1992 BTL 142 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL FORBEDRINGSARBEJDER M.V. I HELÅRSBOLIGER OG LOV OM PÅLIGNINGEN AF INDKOMST- OG FORMUESKAT TIL STATEN (LIGNINGSLOVEN) (UDVIDEDE TILSKUDSMULIGHEDER) NR L 142 1992-93, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret såvel

skriftligt som i samråd.

Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Boligministeren har over for udvalget tilkendegivet, at det følger direkte af loven, at kun boliger og ikke hotelkomplekser (erhverv) kan opnå tilskud. Den edb-mæssige styring af ordningen er således bygget op, at den sikrer, at kommunerne i forbindelse med behandlingen af ansøgningen, i givet fald automatisk, vil blive gjort opmærksom på, at der på ejendommen er pålagt hotelpligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Boligforeningernes Landsforening, 5. kreds,

Boligselskabernes Landsforening,

Byggesocietetet,

Byggeriets Arbejdsgivere, Region 3,

Det Kooperative Fællesråd, Århus,

Entreprenørforeningen,

Grubbe, Nielsen & Thomsen, advokatfirma,

Håndværksrådet,

Landsforeningen for Ejere af Udlejningsejendomme,

LO, Århus, og

Aarhus Haandværkerforening.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) udtaler

På Socialdemokratiets initiativ vedtog Folketinget i 1991 lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger (lov nr. 379 af 6. juni 1991).

Hensigten med loven er såvel at forbedre vores boligmasse som at yde en håndsrækning til de mange arbejdsløse bygningshåndværkere.

Mindretallet noterer sig med tilfredshed, at loven om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger har fungeret efter hensigten, og at partierne bag finanslovaftalen for 1993 er indstillet på at udvide ordningen og forhøje det mulige beløb for tilskud fra 7.000 kr. til 10.000 kr.

Der har under udvalgsbehandlingen været rejst spørgsmål i relation til ejendomme, der som ejerlejligheder eller fritidsboliger indgår i hotelvirksomhed.

Mindretallet er tilfreds med boligministerens tilkendegivelse vedrørende dette spørgsmål og de efterfølgende besvarelser af udvalgets spørgsmål, som er optrykt til betænkningen.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet har ingen som helst sympati for forslaget om at yde statstilskud til vedligeholdelse af boliger. At man nu også tager sommerhusene med, gør bestemt ikke forslaget mere spiseligt.

Det er det rene Ebberød Bank først at straffe borgerne med en ekstraskat på 4 mia. kr., bl.a. som følge af den 19. almindelige vurdering, for derefter at fordele 1,5 mia. kr. i 1993 til de boligejere og lejere, som er så rige, at de selv kan finansiere en udgift på ca. 50.000 kr. for at få statstilskuddet på 10.000 kr.

De penge, der inddrives i ekstraskatter, betales af såvel rige som fattige, medens tilskuddene uddeles til veletableredes vedligeholdelse af deres boliger. Den fordelingspolitik tager Fremskridtspartiet afstand fra.

Ved at føre en fordelingspolitik, som er så planøkonomisk som den ovenfor beskrevne, vil der aldrig blive råd til at give hele befolkningen de skattelettelser, som den ville kunne få, hvis man hævede bundgrænsen. Ikke kun ville dette give både rige og fattige samme lettelse, men det ville også skaffe langt flere arbejdspladser end dette forslag.

Det er efter mindretallets mening totalt forfejlet at føre en beskæftigelsespolitik, der går ud på at løse arbejdsløshedsproblemet ved hjælp af statstilskud.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF) John Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd. Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF) Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 6

Ad svaret på spørgsmål 5 (bilag 14)

Ministeren bedes uddybe sin besvarelse for så vidt angår det praktiske problem, der opstår i forbindelse med, at et samlet renoveringsprojekt løber hen over et årsskifte, uden at projektet er etapeopdelt.

Svar

Efter de gældende regler anses et arbejde for påbegyndt ved den fysiske iværksættelse på ejendommen, hvilket fremgår af den med hjemmel i loven udstedte bekendtgørelse om tilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger § 8. Denne bestemmelse vil i forbindelse med lovændringen blive ændret således, at den får virkning for arbejder påbegyndt efter den 31. december 1992.

Bestemmelsen indebærer, at flere arbejder, som er et led i et renoveringsporjekt, kan anses for påbegyndt i det kalenderår, hvori projektet fysisk sættes i gang. Der stilles ikke i loven krav om, at flere forskellige arbejder omfattet af et større renoveringsprojekt påbegyndes samtidig. En naturlig gennemførelsesproces vil ofte indebære en succesiv påbegyndelse, hvilket ikke findes at give problemer uanset et årsskifte mellem tilsagn og afslutning af arbejderne.

Spørgsmål 7

Vil der kunne opnås tilskud efter denne lov til arbejder, der udføres på et hotelkompleks, som er opdelt i selvstændige lejligheder?

Svar

Efter den gældende lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger kan der ydes tilskud til forbedring m.v. af boliger, der lovligt anvendes til helårsbeboelse, og som er forsynet med eget køkken med afløb.

I L 142 foreslås tilskudsordningen udvidet til at omfatte fritidsboliger, som er forsynet med eget køkken med afløb, uanset at disse ikke anvendes til helårsbeboelse.

For at undgå eventuelle afgrænsningsproblemer vil det i den bekendtgørelse, som er fastsat i medfør af lovens § 9, blive præciseret, at tilskud kun kan ydes til fritidsboliger med eget køkken med afløb, som er registreret i BBR-registeret, dvs. sommerhuse og kolonihavehuse.

Der vil således kunne ydes tilskud til (tilskudsberettigede) arbejder, der udføres på et hotelkompleks, som er opdelt i selvstændige lejligheder, hvis lejligheden er forsynet med eget køkken med afløb og enten bebos som lovlig helårsbeboelse eller er registreret i BBR-registeret som fritidsbolig.

Spørgsmål 10

Vil boliger, som indgår helt eller delvist i hotelvirksomhed/-drift, være udelukket fra at opnå tilskud efter lovforslaget.

Kan ministerens betænkningsbidrag forstås således, at der dermed er sikkerhed for, at disse boliger, der indgår i hotelvirksomhed/-drift, kan udelukkes fra at få tilskud?

Svar

Boliger, som indgår helt i hotelvirksomhed, vil ikke kunne opnå tilskud efter denne lov, hvilket vil fremgå af en bekendtgørelse fastsat i medfør af loven.

For så vidt angår boliger, som delvist indgår i hotelvirksomhed, vil der i bekendtgørelsen blive fastsat bestemmelse om, at sådanne boliger heller ikke vil kunne opnå tilskud.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Flertallet opfordrer boligministeren til så vidt muligt, og såfremt det ikke kolliderer med eksisterende regler, at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om lejeberegning således, at huslejestigningen i forbindelse med kollektive arbejder fastsættes efter gældende regler.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) ønsker at tilkendegive, at resultatet af forhandlingerne om en forenkling og udvidelse af kollektivordningen efter mindretallets opfattelse er utilfredsstillende.

Mindretallet har ønsket at finde en fælles løsning, som tilgodeser såvel lejerne som ejerne, og som sikrer en forenklet, men demokratisk og let administrerbar ordning.

Mindretallet har lagt vægt på, at lejerne får mulighed for at udnytte deres tilskud kollektivt til fælles arbejder. Denne demokratiske mulighed har regeringen vendt sig imod, idet den alene har ønsket at overføre lejernes tilskud til anvendelse efter udlejerens suveræne beslutning.

Som en logisk følge af forenklingen af positivlisterne, der har haft til følge, at statstilskuddet kan anvendes ikke blot til forbedringer, men også til en lang række vedligeholdelsesarbejder, er det mindretallets opfattelse, at lejerne i det private udlejningsbyggeri burde have været sikret et minimum af indflydelse.

Det er indtrykket, at det er rene politiske/ideologiske motiver, der har været en hindring for at finde en løsning, som alle ville være tilfredse med.

På baggrund af ovenstående finder mindretallet det rimeligt at gøre opmærksom på, at forhandlingsresultatet kun forpligter mindretallet i 1993.

Alternativet til at give tilslutning til forhandlingsresultatet var at fortsætte med en ordning, som både udlejere og lejere har udtrykt ønske om at få ændret.

Et andet mindretal inden for flertallet (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) kan efter omstændighederne støtte de af boligministeren stillede ændringsforslag, men mindretallet ønsker samtidig at understrege, at man under udvalgsarbejdet har arbejdet for en anden og administrativt mere simpel løsning af problemet vedrørende anvendelse af tilskudsmidler til iværksættelse af kollektive arbejder i beboelsesejendomme.

Mindretallet har således foreslået, at det for den enkelte lejlighed skulle være muligt frit at anvende tilskudsmidler inden for 10.000 kr.-grænsen til såvel individuelle som kollektive arbejder i det enkelte år, idet kvoten for tilskudsmidler til den pågældende boligtype samtidig respekteredes. Såfremt der inden for samme år ydedes tilskud til såvel individuelle som kollektive arbejder, ville den pågældende bolig derefter være afskåret fra at modtage tilskud det efterfølgende år.

Denne løsning ville lette det administrative arbejde betydeligt for udlejere og boligselskaber, uden at andre boligtagere ville miste tilskudsmuligheder, eftersom loven om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. jo nu gøres permanent som et resultat af finanslovaftalen.

Desværre var det ikke muligt at overbevise regeringspartierne om denne løsnings fordele.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 3. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse .

Ændringsforslag

Til § 1Af boligministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og FP)

1) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»01. I § 2 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) ejere af boliger omfattet af nr. 3.«»

2) Nr. 6 affattes således

»6. § 4 affattes således

»§ 4. Har en lejer, jf. § 2, nr. 3, ikke senest den 30. juni ansøgt om hele boligens årlige tilskud, opnår ejeren, jf. § 2, nr. 4, i perioden fra den 1. juli til den 31. december samme ret som lejeren til at ansøge om tilskud til denne lejers bolig. Ejeren vil kunne anvende tilskuddet til gennemførelse af alle typer af tilskudsberettigede arbejder fastsat i medfør af § 9.

Stk. 2. Ejeren har pligt til senest 8 uger inden ansøgning om tilskud efter stk. 1 skriftligt at orientere lejerne om de arbejder, hvortil der søges tilskud.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.«»

3) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer

»02. I § 8, stk. 3 , ændres »6 måneder« til: »9 måneder«.'

4) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer

»03. I § 9 indsættes efter »tilskud,» ordene: »om, hvorledes tilskuddet skal indgå i lejeberegningen,».«

Bemærkninger

Til nr. 1, 2 og 4 Efter ændringsforslagene har lejere af beboelseslejligheder i udlejningsejendomme og boligtagere i almennyttige boligselskaber samt andet byggeri, opført med støtte efter lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, mulighed for at opnå tilskud til egne arbejder eller for at overdrage sit tilskud til ejeren til fællesarbejder. Denne mulighed er åben for lejeren hele året.

Ændringsforslagene indebærer, at ejeren af boligen får mulighed for i perioden 1. juli til 31. december på lige fod med lejeren at ansøge om tilskud til denne lejers bolig. Ejeren vil således kun kunne ansøge om tilskud til den enkelte bolig i det omfang, lejeren ikke forinden har reserveret dette til arbejder, lejeren selv ønsker at gennemføre.

Ejeren vil kunne anvende tilskuddet til gennemførelse af alle typer af tilskudsberettigede arbejder fastsat i medfør af lovens § 9.

Boligministeren vil i en bekendtgørelse bl.a. fastsætte bestemmelser om ejerens skriftlige orientering af lejerne, herunder oplysning om arbejdernes karakter og om, hvorledes tilskuddet skal indgå i lejeberegningen.

Til nr. 3 Det foreslås, at fristen for at ansøge om udbetaling af tilskud efter meddelelsen af tilsagn forlænges til 9 måneder.

Der vil som efter de hidtil gældende regler fortsat være mulighed for, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan forlænge fristen med indtil 2 måneder, såfremt særlige forhold taler herfor.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF) John Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd. Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Ingen

Nr BTL 142

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven) (Udvidede tilskudsmuligheder)

Nr L 142 1992-93, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19921215