1992 BTL 230 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANSK ERHVERVSUDVIKLINGSFOND NR L 230 1992-93, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling med følgende bemærkninger

Da Det Konservative Folkeparti og Venstre som regering fremsatte forslag til lov om Dansk Erhvervsudviklingsfond i december 1991 og fik loven vedtaget som led i finanslovaftalen for 1992, begik disse partier en historisk dumhed.

For det første kom midlerne til fonden (2 mia. kr.) fra privatiseringsindtægter opnået i samarbejde med Fremskridtspartiet. Fremskridtspartiet modsatte sig denne anvendelse af provenuet, eftersom der forelå krystalklare aftaler om, at provenuet fra privatiseringer skulle/skal anvendes til nedbringelse af statens gæld. Det skete ikke for disse 2 mia. kr., hvorfor Fremskridtspartiet fortsat anser denne handling for forligsbrud.

Anvendelse af 2 mia. kr. til nedbringelse af statens gæld ville give en løbende budgetforbedring på over 200 mio. kr. om året, hvilket er yderst tiltrængt i en situation med driftsunderskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet på over 40 mia. kr.

For det andet blev det aftalt mellem de daværende finanslovforligspartier, at der skulle kunne udloddes 200 mio. kr. om året fra fonden. Dette beløb svarede nogenlunde til forrentningen af fondskapitalen, hvorfor fondens stamkapital kunne forventes bibeholdt.

Nu har den nye regering imidlertid tænkt sig at udlodde 400 mio. kr. om året fra fonden. Derved vil fondens stamkapital utvivlsomt blive udsat for gradvis nedbrydning. Ministeren har ganske vist i et svar på et af udvalgets spørgsmål (jf. bilag 4) præsenteret en beregning, der viser, at stamkapitalen vil være uberørt over en årrække. Men beregningerne er sket på baggrund af 9 uafhængige forudsætninger. Hvis bare en enkelt af disse forudsætninger viser sig at skride, så falder beregningerne på gulvet, og stamkapitalen vil smuldre bort. Særligt forventningerne til tilbagebetalingsevnen i erhvervslivet er efter Fremskridtspartiets opfattelse stærkt overdrevne.

Fremskridtspartiet fastholder, at problemerne i dansk erhvervsliv, som notorisk er store og alvorlige, ikke lader sig løse med statslige låneprojekter. Der skal en helt ny vækst til i det danske samfund, og det opnås bedre gennem de forslag, Fremskridtspartiet har fremlagt i publikationen »Dansk Dynamik. En helt ny vækststrategi«, Fremskridtspartiet 1993 -

ISBN 87-89766-04-0.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Pia Gjellerup (S) Eva Fatum (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Kim Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Merethe Due Jensen (KRF)

Tillægsbetænkning afgivet den 22. april 1993

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. Der er af

industriministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) finder det dog yderst betænkeligt, at regeringen fraviger det hidtidige krav om, at VækstFondens grundkapital skal placeres i sikre værdipapirer m.m. og være intakt efter fire år.

Regeringen vælger nu at lægge fondens egenkapital til grund ved opgørelse af fondens formue. I egenkapitalen indgår fondens tilgodehavender korrigeret for forventede tab, som af regeringen er skønnet til 50 pct.

Det er mindretallets opfattelse, at et anslået tab på 50 pct. er et skud i tågen, idet tilbagebetaling af udlån først forventes påbegyndt det 4. år, efter at lånetilsagn er afgivet. Ingen kan forudse risikoen for tab fire år frem i tiden.

Der er således efter mindretallets opfattelse en ikke ubetydelig risiko for, at fondens grundkapital udhules i løbet af kort tid, hvis ikke rammerne for erhvervslivets vilkår forbedres betydeligt i de kommende år.

Det må forudses, at en udhuling af fondens grundkapital vil medføre krav om yderligere kapitaltilførsel fra staten. Dette vil være et brud på de hidtidige forudsætninger om en bevilling en gang for alle, som imødekom den af virksomhederne så efterlyste forudsigelighed i erhvervsfremmepolitikken.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse .

ÆndringsforslagAf industriministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til titlen 1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om Dansk Erhvervsudviklingsfond og lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven)»

Ny paragraf 2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

» § 01 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1078 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 27 B, stk. 1, ændres »følgende tilskud« til: »følgende tilskud m.v.«.

2. I § 27 B, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer

»8) Beløb, bortset fra garantier, der er ydet i medfør af § 2, stk. 3, i lov om VækstFonden.«

3. Efter § 27 B indsættes som ny paragraf

» § 27 C. I det omfang beløb som nævnt i § 27 B, stk. 1, nr. 8, tildeles i indkomståret før det indkomstår, hvor de godkendte udgifter kan fradrages eller afskrives efter reglerne herom, kan beløbene i stedet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor disse udgifter fradrages eller afskrives.«»

Til § 2 3) Paragraffen affattes således

» § 2 Stk. 1. Industriministeren fastsætter tidspunktet for så vidt angår ikrafttræden af lovens § 1.

Stk. 2. § 01 har virkning fra og med indkomståret 1993.«

Bemærkninger

Til nr. 2Ad § 01, nr. 1.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af den foreslåede ændring under § 01, nr. 2.

Ad § 01, nr. 2.

Efter reglerne i ligningslovens § 27 B kan udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede formuegoder fra og med indkomståret 1993 uanset reglerne i afskrivningsloven eller lovgivningens øvrige regler straksafskrives (fradrages) i den skattepligtige indkomst i anskaffelsesåret i det omfang, som udgiften er betalt ved tilskud omfattet af bestemmelsen.

Ydelser fra VækstFonden betragtes skatteretligt som tilskud. Dette gælder, hvad enten ydelserne betegnes som lån eller tilskud.

Med henblik på at understøtte den forbedring af finansieringsvilkårerne for virksomhederne, som lovforslaget tilsigter, foreslås det, at anskaffelsen af afskrivningsberettigede aktiver ved midler fra fonden bliver omfattet af reglerne i ligningslovens § 27 B.

Den foreslåede udvidelse af adgangen til straksafskrivning vil medføre et umiddelbart provenutab, som i de følgende år vil blive indvundet i takt med, at de normale afskrivninger bortfalder. Det anslås skønsmæssigt, at provenutabet for indkomstårene 1993 og 1994 vil være i størrelsesordenen 5-10 mio. kr., hvoraf størsteparten vedrører staten.

Ad § 01, nr. 3.

VækstFonden kan udbetale beløb både til medfinansiering af udgifter, der skattemæssigt behandles som driftsomkostninger, og til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver. Beløbene kan udbetales til medfinansiering af projekter i 3-måneders rater forud for afholdelsen af de godkendte udgifter på grundlag af projektets budgetterede omkostninger. Efter de gældende regler skal beløbene beskattes på det tidspunkt, hvor modtageren får ret til ydelsen, medens udgifterne først kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, når de er afholdt eller kan afskrives. Det kan således betyde, at beløbene skal indtægtsføres, før de afholdte udgifter kan fradrages henholdsvis afskrives.

For at undgå likviditetsproblemer som følge af, at der kan ske beskatning af det modtagne beløb i et indkomstår, medens fradraget først kan foretages i det efterfølgende indkomstår, foreslås det derfor, at den skattepligtige i disse tilfælde får mulighed for at kunne medregne beløbene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor udgifterne afholdes henholdsvis afskrives.

Den foreslåede ændring om særlige periodiseringsregler for tilskud ydet af VækstFonden anslås for indkomståret 1993 at medføre et engangsprovenutab i størrelsesordenen 10 mio. kr.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Pia Gjellerup (S) Thomas Thors (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Kim Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Merethe Due Jensen (KRF)

Ingen

Ingen

Nr BTL 230

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Dansk Erhvervsudviklingsfond

Nr L 230 1992-93, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19930415