1992 BTL 279 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FREMSTILLING OG HANDEL MED VISSE VARER, DER BENYTTES VED ULOVLIG FREMSTILLING OG HANDEL MED NARKOTIKA OG PSYKOTROPE STOFFER (PRÆKURSORER) NR L 279 1992-93, 1. SAMLING
Statutory Text (4 Articles)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål
Hvilke muligheder har Folketinget for at undtage nogle af de i listen nævnte stoffer?
Svar
Listen over varer i forslagets bilag 1 svarer til bilag 1 i Rådets direktiv 92/109. Direktivet giver ikke medlemslandene mulighed for at undtage nogle af de nævnte varer for de foreskrevne procedurer.
Lovforslaget har til formål at gennemføre Rådsdirektiv 92/109. Såfremt Folketinget undtager nogle af de i bilaget nævnte stoffer, vil dette indebære en ukorrekt gennemførelse af EF-direktivet.
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) bemærker, at for Fremskridtspartiet er lovforslaget ganske unødvendigt og overflødigt, idet de tænkte situationer er tilstrækkeligt omtalt i gældende lovgivning. Så tilstrækkeligt, at yderligere lovgivning ikke burde være nødvendig.
Imidlertid har EF udstedt et direktiv med en række specifikke krav om oplysningspligt m.v., som vi er tvunget til at efterkomme.
Oplysningspligten betyder, at danske virksomheder får endnu en opgave at løse uden at få godtgjort udgifterne til en sådan oplysningspligt. Erhvervslivet bliver således igen og igen pålagt opgaver for det offentlige uden nogen form for kompensation.
Fremskridtspartiet vil på den baggrund stemme for lovforslaget, men det sker ikke uden ovenstående bemærkninger.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S) Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Glønborg (KRF)
Ingen
Nr BTL 279
Betænkning over Forslag til lov om fremstilling og handel med visse varer, der benyttes ved ulovlig fremstilling og handel med narkotika og psykotrope stoffer (prækursorer)
Nr L 279 1992-93, 1. samling
Afgivet af Skatteudvalget
Afgivet: 19930609