1992 BTL 173 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER NR L 173 1992-93, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt. To af disse spørgsmål og arbejdsministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Dansk Arbejdsgiverforening,

Kommunernes Landsforening,

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejds-

giverforeninger og

Teknisk Skoleforening,

Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Arbejdsministeren har over for udvalget præciseret, at inddragelse af de offentligt ansatte under arbejdsmarkedsuddannelserne naturligvis også indebærer inddragelse af social- og sundhedssektoren, i det omfang der er tale om ansatte, der udfører arbejde, der kan sidestilles med arbejde, der udføres af specialarbejdere, personer med erhvervsuddannelse og arbejdsledere, laboranter, tekniske assistenter m.fl. og andre grupper, der kan sidestilles hermed.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 3-11 stillede ændringsforslag.

Mindretallet er imod de under nr. 2 og nr. 12 stillede ændringsforslag, idet mindretallet mener, at den oprindelige lovtekst var utvetydig, hvorimod arbejdsministeren med sine svar har bragt tvivl om, hvorledes hun agter at administrere opdelingen af kurser og betaling for sådanne.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet er af den opfattelse, at AMU-systemet bør reformeres, så uddannelser i meget højere grad kommer til at foregå i nærmiljøet, og dette vil i praksis sige i de enkelte virksomheder og på disses præmisser.

Ved at gennemføre Fremskridtspartiets forslag vil dette betyde, at kurser kan gennemføres med et indhold og på et tidspunkt, som passer ind i den enkelte virksomheds rytme.

Dette vil sætte de enkelte virksomheder i stand til at dygtiggøre deres medarbejdere på så specifik vis, at muligheden for øget vækst og dermed stigende beskæftigelse er til stede.

I foreliggende undersøgelser, bl.a. fra Århus Universitet fra august 1991, konkluderes det, at f.eks. ledige efter deltagelse i et AMU-kursus oftest stilles ringere med hensyn til både løn og beskæftigelse.

Derfor bør virksomhedsrelaterede kurser være fremtidens bud på dygtiggørelse og herved sikring af arbejdspladserne.

I den forbindelse kan Fremskridtspartiet bl.a. henvise til bogen »Dansk Dynamik - En helt ny vækststrategi«, der er udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe i 1993.

ÆndringsforslagAf arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 3 1) I nr. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Endvidere omfattes videregående teknikere af målgruppen.«

Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV og KRF)

Til § 6 2) Stk. 3-5 udgår, og i stedet indsættes som nye stykker

» Stk. 3. Uddannelserne afholdes normalt som moduler af en eller flere ugers varighed.

Stk. 4. Uddannelserne afholdes normalt som heltidsundervisning.

Stk. 5. Uddannelserne afholdes normalt på hverdage i dagtimerne.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 3 og 4 om, at uddannelserne kan afholdes som moduler af en kortere varighed end en uge, som opsplittede moduler over enkelte dage og som deltidsundervisning. Uddannelsesrådet godkender iværksættelse af uddannelser efter dette stykke.«

Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 7 3) I stk. 1 ændres »§ 24, stk. 1, nr. 7« til: »§ 24, stk. 1, nr. 6«.

Til § 8 4) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Endvidere har videregående teknikere adgang til uddannelserne.«

Til § 16 5) I stk. 2 ændres »1 repræsentant for Undervisningsministeriet« til: »2 repræsentanter for Undervisningsministeriet«, og »og 1 repræsentant for Kulturministeriet« udgår.

Til § 19 6) I stk. 2 ændres »§ 24, stk. 1, nr. 10« til: »§ 24, stk. 1, nr. 11«.

Til § 22 7) I stk. 1 ændres »undervisnings- og forskningsministeren« til: »undervisningsministeren«.

8) I stk. 2 ændres »1 repræsentant for Undervisnings- og Forskningsministeriet« til: »2 repræsentanter for Undervisningsministeriet«, og »og 1 repræsentant for Kulturministeriet« udgår.

Til § 24 9) I stk. 3 ændres »undervisnings- og forskningsministeren« til: »undervisningsministeren«.

Til § 25 10) I stk. 4 ændres »1 repræsentant for Undervisnings- og Forskningsministeriet« til: »og 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet«, og »og 1 repræsentant for Kulturministeriet« udgår.

Til § 39 11) Ordene »undervisnings- og forskningsministeren« ændres til: »og undervisningsministeren«, og »og kulturministeren« udgår.

Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV og KRF)

Til § 46 12) Stk. 1 affattes således

»Arbejdsministeren kan fastsætte regler om depositum, om afmeldegebyr for virksomhedstilmeldte kursister, om virksomhedsbetaling på certifikatkurser og om virksomhedsbetaling ved meget dyre kurser efter § 3, nr. 1.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 4 Ændringsforslag nr. 1 betyder, at der sker en udvidelse af målgruppen, således at de videregående teknikere kan deltage i uddannelserne på lige fod med den øvrige målgruppe. Som konsekvens heraf er der også foretaget en ændring af, hvem der har adgang til uddannelserne.

Ved videregående teknikere forstås

- byggetekniker

- bygningskonstruktør

- eksporttekniker

- elektroniktekniker

- gartneritekniker

- gastekniker

- GVS-mester

- industriel produktudvikler

- laboratorie/miljø/procestekniker

- landmålingstekniker

- levnedsmiddeltekniker

- maskintekniker

- mejeritekniker

- måletekniker

- produktionstekniker

- stærkstrøms-/el-installatør

- tekstil-/trikotagetekniker

- tilsynstekniker

- trætekniker

- videregående maler

- VVS-tekniker

De videregående teknikere er medtaget som en del af arbejdsmarkedsuddannelsernes målgruppe, da der tidligere på Undervisningsministeriets område har været afsat midler til efteruddannelse af de videregående teknikere, idet de videregående teknikere var en del af lov nr. 271's (lov om efteruddannelse) målgruppe. Denne mulighed for offentlig finansieret efteruddannelse bortfalder ved ophævelsen af lov nr. 271.

Til nr. 2 For at have mulighed for en smidig tilrettelæggelse af uddannelserne, der tilgodeser såvel arbejdstageres som virksomheders behov, kan arbejdsministeren fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse af uddannelserne enten i form af kurser med en varighed på 2, 3 eller 4 dage af 8 lektioner eller ugekurser, hvor de opsplittede moduler er tilrettelagt over enkelte dage, og som deltidskurser. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler svarende til den nuværende praksis, hvorefter hensynet til en mere fleksibel kursustilrettelæggelse har medført, at ugekurser på 36/37 lektioner er godkendt afviklet over 4 dage. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om disse regler, jf. også den generelle bestemmelse om, at uddannelsesrådet udtaler sig ved fastsættelse af nærmere regler, jf. § 17.

Reglerne tænkes anvendt således, at det kun er efter Uddannelsesrådets godkendelse, at der på erhvervsområder/faglige områder kan iværksættes uddannelser tilrettelagt i henhold til de regler, der fastsættes.

Disse muligheder svarer til den gældende praksis på arbejdsmarkedsuddannelserne i dag, hvor parterne godkender særligt tilrettelagt undervisning.

Undervisningen gennemføres normalt på hverdage i dagtimerne. Dette vil fortsat være hovedreglen, men den hidtidige praksis på området videreføres, således at Landtransport- og Slagteriområdet o.a. kan gennemføre undervisning i holdskift, der kan strække sig ud over dagtimerne.

Til nr. 3 og 6 Der er tale om rettelse af henvisninger.

Til nr. 5 og 7-10 Ændringsforslagene er en konsekvens af, at Undervisnings- og Forskningsministeriet nu er ændret til Undervisningsministeriet.

I de udvalg, hvor Kulturministeriet efter forslaget skulle være repræsenteret, er det nu foreslået, at denne repræsentation overgår til Undervisningsministeriet, der under sit ressortområde har den almene voksenuddannelse. Hermed får Undervisningsministeriet 2 repræsentanter, således at såvel grunduddannelse (erhvervsuddannelse) som den almene voksenuddannelse er repræsenteret.

Til nr. 11 Ved flytning af den almene voksenuddannelse fra Kulturministeriet til Undervisningsministeriet er forhandling om regler om støtte til deltagere i erhvervsforberedende uddannelse ikke længere aktuelt i forhold til Kulturministeriet.

Til nr. 12 Bemyndigelsen til arbejdsministeren til at fastsætte nærmere regler efter bestemmelsen er parallel til den bemyndigelse til indførelse af betalingsordninger inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, der blev aftalt i forliget af 17. maj 1991 mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre. Forliget udløber den 31. december 1993.

Samtidig er arbejdsministerens hidtidige ret efter den gældende lov til at fastsætte regler om depositum opretholdt. Rahbæk Møller (SF) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Klaus Hækkerup (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Svend Aage Jensen (CD) Per Stig Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Bertel Haarder (V) Poul Nødgaard (FP) Jørgen Estrup (RV) Glønborg (KRF) Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål

»Hvordan agter ministeren at sikre de privatansatte mellemledere, teknikere osv. og deres adgang til uddannelserne og hvor stor er den potentielle målgruppe?»

Svar

Den potentielle målgruppe på mellemlederområdet, dvs. arbejdsledere, er opgjort til 79.500 personer, og på teknikerområdet, dvs. tegnere og assistenter, er målgruppen opgjort til 16.000.

Af bemærkningerne til L 173, § 16, fremgår det, at 1 af DA's repræsentanter i Uddannelsesrådet forudsættes indstillet af Ledernes Hovedorganisation. Teknisk Landsforbund er ikke på samme måde på forhånd sikret repræsentation i Uddannelsesrådet.

I lovforslaget forudsættes det endvidere, at der i udpegning af medlemmer til erhvervsområdeudvalgene tages hensyn til det område, udvalget dækker. Dvs. at der skal sikres en relevant repræsentation i udvalgene.

Det fastansatte antal medlemmer i erhvervsområdeudvalgene vil naturligvis kunne betyde, at ikke alle organisationer inden for erhvervsområdet kan blive repræsenteret.

Sikringen af bl.a. disse mindre områders interesser er der taget højde for i bemærkningerne til L 173, (de almindelige bemærkninger side 18, spalte 1), hvoraf det fremgår, at Uddannelsesrådets indstilling til ministeren om fordeling af rammebevillinger til direkte undervisningsudgifter er baseret på udtalelser fra erhvervsområdeudvalgene, og at disse indmeldinger danner grundlag for ministerens fastlæggelse af principper, herunder for »uddannelse inden for områder med lille kursistgrundlag«.

Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger (side 19, spalte 1), at erhvervsområdeudvalgene er ansvarlige for og har pligt til at sikre, at der tages hensyn til »særlige behov inden for områder med få kursister«.

Spørgsmål

»Hvilke privatansatte funktionærgrupper vil ministeren give adgang til AMU-systemet?»

Svar

Begrebet »privatansatte funktionærer« er ikke en entydig målgruppe i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne.

Inden for uddannelsernes nuværende målgruppe findes en del privatansatte funktionærgrupper. Den største er handels- og kontorområdet. Af andre kan nævnes finanssektoren, reklamebranchen, arbejdsledere, teknikere og laboranter. Hertil kommer funktionærer, der er ansat inden for en lang række brancher og fag i fremstillingsvirksomhed, hotel- og restaurationsområdet og bygge- og anlægsvirksomheder.

Der er ikke i det foreliggende lovforslag lagt op til en udvidelse af de privatansatte funktionærers adgang.

Ingen

Nr BTL 173

Betænkning over Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Nr L 173 1992-93, 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19930526