1992 BTL 228 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AKTINDSIGT I HELBREDSOPLYSNINGER NR L 228 1992-93, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til Sundhedsministeren og dennes svar herpå samt ministerens kommentar til en henvendelse fra Den Almindelige Danske Lægeforening

Spørgsmål 2

»Vil ministeren være indstillet på at indarbejde en egentlig - en kort - tidsgrænse for anvendelse af fuldmagt givet til tredjemand?»

Svar

I min besvarelse af spørgsmål 2 omtaler jeg ganske kort den vejledning, Sundhedsministeriet agter at udsende om aktindsigtsreglerne. I tilknytning hertil fremsendes vedlagt til udvalgets orientering en foreløbig skitse til uddybende retningslinier for spørgsmålet om tredjemandsbemyndigelse til aktindsigt i patientjournaler m.v.

Vedr.: Retningslinier for spørgsmålet om tredjemandsbemyndigelse til aktindsigt i patientjournaler m.v. med henblik på Sundhedsministeriets kommende aktindsigtsvejledning.

Følgende spørgsmål vil blive behandlet

1. Begrundelsen for patientens adgang til at give fuldmagt til andre.

2. Fuldmagt til nærtstående pårørende m.fl. (f.eks. advokater).

3. Fuldmagt til udenforstående tredjemand (f.eks. forsikringsselskab, arbejdsgiver, faglig organisation).

Under pkt. 3 vil følgende forhold blive uddybet

a) Den udleverende læge skal forholde sig til fuldmagtens rækkevidde, dvs. hvilke oplysninger gives der fuldmagt til aktindsigt i. I forbindelse med en forsikringsansøgning gives der fuldmagt til aktindsigt i oplysninger forud for tegningstidspunktet. Ved fremsættelse af erstatningskrav gives fuldmagten til aktindsigt i oplysninger i tilknytning til forsikringsbegivenheden. Fuldmagten skal i begge situationer ses på baggrund af, at forsikringstageren efter forsikringsaftaleloven har en oplysningspligt vedrørende omstændigheder, der har betydning for forsikringsforholdet. Denne oplysningspligt gælder såvel ved tegning af forsikring som ved forsikringsbegivenhedens indtræden.

b) En præcisering af, at forsikringsselskabet kun er berettiget til at rekvirere de journaloplysninger, der efter den pågældende forsikringssituation findes nødvendige.

c) En henstilling til lægen om at foretage en fortolkning af fuldmagtsgivers viljestilkendegivelse i forbindelse med afgivelsen af fuldmagten. Dette vedrører bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt en aktindsigt vil give den udenforstående tredjemand kendskab til forhold, der er åbenbart irrelevante i forhold til det formål, som fuldmagten skal anvendes til. Relevante oplysninger vil være sådanne, der bidrager til at tilvejebringe en nærmere belysning af forsikringstagers helbredsforhold med henblik på vurdering af risikoen ved tegningen af en forsikring, eller som nærmere belyser omstændighederne vedrørende forsikringsbegivenheden.

d) Lægen gives adgang til at rette henvendelse til patienten for - i tilfælde af tvivl om fuldmagtsgivers tilkendegivelse som anført ovenfor under c) - at få præciseret, hvilke oplysninger fuldmagten forudsættes at dække.

e) Lægen gives adgang til eventuelt at lade aktindsigten foregå via patienten - f.eks. i tilfælde, hvor forsikringsselskabet fastholder udlevering af flere oplysninger. Lægen kan da overdrage journalkopi til patienten, for at patienten selv kan afgøre, om han kan/skal gå videre til forsikringsselskabet.

Det hører med til det samlede billede, at spørgsmålet om, hvilke oplysninger der er relevante for et forsikringsselskab i de nævnte sammenhænge, kan være vanskeligt at tage stilling til for en ikke-forsikringskyndig. Dette er baggrunden for, at formuleringen bør være den, at det er oplysninger, som ikke umiddelbart er relevante, som den udleverende læge vil kunne frasortere.

For perioden efter forsikringstegningen forstås ved ikke umiddelbart relevante oplysninger sådanne oplysninger, som er nedskrevet i journalen m.v. efter forsikringstegningen, og som ikke er af betydning for bedømmelsen af forsikringsbegivenhen. Her vil f.eks. resultatet af en undersøgelse, hvorved en arvelig sygdom er konstateret i perioden mellem forsikringstegningen og forsikringsbegivenheden, være omfatet af definitionen på ikke umiddelbart relevante oplysninger. Omvendt vil oplysningen om den arvelige sygdom være relevant, såfremt sygdommen har været en medvirkende faktor til eller på anden måde har haft direkte indflydelse på eller betydning for forholdene i skadessituationen.

En frasortering af ikke umiddelbart relevante oplysninger bør gøres på så enkel en måde som muligt, da sundhedsvæsenets personale ellers vil blive påført et unødigt merarbejde. En frasortering kan f.eks. ske ved overdækning af irrelevant tekst ved fotokopiering eller tilbageholdelse af dele af journalen med angivelse af, at irrelevante oplysninger er fjernet.

Spørgsmål 7

»Hvorledes vil ministeren sikre, at den tid, der bruges til at ekspedere anmodninger om aktindsigt, ikke »konverteres« til konsultationstid?»

Svar

Jeg går ud fra, at spørgsmålet tager sigte på at få belyst, hvordan det undgås, at forslaget fører til, at praktiserende læger m.fl., der har overenskomst med den offentlige sygesikring, vil afkræve sygesikringen honorar for besvarelse af anmodninger om aktindsigt.

Hertil vil jeg sige, at det i lovforslagets bemærkninger udtrykkeligt er anført, at Sundhedsministeriet går ud fra, at anmodning om aktindsigt som altovervejende hovedregel vil blive fremsat i forbindelse med en konsultation. Begrundelsen herfor er, at ønsket om aktindsigt i almindelighed formodes at opstå i tilknytning til en konkret behandling/undersøgelse, hvor det er af betydning for den enkelte patient at vide, hvad der skrives i journalen.

Da en konsultation i forvejen honoreres af den offentlige sygesikring i henhold til de gældende overenskomster, vil der - såfremt den enkelte patient følger den ovenfor beskrevne fremgangsmåde - ikke som følge af de foreslåede bestemmelser blive grundlag for yderligere honorarkrav fra læger eller andre ydere, der har overenskomst med den offentlige sygesikring.

Hvis anmodningen om aktindsigt ikke sker i forbindelse med en konsultation, kan besvarelsen oftest ske i form af, at patienten tilsendes en kopi af journalmaterialet samtidig med, at patienten får tilbud om en uddybende forklaring. I disse situationer ønsker patienten således oplysninger om tidligere foretagne behandlinger/undersøgelser. Her vil det ligeledes gælde, at sygesikringen allerede har ydet honorar for de omhandlede ydelser, og der vil derfor efter Sundhedsministeriets opfattelse ikke være grundlag for yderligere honorarkrav.

Det er på baggrund af ovenstående betragtninger, at det i lovforslagets bemærkninger er anført, at lovforslaget efter Sundhedsministeriets opfattelse ikke vil medføre merudgifter for den offentlige sygesikring.

Spørgsmål 9

»Ministeren bedes oplyse, hvorledes patienter efter lovforslaget kan få aktindsigt i de optegnelser om helbredsforhold, som ikke-autoriseret sundhedspersonale har nedskrevet.«

Svar

I det omfang, hvor ikke-autoriseret sundhedspersonale som f.eks. plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere og hjemmehjælpere nedskriver oplysninger, der er af betydning for behandlingen eller plejen m.v. af patienter, bør de pågældende oplysninger overføres til den journal, som føres af den autoriserede sundhedsperson for de pågældende patienter. Der vil derefter være adgang til aktindsigt i oplysningerne efter reglerne i lovforslaget.

Hvis ikke-autoriseret sundhedspersonale derudover nedskriver oplysninger om patienters helbredsforhold, må sådanne optegnelser anses som interne arbejdsdokumenter for den myndighed, hvor det pågældende sundhedspersonale er ansat. Såfremt sådanne interne arbejdsdokumenter indeholder oplysninger om faktiske forhold - f.eks. faktiske oplysninger om en patient - der er af væsentlig betydning for en sag, har den pågældende patient imidlertid også ret til aktindsigt i de pågældende faktiske oplysninger. Dette følger af den generelle regel i offentlighedslovens § 11, stk. 1.

Endelig vil den enkelte myndighed eller den enkelte offentligt ansatte ikke-autoriserede sundhedsperson som udgangspunkt være berettiget til at give en patient aktindsigt i oplysninger om vedkommende patients personlige forhold i henhold til det forvaltningsretlige princip om meroffentlighed.

Spørgsmål 15

»Vil ministeren sikre, at patienter, der ønsker dette, kan få kopi af journalmateriale, som tilgår tredjemand?»

Svar

En patient, der fremsætter ønske om det, vil efter lovforslaget til enhver tid kunne få kopi af det journalmateriale om vedkommende, der sendes til en tredjemand.

Da udlevering af journalmateriale til f.eks. et forsikringsselskab er baseret på en bemyndigelsesaftale mellem forsikringstageren og selskabet, vil det være naturligt, at det er disse parter, der sikrer, at forsikringstageren informeres om, at aktindsigtsadgangen er benyttet.

Spørgsmål 17

»Ministerens kommentar udbedes til ændringsforslag nr. 1, jf. bilag 29.«

Svar

Efter ændringsforslag nr. 1 kan videregivelse af oplysninger til forsikringsselskaber og lignende kun ske med patientens skriftlige tilladelse og kun i form af besvarelse af konkrete spørgsmål. Endvidere må journalmateriale ikke udleveres til tredjemand.

Gældende retstilstand er sådan, at patientens skriftlige tilladelse kræves til en meddelelse af aktindsigt til en udenforstående tredjemand, f.eks. et forsikringsselskab. En besvarelse af konkrete spørgsmål som foreslået i ændringsforslaget vil ikke med sikkerhed tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af den oplysningspligt, som forsikringsaftaleloven pålægger en forsikringstager.

Som jeg har redegjort for i min besvarelse af spørgsmål 16, vil det forhold, at der er givet utilstrækkelige oplysninger, kunne få uheldige konsekvenser for forsikringstageren.

Desuden indeholder det stillede ændringsforslag et forbud mod, at journalmateriale udleveres til tredjemand. Et sådant forbud vil for det første ikke kunne håndhæves, idet den person, som journalen vedrører, vil være frit stillet med hensyn til, hvem vedkommende måtte ønske at give journalmaterialet til, såfremt han selv har rekvireret dette. For det andet vil dette ændringsforslag umuliggøre, at en patient kan bede en tredjemand som f.eks. en pårørende eller en advokat om at træde hjælpende til gennem direkte aktindsigt i patientens journalmateriale.

Sundhedsministerens kommentarer til henvendelse af 4. juni 1993 fra Den Almindelige Danske Lægeforening (L 228 - bilag 27).

Jeg kan henvise til mine kommentarer til henvendelsen af 3. juni 1993 fra Assurandør-Societetet. Heri har jeg givet udtryk for, at de fleste tilfælde af tvivl om, hvilken rækkevidde en fuldmagt til aktindsigt til tredjemand har, formentlig vil kunne fjernes, såfremt der udformes nogle mere præcise standardbemyndigelser. Det vil efter min opfattelse være hensigtsmæssigt, at dette sker i et samarbejde mellem forsikringsbranchen og Lægeforeningen, og jeg agter at opfordre parterne til et sådant samarbejde, så snart lovforslaget er vedtaget.

Derudover kan jeg henvise til mit svar af 7. juni 1993 på spørgsmål 16.

Hvis der i øvrigt skulle opstå tvivl, mener jeg, at de muligheder, som er skitseret i pkt. 3 d) og e) i retningslinierne for aktindsigtsvejledningen om at rette henvendelse til patienten eller at lade aktindsigten foregå via patienten, vil dække det behov, der måtte være.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

En række af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf samt ministerens kommentar til en henvendelse fra Den Almindelige Danske Lægeforening er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Arbejdsmarkedspensionsrådet,

Assurandør-Societetet,

Dansk Sygeplejeråd,

Den Almindelige Danske Lægeforening og

Forbundet af Offentligt Ansatte.

Der er af to mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet er positivt over for princippet om at sikre patienter aktindsigt i helbredsoplysninger. Imidlertid bør aktindsigten ikke kunne give sundhedsministeren anledning til at fastsætte regler om gebyr.

Mindretallet mener, at adgangen til aktindsigt er en så vigtig forbedring i forhold til de gældende regler, at spørgsmålet om sundhedsministerens adgang til at fastsætte gebyrer ikke skal bevirke, at aktindsigten ikke indføres.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF)

Ny paragraf

1) Efter § 2 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Videregivelse af oplysninger til forsikringsselskaber og lignende kan kun ske med patientens skriftlige tilladelse og kun i form af besvarelse af konkrete spørgsmål. Journalmateriale må ikke udleveres til tredjemand.«

Af et mindretal (FP)

Til § 4

2) Paragraffen udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget skal sikre, at journaloplysninger ikke som en utilsigtet sidevirkning af lovforslaget kommer andre end den direkte omhandlede patient i hænde. Hvis patienten selv ønsker at videregive egentligt journalmateriale og ikke blot faktuelle oplysninger, står det naturligvis efterfølgende den enkelte frit for. Ikke mindst i forhold til mennesker, der har været behandlet for psykiske lidelser, vil dette have betydning.

Til nr. 2

Fremskridtspartiet mener ikke, at der skal kunne fastsættes regler om gebyr i forbindelse med aktindsigt i helbredsoplysninger.

Hanne Andersen (S) Dorte Bennedsen (S) Martin Glerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Lone Møller (S) Birgitte Husmark (SF) Torben Rechendorff (KF) Karen Højte Jensen (KF) Fischer (KF) Lis Noer Holmberg (V) Mariann Fischer Boel (V) Anders Mølgaard (V) Jørgen Winther (V) Jan Køpke Christensen (FP) fmd. Dorit Myltoft (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ingen medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 228

Betænkning over Forslag til lov om aktindsigt i helbredsoplysninger

Nr L 228 1992-93, 1. samling

Afgivet af Sundhedsudvalget

Afgivet: 19930609