Legislator Case Law & Legislation
199214K00255 DK

1992 BTL 255 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STEMPELAFGIFT (OPHÆVELSE AF KARTOFFELKUREN OG MIDLERTIDIG OPHÆVELSE AF STEMPEL PÅ SKØDER OM EJERBOLIGER) NR L 255 1992-93, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1992 255 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Detailhandelens Fællesråd og Realkreditrådet.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) ønsker at tilkendegive, at partiet stemmer for lovforslaget, idet forslaget er en lettelse i forhold til kartoffelkuren, men Fremskridtspartiet havde hellere set, at partiets eget lovforslag (L 243), som går ud på at fritage for stempelafgift i det hele taget ved ejendomshandel, var blevet vedtaget.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf et mindretal (SF)

Til § 1 1) I den under nr. 2 foreslåede § 34 A indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Stempelfrihed efter 1. og 2. pkt. gælder overdragelse af ejerboliger, der af overdrageren er erhvervet den 16. oktober 1986 eller senere.«

2) Nr. 3, 4, 6, 10 og 13 udgår.

3) Nr. 7 affattes således

»7. § 57 A affattes således

»§ 57 A. Dokumenter, hvorved der stiftes underpant i køretøjer eller skibe, jf. stk. 2, stemples med 4 pct. af det pantsikrede beløb, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Køretøjer og skibe som nævnt i stk. 1 omfatter

1. personbiler til privat personbefordring,

2. motorcykler til privat personbefordring,

3. campingvogne til beboelse,

4. lystfartøjer.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler for påtegning på dokumenter og anden dokumentation, der skal tilvejebringes, som betingelse for, at stempling ikke skal foretages efter stk. 1.

Stk. 4. Reglerne i § 57, stk. 4-7, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af stempelafgift efter stk. 1.«»

Bemærkninger

Til nr. 1-3 Ændringsforslagene tager sigte på at fjerne to misforhold i lovforslaget

For det første at stempelfritagelsen virker generelt som et tilskud til boligejerne, uanset om de har købt deres ejendom før eller efter indførelsen af den såkaldte kartoffelkur. Ved ændringsforslagene afskaffes afgiften kun for de boligejere, som faktisk er ramt af kartoffelkuren, uden at der gives et ekstraordinært tilskud til boligejere oven i den eventuelle værdiforøgelse, de indkasserer ved salget af deres ejendom.

For det andet ophæves stempelafgiften ikke i forbindelse med forbrugslån på andre områder end boligområdet. Mindretallet finder ikke, at der i forbindelse med en lempelse af kartoffelkurens virkninger er grund til at opfordre til et øget lånefinansieret forbrug.

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S) Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Rahbæk Møller (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Glønborg (KRF)

Betænkning over lovforslag 1992 255 Valid

Nr BTL 255

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om stempelafgift (Ophævelse af kartoffelkuren og midlertidig ophævelse af stempel på skøder om ejerboliger)

Nr L 255 1992-93, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19930422

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →