan vurderer ministeren teknikken i Personskatteudvalgets ideer til at friholde pensionsindbetalinger for bruttobeskatning?

Svar

Ved besvarelsen af spørgsmålet skal jeg henholde mig til følgende udtalelse, som jeg har indhentet hos finansministeren, der har fremsat lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde

»I Personskatteudvalgets rapport, kapitel 13, er anført, at udbetalinger ikke tænkes pålagt arbejdsmarkedsbidrag. Udvalget finder det derfor umiddelbart naturligt, at pensionsindbetalinger skal indgå i bidragsgrundlaget. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig dette synspunkt.

Efter Personskatteudvalgets opfattelse opstår der imidlertid et vanskeligt ligestillingsproblem i forhold til tjenestemandsansatte, som Personskatteudvalget ikke kan angive en løsning på. På den baggrund forudsætter Personskatteudvalget, at der må gives et fradrag i arbejdsmarkedsbidraget for bidrag til andre skattebegunstigede pensionsordninger, såvel arbejdsgiveradministrerede som ikkearbejdsgiveradministrerede ordninger.

Dette fører udvalget videre til problemet med at sikre fradragsret for indbetalinger i ikkearbejdsgiveradministrerede ordninger.

Personskatteudvalget har peget på en løsning på dette problem gående ud på, at den skattepligtige over for sin arbejdsgiver dokumenterer foretagne indskud. Arbejdsgiveren skal herefter fratrække det indskudte beløb i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for de følgende perioder, indtil hele indskuddet er fradraget i grundlaget.

Personskatteudvalgets diskussion følger af vanskelighederne med at finde en metode til opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag af tjenestemandspensioner.

Regeringens forslag til skatteomlægning giver imidlertid ikke anledning til et sådant ligestillingsproblem i relation til de tjenestemandsansatte. Det skyldes, at balancen i forhold til andre lønmodtagere med hensyn til beregning af arbejdsmarkedsbidraget sikres ved den ændring, der er foreslået i lovforslag om ændring af tjenestemandspensionsloven (L 312). Herved undgås de problemer, som beskrives i Personskatteudvalgets rapport.«

Spørgsmål 57

Hvor meget skal tjenestemandspensionerne nedsættes for at skaffe balance i forhold til sammenlignelige lønmodtagergrupper med arbejdsgiverbetalte pensionsordninger, som i modsætning til tjenestemændene bliver bruttobeskattet af indbetalinger?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finansministeriet, som udtaler følgende

»Tjenestemandspensionen er ikke baseret på, at der betales pensionsbidrag i optjeningsperioden, og det kan derfor ikke uden videre beregnes, hvordan den enkelte tjenestemands pension skulle påvirkes af indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget, som påvirker størrelsen af pensioner fra andre arbejdsmarkedspensionsordninger.

Tjenestemandspensionsordningen er med andre ord en ydelsesdefineret pensionsordning. Det vil derfor ikke være muligt for tjenestemandspensionerne at skabe en fuldstændig parallelitet til de forsikringsmæssige, bidragsdefinerede arbejdsmarkedspensionsordninger, for hvilke der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag af pensionsbidraget.

En tilpasning af tjenestemandspensionens ydelser til den situation, at der ikke beregnes arbejdsmarkedsbidrag af tjenestemandspensionen eller af de aktive tjenestemænds pensionsoptjening, er indgået i forhandlingerne med tjenestemandsorganisationerne om en ændret beregning af tjenestemandspensionen, der afskaffer reglerne om samordningsfradraget, således at pensionsniveauet over en årrække nedjusteres for de lavere skalatrin.

Resultatet - som er fremlagt i lovforslag nr. 312 - er en helt ændret pensionsberegning, hvor pensionsdækningsgraderne justeres og reglerne om samordningsfradraget afskaffes i sammenhæng med gennemførelsen af skatteomlægningen.

Den ændrede pensionsberegning betyder bl.a., at pensionen på de skalatrin, hvor dækningsgraden i dag er høj, sættes ned over en periode på op til 28 år, så der skabes en vis parallelitet til pensioner, hvor der indbetales bidrag, idet det understreges, at ingen person, der er overgået til pension, går ned i indtægt. For de grupper af tjenestemænd, der i dag har en lavere dækningsgrad, sker der en gradvis stigning.«

Jeg kan henholde mig til Finansministeriets udtalelse.

Spørgsmål 68

I »Ny kurs mod bedre tider« s. 26 nævnes, at den stigning i statens udgifter, som indtræder i 1994, vil blive aftrappet i de efterfølgende år i takt med konjunkturudviklingen. Hvorledes ønsker regeringen at mindske udgifterne, hvis ledigheden ikke falder som forudsat i regeringens økonomiske plan? Der ønskes en besvarelse under forudsætning af uændret ledighed og under forudsætning af, at ledigheden kun reduceres med halvdelen af det forventede frem til år 2000.

Svar

I »Ny kurs mod bedre tider« s. 26 står: »Udgifterne aftrappes gradvist i de efterfølgende år og kan i øvrigt dimensioneres i lyset af konjunkturudviklingen.« (kursiveret skrift tilføjet).

I regeringens oplæg er indbudgetteret, at stigningen i de statslige udgifter bliver aftrappet. Det følger direkte af de provenuvirkninger, som er indbudgetteret i forslagene, jf. tabel 3.1. s. 26 i »Ny kurs mod bedre tider«. Det direkte fald skyldes aftrapningen af underfinansieringen af skattereformen samt den faldende profil i merudgifterne til andre initiativer.

Det er korrekt, at der i de mellemfristede fremskrivninger af de statslige udgifter er indkalkuleret en forbedring af de statslige finanser som følge af forbedrede konjunkturer, men den faldende profil i de statslige merudgifter vil indtræde i alle tilfælde, jf., tabel 3.1. s. 26 i »Ny kurs mod bedre tider«.

Den anførte aftrapning af merudgifterne vil altså finde sted uanset ledighedsniveauet. Der kan efterfølgende ske en justering af aftrapningen i lyset af konjunktursituationen. En sådan ændring af aftrapningen vil indebære nye forslag, som der ikke kan spekuleres om på nuværende tidspunkt.

Det bør understreges, at der ikke tilrettelægges en stigning i statens udgifter i 1994 med henblik på styrke beskæftigelsen gennem en traditionel finanspolitisk ekspansion. Regeringens forslag er - ud over at være tidsbegrænsede - målrettet mod strukturforbedringer og mod at bryde den tillidskrise i den private sektor, som den høje ledighed har medført.

Regeringen vurderer, at den største risiko for statsfinanserne ville være at lade udviklingen fortsætte uændret. I den situation kan frygten for fallit og ledighed holde det private initiativ tilbage og dermed yderligere udskyde en økonomisk opgang. Dertil kommer en klar risiko for, at dele af den høje konjunkturledighed udvikler sig til yderligere stigninger i den strukturelle ledighed, hvis konjunkturtilbageslaget fortsat trækker ud.

De offentlige finanser er meget følsomme over for ledighedens størrelse. For hver gang arbejdsløsheden stiger eller falder med 1 procent af arbejdsstyrken som følge af ændret vækst i den private sektor, da forringes eller forbedres de offentlige finanser med over 10 mia. kr. eller 1-1,5 pct. af BNP.

Den private sektor har i disse år et meget stort opsparingsoverskud på ca. 70 mia. kr. årligt. Det er midler af en helt anden størrelsesorden end de midler, der gennem ændringer af finanspolitikken kan igangsætte ny aktivitet, jf. at »Ny kurs mod bedre tider« indebærer en midlertidig underfinansiering på ca. 12 mia. kr. i 1994. Men for at aktivere det store private opsparingsoverskud er det nødvendigt med større tillid i den private sektor.

I den sammenhæng er det regeringens vurdering, at frygten for ledigheden må dæmpes. Da kan igangsættes en ny og positiv udvikling, der bæres af vækst i den private sektor og løbende forbedrer statsfinanserne.

Spørgsmål 69

Med henblik på vurdering af regeringens fremregninger af den økonomiske udvikling fra 1993 til år 2000 ønskes følgende spørgsmål besvaret: Kan det bekræftes, at ledigheden i henhold til figur 4.7 c, s. 86 i »Ny kurs mod bedre tider« forventes at falde fra netop det tidspunkt, hvor regeringen fremsatte sin plan?

Svar

Nej.

Det fremgår af figur 4.7 c, s. 86 i »Ny kurs mod bedre tider«, at ledigheden forventes at stige igennem såvel første som andet kvartal 1993. En vending i ledigheden skønnes ikke at kunne indtræffe før i løbet af andet halvår 1993. Faldet i ledigheden forventes først at kunne tage til mod slutningen af året.

Ved siden af ændringer i husholdningernes og virksomhedernes forventninger har det betydning for en vending af ledigheden i andet halvår af 1993, at der opnås enighed om at iværksætte de dele af »Ny kurs mod bedre tider«, som regeringen har foreslået med virkning allerede i 1993.

Spørgsmål 70

Med henblik på vurdering af regeringens fremregninger af den økonomiske udvikling fra 1993 til år 2000 ønskes følgende spørgsmål besvaret: Hvad bliver konsekvenserne for ledigheden, betalingsbalance og statsfinanser frem til år 2000, hvis

a. Væksten i OECD kun bliver halvdelen af det forventede i »Ny kurs mod bedre tider«?

b. Forbrugskvoten stiger gradvis fra 73 pct. i 1993/94 til 75 pct. i 2000, (jf. tabel 5.4., s. 124, hvor regeringen forventer en stigning fra 73 pct. til 77,5 pct.)?

c. Forbrugskvoten er uændret 73 pct. fra 1993/94 til 2000, (jf. tabel 5.4, s. 124, hvor regeringen forventer en stigning fra 73 pct. til 77,5 pct.)?

Svar

a)

Den forventede realvækst i udlandet i perioden 1995-2000 er i fremskrivningerne sat til 2,1 pct., jf. tabel 5.1., s. 114 i »Ny kurs mod bedre tider«. Dette skøn er temmelig forsigtigt, idet det er baseret på nogle restriktive antagelser om den økonomiske udvikling i udlandet.

Således antages arbejdsstyrken stort set ikke at vokse i udlandet i perioden 1995-2000, og den årlige produktivitetsvækst er sat til 1,8 pct., hvilket er i underkanten af de historiske erfaringer. I perioden 1970/1990 voksede produktiviteten hos vores samhandelspartnere - målt som væksten i realt BNP ift. beskæftigelsen - med 2,1 pct. om året, når de enkelte landes udvikling sammenvejes med vægtene fra det effektive kronekursindeks.

Det er derfor svært at forestille sig en situation, hvor væksten i OECD-området i perioden 1995-2000 halveres til godt 1 pct. om året. I en sådan situation ville arbejdsløsheden i OECD-området som helhed vokse dramatisk - fra det i forvejen høje niveau.

I OECD-Europa er arbejdsløsheden i dag i størrelsesordenen ca. 10 pct. af arbejdsstyrken. Med en økonomisk vækst på kun 1 pct. årligt frem til år 2000 ville det sandsynligvis kræve en arbejdsløshed, der steg til klart over 15 pct. af arbejdsstyrken.

Det er svært at finde indikationer for, hvorfor en sådan udvikling skulle finde sted. I de fleste lande må arbejdsløsheden i disse år trods alt vurderes at være højere end det strukturelle niveau. Det fremgår bl.a. af den lave inflation og høje tal for den private opsparing.

For at opnå en vækst på 1 pct. vil den private opsparing i OECD-området skulle stige kraftigt. Det vil øve et nedadgående pres på renten.

Så høj en arbejdsløshed vil være markant inflationsdæmpende. Sandsynligvis ville der blive deflation, herunder afledte virkninger i form af faldende priser på de internationale råvaremarkeder.

En varig vækst i OECD-området som helhed på et så lavt niveau over en så lang periode vil være ensbetydende med varige ubalancer i landene af et omfang, der ikke er historisk erfaring for. Den økonomiske udvikling i efterkrigstiden har været kendetegnet ved, at økonomiernes ligevægtsskabende mekanismer har medført, at konjunkturafmatninger bliver efterfulgt af en periode med vækst.

Det er ikke fundet umiddelbart muligt at gennemføre en beregning under de skitserede forudsætninger. Vanskelighederne knytter sig bl.a. til indregning af skøn for den internationale rente, inflation og oliepriser m.v., som kan hænge sammen med så lav en vækst 7 år i træk i umiddelbar fortsættelse af den stedfundne forholdsvis lange lavkonjunktur.

b) og c)

Udvalget beder om at få belyst udviklingen i ledighed, betalingsbalance og statsfinanser, såfremt forbrugskvoten ikke vokser som i tabel 5.4., s. 124 i »Ny kurs mod bedre tider«.

Det bør først understreges, at risikoen for en fortsat lav forbrugskvote vurderes at være større, hvis ikke regeringens initiativer gennemføres, jf. besvarelsen af spørgsmål 68.

En lavere forbrugskvote end beregnet i »Ny kurs mod bedre tider« medfører et mindre markant fald i ledigheden, en mindre markant forbedring af statsfinanserne og et fortsat voksende betalingsbalanceoverskud, jf. tabel 1.

Forbrugskvoten varierer noget igennem forløb b) og c), jf. tabel 1. Det skyldes, at der teknisk er anvendt konstant realvækst i privatforbruget i de to regneeksempler. I forløb b) er realvæksten i forbruget i perioden 1995-2000 på 4,3 pct. om året; i forløb c) er den på 3,7 pct.

Det fremgår således, at væksten i det private forbrug er ganske høj - selv om der antages konstant forbrugskvote. Det skyldes en høj vækst i de samlede disponible realindkomster i den private sektor.

Dette skyldes ikke mindst, at en forlængelse af det nuværende meget store opsparingsoverskud i den private sektor på ca. 70 mia. kr. øger den private sektors finansielle formue og dermed forbedrer nettorenteindtægterne (reducerer renteudgifter eller øger renteindtægter). Jo mere der spares op, jo mere stiger de disponible realindkomster således som følge af større nettorenteindtægter.

Tabel 1. Udviklingen i ledighed, statsfinanser og betalingsbalance under forskellige antagelser om udviklingen i forbruget.

--------------------------------------------------------------------- 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------------- Regeringens politik Forbrugskvote ....... 72,6 73,7 74,2 75,3 76,0 76,9 77,5 Ledighed (pct.) ..... 11,0 10,2 9,3 8,6 7,8 6,9 6,2 Betalingsbalance (pct. af BNP) ....... 2,6 2,4 2,0 1,8 1,3 1,3 1,4 DAU (pct. af BNP) ... -5,4 -5,2 -3,8 -2,5 -1,6 -0,6 0,1 --------------------------------------------------------------------- Spørgsmål b) Forbrugskvote ....... 72,6 73,3 72,9 73,2 73,2 74,0 75,0 Ledighed (pct.) ..... 11,0 10,3 9,6 9,2 8,7 7,9 7,1 Betalingsbalance (pct. af BNP) ....... 2,6 2,7 2,6 2,8 2,8 2,9 2,9 DAU (pct. af BNP) ... -5,4 -5,4 -4,4 -3,4 -2,8 -1,8 -0,8 --------------------------------------------------------------------- Spørgsmål c) Forbrugskvote ....... 72,6 73,0 72,3 72,3 72,1 72,5 73,1 Ledighed (pct.) ..... 11,0 10,3 9,8 9,4 9,0 8,4 7,7 Betalingsbalance (pct. af BNP) ....... 2,6 2,8 2,8 3,2 3,4 3,7 3,9 DAU (pct. af BNP) ... -5,4 -5,5 -4,6 -3,8 -3,3 -2,4 -1,5 ---------------------------------------------------------------------

Note: De i tabel 1 beregnede effekter er fremkommet under de samme antagelser som de, der er benyttet i kapitel 5 i »Ny kurs mod bedre tider«, bortset fra udviklingen i privatforbruget.

I årene 1992-94 bidrager nettorenteindtægterne til en årlig mervækst i de disponible realindkomster på over 1 pct. årligt. I »Ny kurs mod bedre tider« er dette vækstbidrag forudsat at aftage gradvist mod slutningen af årtiet i takt med en mere normal forbrugskvote.

Men hvis der som i b) og c) antages lavere forbrugskvote end i »Ny kurs mod bedre tider«, bliver vækstbidraget fra nettorenteindtægterne større.

Derfor vil også en fortsat høj opsparing på det nuværende niveau blive modsvaret af en ganske pæn vækst i det private forbrug.

Hvis forbruget - under fremskrivningens antagelser om udviklingen i produktivitet, bytteforhold og skattetryk m.v. - skal vokse mindre, vil det kræve årlige fald i forbrugskvoten i forlængelse af det fald, der er sket de sidste 7 år. Et sådant scenarie er belyst i besvarelsen af spørgsmål 71.

Spørgsmål 71

Regeringen forventer ved gennemførelse af sin politik en gennemsnitlig vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på 2,1 pct. i gennemsnit i 1993/94 og i gennemsnit 3,5 pct. fra 1995 til år 2000. Hvad bliver konsekvenserne for ledighed, beskæftigelse og statsunderskud, hvis den gennemsnitlige vækst i BNP som følge af lavere vækst i det private forbrug kun bliver i gennemsnit 1 pct. i 1993/94 og i gennemsnit 3 pct. i 1995 til år 2000 eller i gennemsnit 2 pct. i 1995 til år 2000?

Svar

En gennemsnitlig realvækst i BNP på 1 pct. i 1993 og 1994 som følge af lavere vækst i det private forbrug vil kræve, at det private forbrug ikke vokser i 1993 og 1994 målt i faste priser. Det vil medføre et kraftigt fald i forbrugskvoten fra 1993 til 1994, jf. tabel 2.

Et fald i forbrugskvoten fra det i forvejen historisk lave niveau skønnes ikke sandsynligt, ikke mindst i lyset af det indtrufne rentefald og initiativerne i »Ny kurs mod bedre tider«.

En økonomisk vækst på 3 pct. i gennemsnit for perioden 1995-2000 vil kræve, at forbrugskvoten forbliver omkring 70 i hele perioden, jf. tabel 2. Økonomisk vækst på i gennemsnit 2 pct. i perioden 1995-2000 vil kræve en realvækst i forbruget i størrelsesordenen ca. 2 pct. og medføre et fortsat fald i forbrugskvoten til et slutniveau omkring 62 pct., jf. tabel 2, hvilket ligger uden for den økonomiske erfaringsramme.

Forbrugskvoten har siden 1960 normalt været ca. 78-80 pct. 1986 havde den hidtil højeste forbrugskvote med ca. 84 pct. Årene 1993 og 1994 bliver efter de foreliggende skøn år med den hidtil laveste forbrugskvote, nemlig ca. 73 pct.

Hvis den økonomiske vækst bliver lav som følge af faldende forbrugskvote af den nævnte størrelsesorden vil den i besvarelsen af spørgsmål 70 nævnte sammenhæng mellem opsparing og nettorenteindtægter blive styrket. Nettorenteindtægterne vil år efter år stige kraftigt og de disponible realindkomster derfor stadig vokse pænt.

Dette viser sig bl.a. i virkningen på betalingsbalancens overskud, jf. tabel 2, der i slutningen af årtiet med et fald i forbrugskvoten til 62 pct. vokser til 10 pct. af BNP eller op mod 100 mia. kr. årligt i 1993-priser.

Tabel 2. Udviklingen i ledighed, statsfinanser og betalingsbalance under forskellige antagelser om BNP-væksten.

--------------------------------------------------------------------- 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------------- Vækst i BNP på i gennemsnit 1 pct. i 1993-94 og på i gennemsnit 3 pct. i 1995-2000 som følge af svag forbrugsvækst Realvækst i BNP (pct.) ......... 0,5 1,6 2,8 3,2 3,1 3,1 3,0 2,9 Forbrugskvote .. 73,0 70,1 70,3 69,6 69,5 69,2 69,6 70,1 Ledighed (pct.). 11,9 11,5 11,2 10,7 10,3 9,9 9,2 8,5 Betalingsbalance (pct. af BNP) .. 3,4 3,7 4,1 4,3 4,8 5,1 5,5 5,9 DAU (pct. af BNP) ........ -6,3 -6,4 -6,9 -6,0 -5,1 -4,4 -3,4 -2,3 --------------------------------------------------------------------- Vækst i BNP på i gennemsnit 1 pct. i 1993-94 og på i gennemsnit 2 pct. i 1995-2000 som følge af svag forbrugsvækst Realvækst i BNP (pct.) ......... 0,5 1,6 1,7 2,1 2,0 2,1 2,0 2,0 Forbrugskvote .. 73,0 70,1 69,1 67,1 65,7 64,1 63,1 62,1 Ledighed (pct.). 11,9 11,5 11,4 11,3 11,4 11,4 11,1 10,8 Betalingsbalance (pct. af BNP) .. 3,4 3,7 4,6 5,5 6,7 7,9 9,3 10,8 DAU (pct. af BNP) ........- 6,3 -6,4 -7,5 -7,2 -6,9 -6,8 -6,2 -5,5 ---------------------------------------------------------------------

Note: De i tabel 2 beregnede effekter er fremkommet under de samme antagelser som de, der er benyttet i kapitel 5 i »Ny kurs mod bedre tider«, bortset fra udviklingen i privatforbruget.

Spørgsmålet refererer en gennemsnitlig årlig vækst på 3,5 pct. i årene 1995-2000. Selv om det nogenlunde svarer til væksten i årene 1983-86, kan de to perioder ikke sammenlignes.

Der er en række afgørende forskelle, som betyder, at den skønnede vækst for årene 1995-2000 kan blive langt mere holdbar. Ifølge beregningerne afviger de to perioder bl.a. med en klart højere vækst i produktiviteten og et klart større vækstbidrag til de disponible indkomster fra nettorenteindtægterne i perioden 1995-2000 end i årene 1983-86. Begge disse faktorer bidrager til markant større vækst i de disponible realindkomster i den private sektor.

I årene 1983-86 voksede den private sektors disponible realindkomster med årligt ca. 1,5 pct. Den store vækst var således drevet af lånefinansieret forbrug og investeringer. I årene 1995-2000 viser fremskrivningen en vækst i de disponible realindkomster på 4,1 pct. årligt, bl.a. som følge af højere produktivitet og større nettorenteindtæger - men også fordi skatter og afgifter ikke forøges, som det skete i årene 1983-86.

Dertil kommer, at udgangspunktet for vækst i form af overskud på betalingsbalancen, et moderat underskud i den offentlige sektor og lav inflation er bedre.

Spørgsmål 72

Hvor meget skal eksempelvis bruttoskatten i eksemplet i ovenstående spørgsmål forhøjes for at sikre en uændret saldo på de offentlige finanser frem til år 2000 i forhold til det forventede i »Ny kurs mod bedre tider«?

Svar

Da regeringens foreslåede øremærkede arbejdsmarkedsbidrag netop er øremærkede til arbejdsmarkedsformål, vil det ikke være muligt at hæve disse bidrag med henblik på at påvirke de offentlige finansers saldo.

En del af evt. forringelser af de offentlige finanser vil i givet fald skyldes større udgifter til dagpenge end forudsat i »Ny kurs mod bedre tider«. Bidragssatserne til Dagpengefonden er imidlertid fastlagt frem til 1998.

Det er dog muligt at foretage en generel finanspolitisk opstramning, såfremt den offentlige sektors saldo ikke udvikler sig som forventet. Om finanspolitiske stramninger gælder generelt den tommelfingerregel, at en finanspolitisk stramning på 1 mia. kr. på mellemfristet sigt medfører en forbedring af den offentlige sektors saldo på 1/2 mia. kr.

Der er dog især på kortere sigt forskelle mellem forskellige økonomiske instrumenter. På længere sigt er virkningen af de fleste finanspolitiske instrumenter større end den anførte tommelfingerregel for de mellemfristede virkninger.

Spørgsmål 73

Hvorledes vil den forventede beskæftigelsesfremgang i »Ny kurs mod bedre tider« i årene 1993 og 1994 være fordelt på den private og den offentlige sektor?

Svar

Den forventede beskæftigelsesfremgangs fordeling på privat og offentlig beskæftigelse fremgår af tabel 4.1., s. 81 i »Ny kurs mod bedre tider«. Det fremgår af tabellen, at den offentlige beskæftigelse forventes at vokse med 14.000 personer fra 1992 til 1993 og med 13.000 personer fra 1993 til 1994. Tilsvarende fremgår det af tabellen, at den private beskæftigelse ventes at falde med 28.000 personer fra 1992 til 1993 og stige med 17.000 personer fra 1993 til 1994.

Spørgsmål 74

Regeringen forventer, at der fra 1993 til år 2000 skabes 152.000 arbejdspladser i de private serviceerhverv, hvis regeringens politik gennemføres. Regeringen bedes oplyse den forventede fordeling af fremgangen på forskellige grene af serviceerhvervene, herunder blandt andet udviklingen for engros- og detailhandel, transportvirksomhed, finansiel service, forretningsservice og husholdningsservice.

Svar

I regeringens fremskrivning fremkommer beskæftigelsesfremgangen på 152.000 personer i private serviceerhvev som følge af ændringer i forbrugets sammensætning over mod en større andel serviceforbrug, som er en naturlig følge af den generelle velfærdsfremgang.

Fordelingen af fremgangen på de enkelte serviceerhverv er baseret på den forventede forbrugssammensætning og på en videreførsel af den historiske produktivitetsudvikling i de enkelte erhverv. På denne baggrund fås følgende opsplitning af beskæftigelsesfremgangen i private serviceerhverv

Engros- og detailhandel 28.000 personer

Transportvirksomhed 15.000 personer

Finansiel service m.v. 21.000 personer

Forretningsservice og 88.000 personer

husholdningsservice

Den væsentligste del af beskæftigelsesfremgangen i disse erhverv hænger sammen med den generelle fremgang i den økonomiske aktivitet i fremskrivningen til år 2000. Alle erhvervene er således tæt sammenknyttet gennem underleverancer og distribution. En generel økonomisk fremgang vil derfor normalt smitte af på næsten alle erhverv.

Spørgsmål 75

Hvorledes er de grønne skatter, som lønmodtagerne skal betale, indregnet i beregningerne over den fremtidige lønudvikling? Er det korrekt, at ADAM-modellen, som regeringen har benyttet sig af, antager, at øgede forbrugsafgifter som for eksempel de grønne afgifter virker løndrivende på nøjagtig samme måde, som personskattenedsættelser af regeringen antages at virke løntilbageholdende?

Svar

De grønne afgifter er i beregningerne indregnet som indirekte skatter. Herved kommer afgifterne til at påvirke udviklingen i forbrugerpriserne.

Da der i ADAM regnes med en overvæltning fra priser til lønninger, er det korrekt, at øgede forbrugsafgifter virker løndrivende. Det er ligeledes korrekt, at personskattenedsættelser i ADAM-modellen antages at virke løntilbageholdende.

Virkningerne er parallelle og svarer til, at en reduktion af skatten med 1 pct. dæmper lønstigningerne med ca. 0,15 pct. i det år, hvor skatten sænkes. Virkningen aftager i de efterfølgende år og er på mellemfristet og lang sigt nul.

ADAM-modellen skelner ikke mellem forskellige skatter og afgifter. Da det specielt er marginalskatten, der nedsættes i »Ny kurs mod bedre tider«, kan den samlede løndæmpende effekt være undervurderet.

Spørgsmål 76

Hvordan kan det være, at regeringen ikke henregner den skærpede aktie- og ejendomsbeskatning til erhvervslivets forøgede skattebetaling og dermed erhvervslivets omkostninger i »Ny kurs mod bedre tider«?

Svar

Den øgede aktieavancebeskatning vil alene berøre aktieavancer hos personer. Aktieavancer i selskaber er i dag fuldt skattepligtige.

Aktieavanceebeskatningen vil betyde en øget skattebetaling hos husholdninger med en aktiebeholdning af unoterede aktier eller med en beholdning af børsnoterede aktier til en værdi på over 100.000 kr. Regelændringen vil herved ikke umiddelbart påvirke erhvervenes resultatopgørelse.

Ejendomsavancer har tidligere for alt andet end ejerboliger været beskattet ved salg inden for de første 7 års ejertid. Efter de nye regler vil ejendomsavancer ved salg af sådanne ejendomme altid være skattepligtige helt eller delvist. Efter 9 års ejertid skal 70 pct. af avancen beskattes som kapitalindkomst.

Erhvervsvirksomheder kan ved salg af fast ejendom modregne fortjenesten herfra i anskaffelsessummen for en ny ejendom, såfremt der ikke er tale om en udlejningsejendom. Erhvervsvirksomheder har hermed adgang til at skyde avanceskatten foran sig.

Det samlede merprovenu ved ejendomsavancebeskatningen er opgjort til 100 mio. kr. Den umiddelbare erhvervsbelastning vil som følge af skatteydskydningsmuligheden være meget begrænset, hvorfor avancebeskatningen af ejendomme ikke er medregnet i bilag 4 i »Ny kurs mod bedre tider«.

Spørgsmål 77

Hvorledes vil underskuddet på statens finanser og skattetrykket udvikle sig frem til 1998, såfremt arbejdsløsheden mod forventning forbliver uændret?

Svar

Udviklingen i underskuddet på statens finanser og skattetrykket i en situation, hvor arbejdsløsheden mod forventning forbliver uændret frem til 1998, afhænger i høj grad af, hvilke faktorer der er årsag til udviklingen.

En sådan udvikling vil f.eks. kunne realiseres gennem en kraftig nedbringelse af de offentlige udgifter. Herved vil statsfinanserne blive forbedret, men regeringen vil ikke dermed have løst den opgave, den har sat sig for at løse, nemlig at nedbringe ledigheden.

Såfremt udviklingen kan henføres til svigtende privatforbrug, kan der henvises til svarene på spørgsmål 70 og spørgsmål 71. Her fremgår det af tabel 2, at forbrugskvoten skal falde kraftigt for at fastholde ledigheden på sit nuværende niveau, hvis lavere forbrugskvote er årsagen til lavere vækst.

Ved at se på det såkaldte status quo-forløb i kapitel 5 i »Ny kurs mod bedre tider« er det muligt at danne sig et indtryk af effekterne på statsfinanserne og skattetrykket frem til 1998, såfremt regeringens udspil ikke gennemføres, og såfremt arbejdsløsheden er nogenlunde uændret.

I status quo-forløbet er ledigheden i 1998 på 318.000 personer, hvilket svarer til ledighedsniveauet i 1992. Status quo-forløbet medfører i 1998 et skattetryk på knap 49 pct. og et DAU-underskud på omkring 1,5 pct. af BNP. Ved gennemførelse af regeringens politik ventes skattetrykket i 1998 at ligge på godt 47 pct., og DAU-underskuddet ventes - som i status quo-forløbet - at ligge på omkring 1,5 pct. af BNP.

Spørgsmål 78

Hvordan forestiller regeringen sig, at alene en reduktion af marginalskatten finansieret ved belastning af erhvervslivet, grønne skatter samt en bruttoskat skal kunne muliggøre en nedbringelse af arbejdsløsheden til langt under 200.000 personer i år 2000, når man ikke tager fat på at løse de grundlæggende strukturproblemer på arbejdsmarkedet, som blandt andet OECD, Det Økonomiske Råd og Zeuthen-udvalget har påpeget? Spørgsmålet bedes besvaret under hensyntagen til, at man i 1986 stødte på flaskehalse og løninflation allerede ved et ledighedsniveau på ca. 220.000 personer. Den høje ledighed siden da har formentlig forøget strukturledigheden yderligere, således at flaskehalse og lønpres vil opstå på et endnu tidligere tidspunkt - det vil sige ved et højere ledighedsniveau - medmindre arbejdsmarkedets strukturproblemer i form af ydelsesniveau, ydelseslængde og rådighed løses.

Svar

Det er ikke regeringens opfattelse, at ledigheden kan nedbringes alene ved at nedsætte marginalskatterne og indføre øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og grønne skatter, jf. bl.a. besvarelsen af spørgsmål 68.

Det er heller ikke regeringens opfattelse, at de fremlagte forslag påfører erhvervslivet en øget belastning.

Det er imidlertid korrekt, at målet om at bringe ledigheden ned under 200.000 personer inden år 2000 næppe kan realiseres uden reformer på arbejdsmarkedet. Regeringen fremlagde allerede i april 1993 sit første oplæg til arbejdsmarkedsreformer. Den aktive arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik består af 3 hovedkomponenter: En reform af arbejdsløshedssystemet, en orlovsreform og en styrket uddannelsesindsats.

Med reformen af arbejdsløshedssystemet sikres det, at den enkelte lediges forløb igennem arbejdsløshedssystemet er bedre tilpasset den lediges behov og evner. Det sikres endvidere, at den ledige aktiveres på et tidligere tidspunkt, enten gennem jobtilbud, uddannelse eller orlov. Der stilles også i det nye system strengere krav til den enkelte ledige - specielt i delperiode 2, hvor den ledige skal være aktiv i længere sammenhængende tid for at oppebære retten til dagpenge.

Orlovsreformen sikrer beskæftigede såvel som ledige en mulighed for at tage orlov for at dygtiggøre sig eller for at være mere sammen med familien. Herved sikres det både, at arbejdsstyrkens kvalifikationer bliver forbedret, og at ledige får en større mulighed for at prøve kræfter med og opbygge erfaring fra de arbejdspladser, som bliver frigjort i forbindelse med orlov.

Det er nødvendigt at opkvalificere den danske arbejdsstyrke - både de ledige og de der er i beskæftigelse. Derfor indeholder regeringens udspil et oplæg til en styrket uddannelsesindsats.

Denne indsats er nødvendig for at kunne tilbyde videreuddannelse til dem, der enten som ledige eller på orlov ønsker at forbedre deres kvalifikationer.

Det er rigtigt, at der i 1986/87 var tegn på, at der var ved at opstå flaskehalse på visse dele af arbejdsmarkedet. Den daværende udvikling tydede på, at den strukturelle ledighed lå meget højt i Danmark. Det gør den sandsynligvis fortsat. Det ledighedsniveau, som er foreneligt med uændret konkurrenceevne, anslås at ligge på 8-9 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 5.7, s. 131 i »Ny kurs mod bedre tider«.

Regeringens samlede oplæg retter sig derfor i høj grad imod forholdene på arbejdsmarkedet. Det er regeringens overbevisning, at arbejdsmarkedsreformen med en aktiv arbejdsmarkedspolitik og en styrket uddannelsesindsats vil kunne bringe den strukturelle ledighed ned på et niveau, som er lavere end det nuværende, jf. figur 5.7, s. 131 i »Ny kurs mod bedre tider«.

Opsummerende kan det nævnes, at bl.a. følgende forhold bidrager til bedre struktur på arbejdsmarkedet i »Ny kurs mod bedre tider«

1) Reformen af den aktive arbejdsmarkedspolitik

2) Orlov til uddannelse

3) Øget uddannelsesindsats

4) Lavere marginalskat

5) Finansieringsreform af arbejdsmarkedsudgifter

6) Styrket serviceproduktion, der bl.a. retter sig mod lavt uddannede.

Spørgsmål 83

Hvorfor indbefatter det skrå skatteloft ikke arbejdsmarkedsbidraget? Skyldes det, at arbejdsmarkedsbidraget frit skal kunne sættes i vejret?

Svar

Det skrå skattelofts funktion er at beskytte den enkelte skatteyder imod en for høj kommunal og amtskommunal skatteudskrivning. Forslaget går ud på, at hvis denne overskrider 28,5 i 1994 og 29 i de følgende år, nedsættes topskatteprocenten i den pågældende kommune. Det er mest af redaktionelle grunde og for at vise sammenhængen med de hidtil gældende regler, at de øvrige statsskatteprocenter også er nævnt i § 19, samtidig med, at det loft, der nævnes i § 19, er tilsvarende højere end de før nævnte 28,5 og 29 procent.

Arbejdsmarkedsbidraget er fradragsberettiget i den personlige indkomst. Heri ligger en beskyttelse imod overbeskatning.

En evt. forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget, som forespørgeren antyder at regeringen vil, skal vedtages af det til enhver tid værende flertal i Folketinget. Det er lige så nemt eller svært som ændringer af det skrå skatteloft. Regeringen har hverken planer om at forhøje det skrå skatteloft eller arbejdsmarkedsbidraget. Det har regeringen jo netop tilkendegivet ved at fremsætte lovforslag, der rækker flere år frem i tiden.

Spørgsmål 86

Såfremt konjunkturudviklingen udvikler sig mindre fordelagtigt end forudsat af regeringen i »Ny kurs mod bedre tider«, er det da alene regeringens hensigt at finansiere øgede offentlige udgifter til for eksempel dagpenge gennem øgede arbejdsmarkedsbidrag (bruttoskat), eller indgår der i dette tilfælde mulighed for at gennemføre offentlige besparelser i regeringens planlægning?

Svar

I oplægget til en skattereform foreslår regeringen, at der indføres øremærkede arbejdsmarkedsbidrag til at finansiere dagpenge, aktivering og sygedagpenge. Den samlede andel af indkomsten, som skal betales til disse formål gennem øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, ligger fast i perioden frem til 1998, jf. tabel 3.10, s. 39 i »Ny kurs mod bedre tider«.

En mindre fordelagtig konjunkturudvikling i perioden frem til 1998, som medfører øgede offentlige udgifter til f.eks. dagpenge, vil derfor ikke føre til en justering af den indkomstandel, som skal indbetales som øremærkede arbejdsmarkedsbidrag.

Efter 1998 vil en mindre gunstig konjunkturudvikling med f.eks. højere ledighed kunne medføre en justering af den indkomstandel, som skal indbetales som øremærkede arbejdsmarkedsbidrag.

Jf. også besvarelsen af spørgsmål 72.

Spørgsmål 91

Ad svaret på spørgsmål 2, jf. bilag 78

»Hvilke 20 kommuner og hvilken amtskommune skønnes at tabe 0,2 pct. eller derover på skattereformen ekskl. det i svaret omtalte særlige tilskud? Og hvilke 20 kommuner og hvilken amtskommune vil tjene mest/tabe mindst på skattereformen?»

Svar

I nedenstående tabeller er vist en foreløbig opgørelse af de samlede virkninger for udvalgte kommuner ved skattereform, bruttoficering samt ændring af tilskuds- og udligningssystemet.

I tabel 1 er vist en oversigt over de kommuner og den amtskommune, hvis tab overstiger 0,2 pct. af kommunens eller amtskommunens beskatningsgrundlag. I søjle 1 er vist tabet i 1.000 kr., og i søjle 2 er tabet angivet i procent af beskatningsgrundlaget.

I tabel 2 er vist en oversigt over de 20 kommuner og den amtskommune, der i procent af beskatningsgrundlaget har de største gevinster. I søjle 1 er vist gevinsten i 1.000 kr., og i søjle 2 er gevinsten angivet i pct. af beskatningsgrundlaget.

Tabel 1 --------------------------------------------------------------------- Virkning (1) som ændring i alt i beskatnings- niveau (- = gevinst, + = tab) (1) (2) --------------------------------------------------------------------- 713 Hinnerup .................... -3.893 0,46 703 Galten ...................... -3.762 0,45 715 Hørning ..................... -2.714 0,42 447 Munkebo ..................... -1.528 0,33 709 Hadsten ..................... -2.847 0,32 345 Tølløse ..................... -2.344 0,32 659 Holmsland ................... -1.404 0,30 535 Sydals ...................... -1.534 0,29 673 Thyborøn-Harboør ............ -1.229 0,29 441 Langeskov ................... -1.348 0,28 357 Holmegård ................... -1.454 0,27 497 Årslev ...................... -1.895 0,27 613 Hedensted ................... -3.108 0,26 745 Skanderborg ................. -4.051 0,25 533 Sundeved .................... -977 0,25 623 Lunderskov .................. -905 0,25 165 Albertslund ................. -6.820 0,24 603 Børkop ...................... -1.884 0,23 353 Fladså ...................... -1.175 0,22 385 Rønnede ..................... -1.119 0,22 737 Ry .......................... -1.730 0,21 663 Ikast ....................... -3.560 0,21 025 Roskilde Amtskommune ........ -54.548 0,25 --------------------------------------------------------------------- Tabel 2 --------------------------------------------------------------------- Virkning (1) som ændring i alt i beskatnings- niveau (- = gevinst, + = tab) (1) (2) --------------------------------------------------------------------- 675 Thyholm ..................... 420 -0,18 355 Holeby ...................... 586 -0,19 785 Sydthy ...................... 1.361 -0,19 381 Rudbjerg .................... 516 -0,19 811 Fjerritslev ................. 1.042 -0,19 557 Bramming .................... 1.814 -0,19 505 Bredebro .................... 526 -0,19 407 Rønne ....................... 2.263 -0,19 405 Neksø ....................... 1.119 -0,20 809 Farsø ....................... 948 -0,20 747 Sønderhald .................. 1.311 -0,21 383 Rødby ....................... 1.222 -0,24 731 Randers ..................... 13.307 -0,28 341 Tornved ..................... 1.919 -0,29 363 Maribo ...................... 2.604 -0,31 369 Nykøbing Falster ............ 6.726 -0,33 327 Nykøbing-Rørvig ............. 1.994 -0,34 475 Rudkøbing ................... 1.899 -0,39 653 Brande ...................... 3.764 -0,61 367 Nakskov ..................... 7.347 -0,63 013 Københavns Kommune (som amtskommune) ............... 211.215 -0,50 ---------------------------------------------------------------------

Der skal i øvrigt gøres opmærksom på, at regeringen har fremsat ændringsforslag til L 338, hvorefter der ydes kompensation til kommuner og amtskommuner, der taber mere end 0,1 procent af beskatningsgrundlaget i 1994, mere end 0,15 procent i 1995 og mere end 0,20 pct. i 1996.

Spørgsmål 92

Ad svaret på spørgsmål 20, jf. bilag 78

I »Ny kurs mod bedre tider«, tabel 3.1., side 26 anføres, at skattereformen indebærer et provenutab i 1998 på 0,6 mia. kr. Med hvor mange pct.-point skal kommuneskatten stige for at give en provenugevinst på 0,6 mia. kr.?

Svar

Det skønnes, at kommuneskatten i 1998 skal forhøjes med ca. 0,15 pct.-point for at give et merprovenu på 0,6 mia. kr. (1993-niveau).

Spørgsmål 93

Ad svar på spørgsmål 30, jf. bilag 24

Skatten for de i svaret viste indkomstgrupper bedes også regnet ud for 1986 og sammenholdt med årene 1993 og 1998.

Spørgsmål 94

Hvad ville skatten i en gennemsnitskommune have udgjort i årene 1986, 1987, 1993 og efter reformens gennemførelse 1998 for en skatteyder med det gennemsnitlige fradrag på sit indkomsttrin ved en personlig indkomst på

--------------------------------------------------------------------- Personlig Skat Skat Skat Skat efter reformens Forskel mellem indkomst 1986 1987 1993 gennemførelse 1998 1986 og reformen 40.000 50.000 60.000 70.000 80.000 90.000 100.000 120.000 140.000 160.000 180.000 200.000 220.000 250.000 300.000 400.000 400.000 og erhvervsdrivende 450.000 450.000 og erhvervsdrivende 500.000 500.000 og erhvervsdrivende 1.000.000 1.000.000 og erhvervsdrivende ---------------------------------------------------------------------

I regneeksemplet for erhvervsdrivende bedes forudsat, at den erhvervsdrivende benytter virksomhedsordningen, at virksomhedens kapitalafkast udgør 5 pct. af overskuddet, samt at der af overskuddet opspares 50.000 for den erhvervsdrivende med 400.000 i overskud, 62.000 for den erhvervsdrivende med 450.000 i overskud, 75.000 for den erhvervsdrivende med 500.000 i overskud og 200.000 for den erhvervsdrivende med 1.000.000 i overskud.

Svar

Nedenfor er vist skatten for de ønskede indkomstgrupper efter 1986-regler, 1987-regler, 1993-regler og lovforslaget i 1998.

Der er siden 1986 foretaget en lang række ændringer i skattesystemet, der påvirker den enkelte skatteyder. I de foretagne beregninger er alene indregnet virkningerne af skalaændringerne.

Samtlige beregninger er foretaget i 1993-niveau. 1986-beløbsgrænserne er således forhøjet med 22 pct. og 1987-grænser med 20 pct.

1987- og 1993-skalaerne er identiske, bortset fra forhøjelsen af 6 pct.-bundgrænsen, som blev gennemført i 1991 og 1992.

Tabel 1. Samlet skat for enlige skatteydere efter 1986-regler, 1987-regler, 1993-regler og lovforslaget i 1998. Gennemsnitskommune 1993 med skatteprocent 30,2 inkl. kirkeskat. 1993-niveau.

--------------------------------------------------------------------- Ændring i rådig- hedsbeløb som følge af skat- teomlæg- ningen i forhold til Personlig Skat 1986- Skat 1987- Skat gæl- Skat lovfor- 1986- indkomst regler regler dende slag 1998(1) regler regler 1993 --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 40.000 5.173 4.523 4.523 5.931 -758 50.000 10.333 9.743 9.743 10.397 -63 60.000 15.110 14.963 14.963 14.863 247 70.000 17.964 17.380 17.380 17.278 686 80.000 21.589 20.755 20.755 20.090 1.499 90.000 28.337 27.734 27.734 25.843 2.493 100.000 31.814 31.096 31.096 28.949 2.865 120.000 39.800 39.104 39.104 36.101 3.699 140.000 48.111 47.339 47.339 43.018 5.093 160.000 56.705 56.063 55.910 51.004 5.701 180.000 66.315 65.041 64.321 58.686 7.630 200.000 77.835 75.564 74.844 67.578 10.256 220.000 90.735 87.204 86.484 77.378 13.357 250.000 102.835 99.694 98.974 87.187 15.648 300.000 129.915 128.078 127.358 112.905 17.010 400.000 189.251 186.604 185.884 167.420 21.831 450.000 226.470 221.215 220.495 198.539 27.930 500.000 260.497 253.566 252.846 227.681 32.816 1.000.000 636.949 602.698 601.978 544.017 92.932 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: Fradrag og kapitalindkomst på de forskellige indkomsttrin er beregnet på basis af en stikprøve på lovmodellen på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

(1) Inkl. nettovirkning af arbejdsmarkedsbidrag og bortfald af AUD-bidrag. For indkomster under 80.000 kr. udgør AUD-bidraget 483 kr., for indkomster mellem 80.000-120.000 kr. 976 kr. og over 120.000 kr. 1.450 kr. Ekskl. grønne afgifter.

Tabel 2. Samlet skat for selvstændigt erhvervsdrivende efter 1986-regler, 1987-regler, 1993-regler og lovforslaget i 1998. Gennemsnitskommune 1993 med skatteprocent 30,2 inkl. kirkeskat. 1993-niveau.

--------------------------------------------------------------------- Ændring i rådig- hedsbeløb som følge af skat- teomlæg- ningen i forhold til Virksom- Skat 1986- Skat 1987- Skat gæl- Skat lovfor- 1986- hedsover- regler regler(1) dende slag 1998(1) regler skud regler (2) 1993 --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 400.000 196.009 185.737 185.017 169.187 26.822 450.000 235.660 220.821 220.101 201.282 34.378 500.000 269.333 251.671 250.951 229.729 39.604 1.000.000 636.949 583.087 582.367 535.657 101.292 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: Fradrag og kapitalindkomst på de forskellige indkomsttrin er beregnet på basis af en stikprøve på lovmodellen på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

(1) Inkl. virksomhedsskat og latent skat på opsparing ved hævning efter 1998.

(2) Inkl. nettovirkning af arbejdsmarkedsbidrag. Ekskl. grønne afgifter.

Spørgsmål 95

Ad svaret på spørgsmål 89, jf. bilag 117. Kan ministeren bekræfte, at det efter lovforslaget ikke vil være muligt for en lønmodtager, for hvem arbejdsgiveren betaler bidrag til kapitalpensionen, at udnytte ordningen helt op til det fastsatte loft på 30.000 kr. (1993), og at dette forhold betyder en forskelsbehandling i forhold til en lønmodtager, der selv indbetaler til kapitalpensionen?

Svar

Svaret på spørgsmål 89 var affattet således: »Ved indskud på kapitalpension gælder en overgrænse for indskuddets størrelse. Den er i 1993 på 30.000 kr. Den er fælles for en skatteyders arbejdsgiverordninger og private ordninger. Ved privat tegnede kapitalpensioner tegnes indskuddet for midler, der, hvis der er tale om løn o.l., har været betalt arbejdsmarkedsbidrag af. Ved arbejdsgiverordninger betales arbejdsmarkedsbidraget af selskaberne af de modtagne indbetalinger. Ved beregningen af, om de 30.000 kr. overskrides, tages hensyn til indbetalingerne, før arbejdsmarkedsbidraget bliver fratrukket. Det vil være en komplikation af tage hensyn til nettobidraget.«

Jeg kan tilføje, at komplikationen skyldes, at en skatteyder samtidig kan have både arbejdsgiverordninger og private ordninger, hvor der gælder et fælles loft på 30.000 kr. Hvis man arbejdede med nettobidraget ved arbejdsgiverordninger, ville det være sværere for skatteyderen at beregne de rigtige indbetalinger på de private ordninger.

Det er ikke udtryk for nogen forskelsbehandling af forskellige lønmodtagere, at der for arbejdsgiverordninger ved beregningen af, om de 30.000 kr. overskrides, tages hensyn til indbetalingerne, før arbejdsmarkedsbidraget fratrækkes.

Lønmodtagere, der ikke ønsker at udnytte fradraget på 30.000 kr. fuldt ud, er således fuldstændig ens stillet, hvad enten de har den ene eller den anden slags ordninger.

Lønmodtagere, der ønsker at udnytte 30.000 kr.s fradraget fuldt ud, vil også være praktisk talt ens stillet, hvad enten de har arbejdsgiverordninger eller privat tegnede ordninger. Den eneste forskel knytter sig til det beløb, der ved arbejdsgiverordninger bruges til at betale arbejdsmarkedsbidrag, og som betyder, at lønmodtageren med arbejdsgiverordningen for en lille smule mindre udgifter sparer en lille smule mindre op. Det kan den pågældende udligne ved at øge opsparingen på andre skattebegunstigede opsparingsordninger (f.eks. rateordninger) eller ved at spare op uden for de skattebegunstigede ordninger. Ved opsparing udenfor de skattebegunstigede ordninger, kan hele problemet reduceres til et spørgsmål om, i hvilket omfang skatteyderen, der sparer op uden for de skattebegunstigede ordninger, får en lavere forrentning af et så beskedent årligt beløb som 1.440 kr., end han ville få, hvis han kunne opnå samme forrentningsprocent som i pensionsopsparingen. Det mener jeg ikke er et reelt problem.

Det anførte beløb gælder først fra 1998. Inden da er dette mindre. Beløbet er kun 1.440 kr. selv om arbejdsmarkedsbidraget fra 1998 er 8 pct. eller 2.400 kr. Det skyldes, at der skal tages hensyn til 40 pct.-afgiften ved udbetaling fra de skattebegunstigede ordninger, som ikke findes ved opsparing uden for de skattebegunstigede ordninger.

Jeg kan iøvrigt også henvise til mit svar på spørgsmål 52, (L 283 - bilag 114), der omhandler samme problem.

Spørgsmål 96

Ad svaret på spørgsmål 67, jf. bilag 122

Hvad er forklaringen på, at provenuet ved indførelse af et maksimumsbeløb for fradrag for a-kassebidrag og faglig kontingent på 6.000 kr. efter ministerens opfattelse kun udgør 80 mio. kr. i 1994 og 65 mio. kr. i 1988, når Personskatteudvalget i sin rapport har beregnet provenuet på det samme forslag til 1 mia. kr. (Rapportens side 317)?

Svar

I svaret på spørgsmål 67 (L 283 - bilag 122) blev angivet merprovenuet ved en begrænsning af fradrag for fagforeningskontingenter på hhv. 5.000 kr., 5.500 kr. og 6.000 kr.

I nedenstående tabel er angivet de tilsvarende merprovenuer, når der lægges loft på hhv. 5.000 kr., 5.500 kr. og 6.000 kr. over fradrag af summen af fagforeningskontingenter og a-kassebidrag inkl. administrationsbidrag.

--------------------------------------------------------------------- Merprovenu Max. grænse for fradrag 1994 1998 --------------------------------------------------------------------- Kr. Ca. mio. kr. Ca. mio. kr. 5.000 1.935 1.655 5.500 1.575 1.345 6.000 1.235 1.035 ---------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 104

Ad bilag 152, svar på sp. 93-94

Tabel 2 bedes opstillet som anført i spørgsmålet ud fra følgende forudsætninger

--------------------------------------------------------------------- Skat efter Skat efter Skat Forskel i Virksomhedsoverskud 1986-reglerne gld. regler lovf. skattebet. --------------------------------------------------------------------- 400.000 450.000 500.000 1.000.000 2.000.000 ---------------------------------------------------------------------

Forudsætninger: Fradrag og kapitalindkomst som et gennemsnit i gruppen. Den latente skat bedes udeladt, da det kan vare 50 år eller længere, før den bliver aktuel. Der anmodes ikke om beregning af rådighedsbeløb, men udelukkende ønskes en tabel over skattebetalingen.

Der forudsættes et kapitalafkast på 5 pct. af overskuddet.

Der forudsættes en opsparing i virksomheden således

400.000 opsparer 50.000

450.000 opsparer 62.500

500.000 opsparer 75.000

1.000.000 opsparer 200.000

2.000.000 opsparer 700.000

Før 1998 bedes nettovirkning af ambi inddraget.

Svar

De ønskede beregninger er vist i nedenstående oversigt.

Fradrag og kapitalindkomst for de enkelte indkomstgrupper er baseret på en stikprøve på lovmodellen på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

Skattebetalingen for lovforslaget i 1998 er inkl. nettovirkningen af arbejdsmarkedsbidraget.

Samlet skat for selvstændigt erhvervsdrivende efter 1986-regler, 1993-regler og lovforslaget i 1998. Gennemsnitskommune 1993 med skatteprocent 30,2 inkl. kirkeskat.

--------------------------------------------------------------------- Forskel i skatte- Virksom- Skat i 1986 Skat gæl- Skat lov- betaling i 1988 i hedsover- regler dende reg- forslag(1)(2) forhold til: skud ler 1993(1) 1988 1986-regler --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 400.000 196.009 171.017 155.184 40.822 450.000 235.660 202.601 183.782 51.878 500.000 269.333 229.951 208.729 60.604 1.000.000 636.949 526.367 479.657 157.292 2.000.000 1.373.949 1.034.617 959.141 414.808 ---------------------------------------------------------------------

(1) Inkl. virksomhedsskat. Ekskl. latent skat ved hævning af opsparing.

(2) Inkl. nettovirkning af arbejdsmarkedsbidrag. Det viste fald i skattebetalingen fra 1986 til 1998 modsvares ikke af en tilsvarende fremgang i disponibel indkomst, da 1998-opsparingen på 700.000 kr. ikke uden yderligere beskatning kan anvendes til privatforbrug. Derimod kan hele 1986-overskuddet efter skat anvendes til privatforbrug.

Skatteministeriet

Den 8. juni 1993

Folketingets Skatteudvalg har omdelt forvaltningschef Niels Kiils artikel i Politiken den 25. maj 1993 (L 283 - bilag 3).

I artiklen efterlyses der en forklaring på et spørgsmål om tre familiers skattebetaling. De tre familier har lige stor samlet indkomst, men betaler efter de gældende regler ikke det samme i skat. Familierne har en forskellig fordeling af indkomsten mellem ægtefællerne, og som det nævnes, er årsagen til forskellen i skattebetaling, at bundfradraget for 12 pct.-skatten ikke kan overføres mellem ægtefæller. Derved får familier, hvor den ene ægtefælle tjener hele indkomsten, en lidt højere skat.

Der er imidlertid flere gode grunde til, at systemet er indrettet på denne måde.

For det første er det ikke rigtigt, at familierne har samme skatteevne. Det koster penge at være på arbejdsmarkedet, og de familier, hvor begge ægtefæller arbejder, har en række udgifter, som familien, hvor den ene part er hjemmegående, ikke har. Det gælder udgifter til fagligt kontingent og a-kasse, transport til og fra arbejde og ikke mindst børnepasning.

Hertil kommer, at en hjemmearbejdende ægtefælle også bidrager til familiens økonomi gennem sit arbejde i hjemmet. En husholdning, hvor begge ægtefæller er på arbejdsmarkedet, medfører for de fleste en merudgift. Der er derfor megen rimelighed i, at det omtalte bundfradrag er knyttet til den enkelte person og ikke kan overføres mellem ægtefæller.

I det fremsatte lovforslag L 283 erstattes 12 pct.-skatten af en topskat på indkomster over 247.200 kr. (1994-niveau). I grundlaget for denne skat indgår personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst over 20.000 kr. for enlige og 40.000 kr. for ægtepar. Bundfradraget i kapitalindkomst kan altså overføres mellem ægtefæller. Dette hænger sammen med, at det ofte er tilfældigt, om f.eks. renteindtægter og -udgifter er placeret hos den ene eller den anden ægtefælle. Derimod kan bundfradraget på 247.200 kr. ikke overføres mellem ægtefællerne.

Skatteomlægningen vil imidlertid føre til mærkbare skattelettelser også for familier, hvor hele indkomsten tjenes af den ene ægtefælle. Der henvises nærmere herom til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 40 (L 283 - bilag 35).

For ægtepar med en samlet indkomst på 300.000 kr. viser beregninger, at for hver gang ægteparret med ligeligt fordelt indkomst betaler 100 kr. i skat, betaler eenindkomstægteparret efter gældende regler 109 kr. i skat. Denne forskel på 9 kr. vil efter skatteomlægningen blive reduceret til 7 kr. i 1994 og 8 kr. i 1998. I absolutte tal vil eenindkomstægteparret få en skattelettelse på ca. 8.500 kr. i 1994 og ca. 13.000 kr. i 1998.

For ægtepar med en samlet indkomst på 500.000 kr. vil forskellen mellem ægteparret med ligeligt fordelt indkomst og eenindkomstægteparret derimod være uændret 14 kr. fra 1993 til 1994, men stige til 119 kr. i 1998. I absolutte tal er skattelettelsen imidlertid betydeligt større for dette eenindkomstægtepar, nemlig næsten 13.000 kr. i 1994 og næsten 25.000 kr. i 1998.

De betydelige skattelettelser for eenindkomstægteparrene skyldes bl.a., at der er ret til overførsel af bundfradraget på 130.000 kr. for den nye mellemskat.

I øvrigt vil over 2 mio. skatteydere - over halvdelen af alle skatteydere - fremover alene skulle betale den nye bundskat, hvor fordelingen af indkomsten er uden betydning.

Det meget store flertal af familier kan således - uanset hvordan indkomsten er fordelt mellem ægtefællerne - se frem til lavere trækprocenter.

Skatteministeriet,

Den 11. juni 1993

I brev modtaget den 1. juni 1993 i Folketingets Udvalgsafdeling har Axel Nielsen som formand for Pensionister i Ry Kommune skrevet til udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning) (L 283 - bilag 21).

Pensionister i Ry Kommune finder således, at pensionisternes forhold i forbindelse med regeringens forslag til skatteomlægningen er overset, og at pensionisterne ikke får del i de foreslåede skattelettelser. Pensionister i Ry Kommune spørger samtidig, om det er rimeligt, at lejeværdien nedsættes med 1/2 pct., medens pensionister skal betale lejeværdi efter samme procentsats som hidtil.

Jeg kan oplyse, at regeringen ikke har overset pensionisternes forhold. Regeringen har netop fremsat forslag til en omlægning af pensionssystemet til fuldt skattepligtige ydelser, sådan at det forhøjede personfradrag afskaffes. Værdien af det nuværende forhøjede personfradrag indregnes efter forslaget i pensionsydelsen, sådan at pensionisternes disponible indtægt ikke forringes som følge af den skattemæssige behandling.

Omlægningen af pensionssystemet til fuldt skattepligtige ydelser indebærer, at det bliver muligt for den enkelte modtager at sammenligne ydelsesniveauet med almindelige lønindtægter. Hertil kan føjes, at en ensartet skattemæssig behandling af forskellige ydelser fører til en enklere administration. Det betyder, at ydelsessystemet bliver mere gennemskueligt for borgeren.

Ved en sådan omlægning sikres det samtidig, at pensionister får mulighed for at få del i de skattelettelser, regeringen i øvrigt har foreslået, blandt andet som kompensation for den stigende brug af grønne afgifter. Modtagere af skattefri ydelser vil ikke automatisk blive kompenseret, hvis der ikke sker en sådan omlægning til fuldt skattepligtige ydelser.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at pensionisterne i forbindelse med indførelsen af bruttopensionsydelser og skatteomlægningen får samlede skattelettelser og pensionsforhøjelser på 2,4 mia. kr. Dette beløb stiger til 3,7 mia. kr. i 1997. Af de 2,4 mia. kr. i 1994 vedrører 0,5 mia. kr. de pensionsforhøjelser, der gennemføres pr. 1. januar 1994 for at sikre, at pensionisterne ikke får tab som følge af afskaffelsen af det forhøjede personfradrag.

For pensionister uden supplerende indkomst bosat i en gennemsnitskommune er pensionerne fastsat sådan, at pensionsydelsen stiger på årsbasis med over 1.000 kr. efter skat for enlige og 1.700 kr. for et ægtepar. Som følge af skatteomlægningen vil denne forhøjelse i 1999 stige til ca. 2.700 kr. for både enlige og ægtepar.

Hertil kan jeg føje, at generelle lettelser, der indbygges i skattesystemet til pensionister, ikke tager fordelingspolitiske hensyn. Dette er baggrunden for, at de 0,5 mia. kr., der anvendes til pensionsforhøjelser for at sikre, at pensionisterne ikke får tab som følge af afskaffelsen af det forhøjede personfradrag, anvendes sådan, at de kommer de dårligst stillede pensionister til gode. Pensionsforhøjelserne lægges således på det indtægtsregulerede pensionstillæg for at undgå, at pensionister med større supplerende indtægter får alt for store gevinster.

Til brug for sammenligning af forskellige pensionistfamilietypers rådighedsbeløb før og efter omlægningen har Socialministeriet udarbejdet vedlagte to tabeller, der viser, hvordan den disponible indkomst beregnet i faste priser udvikler sig for to pensionistægtepar bosat i Ry Kommune i henholdsvis lejer- og ejerbolig. Det er ved beregningerne forudsat, at ingen af ægteparrene har indtægter ud over pensionen.

For ægteparret i lejerbolig udgør den årlige husleje 44.207 kr., hvilket svarer til lovmodellens beregningsforudsætning for en lejlighed på 85 m2. Ejendomsværdien for ægteparret i ejerbolig er sat til 500.000 kr. For begge familier er varmeudgifterne sat til 4.700 kr. årligt.

Som det fremgår af tabellerne, vinder begge ægtepar ved omlægningen. For pensionistægteparret i lejerbolig vil stigningen i den disponible indkomst sammenholdt med 1993 være 1.448 kr. i 1994 og 3.049 kr. i 1999. Pensionistægteparret i ejerbolig vil opleve en lidt større stigning, idet de tilsvarende beløb udgør 1.751 kr. i 1994 og 3.204 kr. i 1999. Foretages der en skematisk indregning af grønne afgifter, vil pensionistægteparret i lejerbolig opleve en stigning i den disponible indkomst sammenholdt med 1993 på 1.346 kr. i 1994 og 2.407 kr. i 1999. Også pensionistægteparret i ejerbolig vil fortsat opleve en stigning, idet de tilsvarende beløb udgør 1.437 kr. i 1994 og 1.321 kr. i 1999. Det er her forudsat, at ægteparrene ikke har bil, samt at boligen opvarmes ved olie eller gas.

Jeg kan bekræfte, at der i regeringens forslag til en skatteomlægning ikke indgår forslag om en nedsættelse af lejeværdien for boligejere, som er fyldt 67 år. Det skyldes, at lejeværdiprocentsatsen for pensionister i forvejen er en del lavere end procentsatsen for andre boligejere. Hertil kan føjes, at gælds- og rentebyrden normalt vil være beskeden for pensionister.

Socialministeriet

Den 10. juni 1993

Til 1.3. Ældrekontoret

Om socialministerens bidrag til besvarelse af en række henvendelser fra Skatteudvalget om skatteomlægningens behandling af pensionisterne - familietypeberegning baseret på Ry Kommune.

Til brug for sammenligning af forskellige familietypers rådighedsbeløb før og efter omlægningen er der i vedlagte bilagstabeller vist, hvordan den disponible indkomst beregnet i faste priser udvikler sig for to pensionistægtepar bosat i Ry Kommune i henholdsvis lejer- og ejerbolig.

Grønne afgifter indgår ikke i beregningen. Det er endvidere forudsat, at begge ægtepar ikke har indtægter ud over pensionen.

For ægteparret i lejerbolig udgør den årlige husleje 44.207 kr., hvilket svarer til lovmodellens beregningsforudsætning for en lejlighed på 85 m2. Ejendomsværdien for ægteparret i ejerbolig er sat til 500.000 kr. For begge familier er varmeudgifterne sat til 4.700 kr. årligt.

Som det fremgår af tabellerne, vinder begge ægtepar ved omlægningen. For pensionistægteparret i lejerbolig vil stigningen i den disponible indkomst sammenholdt med 1993 være 1.448 kr. i 1994 og 3.049 kr. i 1999. Pensionistægteparret i ejerbolig vil opleve en lidt større stigning, idet de tilsvarende beløb udgør 1.751 kr. i 1994 og 3.204 kr. i 1999.

Bilagstabel 1. Folkepensionistægtepar i lejerbolig, pl-93.

Privat pension/ATP ........................................ 0 Renteudgifter ............................................. 0 Varmeudgifter ............................................. 4.700 Husleje ................................................... 44.207 Gældende regler, 1993, kommunal og amtskommunal skatteprocent på 30,0 og kirkeskatteprocent på 0,85 Grundbeløb ................................................ 94.092 Pensionstillæg ............................................ 24.192 Social pension i alt ...................................... 118.284 Indkomst ekskl. renteudgifter og overskud af ejerbolig .... 118.284 Skat ...................................................... 26.180 Indkomst efter skat ....................................... 92.104 Boligydelse ............................................... 27.986 Varmetillæg ............................................... 372 Disponibel indkomst ....................................... 120.463 Efter reformen, 1994 Grundbeløb ................................................ 86.256 Pensionstillæg ............................................ 37.896 Social pension i alt ...................................... 124.152 Indkomst ekskl. renteudgifter og overskud af ejerbolig .... 124.152 Skat ...................................................... 30.453 Indkomst efter skat ....................................... 93.699 Boligydelse ............................................... 27.984 Varmetillæg ............................................... 228 Disponibel indkomst ....................................... 121.911 Efter reformen, 1999 Grundbeløb ................................................ 83.376 Pensionstillæg ............................................ 36.624 Social pension i alt ...................................... 120.000 Indkomst ekskl. renteudgifter og overskud af ejerbolig .... 120.000 Skat ...................................................... 25.253 Indkomst efter skat ....................................... 94.748 Boligydelse ............................................... 28.392 Varmetillæg ............................................... 372 Disponibel indkomst ....................................... 123.512 Stigning i disponibel indkomst 1993-1994 ................................................. 1.448 1993-1999 ................................................. 3.049 Bilagstabel 2. Folkepensionistægtepar i ejerbolig, ejendomsværdi 500.000 kr., pl-93. Privat pension/ATP ........................................ 0 Renteudgifter ............................................. 0 Varmeudgifter ............................................. 4.700 Overskud af ejerbolig ..................................... 4.000 Gældende regler, 1993, kommunal og amtskommunal skatteprocent på 30,0 og kirkeskatteprocent på 0,85 Grundbeløb ................................................ 94.092 Pensionstillæg ............................................ 24.192 Social pension i alt ...................................... 118.284 Indkomst ekskl. renteudgifter og overskud af ejerbolig .... 118.284 Skat ...................................................... 28.294 Indkomst efter skat ....................................... 89.990 Boligydelse ............................................... 0 Varmetillæg ............................................... 372 Disponibel indkomst ....................................... 90.362 Efter reformen, 1994 Grundbeløb ................................................ 86.256 Pensionstillæg ............................................ 37.896 Social pension i alt ...................................... 124.152 Indkomst ekskl. renteudgifter og overskud af ejerbolig .... 124.152 Skat ...................................................... 32.267 Indkomst efter skat ....................................... 91.885 Boligydelse ............................................... 0 Varmetillæg ............................................... 228 Disponibel indkomst ....................................... 92.113 Efter reformen, 1999 Grundbeløb ................................................ 83.376 Pensionstillæg ............................................ 36.624 Social pension i alt ...................................... 120.000 Indkomst ekskl. renteudgifter og overskud af ejerbolig .... 120.000 Skat ...................................................... 26.807 Indkomst efter skat ....................................... 93.194 Boligydelse ............................................... 0 Varmetillæg ............................................... 372 Disponibel indkomst ....................................... 93.566 Stigning i disponibel indkomst 1993-1994 ................................................. 1.751 1993-1999 ................................................. 3.204

Skatteministeriet

Den 15. juni 1993

I anledning af skrivelse af 11. juni 1993 fra Assurandør-Societetet (L 283 - bilag 100) skal jeg meddele følgende

Assurandør-Societetet anfører, at regeringens forslag til skatteomlægning forringer de økonomiske vilkår for pensionsopsparingen af to grunde.

For det første skyldes forringelsen, at arbejdsmarkedsbidraget beregnes af samlet løn uden fradrag for pensionsindbetalinger. For det andet skyldes forringelsen, at realrenteafgiften skærpes som følge af de ekstraordinært store kursgevinster, som pensionsinstitutterne vil oppebære som følge af konverteringen af kontantlån.

I stedet er det societetets opfattelse, at pensionsindbetalinger til både arbejdsgiverordninger og private pensionsordninger skal friholdes for arbejdsmarkedsbidrag, og at de ekstraordinære kursgevinster ikke skal beskattes i erhvervelsesåret, men i stedet over flere år samt således, at loftet for realrenteafgiftssatsen sænkes til 38 pct./34 pct. svarende til selskabsskatteprocenten.

Hvis pensionsindbetalinger ikke kan friholdes for arbejdsmarkedsbidrag, må det efter societetets opfattelse sikres, at arbejdsmarkedsbidraget beregnes og indeholdes af arbejdsgiveren både for så vidt angår arbejdsgiverdelen og lønmodtagerdelen af indbetalingerne.

Societetet anfører, at som følge af forslaget skal pensionsinstitutterne udvikle nye omkostningskrævende edb-systemer og -rutiner.

Praktisk talt alle eksisterende firmapensionsaftaler skal ifølge societetet genforhandles som følge af den offentlige tilsidesættelse af den civilretlige aftalefrihed.

I et ledsagende notat er der redegjort for de administrative problemer, som lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde efter societetets opfattelse vil rejse.

Endelig ønsker societetet, at der skabes sikkerhed for, at den foreslåede skærpede ejendomsavancebeskatning ikke gælder for livsforsikringskoncerner, fordi der for nylig er indført en fritagelse for realrenteafgift af afkast af fast ejendom.

Arbejdsmarkedsbidrag og pensionsopsparing

Regeringen er ikke enig i, at vilkårene for pensionsopsparing forringes.

Pensionsindbetalingerne reduceres ganske vist med arbejdsmarkedsbidraget, og der sker en nedgang i de udbetalte pensioner. Men da der ikke opkræves arbejdsmarkedsbidrag af de udbetalte pensioner, vil forholdet mellem løn og pension være uændret. Da der samtidig efter regeringens lovforslag sker en nedsættelse af indkomstskatterne, bliver pensionsdækningen på udbetalingstidspunktet ikke forringet.

For opsparing foretaget før 1994 vil der oven i købet blive tale om en forbedring, fordi opsparingen ikke har været belagt med arbejdsmarkedsbidrag, men den udbetalte pension får fuld fordel af skattenedsættelserne.

Regeringen kan således ikke følge societetets forslag at friholde pensionsindbetalinger for arbejdsmarkedsbidrag.

For så vidt angår societetets subsidiære forslag om, at arbejdsgiverne i stedet skal indeholde og afregne arbejdsmarkedsbidrag, kan jeg i det hele henvise til de grunde hertil, som er anført i min besvarelse af udvalgets spørgsmål 54 til lovforslag nr. L 283 (L 283 - bilag 49).

Jeg skal endvidere bemærke, at i det omfang de foreslåede regler efter societetets opfattelse rejser administrative vanskeligheder, vil der naturligvis ved udarbejdelsen af bekendtgørelser m.v. i videst muligt omfang blive taget hensyn hertil.

Særligt har societetet anført, at arbejdsgiveren typisk foretager pensionsindbetalinger, som først senere individualiseres.

Hertil skal bemærkes, at det dog fremgår af societetets notat pkt. 1.4 om aftalernes administration, at når en pensionsaftale er indgået, har arbejdsgiveren pligt til at indbetale de aftalte bidrag med angivelse af, hvilken lønmodtager, som bidraget dækker (min fremhævning).

Endvidere har societetet anført, at der ofte indbetales et samlet pensionsbidrag, hvoraf kun en del er bidragspligtigt. Det skulle være vanskeligt at foretage en sådan opdeling.

Hertil bemærkes, at afgrænsningen af bidragspligt går efter, om indbetalingen er fradragsberettiget eller ikke. Jeg forstår ikke umiddelbart, at forsikringsselskabet ikke som hovedregel har oplysning om, hvorvidt en indbetaling kan henføres til en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, der vedrører de fradragsberettigede ordninger, eller en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II og II A (ikkefradragsberettigede ordninger). Dette fremgår af forsikringspolicerne.

Societetet har endelig ønsket en nedsættelse af loftet for realrenteafgiftssatsen svarende til selskabsskatteprocenten.

Regeringen har i forslaget til skatteomlægning ikke foreslået en nedsættelse af selskabsskatteprocenten. Societetets ønske vedrører derfor ikke lovforslaget.

Baggrunden for den høje realrenteafgift, der kan forudses i de kommende år, er, at pensionsopsparingen i gennemsnit opnår en forrentning, der ligger langt over den aktuelle markedsrente. Når forrentningen i pensionsformuerne i løbet af nogle år har tilpasset sig det lavere renteniveau, der er at forvente i fremtiden, vil realrenteafgiftssatsen automatisk falde.

Den kommende konvertering af kontantlån vil i øvrigt fremskynde en nedsættelse af afgiftssatsen, jf. herom nedenfor.

Regeringen finder derfor ikke, at der er behov for at ændre reglerne for fastsættelse af realrenteafgiftssatsen i forbindelse med skatteomlægningen, men det kan eventuelt i anden sammenhæng på et senere tidspunkt overvejes, om der er behov for at foretage ændringer af realrenteafgiftsloven.

Realrenteafgift og kursgevinster

Societetet har anført, at ekstraordinære kursgevinster som følge af konvertering af kontantlån bør føre til, at disse inddrages i afgiftsgrundlaget over en årrække.

Regeringen kan ikke gå ind for et sådant forslag, dels af provenumæssige grunde, dels fordi en nedsættelse af afgiftssatsen, som branchen ønsker, fremskyndes.

Indfrielsen fører til - med en vis forskydelse - at afgiftssatsen falder som følge af den lavere genplaceringsrente. Til gengæld stiger afgiftsgrundlaget på kort sigt. Det giver et umiddelbart merprovenu.

Forklaringen er følgende

Efter realrenteafgiftslovens § 4 skal kursgevinster og kurstab på obligationer og andre fordringer, der realiseres ved, at fordringen indfries eller obligationen udtrækkes, medregnes i afgiftsgrundlaget for det indkomstår, hvori beløbet forfalder.

Ved opgørelsen af realiserede kursgevinster og -tab er det forskellen mellem det beløb, der modtages for det pågældende værdipapir, og den senest regulerede kursværdi, der finder anvendelse.

For så vidt angår kursgevinster og -tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, der realiseres ved salg af fordringen, skal disse medregnes i afgiftsgrundlaget over en årrække (realisationssaldo).

20 pct. af realisationssaldoen skal medregnes i afgiftsgrundlaget hvert år. Der bliver herved tale om en udskydelse af afgiften for kursgevinster, der realiseres ved salget. På tilsvarende vis udskydes fradragsretten for kurstab.

For urealiserede kursændringer anvendes princippet om matematisk kursregulering. Efter dette princip sker der løbende bekatning af kursændringer, der er en følge af, at værdipapirets restbeløbetid forkortes år for år.

Den eksisterende højt forrentede beholdning af obligationer i »gamle« selskaber er blevet taget til indtægt i selskaberne i et langsommere tempo end de faktiske kursstigninger. Det skyldes reglen om den ensartede matematiske kursopskrivning, der hvert år er af samme størrelse fra anskaffelsestidspunktet til indfrielsesåret. Den automatiske kursregulering falder væk, når papiret indfries.

Hertil kommer, at realrenteafgiftssatsen fastsættes med udgangspunkt i den gennemsnitlige forrentning hos alle selskaber under eet. Konverteringen betyder, at højtforrentede papirer skiftes ud med flere lavere forrentede papirer. Dette får afgiftssatsen til at falde.

For så vidt angår pensionsopsparing fra før realrenteafgiftslovens indførelse i 1983 friholdes den del af opsparingen, der hidrører fra før 1983. Dette ændres ikke. Friholdelsen beregnes på grundlag af forholdet mellem værdien af pensionsformuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af det aktuelle afgiftsår.

Når selskaberne anvender matematisk kursopskrivning og renten samtidig falder, bliver friholdelsesbrøken ikke den sande. Dette er til fordel for den friholdte pensionsopsparing. Ved indfrielse af lånene ophører som nævnt den matematiske kursopskrivning. Dette har som resultat, at friholdelsesbrøken bliver mere sand, fordi forrentningen af pensionsopsparingen vil tilnærme sig markedsrenten.

Ejendomsavancebeskatning

Societetet fremfører, at den skærpede ejendomsavancebeskatning ikke bør gælde for livsforsikringskoncerner.

Det skal hertil bemærkes, at de fleste ejendomme i livsforsikringsselskaber er fritaget for realrenteafgift, enten fordi de er anskaffet før 1986, eller fordi de er anskaffet under realrenteafgiftslovens kvoteregler.

Ejendomsavancer bliver principielt ikke dobbeltbeskattet. Det skyldes en regel i realrenteafgiftsloven, hvorefter den skattepligtige indkomst trækkes fra i realrenteafgiftsgrundlaget.

Denne regel gælder dog ikke ejendomsaktiedatterselskaber. I disse bliver ejendomsavancer beskattet fuldt ud efter de foreslåede ændrede regler. Dette er tilsigtet.

De foreslåede ejendomsavancebeskatningsregler indfører dog ikke en ny skattepligt, men kun en udvidelse af den gældende beskatning.

Jeg ser derfor ingen grund til at foreslå en ændring af reglerne.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori lovforslaget foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse .

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse .

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse .

Ved 2. behandling af lovforslaget stemte Fremskridtspartiet for de ændringsforslag, der betød en forbedring af lovforslaget.

Mindretallet mener, at skatter fratager mennesker den personlige frihed, jo større og flere skatter, jo mindre personlig frihed. Idet Fremskridtspartiet ønsker størst mulig personlig frihed, ønsker Fremskridtspartiet at reducere samtlige skatter mest muligt.

Fremskridtspartiet mener, at skattepolitikken skal sikre, at den kraftigt reducerede offentlige sektor kan finansieres med færrest mulige tvangsopkrævede skatter og brugerbetaling. Men målet må også være, at de få nødvendige offentlige udgifter i størst muligt omfang finansieres gennem frivillige bidrag.

Det er nødvendigt, at staten opkræver skatter eller afgifter til finansiering af de politisk bestemte opgaver, som staten og det offentlige skal udføre. Betingelsen for kraftige skattelettelser er derfor politisk vilje til at nedbringe de offentlige udgifter tilsvarende. Men selv om der er tale om politisk bestemte opgaver, der dermed skal finansieres over de offentlige budgetter med skatteindtægter, er det ikke nødvendigt, at de organer og institutioner, der skal udføre opgaverne, er offentlige. Der kan i meget vid udstrækning udliciteres opgaver fra det offentlige til privat varetagelse.

Skatter ødelægger samfundsøkonomien og de enkeltes privatøkonomi, da skatterne virker som tyveri fra den enkeltes privatøkonomi. Hvis samfundsøkonomien skal forbedres, er det nødvendigt at reducere skatterne mest muligt.

Spørgsmålet om skattelettelser er snævert forbundet med den offentlige sektors udgiftsbehov. Jo større de offentlige udgifter er, jo større må indtægterne (skatterne) nødvendigvis være. Fremskridtspartiet accepterer ikke større skattelettelser, uden at de ledsages af modsvarende reduktioner i de offentlige udgifter, ellers opnås bare store underskud.

Jo færre opgaver det politisk bestemmes at det offentlige skal udføre, jo færre penge skal der opkræves i skatter og afgifter. Derfor er det nødvendigt med omfattende privatiseringer, rationaliseringer og beskæringer af den offentlige sektor.

Regeringen med embedsmandsapparatet i ryggen vil med den foreliggende skattereform forsøge det umulige: Man vil beskatte danskerne og gennem beskatningen skabe vækst og velfærdsfremgang. Det er umuligt.

Visse enkeltelementer i lovforslagene indeholder dog gode ideer, men desværre betyder helheden, at de positive elementer undergraves og i værste fald gøres decideret negative. I forbindelse med omlægningen af skatteskalaerne for personlig indkomst er det glædeligt at regeringen har indset nødvendigheden af at nedsætte skatterne. I en situation med voksende behov for international handel kædet sammen med den øgede internationale mobilitet for såvel arbejdskraft, varer og serviceydelser som kapital og ikke mindst med Danmarks forhold set i EF-sammenhæng er det en tvingende nødvendighed at se på blandt andet skatteforholdene.

Fremskridtspartiet har i adskillige år plæderet for lavere skatter. Regeringens lovforslag er udarbejdet med baggrund i den særlige danske skattetradition, hvor skattelettelser reelt kun består af skatteomlægninger.

Fremskridtspartiet ønsker derimod, at skattelettelser skal udformes med et særligt strategisk sigte, der tager højde både for den nuværende ledighedsudvikling og for de langsigtede muligheder for at påvirke danskernes adfærdsmønster, der i dag er forvredet af det høje skatteniveau. Mindretallet vil derfor foreslå, at skattelettelserne i stedet sammensættes på en sådan måde, at de tilgodeser en række kortsigtede såvel som langsigtede målsætninger.

Fremskridtspartiet ønsker derfor, at den skattefrie bundgrænse eller personfradraget forhøjes fra de nuværende ca. 30.000 kr. til 60.000 kr. Det betyder, at antallet af personer, der ikke skal betale indkomstskat, stiger fra ca. 636.000 til skønsmæssigt 1.135.000. Det er i overenstemmelse med Fremskridtspartiets princip om, at man ikke skal beskattes af en indkomst, man ikke kan leve af.

Den foreslåede forhøjelse vil umiddelbart føre til et bruttoprovenutab på ca. 53 mia. kr., der fordeler sig med ca. 20 mia. kr. til staten, 10 mia. kr. til amterne og 23 mia. kr. til kommunerne.

En sådan forhøjelse af den skattefrie bundgrænse vil opfylde to væsentlige formål

1. Det private merforbrug vil øge omsætningen inden for detailhandel, byggeri og håndværk. Det vil ud fra et meget forsigtigt skøn give 40.000 nye arbejdspladser i 1993. For hver person, der går fra ledighed over i beskæftigelse, vil det offentlige i gennemsnit opnå en budgetforbedring på ca. 250.000 kr. Besparelsen er sammensat af henholdsvis dagpengeudgiften, det øgede skattegrundlag og en reduceret belastning af det offentlige aktiveringssystem. Først i 1994 opnås der en helårsvirkning, der skønsmæssigt vil skabe 75.000 nye job alene som følge af et stigende privatforbrug.

2. Skattelettelsen vil, kombineret med en justering af de indtægtsbestemte sociale ydelser, bidrage til en positiv adfærdspåvirkning. Personer, der befinder sig i marginalgruppen, vil have en tilskyndelse til at komme i beskæftigelse, fordi samspilsproblemet ikke længere udgør en barriere for en permanent indkomstforbedring.

I forbindelse med regeringens lovforslag til skatteskalaomlægninger er det efter Fremskridtspartiets opfattelse positivt, at man vil fjerne 6 pct.-skatten. Den tidsperiode, der bliver foreslået for afviklingen af 6 pct.-skatten, er imidlertid for lang.

Fremskridtspartiet foreslår derfor, at 6 pct.-skatten, fjernes med virkning allerede for skatteåret 1993. Skatten er på ingen måde en rigmandsskat, idet godt 1,5 mio. lønmodtagere hvert år når over den omtalte indkomstgrænse. Endvidere udgør skatten kun 1,5 pct. af de samlede offentlige udgifter, hvilket slet ikke står i forhold til de skadevirkninger skatten forvolder.

En fjernelse af 6 pct.-skatten vil således kun medføre et mindre bruttoprovenutab, som stort set er selvfinansierende på grund af følgende dynamiske effekter

- Arbejdsindsatsen øges, hvorved der sker en direkte forbedring af skattegrundlaget.

- Lokaliseringsovervejelser ændres i positiv retning, hvorved flere højindkomsttagere opgiver planer om emigration, og flere vender hjem fra udlandet. Det øger igen beskatningsgrundlaget.

- Frynsegoder og lønaccessioner bliver mindre attraktive og erstattes derfor af almindelig lønindkomst. Det øger også beskatningsgrundlaget.

Hertil kommer de positive opsparings- og investeringseffekter, som ikke umiddelbart øger beskatningsgrundlaget, men som på længere sigt bidrager til øget vækst og beskæftigelse og dermed også til øgede skatteindtægter.

Dermed bliver det afgørende klart, at en indførelse af bruttoskat, uanset en direkte henføring til arbejdsmarkedsbidrag, ikke er hensigtsmæssig. Især ud fra en betragtning om, at konkurrenceevnen skal styrkes og opsparingen og investeringerne skal sættes i vejret.

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S) Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Glønborg (KRF)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål og

skatteministerens svar herpå er tillige med ministerens kommentar

til nogle af henvendelserne optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

AMP-samarbejdet,

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Andersen, Mikael Skou, Århus,

Assurandør-Societetet,

Bjerring, Hans, Hellerup,

Brancheforeningen Kontor & Data,

Christensen, Anker, Lyngby,

Danmarks Restaurant- Og Cafeteriaforening,

Dansk Industri,

Dansk Magisterforening,

De Danske Husmoderforeninger,

Det Danske Advokatsamfund, Advokatrådet,

Detailhandelens Fællesråd,

Due-Hansen, H, Varmark,

Finansrådet,

Folkebevægelsen for frie fagforeninger,

Foreningen af Firmapensionskasser,

Grønbæk, Villiam, Horsens,

Henriksen, Anne-Marie, Sønderborg,

Intax A/S,

Jørgensen, Carl, Tønder,

Kommunernes Landsforening,

Landssammenslutningen mod tidsubestemt bidragspligt,

Larsen, Leif, Lyngby,

Leed, Svend Aage, Hurup Thy,

Møller, Benno, Rønnede,

Nielsen, Jørgen, Lyngby,

Olsen, Finn, Maribo,

Rasmussen, Erik, København,

Rypenyt,

Sporring, Ole, København K,

Stonevil I/S,

Turismens Fællesråd og

Ældre Sagen, bilagsnr. 32, 57, 166 og 169.

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå tilligemed nogle af ministerens kommentarer til skriftlige henvendelser er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet anfører, at i regeringsgrundlaget »En ny start« blev det fastslået, at beskæftigelsen skal øges, og at der skulle gennemføres en skatteomlægning, der skal nedbringe skatten af arbejdsindkomst.

Samtidig afstak regeringen en række retningslinier for skatteomlægningen.

- Det samlede økonomiske grundlag for de enkelte familier i egen bolig måtte ikke forringes.

- Den samlede omlægning skulle sikre balance - socialt og mellem de forskellige boligformer.

- Der skulle skabes sammenhæng i skattesystemet, så forskellige indkomster blev beskattet ensartet, således at omgåelsesmuligheder blev imødegået, således at der skabtes større enkelhed og således, at der sikredes en bedre fordeling af skattebyrden, samtidig med at retssikkerheden prioriteredes højt.

- Vægten i beskatningen skulle forskydes fra indkomstbeskatning til miljøskatter.

Flertallet konstaterer, at disse krav er opfyldt med de fremsatte lovforslag til omlægning af skattesystemet. Samtidig styrkes erhvervenes konkurrenceevne.

Med de fremsatte lovforslag tilvejebringes et skattesystem, som sikrer markant lavere skatteprocenter på alle indkomstniveauer.

Grundlaget for sænkningen af skatteprocenterne er bl.a. tilvejebragt gennem en ensartet beskatning af forskellige typer af indkomster.

Samtidig betyder den lavere, men ensartede beskatning, at bæredygtige og fornuftige investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse, begunstiges på bekostning af ufrugtbare og rent skattemæssigt begrundede transaktioner, der alene bygger på og bæres af det tidligere skattesystems mangler og manglende sammenhæng.

Med skatteomlægningen er grundlaget skabt for et skattesystem, der skaber og understøtter forudsætningerne for ny vækst og dynamik i samfundet, hvor vi hidtil har levet med en samfundsudvikling, der i væsentlig grad var afstemt efter uhensigtsmæssige og skadelige skattemæssige overvejelser og kalkulationer.

Skatteomlægningen er både økonomisk og socialt nøje afbalanceret.

Provenuet til de markant lavere trækprocenter på alle indkomstniveauer er tilvejebragt ved hjælp af indførelse af nye grønne afgifter, ved hjælp af øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og gennem en eliminering af misforhold og misvækster, der har muliggjort, at grupper af skattepligtige har haft mulighed for en lav skattebelastning i skærende kontrast til deres forbrugsmuligheder.

Indførelse af grønne afgifter er fulgt op af skattelettelser for lavindkomster kombineret med en forhøjelse af børnefamilieydelsen, således at de grupper, der belastes forholdsmæssig hårdest af de grønne afgifter, kompenseres.

De helt nødvendige sænkninger af skatteprocenterne er fulgt op af en normal beskatning af hidtil skattefri eller lavt beskattede indkomster.

Med de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag er der skabt synlighed i finansieringen af præcist angivne udgiftsformål på arbejdsmarkedet.

Regeringens helt nødvendige krav om sikring af boligejernes økonomiske vilkår er indfriet. Rentefradragets værdi følger sænkningen af skatteprocenterne, og sideløbende hermed nedsættes lejeværdien. Hertil kommer mulighederne for gennem konvertering af realkreditlån at tilpasse sig det ændrede renteniveau.

Personskattelettelserne er gennemført, uden at erhvervslivets omkostninger herved er forøget.

På denne baggrund skal flertallet konkludere, at der ved gennemførelse af skatteomlægningen er sikret

- væsentlige reduktioner af skatteprocenterne af arbejdsindkomst,

- øget miljøansvarlighed i beskatningen,

- et skattesystem, der er tilpasset verden omkring os, både hvad struktur og beskatningsprocenter angår,

- et beskatningssystem, som tilvejebringer grundlaget for en ny vækst og dynamik i samfundet,

- en beskatning, som sikrer boligejernes økonomiske situation,

- og et skattesystem, som skaber sikkerhed for skatternes udvikling i de kommende år.

Flertallet opfordrer Folketingets øvrige partier, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, kommuner og amter samt alle øvrige gode kræfter i det danske samfund til at deltage i det store, vanskelige og spændende projekt, det er at få skabt øget beskæftigelse, ny fremgang og dermed en »Ny kurs mod bedre tider« for alle danskere.

Flertallet har endvidere tilkendegivet følgende

På længere sigt er det afgørende for en optimal miljøeffekt, at erhvervslivet i større udstrækning omfattes af miljø- og energiafgifter.

Hvis erhvervslivet ikke gives tilstrækkeligt incitament til miljørigtig ressourceanvendelse, vil det betyde, at relativt billige sparemuligheder i erhvervene ikke udnyttes, mens husholdningerne må gennemføre stadig dyrere miljøtiltag.

Regeringen vil derfor tage initiativ til i efteråret 1993 at forhandle med erhvervslivet om gradvis indfasning af miljø- og energiafgifterne på erhvervslivet.

Forudsætningen for disse forhandlinger skal være, at erhvervslivet får mulighed for at gennemføre de nødvendige miljømæssige omstillinger, men samtidig må yde sit forholdsmæssige bidrag til et bedre miljø.

Miljø- og energiafgifter fra erhvervene skal ikke forbedre statens finanser og indfases under hensyntagen til, at konkurrenceevnen ikke forringes. Provenuet fra disse afgifter skal tilbageføres til erhvervslivet, f.eks. til miljøinvesteringer eller til oprensning efter fortidens synder (f.eks. giftgrunde). Ud fra hensynet til adfærdsregulering skal tilbageføringen så vidt muligt ske til de virksomheder, som aktivt investerer i miljømæssige forbedringer af produktionen.

Flertallet er endvidere opmærksom på de særlige problemer, der i forbindelse med skatteomlægningen opstår som følge af dagplejernes aflønningsforhold kombineret med ret til et beregningsmæssigt fradrag svarende til 1/3 af bruttolønnen.

Regeringen vil derfor drøfte en løsning af dette problem med såvel de ansattes organisationer som Kommunernes Landsforening med henblik på en løsning.

Målsætningen er en løsning, der svarer til den, der gælder for døgnplejere.

Regeringen er indstillet på i oktober 1993 at fremsætte et forslag til lov om ændring af lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.

Lovforslaget vil blive fremsat som led i regeringens skatteomlægning og vil sigte på at kompensere for de tab, som personer med stor studiegæld og dermed stor rentebetaling kan risikere at lide som følge af en lavere værdi af rentefradraget.

Tilskud, der er B-skattepligtigt, til afvikling af studiegæld ydes kun til personer med statsgaranteret studielån, herunder tidligere studielån, som, efter at statsgarantien er gjort gældende, er overgået til Hypotekbanken.

Kompensationen ydes ved en forhøjelse af den samlede tilskudsprocent til lovens to laveste indkomstgrupper.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene, hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12 mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Sammenfattende kan det om skatteforslagene konkluderes, at skattereformen bl.a. rammer den private ejendomsret, erhvervslivet, ejerboligerne og pensionsopsparingen. Dertil kommer, at skattetrykket hurtigt vil stige som følge af de voksende offentlige udgifter.

Mindretallet opfatter lovforslagene som et ideologisk angreb på den private ejendomsret. Balancen i ejerforholdene i dansk erhvervsliv vil blive forrykket fra individuel privateje til dominans fra store fonde. Hertil bidrager især lovforslagene om beskatning af aktie- og ejendomsavancer samt beskatning af goodwill. Regeringens ændringsforslag ændrer ikke afgørende på dette forhold.

Den private ejendomsret er selve livsnerven i det privatkapitalistiske system, som har vist sig at være alle andre systemer overlegent med hensyn til at sikre størst velfærd og velstand for hele samfundet og dets borgere.

Lovforslagene om beskatning af aktieavancer, ejendomsavancer og goodwill vil formindske enkeltpersoners lyst til at løbe en risiko og investere i erhvervsvirksomheder. I stedet vil man foretrække passive investeringer med betydelig mindre risiko. Det privatkapitalistiske system bygger i allerhøjeste grad på, at man, hvis man løber en risiko, til gengæld har mulighed for at opnå en økonomisk gevinst. Fjerner man de økonomiske incitamenter, herunder muligheden for formuedannelse, slår man dynamikken i samfundet i stykker med tab af velstand og velfærd til følge.

Mindretallet vender sig endvidere imod den progressive beskatning af kapitalindkomst. Gennemføres regeringens lovforslag, vil der ikke længere være symmetri mellem beskatning af renteindtægter og renteudgifter, hvilket forekommer uheldigt og ulogisk.

Mindretallet er enig med Ligestillingsrådet, når dette i et svar til Skatteudvalget (L 283, spørgsmål 26) kritiserer reglen om, at begge ægtefællers kapitalindkomst beregnes på toppen af beregningsgrundlaget hos den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.

Der er uenighed mellem regeringen og erhvervslivets organisationer om størrelsen af erhvervsbelastningen i lovforslagene, men der er ingen tvivl om, at virksomhederne bliver stærkt belastet til skade for konkurrenceevnen. Det vil trække i den forkerte retning med hensyn til beskæftigelse og arbejdsløshed. Mindretallet peger i den forbindelse især på lovforslagene om afskaffelse af udlandslempelse, varelagernedskrivning og adgangen til at henlægge til investeringsfonds samt nedsættelse af nedskrivningsprocenten efter husdyrbesætningsloven. Desuden vil nogle af de grønne afgifter belaste erhvervenes omkostninger, hvilket også i allerhøjeste grad gælder den skærpede beskatning af personalegoder samt de stærkt forringede muligheder for fradrag for befordringsudgifter.

I stedet for at stoppe for adgangen til at henlægge til investeringsfonds bør ordningen udbygges til en egentlig konjunkturudligningsfond som foreslået af mindretallet i et konkret lovforslag, der for øjeblikket er til behandling i Folketinget.

Herved løses det problem, som mange erhvervsdrivende har med svingende indtægter. Er der ikke gode muligheder for at udjævne de svingende indtægter over årene, kommer de erhvervsdrivende til at betale en højere skat, end hvis indtægten var jævnt fordelt, hvilket naturligvis opleves som en stor uretfærdighed.

Et særligt problem er erhvervenes bidrag til de tre arbejdsmarkedsfonde specielt efter 1997.

Den kraftige erhvervsbelastning kan kun undgå at skade virksomhedernes konkurrenceevne, hvis der gennemføres en sænkning af lønniveauet, men det har ikke været muligt at formå regeringen til at erkende dette faktum.

Mindretallet vender sig stærkt imod den nye skat, som regeringen kalder øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. I realiteten er det den gamle socialdemokratiske ide om en bruttoskat, der optræder under denne betegnelse. Bruttoskatten rammer pensionsopsparingen, selv om en sådan opsparing i allerhøjeste grad er samfundsgavnlig. Lønmodtagerne vil opleve, at der vil blive opkrævet bruttoskat også af beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til aftalte pensionsordninger, og som lønmodtageren derfor ikke selv får udbetalt. Dette forhold medfører i øvrigt en klar forskelsbehandling mellem lønmodtagere med private pensionsordninger i forhold til lønmodtagere med ret til tjenestemandspension. Regeringens forsøg på at rette op på dette misforhold ved at foreslå en nedsættelse af tjenestemandspensionen virker krampagtigt og vil give anledning til berettiget harme i tjenestemandskredse.

De, der sparer op til kapitalpension, bliver særlig hårdt ramt. Fradragsværdien begrænses, og det indbetalte beløb bruttobeskattes, samtidig med at skatten på udbetalingerne bevares uændret på 40 pct. Et helt specielt problem vil opstå for de personer, som har en ordning, hvor arbejdsgiveren indbetaler til kapitalpensionen. Disse personer vil efter regeringens forslag ikke netto kunne indbetale et beløb helt op til det fastlagte loft over den årlige indbetaling til kapitalpension (i 1993 30.000 kr.), idet forsikringsselskabet skal indbetale bruttoskatten, uden at lønmodtageren får mulighed for at »fylde op« til loftet. Dette problem eksisterer ikke for personer, der selv indbetaler til kapitalpensionen.

Mindretallet finder det endvidere stærkt betænkeligt, at der med bruttoskatten introduceres en ny skatteskrue, som kan anvendes til yderligere forhøjelser af skatten på et senere tidspunkt.

Trods talrige løfter fra regeringen om det modsatte belaster skattereformen boligejerne. Nedsættelsen af lejeværdien kan slet ikke kompensere for den reducerede skattemæssige værdi af rentefradraget. Forskellen er i et svar til Skatteudvalget af skatteministeren selv opgjort til en belastning af boligejerne på 2,6 mia. kr., når reformen er fuldt gennemført.

Ejere af sommerhuse og pensionister i ejerboliger får en særlig følelig belastning, idet disse ikke får del i den i øvrigt særdeles beskedne nedsættelse af lejeværdien.

Ejerboliger kan derudover i fremtiden forvente yderligere skatteforhøjelser, hvis rentefaldet slår igennem og bevirker højere ejendomsvurderinger. Det fører til højere ejendomsskatter og en højere lejeværdi.

Unge med særlig stor gæld i forbindelse med uddannelseslån rammes hårdt af rentefradragsrettens forringelse. Regeringens henvisning til en bistandsordning for unge med store lån og lille eller ingen indtægt vil ikke komme den store del af ungdommen med det omtalte problem til gode.

Forringelsen af befordringsfradraget kombineret med forhøjelsen af benzinafgiften rammer bilisterne og skader mobiliteten på arbejdsmarkedet. Handelsrejsende og andre, der er afhængige af firmabil, rammes særlig hårdt. Forringelserne er så markante, at også bilbranchen vil blive hårdt ramt.

De ganske mange mennesker, der i forbindelse med en skilsmisse er pålagt børne- eller underholdsbidrag, rammes hårdt af begrænsningen af fradragsværdien af de nævnte bidrag.

Da familier med kun een indkomst ikke har mulighed for at overføre det uudnyttede bundfradrag i den foreslåede topskat mellem ægtefællerne, vil disse familier skulle betale mere i skat end familier med to indkomster. Dette problem, som også findes i dag, vil blive forværret af regeringens forslag. Regeringens ændringsforslag vil yderligere forstærke problemet.

Mindretallet er enig med regeringen i behovet for markante lettelser i beskatningen af arbejdsindkomster, som er særdeles høj i Danmark sammenlignet med andre lande. Men mindretallet er uenig med regeringen i valg af metode til at nå dette mål. Som beskrevet i ovenstående flytter regeringens forslag en lang række skattepolitiske hegnspæle i socialdemokratisk og centralistisk retning og altså væk fra, hvad mindretallet finder ret og rimeligt. Derfor afviser mindretallet regeringens skattereform og indstiller alle 23 lovforslag i reformen til forkastelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet kan stemme for de af ministeren under nr. 13, 14, 15 og 16 stillede ændringsforslag.

Mindretallet beklager, at regeringen har jasket skattereformen igennem, hvorved resultatet bliver fyldt med unødvendigt mange huller og fejl, og hvor protesterne over reformens sociale slagside er blevet overhørt.

Mindretallet agter at stemme således til de af ministeren stillede ændringsforslag

Nr. 3: Undlader, da mindretallet er imod provenuanvendelsen.

Nr. 6: Undlader, da der er tale om en teknisk ændring.

7, 8, 9, 10, 11 og 12: Imod, da der er tale om, at formueskatteloftet sænkes.

Nr. 13: For. Der er tale om etablering af en rimelig overgangsregel for personer med store underholdsbidrag.

Nr. 14: For. Der er tale om skattefrihed for repatrieringstilskud.

Nr. 15: For. Der er tale om lempelse af en utilsigtet hård efterbeskatning af etableringskontoindskud.

Nr. 16: For. Der er tale om, at nedsættelsen for formueskatten ikke får virkning for 1993. Efter mindretallets opfattelse burde det i øvrigt heller ikke have virkning for årene fremover.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (SF)

1) I den under nr. 4 foreslåede § 6 a affattes stk. 1-4 således

»Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst, dog højst 100.000 kr., i det omfang, det samlede beløb overstiger et bundfradrag på 105.100 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 5. For indkomståret 1995 udgør procenten 6. For indkomståret 1996 udgør procenten 6,25. For indkomståret 1997 udgør procenten 7,5. For indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 9.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst, dog højst 100.000 kr., er lavere end det i stk. 1. nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Hvis en gift persons positive personlige indkomst med fradrag af negativ kapitalindkomst, dog højst 100.000 kr., udgør et negativt beløb, fragår dette ved beregningen af skat efter § 5, nr. 2, for den anden ægtefælle. Stk. 3, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

2) Den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 7 udgår, og i stedet indsættes

»§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med tillæg af kapitalindkomsten. Skatten udgør den i stk. 2 anførte procent af beregningsgrundlaget, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 12,5. For indkomståret 1995 udgør procenten 14. For indkomståret 1996 og følgende indkomstår udgør procenten 18.

Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4-9, når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.

Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den overstiger bundfradraget på 190.000 kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes en skat på grundlag af den personlige indkomst hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst, med tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Skatten beregnes dog kun af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger bundfradraget på 190.000 kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter stk. 4 for den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv kapitalindkomst, påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.

Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst, fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem ægtefællernes kapitalindkomst.

Stk. 9. Hvis ægtefællerne har lige store personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største personlige indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst.

Stk. 10. Bundfradrag og grundbeløb i stk. 1-8 reguleres efter § 20.«

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og KRF)

3) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 7 ændres i stk. 1, 2. pkt, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 3. pkt., »200.000 kr.« til: »190.000 kr.«

Af et mindretal (SF)

4) Den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 10, stk. 1, affattes således

»For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb i indkomståret 1994 24.600 kr. For indkomståret 1995 udgør personfradragets grundbeløb 25.200 kr. For indkomståret 1996 udgør personfradragets grundbeløb 26.000 kr. For indkomståret 1997 udgør personfradragets grundbeløb 26.200 kr. For indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør personfradragets grundbeløb 27.600 kr.«

5) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19 affattes stk. 1 således

»Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 sammenlagt overstiger skatteloftet i 2. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter, beregnet med en decimal. For indkomståret 1994 er skatteloftet 66 pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 65,5 pct. For indkomståret 1996 er skatteloftet 65 pct. For indkomståret 1997 er skatteloftet 64 pct. For indkomståret 1998 er skatteloftet 63,5 pct.«

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og KRF)

6) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19 ændres i stk. 1, 1. pkt., »i 2. pkt.« til: »i 2.-6. pkt.«

7) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19 affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Hvis en persons indkomstskatter til kommune og amtskommune samt indkomstskatten til staten beregnet efter denne lovs øvrige bestemmelser bortset fra § 8 a med tillæg af formueskat overstiger skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten bortset fra skatten efter § 8 a. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.«

8) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19 udgår i stk. 3, 2., 3. og 5. pkt., »og aktieindkomst efter § 8 a, stk. 2«, og i 4. pkt. udgår »og aktieindkomst efter § 8 a, stk. 2,».

9) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19 affattes stk. 4 således

»Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Skat efter § 6 samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten.

3) Skat efter § 6 a beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg eller fradrag af ægtefællernes samlede positive henholdsvis negative nettokapitalindkomst.

4) Skat efter § 7, stk. 5, 2.-4. pkt.

5) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

6) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det negative beløb i de i nr. 3, 4 og 5 nævnte skattebeløb.

7) De i nr. 2-6 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1, dels med skatteværdien af eet personfradrag.«

10) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19 affattes stk. 5, 1. pkt., således

»Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten bortset fra skatten efter § 8 a med det overskydende beløb.«

11) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. For indkomståret 1994 udgør skatteloftsprocenten i stk. 2 og 5 75. For indkomståret 1995 udgør procenten 73,5. For indkomståret 1996 udgør procenten 71. For indkomståret 1997 udgør procenten 70. For indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 68.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

12) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19 ændres i stk. 6, der bliver stk. 7, »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«, og i stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 3-6« til: »stk. 3-7.«

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV og KRF)

13) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer

»01. Efter § 27 indsættes

»§ 27 a . Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for mellemskatten efter § 6 a samt overførsel af uudnyttet bundfradrag og negativt beløb efter § 6 a, stk. 3 og 4, kan den skattepligtige i indkomstårene 1994 og 1995 fradrage udgifter til underholdsbidrag i et omfang som angivet i stk. 2.

Stk. 2. Udgifter til underholdsbidrag, som efter ligningslovens §§ 10 og 11 kan fradrages i den bidragspligtiges skattepligtige indkomst, kan tillige fradrages efter stk. 1 i det omfang, de overstiger 40.000 kr. i indkomståret 1994 og 80.000 kr i indkomståret 1995.«»

Til § 2 14) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 7, litra j, indsættes efter »lovens § 37 a«: »og § 47 a«.

Til § 5 15) Paragraffen udgår.

Til § 11 16) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. §§ 1-8 har virkning fra og med indkomståret 1994. Ved opgørelsen af, om skatterne overstiger 78 pct. af indkomsten efter personskattelovens § 19, stk. 2-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992 tages for indkomståret 1993 hverken hensyn til udbytte- eller aktieindkomst eller hensyn til skat af udbytte- eller aktieindkomst. Skatten af udbytteindkomst eller aktieindkomst for 1993 nedsættes heller ikke efter personskattelovens § 19, stk. 2-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992.«

Bemærkninger

Til nr. 1, 2, 4 og 5 De socialt skæve virkninger af regeringens lovforslag er efterhånden velkendte.

Lavindkomsterne kommer i klemme, og mange vil komme ud med tab efter reformen, når de grønne skatter medregnes. Andre vil kun lige kunne holde skindet på næsen, mens de højeste indkomster får meget markante skattelettelser.

Mindretallet foreslår derfor en række ændringer, der kan give en anden fordelingsprofil i stedet. I det følgende angives tallene for slutåret (1998) både for så vidt angår satser, procenter og de økonomiske virkninger.

Forskellen mellem fordelingen af skattelettelserne i mindretallets og regeringens model ser således ud for personer uden fradrag

Tabel 1. Virkning for personer uden fradrag.

STIGNING I DISPONIBEL INDKOMST

--------------------------------------------------------------------~ Kr. Procent af disp. Kr. Procent af disp. indkomst indkomst Løn ------------------------------------------------------ Regeringen SF ------------------------------------------------------ 75000 ..... 559 1.2 pct. 2354 4.9 pct. 100000 ..... 2338 3.9 pct. 4134 6.8 pct. 125000 ..... 3888 5.5 pct. 5683 8.0 pct. 150000 ..... 5549 6.7 pct. 7129 8.6 pct. 175000 ..... 6542 6.9 pct. 7436 7.8 pct. 200000 ..... 8842 8.4 pct. 9051 8.6 pct. 225000 ..... 11143 9.6 pct. 10666 9.2 pct. 250000 ..... 14095 11.2 pct. 12020 9.6 pct. 275000 ..... 16614 12.4 pct. 12376 9.3 pct. 300000 ..... 18226 12.9 pct. 12731 9.0 pct. 350000 ..... 21450 13.7 pct. 13442 8.6 pct. 400000 ..... 24674 14.3 pct. 14152 8.2 pct. 500000 ..... 31122 15.3 pct. 15573 7.6 pct. 750000 ..... 47243 16.7 pct. 19126 6.8 pct. 1000000 ..... 63363 17.6 pct. 22679 6.3 pct. ---------------------------------------------------------------------

Tabellerne er ekskl. grønne skatter.

I virkelighedens verden er der ikke så mange mennesker, af den slags. Derfor er det mest interessante virkningen for personer med gennemsnitlige fradrag

Tabel 2. Virkning for personer med gennemsnitlige fradrag.

STIGNING I DISPONIBEL INDKOMST

--------------------------------------------------------------------~ Kr. Procent af disp. Kr. Procent af disp. indkomst indkomst Løn ------------------------------------------------------ Regeringen SF ------------------------------------------------------ 75000 ..... 559 1.2 pct. 2354 4.9 pct. 100000 ..... 2338 3.9 pct. 4134 6.8 pct. 125000 ..... 3888 5.5 pct. 5683 8.0 pct. 150000 ..... 5249 6.2 pct. 6941 8.2 pct. 175000 ..... 5912 6.0 pct. 7031 7.1 pct. 200000 ..... 7897 7.1 pct. 8444 7.6 pct. 225000 ..... 9708 7.9 pct. 9741 7.9 pct. 250000 ..... 11986 8.8 pct. 10892 8.0 pct. 275000 ..... 14289 9.8 pct. 10962 7.5 pct. 300000 ..... 15431 9.8 pct. 11032 7.0 pct. 350000 ..... 17565 9.9 pct. 11105 6.3 pct. 400000 ..... 19699 10.0 pct. 11178 5.7 pct. 500000 ..... 24447 10.4 pct. 11625 4.9 pct. 750000 ..... 36018 10.9 pct. 12290 3.7 pct. 1000000 ..... 45638 10.8 pct. 10031 2.4 pct. ---------------------------------------------------------------------

Som det ses, er der tale om en væsentlig mere afbalanceret og social retfærdig løsning ved mindretallets skala.

Resultatet er opnået ved, at den højeste trækprocent sættes op med i alt 5 pct. (5,5 pct. i kommuner, der har ramt det skrå skatteloft), den mellemste op med 3 pct., mens den laveste bibeholdes. I stedet for at reducere den højeste marginalskat med ca. 6,5 pct, som foreslået af regeringen, reducerer mindretallet den med 1,5-2 pct.

Konkret betyder dette, at topskatten sættes op fra 15 til 17 pct., mellemskatten fra 6 til 9 pct. og det skrå skatteloft fra 58 pct. til 63,5 pct. Bundskatten på 38 pct. for de laveste indkomster er uændret.

Personfradraget sættes op med 4.700 kr. for alle. Det har konsekvenser for udformningen af bruttoficeringen. Vi foreslår en tilpasning, hvor det sikres, at alle pensionister, der kun har folkepensionen, får 1.000 kr. mere end foreslået af regeringen.

Som yderligere finansieringselementer indgår

- bundgrænsen for topskatten reguleres ned (med 5 pct.), så grænsen (når der tages højde for fradrag af bruttoskat) bliver den samme som den, der i dag gælder for 12 pct.-skatten,

- bundfradraget på 20.000/40.000 kr. for marginal beskatning af positiv kapitalindkomst fjernes,

- bundgrænsen på 100.000 kr. for beskatning af fortjeneste på aktier efter tre års ejertid afskaffes,

- der indføres en grænse på 100.000 kr. for fradrag af negativ kapitalindkomst i mellemskatten. Renteudgifter derudover kan kun fratrækkes i bunden (med 38 pct.).

Ovenstående model er efter vore beregninger i provenumæssig balance.

Virkningen af mindretallets ændringsforslag og angivelsen af satser er alle i 1993-prisniveau.

Til nr. 3 og 6-16 Provenumæssige konsekvenser.

Nedsættelsen af beløbsgrænsen for topskatten skønnes at medføre et merprovenu for staten på ca. 800 mio. kr. i 1994 stigende til ca. 920 mio. kr. i 1998 i forhold til lovforslaget. Merprovenuet vil blive anvendt til finansiering af andre dele af de af regeringen foreslåede ændringer i det oprindelige udspil.

Sænkningen af formueskatteloftet og bestemmelsen om, at aktieindkomsten udgår af formueskatteloftet, skønnes at medføre et provenutab på ca. 5 mio. kr. i 1994 stigende til ca. 20 mio. kr. i 1998 i forhold til lovforslaget.

Fradragsretten i mellemskatten af den del af underholdsbidraget, der overstiger 40.000 kr. i 1994 og 80.000 kr. i 1995, skønnes i forhold til lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 20 mio. kr. i 1994 og ca. 5 mio. kr. i 1995. Heraf vedrører ca. halvdelen kommunerne.

Administrative konsekvenser.

Ændringsforslagene vil medføre yderligere engangsudgifter til edb-udvikling i Told- og Skattestyrelsen på 1 mio. kr. i forhold til lovforslaget.

Ad nr. 3

Indførelsen af øremærkede arbejdsmarkedsbidrag medfører en nedregulering af det skattepligtige indkomstgrundlag. Det foreslås i overensstemmelse hermed, at bundgrænsen for beregning af topskatten nedjusteres med 5 pct. svarende til arbejdsmarkedsbidraget for 1994 fra 240.000 kr. til 228.000 kr., begge beløb i 1993-niveau. Bundfradraget reguleres efter sædvanlige regler, således at det i 1994 vil udgøre ca. 235.000 kr.

Da den foreslåede nedsættelse af bundfradraget nøje følger den tilsvarende nedjustering af indkomstgrundlaget, bringes ingen nye persongrupper ind under topskatten i forhold til den persongruppe, der betaler 12 pct.-skat i 1993.

For personer, der betaler topskat, vil den skattelettelse, der fulgte af lovforslaget, blive nedsat med maksimalt 1.500 kr. som følge af dette ændringsforslag.

Ad nr. 6

Ændringen er redaktionel.

Ad nr. 7-12 og nr. 16

Ved fremsættelsen af sine forslag til skatteomlægninger tilkendegav regeringen, at man til efteråret vil tage spørgsmålet op om en samlet provenuneutral omlægning af formueskatten. Det vandrette skatteloft er en regel af betydning for formueskatten, som vil komme til at indgå i disse forhandlinger, og som følge heraf foreslog regeringen ingen regler for det vandrette skatteloft i 1995 og senere år. Regeringen har dog fundet det hensigtsmæssigt at medtage regler for disse senere år, også selv om de skal genovervejes til efteråret i forbindelse med overvejelser vedrørende formueskatten.

Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt, at aktieindkomst ikke medtages i det vandrette skatteloft. I begrebet skattepligtig indkomst anvendt i § 19 indgår udbytteindkomst aldrig. Ændringsforslagene skyldes, at aktieavancer nu indgår i aktieindkomsten, og at der, hvis aktieindkomst blev bevaret under det vandrette skatteloft, kunne blive tale om en beskatning af fortjeneste på aktierne med en procent helt op til procentsatsen for det vandrette skatteloft. Det er både positiv og negativ aktieindkomst og de tilsvarende skatter, der holdes uden for skatteloftet. De nye aktieavancebeskatningsregler skal træde i kraft fra den 19. maj 1993. Af administrative grunde er det imidlertid nødvendigt at lade aktieindkomsten (før 19. maj udbytteindkomsten) udgå af beregningerne af det vandrette skatteloft for hele indkomståret 1993.

Ad nr. 13

Efter gældende regler har udgifter til underholdsbidrag til tidligere ægtefælle og børn en fradragsværdi på ca. 52 pct.

Fradragsværdien vil efter de foreslåede skatteomlægninger falde gradvis fra ca. 44,5 pct. i 1994 til ca. 38 pct. i 1998.

Faldet i fradragsværdien vil være en særlig belastning for de skattepligtige, der i forbindelse med en separation eller skilsmisse er blevet pålagt eller, hvad der oftest er tilfældet, ved aftale med den tidligere ægtefælle har påtaget sig at betale meget store underholdsbidrag. Samtidig vil bidragets værdi for modtageren (i det omfang bidraget er skattepligtigt) stige som følge af nedsættelsen af skattesatserne.

Det foreslås derfor, at der etableres en overgangsordning for store underholdsbidrag, således at det i 1994 og 1995 er muligt at fradrage den yderste del af bidragene i beregningsgrundlaget for mellemskatten.

I 1994 foreslås det, at fradrag i mellemskattens beregningsgrundlag kan ske for den del af den samlede bidragsbetaling, der ligger ud over 40.000 kr. I 1995 foreslås grænsen forhøjet til 80.000 kr. Fra og med indkomståret 1996 vil der ikke længere gælde nogen særlig fradragsregel, og underholdsbidragerne får dermed samme fradragsværdi som andre ligningsmæssige fradrag.

Det forventes, at Civilretsdirektoratet i løbet af overgangsperioden vil have foretaget en samlet vurdering af, hvorvidt de ændrede beskatningsregler på såvel yder- som modtagersiden medfører behov for justeringer i statsamternes udmålingspraksis, og i givet fald har taget initiativ til at ændre denne. I den samlede vurdering af konsekvenserne bør det bl.a. spille ind, at underholdsbidrag ikke indgår i modtagerens grundlag for beregning af arbejdsmarkedsbidrag.

Ad nr. 14

Ved lovforslag nr. L 335, Forslag til lov om ændring af social bistand, lov om social pension og udlændingeloven (Hjælp til frivillig repatriering), har indenrigsministeren foreslået en permanent repatrieringsordning til afløsning af den hidtil gældende midlertidige ordning. Den foreslåede ordning indebærer en udbygning og forbedring af hjælpen, der skal ydes efter en ny bestemmelse (§ 47 a) i bistandsloven.

Repatrieringshjælpen foreslås at omfatte blandet andet hjælp til billetter, til transport af flyttegods, til sygeforsikring i et år i hjemlandet og et kontantbeløb på 5.118 kr. til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, dog maks. 25.000 kr. pr. familie.

I bemærkningerne til lovforslaget om hjælp til frivillig repatriering er det forudsat, at hjælpen skal være skattefri.

I konsekvens heraf forslås en bestemmelse herom indføjet i den foreslåede ændrede affattelse af ligningslovens § 7, litra j, om skattefrihed for nærmere bestemte ydelser efter bistandsloven.

Ad nr. 15

Ændringsforslaget til § 5 angår efterbeskatning af indskud på etableringskonto, som hæves uden at blive brugt til etableringsformål. Efter gældende regler fradrages indskud på etableringskonto, når de foretages, i den skattepligtige indkomst (grundlaget for bundskatten) ligesom andre ligningsmæssige fradrag. Efterbeskatning sker ved at lægge indskuddet til den skattepligtige indkomst i hæveåret, således at efterbeskatningen kun sker med procenten for bundskatten og de kommunale og amtskommunale skatter. Dette følger allerede af gældende regler. Efter forslaget til § 5 skulle efterbeskatningen også ske med skatteprocenten for mellemskatten, dvs. procenten i § 6 a. Denne procent vedrører imidlertid et skattegrundlag (personlig indkomst med tillæg eller fradrag af kapitalindkomst), hvori indskud på etableringskonto ikke kan fradrages.

Efterbeskatningen bliver derfor utilsigtet hård, og det foreslås at trække forslaget tilbage, således at efterbeskatningen alene sker med beskatningsprocenten i § 6, der gælder bundskatten.

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S) Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Glønborg (KRF)

Ingen

Nr BTL 283

Betænkning over Forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning)

Nr L 283 1992-93, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19930618