Legislator Case Law & Legislation
199214K00127 DK

1992 BTL 127 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION (OPREGULERING AF INDTÆGTSGRUNDLAGET TIL AKTUELT NIVEAU) NR L 127 1992-93, 1. SAMLING

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Betænkning over lovforslag 1992 127 Valid

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1.

Hvor mange vil blive berørt af lovforslaget? (Eventuelt skøn).

Svar

På grundlag af Økonomiministeriets lovmodel skønnes det, at ca. 94.000 pensionistfamilier ud af 814.000 pensionistfamilier vil blive berørt af lovforslaget.

Spørgsmål 2.

Hvad vil de økonomiske konsekvenser være for den enkelte pensionist?

Svar

Lovforslaget påvirker størrelsen af grundbeløb, pensionstillæg og eventuelt personlige tillæg, hvis pensionisten har personlige indkomster ud over den sociale pension af en vis størrelse.

Pensionister med en indkomst under 48.800 kr. (enlige) og 97.600 kr. (gifte) vil ikke få ændret deres grundbeløb og pensionstillæg i forhold til gældende regler.

Pensionister, hvis opregulerede indtægt overstiger de nævnte grænser, samtidig med at den er mindre end grænserne for bortfald af pensionstillæg og grundbeløb, vil få beregnet den sociale pension på basis af en højere indtægt. Den sociale pension vil blive mindre end med de gældende regler.

På grundlag af Økonomiministeriets lovmodel er fordelingsvirkningen af lovforslaget beregnet i forhold til gældende regler i 1993. Der er set på fordelingsvirkningen efter skat.

Lovforslagets virkning på den disponible indtægt er følgende

Ingen ændring 720.000 familier

-1 til -999 kr. 74.000 familier

-1000 til -1999 kr. 16.000 familier

-2000 til -2999 kr. 3.500 familier

-3000 til -3999 kr. 500 familier.

Langt hovedparten (88 pct.) af pensionistfamilierne har uændret indkomst. Af de familier, der taber ved opreguleringen, har mere end 3/4 af familierne en nedgang i disponibel indtægt på under 1.000 kr. om året.

Fordelt på pensionskategorier taber ca. 55.000 folkepensionistfamilier, ca. 37.000 førtidspensionistfamilier og ca. 1.000 samgifte folke- og førtidspensionister på lovforslaget.

Fordelingsberegningerne skal ses i lyset af samspilsløsningens ekstraordinære forhøjelse af fradragsbeløbene for pensionstillæg og grundbeløb pr. 1. jan. 1993 (L 128 af 12. marts 1988). Den samlede virkning af forhøjelsen af fradragsbeløbene og opreguleringen af indtægtsgrundlaget er, at ingen pensionister vil få reduceret deres pension (grundbeløb og pensionstillæg) i 1993.

Opreguleringen af den personlige indkomst til aktuelt niveau vil også i visse tilfælde påvirke størrelsen af de personlige tillæg, herunder varmetillæg.

Hvis pensionister har opregulerede indtægter under 10.800 kr. (enlige) og 21.600 kr. (gifte), vil der ikke ske ændringer i de personlige tillæg.

Enlige pensionister, som er berettigede til personlige tillæg, og som har en (opreguleret) indtægt ud over den sociale pension på mellem 10.800 kr. og 40.700 kr., vil få reduceret deres personlige tillægsprocent i forhold til gældende regler. Derved skal de betale en større andel af udgiften selv. For gifte pensionister er indkomstgrænserne 21.600 kr. og 81.500 kr.

Pensionister med indtægter over 40.700 kr. for enlige og 81.500 kr. for gifte vil normalt ikke være berettigede til personlige tillæg. De vil derfor ikke blive berørt af forslaget.

Lovforslagets økonomiske virkning er beskeden for den enkelte pensionist. Det kan illustreres ved et eksempel

Beregning af varmetillæg for enlig folkepensionist: gældende opreguleret regler indkomst

privat

pensionsindtægt 20.000 kr. 20.800 kr.

personlig

tillægsprocent 70 pct. 67 pct.

varmeudgift 6.000 kr. 6.000 kr.

varmetillæg 1.680 kr. 1.608 kr.

egen betaling 4.320 kr. 4.392 kr.

Med de angivne forudsætninger stiger den enlige pensionists udgifter til varme med 72 kr. årligt.

Spørgsmål 3.

»Ville det være muligt at gennemføre lovforslaget, uden at det ville betyde 130 mio. kr. mindre til pensionisterne under eet, eventuelt ved at forhøje de generelle satser tilsvarende?

Svar

Lovforslaget er et led i aftalen om finansloven for 1993. Aftalen forudsætter, at der opnås en besparelse på 130 mio. kr. årligt ved at gennemføre en opregulering af indtægtsgrundlaget til et aktuelt niveau. Når spørgeren derfor ønsker at gennemføre lovforslaget, uden at det ville betyde 130 mio. kr. mindre til pensionisterne under eet, er det ikke i overenstemmelse med den finanslovsaftale, som et flertal af Folketingets partier har indgået.

Såfremt pensionisterne under eet skal kompenseres for den besparelse, som det offentlige opnår ved at gennemføre lovforslaget, ville dette kunne opnås ved f.eks. at forhøje grundbeløbet tilsvarende. I så fald kan grundbeløbet forhøjes med 144 kr. årligt.

Tillægsbetænkning

Efter at det ved 2. behandling blev vedtaget at lade lovforslaget gå

direkte til 3. behandling, har udvalget optaget sagen til fornyet

udvalgsbehandling og har behandlet lovforslaget i et møde. Udvalget

har stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt

som bilag til tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) bemærker i øvrigt

På baggrund af de i tillægsbetænkningen optrykte spørgsmål og svar om, at pensionisterne i virkeligheden kommer til at tjene på denne ordning, skal mindretallet påpege, at gennemførelsen af sidste fase i samspilsløsningen gives som begrundelse for, at det er rimeligt at tage 130 mio. kroner fra pensionisterne, da gennemførelsen af samspilsløsningen vil give en positiv nettoeffekt for pensionisterne.

Intet er mere rygsvømmeragtigt. Sagen er, at gennemførelsen af samspilsløsningen ville ske uanset dette lovforslag eller ej.

Hvis dette lovforslag ikke blev gennemført, ville pensionisterne således få flere tiltrængte penge til sig selv som følge af gennemførelsen af samspilsløsningen.

Nettoeffekten er således stadig, at der tages 130 mio. kr. fra pensionisterne, og de i tillægsbetænkningen optrykte svar er kun de såkaldte ansvarlige politikeres gennemsigtige og hule undskyldning for at fratage pensionisterne 130 mio. kroner for at få en vaklende finanslov til at hænge sammen. I øvrigt er det en finanslov, hvor man bruger milliarder af kroner på ting, som flere meningsmålinger har vist ikke har befolkningens opbakning. Men de såkaldte ansvarlige politikere vil gerne give yderligere 4 mia. kr. til udlandet i udviklingsbistand, hvilket pensionisterne så må være med til at betale for.

Jytte Andersen (S) Karen Jespersen (S) Jytte Hilden (S) Jørn Pedersen (S) Hugo Sørensen (S) Jacob Lindenskov (S) Taanquist (S) nfmd. Lilli Gyldenkilde (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Eva Kjer Hansen (V) Bente Grønfeldt (V) Tom Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd.

Betænkning over lovforslag 1992 127 Valid

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2

»Hvad vil de økonomiske konsekvenser være for den enkelte pensionist?»

Svar

Lovforslaget påvirker størrelsen af grundbeløb, pensionstillæg og eventuelt personlige tillæg, hvis pensionisten har personlige indkomster ud over den sociale pension af en vis størrelse.

Pensionister med en indkomst under 48.800 kr. (enlige) og 97.600 kr. (gifte) vil ikke få ændret deres grundbeløb og pensionstillæg i forhold til gældende regler.

Pensionister, hvis opregulerede indtægt overstiger de nævnte grænser, samtidig med at den er mindre end grænserne for bortfald af pensionstillæg og grundbeløb, vil få beregnet den sociale pension på basis af en højere indtægt. Den sociale pension vil blive mindre end med de gældende regler.

På grundlag af Økonoministeriets lovmodel er fordelingsvirkningen af lovforslaget beregnet i forhold til gældende regler i 1993. Der er set på fordelingsvirkningen efter skat.

Lovforslagets virkning på den disponible indtægt er følgende

Ingen ændring 720.000 familier

-1 til -999 kr. 74.000 familier

-1000 til -1999 kr. 16.000 familier

-2000 til -2999 kr. 3.500 familier

-3000 til -3999 kr. 500 familier.

Langt hovedparten (88 pct.) af pensionistfamilierne har uændret indkomst. Af de familier, der taber ved opreguleringen, har mere end 3/4 af familierne en nedgang i disponibel indtægt på under 1.000 kr. om året.

Fordelt på pensionskategorier taber ca. 55.000 folkepensionistfamilier, ca. 37.000 førtidspensionistfamilier og ca. 1.000 samgifte folke- og førtidspensionister på lovforslaget.

Fordelingsberegningerne skal ses i lyset af samspilsløsningens ekstraordinære forhøjelse af fradragsbeløbene for pensionstillæg og grundbeløb pr. 1. jan. 1993 (L 128 af 12. marts 1988). Den samlede virkning af forhøjelsen af fradragsbeløbene og opreguleringen af indtægtsgrundlaget er, at ingen pensionister vil få reduceret deres pension (grundbeløb og pensionisttillæg) i 1993.

Opreguleringen af den personlige indkomst til aktuelt niveau vil også i visse tilfælde påvirke størrelsen af de personlige tillæg, herunder varmetillæg.

Hvis pensionister har opregulerede indtægter under 10.800 kr. (enlige) og 21.600 kr. (gifte), vil der ikke ske ændringer i de personlige tillæg.

Enlige pensionister, som er berettiget til personlige tillæg, og som har en (opreguleret) indtægt ud over den sociale pension på mellem 10.800 kr. og 40.700 kr., vil få reduceret deres personlige tillægsprocent i forhold til gældende regler. Derved skal de betale en større andel af udgiften selv. For gifte pensionister er indkomstgrænserne 21.600 kr. og 81.500 kr.

Pensionister med indtægter over 40.700 kr. for enlige og 81.500 kr. for gifte vil normalt ikke være berettiget til personlige tillæg. De vil derfor ikke blive berørt af forslaget.

Lovforslagets økonomiske virkning er beskeden for den enkelte pensionist. Det kan illustreres ved et eksempel

Beregning af varmetillæg for en enlig folkepensionist

--------------------------------------------------------------------- Gældende Opreguleret regler indkomst --------------------------------------------------------------------- Privat pensionsindtægt .................. 20.000 kr. 20.800 kr. Personlig tillægsprocent ................ 11 pct. 67 pct. Varmeudgift ............................. 6.000 kr. 6.000 kr. Varmetillæg ............................. 1.680 kr. 1.608 kr. Egen betaling ........................... 4.320 kr. 4.392 kr. ---------------------------------------------------------------------

Med de angivne forudsætninger stiger den enlige pensionists udgifter til varme med 72 kr. årligt.

Spørgsmål 7

»Der ønskes i forlængelse af svaret på spørgsmål 2 på grundlag af Økonomiministeriets lovmodel en beregning af fordelingsvirkningen efter skat af de samlede ændringer af pensionsberegningsreglerne pr. 1. januar 1993 (dvs. både sidste fase af samspilsløsningen samt nærværende forslag).«

Svar

På grundlag af Økonomiministeriets lovmodel er den samlede fordelingsvirkning (efter skat) af sidste fase af samspilsløsningen og lovforslaget om opregulering af den personlige indkomst (L 127) beregnet. Der er kun regnet med fordelingsvirkningen af den ændrede regulering af grundbeløb og pensionstillæg.

Ændringen i den disponible indkomst er beregnet som forskellen mellem

1) den disponible indkomst beregnet efter de regler, som vil være gældende i 1993 med vedtagelsen af L 127, dvs. inklusiv forhøjelsen af fradragsbeløbene pr. 1. januar 1993, og

2) den disponible indkomst beregnet efter de regler, der er gældende i 1992.

Beregningerne er gennemført med 1993pensionssatser. Fordelingsvirkningen fremgår af tabellen.

Tabel: Ændring i disponibel indkomst ved forhøjelse af fradragsbeløbene pr. 1. januar 1993 og opregulering af den personlige indkomst.

Ændring i disponibel Antal indkomst familier (kr.): Ingen ændring 697.000 1-999 51.000 1000-1999 58.000 2000-2999 6.100 3000-3999 1.000 over 4000 2.500

118.000 familier vil få en forøgelse af den disponible indkomst efter den samtidige gennemførelse af L 127 og forhøjelse af fradragsbeløbene. Heraf har langt hovedparten en gevinst på under 2.000 kr. årligt i 1993, medens næsten 10.000 familier har en gevinst på over 2.000 kr. årligt.

Fordelt på pensionsgrupper vinder ca. 71.000 folkepensionistfamilier, ca. 44.000 førtidspensionistfamilier og ca. 2.000 samgifte folke- og førtidspensionistfamilier.

Det skal endelig bemærkes, at da fradragsbeløbene for personlige tillæg ikke ændres pr. 1. januar 1993, vil der være pensionister, som kan få en mindre reduktion i deres personlige tillæg, herunder varmetillæg, på grund af opreguleringen af den personlige indkomst, jf. besvarelsen af spørgsmål 2.

Betænkning over lovforslag 1992 127 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Jytte Andersen (S) Karen Jespersen (S) Jytte Hilden (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Lilli Gyldenkilde (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Eva Kjer Hansen (V) Bente Grønfeldt (V) Tom Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd.

Betænkning over lovforslag 1992 127 Valid

Nr BTL 127

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Opregulering af indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau)

Nr L 127 1992-93, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19921210

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →