Legislator Case Law & Legislation
199214K00206 DK

1992 BTL 206 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIVERINGSORDNING VED HJEMMEHJÆLP OG DAGPASNING AF BØRN (UDVIDELSE AF AKTIVERINGSORDNINGEN) NR L 206 1992-93, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1992 206 Valid

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 3

Giver vedlagte skrivelse af 1. marts 1993 fra Forbundet af Offentligt Ansatte anledning til yderligere præcisering af personalegruppen i lovforslaget?

Svar

Brevet af 1. marts 1993 fra Forbundet af Offentligt Ansatte, som der henvises til i spørgsmålet, er forbundets høringssvar over lovforslaget. Forbundets brev er derfor indgået i det materiale, som har dannet grundlag for min tidligere beslutning om at fremsætte ændringsforslag til lovforslaget, jf. mit brev til Kommunaludvalget af 19. marts 1993 (L 206 - bilag 4).

Jeg er således helt enig med Forbundet af Offentligt Ansatte i, at kommunens vurdering af de lediges kvalifikationer naturligvis må basere sig på, om der er tale om kvalifikationer på området.

Særlig for den del af arbejdet, der vedrører sygepleje- og behandlingsopgaver, har jeg med ændringsforslaget præciseret, at kvalifikationskrav m.v. på dette område ikke kan fraviges.

For så vidt angår andet arbejde har jeg ved fremsættelsen af ændringsforslaget vurderet, at det ikke var nødvendigt at foretage yderligere præcisering heraf i selve lovteksten, idet det allerede af forslaget til ny § 2, stk. 2, 2. punktum fremgår, at der med kvalifikationer sigtes til kvalifikationer vedrørende ældreservice.

I bemærkningerne til ændringsforslaget har jeg - bl.a. under hensyn til Forbundet af Offentligt Ansattes bemærkninger - yderligere præciseret, at adgangen til introduktionsperiode vedrører personalegrupper uden den relevante uddannelsesbaggrund.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne kan eller skal tilbyde en introduktionsperiode samt Forbundet af Offentligt Ansattes ønske om, at der foretages en vurdering af den aktiverede efter introduktionsperioden, har jeg i ændringsforslagets bemærkninger endvideret præciseret, at det vil være kommunernes ansvar at sikre, at beskæftigede i aktiveringsordningen opnår de nødvendige kvalifikationer, og at de udfører arbejdet under fornødent tilsyn.

Med det fremsendte ændringsforslag og de anførte præciseringer i bemærkningerne til ændringsforslaget mener jeg, at bemærkningerne fra Forbundet af Offentligt Ansatte om afgrænsningen af personalegruppen er tilgodeset.

Betænkning over lovforslag 1992 206 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse

heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af indenrigsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det af indenrigsministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet skal i tilknytning til lovforslaget henlede opmærksomheden på, at ordningen forudsætter en positiv medvirken fra såvel kommunerne som fra de ledige samt fra allerede ansatte i kommunerne. Et tæt samarbejde mellem kommunerne, de lokale a-kasser, Arbejdsformidlingen og de faglige organisationer lokalt vil bidrage hertil. Herved vil der kunne skabes et overblik over, hvilke muligheder der er for en lokal indsats, ligesom lokale barrierer vil kunne afdækkes og eventuelt elimineres. Kommunernes muligheder for i en introduktionsperiode at tilbyde de ledige en såvel praktisk som teoretisk indlæring vil være et af de redskaber, kommunerne vil kunne anvende til etableringen af et godt samarbejde lokalt.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (FP)

1) Nr. 1 affattes således

»1. Lovens titel affattes således

»Lov om aktiveringsordning ved service til ældre«.' 2) Nr. 2 affattes således

»2. § 1 affattes således

»§ 1. Denne lov indeholder regler om statstilskud til kommunerne til midlertidig udvidelse af service til ældre.«»

Af indenrigsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 2, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Krav om autorisation og andre kvalifikationskrav, som særligt vedrører sygepleje- og behandlingsopgaver, kan dog ikke fraviges.«

Af et mindretal (FP)

4) Nr. 6, 7 og 8 udgår, og i stedet indsættes

»6. § 3 ophæves.«

5) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer

»01. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 2 og 3« til: »§ 2«.'

Til § 2 6) Stk. 2 affattes således

» Stk. 2. For personer, der er ansat i aktiveringsordningen ved lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse, dog således at vedkommende kommune kan bestemme, at reglerne i § 2, stk. 1, 2. pkt. og § 2, stk. 5, i lov om aktiveringsordning ved service til ældre som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4 også skal finde anvendelse på disse personer.«

Bemærkninger

Til nr. 1, 2, 4, 5 og 6 Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at det er aldeles glimrende, at vore ældre borgere får hjemmehjælpsordningen styrket. Derimod er det aldeles unødvendigt at udvide den kommunale dagpasning for børn. Børn er forældrenes ansvar også med hensyn til pasning.

Privatisering af børnepasningen, brugerbetaling og reducerede personskatter er vejen frem mod en langt bedre situation for børnefamilierne. Den kommunale børnepleje har i forvejen alt for mange ressourcer, idet personalenormeringer og udgifter til bygninger m.v. har et helt urealistisk højt niveau. Kvaliteten vil stige og priserne falde, såfremt børnepasning skete på et frit marked. For børnefamilier uden økonomisk formåen er det en social opgave. Ændringsforslagene betyder, at den gode ældredel bibeholdes, og at den unødvendige børnedel udgår.

Til nr. 3 Med ændringsforslaget præciseres, at gældende autorisationskrav og kompetencekrav ved udførelsen af sygepleje- og behandlingsopgaver inden for ældreområdet fortsat opretholdes. Det er alene uddannelseskravet i bistandslovens § 50, der ses bort fra for de aktiverede i ordningen.

Tillægsaftalen af 15. februar 1993 til aktiveringsaftalen af 8. maj 1992 har til hensigt at forbedre kommunernes muligheder for at øge kapaciteten på ældreområdet. Dette er bl.a. udmøntet i bestemmelsen om kommunernes adgang til i en introduktionsperiode at give personalegrupper uden den relevante uddannelsesbaggrund en såvel praktisk som teoretisk indføring til opgaven. Det vil være kommunernes ansvar at sikre, at beskæftigede i aktiveringsordningen opnår de nødvendige kvalifikationer, og at de udfører arbejdet under fornødent tilsyn.

Frederik Nørgaard (S) Grete Schødts (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger Graversen (S) Klaus Hækkerup (S) fmd. Peder Sass (S) Jørn Pedersen (S) Pernille Frahm (SF) Lis Noer Holmberg (V) Brian Mikkelsen (KF) Kirkegaard (KF) Per Tærsbøl (KF) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Poul Nødgaard (FP) nfmd. Vibeke Grønbæk (RV) Glønborg (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1992 206 Valid

Nr BTL 206

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiveringsordning ved hjemmehjælp og dagpasning af børn (Udvidelse af aktiveringsordningen)

Nr L 206 1992-93, 1. samling

Afgivet af Kommunaludvalget

Afgivet: 19930401

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →