Legislator Case Law & Legislation
199214K00249 DK

1992 BTL 249 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (RÅDERET OG GODTGØRELSE FOR INDIVIDUELLE FORBEDRINGER) NR L 249 1992-93, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1992 249 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Boligselskabernes Landsforening,

Højbjerg Andelsboligforening og

Lejernes Landsorganisation.

Der er af boligministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af boligministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-5 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan dog stemme for de under nr. 1-5 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (V og FP)

1) I det foreslåede nye § 10 d, stk. 1 , indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Godtgørelse kan kun ydes til arbejder, der generelt set må betegnes som forbedringer.«

Af boligministeren , tiltrådt af udvalget

2) I de foreslåede nye § 10 d, stk. 2, 2. og 3. pkt., ændres »ledelse« til: »bestyrelse«.

3) I det foreslåede nye § 10 e, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Selskabet kan reducere beregningsgrundlaget for godtgørelse med værdien af eksisterende installationer og bygningsdele m.v., som er omfattet af forbedringsarbejderne m.v.«, og i 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »Selskabet kan« ordet: »endvidere«.

4) I det foreslåede nye § 10 e, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »den del af de afholdte udgifter,»: »beregnet efter stk. 3,».

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (V og FP)

5) I det foreslåede nye § 10 e, stk. 4 , ændres »5.000 kr.« til: »10.000 kr.«

Af boligministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV og KRF)

6) Efter det foreslåede nye § 10 e indsættes som ny paragraf

»§ 10 f. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte, at der ud over de forbedringsarbejder, der er afgrænset efter § 10 d, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., kan gennemføres yderligere forbedringsarbejder m.v., uden at der skal foretages retablering ved fraflytning. Disse arbejder medfører ikke ret til økonomisk godtgørelse.

Stk. 2. For forbedringsarbejder m.v., der gennemføres efter reglerne i stk. 1, finder bestemmelserne i § 10 d, stk. 2., 2. og 3. pkt., og § 10 d, stk. 3-6, tilsvarende anvendelse.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Hvad der opfattes som godt for en familie, er ikke nødvendigvis altid en fordel for en anden familie.

Derfor vil det være hensigtsmæssigt at begrænse arbejder, der vil kunne medføre udbetaling af godtgørelse, til arbejder, som generelt set må betegnes som forbedringer. Der kan således f.eks. ikke ydes godtgørelse i forbindelse med ændring af rumopdeling m.v.

Til nr. 2 Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 3 og 4 De foreslåede ændringer medfører, at selskabet ved beregningen af den godtgørelse for gennemførte forbedringer, som boligtageren er berettiget til, kan fradrage værdien af de eksisterende installationer og bygningsdele m.v., som er omfattet af forbedringsarbejderne.

Værdien af eksisterende installationer m.v. fastsættes af selskabet. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at selskabet og boligtageren, før boligtageren påbegynder forbedringen, aftaler, om værdien af sådanne installationer m.v. skal fradrages i godtgørelsen og i bekræftende fald med hvilket beløb.

Til nr. 5 Det foreslås, at egenbetalingen som minimum er 10.000 kr. for at sikre, at det altovervejende er lejere, der har i sinde at blive boende, der anvender godtgørelsesmuligheden for dermed at begrænse de offentlige udgifters stigning.

Til nr. 6 Ændringsforslaget medfører, at der sker en udvidelse af den foreslåede råderet for boligtageren.

Det foreslås således, at afdelingsmødet skal kunne beslutte at udarbejde en fortegnelse over arbejder, som boligtagerne kan udføre uden ret til økonomisk godtgørelse. Med hensyn til disse arbejder er fordelen for boligtageren, at der ikke stilles krav om retablering ved fraflytning.

Der stilles samme krav til disse beslutninger med hensyn til bekendtgørelse over for lejerne, arbejdernes hensigtsmæssighed, anmeldelse af arbejderne til selskabet m.v., som der stilles til afdelingsmødets beslutninger om råderet med adgang til økonomisk godtgørelse.

Baadsgaard (S) fmd. Søren Hansen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) John Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd. Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1992 249 Valid

Nr BTL 249

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri (Råderet og godtgørelse for individuelle forbedringer)

Nr L 249 1992-93, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19930427

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →