Legislator Case Law & Legislation
199214K00141 DK

1992 BTL 141 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSTILBUD TIL LEDIGE (OPHÆVELSE AF RET OG PLIGT TIL UDDANNELSESTILBUD EFTER 1. ARBEJDSTILBUD SAMT FORSØG MED BEHOVSORIENTERET AKTIVERINGSINDSATS M.V.) NR L 141 1992-93, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1992 141 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) tilslutter sig lovforslagene nr. L 137, L 138, L 139 og L 141, som udgør en udmøntning af finanslovaftalen for 1993, og som er et led i finansieringen af et betydeligt uddannelsesløft for lønmodtagerne. Et voksenuddannelsesløft, som indeholder en samlet udvidelse på omkring 1 mia. kr., samt en større grad af behovsorienteret og fleksibel uddannelsesindsats over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, således at disse gives tilbud, som både er relevante for dem selv og for det lokale arbejdsmarked.

Finansieringsforslagene medfører en samtidighed i de aktuelle bidrag f.eks. medlemsbidrag og AUD-bidrag, som indebærer, at aktiviteten finansieres år for år og ikke som nu med 1-2 års efterregulering.

Stigningen i bidragene er forholdsvis beskeden sammenholdt med den kraftige udvidelse af nye muligheder for aktivering og uddannelse.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet kan ikke støtte lovens gennemførelse, fordi der lægges op til et nyt desperat initiativ for at komme arbejdsløsheden til livs.

Forligspartierne ved sikkert godt, at det, der nu søges investeret 500 mio. kr. i, formentlig ikke fører til væsentlig merbeskæftigelse i den private sektor.

De initiativer, der ønskes fremmet, fører formentlig til nye offentlige beskæftigelsesprojekter, og dette er ikke vejen frem.

Fremskridtspartiet havde gerne set forslag på beskæftigelsesområdet, hvor personskatterne blev sat ned, hvilket på kort sigt ville bringe tusinder i arbejde.

Dette illustrerer Fremskridtspartiet i den avis, der netop er udkommet, og hvor bundfradraget er forhøjet til 60.000 kr.

Den omtalte avis illustrerer med al ønskelig tydelighed, hvordan skattenedsættelsen finansieres, samt den øgede beskæftigelse den vil give. Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Poul Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)

Betænkning over lovforslag 1992 141 Valid

Nr BTL 141

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdstilbud til ledige (Ophævelse af ret og pligt til uddannelsestilbud efter 1. arbejdstilbud samt forsøg med behovsorienteret aktiveringsindsats m.v.)

Nr L 141 1992-93, 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19921211

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →