1992 BTL 239 BETÆNKNING OVER BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (TILVEJEBRINGELSE AF INDKVARTERINGSSTEDER FOR ASYLANSØGERE) NR L 239 1992-93, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 2 stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse . Mindretallet vil redegøre for sin stilling til det under nr. 2 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil dog stemme for de stillede ændringsforslag.
Som meddelt ved 1. behandling kan mindretallet ikke tiltræde dette lovforslag, da mindretallet finder, at det dels medfører en diskrimination af bestemte borgere, dels bidrager til den mest uhensigtsmæssige løsning på det alvorlige flygtningeproblem, der ulykkeligvis hersker i øjeblikket.
Konsekvensen af lovforslaget er, at flygtninge vil opnå særrettigheder med hensyn til at opnå dispensation fra planlægningsloven i forhold til danskere og andre borgere bosiddende i Danmark.
Dette foregår samtidig med, at tusindvis af personer på grund af den stramme lovgivning på planområdet får afslag på deres ansøgning om tilladelse til forskellige former for byggeri og forandringer på deres ejendomme samt nyopførelser.
Såfremt lovforslaget havde betydet en generel lempelse eller ophævelse af by- og landzoneloven, ville mindretallet have støttet det.
Mindretallet mener, at zonelovskompetencen generelt skal flyttes til kommunerne. Såfremt det var kommunerne, der havde zonelovskompetencen, ville det foreliggende forslag være overflødigt, idet de enkelte kommunalbestyrelser da ville kunne have givet tilladelse, hvis de ønskede det. Mindretallet har fremsat et lovforslag i dette folketingsår (L 258), der overfører landzonemyndigheden til kommunalbestyrelsen.
Ændringsforslag
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)
Til § 1
1) I det foreslåede nye § 3 a, stk. 1, 2. pkt. ændres »Fritagelsen kan tidsbegrænses« til: »Fritagelsen skal tidsbegrænses, dersom kommunalbestyrelsen fremsætter anmodning herom«.
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et flertal (S, FP, CD, RV og KRF)
Til § 2
2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke
» Stk. 2 . Miljøministeren fremsætter forslag om revision af planlægningslovens § 3 a inden udgangen af folketingsåret 1994-95.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslagsstillerne finder, at det er vigtigt, at det klart præciseres, at undtagelsen, som loven beskriver, gøres midlertidig, så kommuner kan administrere med en fast tidsgrænse, og at man dermed præciserer, at opholdstilladelsen netop er midlertidig.
Til nr. 2
Forslagsstillerne ønsker mulighed for en fornyet debat om, hvorvidt der fortsat er behov for denne særlov.
Helen Beim (S) Henrik Dam Kristensen (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Pelle Voigt (SF) Gade (SF) nfmd. Svend Aage Jensen (CD) Jens Jørgensen (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Ebbe Lundgaard (RV) Glønborg (KRF)
Ingen
Nr BTL 239
Betænkning over Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Tilvejebringelse af indkvarteringssteder for asylansøgere)
Nr L 239 1992-93, 1. samling
Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget
Afgivet: 19930421