Legislator Case Law & Legislation
199214K00099 DK

1992 BTL 99 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM EN VÆRDITABSORDNING FOR BOLIGEJERE M.V. NR L 99 1992-93, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1992 99 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Dansk Vandteknisk Forening.

Der er af miljøministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Miljøministeren oplyser i den forbindelse, at Skatteministeriet har tilkendegivet, at det er ministeriets opfattelse, at der ikke skal ske beskatning i forbindelse med oprydninger efter værditabsordningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 3, 4 og 5 stillede ændringforslag. Mindretallet finder for så vidt angår ændringsforslag nr. 2, at prisen for at være forrest i køen ikke må være mindre end 60.000 kr. pr. ejendom, henholdsvis 10.000 kr. pr. lejlighed, som oprindeligt foreslået i lovforslaget.

Baggrunden for, at mindretallet ønsker at fastholde det oprindelige forslag, er en bekymring for, at der skal blive for stor trængsel om først at få foretaget oprydning, således at der ikke vil være økonomisk kapacitet til at få foretaget oprydning på de pladser, der har meget alvorlige miljøproblemer f.eks. pladser, der truer grundvandet.

Mindretallet mener, at konsekvensen af miljøministerens ændringsforslag, jf. bemærkningerne om at genoptage spørgsmålet om egenbetaling, såfremt tilslutningen bliver større end forventet, kan betyde at miljøministeren kommer i den situation, at kravene må skærpes med tilbagevirkende kraft.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

ÆndringsforslagAf miljøministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 9 1) I stk. 4, 1. pkt. , ændres »efter indbetaling efter egenbetaling« til: »efter indbetaling af egenbetaling«.

Af miljøministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og FP)

Til § 12 2) Stk. 1 affattes således

»Egenbetalingen udgør i grundbeløb 40.000 kr. pr. ejendom, dog mindst 7.000 kr. pr. lejlighed. Grundbeløbene reguleres i overensstemmelse med byggeomkostningsindekset for vejfondsarbejder.«

Af miljøministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

3) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Den årlige nedsættelse, jf. stk. 2, udgør 2.500 kr. i grundbeløb, dog 5.000 kr. for ejendomme med 12 eller flere lejligheder. Egenbetalingen nedsættes maksimalt til 15.000 kr., henholdsvis 30.000 kr., i grundbeløb.«

Til § 20 4) I 1. pkt. ændres »undersøgelser, projektudarbejdelse og drift« til: »undersøgelser og drift«.

Til § 27 5) Paragraffen affattes således

»§ 27. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27. august 1992, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1078 af 23. december 1992, indsættes i § 86 som stk. 2

»Stk. 2. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed over for staten efter § 10 i værditabsloven, er stempelfri.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 Der er tale om en redaktionel rettelse.

Til nr. 2 Med ændringsforslaget foreslås en nedsættelse af egenbetalingen fra 60.000 kr. til 40.000 kr. og en nedsættelse af egenbetalingen pr. lejlighed fra 10.000 kr. til 7.000 kr. Forslaget gør det således billigere at gøre brug af værditabsordningen for den enkelte grundejer, samtidig med at beløbet stadig har en sådan størrelse, at en adfærdsregulerende effekt af egenbetalingen opretholdes.

Såfremt det viser sig, at mange grundejere melder sig til ordningen med den virkning, at der bliver lang ventetid på en oprydning, agter ministeren at tage spørgsmålet om egenbetalingens størrelse op i udvalget.

Denne ændring skønnes sammen med ændringsforslag nr. 3 at medføre en mindreindtægt på i alt ca. 26 mio. kr., svarende til en årlig nettomerudgift på knap 2 mio. kr. ved en fordeling af udgifterne over 15 år.

Til nr. 3 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2. Samtidig foreslås ejendomme omfattet af den årlige 5.000 kroners-nedsættelse justeret til ejendomme med 12 lejligheder eller derover, således at bestemmelsen har en mere logisk sammenhæng med bestemmelsen i stk. 1.

Om de økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 4 Udgifter til udarbejdelse af afværgeprojekter afholdes efter fast praksis i henhold til affaldsdepotloven af miljøministeren, idet disse betragtes som en del af selve afværgeprojektet. Ændringsforslaget bringer udgiftsfordelingen mellem amtsråd og minister i overensstemmelse hermed.

Til nr. 5 Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at stempellovens § 86, stk. 2, er blevet ophævet med loven om ophævelse af betaling for varig hjemmehjælp, lov nr. 1078 af 23. december 1992.

Helen Beim (S) Henrik Dam Kristensen (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Pelle Voigt (SF) Gade (SF) nfmd. Svend Aage Jensen (CD) Jens Jørgensen (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Vibeke Grønbæk (RV) Glønborg (KRF)

Betænkning over lovforslag 1992 99 Valid

Nr BTL 99

Betænkning over Forslag til lov om en værditabsordning for boligejere m.v.

Nr L 99 1992-93, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19930331

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →