1992 BTL 122 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN BØRNEFAMILIEYDELSE (ÆNDRING AF REGULERINGSTIDSPUNKT M.V.) NR L 122 1992-93, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret .
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et flertal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler
Partierne bag finansloven vil stjæle 130 mio. kr. fra børnene med dette lovforslag. Ikke bare i år, men ud i al uendelig fremtid vil de bortfjerne mindst disse 130 mio. kr. Socialistisk Folkeparti finder lovforslaget skamløst og agter at stemme imod dette tyveri fra børnefamilierne.
Skamløsheden skal ses i lyset af, at de samme partier for få uger siden indgik et forsvarsforlig, der indeholdt materielanskaffelser i de kommende to år (ud over dem, der allerede er blevet besluttet i tidligere forlig) på knap 3 mia. kr. eller mere end 20 gange det beløb, man nu tager fra børnefamilierne.
Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil ikke medvirke til at foretage en forringelse på 130 mio. kr. af børnefamiliernes økonomi. Uanset om børnefamilier bor i ejer- eller lejebolig, vil de næste år få øgede boligudgifter på grund af den 19. almindelige vurdering. Det prøvede Fremskridtspartiet at forhindre, men det kunne der ikke opnås flertal for.
Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S) Stavad (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Mariann Fischer Boel (V) Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) nfmd. Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Ingen
Nr BTL 122
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse (Ændring af reguleringstidspunkt m.v.)
Nr L 122 1992-93, 1. samling
Afgivet af Skatteudvalget
Afgivet: 19921211