1992 BTL 271 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER NR L 271 1992-93, 1. SAMLING

Bilag

2 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelse af 24. maj 1993 fra Diakonhøjskolen, jf. bilag 18.«

Svar

Det er rigtigt, at bemærkningerne betyder, at skolen fra 1999 kan optage færre dagelever end i dag, og at dagelever fra 1994 medregnes i årselevtallet med begrænset vægt.

Dette har den begrundelse, at vi gerne vil styrke kostskoleformen, og at Diakonhøjskolen faktisk har sengepladser nok til alle elever og færre udgifter til dagelever end kostelever.

Alligevel vil jeg være indstillet på at give Diakonhøjskolen mulighed for dispensation uden tidsbegræsning til at optage flere end 15 pct. dagelever og mulighed for dispensation uden tidsbegrænsning i nødvendigt omfang for begrænset medregning i årselevtal.

Med hensyn til ejendomsskatter skal jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 2, stillet i brev af 19. maj 1993 (L 271 - bilag 11).

»Ad svar på spørgsmål 8, jf. bilag 63, spørgsmål 9, bilag 32, og spørgsmål 24, bilag 68

Det ønskes oplyst, om ministeren vil være indstillet på at give Odense Fagskole dispensation uden tidsbegræsning, som ministeren er det, hvad angår Diakonhøjskolen. I benægtende fald ønskes baggrunden for forskelsbehandlingen oplyst.«

Svar

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 9, vil jeg være indstillet på at give Diakonhøjskolen mulighed for dispensation uden tidsbegrænsning til at optage flere end 15 pct. dagelever og mulighed for dispensation uden tidsbegrænsing i nødvendigt omfang for begrænset medregning i årselevtal.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 6, vil der være mulighed for at fravige 15 pct.-grænsen opad i nødvendigt omfang for husholdnings- og håndarbejdsskoler.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 14, stk. 3, nr. 1, vil husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med ingen eller kun få elevværelser kunne medregne alle elever med 100 pct. i 5 år og vil derefter kunne få dispensation i nødvendigt omfang.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 8, vil Odense Fagskole sandsynligvis få dispensation i begge henseender.

Odense Fagskole er dermed lige så godt stillet som Diakonhøjskolen.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt, dels i samråd. To af udvalgets spørgsmål

til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som

bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Borups Højskole København,

Diakonhøjskolen,

Foreningen af Frie Ungdoms- og Eftersko-

ler,

Foreningen af Husholdnings- og Håndar-

bejdsskoler,

Foreningen for Folkehøjskoler,

Frederiksberg Husholdningsskole,

Idrætshøjskolen i Sønderborg,

Kommunernes Landsforening,

Odense Fagskole & Håndarbejdssemina-

rium,

Sorø Husholdningsskole,

Unge Hjems Efterskole, Højbjerg.

Der er af undervisningsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) har noteret sig ministerens tilsagn om at tilstille udvalget de bekendtgørelser, der udmønter ministerbemyndigelserne i loven.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 3-19 stillede ændringsforslag. Mindretallet finder, at omlægning af bygningstilskud til taxametertilskud vil betyde en administrativ forenkling.

Der er imidlertid ikke foretaget beregning af konsekvenserne for skolerne af en sådan omlægning.

Skolerne gives derfor sikkerhed for, at omlægningen for dem ikke vil betyde tilbagebetaling af statslån, ligesom der gives sikkerhed for, at skoler med større refusionsberettigede bygningsudgifter i relation til disse ikke stilles økonomisk ringere end under gældende lov.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Det er med beklagelse, at Fremskridtspartiet bemærker, at dette lovforslag skal erstatte et tidligere fremsat lovforslag fra den tidligere regering. Ikke fordi det tidligere forslag faldt i Fremskridtspartiets smag. Det ville Fremskridtspartiet under alle omstændigheder ikke have støttet. Men det her foreliggende lovforslag er blevet meget, meget værre - set ud fra et ønske om en alsidig og fri alternativ uddannelsessektor.

Højskoletraditionen i Danmark baserer sig jo netop på ønsket om at give plads til anderledes og frie uddannelser uden de faste rammer. Det foreliggende lovforslag snærer og binder skolerne og eleverne på en helt uhørt måde.

Samtidig vil det foreliggende lovforslag være med til at begrænse det samlede udbud og ikke mindst alsidigheden.

Man ønsker med denne lov at styrke kostskoleformen. Det støtter Fremskridtspartiet principielt. Men loven begrænser rent faktisk muligheden for kostskoler, når der skal sættes ekstra regler og hensyn ind i loven. Det er en fordyrelse for skolerne, og det begrænser selvfølgelig udbudet.

Men selvfølgelig har man sikret sig i loven, at skolerne allerede er lagt an til at klare de nye store udgifter. Man indfører simpelt hen krav om et vist økonomisk grundlag for opstart og ikke nok med det: Også for den senere virksomhed.

Det lykkes på flere måder. En af dem er at sætte det mindste årselevtal op til 24. Dermed fjernes det frie og alsidige element, der så stolt har præget den danske folkehøjskoletradition.

Hvis en skole vil og kan gennemføre undervisningen med færre elever, så er det efter Fremskridtspartiets opfattelse bestemt ikke statens opgave at begrænse mulighederne.

For det andet vil man gennemføre en »driftstilskudsordning«. Det er et markant brud med taxameterordningen (der i parentes bemærket heller ikke virkede helt perfekt før, fordi man var bange for at gennemføre den fuldt ud). Man vil nu til at beregne tilskud til skolerne forud. Man burde i stedet lade pengene følge eleverne direkte. Dermed ville man også se en egentlig konkurrence mellem de enkelte uddannelsestilbud, og dermed vises det, hvilke skoler der reelt er behov for.

Som det fremgår af dette lovforslag, vil der nok være tale om en administrativ forenkling, ja, måske endda en besparelse. Men det går ud over de enkelte skoler og deres økonomi. Og ikke mindst går det ud over eleverne.

Fremskridtspartiet går selvfølgelig ind for en begrænsning og beskæring af den offentlige sektor. Men det er der jo heller ikke tale om her. Derimod er der tale om, at man vil lave en veltrimmet offentlig sektor, hvor alt fungerer perfekt på det tekniske niveau. Men det er på bekostning af borgerne.

Dette lovforslag erstatter et tidligere lovforslag, der ganske vist var dårligt, men i stedet for at rette op på de dårligere elementer har man valgt at køre ren blokpolitik. Det er sørgeligt, når der lige netop har kunnet indgås et folkeskoleforlig. Fremskridtspartiet ønsker også i fremtiden at støtte folkehøjskolernes gode traditioner for fri og alsidig uddannelse.

Derfor kan Fremskridtspartiet ikke på nogen måde støtte dette lovforslag.

ÆndringsforslagAf undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 5

1) Paragraffen affattes således

» § 5. Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på efterskoler.

Stk. 3. På grundlag af udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning, jf. stk. 2, og godkendelse fra elevens bopælskommune kan efterskoler henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Herudover kan efterskoler henvise elever til en anden fri kostskole eller fri grundskole efter aftale med denne.

Stk. 4. En kommune kan kræve, at undervisningsudgifter forbundet med henvisning i henhold til stk. 3, 1. pkt., godtgøres af elevens bopælskommune.

Stk. 5. Stk. 2-4 gælder også elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 2-5.«

Til § 14Af undervisningsministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV og KRF)

2) Stk. 3 affattes således

» Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om beregning og opgørelse af årselevtal, herunder om opgørelsestidspunkt og om begrænset medregning af elever, der ikke bor på skolen. Elever på kurser, der varer mindre end 1 uge, medregnes med følgende procentsatser

1) 60 pct. på kurser, der varer 4 døgn,

2) 70 pct. på kurser, der varer 4 1/2 døgn,

3) 80 pct. på kurser, der varer 5 døgn, og

4) 100 pct. på kurser, der varer 5 1/2 døgn og derover.«, og efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

» Stk. 4. Ministeren kan bestemme, at de i stk. 3, nr. 1-4, nævnte satser også skal gælde for første og sidste kursusuge, der varer mindre end 7 dage, jf. § 15, stk. 1, 3. pkt.«

Af et mindretal (KF og V)

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 2 3) I den ved ændringsforslag nr. 2 foreslåede affattelse af lovens § 14, stk. 3, ændres i nr. 1 »60 pct.« til: »50 pct.«, i nr. 2 ændres »70 pct.« til: »60 pct.«, og i nr. 3 ændres »80 pct.« til: »70 pct.«

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 23 4) I stk. 1, 1. pkt., udgår »gennemsnit af«.

Til § 24 5) I stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Undervisningsministeren«: »kan fastsætte nærmere regler om fordelingen og«.

6) I stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »ejendomsskatter«: »og tilsvarende offentlige afgifter vedrørende skolens faste ejendomme«.

7) I stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »(lærerlønfaktoren)»: »i det skoleår, der slutter året før finansåret«, og i stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »§ 23, stk. 1«: », 3. pkt.«.

Til § 37 8) I stk. 1 udgår nr. 1 .

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

9) I stk. 1, nr. 2, 2. pkt., der bliver nr. 1, 2. pkt., indsættes efter »For hver«: »påbegyndt«, »nr. 3« ændres til: »nr. 2«, og efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum

»Støtte ydes med et minimumsbeløb (grundstøtte) uanset indkomstgrundlagets størrelse, dog ikke til elever, der modtager dagpenge eller andre indkomster, som efter regler fastsat af undervisningsministeren udelukker grundstøtte, eller til elever på kurser, der varer mindre end 5 uger.«

10) I stk. 1 ændres i nr. 3, 3. pkt., der bliver nr. 2, 3. pkt., »kalenderåret« til: »det 2. kalenderår«, og »nr. 4« ændres til: »nr. 3«.

11) Stk. 2 affattes således

» Stk. 2. På de årlige finanslove fastsættes for hver skoleform

1) Største ugentlige indkomstbestemte støttebeløb, herunder minimumsbeløb (grundstøtte). Der fastsættes nedsatte beløb til elever, der ikke bor på skolen, og eventuelt til elever på kursusuger, der varer mindre end 7 dage, jf. § 15, stk. 1, 3. pkt.

2) Største og mindste indkomstgrundlag for elever og forældre samt det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte.

3) Forholdet mellem indkomstbestemt støtte og det beløb, der fordeles til skolerne til individuel støtte, jf. stk. 1, nr. 2.«

Til § 38 12) I stk. 1 indsættes før nr. 1 som nyt nummer

»1) Kurset skal opfylde formålsbestemmelserne i §§ 1-4«.

Nr. 1-4 bliver herefter nr. 2-5.

13) Stk. 1, nr. 1, der bliver stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) kurset skal opfylde tilskudsbetingelserne i § 15, stk. 1, om antal undervisningsdage i hver uge, § 15, stk. 3, om gennemførelse med mindst de samme 10 elever, og § 15, stk. 4, om gennemførelse med et flertal af danske elever«.

14) I stk. 6, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til »nr. 1-4«, og efter »skriftlig oplysning efter stk. 2,» indsættes: »eller hvis eleven ikke har deltaget i kurset i det anførte antal uger,».

15) I stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »formålet«: », eller hvis det af tilsynet, jf. § 13, konstateres, at betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt«.

Til § 40 16) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

» Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om nedsættelse af elevens indkomstgrundlag for elevens børn under 18 år.«

Til § 42 17) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »efterskoler«: »samt elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse,».

Til § 52 18) I stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., ændres »1992 og 1993« til: »1991 og 1992«.

Til § 53 19) I stk. 8 indsættes efter »de love, der er nævnt i stk. 1«: », nr. 1«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget betyder, at elevens tidligere skolekommune skal yde pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det er den kommune, der kender eleven bedst, og det er i overensstemmelse med § 27 om, at statsligt tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ydes på grundlag af en udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune.

Herudover betyder ændringsforslaget, at henvisning sker på grundlag af en udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og godkendelse fra elevens bopælskommune. Der er overensstemmelse mellem beslutningskompetence og betalingspligt.

Udgiften til pædagogisk-psykologisk rådgivning påhviler elevens tidligere skolekommune, og udgiften til henvisning til folkeskolen påhviler elevens bopælskommune.

Bemyndigelsen i stk. 6 vil blive anvendt til at sikre, at hensigten med bestemmelserne opnås, nemlig at henvisning kun finder sted, hvis skolen ikke kan varetage opgaven, dvs. især i forbindelse med tale-/høreundervisning, og kun som midlertidigt, periodisk eller punktvist supplement til skolens eget tilbud.

Til nr. 2 Ændringsforslaget betyder, at det direkte fremgår af lovens tekst, med hvilke satser medregning i årselevtal sker af elever på kurser, der varer mindre end 1 uge.

Medregning sker forholdsmæssigt som skitseret i bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk. 3, nr. 2, men med anvendelse af procentsatser i stedet for brøker.

Det nye stk. 4 vedrører første eller sidste kursusuge af en varighed på mindre end 7 dage, som der er åbnet mulighed for i § 15, stk. 1, 3. pkt.

Begrænset medregning af sådanne eventuelle korte kursusuger er administrativt uforholdsmæssigt kompliceret og vil derfor kun blive iværksat, hvis erfaringer med ordningen gør det nødvendigt.

For så vidt angår elever, der ikke bor på skolen, fremgår det nu udtrykkeligt af lovteksten, at medregning sker med begrænset vægt. Bemyndigelsen tænkes udmøntet i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk. 3, nr. 1, og de afgivne svar på de spørgsmål, Uddannelsesudvalget har stillet herom.

Til nr. 3 Ændringsforslaget om nedsættelse af de tre procentsatser skyldes, at det ønskes i videst muligt omfang at fastholde højskolernes oprindelige formål: at give folkeoplysning kombineret med et oplevelsesmæssigt fællesskab.

De korte ophold har mere karakter af kursusvirksomhed end af højskolevirksomhed, og forslagsstillerne ønsker ikke at motivere yderligere til denne udvikling.

Til nr. 4 Ændringsforslaget er en præcisering, idet der for nye skoler, jf. stk. 1, 4. pkt., ikke er tale om gennemsnit.

Til nr. 5 Ændringsforslaget skyldes, at der vil kunne være behov for at fastsætte regler for fordelingen, herunder om sygdommens længde.

Til nr. 6 Ændringsforslaget bringer bestemmelsen i overensstemmelse med praksis i henhold til støtteloven. Der findes stort set ikke tilsvarende afgifter.

Til nr. 7 Ændringen er en præcisering.

Til nr. 8 og 9 Ændringsforslagene er af teknisk karakter.

Til nr. 10 Ændringsforslaget medfører, at puljen fastsættes på grundlag af et kendt år.

Til nr. 11 Ændringsforslaget er en konsekvens af nr. 8 og 9 og skyldes endvidere, at nedsatte beløb til elever på kursusuger, der varer mindre end 7 dage, er administrativt uforholdsmæssigt kompliceret. Det foreslås derfor, at der alene åbnes mulighed for begrænset medregning, hvis det viser sig nødvendigt.

Ændringsforslaget bringer herudover bestemmelsen i overensstemmelse med bestemmelsen i § 37, stk. 1, om fastsættelse af det samlede beløb til individuel supplerende støtte.

Til nr. 12 og 13 Ændringsforslaget bringer formuleringen i overensstemmelse med hensigten og gældende højskolelov. Der skal fortsat ikke ydes støtte til elever på kurser, som ikke opfylder formålsbestemmelser og tilskudsbetingelser.

Til nr. 14 Ændringsforslaget er en konsekvens af nr. 12 og 13 samt rettelse af en teknisk fejl.

Til nr. 15 Ændringsforslaget er en konsekvens af nr. 8, 9, 12 og 13.

Til nr. 16 Ændringsforslaget er rettelse af en teknisk fejl.

Til nr. 17 Ændringsforslaget indfører obligatorisk kommunal elevstøtte til elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.

Ved ændringsforslaget sikres det, at et ophold på disse skoler fortsat kan være et reelt alternativ til efterskoleophold, hvor der blev indført obligatorisk kommunal elevstøtte fra 1993.

Der vil blive ydet fuld kompensation til kommunerne i henhold til det udvidede totalbalanceprincip, i alt 3,5 mio. kr.

Til nr. 18 Ændringsforslaget er begrundet i, at tilskud for 1993 først er gjort endeligt op i 1994, dvs. efter afsætning af pulje til overgangstilskud, og at det er ønskeligt, at overgangstilskud baseres på endelige tal.

Til nr. 19 Ændringsforslaget er rettelse af en skrivefejl.

Poul Andersen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Baadsgaard (S) Frank Jensen (S) Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen (SF) Aage Frandsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Jan Køpke Christensen (FP) Dorit Myltoft (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Ingen

Nr BTL 271

Betænkning over Forslag til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Nr L 271 1992-93, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19930617