1992 BTL 203 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING M.V. (OPHÆVELSE AF FRIGØRELSES- OG AFSTÅELSESAFGIFTSFONDENE) NR L 203 1992-93, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Der er af miljøministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Af miljøministeren , tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF)
Til § 3
1) I stk. 1 indsættes efter »den«: »1. maj«.
2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke
»Stk. 3. Lån i henhold til tilsagn, der er afgivet inden lovens ikrafttræden, skal uanset stk. 2 udbetales på de i tilsagnet fastsatte vilkår.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 1993.
Til nr. 2
Det foreslås præciseret, at lånetilsagn, der er afgivet før lovens ikrafttræden, er bindende, og at lån skal udbetales på de vilkår, der er fastsat i tilsagnet.
Helen Beim (S) Henrik Dam Kristensen (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Pelle Voigt (SF) Gade (SF) nfmd. Svend Aage Jensen (CD) Jens Jørgensen (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Vibeke Grønbæk (RV) Glønborg (KRF)
Ingen
Nr BTL 203
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning m.v. (Ophævelse af frigørelses- og afståelsesafgiftsfondene)
Nr L 203 1992-93, 1. samling
Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget
Afgivet: 19930317