Legislator Case Law & Legislation
199214K00088 DK

1992 BTL 88 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SPIL, LOTTERIER OG VÆDDEMÅL (ÆNDRING I FORDELINGEN AF TIPSMIDLER M.V.) NR L 88 1992-93, 1. SAMLING

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Betænkning over lovforslag 1992 88 Valid

§ 6 B vedrørende 3 pct. af omsætningen til en række humanitære organisationer videreføres med finansministerens omsætningspuljer på henholdsvis 1,2 pct. til DSI m.fl., 0,7 pct. til andre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og 1,1 pct. til øvrige landsdækkende almennyttige organisationer, jf. i øvrigt bemærkningerne ad ændringsforslag nr. 3, punkt 2.

Betænkning over lovforslag 1992 88 Valid

§ 6 C videreføres som § 6 A, stk. 1, nr. 2, jf. i øvrigt bemærkningerne ad ændringsforslag nr. 3, punkt 3.

Ad nr. 6

1. De foreslåede ændringer for overskudsmodtagerne af tipsmidlerne skal ses i lyset af, at Tipstjenestens overskud reduceres som følge af den foreslåede forhøjelse af omsætningsmodtagernes puljer fra 6 til 9 pct. Det skønnes alt andet lige at reducere tipsoverskuddet med ca. 140 mio. kr., jf. tabel 4.

2. Det foreslås, at der etableres en overskudspulje på 6,0 pct., svarende til 43 mio. kr. for regnskabsåret 1993/94, der indskydes i en fond til idrætsbyggeri og oprettelse af væresteder/klublokaler. Der henvises til tabel 3 og 4.

Med idrætsbyggeri forstås såvel udendørs som indendørs anlæg og såvel nyopførelser som renovering/udbygning af eksisterende idrætsanlæg eller nyindretning af eksisterende bygninger.

Med væresteder/klublokaler forstås lokaler, der enten kan være bundet til en enkelt sektor, f.eks. ungdomsvirksomhed, musik, dans, eller som kan benyttes på tværs af sektorerne, således at der derved bliver skabt de fysiske rammer for et samarbejde på tværs til gavn for det lokale fritids- og kulturliv.

For begge typer byggeri gælder, at man bør tilstræbe at støtte arkitektonisk nyskabende projekter, og at der skal tages vidtgående hensyn til fysisk handicappedes behov. Projekter i de indre områder i storbyerne bør prioriteres højt.

Idrættens Fællesråd agter at indskyde en engangsydelse i fonden på 100-150 mio. kr. og Dansk Ungdoms Fællesråd en engangsydelse på 20-30 mio. kr.

Fonden skal fungere som et supplement til kommunernes driftsgarantier for de omhandlede byggerier. Der kan dog også ydes egentlige etableringstilskud til væresteder/klublokaler. Administrationsudgifter afholdes af fondens midler.

3. Puljerne til idrætten og ungdomsformål foreslås ændret til henholdsvis 63 pct. og 14,2 pct. I forhold til lovforslaget nedsættes beløbet til idrætten i 1993/94 fra 541 mio. kr. til 444 mio. kr., hvilket skal ses i lyset af et forventet beløb på over 600 mio. kr. i indeværende regnskabsår som følge af den kraftige vækst i spilleomsætningen. Beløbet til ungdomsformål nedsættes i 1993/94 fra 123 mio. kr. i lovforslaget til 100 mio. kr., hvilket skal ses på baggrund af et beløb på 145 mio. kr. i indeværende regnskabsår. Der henvises til tabel 3 og 4.

4. Andelen til støtte af friluftslivet på 5,7 pct. foreslås ikke ændret, men da overskuddet reduceres, jf. ovenfor, falder tilskuddet med 8 mio. kr. i forhold til lovforslaget, men er 9 mio. kr. højere end i indeværende regnskabsår.

5. Andelen til alment kulturelle formål foreslås sat op til 11,1 pct. Med den foreslåede nye omsætningspulje til kulturelle formål vil midlerne til dette formål i 1993/94 forøges fra 134 mio. kr. efter lovforslaget til 183 mio. kr. Heraf fordeles 161 mio. kr. af kulturministeren og 22 mio. kr. af undervisningsministeren.

Den samlede uddeling af midler til kulturelle formål øges efter ændringsforslaget med 48 mio. kr. eller fra 10 pct. af de uddelte midler til 14,3 pct. i 1993/94. Der henvises til tabel 3 og 4.

Ad nr. 7

De foreslåede nr. 8., 01, og 02 er konsekvensændringer.

Efter den foreslåede nr. 03 fastsætter kulturministeren retningslinier for fondens virksomhed. Vedtægterne optages til revision, når fonden har virket i 3 år.

Ad nr. 8

Friluftsrådet er en paraplyorganisation for 85 frilufts- og naturorganisationer. Friluftsrådet skal efter sit formål støtte og opmuntre friluftsliv og naturforståelse under hensyntagen til landets natur og miljø. Friluftsrådet varetager i den sammenhæng såvel de tilsluttede organisationers som den almene befolknings interesser.

Ifølge den gældende tips- og lottolov fordeles støtten til friluftslivet af miljøministeren efter indstilling fra Friluftsrådet og med godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger har en lang række organisationer, der modtager tips- og lottomidler, udarbejdet et oplæg til revision af loven. I oplægget foreslås, at Friluftsrådet modtager tilskudsmidlerne til friluftslivet direkte på samme vis som andre overskudsmodtagere, der er repræsenteret i Tipstjenestens bestyrelse. Friluftsrådet får efter lovforslagets § 1, nr. 3, fremover fast sæde i Tipstjenestens bestyrelse.

Henset til Friluftsrådets rolle som paraplyorganisation for stort set alle frilufts- og naturorganisationer, rådets formålsbestemmelser, der understreger rådets ansvar over for også det uorganiserede friluftsliv, samt Friluftsrådets mangeårige erfaring med administrationen af tips- og lottomidlerne foreslås det, at Friluftsrådet overtager fordelingen og administrationen af tips- og lottomidler til friluftslivet.

Tips- og lottomidlerne til friluftslivet anvendes i dag til friluftsprojekter af vidt forskelligt omfang og karakter, naturformidling, herunder naturskoler og friluftsgårde, spejderhytter, vandrerhjem og andre faste anlæg samt til støtte af frilufts- og naturorganisationernes aktiviteter.

Det forudsættes, at der ved den fremtidige fordeling af midlerne fortsat ydes tilskud til disse kategorier af projekter m.v., idet der dog også er behov for, at der fremover tillige anvendes midler til forsknings- og udviklingsprojekter på friluftsområdet. Det forudsættes endvidere, at den hidtidige relative fordeling mellem kategorierne i det store og hele opretholdes, dog således at tilskuddene til spejderhytter, vandrerhjem og andre faste anlæg forventes fastholdt på den nuværende størrelsesorden.

Tilskud til friluftslivet kan søges af alle (enkeltpersoner, grupper, organisationer, institutter, offentlige myndigheder m.fl.).

Midlerne til friluftslivet skal fortsat som hovedregel ikke anvendes til dækning af driftsudgifter.

Den hidtidige praksis, hvorefter der ydes generelle, driftsbetonede tilskud til frilufts- og naturorganisationer til deres virksomhed, bør dog videreføres.

Frilufts- og naturorganisationerne, bortset fra Friluftsrådet, modtager (1992) ca. 15 pct. af tips- og lottomidlerne til friluftsliv, hvilket svarer til 2,2 mio. kr.

Friluftsrådet modtager i dag dækning for rådets udgifter i forbindelse med administrationen af puljen til friluftsliv. Friluftsrådet modtager endvidere tilskud til rådets mere permanente aktiviteter, f.eks. amtsrepræsentationernes indsats i de i medfør af naturbeskyttelsesloven nedsatte rådgivende "grønne råd", de faste udvalgs arbejde, seminarer m.v. Det samlede tilskud til Friluftsrådet til disse aktiviteter udgør (1992) 2,8 mio. kr., svarende til 17 pct. af puljen til friluftsliv.

Det samlede, generelle driftstilskud til frilufts- og naturorganisationerne og Friluftsrådet må fremover i det enkelte år maksimalt udgøre 30 pct. af den del af tips- og lottomidlerne, der afsættes til friluftslivet, dog maksimalt 12 mio. kr. Beløbsrammen kan pristalreguleres.

Dette udelukker ikke, at modtagerne af generelle driftstilskud også kan modtage tilskud til dækning af udgifterne til konkrete projekter.

Det årlige tilskud over finansloven under § 23.51.01.10 til Friluftsrådet på 500.000 kr. i 1993 afløses fremover af tipstilskud.

Af tips- og lottomidlerne til friluftslivet kan ydes tidsbegrænsede løntilskud til ansættelse af naturvejledere i primærkommuner, museer, organisationer m.v., men ikke til statsansatte og amtsansatte naturvejledere, idet det forudsættes, at disse naturvejledere fortsat finansieres af de midler til naturforvaltning, som miljøministeren og amtsrådene råder over.

Det findes endvidere hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med oprettelse af naturskoler i en indkøringsperiode (op til 3 år) kan gives løntilskud til naturskoledriften.

Den del af overskuddet, som skal anvendes til støtte af friluftslivet, overføres til Friluftsrådet primo november efter Dansk Tipstjenestes generalforsamling, således som det også i dag sker til de i lovens § 7, stk. 2, nævnte beløbsmodtagere. De renter, som herefter påløber, anvendes i overensstemmelse med de retningslinier, som er beskrevet ovenfor.

Ad nr. 9

Ændringen er en følge af, at området vedrørende folkeoplysningsvirksomhed er overført fra Kulturministeriet til Undervisningsministeriet.

Ad nr. 10

Det foreslåede nr. 11 er en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 8 vedrørende Friluftsrådet.

Det foreslåede nr. 04 er en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 8 vedrørende Friluftsrådet. Ændringen er endvidere en konsekvens af, at § 7, stk. 7, ved lov nr. 764 af 14. december 1988 blev ændret således, at det samlede tipsbeløb straks udbetales direkte til DUF, hvorefter Fællesrådet selv fordeler beløbet til de enkelte ansøgerorganisationer i overensstemmelse med de gældende retningslinier.

Ad nr. 11

Friluftsrådet fremsender årligt sit reviderede regnskab til Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

Ad nr. 12

Ændringen er en konsekvens af, at § 6 B ophæves.

Ad nr. 13

Der foreslås at retningslinierne for fordeling af midler efter lovens § 6 A, stk. 1, nr. 6 og 7, optages som bilag til loven.

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S) Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Glønborg (KRF)

Bilag I

Tabel 1. Fordeling til omsætningsmodtagere

-------------------------------------------------------------------- Gældende regler L 88 ÆF Pct. Pct. Pct. -------------------------------------------------------------------- Team Danmark, Danmarks Olympiske Komite m.v.......................... 2,5(* 1) 2,5(* 1) 1,4(* 1) Hestesporten og brevduebanerne...... 0,5 0,5 0,4 De Samvirkende Invalideorganisationer m.fl................................ 1,5(* 2) 1,5(* 2) 1,2 Andre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer...................... 1,5(* 3) 1,5(* 3) 0,7(* 4) Øvrige landsdækkende almennyttige organisationer...................... 1,1 Andre almenvelgørende organisationer m.v. - - 1,4 De landsdækkende oplysningsforbund m.fl. - - 0,8(* 5) Alment kulturelle formål............ overløb overløb 2,0 fra § 6 A fra § 6 A(+overløb) -------------------------------------------------------------------- I alt pct. af omsætningen 6,0 6,0 9,0 --------------------------------------------------------------------

(* 1) Med overløb til kulturelle formål.

(* 2) Heraf 0,12 pct.-point til Diabetesforeningen.

(* 3) Inkl. 1/2 pct., der fordeles sammen med midler af Tipstjenestens overskud til velgørende og andre almennyttige formål (§ 7, stk. 5).

(* 4) Inkl. Diabetesforeningen.

(* 5) Med overløb til kulturelle formål fra og med 1995.

Tabel 2. Fordeling til omsætningsmodtagere

-------------------------------------------------------------------- Gældende regler/L 88 ------------------------------------------ 1991 1992 1993(*) 1994(*) -------------------------------------------------------------------- -------------- Ca. mio. kr. -------------- Team Danmark og Danmarks Olympiske Komite......... 53 54 55 55 Hestesporten og brevduebanerne........... 14 21 24 24 De Samvirkende Invalideorganisationer m.fl..................... 41 62(* 2) 70,5(* 2) 70,5(* 2) Andre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer........... 41(* 4) 62(* 4) 70,5(* 4) 70,5(* 4) Øvrige landsdækkende almennyttige organisationer........... Andre almenvelgørende organisationer m.v....... -(* 7) -(* 7) -(* 7) -(* 7) De landsdækkende oplysningsforbund m.fl... - - - - Alment kulturelle formål + overløb......... 16 49 63 63 -------------------------------------------------------------------- I alt (6/9 pct.)......... 165 248 283 283 Samlet omsætning......... 2.738 4.122 4.700 4.700 ------------------------------------------------ ÆF ----------------------- 1993(*) 1994(*) ------------------------------------------------ --- Ca. mio. kr. --- Team Danmark og Danmarks Olympiske Komite......... 55 55 Hestesporten og brevduebanerne........... 21(* 1) 19(* 1) De Samvirkende Invalideorganisationer m.fl..................... 63(* 3) 56 Andre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer........... 78(* 5) 33(* 6) Øvrige landsdækkende almennyttige organisationer........... 52 Andre almenvelgørende organisationer m.v....... 35(* 8) 66 De landsdækkende oplysningsforbund m.fl... 20(* 9) 37 Alment kulturelle formål + overløb......... 85 105 I alt (6/9 pct.)......... 357 423 ------------------------------------------------ Samlet omsætning......... 4.700 4.700 ------------------------------------------------

(*) Skøn. For første halvår 1993 skønnes omsætningen til ca. 2.200 mio. kr. og for andet halvår til ca. 2.500 mio. kr.

(* 1) Brevduebanerne forudsættes at modtage ca. 1 mio. kr. i 1993 og ca. 2 mio. kr. i 1994.

(* 2) Heraf ca. 5 mio. kr. til Diabetesforeningen i 1992 og skønsmæssigt knap 6 mio. kr. i 1993 og 1994.

(* 3) Inkl. Diabetesforeningen for 1. halvår 1993 med 3 mio. kr.

(* 4) Inkl. 1/2 pct., der fordeles sammen med midler af Tipstjenestens overskud til velgørende og andre almennyttige formål (§ 7, stk. 5).

(* 5) 1. halvår: 33 mio. kr. i alt til fordeling. 2. halvår: 17 mio. kr. til andre landsdækkende sygdomsbekæmpende org. og 28 mio. kr. til øvrige landsdækkende org.

(* 6) Inkl. Diabetesforeningen.

(* 7) Har været overskudsmodtager.

(* 8) Fordeles sammen med overskudsmidler til velgørende og andre almennyttige formål, der vedrører regnskabsåret 1992/93, jf. tabel 4.

(* 9) Hertil kommer midler fra finansloven på i størrelsesordenen 15 mio. kr.

Tabel 3. Fordeling af Tipstjenestens overskud

-------------------------------------------------------------------- Gældende regler L 88 ÆF Pct. Pct. Pct. -------------------------------------------------------------------- Idrætsformål.......................... 68,5 64,0 63,0 Formål af almen kulturel karakter..... 7,0 8,5 11,1 Folkeoplysningsforbundenes centrale virksomhed............................ - 2,2 - Velgørende og andre almennyttige formål................................ 5,0 5,0 - Friluftslivet......................... 3,4 5,7 5,7 Ungdomsformål (DUF)................... 16,1 14,6 14,2 Tilskud til etablering af alternative foreningslokaler m.v. herunder alternative aktiviteter............... - - 6,0 -------------------------------------------------------------------- I alt................................. 100,0 100,0 100,0 -------------------------------------------------------------------- Tabel 4. Fordeling af Tipstjenestens overskud -------------------------------------------------------------------- Gældende regler L 88 ÆF ------------------------------------------------------ 1990/91 1991/92 1992/93(*) 1993/94(*) 1993/94(*) -------------------------------------------------------------------- ----------------- Ca. mio. kr. ----------------- Idrætsformål 294,6 403,5 616 541 444 Formål af almen kulturel karakter Kulturmini- steriet 21,5 29,4 45 51 56 Undervisnings- ministeriet 8,6 11,8 18 21 22 Folkeoplysnings- forbundenes centrale virksomhed - - - 19(* 1) -(* 2) Velgørende og andre almen- nyttige formål 21,5 29,5 45 42 -(* 2) Friluftslivet 14,6 20,0 31 48 40 Ungdomsformål (DUF) 69,2 94,8 145 123 100 Tilskud til etablering af alternative foreningslokaler m.v., herunder alternative aktiviteter - - - - 43 -------------------------------------------------------------------- Ialt 430 589 900 845(*3) 705(* 4) -------------------------------------------------------------------- Samlet omsætning 2.332 3.108 4.700 4.700 4.700 --------------------------------------------------------------------

Anm.: Regnskabsåret går fra 1. juli til 30. juni.

(*) Skøn.

(* 1) Hertil kommer midler fra finansloven på i størrelsesordenen 15 mio. kr.

(* 2) Bliver omsætningsmodtager, jf. tabel 1 og tabel 2.

(* 3) Faldet i overskuddet i 1993/94 skyldes bortfald af ekstraordinære renteindtægter, og at statsafgiften i 1993/94 er 16 pct., men kun 13 pct. i regnskabsåret 1992/93 frem til 1. oktober 1992.

(* 4) 9 pct. til omsætningsmodtagerne reducerer overskud til udlodning med 140 mio. kr.

Bilag II

Jf. ændringsforslag nr. 13

Bilag til lov om visse spil, lotterier og væddemål

Retningslinier for fordeling af midler efter lovens § 6 A, stk. 1, nr. 6 og 7

1. Berettigede organisationer

Følgende kriterier er gældende for godkendelse af tilskudsberettigede organisationer

1.1. For at komme i betragtning ved fordeling af midlerne skal en organisation eller en paraplyorganisation opfylde følgende

- være formaliseret som en juridisk person

- have eksisteret i mindst to år (afsluttede, reviderede regnskaber)

- ifølge sin formålsparagraf være landsdækkende eller have et landsdækkende sigte samt være hjemmehørende i Danmark

- opfylde et af følgende kriterier

enten i de to senest afsluttede regnskabsår have gennemført en landsdækkende politigodkendt indsamling

eller løbende have modtaget personlige gaver i medfør af godkendelse i henhold til ligningslovens § 8 A eller tilbagevendende have gennemført selvstændige ikkekommercielle aktiviteter i mindst 8 amter, dokumenteret ved programmer eller tilsvarende

- i senest afsluttede årsregnskab have en omsætning på mindst 25.000 kr. (reguleret som finanslovbevilling) se 2.3.1.

- for så vidt angår § 6 A, stk. 1, nr. 6, være

- sygdomsbekæmpende, dvs. organisationer der gennem støtte til forskning, oplysning og patientstøtte bidrager til forebyggelse samt behandling af og/eller afhjælpning af sygdom og

- for så vidt angår § 6 A, stk. 1, nr. 7, tilhøre en af følgende kategorier

- humanitære, dvs. organisationer, der arbejder med udviklings- og/eller nødhjælpsprogrammer i udlandet

- sociale, dvs. organisationer, der ved rådgivning og vejledning eller anden form for hjælp yder støtte til løsning af sociale problemer og dermed supplerer den offentlige indsats på det sociale område

- kirkelige, dvs. organisationer med tilknytning til folkekirken, den romersk-katolske kirke og frikirkerne

- mellemfolkelige, dvs. organisationer, der arbejder for kendskab til og kontakt mellem forskellige folk, racer og lande

- almennyttige, dvs. organisationer, som ikke umiddelbart tilhører en af ovennævnte kategorier, men som udfører et i alment omdømme anerkendt uegennyttigt arbejde.

2. Betingelser for godkendelse

2.1. Organisationer, der i henhold til de i 1.1. nævnte betingelser anser sig for berettiget til at modtage tilskud, kan rekvirere ansøgningsmateriale.

Organisationen skal indsende sine vedtægter samt godkendte regnskaber for de to senest afsluttede regnskabsår til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Disse skal være revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor (se dog 2.2.).

Endvidere skal indsendes de to sidste årsberetninger eller, hvor en sådan ikke foreligger, en kortfattet beretning, hvori der redegøres for organisationens virksomhed eller dokumentation af, at organisationen opfylder kriterierne i 1.1.

Bilagt beretningen skal findes en kopi af anmeldelse til politiet af offentlig indsamling, som har fundet sted i de to senest afsluttede regnskabsår, samt anerkendelsesskrivelse fra vedkommende politimyndighed. Hvor indsamlingsaktiviteten har været af en karakter, der ikke kræver skriftlig godkendelse fra en politimyndighed, redegøres der kort for indsamlingens omfang bilagt promotionmateriale og lign.

Har organisationen ikke gennemført en landsdækkende indsamling, skal der fremsendes dokumentation for ikkekommercielle aktiviteter i mindst 8 amter. Programmer med tydelig angivelse af aktiviteternes indhold samt kort beskrivelse af de gennemførte aktiviteter skal vedlægges.

2.2. Organisationen udfylder et skema til opgørelse af organisationens omsætning samt privat indsamlede midler i de to senest afsluttede regnskabår. Skemaet skal undertegnes af organisationens revisor, som indestår for oplysningernes rigtighed, samt af den ansvarlige ledelse. Såfremt organisationens revisor ikke er registreret eller statsautoriseret, skal der endvidere foreligge attestation fra en statsautoriseret eller registreret revisor.

For Dansk Flygtningehjælp, som foretager en landsdækkende indsamling hvert 5. år, kan senest afholdte landsindsamling medtages med 20 pct., som tillægges organisationens gennemsnitlige tal for privat indsamlede midler i de to senest afsluttede regnskabsår.

2.2.1. I opgørelsen af privat indsamlede midler må ikke indgå midler modtaget fra stat, amter, kommuner eller offentlige institutioner i øvrigt som f.eks. bevillinger i henhold til lovgivning, tilskud fra Dansk Tipstjeneste A/S, totalisator- og brevduespil, Momsfonden eller andre offentlige fonde.

2.2.2. Endvidere må tilskud modtaget fra EF og tilsvarende internationale organisationer heller ikke indgå. Modtagne overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio, TV 2 m.v. kan heller ikke indregnes heri.

2.3. I skemaet anføres følgende oplysninger

2.3.1. Omsætning, defineret som summen af samtlige driftsindtægter, der fremgår af årsregnskaberne.

2.3.2. Overskud ved myndighedsgodkendte indsamlinger, f.eks. lotterier, tombolaer, kollekter og lign. Underskud sættes til nul.

2.3.3. Medlemskontingenter, abonnementsindtægter og bidrag fra såvel private enkeltpersoner som private fonde, legater, stiftelser og lign.

2.3.4. Indtægt ved arv fra boer opgjort som den i årsregnskabet indtægtsførte arv med fradrag af skifteafgift, skifteomkostninger og arveafgift.

2.3.5. Overskud ved arrangementer samt ved salg af handelsartikler som f.eks. julekort, julehæfter, postkort, bøger, blade, posters, plakater, aktivitetsmateriale, annoncer og lign.

2.3.6. Bidrag, tilskud og donationer, den pågældende organisation har ydet/modtaget til/fra andre private organisationer.

Såfremt organisationen som sådan ikke er en organisation alene til fordel for de under 1.1. nævnte kategorier, men også arbejder ud fra kommercielle interesser, skal ovennævnte oplysninger kun vedrøre den del af organisationens virksomhed, der har de formål, der nævnes under afsnit 1.1.

3. Fordelingsprincip

3.1. Puljerne, der udgøres af henholdsvis 0,7 pct. og 1,1 pct. af Dansk Tipstjeneste A/S' omsætning i det nærmest foregående kalenderår, fordeles en gang om året via en todeling af puljerne til de godkendte organisationer. Fordeling sker dog første gang på grundlag af omsætningen i perioden 1. juli-31. december 1993.

33 pct. fordeles efter organisationernes størrelse, udtrykt ved omsætningen, anført i henhold til 2.3.1., og 67 pct. fordeles efter egenfinansiering, udtrykt ved privat indsamlede midler, dvs. summen af de i henhold til 2.3.2.-2.3.6. anførte beløb.

3.2. Ved fordelingen af de 33 pct. skal der foreligge oplysninger om

3.2.1. Antallet af godkendte organisationer.

3.2.2. Omsætningen i hver enkelt af disse organisationer.

Herefter beregnes

3.2.3. Hvor meget 33 pct. udgør beløbsmæssigt af det samlede overskud til fordeling.

3.2.4. Hvor mange mindre organisationer der kan modtage 40 pct. af omsætningen, idet alle de større organisationer også skal have tildelt 40 pct., ikke af omsætningen, men af et beregnet omsætningsmaksimum, hvis størrelse afhænger af det totale til rådighed værende beløb.

3.3. Ved endelig fordeling af de 67 pct. skal der foreligge oplysninger om

3.3.1. Antallet af godkendte organisationer.

3.3.2. Det godkendte indsamlingsbeløb i hver enkelt af disse organisationer.

3.3.3. Hvor meget der maksimalt kan tildeles en organisation, forstået som summen af tildelingsbeløbet af de 33 pct. og de 67 pct. Dette beløb fastsættes af finansministeren.

Herefter beregnes

3.3.4. Fordelingsbeløbet til den største organisation. Dette beløb fremkommer ved fra det i 3.3.3. fastlagte beløb at trække det beløb, der blev tildelt ved fordelingen af de 33 pct.

3.3.5. Hvor stor en procentdel de godkendte organisationer kan modtage af eget indsamlingsbeløb under hensyntagen til det i 3.3.3. nævnte beløb, samt at den samlede tildeling netop udgør det til rådighed værende beløb.

Samtlige organisationer modtager en procentdel af deres indsamlingsbeløb. Denne procentdel er ens for alle, undtagen den eller de største organisationer, der når det samlede tilskudsloft.

3.4. Den totale tildeling til hver enkelt organisation beregnes således ved at sammenlægge beløbet pr. organisation, fremkommet ved beregningerne anført i pkt. 3.2.4. og pkt. 3.3.5.

Bilag III

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 6

Vil ministeren indhente oplysninger hos DIF om, hvor langt DIF er kommet med planer om at optage f.eks. Dansk Skak Union, Danmarks Bridgeforbund, Landsforeningen Danske Folkedansere etc. som associerede medlemmer?

Svar

Kulturministeriet har indhentet oplysninger fra Danmarks Idræts-Forbund om de nævnte organisationers muligheder for at blive medlemmer.

Danmarks Idræts-Forbunds svarskrivelse af 19. april 1993 vedlægges.

Danmarks Idræts-Forbund

Idrætspolitisk sekretariat

Den 19. april 1993

Kulturministeriet

Vestergade 29-31

1456 København K.

Vedr. spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg

Kulturministeriet har med brev af 22. marts 1993 anmodet Danmarks Idræts-Forbund om oplysninger til brug for Folketingets Skatteudvalgs spørgsmål af 17. marts 1993 om, hvor langt DIF er med sine planer om at optage Dansk Skak Union, Danmarks Bridgeforbund, Landsforeningen Danske Folkedansere m.v. som associerede medlemmer.

Hertil kan Danmarks Idræts-Forbund oplyse følgende

Et udvalg nedsat af DIFs repræsentantskab har siden maj 1992 arbejdet med et forslag til ændring af regler for medlemskab af DIF. Udvalgets foreløbige udkast til forslag indeholder bl.a. følgende elementer af relevans for den rejste problemstilling i Folketingets spørgsmål til Kulturministeriet

Hidtil har et væsentligt kriterium for medlemskab af DIF været idrætsbegrebet, dvs. at den primære aktivitet, der udøves af organisationens medlemmer, er fysisk aktivitet af teknisk-fysisk kraftbetonet eller konditionskrævende karakter.

Udvalget er imidlertid af den opfattelse, at DIF hele tiden må udvikle sig - også når det fælder opfattelsen af, hvilket spektrum af aktiviteter, som DIF og dets medlemsforbund skal dække - og udvalgets udkast til ændrede medlemsregler indeholder derfor et forslag om, at forbund, hvis aktiviteter ikke er fuldt ud i overensstemmelse med idrætsbegrebet, også vil kunne optages som medlemmer.

I udvalgets forslag ligger der en forudsætning om, at den aktivitet, der udøves i disse »ikke fuldt ud idrætslige« forbund, efter almindelig opfattelse skal være at betragte som sport med stævner, der har primær konkurrencenatur, og endvidere at den pågældende organisation skal være medlem af en international organisation. Dermed naturligvis ikke være sagt, at al aktivitet inden for det pågældende forbund skal være i form af konkurrencer. Men forbundet skal eksempelvis forestå landsdækkende mesterskaber o.l.

Ud over de overordnede begrebsdefinitioner stilles der naturligvis minimumskrav til den pågældende idrætsgrens/sportsdisciplins udbredelse (medlemstal, foreningsantal, geografisk udbredelse). Udvalget opererer endvidere med et forslag til en ny fordelingsnøgle, der via en højere vægtning af aktiviteter skal kunne gøre det attraktivt at samle en række beslægtede aktiviteter i et forbund.

Da sportsdiscipliner som skak og bridge opfylder de overordnede begrebskriterier og endvidere de almindelige udbredelseskriterier, kan disse forbund - såfremt ovenstående udkast til forslag bliver vedtaget af DIFs repræsentantskab - blive optaget som medlemmer af DIF. Men da et andet væsentligt kriterie i medlemsbetingelserne er, at DIF kun optager en organisation for hver sammenlignelig aktivitet, er det ikke sikkert, at Dansk Skak Union og Danmarks Bridgeforbund kan blive optaget hver for sig, men derimod som to aktiviteter under et forbund, som eksempelvis kunne hedde Dansk Tankesport Forbund. Altså lige som triathlon-forbundet og moderne femkamp-forbundet i dag er samlet i Dansk Multisports Forbund, som via sit medlemskab af DIF varetager disse to idrætsgrenes interesser.

Hvad angår Landsforeningen Danske Folkedansere kan denne organisation i henhold til ovenstående ikke forvente at blive optaget som et selvstændigt forbund, idet organisationen ikke har konkurrencemæssige aktiviteter på programmet. Der kan være en mulighed for, at landsforeningen optages som en del af Dansk Sportsdanser Forbund - men dette vil bero på en forhandling mellem de to pågældende organisationer.

Udvalgets forslag har netop været til behandling på DIFs bestyrelsesmøde den 16.-17. april 1993, hvor man tilsluttede sig hovedlinierne i forslaget.

Forslaget vil nu blive videre bearbejdet og vil i sin endelige form blive fremsat på DIFs kommende repræsentantskabsmøde den 19. juni 1993. Afhængig af udfaldet af drøftelsen i repræsentantskabet vil der således være mulighed for, at forbund som skak og bridge kan opnå en eller anden form for medlemskab af DIF - og sandsynligvis allerede fra og med DIFs kommende regnskabsår 1993/94.

Med venlig hilsen

p.f.v.

Morten Mølholm Hansen

Informationschef

Tillægsbetænkning afgivet den 26. maj 1993

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt. Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Danske Folkedansere,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Diabetesforeningen, Landsforeningen for

sukkersyge og

Kontaktudvalget til det frivillige sociale

arbejde.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse .

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S) Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Glønborg (KRF)

Betænkning over lovforslag 1992 88 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er

optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

AIDS-fondet,

Behandlingshjemmet Ringgården,

Bekker Dans, v/Morten Bekker, Grenå,

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Konservativ Ungdom, Kristeligt Folkepartis Ungdom, Socialistisk Folkepartis Ungdom, Venstres Ungdom,

Danmarks Bridgeforbund,

Dansk Backgammon Forbund,

Dansk Handicap Idræts-Forbund,

Dansk Kirke i Udlandet,

Dansk Kræftforskningsfond,

Dansk Kunstnerråd,

Dansk Lokalhistorisk Forening, Sammenslutningen af Lokal Arkiver, Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger og Dansk Historisk Fællesråd,

Dansk Skak Union,

Dansk Travsports Centralforbund,

Dansk Ungdoms Fællesråd,

Danske Folkedansere,

Danske Gymnastik & Idræts Foreninger,

Danske Studerendes Fællesråd,

De danske Brevdueforeninger,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Det Danske Kulturinstitut,

Diabetesforeningen, Landsforeningen for Sukkersyge,

Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg,

Folkekirkens Nødhjælp,

Folkeligt Oplysnings Forbund,

Folkeuniversitetet,

Fonden for Aktive Blinde,

FTF,

Friluftsrådet,

Hjerteforeningen,

Idrættens Fællesråd,

Jysk Union,

Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde,

Kiropraktikkens Fremme,

Kristelig Lytter- og Fjernseerforening,

Kræftens Bekæmpelse,

Landsforeningen Danske Folkedansere,

Landsforeningen for bøsser og lesbiske,

Osteoporose Foreningen,

Pensionisternes Samvirke,

Red Barnet,

Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark og

Ældre Sagen.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker

Den 8. maj 1992 vedtog Folketinget lovforslag L 39, Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven og fotografiloven. (Vederlagsordning for uindspillede bånd).

Lovændringen havde til formål at sikre kunstnerne og producenterne mulighed for at få en kompensation for kopiering direkte fra forbrugerne af deres værker og indspilninger ved at pålægge uindspillede videobånd og kassettebånd en afgift pr. minuts spilletid.

Det Konservative Folkeparti og Venstre er fortsat af den opfattelse, at det var forkert at vedtage en sådan afgift, idet det vil betyde øget grænsehandel den dag, der ikke længere findes afgiftsfrie lagre i danske butikker, hos grossister, importører, frilagre osv.

Hertil kommer, at der i det foreliggende lovforslag er tilført så store millionbeløb til kulturelle formål, at det rigeligt tilgodeser de formål, som afgiftsprovenuet fra L 39 var rettet imod. Derfor bør afgiften væk.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet kan ikke stemme for de stillede ændringsforslag.

Fremskridtspartiet meddelte allerede ved 1. behandling, at vi ikke kunne støtte det foreliggende lovforslag, men tilkendegav, at Fremskridtspartiet håbede, at udvalgsarbejdet ville kunne skabe mulighed for en tilslutning fra Fremskridtspartiets side.

Der har været en lang række deputationer i Skatteudvalget og en række henvendelser. Disse har medført, at lovforslaget er blevet ændret på en lang række punkter. Desværre er det ikke ændringer, som Fremskridtspartiet umiddelbart kan støtte.

Fremskridtspartiets hovedsynspunkt er, at så mange penge som overhovedet muligt bør gå til idrætten. Med den her foreslåede fordeling af midlerne mener Fremskridtspartiet, at der finder en skævvridning sted, når man f.eks. forøger midlerne til almene kulturelle formål med ca. 90 mio. kr., ligesom man forhøjer midlerne til andre grupper og indfører nye beløbsmodtagere, alt sammen til skade for idrætten.

Fremskridtspartiet mener, at en række foreninger og organisationer ikke bliver tilgodeset på en rimelig måde. Der kan f.eks. nævnes Kræftens Bekæmpelse, Red Barnet og en lang række sygdomsbekæmpende foreninger.

Fremskridtspartiet mener i øvrigt, at en organisation som Dansk Ungdoms Fællesråd burde være beskåret meget kraftigt i tildeling af midler, ikke mindst set på baggrund af den måde, midlerne er blevet forvaltet på i de seneste år.

Såfremt der ikke kommer henvendelser fra forskellige organisationer og foreninger, som medfører ændringer af lovforslaget inden 2. og 3. behandling, håber Fremskridtspartiet, at der ved den næste revision af tips- og lottoloven vil være mulighed for at lave en bedre fordeling end den, der her er foreslået.

Fremskridtspartiet mener, at lovforslag L 39 af 8. maj 1992, Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven og fotografiloven (Vederlagsordning for uindspillede bånd), burde ophæves, idet der ved den foreslåede fordeling af midlerne i L 88 er taget rigelig højde for det formål, som L 39 havde, nemlig at sikre kunstnere og producenter mulighed for at få en kompensation for kopiering direkte fra forbrugerne af deres værker og indspilninger ved at pålægge uindspillede video- og kasettebånd en afgift pr. minuts spilletid. En ophævelse af L 39 burde derfor være et krav for at støtte L 88.

ÆndringsforslagAf skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1 1) Nr. 1 affattes således

»1. § 1, stk. 1 , affattes således

»Skatteministeren bemyndiges til at meddele bevilling til foranstaltning af spil, lotterier og væddemål mod betaling af en afgift til staten på 16 pct. af indskudssummen. Afgiften af bookmakerspil udgør dog 30 pct. af det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne.«»

2) Nr. 2 affattes således

»2. § 3, stk. 1 , affattes således

»Aktiekapitalen i selskabet skal være på 300.000 kr. Af aktiekapitalen tegner staten 80 pct., medens Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger tegner hver 10 pct. Aktierne kan kun overdrages med godkendelse af selskabets bestyrelse.«»

3) Nr. 4 affattes således

»4. § 6 A affattes således

» § 6 A . Af indskudssummen fraregnet indskud vedrørende bookmakerspil anvendes 9 pct. til følgende formål

1) indtil 1,4 pct. til den selvejende institution Team Danmark og Danmarks Olympiske Komite,

2) 0,4 pct. til hestesporten og brevduesporten,

3) indtil 0,8 pct. til de landsdækkende oplysningsforbund m.fl.,

4) 2 pct. til alment kulturelle formål,

5) 1,2 pct. til fordeling mellem medlemsforeningerne af De Samvirkende Invalideorganisationer og eventuelle andre organisationer, der fungerer som interesseorganisationer for handicappede, kronisk syge m.v.,

6) 0,7 pct. til andre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer,

7) 1,1 pct. til øvrige landsdækkende almennyttige organisationer og

8) 1,4 pct. til andre almennyttige formål m.v.

Stk. 2. Kulturministeren træffer årligt bestemmelse om størrelsen af de beløb, som skal udbetales til de i stk. 1, nr. 1, nævnte modtagere. De dele af den maksimale ydelse, der ikke udbetales, overføres til kulturministerens midler til formål af almen kulturel karakter. Kulturministeren træffer med godkendelse af Folketingets Finansudvalg afgørelse om størrelsen af de beløb, der skal anvendes til de i stk. 1, nr. 2, nævnte formål.

Stk. 3. Oplysningforbundenes Fællesråd fordeler det beløb, der skal anvendes til det i stk. 1, nr. 3, nævnte formål, efter retningslinier godkendt af undervisningsministeren. De dele af den maksimale ydelse, der ikke udbetales, overføres til alment kulturelle formål, jf. § 7, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Kulturministeren fordeler det beløb, der skal anvendes til det i stk. 1, nr. 4, nævnte formål efter retningslinier godkendt af Folketingets Finansudvalg.

Stk. 5. Finansministeren fordeler de i stk. 1, nr. 5, nævnte midler efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer.

Stk. 6. Finansministeren fordeler efter de i bilaget nævnte regler de beløb, der skal anvendes til de i stk. 1, nr. 6 og 7, nævnte formål. Finansministeren træffer endvidere med godkendelse af Folketingets Finansudvalg afgørelse om størrelsen og fordelingen af de beløb, der skal anvendes efter stk. 1, nr. 8.

Stk. 7. Beløb, der efter stk. 4, 5 og 6 ikke kommer til anvendelse i de enkelte år, henlægges til særlige fonde under vedkommende ministeriums bestyrelse.«»

4) Nr. 5 affattes således

»5. § 6 B ophæves.«

5) Nr. 6 affattes således

»6. § 6 C ophæves.«

6) Nr. 7 affattes således

»7. § 7, stk. 1 , affattes således

»Af det overskud, der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne, de i § 6 A nævnte beløb og udgifterne til administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt dividende, anvendes

1) 63 pct. til idrætsformål,

2) 11,1 pct. til alment kulturelle formål,

3) 6,0 pct. til en lokale- og anlægsfond,

4) 5,7 pct. til støtte af friluftslivet og

5) 14,2 pct. til støtte af ungdomsformål.«»

7) Nr. 8 udgår, og i stedet indsættes som nye numre

»8. I § 7, stk. 2 , ændres »stk. 1« til: »stk. 1, nr. 1,» og »Dansk Idræts-Forbund« til: »Danmarks Idræts-Forbund«.

01. I § 7, stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, nr. 1«.

02. I § 7, stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, nr. 2«.

03. § 7, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Det beløb, der efter stk. 1, nr. 3, tilfalder lokale- og anlægsfonden, fordeles af fondens bestyrelse. Bestyrelsen består af 3 medlemmer udpeget af Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger og Dansk Firmaidrætsforbund, 1 medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd og 3 medlemmer udpeget af kulturministeren. Kulturministeren udpeger formanden. En repræsentant for Kommunernes Landsforening tilknyttes bestyrelsen som tilforordnet.«»

8) Nr. 9 affattes således

»9. § 7, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Det beløb, som efter stk. 1, nr. 4, skal anvendes til støtte af friluftslivet, fordeles af Friluftsrådet.«»

9) Nr. 10 affattes således

»10. I § 7, stk. 7 , ændres »stk. 1« til: »stk. 1, nr. 5«, ordet »andre« udgår, og »kulturministeren« ændres til: »undervisningsministeren«.' 10) Nr. 11 udgår, og i stedet indsættes som nye numre

»11. I § 7, stk. 8 , ændres »stk. 4-6« til: »stk. 4«.

04. I § 7, stk. 9 , ændres »stk. 3-7« til: »stk. 3-4«.'

11) Nr. 12 affattes således

»12. I § 7, stk. 10 , ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 6« og »Kulturministeriet« til: »henholdsvis Kulturministeriet og Miljøministeriet«.'

12) Nr. 13 affattes således

»13. I § 13, stk. 2 , udgår »§ 6 B og«.'

13) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer

»05. De i bilaget til nærværende lov indeholdte retningslinier for fordeling af midler efter lovens § 6 A, stk. 1, nr. 6 og 7, indføjes som bilag til lov om visse spil, lotterier og væddemål.«

(Det pågældende bilag er optaget som bilag II til betænkningen).

Bemærkninger

Til nr. 1-13 Det foreslås, at der afsættes en ny omsætningspulje til alment kulturelle formål, og at overskudspuljen til velgørende og andre almennyttige formål omlægges til en omsætningspulje, samt at de landsdækkende oplysningsforbund m.fl. tildeles indtil 0,8 pct. af omsætningen. I alt anvendes 9 pct. af omsætningen til forskellige formål imod 6 pct. efter lovforslaget.

Det foreslås endvidere, at der afsættes en ny overskudspulje på 6 pct. til en lokale- og anlægsfond. Den ændrede sammensætning af omsætnings- og overskudsmodtagere medfører, at det er nødvendigt at ændre procentandelene for de fleste andre beløbsmodtagere.

Den foreslåede fordeling af omsætnings- og overskudsmidler fremgår af vedlagte tabel 1-4 set i forhold til tidligere år og i forhold til lovforslaget.

Endelig foreslås en særlig afgift af bookmakerspil.

Ad nr. 1

Det foreslås, at afgiften af bookmakerspil fastsættes til 30 pct. af differencen mellem omsætningen ved spillet og gevinsterne. Under forudsætning af en forventet gevinstandel på 60 pct. svarer det til en afgift på 12 pct. af omsætningen. Afgiften af alle Tipstjenestens spil er i dag 16 pct. af omsætningen.

Bookmakerspillets karakter gør det nødvendigt at operere med en større gevinstandel end i de andre af Dansk Tipstjenestes spil. Den forholdsvis store gevinstandel ved bookmaking medfører, at overskuddet fra dette spil bliver betydelig mindre end overskuddet fra de øvrige spil. Hvis der ikke tages hensyn hertil ved fastsættelsen af afgiften, bliver bookmaking ud fra et forretningsmæssigt synspunkt et dårligere investeringsobjekt for Tipstjenesten end de øvrige spil. Med den forventede gevinstandel på 60 pct. vil overskudsandelen ved bookmakerspillet efter ændringsforslaget dog fortsat være lidt lavere end ved de andre spil, hvor gevinstandelen er på 45 pct. af omsætningen.

Den foreslåede ændring skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, idet ændringen forventes at give Tipstjenesten incitament til at tilrettelægge bookmakerspillet således, at det næsten fuldt ud trækker danskeres spil hos udenlandske bookmakere hjem til Danmark. Dette skønnes at opveje provenutabet ved afgiftslempelsen.

Ad nr. 2

Ændringen skyldes alene, at Dansk Idræts-Forbund har skiftet navn til Danmarks Idræts-Forbund.

Ad nr. 3

Det foreslås, at alle omsætningsmodtagere samles i een bestemmelse, nemlig § 6 A.

1. Team Danmark og Danmarks Olympiske Komite får efter den gældende § 6 A indtil 2,5 pct., medens overskydende beløb anvendes til alment kulturelle formål. Det foreslås, at organisationerne inden for 1,4 pct. får tildelt det hidtidige rammebeløb, der i 1994 forventes at blive 55 mio. kr. Eventuelle overskydende beløb tilfalder fortsat Kulturministeriets pulje til alment kulturelle formål. Der henvises til tabel 1 og 2.

2. En række humanitære organisationer får efter den gældende § 6 B tildelt 3 pct. af omsætningen. Heraf fordeles dog de 0,5 pct. af finansministeren sammen med overskudspuljen på 5 pct. til velgørende og andre almennyttige formål.

Det foreslås, at midlerne til almenvelgørende formål opdeles i fire omsætningspuljer: En pulje på 1,2 pct. fordeles mellem medlemsorganisationerne i De Samvirkende Invalideorganisationer og eventuelle andre organisationer, der fungerer som interesseorganisationer for handicappede, kronisk syge m.v. En pulje på 0,7 pct. fordeles blandt de øvrige landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer, f.eks. Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Diabetesforeningen. Den tredie pulje på 1,1 pct. fordeles til øvrige landsdækkende almenvelgørende organisationer, f.eks. Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp og organisationer af og for ældre. Den sidste pulje på 1,4 pct. anvendes til andre almenvelgørende formål, herunder til de ikkelandsdækkende organisationer.

For 1994 skønnes puljen til De Samvirkende Invalideorganisationer m.fl. at udgøre 56 mio. kr., puljen til andre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer 33 mio. kr. og puljen til øvrige landsdækkende organisationer 52 mio. kr. Disse tre puljer udgør således tilsammen 141 mio. kr., hvilket er samme beløb, som de humanitære organisationer i § 6 B ville få efter gældende lov. Der er imidlertid tale om en stigning på knap 60 mio. kr. siden 1991, fordelt med 24 mio. kr. til DSI, 11 mio. kr. til andre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og 25 mio. kr. til de øvrige organisationer. Stigningen afspejler den stærkt stigende spilleomsætning. Puljen til de ikkelandsdækkende organisationer skønnes at udgøre 66 mio. kr., jf. tabel 1 og 2.

Puljen til De Samvirkende Invalideorganisationer m.fl. vil som hidtil blive fordelt af finansministeren efter indstilling fra DSI.

De to puljer til de andre sygdomsbekæmpende organisationer og til de øvrige landsdækkende organisationer fordeles begge af finansministeren efter et regelsæt svarende til Regelsættet for Superchancen 1993.

Regelsættet, der foreslås optaget som bilag til loven, fastsætter kriterierne for, hvornår en organisation er landsdækkende. Efter reglerne skal en landsdækkende organisation for at få del i puljen til øvrige almennyttige organisationer være enten humanitær, social, kirkelig, mellemfolkelig eller på anden måde almennyttig.

Midlerne i de to puljer fordeles ved en todeling af puljen: 33 pct. fordeles efter organisationens størrelse, udtrykt ved omsætningen, (summen af samtlige driftsindtægter i årsregnskaberne). Inden fordelingen beregnes et gennemsnitligt omsætningsloft, således at alle organisationer, hvis omsætning ligger under dette loft, får en tildeling på 40 pct. af deres faktiske omsætning, mens organisationer, hvis faktiske omsætning ligger over loftet, får en tildeling på 40 pct. af loftet. De resterende 67 pct. fordeles efter egenfinansiering, udtrykt ved privat indsamlede midler (indsamlinger, medlemskontingent, gaver, arv etc.).

Om den nærmere fordeling af henholdsvis de 33 pct. og 67 pct. henvises til det foreslåede bilag til lovforslaget, punkt 3.

Efter en bestemmelse i regelsættet fastsætter finansministeren, hvor meget der maksimalt kan tildeles en organisation. Dette beløb vil for tildeling af midler på grundlag af omsætningen i tiden 1. juli - 31. december 1993 blive fastsat til 10 mio. kr. og for den uddeling, som skal finde sted på grundlag af omsætningen i 1994, til 20 mio. kr. Såfremt ministeren beslutter sig for at ændre på loftets størrelse, vil dette ske med udgangspunkt i udviklingen i Tipstjenestens omsætning og den almindelige prisudvikling.

Midlerne til de ikkelandsdækkende organisationer m.v. fordeles fortsat af finansministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

3. Efter den gældende § 6 C skal 0,5 pct. anvendes af kulturministeren til idrætsformål. Bestemmelsen er udformet således, at hestesporten for en periode kunne tilføres midler til renovering af banerne og udbygning af de elektroniske spilleformer, hvorefter midlerne kunne anvendes til andre idrætsformål. Hestesporten har imidlertid fortsat behov for midler til renovering af banerne m.v.

Brevduesporten har ligeledes behov for midler som følge af svigtende totalisatoromsætning. Det foreslås derfor, at hestesporten og brevduesporten tildeles 0,4 pct., svarende til 19 mio. kr. i 1994, der fordeles med 17 mio. kr. til hestesporten og 2 mio. kr. til brevduesporten, jf. tabel 1 og 2.

4. De landsdækkende oplysningsforbund m.fl. blev med lovforslaget indsat som ny overskudsmodtager med 2,2 pct. Med ændringsforslaget foreslås det i stedet, at forbundene m.fl. bliver omsætningsmodtagere med 0,8 pct.

2,2 pct. af overskuddet skønnes for 1993/94 at udgøre 19 mio. kr. Med lovforslaget var det endvidere forudsat, at de årlige tilskud til forbundene via finanslovene blev videreført. På finansloven for 1993 er afsat 15,6 mio. kr.

Med en tildeling til forbundene på 0,8 pct. af omsætningen, der for 1994 skønnes til 37 mio. kr., jf. tabel 1 og 2, forudsættes de årlige finanslovtilskud at bortfalde.

De landsdækkende oplysningsforbund m.fl. har herved fået tildelt et tilskud i den størrelsesorden, som blev lovet i forbindelse med vedtagelsen af lov om støtte til folkeoplysning. 1994-beløbet fastlåses derfor og reguleres fra 1995 årligt som finanslovbevilling på tilsvarende måde som beløbet til Team Danmark og Danmarks Olympiske Komite. Det forudsættes endvidere, at 3 mio. kr. går til Dansk Folkeoplysnings Samråd specielt med henblik på de medlemsorganisationer, der står uden for oplysningsforbundenes fællesråd.

Eventuelle overskydende beløb fra 1995 tilfalder overskudspuljen til alment kulturelle formål og fordeles mellem kultur- og undervisningsministeren efter fordelingsnøglen i § 7, stk. 4.

5. Det foreslås, at der afsættes en ny omsætningspulje på 2 pct. til alment kulturelle formål, der med overskydende beløb fra de 1,4 pct. til Team Danmark og Danmarks Olympiske Komite for 1994 skønnes at udgøre 105 mio. kr., jf. tabel 1 og 2.

Kulturministeren vil anvende de forøgede tipsmidler fra den nye omsætningspulje til hvert år at oprette et antal puljer, hvis midler med bistand af fagkyndige på de forskellige områder løbende kan fordeles af ministeren.

Som eksempler på områder, hvor kulturministeren umiddelbart ser et behov for at etablere sådanne puljer, kan nævnes en pulje, der retter sig mod professionelle kunstnere og bl.a. skal sikre de initiativer, områder og projekter, der ikke kan tilgodeses inden for de eksisterende støtteordninger. Desuden ønskes en pulje til særlige projekter og formidlingsinitiativer i de statslige institutioner, en pulje til nye kulturelle aktiviteter, der opstår i takt med samfundsudviklingen samt en pulje til markering af dansk kultur over for udlandet og udbygning af internationalt samarbejde mellem kulturinstitutionerne.

Ovennævnte puljer er eksempler på puljetyper, som der for øjeblikket er behov for at råde over. Også andre temaer kan blive aktuelle og føre til oprettelse af puljer for kortere eller længere tid.

Midlerne fra de enkelte puljer skal som hovedregel anvendes til en tidsbegrænset støtte.

Kulturministeren forelægger ved hvert finansårs begyndelse et aktstykke for Folketingets Finansudvalg med indstilling om arten og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret i det pågældende finansår, samt forslag til retningslinier for puljernes anvendelse. Midlerne fra de enkelte puljer fordeles herefter af kulturministeren i løbet af finansåret.

Til administrationen af den nye omsætningspulje til alment kulturelle formål kan kulturministeren efter behov anvende op til 3 pct. af midlerne.

Ad nr. 4 og 5

Betænkning over lovforslag 1992 88 Valid

Nr BTL 88

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om visse spil, lotterier og væddemål (Ændring i fordelingen af tipsmidler m.v.)

Nr L 88 1992-93, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19930430

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →